LYNETTEHOLM
Faktaark - borgerdialog
Opdateret maj 2021
BORGERDIALOG OM
LYNETTEHOLM
OM LYNETTEHOLM
Lynetteholm skal bidrage til at
stormflodssikre København fra nord.
Miljøkonsekvensrapporten har belyst,
hvordan og i hvilket omfang anlæg af
Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene
ved og omkring projektet, herunder også
Øresund.
Anlægsomkostningerne til etableringen
af Lynetteholm til nyttiggørelse af over-
skudsjord beløber sig til omkring 2,5 mia.
kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes at
finansiere etablering af et kystlandskab
med rekreative faciliteter og natur. Den
resterende del af anlægsomkostningerne
forventes finansieret over en cirka 30-
årig periode ved modtagelsen af jord fra
hovedstadsområdet.
Siden principalaftalen for Lynetteholm
blev offentliggjort i efteråret 2018,
har By & Havn søgt at inddrage
den brede offentlighed i arbejdet
omkring etableringen af Lynetteholm.
Dialogen har medført flere ændringer i
Lynetteholmsprojektet.
2019: WORKSHOPS MED INDDRAGELSE
AF ARKITEKTER OG FAGFOLK
Efter offentliggørelsen af principaftalen
afholdt By & Havn en række workshops
med inddragelse af en gruppe inviterede
arkitekter og rådgivere. Det skete bl.a.
på baggrund af debat og kritik af øens
placering og udformning. Workshopsene
bidrog til en række principper for
Lynetteholms udstrækning og placering,
som indgik i udbud af rådgiveropgaven
medio 2019. Det vindende rådgiverhold
kom derefter med et forslag, hvor
Lynetteholm i højere grad er indpasset i
Københavns kyststrækning mod Øresund.
2019: FRIVILLIG FORUDGÅENDE
HØRING
By & Havn igangsatte allerede i efteråret
2019 borgerdialogen omkring etable-
ringen af Lynetteholm. Som led i en
frivillig forudgående høring havde alle
interesserede mulighed for at komme
med idéer og forslag til indholdet af den
endelige miljøkonsekvensrapport.
I forbindelse med den forudgående høring
afholdt By & Havn et borgermøde den 30.
november 2019. Over 200 interesserede
mødte op til mødet. Under mødet var der
både oplæg i plenum fra rådgivere og
By & Havn og mulighed for opfølgende
spørgsmål og svar ved en række
temaborde.
Den forudgående høring forløb fra 11.
oktober 2019 til 8. november 2019. Der
indkom 195 høringssvar.
2019: FØLGEGRUPPE FOR BEBOERE OG
FORENINGER
I forbindelse med den forudgående høring
blev der desuden nedsat en følgegruppe.
I følgegruppen deltog særligt beboere og
foreninger nær og i direkte tilknytning
til Margretheholms Havn. Formålet med
følgegruppen var at inddrage beboere og
foreningers viden, ønsker og synspunkter
i arbejdet med Lynetteholm.