Østerbro Havnekomité
18. maj 2021
Henvendelse til Folketingets Transportudvalg
Vedrørende Lovforslag L 220 Forslag til lov om anlæg af Lynetteholmen
Østerbro Havnekomité skal hermed anmode Folketingets Transportudvalg om
at modsætte sig, at Lovforslag L 220 vedtages inden Folketingets
sommerferie og med ikrafttræden 1. juli 2021.
Generelt har proceduren op til Lovforslagets fremsættelse været forceret, så
det ikke var muligt at inddrage befolkningen i udformningen af
Lynetteholmprojektet og lovforslagets bestemmelser.
Vi har tidligere over for udvalgets medlemmer protesteret over dette.
Lovforslaget blev desuden fremsat inden høringsperiode for anden del af
VVM-redegørelsen var afsluttet.
Som påpeget i de mange høringssvar til den først fremlagte VVM-redegørelse
var denne redegørelse dels udformet alt for snævert, dels indeholder
deciderede fejl.
Dette blev delvist erkendt af Transportministeriet, idet der blev krævet
udfærdigelse af en tillægs VVM-redegørelse. Dette tillæg rummer imidlertid
ikke yderliggere målinger, men blot beregninger ud fra rådgivers modeller.
Som påpeget i høringsudtalelserne
–
herunder høringsudtalelsen fra Østerbro
Havnekomité - omhandler VVM-redegørelsen kun et snævert område af hele
projektet.
Transportministeren har indrømmet dette, men hævdet, at der ved
efterfølgende stadier af Lynetteholmprojektet vil blive indhentet nye VVM-
redegørelser, og der herunder vil blive bedømt den akkumulerede
miljøkonsekvens af de gennemførte dele af projektet.
Imidlertid vil de i forslaget til anlægslov givne tilladelser have så store
indvirken på naturen og miljøet i regionen, at dette ikke kan genoprettes
efterfølgende.
1