Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 17
Offentligt
2397515_0001.png
1
Høringssvar ang. Miljøvurdering af etablering af Lynetteholm,
J-nr. TS6040102-00024
Ufuldstændig miljøvurdering i forhold til Afgrænsningsudtalelsen
I
Afgrænsningsudtalelse for miljøkonsekvensrapport for etablering af perimeteren til Lynetteholm
hedder
det bl.a. (mine understregninger)
Foreslåede alternativer
Miljøstyrelsen gennemførte i perioden 11. oktober til 8. november 2019, som led i afgrænsningen af den
del af miljøkonsekvensrapporten, der handler om jordopfyldet, en indkaldelse af ideer og forslag til det
videre arbejde. Selvom denne indledende indkaldelse af ideer og forslag ikke indgår i den bekendtgørelse
TBST administrerer, skal foreslåede alternativer alligevel behandles tilpas grundigt til at vurdere, om der er
tale om reelle alternativer.
Ud over det, der allerede er beskrevet oven for, handler det om:
1. Rekreative interesser
Forhold for sejlere og andre, der benytter vandet. Der peges bl.a. på de ændrede besejlingsforhold
ved lukning af Lynetteløbet samt de ændrede forhold ved flytning af Margretheholm lystbådehavn.
Der er foreslået et alternativ, hvor der konstrueres en ny udsejling direkte til havneløbet i det tilfælde,
hvor en lukning af det nuværende udløb til Øresund må lukkes af en ny vej. Et andet alternativ kan
være en bro over Magretheholmens udløb, der er høj nok til at lystbådene kan sejle igennem.
2. Klimasikring
Der foreslås en række alternativer til klimasikring af København, der ikke omfatter etablering af
Lynetteholm. Der kan f.eks. være tale om en spunsvæg med en sluse på tværs ved Trekronerfortet.
Bygherre skal vurdere rimelige alternativer til klimasikring af København.
3. Hele projektet skal beskrives
Mange af henvendelserne forventer, at Metro, Havnetunnel mv. inddrages.
Det vurderes, at disse
henvendelser bør tages seriøst for at imødegå risikoen for, at der træffes afgørelse på et
ufuldstændigt grundlag.
Det bemærkes dog, at beslutning om og anlæg af de nævnte infrastrukturprojekter forudsætter, at
der gennemføres særskilte VVM-undersøgelser dertilhørende høringsprocedurer mv. samt at der på
tilsvarende vis vil blive udarbejdet lokalplaner for byudvikling med dertil gældende høringer. Planlagte
projekter skal alene medtages i det omfang og på det niveau de er planlagte.
4. Side 56 om jord:
Miljøstyrelsen skal anmode By & Havn om at inddrage de indkomne bemærkninger til jordopfyldet på
Lynetteholm i miljøkonsekvensrapporten. Nedenfor er oplistet de væsentligste miljøemner relateret
til jordopfyld, der er adresseret i høringsfasen, og som Miljøstyrelsen forventer besvaret og belyst i
miljøkonsekvensrapporten (mine understregninger)
•
Jordens indhold af forurenende stoffer
•
Jordopfyldets konsekvenser for vandkvalitet og badevand i Københavns Havn
 L 220 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 19/5-21 vedrørende Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse af 14/5-21, fra Bent Andersen, København Ø
2397515_0002.png
2
•
Jordopfyldets konsekvenser for natur
•
Støj fra drift af jordopfyld
•
Luftforurening fra drift af jordopfyld
•
Konsekvenser ved jordtransporter på lastbil, herunder vejadgang, trafikale og miljømæssige
konsekvenser i lokalområderne Refshaleøen, Kraftværkshalvøen, Margretheholm, Margretheholm
Havn og Kløvermarken (støj, vibration, luftforurening og støv)
•
Konsekvenser ved jordtransporter ad søvejen, samt alternative modtagestationer til pramme blandt
andet i Nordhavnen og på Prøvestenen
•
Risikoen for menneskers sundhed
•
Muligheder for afværgeforanstaltninger ved jordtransporter, herunder tvangsruter, restriktioner
ved kørsel, krav til køretøj, støjafskærmning og anvendelse af el-drevne lastbiler og pramme.
•
Jordopfyldets konsekvenser for andre spildevandsudledninger, herunder fra Biofos
•
Jordopfyldets konsekvenser for rekreative værdier
•
Socioøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for andre erhverv ved jordtransporter på lastbil
•
Påvirkninger af kulturarv og fredede fortidsminder, herunder på Refshaleøen.
•
Klimapåvirkninger fra
jordopfyld og jordtransport
•
Samspillet mellem miljøpåvirkninger
•
Evt. afledte konsevenser for indsatsen mod jordforurening
•
Jordprognoser for opfyldningen
•
Jordopfyldets konsekvenser for jordressourcen i hovedstadsområdet
•
Evt. etapeopdeling af Lynetteholm (jordopfyldet) ved anlæg af kanaler
•
Alternative placeringer af jordopfyld, herunder Avedøre Holme, Peberholmen og Amager
Strandpark
•
Konsekvenser ved 0-alternativet (udviklingen hvis jordopfyldet ikke etableres)
5. I
Tilføjlelsesnotatet
hedder det: Københavns Kommunes udbygningsplaner skal indgå i vurderingen af
anlæggets trafikbelastning
Ad 1: rekreative interesser
Det er ikke undersøgt om Lynetteløbet hvordan kan holdes åbent eller om der kan etableres et mindre løb
med en frihøjde på 3 meter for småbåde og havkajakker. Begge forslag er teknisk mulige og vil selvfølgelig
fordyre projektet, men merudgiften må holdes op mod de rekreative og sejladssikkerhedsmæssige
gevinster i forhold til man vil bruge 400 mio. kr. på at anlægge 26 ha natur, hvor der ifølge VVM-en først vil
være adgang fra 2043.
TBST bør sikre at forslagene belyses og afvejes før miljøvurderingen godkendes. Herved vil politikerne for et
oplyst grundlag at træffe beslutninger på.
Ad 2: klimasikring
VVM-en side 99:
5.4.3 Kystsikring Af alternativer vedr. kystsikring er der indkommet følgende forslag:
1) Undersøgelser af et dige i stedet for ø eller en mindre stormflodsbarriere.
2) Undersøgelser af klimasikring af et større område, herunder nævnes Margretheholm Havn og
klimasikring langs Amagers kyst, samt mod syd Kastrup og Dragør, Køge Bugt og mod nord kystlinje
fra Nordhavn mod nord.
3) Undersøgelser af et scenarie, der alene belyser klimasikring.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 19/5-21 vedrørende Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse af 14/5-21, fra Bent Andersen, København Ø
3
Ad 1 + 3): Som beskrevet i afsnit 5.1.2 samt i Kapitel 2 Indledning tjener Lynetteholm ikke alene det
formål at fungere som stormflodssikring, og derfor har By & Havn fravalgt at undersøge projektet
som et dige eller en stormflodsbarriere.
Dette er ikke en vurdering af rimelige alternativer til klimasikring af København, men en simpel
afvisning fra bygherrens side. Det ville være OK hvis det var en privatbygherre og projektet ikke
krævede en anlægslov for at blive gennemført. På denne baggrund bør TBST afvise at godkende
miljøvurderingen før alternativer til klimasikring i stedet for Lynetteholm er belyst og
miljøvurderet.
Ad 3: beskrivelse af hele projekter
Anlægget af Lynetteholm som jorddepot vil genere mange afledte projekter (i parentes økonomiske
følgevirkninger):
•
Byudvikling af ny by med 35.000 indbyggere og 35.0000 arbejdspladser (-12 til -15 mia. kr. ved salg
af byggeretter)
•
Metroforbindelse (5-20 mia. kr.)
•
Østlig Ringvej (19-25 mia. kr.)
•
Flytning af Renseanlæg Lynetten (10-12 mia. kr.)
•
Cykelbroer over havnen (0,5 mia. kr.)
•
Dokport ved Kongeløbet (1 mia. kr.)
Der er sikkert noget mere. De samlede økonomiske følgevirkninger bliver, at der skal bruges 24-44 mia. kr.
til dækningen af meromkostningerne ved følgeprojekterne. De socioøkonomiske konsekvenser for
københavnerne er ikke undersøgt.
I VVM-en refereres der kun til følgeprojekter, hvis de har en positiv effekt som f.eks. finansiering af Østlig
Ringvej, på jordtransport gennem byen efter 2035 mv. Negative kommutative virkninger behandles slet
ikke. Nogle eksempler er
•
Sænketunnelerne på tværs af Kronløbet til hhv. Østlig Ringvej og metro vil i anlægsfasen
o
påvirke sejladsen gennem Kronløbet, da løbet må indskrænkes eller helt lukkes i perioder. Det
vil i væsentlig grad påvirke sejladssikkerheden ved passage af løbet. Det er ikke undersøgt i
VVM-en
o
ophvirvle sediment der yderligere vil have en negativ påvirkning af ålegræsset i området. Det er
ikke undersøgt i VVM-en
konsekvenserne af den yderligere øgede lastbiltrafik gennem byen til området oven i
jordtransporterne er ikke undersøgt i VVM-en
på Prøvestenen er der foreslået et karteringsanlæg for forurenet jord, et serviceareal for metroen,
tilslutningsanlæg til ringvejen, placering af det udflyttede rensningsanlæg. Ud over, at der bliver
trængsel på arealet, er den kumulative effekt ikke undersøgt i VVM-en
•
•
HOFORs realiseringen af klimasikringsplanerne for København frem til 2030 vil i perioder reducere
fremkommeligheden rundt om i byen og generer yderlige tung trafik.
Ad 4: Jord
Jordmængder
Der mangler en kvalificeret analyse af hvilke mængder jord der vil være til rådighed for opfyldning af
Lynetteholm.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 19/5-21 vedrørende Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse af 14/5-21, fra Bent Andersen, København Ø
2397515_0004.png
4
Det har stor betydning for miljøvurderingen på følgende punkter:
•
Når byggemulighederne i København og Frederiksberg kommuner tørrer ud om 10 år skal jorden
importeres udenbyes. Det vil øge CO2 bidraget fra lastbiltransporten og gøre det mere CO2-venligt
at pramme jorden fra syd og nord.
•
Er det areal perimeteren dækker for stort og hvad er mulighederne for en reel etape opdeling eller
for en fremtidig reduktion af perimeteren. Lynetteholm skulle nødigt fremstå som et nyt
”Mar orkirkeprojekt” so det tog
år at færdiggøre.
Den fremlagte jordanalyse bygger på opgørelser for 2018-19 for Nordhavnsdepote,t hvor der blev leveret
2,6 mio. ton årligt (40 % ren og 60 % forurenet jord). 70 % af jorden kom fra København og Frederiksberg
Kommuner. Det er en 90-års fødselsdagsanalyse: the same procedure as last year at antage det vil være
sådan de næste 30 år.
Jeg har her lavet min egen jordanalyse på baggrund af tilgængelige kilder og lidt skøn. Den understreger at
der er et behov for en kvalificeret analyse af hvilke mængder jord der vil være til rådighed for Lynetteholm i
et 30 års-perspektiv.
Analyse af jordmængder
Nordhavnstunnel
Svanemølle Skybrudstunnel
Østlig Ringvej
Metro M-vest
Sum
Fra KMC-Nordhavn depotet
"Kendte jordmængder"
Behov til opfyldning af perimetren
Jord fra byggeri mv.
Mio. tons.
0,25
0,16
1,50
4,25
6,2
3,5
9,7
-80
-70
Kilde
VVM-en
HOFOR-notat om forlængelsen til Fiskerihavnen
Mit skøn, omkring halvdelen antages klappet
0,27 mio. tons pr. km for Cityringen
Miljøstyrelsens godkendelse 20/9/2020
Hvad kræver det af byggeri?
Eksempel hvor der genereres 1,25 tons jord pr. etagekvadratmeter
Jord fra Stejlepladsen
Ud fra lokalplansforslaget og VVM-en kan følgende lille regnestykke opstilles:
72.000 etage m2, jord der skal bortkøres 45.144 m3, dvs. 0,63 m3 jord/etage m2 eller 1,25 tons jord/etage
m2. Byggeprocenten er 140.
På Lynetteholm planlægges der 2,8 mio. etage m2 (byggeprocent 132). Der skal bruges ca. 81 mio. ton jord,
efter fradrag af ”ke dte” jord æ gder, a gler der 7
io. to svare de til 7 / ,
5 ~ 56 mio. etage m2.
Hvis al den manglende jord skal komme fra byggeri svarer det til 20 gange byggeriet på Lynetteholm, hvor
der skal komme 35.000 indbyggere og 35.000 arbejdspladser på 250 ha. Det kræver vist et sandt stort
Storkøbenhavn, hvis der de næste 30 år skal bygges på 2,5 * 20 = 50 km2 (= 50 % af det nuværende areal
for København og Frederiksberg kommuner).
Regnestykket er kun baseret på et sæt data, så det skal tages med et vist forbehold, men størrelsesordenen
vil næppe ændre sig.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 19/5-21 vedrørende Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse af 14/5-21, fra Bent Andersen, København Ø
2397515_0005.png
5
Evt. etapeopdeling af Lynetteholm (jordopfyldet) ved anlæg af kanaler
Dette punkt ses ikke at være belyst. Hvis ovenstående analyse af jordmængder bare er
nogenlunde korrekt vil en etapeopdeling være udtryk for klog planlægning.
Alternative placeringer af jordopfyld, herunder Avedøre Holme
Dette punkt ses ikke at være belyst. Flere holme ud for Avedøre Holme er jo på
planlægningsstadiet og når jorden i Københavns Kommune tørrer ud på sigt, er det fornuftig
planlægning, hvis man ønsker at reducere trafikbelastningen og CO2-aftrykket fra jordtransporten.
Ad 5: Københavns Kommunes udbygningsplaner i forhold til trafikbelastning
Det ses ikke at være behandlet i VVM-en. Der er ingen beskrivelse af udbygningsplaner for
København. Det nærmeste jeg kan komme, er en bemærkning om at fremtidige trafiktal er usikre,
hvorfor de ikke indgår analyser af trafikbelastning. Det er vel næppe tilstrækkeligt til at opfylde
afgrænsningsudtalelsen.
Samtidig vil realiseringen af HOFORs klimasikringsplaner for København frem til 2030 reducere
fremkommeligheden periodevis rundt om i byen og derved øge belastningen fra trafikken gennem
kødannelser.p
Opsummering
På en række punkter lever VVM-en ikke op til kravene afgrænsningsudtalelsen. Jeg har ikke haft
mulighed for systematisk at gennemgå VVM-en i forhold til afgrænsningsudtalelsen
–
det må
dybest set være TBST opgave og ansvar. TBST bør systematisk at gennemgå VVM-en i forhold til
afgrænsningsudtalelsen og sikre at kravene er opfyldt. Hvis TBST allerede har gjort det, vil jeg
gerne have tilsendt en kopi af notatet.