Høring i Transportudvalget den 20. maj 2021
Krav i VVM-direktiv og EU-domstolspraksis,
herunder ift. ”salami-metoden”
v/ Professor dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet
Tak for indbydelsen til høringen. Jeg vil i det følgende give en kort indføring i
baggrund og indhold i EU’s regler om miljøvurdering for anlægslove.
Baggrund: ”Intet
er så godt, at det ikke er skidt for noget”
For at kunne foretage en afvejning, må man kende de
direkte og indirekte skadelige virkninger på miljøet:
miljøvurdering
–
skal opfylde VVM-direktivets krav
Myndigheder og bygherre ved meget, men offentligheden
kan også bidrage med viden: offentlig høring på et oplyst
grundlag, dvs. med miljøvurdering
–
kan også omfatte
nabostater (VVM-direktivet art. 7
–
Espoo-konvention)
Når myndigheder/lovgiver tager stilling til et projekt, skal
myndigheder/lovgiver tage endelig stilling til, om de
forskellige skadelige miljøvirkninger er acceptable eller skal
imødegås og dette skal begrundes
Hvis tilladelsen medfører nye vilkår, som ikke er indgået i
miljøvurderingen,
men
som
kan
have
miljømæssige
virkninger, skal foretages en ny miljøvurdering/screening,
før tilladelse kan meddeles
Tilladelsen skal indeholde en endelig stillingtagen til alle
miljøvirkninger (VVM-direktiv art. 8a)
1