Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 19
Offentligt
2397655_0001.png
19.5.2021
Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt | Ingeniøren
Kronik: Lynetteholm er et
økonomisk højrisikoprojekt
Af
Hans Schjær-Jacobsen
19. maj 2021 kl. 09:48
9
Med fremsættelse 28. april 2021 af
anlægslov L220 om det
»selvfinansierende« nyttiggørelsesprojekt
Lynetteholm i Københavns havn mellem
Nordhavn og Refshaleøen foreslås det, at
der dumpes 80 millioner tons jord i
havnen for at skabe en ny 2,8
kvadratkilometer stor halvø midt i havnen.
Lovprocessen er ekstremt forhastet.
Anlægsloven skal efter planen vedtages
af Folketinget allerede 4. juni, og
høringsprocessen har under samfundets
nedlukning med corona været
utilstrækkelig og mangelfuld. Et
komfortabelt flertal i Folketinget tog
principbeslutningen om hele
kæmpeprojektet 25. oktober 2020, inkl.
Lynetteholm med stormflodssikring af
København mod nord, opførelse af boliger
Hans Schjær-Jacobsen er civilingeniør, lic.techn.,
HD (Illustration: Privatfoto)
til 35.000 nye beboere (svarende til Slagelses befolkning) og lige så mange
arbejdspladser, havnetunnel (østlig omfartsvej) og metrobetjening.
Transportministeriet har meddelt, at det er foreneligt med EU-direktivet at
slice
projektet,
dvs. at lave VVM-undersøgelser og vedtage anlægslove for de enkelte delprojekter hver
for sig, selvom der i udgangspunktet helt klart er tale om et sammenhængende projekt. I
første omgang er det altså kun den
skive,
der hedder Lynetteholm, der skal vedtages.
Analysen i denne kronik følger logikken i projektets
slicing,
idet den fokuserer på
økonomien for Lynetteholm som nyttiggørelsesprojekt, jf. forslag til anlægslov L220.
Anlægget skal derfor kunne begrundes i sit eget værd, da ingen ved, om de principielt
besluttede senere anlægsarbejder nogensinde bliver realiseret. Lynetteholm bliver nemlig
anprist som et selvfinansierende anlægsprojekt, der skal løse to påtrængende
Annonce
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901
1/4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 19: Kronik fra Ingeniøren: "Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt", fra Hans Schjær-Jacobsen, Hellerup
2397655_0002.png
19.5.2021
Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt | Ingeniøren
delproblemer, nemlig at fungere som
stormflodssikring mod nord og jorddeponi
for overskudsjord fra byggeri og anlæg i
hovedstadsområdet.
Teknisk konstrueres Lynetteholm ved
dumpning af 80 millioner ton ren og
forurenet jord, samt jomfrueligt materiale,
inden for en rammet spunsvæg som
perimeter. Udgiften til anlæggelse af
Lynetteholmen er budgetteret til 2,5 mia. kr.
(inkl. 25 pct. reserve), som hovedsagelig
skal afholdes inden for de første fire-fem år efter anlægslovens vedtagelse.
Heraf garanterer Københavns Kommune for 400 millioner kr. til etablering af en rekreativ
østlig kyststrækning. Indtægterne i forbindelse med anlæg og drift opstår ved opkrævning
af en afgift pr. ton deponeret jord over de næste 30-35 år og forudsættes at balancere
anlægsudgifterne på sigt.
Anlægsudgifterne har været genstand for en ekstern kvalitetssikring af
rådgivervirksomheden WSP under medvirken af revisionsvirksomheden KPMG 10.
november 2020, rekvireret af Transportministeriet.
Rapporten opsummerer: »Samlet finder den eksterne kvalitetssikring, at beregningerne,
der ligger til grund for VVM-analysen, er metodisk gyldige« og »På baggrund af den
eksterne kvalitetssikring er WSP og KPMG ikke blevet bekendt med vægtige grunde til, at
der ikke bør træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af By og
Havn fremlagte beslutningsgrundlag, herunder i forhold til anlægsbudgettet,
risikovurderingen og tidsplanen«.
Overfladisk set ligner det en blåstempling af projektet, men der er væsentlige forbehold
andre steder i rapporten:
F.eks. er kvalitetssikringsopgaven afgrænset af opdragsgiveren, således at
»Kvalitetssikringsteamet har ikke vurderet økonomi for driftsfasen, herunder indtægter,
fremadrettet drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og udgifter forbundet med selve
nyttiggørelsen. Det er kvalitetssikringsteamets opfattelse, at det vil være oplagt at lægge
livscyklusbetragtninger ned over et sådant nyttiggørelsesprojekt, idet en sådan tilgang
ville indfange evt. vekselvirkninger mellem anlægs-og driftsomkostninger samt give
mulighed for at vurdere om indtægterne opvejer omkostningerne. Den afgrænsning vi er
blevet præsenteret for af By og Havn indebærer imidlertid, at vi ikke kan fremhæve
sådanne perspektiver i gennemgangen af anlægsbudgettet«.
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901
2/4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 19: Kronik fra Ingeniøren: "Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt", fra Hans Schjær-Jacobsen, Hellerup
2397655_0003.png
19.5.2021
Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt | Ingeniøren
Relateret jobannonce: DGI Storkøbenhavn søger en praktikant til byudvikling og
idrætsfaciliteter
Endvidere hedder det: »Kvalitetssikringsteamet er specifikt blevet bedt om ikke at
forholde sig til alternativer for jordtransport (pram vs. lastbil), hvilket bl.a. indebærer, at vi
ikke har kvalitetssikret de to optioner, der ligger udover anlægsoverslaget. Disse
omkostninger vil dog i et almindeligt anlægsprojekt være indeholdt i anlægsoverslaget og
det bør nok fremgå«.
De økonomiske usikkerheder er i projektet forsøgt redegjort for med såkaldt successiv
kalkulation, som ikke er en del af det officielle koncept for Ny Anlægsbudgettering, der
ellers hævdes anvendt. Det hedder herom: »Forudsætningerne bag spændene i den
successive kalkulation fremgår dog ikke af anlægsoverslaget, og der er derfor ikke
gennemsigtighed omkring årsagerne til de forskellige spænd, der er anvendt på
budgetposterne«. Altså en helt utilstrækkelig analyse af de økonomiske usikkerheder.
Det vil føre for vidt at gengive flere betænkeligheder i den eksterne kvalitetssikring af
Lynetteholm. Dog skal det lige nævnes, at udgifter til arkæologiske undersøgelser ikke er
medregnet. Ligeledes er udgifter til ledningsomlægninger heller ikke er medtaget, idet de
forudsættes afholdt af ledningsejerne.
Lynetteholms indtægtsgrundlag har ikke været en del af den eksterne kvalitetssikring. Af
bemærkningerne til lovforslag L220 fremgår desuden: »Da indtægterne falder over en ca.
30-årig periode, er finansieringen behæftet med en vis usikkerhed. Der tages bl.a. højde
for denne usikkerhed ved tilbagediskontering af de fremtidige driftsindtægter, hvorved
indtægterne længere ude i fremtiden tillægges mindre værdi. Samlet set skabes en
løbende driftsindtægt, der vurderes tilstrækkelig til at opveje anlægsomkostningen over
tid«.
Der er netop tale om en vurdering, ikke dokumentation af en beregning. Af aktindsigter
opnået hos By & Havn og Transportministeriet fremgår det, at indtægtsgrundlaget ikke er
dokumenteret, hverken hvad angår den nødvendige jordmængde til rådighed for
deponering eller den dermed forbundne indtægt. Der er heller ikke foretaget en
usikkerhedsvurdering af jordleverancer eller indtægter herfra.
Alene ny metro og lufthavnstunnel tegner sig for store bidrag, som vil udeblive, dersom
projekterne ikke bliver til noget. Desuden vil der være konkurrence fra de kunstige øer
ved Avedøre Holme om jordleverancer til opfyldning. Dersom jordleverancerne svigter, vil
Lynetteholm fremstå som et ufærdigt ørkenlandskab og anlægget vil ikke være
selvfinansierende.
Der er behov for en finansiering af anlægsudgifterne indtil de kan udlignes af løbende
indtægter fra hovedsagelig jorddeponering. Formen, vilkårene og udgifterne fremgår ikke
nogen steder og dokumentationen kan heller ikke fremskaffes gennem aktindsigter.
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901
3/4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 19: Kronik fra Ingeniøren: "Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt", fra Hans Schjær-Jacobsen, Hellerup
2397655_0004.png
19.5.2021
Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt | Ingeniøren
Med Lynetteholm får København ikke en stormflodssikring mod nord. Der mangler nemlig
en sluseport til en god ekstra milliard kr., der kan lukke af for en vandstandsstigning fra
nord. Endvidere mangler der så stadig en stormflodssikring mod syd, som er endnu
vigtigere end den nordlige. Andre stormflodssikringer er ikke undersøgt.
Etablering af Lynetteholm har en række gener og ulemper. I en lang årrække vil projektet
skabe ekstra støj, tung trafik og støvforurening i lokalområdet. F.eks. vil ramning af
spunsvæg medføre støj på et meget højt niveau. Herefter følger tunge lastbiltransporter
svarende til 700 lastbilture om dagen gennem en smal transportkorridor, dag ud og dag
ind i 30-35 år. Andre muligheder for jorddeponi er ikke undersøgt. Hertil kommer et stort
katalog af uafklarede effekter på natur og miljø.
Nyttiggørelsesprojektet Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt, der ikke er regnet
ordentlig igennem. Væsentlige omkostninger er ikke indregnet, indtægtsgrundlaget er
tvivlsomt og ikke risikovurderet. Lynetteholm er ikke selvfinansierende. Processen
fremstår som et absurd teater uden ordentlig høring af borgerne og københavnerne
kommer til at hænge på ulemperne og regningen.
Fokus:
Hovedstad 2070
Emner :
deponering
,
Byplanlægning
,
Klimasikring
se emner samlet
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901
4/4