LYNETTEHOLM
Faktaark - jordtransport
JORDTRANSPORT TIL
LYNETTEHOLM
OM LYNETTEHOLM
Lynetteholm skal bidrage til at
stormflodssikre København fra nord.
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt,
hvordan og i hvilket omfang anlæg af
Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene
ved og omkring projektet, herunder også
Øresund.
Anlægsomkostningerne til etableringen
af Lynetteholm til nyttiggørelse af
overskudsjord beløber sig til omkring 2,5
mia. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes
at finansiere etablering af et kystlandskab
med rekreative faciliteter og natur. Den
resterende del af anlægsomkostningerne
forventes finansieret over en cirka 30-
årig periode ved modtagelsen af jord fra
hovedstadsområdet.
By & Havn har søgt at tilrettelægge
transporten i både anlægsfasen og
driftsfasen, så sejlads af materiel
anvendes til store dele af anlægsarbejdet,
mens lastbiltransporten anvender
vejnet, der er egnet til tung trafik. Det
har medført, at der anlægges en ny
adgangsvej over Prøvestenen.
JORD FRA BYGGEPLADSER I
STORKØBENHAVN
Lynetteholm etableres med jord
primært fra bygge- og anlægsprojekter
i Storkøbenhavn, hvor der bygges skoler,
hospitaler, boliger og skybrudsprojekter.
Erfaringstal fra udvidelsen af Nordhavn
i perioden 2012-2019 viser, at ca. 70
pct. af jorden har sit udgangspunkt
i byggepladser i Københavns eller
Frederiksberg Kommune. Igennem de
seneste knap 10 år har byggepladserne
leveret ca. 2,6 mio. tons overskudsjord
årligt til depotet i Nordhavn. Det
svarer til ca. 350 lastbiler dagligt til
modtageanlægget. Der kommer således
ikke flere lastbiler i København, fordi
Lynetteholm etableres, da der fortsat
vil være behov for at køre og placere
overskudsjord. Hvis Lynetteholm ikke
etableres, skal jorden transporteres
længere væk fra oprindelsesstedet,
forventeligt 40-50 kilometer udenfor
hovedstaden, hvilket vil give en øget
klimabelastning.
ÆNDRINGER I TRAFIKKEN I
KØBENHAVN
De eksisterende jordtransporter, der
kører til Nordhavn i dag, vil flyttes til
Lynetteholm. Derfor vil der ske en
aflastning af tung trafik på Østerbro,
men en stigning i tung trafik på Amager.
Indre Bys vejnet i Frederiksstaden, Kgs.
Nytorv og ved Nørreport bliver væsentligt
aflastet.
Opdateret maj 2021