Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 14
Offentligt
2396524_0001.png
LYNETTEHOLM
Faktaark - klapning og gennemstrømning
Opdateret maj 2021
PÅVIRKNINGER AF ØSTERSØEN
FRA KLAPNING OG GENNEM-
STRØMNING AF ØRESUND
OM LYNETTEHOLM
Lynetteholm skal bidrage til at
stormflodssikre København fra nord.
Miljøkonsekvensrapporten har belyst,
hvordan og i hvilket omfang anlæg af
Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene
ved og omkring projektet, herunder også
Øresund.
Anlægsomkostningerne til etableringen
af Lynetteholm til nyttiggørelse af over-
skudsjord beløber sig til omkring 2,5 mia.
kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes at
finansiere etablering af et kystlandskab
med rekreative faciliteter og natur. Den
resterende del af anlægsomkostningerne
forventes finansieret over en cirka 30-
årig periode ved modtagelsen af jord fra
hovedstadsområdet.
KLAPNING AF HAVBUNDSMATERIALE I
KØGE BUGT
I forbindelse med etableringen af
Lynetteholm skal der i to omgange
opgraves blødt havbundsmateriale (gytje)
og sejlrenden syd for Middelgrunden
(”Svælget”) skal uddybes. Det opgravede
materiale skal genplaceres uden for Ly-
netteholm.
Ved etablering af Lynetteholms perimeter
med dæmninger, skal der foretages en
bundudskiftning, hvor de sætningsgivende
gytjelag (blødbund) afgraves og erstattes
med marint sand for at sikre den
konstruktive stabilitet i dæmningerne.
Der skal herudover opgraves en mindre
mængde havbundsmateriale i forbindelse
med uddybning af sejlrende syd for
Middelgrunden.
Den opgravede havbund består både
af forurenede og rene materialer. De
forurenede materialer, typisk gytjelag,
ligger øverst og skal deponeres i Lynet-
tedepotet. De rene materialer skal
klappes på to klappladser i Køge Bugt ved
Østersøen. Mængden der skal klappes er i
alt ca. 2,5 mio. m3.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 14: Syv faktaark fra ministerens tekniske gennemgang den 175-21 af miljøgrundlaget til L 220 – Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm, fra transportministeren
2396524_0002.png
LYNETTEHOLM
Faktaark - klapning og gennemstrømning
Opdateret maj 2021
Placering af de
to klappladser
i Køge Bugt
Ved klapningen af havbundsmateriale,
vil en del af materialet (sediment) aflej-
res uden for klappladserne, og indhold
af forurenende stoffer, næringsstoffer og
iltforbrugende stoffer spredes og aflejres
i det omgivende miljø. Det er vurderet,
at spredningen af sediment uden for
klappladserne har et så begrænset
omfang, at dets miljøpåvirkning er lille.
Påvirkningen af vandkvaliteten, dvs.
overholdelse af miljøkvalitetskrav for
havområdet, er også vurderet som lille.
Klapningen af havbundsmateriale
vurderes ikke at have væsentlige
påvirknin-ger på Natura 2000-områder i
hverken Danmark eller Sverige.
GENNEMSTRØMNINGEN I ØRESUND OG
SALTTRANSPORT TIL ØSTERSØEN
Lynetteholms etablering i Kongedybet
vest for Middelgrunden medfører en
lille påvirkning af gennemstrømningen
i Øresund og dermed også af transpor-
ten af salt til Østersøen. I Østersøen
tilstrømmer der ferskvand fra de
omkringliggende landes floder, og
tilførslen med saltvand fra Øresund har
derfor betydning for saltbalancen og den
marine vegetation og fauna i Østersøen.
Det er beregnet, at
vandgennemstrømningen af Øresund
blokeres med 0,23-0,25 pct. og for
transporten af salt til Østersøen
er blokeringen 0,21-0,23%. Det er
ligeledes beregnet, at effekterne af
vandgennemstrømningen vil være udlig-
net efter ca. 10 år og salttransporten efter
13 år på grund af den klimarelaterede
havvandstigning på ca. 2 cm.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 14: Syv faktaark fra ministerens tekniske gennemgang den 175-21 af miljøgrundlaget til L 220 – Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm, fra transportministeren
2396524_0003.png
LYNETTEHOLM
Faktaark - klapning og gennemstrømning
Opdateret maj 2021
I Beregningerne viser således, at effekten
af Lynetteholm er lille, set i forhold til de
klimarelaterede havvandsstigninger som
indtræder i de kommende år. Uddybning
af sejlrenden syd for Middelgrunden,
”Svælget”, vil desuden have en lille
kompenserende effekt for den reducerede
gennemstrømning som følge af
Lynetteholm.
Ved anlæg af Øresundsbroen var der
krav om en såkaldt ”0-løsning”, dvs.
at Øresundsbroen og den kunstigt
anlagte ø Peberholm ikke måtte påvirke
gennemstrømningen overhovedet.
Øresundsbroen er placeret på det
smalleste sted i Øresund, hvilket betyder
at dens påvirkning er væsentligt mere
afgørende for gennemstrømningen i
Øresund end Lynetteholm, der er placeret
inden ved kysten i et område, der er
væsentligt bredere.
Havmiljøet i Øresund og Østersøen er
generelt præget af skiftende tempera-
tur, indhold af ilt og salt hen over året.
Den tilstedeværende flora og fauna
er således tilvænnet forhold med
skiftende temperatur, salt- og iltindhold,
og det er derfor blevet vurderet, at
de afledte effekter af de begrænsede
ændrede strømforhold ikke påvirker
tilstedeværende arter af bundvegetation
og bundfauna, fisk og fugle er lille.
ESPOO-SAMRÅD OG DIALOG MED
SVENSKE MYNDIGHEDER
Espoo-konventionen er en konvention om
grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Hvis planer, programmer eller konkrete
projekter kan forventes at medføre
grænseoverskridende miljøpåvirkninger,
træder konventionen i kraft.
I forbindelse med projektet har
de svenske naturmyndigheder
tilkendegivet interesse for at deltage
i miljøvurderingsprocessen og har
indsendt høringssvar til de offentliggjorte
miljøkonsekvensvurderinger. De
svenske myndigheder har særligt vist
interesse for Lynetteholms påvirkning
af gennemstrømningen i Øresund og
af sedimentspredningen som følge af
klapning.
By & Havn har sammen med
Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen holdt
såkaldte samrådsmøder med svenskerne
og der er udvekslet uddybende materiale.
De nationale svenske myndigheder
har tilkendegivet, at de nu er enige
i, at Lynetteholm i sig selv, ikke har
grænseoverskridende effekter. Men fra
svensk side ønskes yderligere samråd om
klapningen.
Som resultat af samrådet, forventer
By & Havn, at de svenske myndigheder
får mulighed for at påvirke og deltage i
overvågningen af, om sedimentsprednin-
gen fra klapningen vil påvirke svenske
områder.