Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 1
Offentligt
2383793_0001.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Bjarne Eilertsen ([email protected])
Bemærkning til forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
24-01-2021 22:28
Lynetteholm indsigelse mod lokalplan januar 2021.pdf;
J.nr. 2020-2513
Indsigelse og konstruktive bemærkninger til
forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
(jorddepot i Øresund).
Jeg skal venligst bede jer tage mine vedhæftede seriøse og meget relevante bemærkninger med i betragtning
for at forhindre den meget store fejltagelse det vil være, at igangsætte et 30 - 40 årigt projekt med opfyldning
af det desværre helt uigennemtænkte jorddepot i Øresund.
Samtidig vil jorddepotet for altid vil lukke den unikke og smukke historiske indsejling til Københavns Havn
fra Flakfortet, Middelgrund og Trekroner og fremtidens byggeri på jorddepotet er ikke på nogen måde
beskrevet eller reguleret!
Et i alle forhold meget ufølsomt og grusomt indgreb, som fremtidige generationer vil græmmes over kunne
lade sig gøre, hvis det gennemføres.
Lad fornuften råde og find andre steder til affaldsjorden.
Med venlige og forhåbningsfulde hilsner
Bjarne Eilertsen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0002.png
20. januar 2021
INDSIGELSE MOD ETABLERING AF LYNETTEHOLMEN
Korte og relevante kommentarer
med kursiv
til By & Havns egen introduktionen til planerne om
Lynetteholmens jorddepot
Lynetteholm løser fire store udfordringer for København
1.
Klimasikring:
Vandstanden i København forventes at stige med cirka en halv meter inden 2100.
Med Lynetteholm kan København stormflodssikres fra nord. Dermed slipper man for at hæve
kajkanten eller bygge en mur til at sikre sig mod stormflod langs den indre del af havnen, hvilket vil
tage udsigten langs inderhavnen og forringe adgangen til vandet.
Kommentar:
Stormflodsikring sker mest elegant med diger
–
få inspiration i Holland, som ved hvad
det drejer sig om. Der laves en gennemsejling separat til lystbåde og én til erhvervsfartøjer. Portene
kan lukkes hvis vandet stiger og vi fastholder den sikre adskillelse af fritids- og erhvervstrafik.
Lynetteholmen forringer netop ubetinget adgangen til vandet og havnen.
Udsigten langs inderhavnen? Se næste kommentar.
2.
Byen vokser og boligpriserne stiger:
Frem mod 2050 kommer der ca. 150.000 flere københavnere.
Lynetteholm vil skabe mulighed for et byudviklingsprojekt med plads til boliger til 35.000
københavnere og lige så mange arbejdspladser. På den måde kan man få mulighed for at skabe
plads til flere københavnere, uden at boligpriserne stiger mod himlen.
Kommentar:
Visualiseringen af Lynetteholmen (medsendt) viser INTET om de fremtidige byggerier.
Det bliver en bydel med indbyggerantal som i Hillerød men på et langt mindre areal. De høje
bygninger vil tage al udsigt langs inderhavnen og for alle i Århusgadekvarteret/Nordhavn,
Langelinie m.fl. Boligpriserne vil jo netop stige til himlen takket være den fremtidige udsigt fra
Lynetteholm direkte til Øresund og havnen. Byens nye luksusboliger a’la Tuborg Nord Havn.
(medsendt de nyeste boligbyggerier i Sydhavnen
–
suk)
3.
Trængsel:
Trængselsproblemerne i København stiger i takt med, at der bliver flere københavnere.
Salg af grunde på Lynetteholm skal være med til at finansiere ny infrastruktur, så man kan komme
til og fra den nye bydel, og som samtidig kan være med til at lede trafikken uden om Københavns
centrum og fremtidssikre metrobetjeningen i hele byen. Undersøgelserne giver tre muligheder for
linjeføringen af ny metro samt ni linjeføringer for en Østlig Ringvej fra Nordhavn til
Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen ved lufthavnen.
Kommentar:
Her er den egentlige årsag til jorddepotet Lynetteholmen. Penge. Byggeretterne skal
selvfølgelig sælges dyrest muligt til developere, som bagefter opfører luksusbyggerier.
4.
Overskudsjord fra byens byggerier:
Lynetteholm kan etableres med overskudsjord bl.a. fra byggeri
i byen, metroarbejde og Østlig Ringvej. Jordopfyldningen ifm. Lynetteholm forventes at dække
Københavns Kommunes behov for at komme af med jord i mange år fremover.
Kommentar:
By & Havn indrømmer at det er derfor man ikke valgte den mest nænsomme og
oplagte løsning med diger og porte/sluser. Overskudsjord kan fint og langt mere miljøvenligt køres
UD af storbyen til støjvolde langs motorveje, sjove skibakker og mange andre ting.
Bjarne Eilertsen
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0003.png
20. januar 2021
By & Hans romantiske visualisering af Lynetteholmen:
Den mere realistiske fremtidsvision for Lynetteholmen med 35.000 indbyggere + erhverv:
Vi er mange borgere som ser frem til at blive hørt og få stoppet dette absurde projekt med endnu et
jorddepot og spunsvægge ude i vores dejlige Øresund og som vil spolere det elegante område omkring
Trekroner og Middelgrunds Fortet.
Først og fremmest bliver projektet besluttet på en uoplyst grundlag, hvor den kommende højhus-
bebyggelse på Lynetteholm slet ikke beskrives.
Stop projektet i tide inden havnen helt uden mening svines til af spunsning og jordkørsel.
Med venlig hilsen
Bjarne Eilertsen, mobil 6016 8456
Storegade 64, 4780 Stege
Bjarne Eilertsen
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Høringssvar vedr. Anlægslov for Lynetteholm
Indledningsvis, vil vi gerne bemærke at det er meget uheldigt at store ejerforeninger på
Margretheholm og Quintus Bastion ikke er medtaget på høringslisten. Disse områder har
tilsammen over 2000 beboere, der vil være direkte naboer til anlægget.
Projektets helhed mangler undersøgelse
Klimabeskyttelse rundt om hele København bør klarlægges ind man begynder at anlægge
dele der skal indgå i denne.
Undersøgelser af infrastruktur bør være en del af det indledende arbejde før anlægsloven
behandles. Det er useriøst at anlægge en hel ø, med den begrundelse, at der skal bygges
på den, uden at gøre det klart for alle hvad det vil indebære af infrastruktur.
Forslag om opdeling af projektet
I stedet for at starte anlæg af et kæmpe område og dermed binde ufattelige mængder
naturressourcer i form af jord, til dette projekt, bør der i stedet laves komplet klimasikring af
København og omegn først. Dette vil betyde et dige i havneløbet, med flere porte og sluser
efter Hollandsk eksempel. Dette dige kan så på et senere tidspunkt udvides med det
foreslået Lynetteholm. Diget kan følge den indre perimeter med mulighed for at anlægge
yderligere ud i Øresund.
Klimamål og CO2
København har et erklæret mål om at blive CO2 neutral i 2025, et projekt som Lynetteholm
vil umuliggøre denne målsætning. Dels i kraft af udledninger fra anlæg, derefter ved at
skabe mere vej (bla havnetunnel) der vil give mere trafik og flere udledninger. Politisk vil der
argumenteres for at biltrafik snart vil være elektrisk, men det er stadig problematisk at sikre
naturressourcer til at fremstille disse tons tunge køretøjer der står stille det meste af tiden. Er
der vej, vil der blive kørt på dem, er der fortsat frivej vil flere anskaffe sig deres første bil eller
bil nummer 2.
Der er ikke blev præsenteret alternativer
Projektet er formuleret på én måde og alternative undlades eller undersøges ekstremt
overfladisk. Et projekt af denne størrelse, der vil have indflydelse på hele Hovedstaden for
evigt, og med en anlægsfase på 30 år, må forventes at leve op til en højere standard.
Alternativer til:
- Jorddeponi evt. med henblik på senere udnyttelse i andre anlægsprojekter.
- Klimasikring igennem anlægning af diger med plads til rekreative områder.
- Metoder til at få jorden sejlet til Lynetteholm, f.eks udskibning fra Avedøre Holme
Resource behov
Det anslås at der skal benyttes op til 83 millioner tons jord til Lynetteholm. Dette er
ressourcer der kan, og skal anvendes langt klogere end at smide i havet. Ved at slå et så
1 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
stort brød op, binder By & Havns sig til opgaven om at tiltrække nok jord til at fylde den
perimeter, der anlægges. Dette vil unægteligt komme til at modarbejde klimamål, både
kommunens, folketingets og FN’s verdensmål.
Adgangsveje
Det beskrives, at adgangsvejene søges at blive gjort permanente, hvis dette er tilfældet, er
det bydende nødvendigt at den fornødne infrastruktur for den færdige Lynetteholm
analyseres, så der kan laves kvalificerede bud på fremtidens infrastruktur behov. Derfor skal
der behandles alternativer til en klapbro foran Margretheholm Havn, og de skal behandles
med en seriøsitet, der er Danmarks største sejlklub værdig, også selvom løsningerne måske
er dyre eller vil tage længere tid. Det vil tjene sig hjem på den lange bane. Alternativer der
bør undersøges: en komplet tunnel fra kraftværkshalvøen eller prøvestenen og frem til
nordsiden af Refshaleøen. Dette både for at sikre at den midlertidige adgangsvej kan bære
den trafik der er nødvendig efter anlægsfasen, for at skåne området for store mængder
luftbåren skidt. Alle både og bebyggelser i området vil være dækket et fint lag støv/sand,
noget der kendes til i detaljer fra kullageret på kraftværkshalvøen.
Skulle den nye østlige adgangsvej vise sig at være utilstrækkelig er der ingen forpligtelse til
ikke at benytte sig af Forlandet/Refshalevej. Denne strækning er ekstrem sårbar for bløde
trafikanter. Der er flere sving på vejens forløb der mindsker udsynet. Der er meget få
strækninger med cykelsti og derfor skal vejen deles af flere. Vejen er den del af 2A bussen
er en ledbus og med sin ekstra længde er den medvirkende til at skabe farlige situationer,
når tungt lastede lastbiler skal passere.
Vejens tilstand er i øvrigt meget ringe, og den bør derfor udbedres og trafiksikres før den
benyttes til materielkørsel.
Udover det, er der i de første 2 år af anlægsfasen, besluttet at 30 lastbiler dagligt skal køre
frem og tilbage via Forlandet/Refshalevej. Det er angivet i VVM rapporten at det vil være
ubetydeligt. Dette er ganske enkelt ikke i tråd med den oplevede virkelighed. I forvejen har
Reffen Streetfood medført en enorm trafik både mht. Gående, cyklister og biler. Som det er
nu, er det meget farligt at krydse vejen, fordi den snor sig. Der børn helt ned til 6 års alderen
der skal over vejen til og fra skole, med masser af biler, dårlig udsyn, ingen trafiklys, og så
skal de så udsættes for 60 lastbiler. Det er for farligt.
Trafikmåle punkt T6 – Kløvermarksvej er udført i 2017. Dette er meget problematisk, da det
ikke giver et retvisende billede af omfanget af bløde trafikanter på strækningen af
Refshalevej efter Forlandet og videre ud mod Refshaleøen. Det er dette punkt rigtig mange
bløde trafikanter og busser fra Christianshavn støder til. Reffen Street Food tiltrækker i
sommerhalvåret, efter eget udsagn 1.000.000 besøgende fordelt på alle ugens dage.
Dette stykker er ydermere det snævreste stykke mod Refshaleøen. Det er derfor bydende
nødvendigt at der laves en ny trafikmåling ved indgangen til Refshaleøen for at kunne
bestemme den trafikale og sikkerhedsmæssige påvirkning.
Arbejdsplads ved Kraftværkshalvøen
I udkast til anlægslovet, afsnit 7.4.1, står der at der vil være visuel påvirkning og øget
belysning der kan virke generende. Det bekymrer os imidlertid, da 430 lejligheder i
ejendommen Udsigten har et eller to soveværelser mod Øst, altså mod arbejdspladsen.
2 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Derfor forventer vi at det omtalte skærmende beplantningsbelte udvide betragteligt. Da det i
dag, på ingen måde er tykt nok til at skærme.
Støj og forurening
Adgangsvejen over Margretheholm Havn mangler at bliver undersøgt for støj. Det virker
meget useriøst at dette ikke er blevet gjort. Der bør allerede nu blive tænkt ind, at der skal
sættes støjværn op på vestsiden der vil skåne havnen og bebyggelse på Margretheholm,
der har >350 soveværelser ud mod den østlig adgangsvej.
Adgangsvejen bør også søges belagt med støjreducerende belægning. Endvidere hvad
betyder for os de 2000 beboere, heraf ca. 500 børn, vores sundhedstilstand, at vi skal
udsættes for massiv støj, møg og forurening. Man ved jo, at ens liv bliver betydeligt forkortet,
når man er udsat for den slags partikler - og her taler vi om 30 år!
På s. 63, afsnit 7.18.1.2, nævnes der at beboere syd for Refshaleøen vil i perioder føle at
deres nattesøvn bliver forstyrret, da anlægsarbejdet vil foregå døgnet rundt. Det er en klar
mangel at man ikke kan læse hvor kraftig en støj der regnes med. Derudover må det også
forventes at der bliver lavet en på hinanden antal dage, sådan arbejde må finde sted. Det er
utilstrækkeligt, blot at konstatere at det bliver et problem for et stort område med over 2000
beboere, inklusive børn og unge.
Påvirkninger af lokalmiljø
Jorddepot har åben for modtagelse i hverdage 07-16. Dette dækker over det tidsrum hvor
alle børn skal til og fra skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter.
Lokationer det især vil blive direkte berørt af jordtransporter i det nævnte tidsrum:
- Kløvermarken, fodbold
- Spejdergruppen sønderbro 1
- Den Integrerede børneinstitution Børnehuset ved Volden, Ved Stadsgraven
- Fritidslivet omkring Margretheholm Havn
- Forurening og støj ved den kommende Kløverparken
- Ny skole på Holmbladsgade, med 50m til Uplandsgade.
Det er især problematisk at det vurderes, på side 60, afsnit 7.15.2.3, at partikelforurening
vurderes til at være en lille påvirkning. Det angives at partikler og støv hurtigt vil aftage med
afstand til vejen. Problemet er at ovennævnte lokaliteter ligger langs vejen, og har altså
ingen afstand. Dette skal belyses før end påvirkninger af børn og unge vurderes til at være
lille.
Salami metode / slicing
På alle tidspunkter fremlægges Lynetteholm som løsning på klimasikring, trængsel
(havnetunnel og metro), og ønsket om at imødekomme befolkningstilvæksten i København.
Denne VVM handler kun om opfyld, det er useriøst og i åbenlyst modstrid med EU-direktiv
omkring slicing af store projekter sådan at et helhedssyn umuliggøres. Der er ingen borgere,
der har mulighed for at forstå udstrækningen af den samlede påvirkning af, at der bygges på
denne lokation, uden at bruge betydelige mængder tid til at forstå det store spil Lynetteholm
tænkes ind i.
3 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Økonomisk usikkerhed
Der regnes med at betaling for at modtage jord holder en minimumspris, en pris der i det
senere stykke tid er steget og må forventes at falde igen. Specielt set i lyset af
affaldshåndtering, herunder jord, skal liberaliseres og markedsudsættes med henblik på
genanvendelse, som aftalt i Affaldsforliget fra juni 2020. Selvom det kan argumenteres at
opfyld af Lynetteholm til at kunne udstykke byggegrunde er genanvendelse, så er det ikke
hensigten med forliget. Derudover beslaglægger et opfyld af Lynetteholm, enorme mængder
jord der må forventes at mangle i andre gode anlægsprojekter rundt om i Hovedstaden samt
resten af Sjælland.
Et af disse anlæg er Avedøre Holme der vil være i direkte konkurrence med Lynetteholm om
at aftage jord. Det projekt har en nødplan om at tiltrække jord fra Sverige hvis der ikke skulle
være nok i Hovedstadsområdet. Med andre ord bidrager Lynetteholm med at hæve CO2
udledningen i Avedøre Holme projektet.
Udsættelse af høringsfrist
Mange borgere og politikere har kæmpet for at få udsat deadline af høringssvar. Årsagen til
dette er mange:
- Vi står i en situation fuldstændig uden sidestykke, nemlig Corona pandemien.
- Perioden ligger oven i en periode hvor der har været nedlukning af skole i en stor del
af tiden, der giver hjemmeskoling. Det afskærer en stor del af familierne fra at bruge
den fornødne tid til at sætte sig ind i de omfangsrige konsekvenser af dette projekt.
- Perioden er også lagt oven i Jul og Nytår der måske normalt ville give ro på, men på
grund af pandemien har oplevelsen hos de forskellige familier væres det modsatte.
- Kort før Lynetteholm blev præsenteret offentligt, blev det kystområde By & Havn
råder over, udvidet og taget fra kystdirektoratets områder. Lynetteholm ligger på en
måde at det handler om kystanlæg, og der er normalt en høringsperiode på 6
måneder for disse projekter.
- Et projekt der skal tage 30 år at anlægge og yderligere 20 år at udvikle, altså en
samlet periode på eller over 50 år. En periode der udgør 2 generationer!
Dette hastes igennem. Nok har projektet været kendt siden slutningen af 2017, men
det er først ved denne VVM undersøgelse af projektet er konkret nok til at blive
debatteret i offentligheden med vægt.
- Anlægsloven der baseres på denne VVM undersøgelse, er der allerede lavet udkast
på og sendt i høring, uden kendskab til udfaldet af denne VVM undersøgelse. Det er
forkasteligt i et demokratisk samfund som det danske. Demokrati tager tid, at haste
ting igennem, er at modarbejde demokratiet.
Derfor skal projektet sættes på pause og inddrage alle borgere, der har noget på hjertet, og
der skal bruges masser af tid og energi på at diskutere alternativer og levere folkeoplysning.
Med venlig hilsen
Sebbe Bo Selvig, Enel Laura Pagaard Selvig, Wilma Fri Pagaard Selvig, og Arthur Pagaard
Selvig
Margretheholmsvej 72, 1th. 1432 København K
4 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0008.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet
’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Den øgede mængde af lastbiltrafik gennem Christmas Møllers plads vil
negativt påvirke livskvaliteten for beboere der bor langs og nær
strækningen. Dertil er der stor bekymring for trafiksikkerheden herunder
særligt for skolebørn.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. 7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Endvidere vil der ved det udpegede knudepunktet, Christmas Møllers Plads, for den tunge
trafik samt på de transportveje hertil være en forhøjet risiko for højresvingsulykker samt
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0009.png
usikkerhed for de mange skolebørn som skal færdes langs vejene og overkryds til skoler på
Christianshavn, Amager Fælled, Islands Brygge og den nye Amagerbro skole.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger på Lynetteholmen. Der københavnske boligprisudvikling har
ikke set et markant fald i forhold til flere billige boliger uagtet at der de sidste 20 år er opført
mange boliger bl.a. på amager, Carlsberg Byen, Nordhavn m.fl.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0010.png
Venligst hilsen,
Anne Fangel Arnhild og Philip Naegeli Arnhild
Amager Fælledvej 7, st.th
2300 København S
Kontakt:
[email protected]
[email protected]
Page
3
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Høringssvar vedr. Anlægslov for Lynetteholm
Indledningsvis, vil vi gerne bemærke at det er meget uheldigt at store ejerforeninger på
Margretheholm og Quintus Bastion ikke er medtaget på høringslisten. Disse områder har
tilsammen over 2000 beboere, der vil være direkte naboer til anlægget.
Projektets helhed mangler undersøgelse
Klimabeskyttelse rundt om hele København bør klarlægges ind man begynder at anlægge
dele der skal indgå i denne.
Undersøgelser af infrastruktur bør være en del af det indledende arbejde før anlægsloven
behandles. Det er useriøst at anlægge en hel ø, med den begrundelse, at der skal bygges
på den, uden at gøre det klart for alle hvad det vil indebære af infrastruktur.
Forslag om opdeling af projektet
I stedet for at starte anlæg af et kæmpe område og dermed binde ufattelige mængder
naturressourcer i form af jord, til dette projekt, bør der i stedet laves komplet klimasikring af
København og omegn først. Dette vil betyde et dige i havneløbet, med flere porte og sluser
efter Hollandsk eksempel. Dette dige kan så på et senere tidspunkt udvides med det
foreslået Lynetteholm. Diget kan følge den indre perimeter med mulighed for at anlægge
yderligere ud i Øresund.
Klimamål og CO2
København har et erklæret mål om at blive CO2 neutral i 2025, et projekt som Lynetteholm
vil umuliggøre denne målsætning. Dels i kraft af udledninger fra anlæg, derefter ved at
skabe mere vej (bla havnetunnel) der vil give mere trafik og flere udledninger. Politisk vil der
argumenteres for at biltrafik snart vil være elektrisk, men det er stadig problematisk at sikre
naturressourcer til at fremstille disse tons tunge køretøjer der står stille det meste af tiden. Er
der vej, vil der blive kørt på dem, er der fortsat frivej vil flere anskaffe sig deres første bil eller
bil nummer 2.
Der er ikke blev præsenteret alternativer
Projektet er formuleret på én måde og alternative undlades eller undersøges ekstremt
overfladisk. Et projekt af denne størrelse, der vil have indflydelse på hele Hovedstaden for
evigt, og med en anlægsfase på 30 år, må forventes at leve op til en højere standard.
Alternativer til:
- Jorddeponi evt. med henblik på senere udnyttelse i andre anlægsprojekter.
- Klimasikring igennem anlægning af diger med plads til rekreative områder.
- Metoder til at få jorden sejlet til Lynetteholm, f.eks udskibning fra Avedøre Holme
Resource behov
Det anslås at der skal benyttes op til 83 millioner tons jord til Lynetteholm. Dette er
ressourcer der kan, og skal anvendes langt klogere end at smide i havet. Ved at slå et så
1 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
stort brød op, binder By & Havns sig til opgaven om at tiltrække nok jord til at fylde den
perimeter, der anlægges. Dette vil unægteligt komme til at modarbejde klimamål, både
kommunens, folketingets og FN’s verdensmål.
Adgangsveje
Det beskrives, at adgangsvejene søges at blive gjort permanente, hvis dette er tilfældet, er
det bydende nødvendigt at den fornødne infrastruktur for den færdige Lynetteholm
analyseres, så der kan laves kvalificerede bud på fremtidens infrastruktur behov. Derfor skal
der behandles alternativer til en klapbro foran Margretheholm Havn, og de skal behandles
med en seriøsitet, der er Danmarks største sejlklub værdig, også selvom løsningerne måske
er dyre eller vil tage længere tid. Det vil tjene sig hjem på den lange bane. Alternativer der
bør undersøges: en komplet tunnel fra kraftværkshalvøen eller prøvestenen og frem til
nordsiden af Refshaleøen. Dette både for at sikre at den midlertidige adgangsvej kan bære
den trafik der er nødvendig efter anlægsfasen, for at skåne området for store mængder
luftbåren skidt. Alle både og bebyggelser i området vil være dækket et fint lag støv/sand,
noget der kendes til i detaljer fra kullageret på kraftværkshalvøen.
Skulle den nye østlige adgangsvej vise sig at være utilstrækkelig er der ingen forpligtelse til
ikke at benytte sig af Forlandet/Refshalevej. Denne strækning er ekstrem sårbar for bløde
trafikanter. Der er flere sving på vejens forløb der mindsker udsynet. Der er meget få
strækninger med cykelsti og derfor skal vejen deles af flere. Vejen er den del af 2A bussen
er en ledbus og med sin ekstra længde er den medvirkende til at skabe farlige situationer,
når tungt lastede lastbiler skal passere.
Vejens tilstand er i øvrigt meget ringe, og den bør derfor udbedres og trafiksikres før den
benyttes til materielkørsel.
Udover det, er der i de første 2 år af anlægsfasen, besluttet at 30 lastbiler dagligt skal køre
frem og tilbage via Forlandet/Refshalevej. Det er angivet i VVM rapporten at det vil være
ubetydeligt. Dette er ganske enkelt ikke i tråd med den oplevede virkelighed. I forvejen har
Reffen Streetfood medført en enorm trafik både mht. Gående, cyklister og biler. Som det er
nu, er det meget farligt at krydse vejen, fordi den snor sig. Der børn helt ned til 6 års alderen
der skal over vejen til og fra skole, med masser af biler, dårlig udsyn, ingen trafiklys, og så
skal de så udsættes for 60 lastbiler. Det er for farligt.
Trafikmåle punkt T6 – Kløvermarksvej er udført i 2017. Dette er meget problematisk, da det
ikke giver et retvisende billede af omfanget af bløde trafikanter på strækningen af
Refshalevej efter Forlandet og videre ud mod Refshaleøen. Det er dette punkt rigtig mange
bløde trafikanter og busser fra Christianshavn støder til. Reffen Street Food tiltrækker i
sommerhalvåret, efter eget udsagn 1.000.000 besøgende fordelt på alle ugens dage.
Dette stykker er ydermere det snævreste stykke mod Refshaleøen. Det er derfor bydende
nødvendigt at der laves en ny trafikmåling ved indgangen til Refshaleøen for at kunne
bestemme den trafikale og sikkerhedsmæssige påvirkning.
Arbejdsplads ved Kraftværkshalvøen
I udkast til anlægslovet, afsnit 7.4.1, står der at der vil være visuel påvirkning og øget
belysning der kan virke generende. Det bekymrer os imidlertid, da 430 lejligheder i
ejendommen Udsigten har et eller to soveværelser mod Øst, altså mod arbejdspladsen.
2 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Derfor forventer vi at det omtalte skærmende beplantningsbelte udvide betragteligt. Da det i
dag, på ingen måde er tykt nok til at skærme.
Støj og forurening
Adgangsvejen over Margretheholm Havn mangler at bliver undersøgt for støj. Det virker
meget useriøst at dette ikke er blevet gjort. Der bør allerede nu blive tænkt ind, at der skal
sættes støjværn op på vestsiden der vil skåne havnen og bebyggelse på Margretheholm,
der har >350 soveværelser ud mod den østlig adgangsvej.
Adgangsvejen bør også søges belagt med støjreducerende belægning. Endvidere hvad
betyder for os de 2000 beboere, heraf ca. 500 børn, vores sundhedstilstand, at vi skal
udsættes for massiv støj, møg og forurening. Man ved jo, at ens liv bliver betydeligt forkortet,
når man er udsat for den slags partikler - og her taler vi om 30 år!
På s. 63, afsnit 7.18.1.2, nævnes der at beboere syd for Refshaleøen vil i perioder føle at
deres nattesøvn bliver forstyrret, da anlægsarbejdet vil foregå døgnet rundt. Det er en klar
mangel at man ikke kan læse hvor kraftig en støj der regnes med. Derudover må det også
forventes at der bliver lavet en på hinanden antal dage, sådan arbejde må finde sted. Det er
utilstrækkeligt, blot at konstatere at det bliver et problem for et stort område med over 2000
beboere, inklusive børn og unge.
Påvirkninger af lokalmiljø
Jorddepot har åben for modtagelse i hverdage 07-16. Dette dækker over det tidsrum hvor
alle børn skal til og fra skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter.
Lokationer det især vil blive direkte berørt af jordtransporter i det nævnte tidsrum:
- Kløvermarken, fodbold
- Spejdergruppen sønderbro 1
- Den Integrerede børneinstitution Børnehuset ved Volden, Ved Stadsgraven
- Fritidslivet omkring Margretheholm Havn
- Forurening og støj ved den kommende Kløverparken
- Ny skole på Holmbladsgade, med 50m til Uplandsgade.
Det er især problematisk at det vurderes, på side 60, afsnit 7.15.2.3, at partikelforurening
vurderes til at være en lille påvirkning. Det angives at partikler og støv hurtigt vil aftage med
afstand til vejen. Problemet er at ovennævnte lokaliteter ligger langs vejen, og har altså
ingen afstand. Dette skal belyses før end påvirkninger af børn og unge vurderes til at være
lille.
Salami metode / slicing
På alle tidspunkter fremlægges Lynetteholm som løsning på klimasikring, trængsel
(havnetunnel og metro), og ønsket om at imødekomme befolkningstilvæksten i København.
Denne VVM handler kun om opfyld, det er useriøst og i åbenlyst modstrid med EU-direktiv
omkring slicing af store projekter sådan at et helhedssyn umuliggøres. Der er ingen borgere,
der har mulighed for at forstå udstrækningen af den samlede påvirkning af, at der bygges på
denne lokation, uden at bruge betydelige mængder tid til at forstå det store spil Lynetteholm
tænkes ind i.
3 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
14. februar 2021
Økonomisk usikkerhed
Der regnes med at betaling for at modtage jord holder en minimumspris, en pris der i det
senere stykke tid er steget og må forventes at falde igen. Specielt set i lyset af
affaldshåndtering, herunder jord, skal liberaliseres og markedsudsættes med henblik på
genanvendelse, som aftalt i Affaldsforliget fra juni 2020. Selvom det kan argumenteres at
opfyld af Lynetteholm til at kunne udstykke byggegrunde er genanvendelse, så er det ikke
hensigten med forliget. Derudover beslaglægger et opfyld af Lynetteholm, enorme mængder
jord der må forventes at mangle i andre gode anlægsprojekter rundt om i Hovedstaden samt
resten af Sjælland.
Et af disse anlæg er Avedøre Holme der vil være i direkte konkurrence med Lynetteholm om
at aftage jord. Det projekt har en nødplan om at tiltrække jord fra Sverige hvis der ikke skulle
være nok i Hovedstadsområdet. Med andre ord bidrager Lynetteholm med at hæve CO2
udledningen i Avedøre Holme projektet.
Udsættelse af høringsfrist
Mange borgere og politikere har kæmpet for at få udsat deadline af høringssvar. Årsagen til
dette er mange:
- Vi står i en situation fuldstændig uden sidestykke, nemlig Corona pandemien.
- Perioden ligger oven i en periode hvor der har været nedlukning af skole i en stor del
af tiden, der giver hjemmeskoling. Det afskærer en stor del af familierne fra at bruge
den fornødne tid til at sætte sig ind i de omfangsrige konsekvenser af dette projekt.
- Perioden er også lagt oven i Jul og Nytår der måske normalt ville give ro på, men på
grund af pandemien har oplevelsen hos de forskellige familier væres det modsatte.
- Kort før Lynetteholm blev præsenteret offentligt, blev det kystområde By & Havn
råder over, udvidet og taget fra kystdirektoratets områder. Lynetteholm ligger på en
måde at det handler om kystanlæg, og der er normalt en høringsperiode på 6
måneder for disse projekter.
- Et projekt der skal tage 30 år at anlægge og yderligere 20 år at udvikle, altså en
samlet periode på eller over 50 år. En periode der udgør 2 generationer!
Dette hastes igennem. Nok har projektet været kendt siden slutningen af 2017, men
det er først ved denne VVM undersøgelse af projektet er konkret nok til at blive
debatteret i offentligheden med vægt.
- Anlægsloven der baseres på denne VVM undersøgelse, er der allerede lavet udkast
på og sendt i høring, uden kendskab til udfaldet af denne VVM undersøgelse. Det er
forkasteligt i et demokratisk samfund som det danske. Demokrati tager tid, at haste
ting igennem, er at modarbejde demokratiet.
Derfor skal projektet sættes på pause og inddrage alle borgere, der har noget på hjertet, og
der skal bruges masser af tid og energi på at diskutere alternativer og levere folkeoplysning.
Med venlig hilsen
4 af 4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar omkring Lynetteholmen
Jeg indgiver dette høringssvar som nuværende beboer i København.
Endnu engang tager Københavns kommune og folketingets politikere katastrofale beslutninger
som ødelægger livet i for nuværende borger i byen samt den ødelægger det unikke som
København tilbyder.
Begrundelserne for at Lynetteholmen er en fantastisk løsning på problemerne i København er
forkerte. Det vil ikke læse manglen på boliger og slet ikke trække boligpriserne ned. Tvært imod
kommer det til at være rige mennesker som kan bo der og så kan vi andre flytte lang bort i stand.
Det er simpelthen ikke i orden at os som er født og opvokset i København ikke kan få lov til at blive
boende i den by vi elsker. De boliger som er blevet bygget ved Amager Strand, Ørestad og
Nordhavn er for dyre for den almindelige borger og det samme vil ske på Lynetteholmen, så det
kommer ikke til at afhjælpe det problem.
En anden begrundelse er at det vil afhjælpe trafikproblemerne i København. Hvordan tænker I at
dette vil ske, når I bygger flere boliger og virksomhedsbygninger. Så vil der jo komme flere
personer både boende og som kommer udefra for at arbejde. Det vil derfor ikke afhjælpe de
trafikale problemer som allerede er. Det vil faktisk skabe et øget pres. Der vil stadig være biler og
der vil være ekstra pres i den offentlige transport.
Derudover så kan man lave en meget billigere klimasikring end at putte en masse jord ud i havet,
som både ødelægger havmiljø og hverdagen i København.
Lynetteholm kommer ikke til at afhjælpe problemerne. Tværtimod kommer det til at skabe flere
problemer, især for de kommende generationer. Jeg skal til at have en lille baby til august og den
skal vokse op med larm fra lastbiler og bygningsarbejde de næste 50 år. Det vil ødelægge sjælen i
København og det vil skabe et milliard underskud, som vi som almindelige skatteborgere skal
betale i endnu flere år.
Der er billigere og bedre måder at kystsikre København. Derudover, så er vi nødt til at tænke på
miljø og klimaet. Det gør man slet ikke med denne, selvom man prøver at overbevise om det
modsatte.
I forhold til trængsel på vejene og mangel på boliger, er man nødt til at tænke på at gøre det mere
attraktivt at flytte udenfor centrum. Hvis man bliver ved med bare at bygge flere boliger i
København, så ødelægger man det særlige som København tilbyder i forhold til andre storbyer.
Man uddriver dem som bor der allerede og som altid har boet der.
Jeg håber inderligt at denne gang bliver borgerne i København taget seriøst og bliver hørt.
By&Havn skal ikke igen ødelægge København ved at bygge nyttesløse bygninger og områder, lige
som de nok får lov til at gøre på Amagerfælled. Jeg betaler gerne mere i skat, hvis det gør at de
lader være med at ødelægge den smukke natur i København. Så de på den måde kan få deres
penge.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0016.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
Vedr. Punkt 1:​
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
​
trafikknudepunkter såsom Torvegade-Amagerbrogade-krydset vil kun øge de allerede
eksisterende problemer i disse områder​
1​
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt
hvert år grundet luftforurening​
2​
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne.
Dette tal må forventes at stige når trafikmassen forøges.
Vedr. Punkt 2:​
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
​
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:​
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
​
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0017.png
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4​:
​
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:​
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuds vurderes til at være
​
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358​
3​
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spudsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db​
4​
.
Vedr. Punkt 6:​
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
​
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Venligst hilsen,
Mik Stangerup
Thyvej 9 2720 Vanløse
Kontakt:
[email protected]
50509383
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0018.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver i min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Derudover er det yderst bekymrende, at man fra politisk ikke sætter naturen på 1.
pladsen -dette følger hverken politiske klimamål eller en høj procentdel af borgeres
krav og ønsker. At man haster et projekt igennem med så gennemgribenden og
langvarig effekt på natur, miljø, klima og borgere samt infrastruktur hvor
borgerindflydelse og debat er på et minimum -ikke mindst grundet Corona
restriktioner/nedlukning. Samtidig er det bekymrende, at man ikke har andre forslag
på bordet i forhold til sikring af vores kyster -dette med brug af eksperter på,
erfaringer fra andre lande.​
1
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe bolig usikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
​
Vedr. Punkt 1:​
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder​
2​
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening​
3​
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
1
Debat: Kig mod Holland for at se intelligent kystsikring, der også beskytter miljøet
2
3
​
http://miljoogklima.dk/8080491
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0019.png
Vedr. Punkt 2:​
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
​
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:​
Øresundsvandsamarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
​
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4​:
​
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:​
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
​
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358​
4​
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db​
5​
.
Vedr. Punkt 6:​
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
​
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:​
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Sanne Juel Bøckhaus
Langøgade 21, 3th.
2100 Kbh. Ø.
Kontakt:
[email protected]
4
5
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0020.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Rune Dige Brandrup ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
06-02-2021 21:04
Som beboer med vinduer ud til Vermlandsgade 23 er jeg er meget bekymret over udsigten til den planlagte voldsomme
stigning i af tung trafik i forbindelse med den mulige anlæggelse af Lynetteholm i mange år. Det vil medføre trafikstøj,
trængsel, partikelforurening og øget trafiksikkerhed lige udenfor min dør.
Hvis adgangen til Lynetteholm via Vermlandsgade gøres permanent vil generne gøres permanente.
Både anlæggelsen og den senere planlagte brug af Lynetteholm harmonere dårligt med visioner om et grønt og
cyklende København. Det virker ikke som alternative og mere miljøvenlige anlæggelse er belyst. Projektet harmonere dårligt
med byens image som progressive og miljøvenlig by.
Det virker ikke som om alternative klimasikring er belyst ordentligt. Kig til Holland, det har god erfaring med sikring af landet
mod stormflod.
Derudover er jeg bekymret for hvordan anlægget vil påvirke Østersøens saltindhold, og påvirke den skrøbelige torskebestand
der. Det er ikke ordentligt belyst.
Mvh,
Rune Dige Brandrup
Markmandsgade 23 1. th
2300 København S
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0021.png
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
Som borger i Københavns Kommune ser jeg med stigende forundring på den
enorme mængde bygge- og konstruktionsprojekter, der udføres med enorme
mængder af co2-udledning til følge og uden at det har den mindste mindskende
effekt på boligpriserne himmelflugt. Til gengæld gøres der stadig mere plads til asfalt
og biler. Samtidig lader det til at koordinering med omegnskommunerne, som
København er vokset sammen med, og som også er stærkt påvirkede af øget trafik,
kan ligge på et meget lille sted. Det ligner en kamp om gode skatteborgere indenfor
kommunegrænsen, men vi gør i stedet København mindre attraktiv og sund at leve i.
Derfor bør hele projektet annulleres og klimasikring og byudvikling tænkes forfra.
Alternativt bør det udskydes til etableringen kan udføres mindre miljøbelastende,
f.eks. ved mindre miljøbelastende transport i form af lastbiler, der er støjsvage og
forurener mindre.
Ovenstående af hensyn til miljø, nuværende og fremtidige borgere i Københavns
Kommune og til den regionale struktur og udvikling i det hele taget.
Konkrete klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter
såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i
disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
3. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager, at biler bliver favoriserede
transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke
sænke - antallet af biler i og omkring København.
4. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og
Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for
beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
effektive løsninger der kan implementeres.
5. Omegnskommunerne bør inddrages mere
–
både i fht. bæredygtige
trafikløsninger og flere boliger.
6. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter
den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske
legitimitet hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde
et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har
nydt en fuld demokratisk proces.
Venlig hilsen,
Katja Lange, Dybbølsgade 22, 1721 Kbh. V.
[email protected]
Page
2
of
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
12.1.2021
Høringssvar vedr. plan for Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver til jer i min kapacitet af borger bosat i Københavns Kommune med
hensigt om at opnå en revurdering eller endda annullering af det planlagte
byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt de akkompagnerende infrastrukturprojekter
’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til
beboerne i kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres
skattekroner.
Jeg har følgende punkter, jeg gerne vil påpege som værende til stor gene for
alle byens beboere:
1. Den ekstremt omfattende lastbiltrafik gennem København, der bliver
nødvendig for at gennemføre projektet, vil i voldsom negativ grad
påvirke livskvaliteten for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere,
da kun ganske få af dem bliver til at betale for ”normale mennesker”. Er
det virkelig det København, vi ønsker os.
3. Lynetteholm og associerede projekter er komplet inkonsistente med
kommunens retorik og løfter om København som ’grøn by’, for slet ikke
at tale om den øgede mængde af biltrafik, det vil medføre at byen bliver
35.000 mennesker ”tungere”.
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen. Alt forskning viser, at jo flere veje, der bygges, jo flere biler
kommer der.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
Page 1 of 3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0024.png
12.1.2021
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Torvegade-Amagerbrogade-krydset vil kun øge de
allerede eksisterende problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550
Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening
2
, som især er koncentreret
omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige, når trafikmassen
forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt
lavindkomstgrupper i kommunen såsom studerende, ufaglærte og pensionister.
Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger, der koster over 10
millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt
Københavns kommunes øvrige løfter og erklæringer, hvad angår byens ambitioner
om sikring af biodiversitet, reduktioner af drivhusgasser og andre forurenende
elementer, bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i
direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen
mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds
marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om klimavenlige
boligformer kan absorbere den CO2, der udledes når man bygger en hel Ø. Ingen
mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver
destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik om en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager, at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil
forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuds vurderes til at
være ’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag
denne rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads
imens der foregår spudsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener
at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå
at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele København. Det er især
påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning,
om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
1Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
2https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
3Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
4Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page 2 of 3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0025.png
12.1.2021
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster
Ringvej, og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i
København, den langsigtede klimasikring af København, og en reduktion i
boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere,
hurtigere, og langt mere effektive løsninger, der kan implementeres.
Når alt dette så er sagt, så mener jeg, at det må være på sin plads at overveje,
hvorfor
København overhovedet skal gøres større? Byen er belastet nok af de
millioner af turister, der besøger byen hvert år. Vi har ikke brug for flere mennesker i
København. Et andet spørgsmål, der er mindst lige så relevant er, hvordan
København efterhånden overhovedet kan kaldes en havn, når man lukker byen helt
af for havet.
I det mindste har jeg ikke investeret millioner af kroner i en bolig på enten Holmen,
endsige Magretheholmen, jeg selv bor på Østerbro, men jeg kan umuligt være den
eneste indfødte københavner, der på det kraftigste overvejer at fraflytte kommunen,
hvis dette projekt bliver stemt igennem.
Med venlig hilsen
Bo Christian Plantin
Upsalagade 26, 2.mf.
2100 København Ø
Email: [email protected]
Tlf.: 30252395
Page 3 of 3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar til
’Lynetteholm
miljøkonsekevsrapport’ (VVM)
Generel bemærkning.
Som borger i byen er jeg skuffet over, at projektets VVM - et meget omfangsrigt dokument -
fremlægges forsinket og kort før jul og helligdage i 2020 med meget kort tid til, at læse og
kommentere det enorme materiale. Især for almindelige borgere, som vil blive påvirket af projektet.
Desuden bør et så omfattende projekt, et af de største byggeprojekter i Københavns historie, hvis ikke
det største, ikke besluttes uden en meget højere og mere
’tål odig’ grad af høri ger, borger øder og
borgerinddragelse, end det har været tilfældet hidtil.
Desuden er det som om, projektet ses helt løsrevet fra resten af den eksisterende bys udvikling i de
op mod 50 år, det skal stå på. Mens der i København allerede arbejdes med eksempelvis en grønnere
og mere klimavenlig by med flere cyklister, så synes Lynetteholm-projektet, som belyst gennem VVM-
undersøgelsen, ikke i særlig høj grad at integrere og samtænke processen med den nuværende bys
behov og udvikling på kortere sigt ifht. disse områder. Det kunne ske ved, at projektet blandt andet
indrog principper for Best Available Technologies med henblik på at opnå så borger- og klimavenlig en
a lægsfase so
uligt fre for s arere at læ e sig op ad ’billigste tilgæ gelige tek ologier’.
Et
eksempel kunne være at kræve klimaneutral eller CO2-fri transport til projektet ved brug fx el-
køretøjer. På den måde ville byens og nærområdets borgere i højere grad føle sig hørt og inddraget og
kunne glædes over projektet. Desuden er det problematisk, at mange af de forventede gener
nedtones og relativeres ifht. eksempelvis nuværende støj- og trafikniveuer.
Det foreslås derfor, at VVM-høringen forlænges og/eller suppleres med opfølgende analyser
på de her beskrevne problemstillinger samt lignende, der måtte komme fra andre borgere.
Specifikt ifht. VVM’e for Ly ettehol .
Som borger på Margretheholm, og dermed direkte nabo til anlægsprojektet Lynetteholm, er jeg
bekymret over de trafik- og støjgener, som dette projekt afstedkommer. Se venligst nedenfor med
konkrete henvisninger til VVM rapporten.
Støjgener og trafikgener.
Margretheholm-området med i omegnen af 2.500-3.000 beboere bliver en trafikflaskehals og
nærmeste nabo til byggepladsen/arbejdsarealet, der etableres i forbindelse med projektet.
Det vil medføre både støjgener og trafikgener, som til dels erkendes, men ikke synes at være taget
særligt grundigt højde for i den foreliggende VVM-undersøgelse.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0027.png
Støjpåvirkning:
(se evt. kort 1a og 1b)
Bydelen Margretheholm bliver nærmeste nabo til byggepladsen/arbejdsarealet, der etableres i
forbindelse med projektet. Og ligger samtidig inden for den zone, hvor gældende støjgrænser - 40
dB(A) tidvis ventes overskredet i forbindelse med nedramning af spunsplader til afgrænsning af
Lynetteholm ifølge tal i VVM-undersøgelsen.
Der efterspørges konkrete forslag til, hvordan lovgivningen søges overholdt (VVM s. 21), idet
det oplyses, at nedramning af spuns-plader giver støjniveauer i området på min. 45-50 dB(A),
mens grænseværdien er 40.
Det foreslås, at byggepladsen nær byggeriet Udsigten rykkes længere bort fra dette område.
Støj fra byggepladsen/arbejdsarealet, der skal anlægges mindre end 150 m. fra byggeriet
Udsigten og lige op til et lille grønt åndehul her, vil påvirke livskvaliteten for beboerne.
Konsekvenserne heraf for livskvaliteten for beboere i området er kun overfladisk beskrevet i
VVM’e
. Som beboere kommer vi til at leve med generne i mange år, samtidig med at en del
af os aldrig vil komme til at opleve et færdiggjort Lynetteholm. Et projekt med så langt
tidsperspektiv bør afføde helt særlige hensyn til os borgere i København, som bliver
umiddelbare naboer. Et arbejdsareal bør derfor ikke placeres så tæt ved det grønne område
og Udsigten, og skal afskærmes grundigt ifht støj og støv.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0028.png
Trafikale konsekvenser:
(se evt. kort 2)
”Miljøkonsekvensrapporten
vurderer, at der i forvejen er meget trafik på Østamager, og at en
forøgelse af trafikke ikke vil påvirke trafiksikkerhede egativt”
(By og Havn,
Lynetteholm, Faktaark).
I VVM-rapporten står desuden (s. 28):
”Under
anlægsfasen fra 2021
–
2025 er der kun en begrænset trafik til Lynetteholm, der ikke vil
adskille sig væsentlig for den eksisterende trafik på vejene”
Disse konklusioner er jeg helt uenig i, da blandt andet de eksisterende adgangsveje til anlægsområdet
lokalt er små og svære at udbygge (adgangsvej 1 og 2 på kort 2). Også generelt vil der være
udfordringer, da øget trafilk ad Torvegade vil øge utrygheden og mindske sikkerheden for især
cyklister i et område, de i forvejen er meget trafikeret med blandt andet tung lastbiltrafik, som nu
øges yderligere.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0029.png
Det foreslås lokalt, at der opføres forbedrede og effektive afværgeforanstaltninger ved
bydelen Margretheholm ved krydset Refshalevej/Forlandet samt
Forlandet/Margretheholmsvej. Fx. i form af lysregulering, vej-bump og krav om ekstra lav
hastighed eller andre tiltag. En del trafik vil formentlig komme til at gå ad disse ruter, selvom
der etableres e vej bag o o rådet via ’Ly ette-hav e ’. I hvert fald i perioder.
Om det ny byområde står (VVM s. 115):
”Udvikli ge af de
på cyklisme og
ed kollektiv trafik”.
ye bydel skal derfor også ske
ed fokus
Den samme tilgang bør der være til cyklismen i byen under anlæggelsen af Lynetteholm. Projektet vil
stå på i flere årtier og er dermed mere end et almindeligt stort byggeprojekt i København. Der vil med
projektet blive akkumuleret mere trafik i et koncentreret område over en meget lang periode, hvilket
alt a det lige påvirker trafiksikkerhed, oplevet tryghed sa t ’barrierevirk i g’ i egativ
retning for
cyklister og andre bløde trafikanter i byen, især i nærområdet på Christianshavn (hvilket til dels
understøttes
VVM’e
, fx s. 496, 497).
Det efterlyses derfor, at der udarbejdes en mere samlet helhedvurdering af trafikmønstret og
den relaterede sikkerhed og tryghed for cyklister og andre bløde trafikanter i byen, især
nærområdet, under anlægs- og driftsfasen, end det er tilfældet med den foreliggende VVM.
Det efterlyses i den forbindelse, at der redegøres mere specifikt for, hvilke trygheds- og
sikkerhedsskabende foranstaltninger, der vil blive foretaget og i hvilken grad lokalområdets
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
beboere tænkes inddraget i processen, da de jo er daglige brugere af cykelveje i området og
derfor har viden, der kan nyttiggøres i den forbindelse (se fx. VVM s. 15, 115, 473).
Det foreslås derfor, at der ses samlet ses på både jordkørsler og al anden relateret kørsel, og
det deraf afledte behov for at øge trafiksikkerheden i området, hvor børn, unge og voksne
dagligt færdes på cykel ad veje til skole, ungdomsuddannelse, arbejde etc., hvor der vil være
byggetrafik af skiftende intensitet, så snart anlægsprojektet indledes.
Det foreslås derfor, at der foretages en samlet vurdering af behovet for
afværgeforanstaltninger i forhold til de bløde trafikanter (hvor der skelnes mellem cyklister og
fodgængere) i relation til den øgede trafik, som især i anlægsfasen vil være stor, da der her i
høj grad skal ske både jordtransport, kørsel af personale, materiel, byggematerialer,
byggemaskiner og tillige formentlig vil være opmarch af lastvogne i nærområdet, som typisk
ses ved større byggerier (aktuelt i mindre skala ses fx v. Kuglegården v. Netto, Papirøen og ved
Operaen på Christianshavn).
Det foreslås, at der ikke tillades, eller at der indføres tidsbegrænsninger for, kørsel til
Lynetteholm-byggeriet ad Prinsessegade/Danneskiold-Samsøes Allé til Refshalevej/Forlandet.
Ruten er ikke velegnet til tung trafik og benyttes morgen og eftermiddag af mange børn,
forældre og unge, som fx skal i institution, i skole eller til deres ungdomsuddannelse eller på
arbejde. Bl.a. er pladsen snæver, og der er steder uden cykelstier og steder, hvor cykelstierne
er smalle. Evt. kan det kombineres med en maksimal tilladt størrelse på lastvogne på ruten, så
de fx ikke svinger op på fortov/cykelbane i sving og kryds, som det allerede nu tidvis ses med
de meget lange busser, der betjener området.
Det be ærkes, at der i rapporte står, at der ”ikke
findes uheldsmodeller, som specifikt tager hensyn
til forøgede lastbilandele og ej heller modeller for utryghed...”,
hvorfor
analysen her må antages at
være e ’kvalitativ vurderi g’.
Det foreslås derfor, at forhold omkring tryghed og sikkerhed analyseres og kvalificeres
yderligere ved at se mere specifikt på udfordringer med tung
’byggetrafik’
i byen ifht. til
sikkerhed og tryghed for cyklister og bløde trafikanter, fx ved bl.a. en høring eller andre former
for møder med inddragelse af de lokale brugere af cykelvejene i området (VVM s. 496).
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for etablering af Lynetteholm
Journal nr. 2020-2513
Jeg skriver som borger bosat på Margretheholmen i Københavns Kommune, med hensigt på at
opnå en annullering af det planlagte byggeprojekt ’Lynetteholm’, samt dertilhørende
infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager tager udgangspunkt
i, at projektet vedrører mit eget boligkvarter, men også har betydning for andre borgere i
kommunen.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København og især forbi Margretheholmen vil give trafik
problemer og være til fare for skolebørn og cyklister.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
København som ’grøn by’.
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre
forurenende.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom
Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Derudover er
krydset ved Forlandet til Refshalevej en meget trafikeret vej, hvor flere lastbiler vil være til fare for beboere
i området, der dagligt skal krydse vejen for at komme på arbejde og i skole.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen
såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger der
koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige
løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser
og andre forurenende elementer, samt bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er
alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde
miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv, som konsekvens af
Lynetteholm. Løfter om klimavenlige boligformer kan ikke absorbere den CO2, der allerede er udledt af
etableringen af en Ø. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0032.png
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede
transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af
biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være ’mellem’
1
. Enhver
der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns
havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en
anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
2
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af
København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der
billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres.
Jeg ser derfor gerne at dette fuldstændig latterlige projekt stoppes og at der bliver taget højde for, at
Refshaleøen er et område, hvor mange beboere er glade for det naturskønne områder, vores badebro og
ikke vil have at dette skal ødelægges af øget trafik, forurening og generel byggestøj de næste 30 år.
Jeg er meget utilfreds med at kommunen i ramme alvor vil etablere en Ø oven på Refshaleøen. Der har
været manglende borgerinddragelse i projektet og manglende forståelse for at beboerne i området ikke
ønsker øget støj og store byggeprojekter, der har så store konsekvenser for både beboerne i området,
men også for alle borgere i København.
Venligst hilsen,
Elisabeth Bonnichsen Søndergaard
Margretheholmsvej 8, 2. th. 1432 København K
Kontakt:
[email protected]
1
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
2
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0033.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Line Levenell ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
07-02-2021 21:05
Synpunkter vedr projekt Lynetteholm.
I det store hele et spændende projekt, som dog kun bliver ved med at betragtes som positivt hvis naboerne
føler at man har lyttet til dem. Jeg er en af naboerne, som bor sammen med mine teenage børn i byggeriet
Udsigten på Margretheholm, og her vil vi gerne blive ved med at bo, uden at projekt Lynetteholm ødelægger
vores hverdag og livskvalitet.
Jeg har et par helt konkrete synpunkter:
Vandkvalitet/badeforhold
Anlæggelsen af Lynetteholm med store mængder jord der skal bruges til at skabe selve Lynetteholm, må ikke
komme til at påvirke vandkvaliteten. Vores by skal kunne blive ved med at prale af at være en storby hvor man
"bare kan hoppe i".
Lynetten (havnen)
Det vil være utilgiveligt at lukke havnen og tilhørende havneliv inde, med anlæggelsen af en klapbro som kun
åbnes på særlige tidspunkter af døgnet.
Når vejret er dejligt, er det et fantastisk sprudlende liv i havneområdet, med børn der leger med vand og
vanddyr, voksne der sludrer og ligger og læser bøger, eller et hop i det skønne vand fra anlagte badebroer.
Jeg foreslår anlæggelse af en vandtunnel i stedet, så trafikken kan føres under vandet til gavn for sejlere og
beboere.
Trafiksikkerhed
Det vedrører konkret vejene: Forlandet, Refshalevej, Kongebrovej, Danneskiold-Samsøes Allé,
Kløvermarksvej og Raffinaderivej. Veje som vi beboere i området bruger uundgåeligt til daglig. Der mangler
lyskryds, fodgængerfelter, cykelstier, midtstriber i vejen og ordentlig belysning rigtig mange steder.
Raffinaderivej langs Kløvermarken er uden tvivl den aller værste, og en stor trafiksikkerhedsfare. Et sted jeg
ikke tillader at mine store teenagere færdes på cykel - et sted hvor jeg som bilist passerer daglig og også
dagligt bevidner "tæt-på-ulykker" involverende cyklister.
Således veje med i forvejen kritisable sikkerhedsforhold. Det bliver ikke bedre med øget trafik.
Støj
Selvfølgelig må der ikke udføres larmende arbejde om aftenen og natten, såsom fx pilotering. Selvfølgelig.
Selvfølgelig.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vedrørende jordtransport må man tænke sig grundigt om, om ikke transport via havet kan lade sig gøre, som
et alternativ til larmende og farlige lastbiler i uanet antal.
Dbh
Line Levenell
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0035.png
Høringssvar vedr. projekt Lynetteholmen
Journal nr. TS6040102-00024
Som borger i Københavns Kommune, vil jeg gerne gøre opmærksom på min frustration
omkring projekt Lynetteholm. Jeg vil appellere til at genoverveje projektet. Dette med
udgangspunkt i følgende betragtninger, der vedrører
tillid og livskvalitet.
1)
Verden og DK befinder sig i en undtagelsestilstand og der bør ikke træffes
beslutninger, som medvirker til
øget mistillid og afstand mellem borger og statslige
instanser.
2) Beslutningsprocessen omkring Lynetteholmen virker både
forhastet, udemokratisk
og uigennemtænkt
og vil medføre ovenstående.
3) Corona- og klimasituationen foranlediger en naturlig øget refleksion over
eksisterende systemer.
I forbindelse med projekt Lynetteholmen bør man være
mere visionær og samtænke
klima, arbejdspladser og system-ændring
(Måder, man organiserer sig på. Det være
sig politisk, i virksomheds, arbejds- og landbrugsregí, uddannelser).
- I bør overveje om den forventede øgede befolkningstilvækst fortsat vil være
gældende, hvordan Danmark og verden ændrer sig? I må tage den lidt med ro.
4) Verdensituationen og lockdown taget i betragtning:
Det må være højeste prioritet
for Københavns Kommune at indgyde demokratisk håb samt at bidrage positivt til
københavnernes velbefindende.
Det er ikke tiden til at starte et forhastet og
støjende mega-projekt! Intentionen er god, men der må undersøges alternative og I
må have borgernes opbakning, jf. pkt. 1.
Sanne Sandberg
Vermlandsgade 12, 5. th
2300 Kbh S
[email protected]
23951523
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0036.png
Til
[email protected], [email protected]
Høringssvar fra Anna Nedergaard Hesseldahl til Transport - og Boligministeriet vedr. Anlægslov
for Lynetteholm.
Jeg konstaterer, at miljøkonsekvensrapporten karakteriserer den øgede trafik i anlægsfasen som
”ge erelt ubet delig”. De e vurderi g a ser jeg for at være direkte usa d for så vidt a går
Forlandet og Refshalevej.
En af rapportens store svagheder er, at den hverken forholder sig til trafiksikkerheden i det
specifikt berørte område eller trygheden i trafikken for de mange børn og børnefamilie, som bor
ved og dagligt færdes på netop de omtalte veje. Det er voldsomt utilstrækkeligt belyst, alene at
nøjes med at referere til det generelle københavnske vejnet, og derpå drage konklusionen
”ubet delig”, da etop dette o råde ikke er sa
e lig eligt ed oget ge e s itligt
københavnsk vejnet.
Området omkring Margretheholm (Forlandet/Refshalevej) er karakteriseret ved en del
fortidsminder og fredningslinjer, som vanskeliggør gode trafikale forhold og gør vejen uegnet til
tung trafik. De ca. 2000 beboere på Margretheholmen hvoraf ca. 500 er børn, skal hver dag krydse
Forlandet/Refshalevej flere gange. Trafikken på denne strækning er i forvejen steget voldsomt de
sidste 5 år, med de nyankomne offentlige tilbud og attraktioner på Refshaleøen, og udgør dagligt
en meget farlig skole- og hverdagsvej for mange gående og cyklende mennesker.
Af VVM-redegørelsen fremgår det, at der i anlægsperioden forventes ca. 200 personbilture (100
hver vej) for medarbejdere dagligt og at transporterne af materialer forventes at ske ad
eksisterende veje. Det vurderes desuden, at der i gennemsnit er tale om af størrelsesorden 66
lastbiler (33 hver vej) dagligt over flere år. Denne øgede trafik vil primært vil finde sted i
arbejdstiden mellem kl. 7 og 17.
Det er under al kritik, at disse miljømæssige påvirkninger af trafikken og trafiksikkerheden, samt
mulige løsninger på de trafikale udfordringer på Refshalevej/Forlandet også i anlægsperioden ikke
er undersøgt nærmere i miljøkonsekvensrapporten. Det er mildest talt en uholdbar situation der
pt. er lagt op til, og problematikken er en markant mangel i miljøkonsekvensrapporten.
De busser og lastbiler der i dag benytter sig af strækningen, krydser hyppigt de fuldt optrukne
linjer både midt på vejbanen og ind over cykelstismarkeringer pga. vejenes forløb, som er uegnet
til tung trafik. Derudover skal det bemærkes, at der er flere steder helt mangler cykel- og/eller
gangstier, hvilket dagligt giver livsfarlige situationer, når gående eller cyklende skolebørn og andre
presses ud mellem de tunge køretøjer på vejbanen. Vi mener, at der påhviler projektet et
kolossalt ansvar for at forebygge livsfarlige situationer for borgerne i det berørte naboområde.
Det er ikke en option, at vente på at der først sker et uheld. Lastbiltrafik og trafikuheld i den
sammenhæng fylder desværre allermest i statistikken. Så det er indlysende, at ekstra 66 lastbiler
per dag over flere år, bør betragtes som en væsentlig miljøpåvirkning og ikke mindst
sikkerhedsmæssig udfordring, som rapport bør belyse og beskrive/illustrerer løsningsforslag for.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
VVM-redegørelsen kunne med fordel have kigget nærmere på løsninger af trafiksituationen fx for
flere hundrede skolebørn fra Margretheholmen, der primært kører afsted mellem kl. 7.30-9.00 på
hverdage, samt returnerer mellem kl. 14 og 17. Altså netop i det tidsrum som den øgede trafik vil
finde sted.
Undersøgelsen burde have fokuseret på, hvorledes alle beboerne og besøgende på
Margretheholm trygt og sikkert kan krydse Forlandet/Refshalevej, samt sikre en ufarlig skolevej,
allerede forud for den periode, hvor anlægsarbejdet går i gang. Det er ganske simpelt uansvarligt
at påbegynde anlægsarbejdet, inden der er fundet og etableret tilfredsstillende og sikrer løsninger
på denne alvorlige trafikudfordring. Trafikale forbedringer for de bløde trafikanter bør afgjort
være på plads inden anlægsarbejder ifm. Lynetteholm, og herunder etablering af
modtageranlægget, påbegyndes.
Af VVM redegørelsen fremgår det, at det er muligt at nogle af transporterne vil benytte den nye
adgangsvej, når den bliver etableret, men det kan ikke sikres.
Det anser jeg for yderst problematisk. Jeg er uforstående overfor, hvorfor VVM redegørelsen ikke
på det kraftigste opfordrer til, at det sikres at ALLE transporter og også gerne øvrig trafik til
Refshaleøen, benytter den nye adgangsvej, så snart det er muligt. Det er et forhold, som vi ser
som en væsentlig mangel i undersøgelsen.
Ideelt set ville VVM redegørelsen indeholde en plan for, hvorledes trafikken på
Forlandet/Refshalevej kan reduceres markant ift. i dag efter etableringen af adgangsveje for
jordtransport til Refshaleøen. Derfor er det alarmerende at læse, at VVM redegørelsen regner
med 1430 ekstra lastbiler på Refshalevej frem mod 2035 efter etableringen af ny adgangsvej.
Rapporten bør redegør for løsningsforslag, som forholder sig til den miljøpåvirkning og
undersøgelsen skal kunne finde en løsning som forebyggende eller afhjælpende tiltag.
Som minimum bør følgende afværge-foranstaltninger foretages vedr. de dårlige trafikale forhold
på Refshalevej:
• Forbedri g af vejforholde e hurtigst uligt
og forud for anlægsfasen, dvs. bedre cykel- og
gangforhold igennem det kommunale projekt samt etablering af vejbump mhp. at reducere fart.
• A læggelse af adga gsvej før påbeg delse af a lægsfase .
• Krav o be ttelse af adga gsveje , så s art de er
anlagt. Dette bør gælde så tidligt som
muligt (startende primo 2023) og fortsætte igennem hele driftsfasen, og bør desuden inkludere
trafik til ARC, Biofos, mv. med henblik på at forbedre de trafikale forhold ad Forlandet,
Kløvermarksvej og Raffinaderivej.
Forpligtelse til at transportere så meget tungt materiel (sten, sand, spuns) som muligt ad
vandvejen.
Overordnet set bør man allerede nu påbegynde heldækkende forberedelser/planlægning af
infrastruktur til Refshaleøen og Lynetteholm, idet Refshalevej er utilstrækkelig som eneste
færdselsåre fra centrum til de nye byudviklingsområder som samlet omfatter i størrelsesorden
>100.000 beboere og arbejdspladser. Selv hvis metro og Østlig Ringvej etableres, vil Refshalevej
være helt utilstrækkelig, og det er samtidig ikke ønskværdigt at lave markante udvidelser af
Refshalevej, idet denne går gennem fredede fortidsminder og allerede løber meget tæt op ad
beboelsesområder. Potentielle løsninger kunne inkludere ny permanent trafikåre under
Margretheholms Havn (fremfor ikke-permanent anlægsvej over klapbro), stibro over havnen, mv.
Ideelt set vil Refshalevej blive omdannet til udelukkende at rumme den super cykelsti
”Hav erute ”,
som Københavns Kommune planlægger fra Amager Strandpark til Refshaleøen. På
de smalle passager på Refshalevej, hvor der ikke er plads til både cykelstien og en to-sporet vej,
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
bør cykelstien prioriteres højest. Motoriserede trafik (tungt som let) bør planlægges ført en anden
vej ud på Refshaleøe f over de ko
e de ”jordvej”. De e t pe ”grø e” og trafiksikre
løsningsmuligheder er desværre alt for fraværende i VVM redegørelsen.
Jeg vil gerne bidrage med yderligere input og sparring i forhold til de mange
forbedringsmuligheder, som jeg mener, at VVM redegørelsen ikke i tilstrækkelig eller
tilfredsstillende grad har forslået eller fået inkorporeret og dermed er mangelfuldift. Vedtagelsen
af en anlægslov på området.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0039.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.

3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.

6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
2
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0040.png
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Florian Wendt
Robert Jacobsens Vej 26N
2300 KBH S
Kontakt:
[email protected]
50159107
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
2
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0041.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Sara Cardel Bonnesen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
08-02-2021 10:36
signaturbevis.txt;
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
Jeg skriver for at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt
akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i
hensyntagen til beboerne i kommunen og omegnskommunerne, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af
deres skattekroner samt
ikke mindst miljøpåvirkningen.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere.
2.
Forringelse af indsejling og sejlads til Københavns havn
3.
Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om København
som ’grøn by’
4.
Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6.
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Torvegade-
Amagerbrogade-krydset vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Ydermere dør ca. 550
Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne.
Dette tal må forventes at stige når trafikmassen forøges.
Vedr. Punkt 2:
Den foreslåede plan giver en enorm forringelse af sejladsen til Københavns havn.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt
med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om
klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på
Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik
vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede transportmidler for
borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spunds vurderes til at være ’mellem’ jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af dette høringssvar,
til at besøge en byggeplads imens der foregår spundsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at
den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet
alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en
anbefaling til en anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af København; og
en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt
mere effektive løsninger der kan implementeres.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Venlig hilsen,
Sara Cardel Bonnesen
Margrethevej 31
2900 Hellerup
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0043.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
Nynne Borup ([email protected])
Høringssvar til Anlægslov for Lynetteholm
08-02-2021 14:56
Jeg, Nynne C. Borup, bibliotekar, tilslutter mig følgende
høringssvar :
Kære Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
I følge den anerkendte årlige rapport fra Lancet, der
beskriver sammenhængen mellem klimaforandringerne og
sundhed, så forventes vandstanden at stige 1-2,5 m i
slutningen af dette århundrede. Dog kan den stige op til 5
meter (Lancets Countdowns Rapport Dec
2020:
https://www.lancetcountdown.org/).
Det ses at hele
vestamager er forsvundet under vand ved en havstigning
på bare 1,3 meter. Og ved en havstigning på 2 meter er
metroskinnerne på østamager dækket af vand
(https://www.klimatilpasning.dk/.../se-
oversvoemmelseskortet/).
Derfor tænker vi at Lynetteholmsplanen ikke er så
fremtidssikker. Især hvis det tager 30-40 år at bygge.
Allerede på det tidspunkt er i vi kommet mod slutningen af
dette århundrede.
By og Havn: 'Kystlandskabet på 60 hektar, der etableres
mod Øresund med sten- og sandstrande har en
bølgereducerende effekt, der muliggør en lavere
sikringshøjde i det østvendte terræn, samtidig med at det
skaber adgang til vandet'.
Men vi mener ikke at man kan bygge sig ud af
havstigningsproblemer med en ekstra ø.
Der er kun 4 år til at København vil være klimaneutral jvf
file:///C:/Users/salli/AppData/Local/Temp/kbh-2025-
klimaplan-2012-_930.pdf.
Vi ser stadig at luftforurening (som følgevirkning af
klimaforandringerne) slår 4200 danskere ihjel HVERT år -
det kan vi gøre bedre. Og løsningen mener vi ikke er
tusindvis af lastbiler, der skal køre læs med udfyldning til
Lynetteholmen.
Mvh
Salli Rose Tophøj, læge i almen medicin
Poya Aram, læge i almen medicin og
Hanne Hollnagel, Pensioneret praktiserende læge og dr.
emeritus
Vi er alle bosiddende i Københavns kommune
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0044.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Rasmus Rise ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
09-02-2021 10:26
Ifbm. den forestående beslutningsproces omkring anlægget af Lynetteholmen, vil jeg stærkt argumentere for
at processen udskydes til alle aspekter er belyst på en fornuftig måde. VVM redegørelsen er stærkt mangelfuld
på mange punkter, og tager bl.a udgangs punkt i stærkt forældet trafikdata, der ikke har andet formål end at
fremme anlæggelsen af Lynetteholmen.
Der er et så snævert fokus på at den forelagte løsning "er den eneste løsning”, og det virker så uigennemtænkt
ifht. anlægsproces og en trafikal helhedstænkning.
Jeg anmoder om at der skal påkræves en udarbejdelse at et alternativt scenarier hvor klimasikring tænkes ud
af den store anlægsproces med bl.a. dumpning af jord i havet, og de mange dertilhørende gener.
Klimasikringen bruges nemlig som grundlag for at løse en lang række problematikker i København bl.a. en
lang række snævre økonomiske interesser, der ikke komme den almene borger i Danmark til gavn.
Herudover bruges argumenter som "Grøn ؔ som et retorisk argument for at få idéen om Lynetteholmen
igennem. Vi kan vel godt blive enige om at lastbilskørsel med millioner af tons jord i en uoverskuelig lang
periode igennem bl.a. København, ikke har noget med “Grønt” at gøre, i en tid hvor alle, herunder
Københavns Kommune og Regeringen taler om CO2 reduktion. Visualiseringer med børn der kigger ud over
et hav fyldt med sæler, kan vel ikke lave om på det.
Jeg beder jer blot om at "koble ud”, trække vejret, og lige se på alternativer, og i første omgang kigge udenom
skrækargumenter som:
“Hvis vi ikke kan bygge x antal 1000 boliger, bliver der ikke plads til indbyggere med lav indkomst i
København”
“Hvis ikke Lynetteholmen bliver bygget, bliver vi nødt til at bygge på mange andre grønne områder i
København”
…og jeg kan blive ved
Bed om en 2nd opinon ifht. undersøgelser af alternativer. Muligheden for at anlægge en kæmpeø forsvinder jo
ikke ved at tænke sig om, og undersøge et alternativ….for det er der vel ikke nogen der har besværet sig med
?
Venlig Hilsen
Rasmus Rise
Søflygade 11
1432 Cph K
Phone: 22507781
Email: [email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for
konstruktion af Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver i min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune med hensigten at
opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’
samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad angår deres
livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil påvirke
livskvaliteten for alle københavnere.


2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for
kommunens borgere.


3. Lynetteholm og associerede projekter er
inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
København som ’grøn by’


4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge
mængden af biltrafik i kommunen.


5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af
Lynetteholm er upålidelig.


6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere
økonomisk effektive og mindre forurenende.


 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
7. Lynetteholmen vil endegyldigt ødelægge det maritime
liv i og omkring København.


8. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.


Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt
lavindkomstgrupper i kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver
ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner af drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen
og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både
projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Både til lands og til vands vil
byggeriet af Lynetteholmen medføre store negative miljømæssige konsekvenser.
Det skyldes, at det kystnære farvand omkring København har stor betydning for
biodiversiteten i Øresunds økosystem som strækker sig fra Gilbjerg Hoved i nord til
Falsterbo i syd. Området omkring København er lavvandet med mange sandbanker og har
en frodig vækst af ålegræs og andre typer havgræs. Disse havskove opsuger ligeså meget
CO2 fra luften som et tilsvarende skovareal på land. Havskovene gør det endda hurtigere
end skove på land. De opsamler også partikler og fastholder organisk stof på bunden, som
de selv udnytter, og de producerer ilt, som frigives til vandet og luften. Desuden har de en
dæmpende effekt på bølgevirkningen og bidrager derfor til klimasikring af området. Men
havskovene er sårbare. De kan ikke tåle at blive gravet op eller at få slam hældt ud over sig,
som de vil få i et meget større område end indenfor Lynetteholms spunsvægge, når der skal
arbejdes med de enorme slam-, gytje- og jordmængder i de 30 år, som projektet
Lynetteholm vil tage at opføre. Desuden vil byggeriet få negative konsekvenser for
havbundsforholdende langs Nordhavn og Amager, hvis der skal føres en tunnel fra
Svanemøllen til Nordhavn og derfra til Lynetteholm. Ved den store opfyldning af
Nordhavnsknoppen er der allerede forsvundet 30 hektar ålegræsskov. At ødelægge
havbunden yderligere omkring den 280 hektar store kunstige ø, svarer til at rydde mere
end 300 hektar skov på land. At ignorere de negative miljømæssige effekter af denne store
rydning af frodig havskov lige uden for København vil være katastrofal. Dette bør
sammenholdes med, at vi i dag fokuserer på at rejse mere skov og natur for at dæmpe den
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
globale opvarmning, opsuge CO2 og partikler samt at fremme luftkvaliteten ved
produktion af ilt.
Derfor er opførelsen af Lynetteholmen uforenelig med kommunens retorik om, at
København skal være en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil
forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at
være ’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende, at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning om, at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster
Ringvej, og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i
København; den langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i
boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere,
og langt mere effektive løsninger, der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Da al sejlads ind og ud af havnen skal foregå gennem Kronløbet –
som ovenikøbet indsnævres – vil risikoen for ulykker øges betragteligt.
Trekroner Fort,
som udgør den maritime
port til København, vil blive lukket inde for bestandigt.
Vedr. punkt 8:
Høringsperioden for projektet bør forlænges til en dato mindst 1
måned efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer
umuliggør effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grad skader den demokratiske
legitimitet, hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke formår at holde et digitalt
borgermøde, kan kommunen ikke påstå, at projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Med et så massivt byggeprojekt bør vi få en åben debat om, hvilken by og hvilket
havnemiljø, borgerne i København ønsker.
Venlig hilsen,

Rikke Jespersen

Gormsgade 6, 5. sal, lejlighed 23 2200 Nørrebro
Kontakt:

mail:
[email protected]
tlf.: 52240025
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedr. Anlægslov for Lynetteholm
9. februar 2020
Som borgere i København føler vi os utrygge og bekymrede over flere ting i forbindelse med den foreslåede
etablering af Lynetteholm.
Der mangler en helhedsplan for klimasikring af København
Som vi har forstået det, er det en forestilling hos de politikere, der har foreslået Lynetteholm, at øen kan
udgøre en klimasikring af København. Men hvis man etablerer øen, er det næppe en tilstrækkelig løsning.
Der mangler en helhedsplan for klimasikring rundt om hele København og omegn, og klimasikringen skal
foreligge, inden man går videre med tankerne om eventuelt at etablere Lynetteholm. Miljøeksperter
beskriver, at Lynetteholm slet ikke vil yde den tilstrækkelige klimasikring, og samtidig er der ingen, der ved,
hvad det betyder for miljøet, hvis der smides uendelige mængder (anslået 83 mio. tons) beskidt jord ud i
Øresund. Det er helt ubegribeligt, at nogen vil binde an med et eksperiment med så potentielt enorme
skadelige konsekvenser uden grundig og seriøs vurdering af alternativerne.
Der er ikke præsenteret alternativer
Projektet er formuleret på én måde, og alternative forslag undlades eller undersøges overfladisk. Et projekt
af denne størrelse, der vil have indflydelse på hele regionen for evigt, og som har en anlægsperiode på 30
år, må forventes at leve op til en højere standard.
Med de enorme konsekvenser et projekt som Lynetteholm har, så kræves det, at der foreligger grundige
undersøgelser af alternativer til både selve projektet Lynetteholm og til udførelsen af anlægget af
Lynetteholm (hvis man vælger denne løsning). Dette så man er sikker på, at man vælger den bedste løsning.
Vi mangler eksempelvis seriøse undersøgelser af:
-
-
-
Alternative løsninger til jordtransport: Metoder til at få jorden sejlet til Lynetteholm, fx udskibning
fra Avedøre Holme
Alternative løsninger til klimasikring, fx en helhedsløsning gennem anlæggelse af diger ud for
kysten omkring København og omegn
Alternative løsninger til brug af overskydende jord, fx muligheder for jorddeponi
Vi er bekymrede for den trafikale situation omkring Margretheholm
Som borgere er vi bekymrede for trafiksikkerheden i området omkring Margretheholm. Det er som om man
i sin iver for at skabe et stort og flot projekt har glemt, at der er et helt boligområde på Margretheholm
med omkring 2.000 borgere. Et område med mange børnefamilier, som dagligt cykler på vej til skole og
daginstitutioner på Christianshavn. Den planlagte voldsomme forøgelse af trafikken i vores nærområde
under anlægsfasen 2021-2025 vil i udtalt grad og dagligt genere livet for beboerne på Margretheholm. Der
er allerede en heftig lastbilstrafik på Forlandet og Refshalevej lige uden for Margretheholm, hvor vi cykler
dagligt med vores børn. Vi oplever ofte trafikale udfordringer og farlige situationer. Lastbiler der buldrer
forbi i fuld fart, mens vores børn cykler på den del af vejen, der kun er markeret som cykelsti via en hvid
aftegning på vejen. Lastbilchauffører, der råber ad vores 8-årige datter, når hun står med sin cykel og
venter på sin mor og 5-årige lillebror, inden hun må krydse vejen sammen med os. Det er en ualmindeligt
farlig skolevej for bøde trafikanter allerede nu
–
og et potentielt ulykkessted, når yderligere 72 lastbiler i
timen buldrer forbi.
1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Når det er besluttet at etablere et boligområde her på Margretheholm, må der også tages ansvar for, at de
mennesker der har slået sig ned her, kan leve trygt og sikkert. Vi skal ikke drukne i støj fra trafik og
byggepladser i 30-50 år.
Det billede o et ”grø t”
København, som politikerne ofte promoverer, ser med
VVM’e ikke ud til at gælde for borger e på Margrethehol . Tværti od virker VVM’e til at u dervurdere
de trafikale problemer, som en forøget trafik vil forårsage omkring Margretheholm. Det er heller ikke taget
med i betragtning, at der i de seneste år i forvejen er sket en kraftig stigning i både den almindelige og den
tunge trafik i området. Bl.a. med Bus 2A (dobbelt lang bybus), lastbiler der kører til/fra rensningsanlægget
på Refshaleøen, skraldebiler der kører til/fra Amagerværket via Holmen, Refshalevej og Forlandet,
turistbusser og -biler der kører til/fra turistområdet på Refshaleøen samt bilisme blandt beboere og
virksomheder i området Holmen/Margretheholm/Refshaleøen.
Vi undrer os over, at der ikke præsenteres en samlet plan for infrastrukturen
Vi undrer vi os endvidere over, at planen om etablering af en ny infrastruktur (havnetunnel/Østlig Ringvej
og Metro), som fra politisk hold er italesat som en helt central præmis for Lynetteholm, i høringsperioden
er blevet adskilt fra planerne om Lynetteholm således, at der nu skal tages stilling til projekterne lidt efter
lidt
–
og ikke til hele projektet på én gang.
Undersøgelse af infrastruktur bør være en del af det indledende arbejde, før anlægsloven behandles. Det er
useriøst at anlægge en helt ny ø med den begrundelse, at der skal bygges et kæmpe boligområde på den,
uden at det gøres klart for alle, hvad det indebærer af etablering af infrastruktur.
Vi ka ikke lade være ed at tæ ke på, o ”serveri ge ” i a ge s å skridt i stedet for ét stort, sker for at
gøre projektet ere ”spiseligt”. Det gøres i hvert fald ere uoverskueligt for al i delige borgere. Det
understreges af det store hastværk med at få truffet beslutninger vedr. Lynetteholm. Så meget hastværk, at
vi oplever, at den demokratiske proces og involveringen af borgerne er blevet komplet tilsidesat. Vi er
meget i tvivl, om der overhovedet er brug for Lynetteholm, og vi oplever det som et yderst klimaskadeligt
projekt. Men der er stort set ingen offentlig debat af projektet, selvom det er enormt, både i omfang,
langvarighed og konsekvenser for vores by og region.
I forlængelse heraf vil vi gøre indsigelse mod at lukke havneløbet ind mod Margretheholm og
Margretheholmens Havn med en dæmning/klapbro. En sådan løsning vil de facto lukke et af Københavns
centrale havnemiljøer. Vi håber, at en løsning med jordtransport via vandvejen kan genvurderes og/eller en
løsning med en akvædukt.
Der bør tages store hensyn til borgerne i København
–
varigheden af projektet er 30-50 år!
Samlet set vil vi bede jer som beslutningstagere om indtrængende om at holde jer for øje, at prisen for de
store fremtidsplaner for Lynetteholm ser ud til at blive for høj med de nuværende anlægsplaner. Og at
prisen med de nuværende planer skal betales til fulde af borgerne i området omkring Margretheholm i
form af et hverdagsliv i støj, møg og trafikale udfordringer
–
i 30-50 år! Vi ønsker, at I tager hensyn til, at
der bor og lever borgere her i området, som vil få ødelagt vores nærområde ødelagt i en fuldstændig
uoverskuelig årrække
–
med de sundhedsmæssige konsekvenser, det vil have i form af eksempelvis kortere
levetid som følge af et helt liv præget af luft- og støjforurening. Der må tænkes igen, både over om
Lynetteholm er den bedste løsning på de fremtidige udfordringer, projektet skal løse, og om der kan findes
alternative anlægsmetoder, som er mindre skadelige for borgerne i København.
Med venlig hilsen Jakob og Charlotte Demant, Margretheholmsvej 65, 1432 København K
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0050.png
Høringssvar i forbindelse med projekt Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver som borger bosat i Københavns Kommune, for at opfordre til en
revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt ’Lynetteholm’, samt
akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Mine bekymringer omkring projektet drejer sig om nuværende og fremtidige beboere,
arbejdstagere og turister i kommunen, og hovedstadsregionen som helhed, både
hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvalitet og
sundhed for alle københavnere.
2. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’.
3. Konstruktionen af Østlig Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
4. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive, mindre forurenende og mindre generende.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikårer, vil kun
øge de allerede eksisterende problemer i disse områder
1
. Med hensyn til støjforurening,
ligger de planlagte transportruter allerede i dag på >75 db
2
, hvilket er langt over
grænseværdien på 58 db ved nye projekter
3
. Ifølge WHO kan trafikstøj bidrage til
søvnforstyrrelser og sygdomme i hjerte og kredsløb.
4
At øge tung trafik på disse veje er ikke
forsvarligt i et sundhedsperspektiv.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening
5
, som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når
trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Under den lange anlægsfase vil både luftkvalitet og trafiksikkerhed for bløde
trafikanter bliver stærkt forværret. 72 lastbiler i timen er ikke foreneligt med en vision om
København som international cykelby.
Ly e ehol Trafikale forhold s.
Støjkort
h ps:// iljoegis. i .dk/spa al ap?&profile= oise
Miljøstyrelse , Støjgræ ser
h ps:// st.dk/lu -stoej/stoej/stoejgrae ser/grae se aerdier- ejtrafik/
Miljøstyrelse s ejled i g r. /
"Støj fra eje" s.
h ps://
.kk.dk/sites/default/files/edoc/A ach e ts/
-
- .pdf
Page
JNW_
of
_
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0051.png
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige
løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i
drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og
blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets
associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible
skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om
klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en ø. Ingen
mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret.
Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 3
:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Østlig Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 4:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres. Lynetteholm vil være geografisk låst inde mellem byen og Øresund
og alle beboere vil være tvunget til at skulle igennem byen i forbindelse med pendling og
andre rejser udenfor byen. Denne geografiske begrænsning kan helt undgås hvis man i
stedet udvider boligmassen i de omkringliggende kommuner vest og syd for byen.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
6
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 db til 50 db
7
.
Vedr. punkt 6:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Ole Kudsk Hansen
Vigerslevvej 326 st th
[email protected]
Miljøko sek e srapport for Ly e ehol
Miljøko sek e srapport for Ly e ehol
s.
s.
Page
JNW_
of
_
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for etablering af
Lynetteholm mm.
Jeg skriver som borger bosat i Københavns Kommune, med den intention, at opnå en
revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt
de
omfattende og ifølge planen nødvendige
infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til
Lynetteholm’. Mine klager
fokuserer primært på hensyntagen til beboerne i kommunen,
både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Anlægsloven handler kun om en lille del af et større projekt, som vil få
betydelige konsekvenser som rækker langt ud over de mulige påvirkninger
der er undersøgt.
2. Hele den måde projektet omkring Lynetteholm og de tilhørende projekter er
tilrettelagt på
–
giver ikke reel mulighed for høring og demokratisk deltagelse.
3. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle
københavnere.
4. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
5. Lynetteholmsprojektet og de tilknyttede projekter matcher ikke kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
6. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
7. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
8. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og
mindre forurenende.
Vedr. Punkt 1:
Det er alene Etableringen af Lynetteholm der er lavet (en tvivlsom) VVM-undersøgelse af og alene
dette projekt som er sendt i høring. Men dette projekt giver ingen mening uden anlæggelsen af
havnetunnel, Metrolinje mm. Disse projekter er ikke sendt i høring, endsige undersøgt. Der er
derfor tale om en omgåelse af reglerne om, at det samlede projekt skal vurderes i sin helhed.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vedr. Punkt 2:
Fordi det samlede projekt bliver opdelt i enkeltdele som skal besluttes, drøftes og vurderes hver for
sig etableres der aldrig et reelt overblik for borgere og interessenter før det er for sent at tage
stilling til det samlede projekt. Endvidere gennemføres vurderinger og høringer i en periode hvor
det (p.g.a. Covid19-pandemi, nedlukning mm) er umuligt at gennemføre borgermøder, holde åbne
høringer mm. Tilsammen betyder det at, at den enkelte borger i København ikke får mulighed for
at tage stilling til projekterne i deres helhed, med viden om de samlede konsekvenser
–
miljømæssigt, økonomisk mm.
Projekterne vil endvidere have en betydelig indvirkning på personer uden for Københavns
Kommune
–
alene de økonomiske konsekvenser i forhold til anlæg af ringveje, havnetunnel, Metro
mm. vil være enorme, set fra skatteborgere i hele landet. Miljømæssigt (trafik, støj, forurening,
boligøkonomisk mm). vil de samme projekter have betydelige indvirkning på alle i Københavns
omegnskommuner. Dette er slet ikke undersøgt og indgår ikke i den samlede plan.
Vedr. Punkt 3:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Torvegade-
Amagerbrogade-krydset vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmassen
forøges.
Vedr. Punkt 4:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen såsom
studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger der
koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 5:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og
andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen,
er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og de tilknyttede projekter. Ingen
”miljøskånende”
løsninger kan forhindre den irreversible skade på Øresunds marineliv der følger af
anlæggelsen af Lynetteholm og de tilknyttede projekter. Ingen løfter om klimavenlige boligformer
kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen græsplæner på Lynetteholm kan
erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Etablering af Lynetteholm (inkl. de øvrige projekter
som SKAL gennemføres hvis det overhovedet skal give mening) er et skridt væk fra muligheden
for at etablere en reel
’grøn by’.
Vedr. Punkt 6:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler gør at biler bliver et favoriseret transportmiddel for
borgerne der skal til / fra København, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke
sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 7:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuds vurderes til at være ’mellem’ jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af
dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår spudsnedsættelse. Så vil man
kunne forstå, at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det
er påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den
tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0054.png
Vedr. Punkt 8:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring
af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes
der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres.
Venligst hilsen,
Peter Muschinsky og Cæcilia Margareta Gerdström Glode
Holbergsgade 12, 3.tv.
1057 København K
Kontakt:
[email protected]
tlf. 21 24 50 68
[email protected]
23 67 55 68
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0055.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Lene Husted Andersen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
10-02-2021 17:03
Hej,
Jeg henvender mig, som bekymret beboer i Københavns kommune, angående anlægsloven for
Lynetteholm.
Det økonomiske omfang og den negative effekt på klimaet for dette projekt er ikke blevet belyst i sin
helhed.
Man har i stedet benyttet sig af en praksis, "salami slicing", hvor projektet bliver delt op i flere
"overkommelige bider"; Lynetteholmen, havnetunnelen og metroen. Omkostningerne,
klimakonsekvenserne, etc. virker dermed mindre end de reelt set er. Dette er i modstrid med Europa-
Parlamentets og Rådet direktiv 2011/92/EU af 2011-12-13 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet.
Desuden promoveres projektet som klimasikring af København, men Lynetteholm klimasikrer ikke
København. Det er ikke en del af projektplanen endnu. Desuden vil Lynetteholm ikke alene være nok til at
klimasikre København. Det vil kun sikre mod stormflod fra nord og kun op til 50 cm. Der mangler dokporte
til ca. 900 mio. samt diger og forhøjelse af eksisterende diger, herunder Amager Strandpark, for at
København er sikret. Det kan gøres for 3,2 milliarder kroner jf. Københavns stormflodsplan 2017.
Projektet er også solgt på at indbyggertallet i København stiger med 10.000 indbyggere per år. Dette tal er
blevet afkræftet i Realkredit Danmarks undersøgelse 2020, og forventes at blive mere end halveret.
Der findes mange flere bekymrende aspekter af dette projekt, der ikke er blevet behandlet grundigt nok, før
at man kan starte et så kosteligt og langvarigt projekt.
Jeg håber at anlægningen af Lynetteholmen vil, i bedste fald, blive stoppet eller i det mindste udsat, indtil
der er blevet lavet en samlet og mere grundig bedømmelse af projektet.
Mvh Lene
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0056.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
mathias hansen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
10-02-2021 23:13
Hej mit navn er Mathias.
Jeg har fået at vide, at Lynetteholmen i høj grad vil have en negativ påvirkning på miljøet og de rekreative
områder omkring Refshaleøen.
Dette synes jeg er virkelig dårligt for både os, der bor i området nu, men også for alle dem der kommer til at
bo her i fremtiden.
Jeg håber, at I vil gøre alt, hvad I kan for, at Lynetteholmen kommer til at få en så lille negativ påvirkning på
lokalområdet som overhovedet muligt. Det er ikke fair, hvis os der bor tæt på projektet skal opleve et
enormt tab af den glæde, vi får af at benytte de få rekreative områder, vi har herude og i høj grad bruger.
Mvh Mathias Hansen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0057.png
Høringssvar angående anlægsloven vedr. Lynetteholmen
I dette høringssvar kommenteres hhv. på den VVM-rapport som ligger til grund for anlæg af
Lynetteholmen. Derudover, fordi anlæggelsen af Lynetteholmen juridisk og især økonomisk ikke
kan ses uafhængigt af de andre byggeprojekter, som der ikke er truffet beslutning om,
kommenteres også på det samlede Lynetteholm-projekt, hvor opførelse af boliger og nye tunneller
og metrolinjer skal opføres.
1. VVM-rapporten udskiller anlæggelsen af Lynetteholmen fra direkte tilknyttede projekter
(anlæggelse af boligområder, anlæggelse af nye veje og tunneler, anlæggelse ny metrolinje,
m.v.). Dette er jf. EU-direktiv
2001/42/EC
ikke i overensstemmelse med gældende EU-lov.
VVM-rapporten bør således vurderes som utilstrækkelig og udarbejdes på ny, hvor den
tager højde for det samlede projekt inkl. nye trafikale løsninger og anlæggelsen af
boligområder.
2. Det samlede projekt (inkl. nye trafikale løsninger og anlæggelsen af boligområder) vurderes
at koste Staten/Københavns Kommune et tocifret milliardbeløb efter indtægter fra salg
boliger/grunde. Klimasikringen er alene mod nord og vil ikke kunne stå alene, men kræve
yderligere tiltag. Dette indebærer også, at der stadig udestår finansiering af klimasikring
mod syd som af eksperter vurderes som væsentligt mere akut. Så vidt projektets formål er
klimasikring, er dette ikke en omkostningseffektiv måde at opnå dette på, og både Staten og
Københavns Kommune påtager sig store finansielle risici ved at koble projektet til
infrastruktur og byudvikling. Dette går imod det gældende paradigme for offentlig
økonomi, hvor både omkostningseffektivitet og opmærksomhed på økonomiske risici er alfa
omega i såvel budgetlægning, opfølgning og revision.
3. De trafikale tiltag som ønskes løftet som en del af projektet er særdeles dyre investeringer
med et samfundsøkonomisk afkast som grundlæggende er dårligt. Hvad værre er, at det
med stor sandsynlighed begrænser eller umuliggør andre infrastrukturinvesteringer i
Københavns omegn og resten Sjælland, fordi der bindes arbejdskraft, gæld og risici til disse
projekter på en meget stor skala. Og så vil Lynetteholmen være endnu en fysisk
centralisering der vil øge pendling til hovedstaden markant. Det vil med andre ikke løse de
eksisterende problemer med trafikken
mod
København fra Nord, Vest og Syd.
4. Både anlæggelsen af øen og det samlede projekt (inkl. nye trafikale løsninger og
anlæggelsen af boligområder) vil uundgåeligt udlede mindst 70.000 tons CO2 frem mod
2030. Samtidig vil opfyldningen af det 2,8 kvadratkilometer store område fjerne ålegræs fra
havbunden som ellers fungerer som en særdeles effektiv CO2-støvsuger. Da Danmark og
verden ifølge IPCC og de fleste eksperter har under 10 år til reducere udledningen drastisk
og da enhver udledning af CO2 vil være i vores atmosfære i flere hundrede år, bør alle
planlagte udledninger overvejes nøje ift. de fordele der tilvejebringes. I dette tilfælde synes
der at være tale om mangel på rettidig omhu idet udledningen hverken er bydende
nødvendig eller tilvejebringer relevante fordele holdt op mod vores forpligtelse over for
klimaet.
5. Det forventes der skal køre 350 lastbiler i døgnet i hver retning svarende til 70 lastbiler i
timen i 30 år. Dette svarer til at udvide det nuværende bussystem i København med 4 eller
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0058.png
5 nye A-bus ruter i tidsrummet 7-17. Udover at effekterne af den øgede lastbiltrafik (som
altså skal pågå i en generation) i rapporten næppe kan siges at være ubetydelige for den
samlede trafikafvikling, er det også værd at bemærke, at man med projektet lægger beslag
på en masse faglært arbejdskraft som derved ikke kan bruges i andre projekter som kan
have større nødvendighed (herunder klimasikring mod syd). Samtidig låser man en
betydelig mængde politisk kapital til projektet, idet projektets tidshorisont er så lang, at de
fleste kun vil opleve dårligdommene ved projektet. Ved andre projekter med tilsvarende
negativ indvirkning på menneskers dagligdag
–
fx køb/idrifttagning af IC4-tog og visse dele
af metrobyggeriet
–
har beslutningstagere eller deres umiddelbare efterfølgere som
udgangspunkt kunne se frugten (eller mangel på samme) af den tålmodighed man måtte
vise projektet. Lynetteholmens tidshorisont bliver derimod generationel
forpligtelse/forbandelse for så vidt angår jordtransporterne.
Jeg vil stærkt opfordre til, at man ikke går videre med dette projekt af både juridiske, økonomiske,
klimamæssige, miljømæssige og politiske hensyn.
Mvh.
Kasper Krag Andreasen
Bakkegårds Alle 64
4140 Borup
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0059.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr.
2020-2513
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
2
JNW_01_2021
L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0060.png
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Jens Ryberg Weissfeld
Margretheholmsvej 48 6 th
1432 København K
Kontakt:
[email protected]
Direkte: 28783237
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
2
JNW_01_2021
L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0061.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Mikkel Eggers ([email protected])
Høringssvar til anlægslov om Lynetteholmen
12-02-2021 09:17
Mikkel Eggers
T: 3114 1504
Til Transportministeriet
Jeg er bosiddende på Margretheholmen i København K med min familie. Hos os og i
omkringliggende områder er der stærk bekymring for etablering af Lynetteholmen. Der er givet
mange gode høringssvar allerede, der er dækkende for de mangfoldige problemer, etableringen af
Lynetteholmen givet vil medføre, og som derfor hører hjemme som kommentarer til
miljøkonsekvensrapporten om Lynetteholmen. Det er høringssvar, der flittigt er delt mellem
beboerne i området. Det er de selvfølgelig, fordi der er omfattende bekymring for projektet og
dets påvirkning af vores højt skattede lokalområde.
Jeg vælger derfor at indsætte et eksisterende svar, som jeg finder er dækkende for mine egne og
min families bekymringer om projektet og som jeg derfor indestår for. Høringssvaret fremgår
herunder.
Med venlig hilsen
Mikkel Eggers
Luftmarinegade 6
1432 København K
tlf. 31141504
Indledning
Overordnet set er jeg på nuværende tidspunkt hverken for eller imod etablering af
Lynetteholm, men jeg mener grundlæggende, at projektet i dets nuværende form af
miljøkonsekvensrapporten og tilhørende bilag lider under en række svagheder, som jeg vil
uddybe nedenfor.
Projektet kan og må ikke vurderes adskilt fra metrobyggeriet og Østlig Ringvej.
Helt overordnet finder jeg det kritisabelt og ulovligt, at Lynetteholm vurderes uden at inddrage
metrobyggeriet, havnetunnelen og hele Østre Ringvej.
Det er en helt central præmis for byudviklingen i området, at der etableres Østlig Ringvej fra
Nordhavn til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Man kan ikke bare
miljøvurdere anlægget af øen uden at inddrage konstruktionen af Østlig Ringvej og metroen.
Projektet hænger uløseligt sammen med infrastruktur-anlæggene, hvilket da også fremgår af
den nyhed på
regering.dk,
som præsenterede Lynetteholm for offentligheden.
“Som en helt central præmis for byudviklingen i det nye område skal der etableres ny
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0062.png
infrastruktur, der blandt andet kan sikre tilgængeligheden for de nye beboere i områderne. Det
drejer sig om en Østlig Ringvej fra Nordhavnen til motorvejen på Amager samt en
metrobetjening af området. Byudvikling på Lynetteholmen bidrager til finansieringen af den
nye infrastruktur, som man f.eks. kender det fra Ørestad og Nordhavn”
Kilde - Nyhed af 5. oktober 2018 fra Regeringen.dk.
By og Havn anfører som svar herpå i VVM-rapportens side 102, at:
“Miljøvurderingen af disse projekter og planer lader sig vanskeligt inddrage på nuværende
tidspunkt, fordi de ikke er konkrete nok”
Det er i mine øjne et uacceptabelt argument, særligt fordi
der er foretaget forundersøgelser af
Østlig Ringvej,
og der er også foretaget
forundersøgelser af metro til Lynetteholm.
Hvis der er
behov for flere oplysninger til at udarbejde en VVM-rapport for projekterne, så må VVM-
processen for hele anlæggelsen af Lynetteholm, inkl. infrastruktur, afvente, indtil
oplysningerne er tilvejebragt. Alt andet må betragtes som ulovlig praksis.
Alternativer til anlæg af Lynetteholm er ikke undersøgt grundigt nok
Endvidere finder jeg det stærkt bekymrende, at alternativerne til anlæg af Lynetteholm er så
sparsomt undersøgt. I miljøansøgningen side 7- 12 fremgår det, at formålene med
Lynetteholm er fremtidig klima- og stormflodsikring af København, etablering af areal til
byudvikling, nyttiggørelse af overskudsjord samt udbygning af- og bidrag til infrastruktur.
Klimasikringen af København vil kunne foretages på mindre indgribende måder end en ø,
f.eks. med stormflodsporte vedTrekroner eller lignende. Andre områder i København vil kunne
byudvikles på måder, hvor man ikke på samme måde lukker Københavns Havn inde.
Overskudsjorden vil uden problemer kunne deponeres bl.a. med
anlæggelsen af Holmene ved
Avedøre,
men dette projekt nævnes ikke med et ord i VVM-rapporten, selvom det blev
lanceret samtidig med offentliggørelsen af Lynetteholm.
Metrobetjening af Lynetteholm bliver irrelevant, hvis Lynetteholm ikke anlægges, og østlig
ringvej vil også kunne anlægges uden Lynetteholm. Disse muligheder nævnes ikke i
rapporten.
Jeg mener, at projektet har så store økonomiske og miljømæssige konsekvenser for
København, at det er nødvendigt med større debat og mere information om Lynetteholm.
Dette understreges i særlig grad af, at høringen blev udsendt den 30. november 2020, hvor
store dele af Danmark var hjemsendt fra arbejde og skole grundet COVID-19. Borgere og
beslutningstagere har travlt med at navigere i dette, og derfor bør VVM-processen udskydes
og beriges med yderligere information, før en endelig beslutning om anlæggelsen af
Lynetteholm kan igangsættes.
Trafik
Endvidere er jeg bekymret over, at jordtransporten vil forårsage uacceptabelt øget trafik på
det nordøstlige Amager via flaskehalsene Langebro, Knippelsbro og Christmas Møllers Plads.
Det kan godt være, at lastbilerne kører rundt i hele København i forvejen, men nu skal
trafikken koncentreres omkring et geografisk afgrænset område, som i forvejen lidt under
meget trafik. Dette forhold er kritisabelt nok i sig selv. Anlæggelsen af Lynetteholm bør afvente
anlæggelsen af Østlig Ringvej, hvor byggeriet af Nordhavnstunnelen allerede er igangsat. Der
kunne snildt bygges en tunnel over til jorddepotet, hvormed den tunge trafik kunne køre uden
om de føromtalte flaskehals.
Desuden skal jeg påpege, at området omkring Forlandet/Refshalevej vil i forbindelse med
med anlægget af modtagepladsen frem mod 2023 opleve øget tung trafik, jf. side 16 i
miljøkonsekvensrapportens baggrundsrapport om trafikale forhold.
Da der i gennemsnit er tale om af størrelsesorden 33 lastbiler om dagen er påvirkningerne fra
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
trafikken i anlægsfasen generelt ubetydelig i forhold til det københavnske vejnet. Det kan dog
ikke afvises, at visse af transporterne vil være koncentreret over en kortere periode og der
derfor kan forekomme kortere perioder med en større grad af påvirkning på det eksisterende
vejnet og herunder også lokale påvirkninger fx af området ved Margretheholm. Disse
trafikmængder vil dog ikke påvirke trafikafvikling eller trafiksikkerhed mv. i betydelig grad.
Allerede nu er der meget trafik på Forlandet/Refshalevej ved Margretheholmen, hvor der
mangler lysregulering samt fortov og cykelsti i begge sider af vejen, ligesom skolebørn skal
stå i vejkanten og vente på bussen. Antallet af lastbiler, 2A-busser og personbiler - særligt i
morgen- og eftermiddagstimerne - er allerede nu højt, og den øgede mængde lastbiler i den
periode, hvor modtagepladsen anlægges, vil understrege behovet for, at trafiksikkerheden i
området forbedres. Rapporten nævner, at seneste trafiktælling tættest på
Forlandet/Refshalevej er gennemført på Kløvermarksvej i 2017. Dette var før Copenhagen
Street Food flyttede ud til Reffen, og før Inderhavnsbroen for alvor åbnede Holmen og
Refshaleøen op for Indre By. til disse steder. Var rapporten baseret på en trafiktælling
gennemført i sommeren 2019 eller 2020, ville den have vist, at antallet af bløde trafikanter på
vejstrækningen nu er meget højere grundet de mange besøgende til Refshaleøens rekreative
områder såsom Reffen, Havnebadet ved Refshaleøen, La Banchina mm. De bløde trafikanter
tager i vid udstrækning Refshalevej, og det understreger behovet for, at trafiksikkerheden på
vejstrækningen øges betragteligt i forhold til nu.
Jeg værdsætter meget, at selve jordtransporten efter 2023 føres over Prøvestenen og videre
ad en separat rute til depotet bagom Margretheholmen, men jeg vil opfordre til, at
Margretheholm Havn kan bevare sin frie adgang til havet ved, at lastbilerne kører under
havnen i en tunnel frem for over havnen på en dæmning med klapbro. Fritidssejlerne sejler jo
ikke kun i aftentimerne og i weekenden, og hvis København vil fortsætte med at kalde sig selv
for en sejlerby, så bør det være nærliggende at lade Margretheholm Havn operere uhindret i
anlægsperioden.. Desuden er vandkvaliteten i havnen lige nu så god, at man kan bade i den,
og en dæmning med klapbro vil forværre vandkvaliteten, da vandgennemstrømningen til
havnen vil blive formindsket. Jeg ved, at Margretheholm Havns bestyrelse har forelagt et godt
forslag for By og Havn, som viser, hvordan dette kan blive gennemført. Desuden er havnen er
vigtig rekreativt område for nærområdet, som man kan trække sig tilbage til, når
menneskemylderet ved havnebadet på Refshaleøen bliver for tæt. Jeg ville være ked af de
facto at miste Margretheholm Havn som rekreativt område, såfremt klapbroen lukker af for
vandtilførslen til havnen.
Støjgener
Det fremgår af miljøansøgningens side 138, at “der ansøges om lempelse af støjgrænser for
rekreative områder fra 40 dB til 50 dB”. Dette gælder bl.a. Margretheholm Havn. På grund af
Margretheholms nærhed til Margretheholm Havn har jeg svært ved at se, at Margretheholms
rekreative områder - legepladser og grønne arealer - ikke også vil blive påvirket af støjen. På
Margretheholmen er der mange beboere med børn, der sover lur udendørs i barnevogne og
klapvogne i de selvsamme rekreative områder, og disse vil potentielt blive påvirket af larmen
fra anlæggelsen af jorddepotet.
Jeg ønsker derfor, at alle støjgrænser skal overholdes - uden undtagelse eller dispensation.
Der bør eksempelvis blive stillet krav om, at spuns tættest på beboelsesområder vibreres på
plads frem for at blive nedrammet, Projektets størrelse og varighed nødvendiggør, at By og
Havn tager ekstraordinært hensyn til omkringliggende områder, og vi har set ved andre
byggeprojekter i Kbh, at støjgrænser jævnligt overskrides.
Endvidere er jeg særligt bekymret for de kumulative effekter af støj fra andre anlægsprojekter
i nærheden, som f.eks. Østlig Ringvej og metrobyggeriet. Samlet set er det svært at forestille
sig, at disse anlægsprojekter vil kunne holde sig inden for støjgrænserne. Det understreger
endnu en gang min pointe om, at VVM-processen for anlæggelsen af Lynetteholm bør
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0064.png
inkludere anlæggelsen af Østlig Ringvej og metrobyggeriet.
Desuden henviser jeg til
denne artikel på dr.dk,
hvor By og Havns udviklingsdirektør citeres
for følgende:
- Hvis det skulle vise sig, når vi når længere frem i projektet, at vi står i en situation, hvor vi
simpelthen ikke kan komme videre uden at lave noget arbejde, der støjer mere end
støjgrænserne, så er der nogle mekanismer, der træder i kraft, hvor de vil kunne få en eller
anden form for kompensation, siger han.
Det fremgår ikke i rapporten, hvordan By og Havn vil undgå dette scenarie ud over, at der vil
blive etableret en jordvold op til Margretheholm. Jeg ønsker derfor belyst, hvordan rapporten
kan omtale ubetydelig eller moderat støjpåvirkning af naboerne, når der samtidigt i pressen
omtales mulighed for, at det kan komme på tale at kompensere naboerne for støj. Jeg vil også
gerne vide, at hvad er sandsynligheden for, at situationen opstår med og uden
foranstaltninger?
Deponering af jord
Et af By og Havns centrale argumenter for Lynetteholm af jorddeponi, idet jorddepoterne i
Nordhavn er ved at blive fyldt op. Rapportens afsnit 5.1.3 omhandler, hvad der skal ske med
jorden, såfremt Lynetteholm ikke anlægges. Heri fremgår det:
“Overskudsjord skal anvises til andre miljøgodkendte anlæg De største anlæg til modtagelse
af jord på Sjælland har i en årrække været KMC Nordhavn og opfyldningen i Køge. Begge
områder er tæt på at være opfyldt. Desuden opstår der løbende projekter i mindre skala som
f.eks. støjvolds- og landskabsprojektet Hyldager Bakker i Albertslund. Etablering af
støjvoldsprojekterne forløber typisk inden for et til få år. Der er ikke kendskab til andre
miljøgodkendte projekter på Sjælland, som vil kunne modtage jorden fra Københavnsområdet.
Lynetteholm etableres med overskudsjord og giver dermed Københavns Kommune sikkerhed
for at bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn kan komme af med såvel ren som forurenet
overskudsjord til nyttiggørelse tæt på oprindelsesstedet og i en meget lang periode. Hvis
Lynetteholm ikke etableres, kan det evt. påvirke kommunes mulighed for at gennemføre
bygge og anlægsprojekter.”
By og Havn har ikke belyst muligheden for, at jorden anvendes til andre byggeprojekter uden
for Sjælland, bl.a. de
i december 2019 vedtagne vindmølle-øer i Nordsøen og Østersøen.
En anden mulighed er at bruge jorden til
udvidelsen af Avedøre Holme
, men dette fremgår
helle rikke i rapporten, selvom dette projekt også et igangsat arbejde mellem regeringen og
Hvidovre kommune.
I det hele taget lider projektet under et manglende udsyn ud over kommunegrænsen, hvor der
ene og alene er taget hensyn til Københavns Kommunes interesser. Dette indikerer for mig, at
bygherre alene er interesseret i at få dette projekt presset igennem i en COVID-19-tid, hvor
beslutningstagere og offentligheden er travlt optaget med krisehåndtering frem for udvikling af
landets hovedstad.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0065.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
john h SIMONsen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
12-02-2021 09:53
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
Jeg skriver som borger bosat i Københavns Kommune, for at opnå en revurdering eller annullering af det
planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen,
både hvad angår deres livskvalitet og projektets uafklarede økonomi.
Klagepunkter:
Det fremviste projekt for Lynetteholm rummer en række fremtidsperspektiver, som viser at den fremtidige
anvendelse ikke er begrænset til alene at være et jorddepot. Der skitseres kommende rekreative anvendelser
for hele København, samt by- og boligformål.
Dette betyder, at der ligger tanker som rækker langt ud over jorddeponi. Hvilket betyder at Miljøredegørelsen
ikke er fyldestgørende!
Miljøredegørelsen er et skræmmende eksempel på en kortsigtet vinkel, og der lægges op til en ren
salamipolitik.
Der er ikke redegjort for:
Den miljøpåvirkning, som indsnævringen sejlrenden Kongedybet pga. anlægget udvidelse mod
Middelgrunden vil medføre. En af konsekvenserne er, at vandudskiftningen ved Amager strand vil blive
reduceret. Hvilket kan give øgede slam/mudder aflejringer og ringere badeforhold.
Der bør redegøres for,
hvordan de ændrede strømforhold påvirker badeforhold og havmiljø i Øresund både
syd og nord for Lynetteholm.
Trafikbetjeningen af de kommende boliger/erhverv på Lynetteholm, vil nødvendiggøre udbygning af veje og
kollektiv trafikbetjening. Allerede nu ligger der skitser til en Øster Ringvej, herved antallet af biler i og
omkring København forøges. Det vil være nødvendigt at ringvejen videreføres mod syd til motorvejen over
Amager.
Denne del synes fuldstændigt overset, og de gener dette vil påføre de rekreative områder langs Amager
østkyst, og herunder sejlere og beboere, er ikke medtaget i Miljøvurderingen.
Inden Lynetteholmen besluttes bør det undersøges om der findes kollektive løsninger, så biltrafikken i
København ikke øges. Denne del af projektet er der ikke tilstrækkeligt redegjort for, idet de økonomiske
konsekvenser vil forringe den samlede økonomi.
Stormflodsplanen 2017 for København Kommune anbefaler, på baggrund af den nyeste statistik, at der
primært anlægges stormflodssikring i den sydlige og den østlige del af København. Det sker for at sikre mod
stormfloder fra syd, der er en mere nærværende trussel end stormfloder fra nord. Hele sikringen mod
stormfloder fra syd og nord vurderes ud fra et rent økonomisk synspunkt at skulle være klar om 30-40 år.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Derfor bør jorddeponeringen ske syd for København, og indgå i stormflodssikringen fra Køge Bugt.
Uanset at den samlede jordtransport i København ikke formodes at stige, så vil jordtransporten på allerede
svært belastede veje såsom Torvegade, Amagerbrogade og Vermlandsgade øge de allerede eksisterende støj-
og dieselforureningsproblemer i boligerne og institutioner langs disse gader. Der dør allerede nu for mange
københavnere for tidligt grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne.
Dette tal kan forventes at stige, når trafikken forøges.
Derfor bør trafikken ledes væk fra Amager nord, og der må kunne findes andre muligheder for jorddepoter.
Alternativt bør der stilles støj og forurenings krav til lastbilerne, og etableres støjskærme..
Miljøkonsekvensrapporten omtaler, at etableringen af spuns ikke vil støjbelaste væsentligt En spunsning vil
oftest foretages ved ramning. Det forekommer derfor betænkeligt, at det anbefales at hæve den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Det foreslås, at fundering ved ramning erstattes af vibrering eller nedpresning, hvis dette ikke ønskes bør
redegøres hvorfor i forhold til byggeteknik og økonomi.
Den planlagte vej hen over indsejlingen til Margretheholm Havn, til lastbiler med jord til Lynetteholm, er
udformet som en dæmning med en oplukkelig bro, til skibe med master, og med en gennemsejlingshøjde på
4,5 meter, og samtidig er broen planlagt at være lukket på hverdage fra kl. 7-16. Dette vil hindre den normale
fri sejlads til havnen og på sigt nedlægge havnen, da anlægsfasen kan forventes at strække sig betragtelig
længere en jordpåfyldning.
Udføres vej og bro som planlagt vil brugere af havnen være stærkt begrænset til sejlads uden for lukketiden.
Såfremt vejen ikke spærres for almindelig færdsel og fjernes efter etableringen og bebyggelsen af
Lynetteholmen, er muligheden for at den overgår som almindelig færdselsåre.
Der bør derfor kunne findes en mere sejlervenlig løsning herpå. Det kunne være en fast brovagt, som fx ved
Christianhavns kanal ved Trangravsbroen.
Lukkes Lynetteløbet, vil det i praksis vanskeliggøre / stoppe alle sejlere fra Amagers østkyst i at sejler ind i
Københavns Havn. Ligeledes vil det vanskeliggøre hovedparten af alle de både, der i dag har bådplads i
Københavns kanaler, i at sejle ud i Øresund, da Københavns Havn vil blive vanskelig at besejle.
Uanset den planlagte udformning af Kroneløbet, hvor bredden øges med ca. 20 m (på smalleste sted), så bliver
det kommende smalleste sted væsentligt længere ca. 500m! Det betyder at sejlbåde skal bruge længere tid til
at komme gennem Kroneløbet
Den besejlingsmulighed til Københavns havn, der er i dag gennem Lynetteløbet, bør derfor bevares som en
sejlrende, der muliggør gennemsejling med fuld frihøjde, dvs. uden tværgående broer. Al trafik for Metro,
biler, cykler og gående bør lægges i tunneler under Lynetteløbet, så det efter etableringen af Lynetteholmen
stadig vil være muligt for fritidssejlere og andre vandsportsudøvere at sejle ind og ud af Københavns Havn
på en sikker måde.
Det bør undersøges, som planlagt ved Nordhavn om der kan skabes passage for små både og roere mellem
Margretheholm og Københavns havn.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0067.png
Når det endelige skitserede projekt realiseres med boliger og rekreative anlæg, vil det ikke være foreneligt
med at Denmarks største rensningsanlæg ligger på Refshaleøen. Almindeligvist kræver rensningsanlæg af
denne størrelse en miljøsikkerheds afstand på mindst 700 m. Det er muligt at overdække et sådant
rensningsanlæg, men det er meget bekosteligt, både i anlæg og afledte årlige driftsomkostninger.
Alternativet hertil er at finde en anden placering til rensningsanlægget. Her er udfordringen både at finde
plads til selve anlægget og passende udløbsmuligheder for det ”rensede” spildevand.
Der bør redegøres for de muligheder, der er for at flytte rensningsanlægget samt hvordan
spildevandsledninger kan etableres og den samlede økonomi. Endelig bør der såfremt rensningsanlægget
flyttes med udløb til Køge Bugt redegøres for de miljømæssige konsekvenser for havmiljøet.
Venlig hilsen,
John Hessing Simonsen
Ved Kløvermarken 5, st.
2300 København S.
Kontakt:
Mail:
[email protected]
Tlf.: 29 91 88 34
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0068.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
ellen odsbjerg ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
12-02-2021 12:11
Høringssvar:
Grundlæggende er de givne forudsætninger for at ville anlægge Lynetteholm ikke opdaterede, idet
befolkningstilvæksten i København viser sig at være faldende de kommende år og ikke stigende,
som forudsat. Coronaefterdønninger m.m. vil følge os flere år frem og få folk til at flytte uden for
byen, hvor risikoen for smitte er størst og mulighederne for at opleve naturen mindst.
Nu er det anlægsloven, det skal omhandle. Denne lov vil tillade By
og Havn at køre lastbiler igennem byen de næste 30år. 700 ture hver dag.
Østerbro har længe været plaget af tung lastbilkørsel til Nordhavn. Mange af os, der bor på
Østerbro ved, hvad det betyder af støj og forurening døgnet rundt. 25% af jorden til Lynetteholm
ventes at skulle komme fra jordanlæg i Nordhavn indtil 2035. Så den tunge trafik vil ikke være
historie endnu.
Anlægslov om Lynetteholm er den første brik af en række dominobrikker der vil vælte så snart
arbejdet sættes i gang. Den næste brik er Østlig Ringvej der endnu ikke er i høringsfasen, men som
er en grundpille for at der vil kunne byudvikles på halvøen.
Al forskning viser at mere vej ikke aflaster, men blot øger trafikken.
Al den trafik der ikke vil kunne komme igennem den nye Østlig Ringvej, den vil blive ledt igennem
byen, i stedet for at holde i kø.
Lokaltrafik vil stige i områderne rundt om tilkørsler.
Trafiktal på Lyngbyvej ved afkørsel til Nordhavnsvejen, ventes at stige fra 100.000 køretøjer i
døgnet i dag, til over 125.000 daglige køretøjer. En stigning på 25%! Og det er vel og mærke før
Lynetteholm udvikles til at have 35.000 borgere og 35.000 arbejdspladser. Læg dertil den trafik der
vil komme fra lufthavnen og resten af Amager.
Det anslås at den samlede pris for dominobrikkerne er 80-100milliarder kroner. Det er altså ikke et
projekt der hviler i sig selv, som det blev lagt frem i sin tid.
Det er ikke for sent endnu at stoppe projektet med hamring af spuns i 3 år, og jordkørsel i 30år.
Det kan endvidere tilføjes, at Projektet også vil medføre et stigende antal dødsfald forårsaget af
den stigende miljøforurening, projektet vil medføre,
Endvidere er der ikke taget højde for forureningen i Øresund, når giftigt jord anvendes til
anlægget.
Med venlig hilsen
Ellen odsbjerg
Hent
Outlook til iOS
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0069.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
1
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
2
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
3
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0070.png
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Det her projekt påvirker alle borgere i København, og det er top useriøst af borger derfor
ikke er blevet hørt ordentligt omkring Frank Jensen store byggeprojekt. Nu er han ude så lad
os lige klappe hesten og tage det med ro, og lade beslutningen om Lynetteholm ligge til en
anden side af kommunalvalget.
Venligst hilsen,
Anders Marc Jørgensen
Ægirsgade 44 st th
2200 København N
3
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
3
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0071.png
Kontakt:
[email protected]
40437560
Page
3
of
3
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0072.png
Høringssvar ang. Lynetteholm
d. 12. februar 2021
Jeg skriver som borger i Københavns kommune, for at lave indsigelse imod Lynetteholm projektet. Efter nøje
research, slår hele projektet mig som både usikkert finansieret, oversolgt i forhold til dets positive sider og
udemokratisk i selve vedtagelses processen. Ikke mindst fordi Lynetteholm projektet reelt knyttes sammen
med mindst tre andre delprojekter i form af udvidelse af metroen, en helt ny motorvejstunnel og flytning af et
rensningsanlæg, som ikke vurderes samlet sammen med Lynetteholm. Dette virker på mig helt uforsvarligt og
dybt påklageligt. I det hele taget bærer Lynetteholm projektet præg af at være et projekt med mange drømme
og manglende realitetssans. På overfladen lyder det godt, men jo længere man dykker ned i det, opdager man
flere og flere elementer der strider imod almindelig sund fornuft.
Jeg vil desuden gøre opmærksom på underskriftsindsamlingen “Ro på med Lynetteholmen!” om at
udskyde beslutningen til efter borgerne, har haft mulighed for at bruge deres demokratiske rettigheder
til kommunalvalget, dags dato har modtaget 1324 underskrifter:
https://www.skrivunder.net/ro_pa_me_
lynetteholmen
Klagepunkter:
De ekstremt mange lastbiler, som i driftsfasen vil skulle køre jord igennem byens centrum de næste tre årtier vil
blandt andet føre til:
•
•
•
Støjgener for beboere og virksomheder på lastbilernes ruter gennem byen
Øget luftforurening, som uøvrigt allerede er et stort problem . Det estimeres at der på nuværende tidspunkt
dør 1700 mennesker om året af luftforurening i hovedstadsområdet*
Øget CO2 udledning, som vi ellers i disse klimakrisetider altid burde fokusere på at minimere
Negative påvirkninger i forbindelse med etablering af holmen og byggeriet på den. Det vil i anlægsprocessen
påvirke både naturen, borgere og virksomheder. Det vil blandt andet føre til årtier med:
•
•
•
•
Skadelige virkninger på både mennesker og bygninger forårsaget af vibrationer
Ålegræs der forsvinder, således at vi mister den CO2 de binder pt samt den biodiversitet, som har
ålegræsegnene som naturligt habitat
Forstyrrelse af havets nuværende strømninger, som vil påvirke både livet i havet og fritidssejleres forhold
Negativ påvirkning af havmiljøet. forårsaget af oprensningsprocessen
Slutteligt vil jeg påpege at noget tyder på, at befolkningstætheden vil blive enormt høj på Lynetteholmen,
hvilket virker svært foreneligt med de mange løfter om plads til natur og de visualiseringer vi er blevet
præsenteret for, hvor køer og får går og græsser på store, grønne vidder. Ifølge arkitekt Morten Lomholdt vil
befolkningstætheden for Lynetteholm ende på 80 m2 pr indbygger mod 150 m2 pr indbygger i resten af byen.
Og så skal der nu åbenbart også lige være plads til en enorm idrætspark med flere anlæg, hvis man spørger V
borgmester Cecilie Lonning-Skovgaard? (Altinget Hovedstaden, d. 21/2 2012). Blot endnu en ting der får dette
projekt, til at virke mere som et luftkastel sat i søen for at sikre det enormt gældsatte By & Havn en ny indtægt
og politikerne nogle nye talepunkter, end et projekt der reelt løser noget for Københavnerne.
Med venlig hilsen,
Stine Linnemann
Præstelængen 4, 2. tv
2400 København NV
[email protected]
Tlf.: 30279828
* Kilde:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/1700-doer-af-luftforurening-i-
hovedstadsomraadet-om-aaret
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0073.png
Til Transport-
og Boligrninisteriet
12. februar
2021
Høringssvar
vedr.
Forslag
til
Lov
om anlæg
af Lynetteholm
(herefter
beliggende
Lovforslaget)
Ejerforeningen
30 og 57-83,
ca. 35 husbåde
til
Refshaleøen
Quintus
Bastion (herefter E/F Quintus
Bastion)
Kvarter
matr.
lystbåde
samt
naboer
ca. 3.000
til
på
Krudtløbsvej
er direkte
I alt bor
mere
16-
nabo
150
Christianshavns
601 og 622, bestående
af 47 ejere
(ca. 85 personer),
(ca. 70 personer),
og blandt
rn2 erhvervslokaler,
projektet.
de nærmeste
område.
Lynetteholm
personer
på ejerforeningens
En integreret
del af ejerforeningen
Quintus
Bastion
er Quintus
indgår
Bastion,
anlagt
i1685
som
den
nordligste
af de
Vold,
og
i alt 12 bastioner.
det bemærkes,
berørte
i det fredede
fortidsrninde,
rækker
Bastion.
ind
over
Christianshavns
områder,
som
at beskyttelseslinien
herunder
og
mod
som
til fortidsrnindet
Refshalevej
repræsentanter
og Quintus
er direkte
af projektet,
baggrund
indsigelse
På denne
hermed
en
for E/F
Quintus
idet
dette
eksistens,
et ekstremt
vi
her
Bastions
i vores
beboere,
gøres
der
som
og
Lovforslaget
i sin helhed,
opfattelser
fremstår
retsikkerhed
disproportional
krænkelse
et fredet
i området.
af beboelsesområdets
fortidsminde
samt
beboernes
indgreb
høringsrettigheder,
belastet
natur
i en i forvejen
mod
særlige
stærkt
forhold
i
Ydermere,
opfordring
frembringer
indsigelse
Lovforslaget
med
med
en stærk
af følgende
til, at ministeriet
som minimum
reviderer
Lovforslaget
inddragelse
kornmentarer:
af museumslovens
miljøvurdering)
Kapitel
8 og 8 a
Disproportional
Trafikale
Støjgener
Mangelfuld
forhold
tilsidesættelse
(mangelfuld
(mangelfuld
proces
miljøvurdering)
og grundlag
for
anlægslov
1. Disproportional
I Lovforslagets
tilsidesættes,
dertil,
fornødne
tilsidesættelse
ikke
hele
jf.
§5,
både
§7. Dette
legitimitet
tilsidesættelse
stk.
hvad
2, anføres
af museumslovens
det
Kapitel
8 og 8 a
Kapitel
8 og
8a uforbeholdent
at museumslovens
som
angår projektet
som
er
grundlæggende
lovgivning
beskrevet
og
unødvendigt
bør rimeligvis
under
for
§1 og ændringer/udvidelser
indgreb
udførelse.
til enkelte
uden
den
forekommer
og
et vidtgående
disproportionalt
projektets
Enhver
forhold
og
af anden
gældende
specificeres
som
kapitler
som
af en så central
konsekvens
beskyttelseslovgivning
af fortidsmindet
museumsloven
Vold.
udgør
i denne
sammenhæng
Christianshavns
E/F Quintus Bastion
Knidtløbsvej
i43g København K
E-mail: [email protected]
s / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0074.png
Refshalevej,
beliggende
som
er
en
hvor
anlægstrafikken
(og formentlig
også anden
trafik)
skal køre, er, som nævnt,
Christianshavns
på Quintus
muliggør
af ikke
Vold,
Bastion
ikke
blot
indenfor
under
beskyttelseslinien
museumslovens
og ligger
for det fredede
§29 e (Kapitel
klods
fortidsminde,
8 a). Ejerforeningen
er beskyttet
en del af fortidsmindet
tilsidesættelse
op ad Refshalevej.
men muliggør
omkring
og
gør
Lovforslaget
af gældende
lovgivning,
også forandringer
ejerforening
bekymrede
kun vejen
afstand.
tilstødende
Dette
vores hjem
men hele området
vidtgående
vores
ned til 0 meters
og utrygge.
ornfang,
parter,
forekommer
ekstremt
os meget
kun
Såfremt
der er behov
for dispensation,
bør denne
Bastion
gives i det nødvendige
lige
som andre
rettigheder
overses
dispensation
med
alrnindelig
og ikke
høres.
som en generel
Lovforslaget
mod
såsom
projektets
Slots-
fritagelse,
og E/F Quintus
form
bør,
berørte
er i sin nuværende
udvikling.
et stort
indgreb
i vores
til at gøre indsigelse
af en uvildig
instans
og
ret
Endvidere
bør enhver
dispensation
og Kulhirstyrelsen,
og dokumenteres,
der kan tilse,
hvilket
at en enhver
er proportional
og gældende
overholdes
og sædvane.
Vi forstår,
muligheder
anfører
er i overensternmelse
at By & Havn
for tilpasning
og Københavns
af Refshalevej
at dette
bør
som
Kommune
forud
indgå
for
i fællesskab
anlægsfasen,
er i færd
med
at undersøge
Kornmune
§1.
mindst
og Københavns
under
1,
i sit høringssvar,
de
rigtige
i projektbeskrivelsen
i
dette
pkt.
Lovforslagets
ikke
Under
forudsætninger
støtter
vi hensigten
til,
at der
beskrevet
herundet
borgerinddragelse,
Derudover
lovforslagets
stk. 3 alene
under
vil
om at forbedre
ikke
Refshalevej,
jf. også pkt. 2 heri.
mellem
"Bemærkninger
til
under
vi henlede
er overensstemmelse
og Lovforslagets
hensynene
uden
forbehold
enkelte
anfører,
besternrnelser"
at By & Havn
(side IOO-IOI),
skal vatetage
tilsidesættes
§5, idet lovteksten
bag den tilsidesatte
i stk. 2.
lovgivning
stk. 1, mens museumsloven
dermed
Vi opfordrer
ø
på det kraftigste
til følgende
teksten
ændring
"kapitel
af lovteksten:
8 og 8 a i museumslov",
således
at
I Lovforslagets
der
fortsat
§5, stk. 2, slettes
findes
beskyttelse
af de fredede
af Slots-
fortidsminder,
og Kulturstyrelsen.
og at museumslovens
E/F Quintus
Bastion
Kapitel
skal
8 og 8 a fortsat
som normalt.
varetages
høres
2. Trafikale
Ifølge
forhold
(mangelfuld
miljøvurdering)
konstateres
øget transpott
Quintus
i anlægsperioden
og Charlotte
på Refshalevej,
Amalie
Bastion
i
Miljøkonsekvensrapporten
beboelsesområderne
af gennemsnit7igt
langs
omfang
Margretheholmen,
66 lastbilsture
Bastion
og 200 personbilsturel
pr. dag til og fra anlægsområdet
I
Uklart
i Mi1jøkonsekvensrapporten
medarbejdere
100 biler,
og fx ankomrner
dvs. totalt
om der er tale om IOO biler
til anlægsornrådet
på vejen pr. dag.
mellem
eller IOO kørsler
(t/r). Hvis
man antager
at hovedparten
af bilerne
pr time
at
tilhører
modsvare
7-9, så synes en spidsbelastning
af vejen på 40 biler
200 kørsler
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: [email protected]
2 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0075.png
til Lynetteholm
2.1. Vejen
i en periode
på minimum
igennem
behandler
1!/2 år, muligvis
fortidsminde,
den
op til 3!"2 år2. Strækning
Christianshavns
vejstrækning,
vist i Bilag
går, som nævnt,
det fredede
slet
ikke
Vold.
og
indeholder
nærmiljø.
at
(Tabel
planlagt
at
Miljøkonsekvensrapporten
således
Derfor
ikke
en egentlig
det
nævnte
miljøkonsekvensvurdering
at
man
for vejstrækningen
og dennes
kan
undrer
os meget,
i Miljøkonsekvensrapporten
trafiksikkerhed
at man
ikke
mm.
allerede
konkludere,
anlægsfasens
23-12,
etablere
Vi
har
side
betydning
499). Det
for trafikafvikling,
undrer
os endvidere,
er "ingen/ubetydelig"
fra starten
har
adgangsvejen
kendskab
til
først og dernæst
et projekt
påbegynde
anlægsfasen.
som
omhandler
flyttet
"bedre
cykel-
og
i Københavns
men
den nævnte
og ikke mindst
(afsnit
Kornmune
strækning
den hidtige
gangforhold
til By & Havn,
på Refshalevej",
hvorfor
er for nylig
fra dette
er uvis
projekt
for
os.
processen
borgerinddragelse
herunder.
i forhold
Miljøkonsekvensrapportens
Aktuel
trafikken.
kantsten
eller kun
Der bliver
bilister
Bastion
børn.
farlige
status:
Vejen
Strækningen
løber
klods
metodeafsnit
er i forvejen
6.2, side 1IO) følges
dårlig
forfatning
i meget
til
at betjene
mellem
op ad beboelsesområder
på E/F Quintus
dvs. vejen
40 krn/t
ind
med ned til ca. 1 meters
Bastion.
Vejen
er meget
afstand
og bebyggelse
en ganske
kørt langt
beliggende
cykelsti,
smal,
og har ingen
forhold.
ofte
udsat
er allerede
på vejen,
farlig
under
de eksisterende
fx busser,
over de tilladte
trafikanter
og store køretøjer,
presser
såvel
som bløde
områder
i rabatten.
Der bor mange
utrygge
børnefamilier
langs
på Quintus
vejen med
hyppige
og andre
Særligt
i nærområdet,
er vejen
som er meget
meget
ved at færdes
trafikkanter
i sornrnerhalvåret
til følge,
trafikkeret
trafik
af bløde
med
et
situationer
og der er generelt
får alorlige
er
stigende
udfald.
på vejen. Det er kun
dette,
vurderede
spørgsmål
om tid, før de farlige
første
offentlighedsfase,
situationer
I tråd med
By & Havn
i
at Refshalevej
Hvad
"utilstrækkelig"
for projektet.
lyde
pr.
som
en begrænset
er
for
den
fare
Det
påvirkning
pågældende
samt
nævnes
gener
Påvirkning
strækningen
strækning
(støj
og
i anlægsfasen:
(66
der på papiret
200
kan
på
lastbilkørsler,
markant
os)
for
personbilskørsler
og
som
vil
især
dag),
udgør
op
ad
en ganske
forurenet
belastning,
beboerne,
at man
lastbilerne
klods
trafikal
vejen.
for tungt
hvorfor
bor
på
såsom
Miljøansøgningens
side 121,
primært
anvende
vandveje
materiel
dette
sand, grus, sten og spuns,
at føje yderligere
Kumulative
men der findes
trafikale
ikke nogen
forpligtelse
hertil,
risikerer
til de farlige
forhold.
at de trafikale
forhold
men
på Refshalevej
sarnrnenhængen
parallelt
naturligvis
findes
med
ska! forbedres,
med
som
effekter:
med
Vi forudsætter
kommunens
disse
det var tiltænkt
projektet
udskydes
forringelse
projekt
forbedringer
er
for vejen,
skal
vil
Lynetteholm
eller
er uklar.
til
efter
Hvis
anlægges
dette
anlægsfasen
en
adgangsvejen
dårlige
etableret
forhold.
udgøre
andre
væsentlig
af de i forvejen
Derudover
et antal
tilstødende
2 Anlægsperiodens
2024. Det beskrives,
eksisterende
vejnet.
er anført
at starte 2. halvår
forventes
2021, men der er nævnt
ibrugtaget
primo
forskellige
tidshorisont
for afslutning
- længste
horisont
værende
versus
at anlægsvejen
2023, men der er ikke beskrevet
et krav om brug
af anlægsvejen
E/F Quintus Bastion
Knidtløbsvej
1439 København
K
E-mail:
[email protected]
3 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0076.png
projekter,
forhold.
fx anlæg
af Østlig
Ringvej,
metro,
mv.,
som også kan stærkt
belaste
de dårlige
trafikåre
til
På sigt vil Refshalevej
ikke mindst
være helt utilstrækkelig
påbegyndes,
som eneste permanente
og dette uanset etablering
af infrastrukturen
Refshaleøen,
Ringvej,
når byudvikling
af Østlig
mv. Man bør derfor
snarest påbegynde
en akvædukt
planlægning
til Refshaleøen
og Lynetteholmen,
anlægstrafik
Afværgetiltag:
insistere
gerne inklusive
over Margretheholrns
generelt
trafikale
aflastes.
forhold
Havn til brug for både
og almen trafik,
Som meget
etablerer
således at Refshalevej
udsatte
mod
de dårlige
forud
på Refshalevej,
må
vi
samlede
side
på, atman
adgangsvejen
for anlægsfasen.
Såfremt
I lyset af projetets
ca 50 års tidshorisont,
vil fastholde,
forbedre
cykel-
vejbump
indenfor
og
bør dette
være
en lille justering.
man fra myndighedernes
må man som
minimum
at anlægstrafik
indledningsvist
hurtigst
skal køre ad Refshalevej,
muligt
og forud
samt
vejforholdene
gangforhold
eller chikaner,
det fredede
væsentlig,
(inkl.
for
anlægsfasen.
fartdæmpende
Dvs. forbedre
tiltag,
ligger
fx
borgerinddragelse)
selvfølgelig
etablere
og dette
fortidsminde.
så skånsomt
med
trafikale
som muligt,
dette,
forhold:
vil
idet området
I kombination
vi insistere
på
følgende
afværgetiltag
ø
med henblik
om at al trafik
på at sikre forsvarlige
relateret
Krav
til både anlægs-
og driftsfasen
benytter
adgangsvejen,
så snart den er anlagt
- såvel tung lastbiltrafik
som muligt
(angiveligt
som personbilstrafik/medarbejdere.
startende
primo
trafik
2023) og
fortsætte
til ARC,
BIOFOS,
Dette bør gælde så tidligt
igennem
hele driftsfasen,
og bør desuden
de trafikale
også inkludere
forhold
mv. med henblik
og Raffinaderivej.
*
ø
på at forbedre
ad Forlandet,
Kløvermarksvej
Krav
om at transportere
sikres
al tung materiel
at give
adgang
til
(sten, sand, spuns,
mv.)
forbindelseslinien
som skitseret
passager
ad vandvejen.
Adgangsvejen
Danneskiold-Samsøes
AIlå/Kongebrovej/Refshalevej/Forlandet,
at trække
trafikken
væk
fra de smalleste
i Bilag
2.2, med henblik
på Refshalevej
på
ud
beliggende
mod
Refshaleøen.
Disse
afværgetiltag
bør
afspejles
i anlægsloven
forhold
under
§1, stk. 1, fsva.
etablering
af
adgangsvej
anvendelse
(eller forbedring
af adgangsvej
af eksisterende
hhv. vandvej.
på Refshalevej)
og fx §2 fsva. krav
om
3. Støjgener
(mangelfuld
miljøvurdering)
Quintus
Bastion,
som
ernærmeste
nabo til
Refshaleøen,
påvirkning
"Støj
Vores beboelsesområde,
en eneste
hvilket
gang
er
er ikke
nævnt
i miljøkonsekvensvurderingen
iøjnefaldende
I
den
i
kapitel
af arbejdets
15
om
og
på omgivelserne,
og
vibrationer"
er
vores
særligt
i
Miljøkonsekvensrapporten.
beboelsesområde
virkeligheden
E/F Quintus
anvist
udførte
vurdering
område
med
rød
miljøansøgning,
som et (unavngivet)
(indringet
til fritidsformål/rekreativt
nedenfor)
område,
men
er, at hele området
Bastion
(matrikel
er beboelsesområde
Bastion
for hhv.
615)
601 og 622), E/F Charlotte
Amalie
(matrikel
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: quintus.bastion(agmail.com
4
/
12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0077.png
(matrikelkort
vedlagt
i Bilag
3.1) oghusbådene
langs
hele
områdets
kajanlæg
(47 bådpladser),
i alt ca 200 beboere.
Ma
retheholm
(Figur
Det
27-11,
side
604)
at den
sarnrnenfattende
vurdering
(side
258)
af f'Støj
fra trafik
på veje"
en analyse
i
undrer
os igen,
anlægsfasen
heraf.
kan konkluderes
at være
"ingen/ubetydelige"
uden,
at der er
foretaget
På trods af at det både anføres i rapporten, at"Som wlgangspu'nktviI grærtseværdier støj i
for
Københavns
Kommunes forskrift for støjende aktiviteter bØive overholdt i ardægsfasen"
(Miljøkonsekvensrapportens side 331), og at"Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen medde4t, støj
har
at
fra Lynetteholms anlægsarbejderskaØoverho1degrænseværdierne"(side 346), konkluderer
Miljøkonsekvensrapporten
og nattetirner,
hvilket
gælder
dog entydigt,
såvel
at projektet
som
ikke kan
overholde
dvs.
i årtier
støjgrænserne
frem.
Fx står
i aften-
der
på
anlægs-
driftsfasen,
side 31-32:"...det er muligt at beboerne
[...]iområdet sydfor RefshaIeøen beboerneidehusbåde,
samt
der måtte'Ligge projektområdet,
nær
iperioder viI føle at deres
;nattesøvn
b7iver
forstyrret".
På Miljøansøgningens
rekreative
Amalies
områder,
Bastion
side
hvilket
samt
138
ansøges
således
om
også
ligger
en generel
inkluderer
i
direkte
lempelse
Quintus
af støjgrænser
Bastion,
for
ifølge
beskrivelsen
der
Charotte
hertil.
På
husbådene,
tilknytning
Miljøkonsekvensrapportens side 357 står at"Det er enforudsætning afoærgefora;nsta7tningerne,
for
at derfor driftsfasener ansøgtom Øempelse støjgrænsen rekreativeområder 40 dB tiØ50 dB i
af
for
fra
herthoØd VejØed;ning MiØjøstyre7sert 312003
t"d
fra
nr.
"Ekstern støj i byomdanneØsesområder"."
Dette
betragter
vi naturligvis
overholdes
som
at man
ligger
som
helt
uacceptabelt,
fvsa.
og vi
Quintus
ser det
Bastion,
som
en nødvendig
Amalies
selvfølge,
Bastion,
at
og
støjgrænserne
husbådene
Vi ønsker,
fastsatte
udispenseret
i direkte
hele
alle
tilknytning.
projektet
typer
af
uden
undtagelser
dvs.
eller
i
dispensationer
forhold
til
overholder
trafikstøj,
også
under
støj
relevant
pkt
de
fra
i
Charlotte
igennem
for
støjgrænser
og
aktiviteter,
anlægsarbejdet,
forhold
netop
til
øget
den
trafik
virksomhedsstøj,
anlægstrafik
som
Heriblandt
langs
er trafikstøjen
som
støjkilder
at
det
naturligvis
kommenteret
i anlægsfasen
er
vanskeligt
planlagte
er anført
Refshalevej
2), og
er ikke
en af de væsentligste
I det
omfang,
- men
at
analyseret
i Miljøkonsekvensrapporten.
overholde
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: [email protected]
5 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0078.png
støjgrænserne,
nedsat
spuns),
kan
intensitet,
flytning
må
der
implementeres
de nødvendige
metoder
afværgetiltag,
(fx
vibrering
fx i form
i stedet
mv.
Sådanne
for
af støjværn,
ramning
afværgetiltag
af
anvendelse
af trafik
af alternative
til
adgangsvejen,
en attraktiv
arbejdstidsplanlægning,
effekt
på støjgenerne
at støjgener
(side
332),
sandsynligvis
også have
i dagtimerne.
ofte ender
at
der
med
er
en
at blive
højere
i
at
Det kendes
end
det
fra andre
planlagte.
på
anlægsprojekter
Det
fremgår
også
i København,
af
rapporten
at
usikkerhed
sikrer,
analyserne
støjgrænserne
Vi
5-7 dB. Vi
ønsker
kan
overholdes
med
således,
god
for
man
implementerer
tiltag
som
margin.
de kurnrnulative
Østlig
sig,
Ringvej,
at
disse
grundig
krav
effekter
metro,
fra
udvikling
kan
andre
anlægsprojekter
af Refshaleøen,
holde
med
sig
dette
mv.
i
er yderligere
meget
bekymrede
af Refshalevej,
området,
Sarnlet
fx forbedring
set
er
det
svært
hvis
man
at
ikke
forestille
fra start
projekter
indenfor
formål.
grænseværdierne,
Vi
henstiller
til,
og
foretager
planlægning
om
at Trafik-,
at
Bygge-
og Boligstyrelsens
Bastion
i
denne
overholdelse
af støjgrænser
som
et
§3)
Havns
fastholdes,
beboelsesområde,
suppleres
redegørelse
Quintus
herunder
herfor.
at
sammenhæng
(som
henvist
til
behandles
i
lovforslagets
i By
miljøvurderingen
Vi
ønsker
til
desuden
og korrigeres
herom
at blive
afsnit
delagtiggjort
7.14.1.1).
&
("Bemærkninger
lovforslaget",
4. Mangelfuld
Det
projekt,
proces
der
og grundlag
for
anlægslov
af og
sendt
i høring,
er
specifikt
er foretaget
miljøkonsekvensvurdering
afgrænset til at vedrøre etableringaf Lynetteholm samt jordopfy1d3.
Det fremgår dog af såvel
Miljøkonsekvensrapporten
med
klimasikring,
fra
at blive
byudvikling,
hørt
omkring
som principaftalen
infrastruktur,
projektet
fra 2018,
mv.
i dets
Man
helhed,
at projektet
får som
hænger
uløseligt
sammen
at man
relateret
der
er
til
borger
det indtryk,
afskåret
og et utal
rejst
af spørgsmål
ovenfor.
Findes
og
Lynetteholm står ubesvarede hen
- kun
projekter,
vedrørende
delprojekt
hvor
borgerne
alene
deraf?
at belyse
bliver
slutresultatet
i høring
er
uden
vi
en
lille del af
hørt
aisse
er
eller
andre
ikke
vedrørende
etableringsfasen,
endsige
lovligt
således
Er dethensigtmæssigst
projektet
i dets helhed
bekymrede
med
de senere
projektet
at sende
et sådant
nabo
af
(jf. VVM-direktivet)?
for
de
kumulative
vedrørende
i delprojekter
Som
nær
effekter
til
projektet
overordentlig
i kombination
mv.
Men
omkring
mange
etableringsdelprojektet
Østlig
mulighed
Det
er
Ringvej,
for
metro,
at blive
delprojekter
er brudt
ned
byudvikling,
får
vi
aldrig
eftersom
hørt
at
de kumulative
aspekter
af
effekter.
projektet
er
helt
eller
delvist
ubelyste,
og
bekymrende,
beslutningsgrundlaget for anlægsloven fremstår således mangelfuldt og ensidigt. Jf. både
Miljøkonsekvensrapportens
1IO)
og
Transportministeriets
beskrevne
metode
"Manual
(Miljøkonsekvensrapportens
for
sarnfundsøkonomisk
afsnit
6.2,
side
på
analyse
3 https://tbst.dk/da/Miljoevurderinz/Oevrige-omraader/Lynetteholm
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
1439 København K
E-mail: [email protected]
6 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0079.png
transportområdet"(marts
og alternativer
enkeltelementer
Alternativerne
anførte
forslåede
til sådanne
synes at
2015), bør og skal der foretages
projekter.
være
metodisk
vurdering
af basisscenariet
og
visse
Begge dele er bemærkelsesværdigt
beskrevet
i Miljøkonsekvensrapporten
i forhold
klimasikring),
tirning,
til både
underbelyste
urigtigt
grad
(se nedenfor).
af de specifikt
af den
der fx et
at
fsva.
er i udstrakt
(hhv.
underbeskrevet
og (til
dels)
i) løsning
problemer
løsning
jorddeponi
til form,
og ii) udformningen
mv. Under
hvor
i) findes
man
(mod
fx i relation
oplagt
alternativ
ornfang,
placering,
tilsyneladende
kunne
modtage
til jorddeponi
fra
2022
ved Avedøre
til
anlæg
af
Holme,
planlægger
2023
overskudsjord
"Holmene"
Lynetteholmen). På Miljøkonsekvensrapportens side 14 står, at "Undersøgelseaf aØternative
loka1iteter placering af overskudsjord på København
tiI
tæt
viser, at der ikke vil kunne tilvejebringes
kendtea1ternativeriumiddelbarnærhed
Københav;n."4
Dette fremstår åbenlyst usandt i lyset af
af
Holmene,
timing.
jord.
som faktisk
Med
Holmene
eller det
Holmene
anfører,
øvrige
er et aldeles
risikerer
at man
Danmark,
man
relevant
i værste
alternativ
fald
set i relation
til placering,
kapacitet
og
af
fra
at komme
på jord,
i konkurrence
kan modtage
I Lynetteholm
om modtagelse
overskudsjord
projektet
i tilfælde
hvilket
af mangel
Sverige
synes helt absurd.
årligt
forventer
(allerede
forudsætter
man at skulle
i dag kommer
aftage samtlige
30% af denne
skal
2,6 mio ton overskudsjord
fra "det
komrne
være
øvrige
fra Hovedstadsområet
projektet
Danmark"5),
Hovedstadsområet.
men Holmene
Det
også, at opfyldsjorden
spørgsmål
historisk
indtryk,
indenfor
alternativer.
- ligesom
Lynetteholm,
Skulle
hurtigere
Bygherren
man
fra
er endvidere
et ubesvaret
når den
det klare
projekter
potentielle
om der reelt vil
høje
anlægsaktivitet
2,6 mio ton overskudsjord
ifm.
metroen
ikke
længere
i København
bidrager6.
for
Man
i fremtiden,
får
altså
begge
at "import"
de planlagte
Dette
af overskudsjord
tidsrammer.
indgå
Dertil
er en nødvendighed
kommer
formentlig
at dække
også andre
ubelyste
burde
i den samlede
komrnuneplanlægning
at man
ikke
stort
risikerer
indgreb
for hovedstadsområdet
at overdimensionere
i havnen
og Øresund.
og således
for alle.
samlede
og
Planlovens
§5 i foreskriver
form
- således
der i sin nuværende
fx reducere
projektets
er et voldsomt
kunne
etablering
man
omfang,
afkorte
tidshorisonten
nå frem
By
&
til faserne
Havn
for byudvikling,
ved
seneste
af infrastruktur,
mv. til gavn
2020)
havde
kvartalsregnskab
beløb
i relation
(3. kvartal
til omsætning
gældsforpliftelser
optager
på ca. DKK
hvert
18 mia
(et enormt
for at
og EBIT)
gæld.
tilsyneladende
år ny gæld
være
i stand
til at betale
gammel
By og
Havn beskriver, at"By & Havn [...] drivespå etforret;ningsmæssigt
grundlag". Selskabethar altså
et konkret
behov
for at skabe indtægter
af ovenstående
Lynetteholms
By & Havn
for at kunne
fungere
på egen hånd
at By & Havn
i fremtiden.
helt
Derfor
og
er det - igen
egenhændigt
i lyset
- meget
bekymrende,
med
uudfordret
har forøget
størrelse
ca. 50 % siden principaftalen
forventeligt
fra oktober
2018 (fra 1,9 krn2 til 2,8 km2).
har på denmåde
øget sine egne indtægter
4 Det er endvidere
blevet
5 Fra steder udenfor
6 Indregnes
stadig
nævnt
i Miljøkonsekvensrapportens
på lokationen
ved Avedøre
og Frederiksberg
Ringvej
afsnit
Holme
kommuner
5.4.1 (side 99), at man i høringssvarene
som et alternativ.
fra første offentligshedsfase
er
gjort opmærksom
Københavns
overskudsjord
hvorvidt
publikation
fra Østlig
mægden
"TAL
eller metro
til Lynetteholmen,
at "By
må disse projekter
[...] drives
medtages
i rniljøvurderingen,
grundlag"
men det er
ihn. metro).
tvivlsomt
af overskudsjord
OM BY & HAVN"
vil ligeså stor de næste 30 år som historisk
fremgår,
& Havn
(med høj anlægsaktivitet
7 Af By & Havns
på et forretningsmæssigt
(https://www.skyfish.com/p/byoghavn/1796145/47382130)
E/F Quintus Bastion
Knidtløbsvej
1439
København K
E-mail:
[email protected]
7
/
12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0080.png
på projektets
synes
at
være
jorddeponi
en
markant
med
tilsvarende
afvigelse
bliver
fra
ca. 50%8 - en effektiv
principaftalen
fra
måde
oktober
at trykke
2018.
penge
Den
på. Dette
økonomiske
med
den
interessekonflikt
mangelfulde
placere
i projektet
undersøgelse
yderligere
idet
bemærkelsesværdig
et alternativ
ikke
som
sarnmenholdt
Holmene
antageligvis
af alternativer,
Kommune
er det meget
regler
Resultatet
sådan
og
som
og love,
bliver
kunne
indtægterne
i Hvidovre
og dermed
bekymrende,
herundet
som nævnt,
sker
hos By & Havn.
med
Kapitel
udformning
Lovforslagets
§5
I forlængelse
fritages
kommune-
reelt
ikke
af ovenstående
række
at By & Havn
museumslovens
at projektets
igennem
fremstår
ft'a en lang
8 og 8 a samt
og udførelse
lovmæssige
i
omfang
at By
og regler
med
at §5,
og
og
&
og lokalplaner.
bliver
udfordret,
processer
mangelfuldt.
det ellers
Projektet
de sædvanlige
unødig
meget
stort
planmæssige
procesmæssigt
Havn
med
stk.
instanser.
Det
er derfor
forvaltningsmæssigt
hensynene
bekymrende,
love
jf. Lovforslagets
kun
begrænset
nævnt,
§5, stk. 3, selv
modspil
helt
skal varetage
bag de tilsidesatte
planlægning,
Kapitel
8 og
fra myndigheder
både
og sædvanlig
museumslovens
samtidig
8 a samt
skal
2, som
tilsidesætter
relevant
kornmune-/lokalplanlægning
Der
er behov
for
ansvarlig
uden tilsagn
om, at
de
bagvedliggende
byplanlægning,
og der er behov
hensyn
tilgodeses.
som
for en proces
og en modpart,
kan udfordre
Det
fremgår
bygherren.
flere
eller
afsnit
steder
slet
i lovforslaget
ingen
(§§5-8
og
§19,
stk.
også
2),
at borgerne
reelt
har
meget
til
og
begrænsede
lovforslaget",
det
virker
klagemuligheder
nær
nabo
til
projektet
(bl.a.
beskrevet
i "Bemærkninger
meget
har
bekymrende,
været
6). Som
er det naturligvis
klageadgang.
udnødvendig
fastsatte
må
at afskære
rarnrner
borgemes
Projektet
og såfremt
i høring
ikke
været
en
af
baseret
kan
på nogle
(Miljøkonsekvensrapporten),
for
Det
høringen
synes
By
&
helt
Havn
og
anlægsloven
og
disse
rarnmer
have
eksisterer
høj
grad
overholdes,
eller
for
grundlaget
nødvendigvis
at
der
mangefuldt
klageadgang
egenrådighed,
ikke
spillet,
er helt
lever
fejlbehæftet.
sådanne
rimeligt
har
fx fra
De ellers
forkert,
naturligt,
tilfælde.
allerede
demonstreret
mv.
for
og der
er i København
for
en historik
metrobyggeri,
televante
at bygherren
er sat ud
af
op til rammerne
anlægsprojektet.
grundlæggende
tidsplan
og
myndigheder
jf. §5, stk. 1 og 2. Det
urimeligt,
at hensyn
synes
til
at klageadgangen
over
afskæres,
og det
økonomi
side 102).
rangerer
borgernes
sædvanlige
rettigheder
I "Klirnaplan
(jf. begrundelsen
for en grøn
partier
ophøre,
i direkte
på Lovforslagets
affaldssektor
og cirkulær
fremgår,
økonomi",
at kommunernes
som
blev
aftalt
mellem
næsten
for
alle Folketingets
affaldsjord
fremstår
skal
at være
eller
d. 16. juni
2020,
anvisningsret
skal
udfases.
og -pligt
Lynetteholm
synes
fx ift.
og at kornmunale
modstrid
ændre
med
jordbehandlingsanlæg
denne
aftale
og hensigten
i Lynetteholm
bag. Desuden
projektet,
aftalen
planlagt
at invalidere
signifkant
forudsætninger
8Af "Bemærkninger til lovforslaget" afsnit 4.1 fre4r,
forventes
projektet
at blive
ca DKK
god
4 mia
(80 rnio.
ton jord
å DKK
til en rigtig
forretning
for By & Havn.
at anlægsomkostningerne beløber sig til DKK 2,5 rnia, mens indtægterne må
50 pr. ton),
dvs.
By & Havn
har med
den
store
udvidelse
af projektet,
gjort
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: [email protected]
8 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0081.png
overkapacitet
etableringsprojektet
Man
af
jorddepoter
i
regionen
og
den
forudsatte
selvfinansiering
af
(konkurrenceudsættelse
indtryk
af, at projektet
af jordmodtagelse/pris).
hastes igennem
som i praksis
endsige
etablere
i en akut-lignende
er nærmest
umulig
proces.
Der
får som borger
en enorm
til fulde
foreligger
at forstå
modsvar
sprunget
muligheder
Miljøkonsekvensrapport,
høringsfristen,
for borgerne
indenfor
et nogenlunde
af mulige
gennemarbejdet
alternativer
er
til (høringsmæssigt
over9, og man bliver
for at påvirke
såvel som politisk).
derfor
som borger
Hele foranalysen
mødt
af et færdigklappet
grad. Dertil
projekt
med ringe
projekteti
nogen nævneværdig
fra høringen
komrner
at Lovforslaget
(jf.
i
end ikke har afventet
Miljøkonsekvensrapporten
København
lovmæssige
konklusionerne
omkring
miljøkonsekvensvurderingen
at et så monumentalt
mod
lige akkurat
indgreb
side 38). Det er bekymrende,
på den måde
og kun
sigter
hastes igennem
at leve op til de
have indflydelse
oplagt
at afvente
minimumsbetingelser
herunder
i november
indflydelse
på
for processen.
særligt
Projektet
vil for bestandigt
være
på >1 mio borgere,
kornmunalvalget
få
(politisk)
i de kornmende
50 år. Det ville
2021 og dermed
projektet.
Der
give Københavns
bør være
plads
borgere
til
%-1
en reel chance for at
års hårdt
tiltrængt
eftertænksomhed
Vi anrnoder
*
og grundighed
i et projekt
med 50 års tidshorisont.
grundig
og
om følgende
med henblik
inkl.
på at sikre en ordentlig,
byudvikling,
sendes i
høring
demokratisk
proces:
Lynetteholm
o
o
projektet,
metro, mv., betragtes
som en helhed
genovervejes,
på at anvende
af
Refshaleøen,
som en helhed,
dvs.:
Det samlede
Rækkefølgen
Ringvej
projekt
mellem
delprojekterne
med henblik
fx etablering
af Østlig
helt eller delvist
denne som adgangsvej
mv.
til Lynetteholm
*
og ifm. byudvikling
metodisk
form,
i form
timing,
Alternativer
foreslåede
specifikt
undersøges
projekt
angivne
af både
mv.)
alternative
udformninger
løsninger
af det
på de
(omfang,
og alternative
problemstillinger
(de 4 formål).
By & Havn
uden
økonomisk
*
I Lovforslagets
troværdigt,
varetage
§5, stk. 3, erstattes/suppleres
ansvarligt,
kompetent
og
med en uvildig
instans,
som
interessekonflikt
kan
hensynene
bag den tilsidesatte
mulighed
ikke
lever
lovgivning
og kommune-/lokalplaner.
til en uvildig
rammerne
over
*
Der fastholdes/etableres
når/hvis
hensynene
tidshorisont
bygherren
for at påklage
anlægsloven,
og troværdig
i
miljøvurderingen,
instans,
op til
bag den tilsidesatte
vil
være
lovgivning,
mv. - hvilket
projektets
samlede
uundgåeligt.
jf. Planlovens
jorddepoter
§5 i, dvs. for Hovedstadsområdet
i regionen,
boligkapacitet
osv.
som
en
*
Byplanlægning
helhed,
inkl.
foretages
hensyn
til
i alle
områdets
kommuner,
*
trafikplanlægning,
forudsætninger,
fra 16. juni
Fingerplan
formål
2020.
og
2019/byfingrene,
omfang
Projektets
genbesøges
i
lyset
af
klimaplansaftalen
9 Andre
projekter
som fx Østlig
har man i Østlig
Ringvej
Ringvej
er blevet
projektet
igangsat
tidligere
end Lynetteholm,
men er nu overhalet
analyse
med længder.
(9 forskellige
Til
sammenligning
linieføringer),
til gengæld
projektet.
taget sig tid til metodisk
af alternativer
hvilket
er fraværende
i Lynetteholm
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: [email protected]
g/
12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0082.png
*
Man lader
Københavns
igennem
borgere
irnellem
blive
hørt ved kommunalvalget
i2021
i stedet for at
haste projektet
*
*
kommunalvalg.
høring.
som sikrer
anlægslovens
ophøt.
Innplementeringsredegørelsen
Der tilføjes
en solnedgangsklausul
sendes i offentlig
eIler lignende,
Vi anrnoderoverordnet
undersøges
om, at der tages et skridttiIbage
og planIægges
sig til projektet
g:mndigt,
ogudføres
de nødvendige
sikres
analyser,
alternativer
for at forholde
mindst
således
at borgerne
tiIstrækkelig
helhed,
mulighed
samt ikke
i dets rneget
omfattende
og komplekse
at gener reduceres
til et absolut
minimum.
På vegne af E/F Quintus
Bestyrelsen,
ved:
Bastion,
V 71
a
Brian Pallesen
(formand)
Nanna
Maria
Handler
(næstfotmand)
Lars Marcher
(bestyrelsesmedlem)
Cecilie Valentin
(bestyrelsesmedlem)
uV
V
Jeppe Brandstnip
(bestyrelsesmedlem)
Skovgaard
Alsig
Advokater
E/F Quintus Bastion
Knidtløbsvej
1439
Københavri K
E-mail: quinttis.bastion@g'mail.com
io /
12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0083.png
Indsendt
Bastion:
på
vegne
af
følgende
medunderskrivere,
som
tilsammen
udgør
E/F
Quintus
Cecilie
Lasse
Valentin
Lindholm
Johan Espersen Muusfeldt
Anne-Sophie
Kenneth
Rikke
Espersen
Hansen
Gtegers
Præstmark
Jan Kristensen
Nicolai
Kathrine
Vøge
Elleby
Poulsen
Susanne Johansen
Jørgen Johansson
Christian
Prener
Jacqueline Rodrigues
Ken
Tina
Signe
Thomas
Kasper
Vanhoegaerden
Nielsen
Caroline
Søgaard
Høj
Bogø
Weihrauch
Rasmussen
Wiirtz
Knudsen
Frederikke
Kurt
Mikkel
Malene
Jørgen
Tove
Kåre
Henning
Larsen
Møller
Poulsen
Storm
Gros
Mølholm
Mølholm
Stokholm
Poulsgaard
Grav
Petersen
Sine Frejstrup
Steffen
Betina
Claus
Kirsten
Kathrine
Ramsgård
Dalskov
Bjarrum
Bjarrum
Witt
Rørbæk
Mølholm
Daniel
Peter
Sanne
Gitte
Jensen
Wegter
Marie-Louise
Toft
Philipsen
Lindorff
Nielsen
Ole Nielsen
Sixten
Mogens
Kai
Nielsen
Tangø
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
1439 København K
E-mail: [email protected]
ii / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0084.png
Lone
Tangø
Martin
Strørup
Bøchet"
Mette
Bennich
Charlotte
Karsten
Birgitte
Anne
Thomas
Tina
Dion
Hagerup
Nissen
Grønberg
Hansen
Rasmus
Lisa
Helena
Grønberg
Verner
Bjerrum
Nielsen
Thorbjørn
Anne
Gade
Jeppe Brandstrup
Mette
Andreas
Nanna
Charlotte
Bisgård
Højbjerre
Maria
Fich
Norlund
Per Fly Plejdrup
Brian
Mette
Sabrina
Pallesen
Albertsen
Drevsfeldt
Theil
Jens Drevsfeldt
Alexander
Christine
Thomas
Tihomira
Lars
Mette
Genee
Træger
Dinina
Theil
Aghassipour
Aghassipour
Marcher
Rørsted
Mogens
de
Linde
Byggeselskab
A/S
E/F Quintus Bastion
Krudtløbsvej
i43g København K
E-mail: quintus.bastion(agmail.com
12 / 12
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0085.png
Bilag
2.1: Koart over
Refshalevej,
Quintus
Bastion,
mv.
1-]/']r7
/7
Husbåde
i
7
]
7 ;
91
i
-
]!
j... '-,.4
7
J
I,i
150 m
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0086.png
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0087.png
Bilag
3.1: Matrikelkort
Signaturforklaring
0
//
Q
Matrikelskel
Optaget vej
Viste polygoner
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0088.png
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Jeg skriver I min kapacitet som bekymret borger bosat i Amager Øst, med hensigten
at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet
’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og
’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Samt hensyntagen til miljøet, reducering af CO2 og målet om København som en
grøn og bæredygtig hovedstad.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere og være til stor fare for specielt børn, fodgængere
og cyklister.
Det vil blive uudholdeligt for alle os borgere i Amager Øst, der bor og
lever i de områder, hvor lastbilerne samles og kører ud til Lynetteholm.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere
og skabe en mangfoldig by med plads til alle.
3. Anlæg af Lynetteholm vil være med til at øge CO2 udledningen, i stedet
for at reducere den og leve op til at beslutningen i 2025 med København
som en grøn by.
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
Vedr. Punkt 1:
Specielt Amager øst og alle os beboere der bor i Vermlandsgade, Christmas
Møllers Plads og Stadsgraven, skal leve med at omkring 72 lastbiler hver time i utrolig
mange år, kører gennem der hvor der allerede nu er meget tung trafik og trængsel. Som
beboere og borgere i byen, vil vores livskvalitet kraftigt forringes og faren for trafikuheld vil
stige yderligere. Christmas Møllers Plads krydses dagligt af tusindvis af cyklister, børn til og
fra skole og mennesker i alle aldre der skal til og fra Amager. Det er et af byens største
trafikale knudepunkter. Lastbiltrafikken vil kun øge de allerede eksisterende problemer i
disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
1
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
Page
1
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0089.png
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmassen forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret.
Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spuns nedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Venligst hilsen,
Maj Flindt-Larsen
Vermlandsgade 8, 3, tv.
2300 S
Kontakt:
2
3
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
[email protected]
Page
3
of
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0091.png
København, 12. februar 2021
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. 2020-2513
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at
opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet
’Lynetteholm’,
samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad angår deres
livskvalitet og brugen af deres skattekroner, såvel som natur- og miljøhensyn.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle
københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik
og løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og
mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter
såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder
1
.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening
2
, som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden
forøges.
Vedr. punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i
antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns Kommunes
øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i
drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå
fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede
projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skader på Øresunds
1
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
2
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Side
1
af
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0092.png
København, 12. februar 2021
marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan
absorbere den CO2 der udledes, når man bygger en ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm
kan erstatte de blå arealer, der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik
vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager at biler bliver favoriseret
transportmiddel for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke -
antallet af biler i og omkring København.
Vedr. punkt 5:
Intensiteten af støjgener
fra installationen af spuns vurderes til at være ’mellem’ jf.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af
dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter
igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en
sådan test, vil forstå at støjgener fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns
havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en
anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
3
.
Vedr. punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og
Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede
klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns
kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan
implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter
den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv
koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet hvad
Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt borgermøde, er det
umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Der bør skabes involverende rammer om byudviklingen,
som giver boligforeninger, kvarterer og
bydele indflydelse og muligheder for selv at gå forrest med grøn, bæredygtig byudvikling og som
giver bedre muligheder for, at mindre byggefirmaer og developere kan være med.
Der bør genoptages en sammenhængende og forpligtende planlægning af Hovedstadsregionen,
hvor nye
boligområder og bycentre, trafikforbedringer, fortætning mm. skabes med udgangspunkt i
en
videreudvikling af Fingerplanen, så der tænkes i at udnytte de betydelige eksisterende
muligheder for byudvikling i kommunerne rundt omkring Københavns Kommune.
Med venlig hilsen,
Sofie Posselt
Åbakkevej 18, 1.th
2720 Vanløse
Kontakt:
[email protected]
3
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Side
2
af
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
27. januar 2021
Angående projektering af Lynetteholm
På vegne af Haveforeningen Strandhøj på Kløvermarksvej vil vi gøre opmærksom på, at
Kløvermarksvej – et dejlig grønt område med fodboldbaner og haveforeninger, der er blevet
væsentlig mere belastet af trafik i de senere år både på Kløvermarksvej og Raffinadevej.
Vi frygter at eventuel jordtransport ad Kløvermarksvej vil skabe yderlige støj og megen
forurening i området.
Der er mange argumenter mod selve projektet:
1 Forurening af havmiljø
2 Støj og forurening i området, hvilket vil forringe områdets kvalitet dramatisk både for
kolonihaveejere og naturen som helhed
3 Er der brug for flere dyre boliger i hovedstaden?
4 Ændring af strømforhold i havet
5 Store omkostninger til etablering af offentlig transport
6 Dårlig gennemstrømning i havneløbet
7 Havnebyen forsvinder
8 Anlægsomkostninger bliver altid dyrere end forventet
Venlige hilsner
Susanne Ulrik
H/F Strandhøj
L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0094.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
jette duckert ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
13-02-2021 10:18
Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at der skal placeres en vej med klapbro over Margretheholms
Havns udsejling, der skal benyttes til lastbiltransport med jord til Lynetteholm. Denne klapbro vil reelt
lukke sejlerne inde i hverdagene mellem kl. 7.00-16.00, da der kun vil være fri sejlads i weekenderne og på
hverdage i tidsrummet 16.00-07.00.
Der er skitseret tre andre muligheder for placeringen af vejen og yderligere har SKANSKA i idefasen
fremsendt forslag om en nedgravet tunnelløsning fra Benzinøen til Refshaleøen.
Andre løsninger ses således ikke reelt belyst og bør derfor undersøges nærmere.
Margretheholms Havn har selv foreslået en billigere og bedre løsning i form af en akvæduktrampe som
både vil give havnen fri ind- og udsejling, samt beskytte for støv og støj.
Denne løsning bør undersøges nærmere som alternativ til den foreslået klapbro i forhold til broen.
Transport af jord via vandvejen er afvist på grund af forbruget af CO2. I MKR er beregningerne foretaget
med henvisning til en trippel håndtering, men der findes løsninger hvor dette ikke er nødvendigt.
Transportvejen via vand går udenom Amager, men ved at flytte lastepladsen indenfor slusen kan
transporten ske gennem havnen. Med anvendelsen moderne teknik kan meget af arbejdet foregå langt
mere CO2 neutralt end beskrevet i MKR og støjsvagt.
Det ses således ikke reelt belyst i forhold til kravene til en afgrænsningsudtalelse af denne karakter, på
hvilken måde jorden kan håndteres og transporteres så CO2 udledningen bliver mindre og langt mere
klimaneutral end transport på diesellastbiler. Dette bør undersøges nærmere af hensyn til menneskers
sundhed, trængselsproblemer og trafiksikkerhed.
Med venlig hilsen
Hans Kargaard og Jette Duckert
Margretheholmsvej 68, 5. th
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0095.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hans Kurt Pedersen ([email protected])
Fwd: Er der en voksen tilstede.?
13-02-2021 11:23
---------- Forwarded message ---------
Fra:
Hans Kurt Pedersen
<[email protected]>
Date: ons. d. 13. jan. 2021 19.30
Subject: Er der en voksen tilstede.?
To: <[email protected]>
Der må da snart være så meget fornuftigt argumentationen imod Lynetteholmen at selv den dummeste kan se
at det bliver en katastrofe af bibelske dimensioner. STOP DOG DET PROJET.
Borger Hans Kurt Pedersen Islands brygge 11 3 th 2300 København S
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København 13 Februar 2021
Høringssvar vedørende anlægslov for Lynetteholmen
Jeg skriver som borger i Københavns Kommune og beboer på Krudtløsbvej, med mine bekymringer
o kri g byggeprojektet Ly ettehol e , sa t i frastrukturprojekter e Østre Ri gvej og Metro
til Ly ettehol e . Mi e
bekymringer er funderet i de betydelige miljømæssige konsekvenser
samt gener for beboere i Københavns Kommune generelt og på Refshaleøen i særdeleshed, som
er dokumenterede i VVM-rapporte
for Ly ettehol e . Derudover de
betydelige
miljøpåvirkninger og gener, der ikke er kortlagt endnu, grundet rapportens ensidige fokus på
Ly ettehol e og ikke Østre Ri gvej, eller Metro til Ly ettehol e ua set at disse å reg es
for fuldstændigt nødvendige for udviklingen af første og derfor også bør behandles som en del af
beslutningsgrundlaget til denne.
Klagepunkter
1) VVM-rapporten er delvis og danner et fejlagtigt beslutningsgrundlag for projektet.
2) Proces omkring høring af Lyntteholmen har mødt massiv kritik og indstilles muligvis for
EU-domstolen
3) Lynetteholm og associerede projekter stemmer ikke overnes med kommunens retorik og
løfter o Købe hav so ’grø by’
4) Projektet løser ikke de mest alvorlige problemer omkring kystsikring i København
5) Lynetteholm vil ikke betydeligt afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
6) Massiv lastbiltrafik vil påvirke livskvaliteten negativt for alle Københavnere.
7) Betydelige nabogener er ikke indregnede i VVM-rapporten
Punkt 1:
I VVM-rapporten pkt. 1.1. fremgår det udtrykkeligt af redegørelsen, at Østlig Ringvej og
Metro til Lynetteholm ikke konkretiserede, og ikke indgår i miljøkonsekvensvurderingen. Anlæg
Østre Ringvej og Metro må anses for forudsætninger for Lynetteholmen og derved integrerede
dele af projektet. Der er tale om to meget omfattende byggerier, som selv isoleret set hver for sig
ville fordre en miljøkonsekvensvurdering. VVM-redegørelsen fremviser derfor på ingen made den
samlede miljø- og klimapåvirkning af Projekt Lynetteholmen. Udskillelsen af en del af et samlet
projekt medfører, at beregningsmetoderne reelt kan være arbitrære og misvisende, hvilket
yderligere er stærkt problematisk da disse kan komme til at danne grundlag for lov.
Punkt 2:
Processen omkring høring om lynetteholmen har mødt massiv kritik fra såvel juridiske
eksperter, omegnskommuner, en lang række danske foreninger og berørte borger.
Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening har i Februar undersøgt om processen bør
indstillet for EU-domstolen. Det er selv sagt bekymrende at et projekt i denne størrelsesorden
med en tidshorisont på 50 år tilsyneladende hastes igennem i direkte strid med basale retslige
processer. Som borger er man ilde stillet. Der foreligger en enorm Miljøkonsekvensrapport, som i
praksis er nærmest umulig for borgerne at forstå til fulde indenfor høringsfristen, endsige etablere
1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0097.png
København 13 Februar 2021
et nogenlunde gennemarbejdet modsvar til (høringsmæssigt såvel som politisk). Hele foranalysen
af mulige alternativer er sprunget over, og man bliver derfor som borger mødt af et færdigklappet
projekt med ringe muligheder for at påvirke projektet i nogen nævneværdig grad. Dertil kommer
at anlægslovforslaget end ikke har afventet konklusionerne fra høringen omkring
miljøkonsekvensvurderingen (jf. Miljøkonsekvensrapporten side 38). Projektet vil for bestandigt
have indflydelse på over 1 mio. borgere, i de kommende 50 år, or efterfølgende. Det synes oplagt
at afvente kommunalvalget i november 2021 og dermed give Københavns borgere en reel chance
for at få politisk indflydelse på projektet. Der bør være plads til �½-1 års hårdt tiltrængt
eftertænksomhed og grundighed i et projekt med 50 års tidshorisont.
Punkt 3:
Af VVM-rapporten pkt. 1.11 fremgår det at alene byggeriet af Lynetteholm vil øge CO2-
udledningen med 350.000 ton. Dertil kommer de tilhørende omfattende anlægsprojekter, der ikke
behandles I rapporten, der alle vil lede til egne betydelig udledninger. Lynetteholmen er dermed i
sig selv en klimabelastning, der er med til at forværre den situation, den skulle beskytte os imod.
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser
og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i
byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter.
Punkt 4:
Anlægget af øen italesættes som kystsikring af København, men det er en utilstrækkelig
og dyr form for kystsikring. Lynetteholm vil kun være en delvis sikring af kysten mod nord, men
som det er dokumenteret i en analyse af Ramboll, er der også, og endog i højere grad, brug for
sikring mod stormflod fra syd der I værste fald kan det betyde tab for op mod 28 milliarder
kroner
1
.
Der findes således langt mere nødvendige og billigere måder at kystsikre København på
end ved at bygge en kunstig ø.
Punkt 5:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen
såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af
boliger der må forventes at være betydeligt dyrere end gennemsnittet. Igen findes billigere og
langt mere effektive løsninger, der kan implementeres, herunder den igangværende udvidelse af
Nordhavnen og investering i omegnskommuner og udbygning af kollektiv trafik mellem disse og
København.
Punkt 6:
Miljørapporten beskriver, hvordan jorden til anlæg af Lynetteholmen skal køres gennem
byen på ca. 1 mio. lastvognstog, hvilket med den planlagte etableringstid vil svare til 72 lastbiler
igennem København hver dag i 30 år. Det vil i sig selv være til stor gene for mange københavnere,
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas
Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Ifølge VVM-
rapporten konstateres øget transport i anlægsperioden på Refshalevej, langs beboelsesområderne
Margretheholmen, Quintus Bastion og Charlotte Amalie Bastion i omfang af gennemsnitligt 33
lastbiler og 100 biler per dag til og fra anlægsområdet til Lynetteholm i en periode på minimum 1�½
år, muligvis op til 3�½ år. Strækning går igennem det fredede fortidsminde, Christianshavns Vold.
Miljøkonsekvensrapporten behandler slet ikke den nævnte vejstrækning, og indeholder således
ikke en miljøkonsekvensvurdering for vejstrækningen og dennes nærmiljø. Det er ikke klart
1
Sa
e o
Vandet
– Stor fflodssikri g ved Kalveboder e Ra boll et a.
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0098.png
København 13 Februar 2021
hvorfor man i Miljøkonsekvensrapporten kan konkludere, at anlægsfasens betydning for
trafikafvikli g, trafiksikkerhed
. er ”i ge /ubetydelig” Tabel
-12, side 499). Ca. 550
Københavnere dør for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring
trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges så betragteligt.
Punkt 7:
Det er på ingen måde tydeligt, at man har lært af erfaringerne fra Metrobyggeriet i 2014,
omkring sikring af den naboretlige tålegrænse. Som det fremgår ovenfor, kan anlæggelsen af den
nye ø få store konsekvenser for naboerne til en transportkorridor gennem byen. Alligevel er vores
beboelsesområde, Quintus Bastion, som er nærmeste nabo til Refshaleøen, er ikke nævnt en
eneste gang i miljøkonsekvensvurderingen af arbejdets påvirkning på omgivelserne, hvilket er
særligt iøj efalde de i kapitel 5 o ”Støj og vibratio er” i VVM-rapporten.
I den udførte
vurdering og miljøansøgning, er vores beboelsesområde anvist som et unavngivet område til
fritidsformål/rekreativt område, men virkeligheden er, at hele området er beboelsesområde for
hhv. E/F Quintus Bastion (matrikel 601 og 622), E/F Charlotte Amalie Bastion (matrikel 615)
(matrikelkort vedlagt i Bilag 3.1) og husbådene langs hele områdets kajanlæg (47 bådpladser). Der
findes en række eksempler fra retspraksis, der viser, hvor grænsen går for hvad man egentlig skal
acceptere som nabo i lignende situationer og hvornår man vil kunne forvente erstatning (Højsteret
I U 1999.353 H, U 1999.598 H, I U 2008.677 H). De omfattende naboretligt gener for os beboere
omkring anlægget bør tænkes ind og erstatninger i videst muligt omfang udmåles på forhånd of
aftales med de berørte. Ikke blot for egentlig afståelse (ekspropriation) men også for gener.
Jeg anmoder derfor om, at der tages et skridt tilbage og udføres de nødvendige analyser,
undersøges alternativer og planlægges grundigt, således at borgerne sikres tilstrækkelig mulighed
for at forholde sig til projektet i dets meget omfattende og komplekse helhed, samt ikke mindst at
gener reduceres til et absolut minimum.
Venligst hilsen
Kåre Stokholm Poulsgaard
Krudtløbsvej 30, 2. th
[email protected]
60669820
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0099.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Jane Vadstrup Poulsen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
13-02-2021 12:57
Nej til flere milliard vandvids "infrastruktur" projekter!
København og omegn både til lands og vands, har rigeligt trafikale og miljømæssige problemer.
Både Femern, Kattegatforbindelsen og LynetteHolm m.fl. Er vandvids projekter.
Potens projekter, udtænkte af folk som gerne vil have deres navn husket.. Desværre er det de forkerte
grundlag..
Projekter som ikke vil tjene sig ind forureningsmæssigt eller økonomisk før om flere hundrede år..
Måske ikke så fagligt og detaljeret svar, men I ved selv hvor megrt fusk der er fundet i beregningerne på
Femern og kattegat forslagene..
Så nej, nej og atter nej.
Jane Vadstrup Poulsen
7171 uldum
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København 13 Februar 2021
Høringssvar vedørende anlægslov for Lynetteholmen
Jeg skriver som borger i Københavns Kommune og beboer på Krudtløsbvej, med mine bekymringer
o kri g byggeprojektet Ly ettehol e , sa t i frastrukturprojekter e Østre Ri gvej og Metro
til Ly ettehol e . Mi e
bekymringer er funderet i de betydelige miljømæssige konsekvenser
samt gener for beboere i Københavns Kommune generelt og på Refshaleøen i særdeleshed, som
er dokumenterede i VVM-rapporte
for Ly ettehol e . Derudover de
betydelige
miljøpåvirkninger og gener, der ikke er kortlagt endnu, grundet rapportens ensidige fokus på
Ly ettehol e og ikke Østre Ri gvej, eller Metro til Ly ettehol e ua set at disse å reg es
for fuldstændigt nødvendige for udviklingen af første og derfor også bør behandles som en del af
beslutningsgrundlaget til denne.
Klagepunkter
1) VVM-rapporten er delvis og danner et fejlagtigt beslutningsgrundlag for projektet.
2) Proces omkring høring af Lyntteholmen har mødt massiv kritik og indstilles muligvis for
EU-domstolen
3) Lynetteholm og associerede projekter stemmer ikke overnes med kommunens retorik og
løfter o Købe hav so ’grø by’
4) Projektet løser ikke de mest alvorlige problemer omkring kystsikring i København
5) Lynetteholm vil ikke betydeligt afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
6) Massiv lastbiltrafik vil påvirke livskvaliteten negativt for alle Københavnere.
7) Betydelige nabogener er ikke indregnede i VVM-rapporten
Punkt 1:
I VVM-rapporten pkt. 1.1. fremgår det udtrykkeligt af redegørelsen, at Østlig Ringvej og
Metro til Lynetteholm ikke konkretiserede, og ikke indgår i miljøkonsekvensvurderingen. Anlæg
Østre Ringvej og Metro må anses for forudsætninger for Lynetteholmen og derved integrerede
dele af projektet. Der er tale om to meget omfattende byggerier, som selv isoleret set hver for sig
ville fordre en miljøkonsekvensvurdering. VVM-redegørelsen fremviser derfor på ingen made den
samlede miljø- og klimapåvirkning af Projekt Lynetteholmen. Udskillelsen af en del af et samlet
projekt medfører, at beregningsmetoderne reelt kan være arbitrære og misvisende, hvilket
yderligere er stærkt problematisk da disse kan komme til at danne grundlag for lov.
Punkt 2:
Processen omkring høring om lynetteholmen har mødt massiv kritik fra såvel juridiske
eksperter, omegnskommuner, en lang række danske foreninger og berørte borger.
Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening har i Februar undersøgt om processen bør
indstillet for EU-domstolen. Det er selv sagt bekymrende at et projekt i denne størrelsesorden
med en tidshorisont på 50 år tilsyneladende hastes igennem i direkte strid med basale retslige
processer. Som borger er man ilde stillet. Der foreligger en enorm Miljøkonsekvensrapport, som i
praksis er nærmest umulig for borgerne at forstå til fulde indenfor høringsfristen, endsige etablere
1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0101.png
København 13 Februar 2021
et nogenlunde gennemarbejdet modsvar til (høringsmæssigt såvel som politisk). Hele foranalysen
af mulige alternativer er sprunget over, og man bliver derfor som borger mødt af et færdigklappet
projekt med ringe muligheder for at påvirke projektet i nogen nævneværdig grad. Dertil kommer
at anlægslovforslaget end ikke har afventet konklusionerne fra høringen omkring
miljøkonsekvensvurderingen (jf. Miljøkonsekvensrapporten side 38). Projektet vil for bestandigt
have indflydelse på over 1 mio. borgere, i de kommende 50 år, or efterfølgende. Det synes oplagt
at afvente kommunalvalget i november 2021 og dermed give Københavns borgere en reel chance
for at få politisk indflydelse på projektet. Der bør være plads til �½-1 års hårdt tiltrængt
eftertænksomhed og grundighed i et projekt med 50 års tidshorisont.
Punkt 3:
Af VVM-rapporten pkt. 1.11 fremgår det at alene byggeriet af Lynetteholm vil øge CO2-
udledningen med 350.000 ton. Dertil kommer de tilhørende omfattende anlægsprojekter, der ikke
behandles I rapporten, der alle vil lede til egne betydelig udledninger. Lynetteholmen er dermed i
sig selv en klimabelastning, der er med til at forværre den situation, den skulle beskytte os imod.
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser
og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i
byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter.
Punkt 4:
Anlægget af øen italesættes som kystsikring af København, men det er en utilstrækkelig
og dyr form for kystsikring. Lynetteholm vil kun være en delvis sikring af kysten mod nord, men
som det er dokumenteret i en analyse af Ramboll, er der også, og endog i højere grad, brug for
sikring mod stormflod fra syd der I værste fald kan det betyde tab for op mod 28 milliarder
kroner
1
.
Der findes således langt mere nødvendige og billigere måder at kystsikre København på
end ved at bygge en kunstig ø.
Punkt 5:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen
såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af
boliger der må forventes at være betydeligt dyrere end gennemsnittet. Igen findes billigere og
langt mere effektive løsninger, der kan implementeres, herunder den igangværende udvidelse af
Nordhavnen og investering i omegnskommuner og udbygning af kollektiv trafik mellem disse og
København.
Punkt 6:
Miljørapporten beskriver, hvordan jorden til anlæg af Lynetteholmen skal køres gennem
byen på ca. 1 mio. lastvognstog, hvilket med den planlagte etableringstid vil svare til 72 lastbiler
igennem København hver dag i 30 år. Det vil i sig selv være til stor gene for mange københavnere,
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas
Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Ifølge VVM-
rapporten konstateres øget transport i anlægsperioden på Refshalevej, langs beboelsesområderne
Margretheholmen, Quintus Bastion og Charlotte Amalie Bastion i omfang af gennemsnitligt 33
lastbiler og 100 biler per dag til og fra anlægsområdet til Lynetteholm i en periode på minimum 1�½
år, muligvis op til 3�½ år. Strækning går igennem det fredede fortidsminde, Christianshavns Vold.
Miljøkonsekvensrapporten behandler slet ikke den nævnte vejstrækning, og indeholder således
ikke en miljøkonsekvensvurdering for vejstrækningen og dennes nærmiljø. Det er ikke klart
1
Sa
e o Va det – Stor fflodssikri g ved Kalveboder e Ra boll et a.
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0102.png
København 13 Februar 2021
hvorfor man i Miljøkonsekvensrapporten kan konkludere, at anlægsfasens betydning for
trafikafvikli g, trafiksikkerhed
. er ”i ge /ubetydelig” Tabel
-12, side 499). Ca. 550
Københavnere dør for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring
trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges så betragteligt.
Punkt 7:
Det er på ingen måde tydeligt, at man har lært af erfaringerne fra Metrobyggeriet i 2014,
omkring sikring af den naboretlige tålegrænse. Som det fremgår ovenfor, kan anlæggelsen af den
nye ø få store konsekvenser for naboerne til en transportkorridor gennem byen. Alligevel er vores
beboelsesområde, Quintus Bastion, som er nærmeste nabo til Refshaleøen, er ikke nævnt en
eneste gang i miljøkonsekvensvurderingen af arbejdets påvirkning på omgivelserne, hvilket er
særligt iøj efalde de i kapitel 5 o ”Støj og vibratio er” i VVM-rapporten.
I den udførte
vurdering og miljøansøgning, er vores beboelsesområde anvist som et unavngivet område til
fritidsformål/rekreativt område, men virkeligheden er, at hele området er beboelsesområde for
hhv. E/F Quintus Bastion (matrikel 601 og 622), E/F Charlotte Amalie Bastion (matrikel 615)
(matrikelkort vedlagt i Bilag 3.1) og husbådene langs hele områdets kajanlæg (47 bådpladser). Der
findes en række eksempler fra retspraksis, der viser, hvor grænsen går for hvad man egentlig skal
acceptere som nabo i lignende situationer og hvornår man vil kunne forvente erstatning (Højsteret
I U 1999.353 H, U 1999.598 H, I U 2008.677 H). De omfattende naboretligt gener for os beboere
omkring anlægget bør tænkes ind og erstatninger i videst muligt omfang udmåles på forhånd of
aftales med de berørte. Ikke blot for egentlig afståelse (ekspropriation) men også for gener.
Jeg anmoder derfor om, at der tages et skridt tilbage og udføres de nødvendige analyser,
undersøges alternativer og planlægges grundigt, således at borgerne sikres tilstrækkelig mulighed
for at forholde sig til projektet i dets meget omfattende og komplekse helhed, samt ikke mindst at
gener reduceres til et absolut minimum.
Venligst hilsen
Sine Frejstrup
Krudtløbsvej 30, 2. th
[email protected]
3
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0103.png
Høringssvar vedrørende forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
Til rette vedkommende.
Jeg skriver i min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune med henblik på at opnå en
annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’ samt relaterede
infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Klagepunkter:
1)
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle
københavnere gennem årtier.
2) Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
3) Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre
forurenende.
4) Boligmassen på Lynetteholm vil medføre forringet livskvalitet for borgerne i
København.
5)
Lynetteholm og relaterede projekter er inkonsistente med kommunens retorik og løfter
om København som ’grøn by’
6) Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom
Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder, som lastbiltrafik
medfører, herunder støj, støv samt den øgede trafik. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år
grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at
stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede
transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af
biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 3:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af
København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der
billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres. Endvidere vil der være et
samfundsøkonomisk tab ved at anlægge Øster Ringvej, da den vil medføre flere bilister i København jf.
Braess’ paradoks.
Vedr. Punkt 4:
Lynetteholm vil ifølge planerne blive tættere bebygget end Ørestaden. Dette kan kun opnås
ved høje boliger. Høje boliger er ikke egnede i det danske klima, da de skygger for den lavthængede sol i
vinterhalvåret og medfører faldvinde.
Vedr. Punkt 5:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter
og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte
konflikt med både projektet Lynetteholm og dets relaterede projekter. Lynetteholm er uforenelig med
kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. punkt 6:
Høringsperioden for projektet bør forlænges til en dato mindst 1 måned efter den
igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv koordination af
høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet hvad Lynetteholm angår. Da kommunen
selv ikke engang formår at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at
projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Venligs hilsen
Lynge Gørtz Smestad
Lombardigade 3, 5. tv.
2300 København S
Kontakt:
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2.
Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3.
Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4.
Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6.
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
1
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
2
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page 1 of 2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Hans Kurt Pedersen
Islands Brygge 11,3th.2300København S,
Kontakt:
[email protected]
23862195
3
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page 2 of 2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0107.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Birgit Lund ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm, Journal nr. TS6040102-00024
13-02-2021 20:17
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm,
Journalnummer TS6040102-00024
Klagepunkt: Lastbiltrafikken ved Margretheholm/Forlandet og Refshalevej
Den tunge lastbilstrafik ved Margretheholm, Forlandet og Refshalevej er startet og som vi
forstår vil den fortsætte i 2 år. Denne strækning er ekstrem sårbar for bløde
trafikanter. Der er flere sving på vejens forløb der mindsker udsynet. Der er meget få
strækninger med cykelsti og derfor skal vejen deles af flere. Vejen er den del af 2A bussen
er en ledbus og med sin ekstra længde er den medvirkende til at skabe farlige situationer,
når tungt lastede lastbiler skal passere.
Vejens tilstand er i øvrigt meget ringe.
De 60 kæmpe store lastbiler der nu dagligt kører frem og tilbage via Forlandet/Refshalevej,
gør det helt helt forfærdeligt at være cykellist og også for gående. Det er et mareridt. Som det er
nu, er det meget farligt at krydse vejen, fordi den snor sig. Når skolerne lukker op igen er
der børn helt ned til 6 års alderen der skal over vejen til og fra skole, med masser af biler,
dårlig udsyn, ingen trafiklys, og så skal vi alle så udsættes for 60 lastbiler.
Det er for farligt og det må stoppe inden der sker ulykker med døden til følge.
Med venlig hilsen
Alberte og Birgit Lund
Margretheholmsvej 10, 4. th
1432 København K
Telefon 3049 5863
E-mail [email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0108.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
Line Pedini ([email protected])
Høringssvar vedrørendeanlægsloven for Lynetteholm
13-02-2021 20:40
Høringssvar vedrørende anlægsloven for Lynetteholm
journalnummer: 2020-2513
Hej,
Anlægsloven bør ikke behandles af Folketinget før en samlet VVM-redegørelse foreligger. Det kan simpelthen
ikke være rigtigt, at et projekt med så stor negativ påvirkning for en masse københavnere over de næste
mange år, ikke bliver undersøgt til bunds og fremsat før alle vinkler er ordentligt belyst.
Derudover har jeg følgende ankepuntker vedr. Lynetteholm. Mine anker er funderet i hensyntagen til trafik,
trafiksikkerhed og luft – og lydforurening i kommunen.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken på Holmen/Margretheholm og gennem København vil negativt påvirke
trafiksikkerheden for alle københavnere – store som små.
2.
Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
København som ’grøn by’
3.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
4.
Anlægsloven bør IKKE behandles af Folketinget før en samlet VVM-redegørelse foreligger.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom
Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder
[1]
. Ydermere dør ca.
550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening
[2]
, som især er koncentreret omkring
trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Det er i øvrigt væsentligt, at Forlandet i afgrænsningsrapportens pkt. 6.1 omtales som del af eksisterende
vejadgang. Derfor bør miljøkonsekvensrapporten også analysere trafikbelastningen på denne strækning, da
den aktuelt er eneste adgangsvej og dermed også en potentiel adgangsvej under anlægs- og driftsfaserne.
I forhold til trafiksikkerhed, er ikke angivet en størrelse af forøgelse af antallet af irreversible skader eller
trafikdrab som følge af etablering og af driftsfasen.
De fleste trafiktællinger i Doc ID 1100038380-1940442988-156 ”Baggrundsrapport
til
miljøvurderingsrapporten: LYNETTEHOLM - Trafik”
er foretaget i 2014. I tiden siden 2014 er der sket en stærk
forøget bebyggelse af området omkring Amager Strand, derudover er Margretheholmen blevet etableret som
boligområde. Der ses jævnligt lange køer over Christmas Møllers Plads i retning mod Christianshavns torv.
Rapporten giver således ikke et retvisende billede.
Trafiksikkerheden omkring Margretheholm er det punkt, som bekymrer mig mest ved den foreslåede
etablering af Lynetteholmen, og som jeg finder er både undervurderet og fejlagtig beskrevet i VVM´en.
Det fremgår af VVM´en, at den øgning, der vil ske i trafikken under anlægsfasen fra 2021 – 2025, ikke er
markant nok til, at det anses for nødvendigt at tage højde herfor ved etablering af Lynetteholmen.
Problemet er imidlertid, at de trafikale udfordringer og frem for alt den farlige trafikale situation herude i
mange år er blevet værre og værre (navnlig de sidste 5 år). Dette er et problem, som mange af os beboer
igennem tiden også har påpeget, men uden at det er blevet taget seriøst.
Vi har oplevet helt små børn få skældud af chauffører, fordi de ikke er ”hurtige nok” til at krydse vejene, og
lastbiler brage forbi med høj fart uden at tage hensyn til de mange familier, som står og venter på en mulighed
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0109.png
for i hast at krydse vejene med deres børn.
I har valgt at etablere boligområder og igangsætte store byggerier i området, såsom de igangværende ved
Operaen ”Vandkulturhuset og ”Operaparken”. Nu kommer også Lynetteholmen med endnu mere tung trafik.
Jeg beder jer indtrængende om at tage ansvar herfor ved samtidig at forbedre den generelle trafik- og
færdselssikkerhed herude. Trafiksikkerheden lever på ingen måde op til et ønske om et ”grønt” København,
hvor børn lærer at cykle i skole, og det er et spørgsmål om tid, før det får fatale konsekvenser.
Jeg har i det følgende forsøgt at præcisere, hvor de store udfordringer/farer konkret er.
***
Der er gennem de seneste år, sket en markant stigning i trafikken i området omkring Margretheholmen,
Kløvermarken og på Holmen. Dette skyldes bl.a., at der er åbnet op for tung trafik, bus 2A er begyndt at køre
her (en dobbelt lang bybus, som kommer hvert tiende minut), og som følge af de igangværende store nye
byggerier ved siden af Operaen ”Vandkulturhuset og ”Operaparken”. Herudover er der med etablering af
Margretheholmen og turistmål på Refshaleøen sket en markant stigning i den almindelige biltrafik. Og nu vil
der med etableringen af Lynetteholmen – navnlig under anlægsfasen fra 2021 – 2025 – bliver tilført yderligere
både almindelig og tung trafik.
Det vedrører konkret vejene:
Forlandet, Refshalevej, Kongebrovej, Danneskiold-Samsøes Allé, Kløvermarksvej
og Raffinaderivej.
Veje som er ekstremt pressede, men som også er uundgåelige for de tusindevis af beboere i
området. Der er hverken lyskryds eller fodgængerfelter på nogen af de nævnte veje. Og der bliver på ingen
måder i øvrigt taget hensyn til forældre, som skal fragte deres børn eller de små og helt nye trafikanter, der
selv cykler i børnehave og skole.
Forlandet
og
Refshalevej
er snoede og smalle veje, med kraftige sving og uden udsyn. Der er kun én cykelsti i
den ene side af Refshalevej, som stort set alle beboere på Margretheholmen benytter til områdets
institutioner og skoler. Men cykelstien er uden forhøjning og kantsten, og vi oplever gang på gang at måtte
skrige efter egne eller andres børn, at de skal passe på, når biler i høj fart og store køretøjer og busser skærer
svingene af og kører ind over cykelstien. Der er ikke engang et fortov, som vi kan bruge som alternativ, da det
kun findes i den anden side af vejen. I den side har man valgt slet ikke at lave en decideret cykelsti, men i
stedet gjort det eksisterende fortov til en kombinationssti for fodgængere og cykellister. En problematisk og
uholdbar løsning, da der er alt for mange mennesker, som dagligt og ofte i samme tidsrum benytter denne
vej, og dermed ofte skaber konflikter mellem fodgængere og cykellister.
Fsva. området omkring
Kløvermarken,
mangler der også her lyskryds og fodgængerfelter. Det på trods af, at
det er et område, som benyttes af beboerne i området, herunder på Margretheholmen og i kolonihaverne, til
fritidsaktiviteter på Kløvermarken og på Amager, til arbejde, besøg til Strandparken mv. Og samtidig er det den
foretrukne vej for de mange lastbiler, som dagligt kører til forbrændingsanlægget HOFOR og de nye
anlægsarbejder - som nævnt ovenfor - ved Operaen.
Raffinaderivej
langs Kløvermarken er godt en kilometer lang, men der er kun cykelsti de første 25 m ved
boldklubben på den ene side af vejen. På resten af vejen er der ingen cykelstier, og der er kun ét fortov. Vejen
er helt ret, dårligt oplyst, og der er ikke etableret fartbump. Det betyder i praksis, at biler og lastbiler kører
ekstremt stærkt på den relative lange strækning, og vi simpelthen ikke tør at benytte den med cyklende børn.
Ovenstående veje og steder er der, hvor vi ser de største udfordringer. Vi ser frem til i fælleskab med jer at
finde løsninger her
Vedr. Punkt 2:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter
og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte
konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende
løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen
mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er
uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 3:
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0110.png
Det fremgår af baggrundsrapporten om luft og klima, at entreprenørmateriel samt lastbiler og skibe med
dieselmotorer vil være en primær kilde til luftforening. Det fremgår endvidere af rapporten, at forureningen
aftager med afstand fra vejen.
Der er imidlertid ikke beregninger eller lignende af luftforurening fra øget lastbiltrafik på de mulige
adgangsveje til Lynetteholmen, herunder Forlandet, jf. ovenfor. Boligbebyggelsen ved Margretheholm ligger
direkte ud til Forlandet, og det bør derfor undersøges og vurderes, om bebyggelsen vil blive påvirket af
luftforurening fra øget trafik med lastbiler på enten Forlandet eller en eventuel anden adgangsvej.
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være ’mellem’ jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358
[3]
. Støjgenerne fra installation af spuns vil påvirke hele Københavns
havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en
anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
[4]
.
Punkt 4
Anlægsloven bør ikke behandles af Folketinget før en samlet VVM-redegørelse foreligger. Det kan simpelthen
ikke være rigtigt, at et projekt med så stor negativ påvirkning for en masse københavnere over de næste
mange år, ikke bliver undersøgt til bunds og fremsat før alle vinkler er ordentligt belyst.
Og så må jeg til slut henlede opmærksomheden på, at Københavns borgmester for teknik og miljø også
synes Lynnetteholm er en rigtig dårlig ide.
Venlig hilsen,
Line Pedini Rasmussen
Søflygade 1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0111.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Maria Szathmari ([email protected])
Vedr.: Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
13-02-2021 22:31
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm.
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver hermed som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at opnå en annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’,
samt infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’. Jeg klager under hensyntagen til os beboere i kommunen, både hvad angår vores
livskvalitet og brugen af vores skattekroner.
Klagepunkter:
1. Den omfattende lastbiltrafik gennem København, som projektet kræver vil på vores livskvalitet i negativ retning, udover den også vil forurene og skade
miljøet.
2. Lynetteholm vil ikke løse boligproblemerne for Københavns borgere. Lejlighederne bliver kun for dem med mange penge.
3. Lynetteholm vil ikke gavne København i forhold til at blive 'grøn by'
4. Men konstruktionen af Øster Ringvej vil biltrafikken i kommunen på sigt øges, hvilket ikke er ønskværdigt for os, som bor her i København.
5. Vurderingerne af støjgener under den langvarige konstruktion af Lynetteholm er upålidelige.
6. Alternative løsninger på erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges på grund af covid-19.
Vedr. pkt.1: 72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede
eksisterende problemer i disse områder[1]. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening[2], som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. pkt. 2: Boligmanglen i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen
såsom studerende og
førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger
der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. pkt. 3: Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige
løfter og erklæringer hvad angår
byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i
drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
udvidelsen af grønne og blå
fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede
projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds
marineliv som konsekvens af Lynetteholm.
Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan
absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på
Lynetteholm kan
erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik
vedrørende en
’grøn by’.
Vedr. pkt. 4: Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede
Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af
biler i og omkring København.
transportmidler for borgerne, hvorfor
Vedr. pkt. 5: Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være ’mellem’ jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358[3].
Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af
dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen
påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan
test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er
især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den
tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40
Db til 50 Db[4].
Vedr. pkt. 6: Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i
trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af
København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns
kommune, så findes der
billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres.
Vedr. pkt. 7: Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter den
igangværende lockdown er løftet.
Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv koordination af
høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet hvad
Lynetteholm angår. Da
kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side
at
påstå at projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Venligst hilsen
Maria Szathmari
Udbygade 9 3.th
2200 København N
[email protected]
[1]
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
[2]
https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1lB2Vd-0006LG-
6G&i=57e1b682&c=YFfhWw6GvZ1IX8utlBSL8sFb8ASNfwFkvsVr_pIS1uBUTw3MXHeDma7j2jOY0PomqJIYiv8yjnZa_8sGsDjSelAoV3IWeVw5ixAzuGJl60L_FK1UsSFY8bxE-
E7P9Kvqst6SaXNGI7NEkvFFl6eisvPhiYUZhrbGqsbA29W95uKGmslNJsEUio-576zL0efRxmwdtirzZC9vgohVqB2WDtwCeyQSX3JzQ5MIel2e_G5otS4ex7Lgc-
tqURKblyeqRpvAtdftppexX33yp4iai0bebUqf-FtBeagQ8bmPAUw
[3]
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
[4]
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0113.png
Østerbro, den 13.2.2021
Høringsvar til anlægslov for Lynetteholm
Jeg skriver som borger i Københavns kommune for at lave indsigelse imod Lynetteholm-projektet.
Da dette høringsvar særligt har fokus på, vil jeg fokusere på punkter relateret til dette, men jeg
kan ikke undlade at bemærke, at der er ting, der virker problematiske omkring selve den
demokratiske proces omkring projektet og dets vedtagelse, ligesom der ved nærmere research
virker til at være en noget forvrænget fremstilling af projektets positive sider sammenlignet med
de mere nøgterne faglige vurderinger af projektet fra udefrakommende sider og kilder.
Indvendinger og betænkninger i forbindelse med projekt Lynetteholm:
1. Unødvendigt dyr og uhensigtsmæssig måde at klimasikre på
Lynetteholm-projektet er i høj grad blevet markedsført som en nødvendig og smart måde at
klimasikre det eksisterende København mod fremtidens vandmasser kommende fra Øresund og
havnen.
At man vælger at udvide byen med ekstra boliger og dertil nødvendig infrastruktur på den
klimasikrende foranstaltning, stiller helt andre krav til omfanget og dermed konsekvenserne på
alle planer, som en sådan klimasikrende kunstig holm vil have. Der findes andre måder at
klimasikre København på, som er mindre omkostningsfulde, både hvad angår økonomi, miljø på
flere planer, havmiljø, og demografiske hensyn.
2. Flere dyre boliger og øget demografisk skævhed i København
Lynetteholm-projektet er også blevet markedsført som en måde at skaffe flere boliger til
københavnerne på, og der er endda hørt argumenter for, at det skulle skabe flere billige boliger i
byen. Det siger sig selv, at en kunstigt anlagt holm ikke er den mest oplagte måde at skabe
fundamentet for billige boliger på. Tværtimod. Derfor han man valgt at invitere private investorer
ind, og hvis udviklingen går som forventelig, vil de fleste boliger blive dyre boliger til
markedsværdi, hvilket betyder, at det bliver de mennesker med økonomi til at betale for de dyre
prestigeboliger med havudsigt og central beliggenhed og nyetableret infrastruktur. Det vil give en
øget demografisk skævhed i byen, hvor mennesker med almindelige og lave indkomster skubbes
længere og længere ud af København, som i højere og højere grad vil blive beboet af de
velhavende mindretal i befolkningen. Det er ikke en udvikling vi skal stræbe efter, da en levende
storby forudsætter en mangfoldighed i sin befolkning - på alle planer, også på den
indkomstmæssige side. Det er heller ikke en demokratisk udvikling for byen, for det er også de
samme mennesker, der fremover vil bo i byen, som vil kunne stemme til lokalvalg og
Borgerrepræsentation, og hvis vi byplanlægningsmæssigt prioriterer de rigeste, vil vi også
fremover få en skæv fordeling af disse interesser i øvrige spørgsmål omkring byen og dens
udvikling.
3. Øget befolkningstæthed på Lynetteholmen
Noget tyder på, at befolkningstætheden vil blive enormt høj på Lynetteholmen, hvilket virker
svært foreneligt med de mange løfter om plads til natur og de visualiseringer, vi er blevet
præsenteret for med billeder, hvor køer og får går og græsser på store, grønne vidder.
Ifølge arkitekt Morten Lomholdt vil befolkningstætheden for Lynetteholm ende på 80 m2 pr
indbygger - mod 150 m2 pr indbygger i resten af byen. Og ifølge V-borgmester Cecilie Lonning-
Skovgaard skal der også lige klemmes en enorm idrætspark med flere anlæg ind på holmen,
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0114.png
hvilket er endnu en ting, der får projektet til at virke ude af trit med de officielle argumenter om
plads, luft og kvalitetsområder for Københavnerne, men mere giver mistanke om, at projektets
egentlige motiver er at sikre det gældsatte By & Havn en ny indtægt, og politikerne nogle
prestigefyldte projekter, mere end det handler om et projekt, der reelt løser noget og skaber
værdi for Københavnerne.
4. Miljømæssige problemer i anlægsfasen
De ekstremt mange lastbiler, som i anlægsfasen vil skulle køre jord igennem byens centrum de
næste tre årtier vil blandt andet føre til:
a) Støjgener for beboere og virksomheder på lastbilernes ruter gennem byen
b) Øget luftforurening, som i øvrigt allerede er et stort problem. Ud fra beregninger er det
nuværende estimat, at der årligt dør 1700 mennesker af luftforurening i hovedstadsområdet.
Dette er ikke et tal, vi forsætligt skal øge - tværtimod!
c) Øget CO2 udledning, som vi ellers i disse klimakrisetider bør fokusere på at minimere
Negative påvirkninger i forbindelse med etablering af holmen og byggeriet på den. Det vil i
anlægsprocessen påvirke både naturen, borgere og virksomheder. Det vil blandt andet føre til
årtier med:
d) Skadelige virkninger på både mennesker, dyr og bygninger forårsaget af vibrationer
e) Ålegræs der forsvinder, således at vi mister den CO2, ålegræsset binder pt., samt den
biodiversitet, som har ålegræsegnene som naturligt habitat
f) Forstyrrelse af havets nuværende strømninger, som vil påvirke både livet i havet og
fritidssejleres forhold
g) Negativ påvirkning af havmiljøet forårsaget af oprensningsprocessen
Samlet set bærer Lynetteholm-projektet præg af at være et projekt med mange drømme og
ambitioner, men samtidig med en bekymrende mangel på realitetssans. På overfladen lyder det
godt, men jo længere man dykker ned i det, opdager man flere og flere elementer, der strider imod
almindelig sund fornuft.
Jeg håber, at man vil stoppe op tidligt i denne proces og tage de mange - og meget alvorlige -
punkter op, der skal undersøges meget grundigt, før man eventuelt går videre i en ny og bedre
tilrettelagt demokratisk høringsproces.
Og jeg håber ligeledes, at man er villig til og åben over for muligheden for, at man stadig kan
annullere projektet, hvis de miljømæssige, menneskelige, omgivelsesmæssige, samt de kulturelle
og historiske - og økonomiske - konsekvenser af projektet bliver for høje. Der findes stadig
flere alternative løsninger både på klima- og kystsikringsproblematikken og på
boligproblematikken, løsninger som vil være mere miljømæssigt og menneskeligt venligere og
samtidig økonomisk billigere! Og det er aldrig en skam at trække i land og sige, at man er blevet
klogere efter at have fået ny viden på vigtige områder.
God arbejdslyst videre frem!
Med de bedste ønsker for vores alle sammens København
Venlig hilsen,
Signe Lehmann Rasmussen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
--
Signe Lehmann Rasmussen
Lipkesgade 28 4.tv.
DK-2100 København Ø
T: + (45) 26 88 40 46
E: [email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København 13/2, 2021
Høringssvar vedrørende anlægslov om Lynetteholm fra Lars Kjøller
Som beboer på Margretheholm har jeg fulgt processen omkring planlægningen af Lynetteholm med stor
interesse.
Jeg har nu erfaret, at der allerede er an anlægslov i høring inden høringsprocessen i forhold til
miljøkonsekvensrapporten er afsluttet og inden en implementeringsredegørelse foreligger.
Denne
accelerede proces er stærkt bekymrende i forhold til projektets størrelse og betydning for København og
Københavns beboere igennem de næste op til 50 år. Jeg vil opfordre til, at man genovervejer hele projektet og
rationalet bag.
Mit høringssvar herunder falder i 2 dele. En første del vedrørende bekymringer om projektet og
dogmet om at
Lynetteholmen er den bedste løsning på klimasikring, jord-deponering og byudvikling i København.
Herefter
en anden del, som konkret påpeger de
alvorlige konsekvenser for sundhed og økonomiske værdier
en
eventuel gennemførsel af Lynetteholm vil medføre for den store andel af borgere i København, der berøres.
1. Generelt
Det umiddelbart virker absurd, dagligt at køre
700 lastbiler med delvist forurenet jord gennem København
for
at hælde dem i Øresund, samtidig med at man er nødt til at
grave havbund op og flytte marint sand
for at
kunne placere jorden stabilt. Hele processen legitimeres som klimasikring og det er muligvis en god ide. Men
projektet virker forhastet og udførelsen ikke gennemtænkt.
Er alternative muligheder for klimasikring
undersøgt godt nok
og er Lynetteholmen en tilstrækkelig løsning eller afhængig af yderligere tiltag, som f.eks.
dokporte?
Kunne man deponere forurenet jord lokalt,
hvor den graves op og kunne dette være et krav til
fremtidige byggeprojekter i København? Hvis man vælger at gennemføre projektet har man så valgt
tidssvarende teknologiske løsninger i forhold til transport af jord, anlæg og opfyldning, samt forhold for sejlere
tidssvarende? Med den lange tidshorisont og den voldsomme effekt på København og dets borgere burde man
se grundigt på mulighederne for at vælge den bedst mulige løsning og inddrage den bedst mulige teknologi og
bruge det som
en "showcase" for byudvikling, der kunne give positiv international anerkendelse.
Nu virker
det som om By & Havn uden de store udfordringer får godkendt et projekt, der skal gennemføres hurtigst
muligt og billigst muligt.
Det er kritisabelt, at bygherren By & Havn får lov til at lave en miljøkonsekvensrapport og arrangere
informationsmøder, der tydeligt nedtoner konsekvenserne (se nedenfor for konkrete eksempler).
By & Havn
har en gæld på 12 millarder kroner
og har en indlysende egeninteresse i at gennemføre Lynetteholmen billigst
muligt for at kunne tjene på modtagelse af jord og senere for at kunne sælge byggeretter og nedbringe gælden.
Det ønskes belyst via en
miljøkonsekvensrapport udført af en uvildig instans om konklusionerne i By & Havns
rapport rent faktisk er korrekte.
I forlængelse af dette er det
stærkt bekymrende, at anlægsloven giver By &
Havn vidtrækkende beføjelser
til at gennemføre projektet uden at tage hensyn til gældende lovgvning, som
angivet i anlægslovens §5, stk.3.
Det hævdes i miljøkonsekvensrapportens indledning og mange gange under informationsmøderne, at man ikke
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
kan tage stilling til tilknyttede projekter, som bl.a. Østlig Ringvej og metro til Lynetteholm på nuværende
tidspunkt. Dette virker kortsigtet for så voldsomt et projekt, hvor samtænkning af infrastruktur og byudvikling
og Nordhavn må anses for at være nødvendig for projektets langsigtede positive bidrag til København. Fra flere
sider nævnes det at metrobetjening og Østlig Ringvej indgår som en præmis for udviklingen af Lynetteholm, se
bl.a. Vejdirektoratets resumerapport ved forundersøgelse af Østlig Ringvej fra August 2020 og dette nævnes
også flere steder i miljøkonsekvensrapporten, hvilket tydeliggør, at opdeling i flere projekter er kunstig.
Overordnet set opfordres, der til at hele projektet genvurderes.
Er det virkelig den bedste måde at klimasikre
København, at finde en løsning til opbevaring af forurenet jord og at opfylde et påstået fremtidigt behov for
flere boliger?
Eller er det et forhastet projekt, der skal løse et problem med for høj og forkert byggeaktivitet og
dermed for meget forurenet jord, samtidig med at det skal
nedbringe By&Havn's gæld?
2. Trafik
Alle de mange beregninger i miljøkonsekvensrapporten konkluderer, at der vil være en øget trafikal belastning
af områderne i nærheden af Lynetteholmen i hele perioden. Det anses, som en kun begrænset forøgelse af den
allerede eksisterende trafik.
Man overser dog fuldstændigt, at trafikken til modtageanlæg og byggeplads i
anlægsfasen skal ske af eksisterende veje.
En øget tung trafik vil specielt på strækningen Danneskiold-Samsøes
Alle/Kongebrovej/Refshalevej, men også på Raffinaderivej/Kløvermarksvej/Forlandet have en kraftig lokal
påvirkning (i modsætning til hvad der hævdes på side 485 i miljøkonsekvensrapporten). Der har over de
seneste år været en stigende trafik på disse veje og specielt i perioder med
børn på vej til skole eller
fritidsaktiviteter obseverer man dagligt farlige situationer.
Der er ikke ifølge rapporten planlagt
afværgeforanstaltninger, men nye anlæg med tydelige afgrænsning mellem svage trafikanter, som cyklister og
tung trafik må være nødvendighed. Desuden er der farlige kryds uden regulering mellem
Raffinaderivej/Kløvermarksvej og ved Vandflyverhangaren, hvor Refshalevej støder på Forlandet. Her må
lysregulering være et minimum, når trafikken øges. Rapporten inddrager slet ikke disse områder i sin
overfladiske/teoretiske vurdering af risikoen for flere uheld (side 496). Jeg vil anbefale, at man ser på de
konkrete lokale forhold.
Overordnet set bekræfter rapporten, at der vil blive yderligere trængsel i områder, hvor derallerede er meget
trafik.
Det konkluderes lettere absurd, at fordi, der allerede er meget trafik, så vil det ikke være et problem
med mere.
En mere logisk konklusion vil være, at fordi der allerede er meget trafik og trængselsproblemer, så
bør man være mere opmærksom i forhold til at tilføre endnu mere tung trafik.
I forlængelse heraf virker det både af trafiksikkerhedsmæssige grunde (mange børn på vejen) og af
trængselsmæssige grunde uhensigtmæssigt, at belaste hele området fra Christmas Møllers Plads ud mod
Lynetteholmen i perioderne fra kl. 7-9 og 14-17, hvor der i forvejen er meget trafik. Som afværgeforanstaltning
kunne man forbyde/begrænse kørsel til Lynetteholmen i disse perioder, hvor børn er på vej i skole og til
fritidsaktiviteter.
Fornuft og omhu her vil måske kunne redde liv!
Der nævnes i rapporten, at man vil anvende nummerpladegenkendelse til at sikre at lastbiler følger den
korrekte vej vian den nyanlagte vej via Prøvestenen. Har man nogen evidens for at det er tilstrækkeligt til at
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
undgå at tung trafik kører via Danneskiold-Samsøes Alle/Kongebrovej/Refshalevej eller
Raffinaderivej/Kløvermarksvej/Forlandet? Yderligere afværgeforanstaltninger til at sikre dette vil være
fornuftige.
3. Støj
Der nævnes flere steder i rapporten, at støjen i de nærliggende boligområder vil være høj og generende under
ramningsarbejdet og
at støj udover ramning i perioder vil kunne påvirke beboernes nattesøvn.
I betragtning
af betydningen af ordentlig søvn for sundheden, så forekommer det mig utroligt, hvis dette kan accepteres.
Er
man simpelthen ligeglad med folks helbred?
Det er også tydeligt, at bygherren forventer, at overskride
grænseværdierne for rekreative områder og har forsøgt at få dispensation for grænseværdierne. Det bør
belyses meget tydeligere, hvilket omfang støj udenfor normal arbejdstid vil have,
hvilke konsekvnser det vil
have for borgernes sundhed og evt. forringet levetid
og præcis hvilke tiltag, der gøres for at begrænse støjen,
så den ikke overskrider grænseværdierne for de rekreative områder. Det nævnes også, at der ikke må
udføres støjende aktiviteter i aften og nattetimer på den sydvestlige del af byggepladsen, der grænser om mod
beboelsesejendommene på Margretheholm. Her bør både den tidsmæssige periode og de faktiske støjniveuer
præciseres og det bør afklares om støjende aktiviteter på resten af byggepladsen påvirker
beboelsesejendommene.
Det ville være meget trist, hvis Lynetteholmen på lang sigt medfører en generelt
dårligere helbredstilstand blandt beboere i nærområdet, på grund af manglende hensynstagen.
4. Byggeplads og arbejdshavn
i anlægsfasen på Margretheholm
Både omfanget, karakteren og varigheden af arbejdet på byggepladsen er meget uklart beskrevet. Da det
udover trafikken er den del af projektet, der er tættest på rekreative områder og beboelse, så bør
konsekvenserne for beboerne belyses meget tydeligere og eventuelle afværgeforanstaltninger iværksættes.
Den sydvestlige del af området er i dag delvis grønt område og delvis ubenyttet parkeringsplads. Dette område
grænser lige op til rekreative områder tilhørende Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm, hvor
der i øjeblikket foregår boldspil, leg, solbadning, sejlads med småbåde mm. Et fællesprojekt med nyttehaver er
også under udvikling i området. Desuden er det også beliggende meget tæt på selve beboelsen.
Der vil være en
voldsom påvirking af beboernes livskvalitet i området, som bør belyses yderligere.
Et forslag kunne være, at
der etableres en bufferzone med et grønt område inkluderende støjværn, som sikrer en fornuftigt
overgangsforløb mellem rekreativt område og byggeplads.
Det kunne måske med fordel inddrage et
besøgsområde, hvor By&Havn kunne informere om og fremvise de påståede kvaliteter ved
Lynetteholmprojektet.
Yderligere nævnes også i rapporten at I anlægsfasen påvirkes klima og luftkvalitet af anvendelse af
entreprenørmaskiner, der medfører
emission af CO2, samt luftforurenende stoffer (primært NOX) og støv,
som kan påvirke menneskers sundhed og naturen
(miljøkonsekvensrapportens side 20). Det må forventes, at
disse entrepenørmaskiner anvendes mindst muligt på byggepladsen, nær ved beboelsen. Som anført under
afsnittet om støj,
så vil det være trist, hvis beboernes helbredstilstand på lang sigt belastes af Lynetteholm
projektet.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
5. Havnebund og miljø
Det forkommer ikke klart om opgravningen af gytje udover uklarhed af vand og frigivelse af kulbrinter,
tungmetaller mm også vil medføre mere direkte gener, som lugtgener?
6. Økonomisk kompensation
Et 40-50 årigt projekt som Lynetteholmen vil udover en direkte påvirking af livskvaliteten blandt beboerne i
nærområdet også forventes at forringe værdien af deres boliger betragteligt. Et så gennemgribende projekt
som Lynetteholmen kan ikke siges at være en del af den forventede samfundsmæssige udvikling,
og da der er
gener, som synes at være betragteligt over en naboretlig tålegrænse er det rimeligt at borgerne i
nærområdet får en økonomisk kompensation.
En væsentlig værdiforringelse af boliger uden kompensation er
i praksis en stavnsbindelse. Dette bør være en del af en anlægslov og er også muligt ifølge anlægslovens §9,
stk.1. I modsat fald vil man sandsynligvis se en bølge af sagsanlæg.
På min og min families (kone og to børn på 10 og 14 år) vegne
Med venlig hilsen
Lars Kjøller
Luftmarinegade 88
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0120.png
Tine Munch Pedersen
Luftmarinegade 108
1432 København K
[email protected]
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Som borger i Danmark og København har jeg følgende indvendinger mod projektet
Tidshorisonten: Det bekymrer mig, at man vil igangsætte et megaprojekt, som har en
tidshorisont på 50 år. Det er bekymrende, at de politikere, som er ansvarlige for
beslutningen om projektet, ikke vil være i live, når det har været i gang i en årrække og når
det skal afsluttes. Vil de kommende generationer bakke op om beslutningen og fortsætte
arbejdet, eller vil projektet blive droppet halvvejs med ukendte miljøkonsekvenser som
følge?
Økonomien: Så vidt jeg kan læse mig frem til, er den samlede økonomi i projektet 20 mia.
kroner. Det er dog meget usikkert, om det estimat vil holde de næste 50 år, og det er også
uklart, hvorfra projektet vil skaffe finansiering, hvis det viser sig, at de 20 mia. ikke er nok.
Med erfaringen fra andre store projekter, fx det nye signalsystem på jernbanen, er det
meget usandsynligt, at de første estimater holder. Og hvis de manglende penge skal hentes
fra andre områder, vil det skabe stor utilfredshed i befolkningen.
Kommunikation og demokrati: De første planer om Lynetteholm blev så vidt jeg husker
lanceret af Lars Løkke Rasmussen i 2018. Som jeg husker det, blev det præsenteret som en
beslutning, der allerede var taget: ”Om 50 år får vi en ny ø i København, og det er
nødvendigt, så vi kan klimasikre byen”. Det er en vildledning af befolkningen at fortie, at der
skal en lang proces til at beslutninger og høringer, før en så stor beslutning kan tages, og det
gav en følelse af, at man lige så godt kan opgive at pege på, hvorfor Lynetteholm evt. ikke
var så oplagt en ide.
Det samme gælder materialet fra By og Havn. Her kommer citat fra ”Faktaark om
jordtransport” fra By og Havns hjemmeside. Faktaarket indledes med følgende sætning:
”Lynetteholm
bliver en helt ny bydel midt i Københavns Havn, der kan bidrage til at
stormflodssikre byen fra nord og skabe plads til ca. 35.000 beboere og lige så mange
arbejdspladser.”
Her er det fuldstændig udeladt, at det endnu ikke er besluttet i Folketinget
at igangsætte projektet og at det skal gennem en beslutning. Dette mener jeg også, er
vildledende i et såkaldt ”faktaark”.
Som nabo til et Lynetteholmsprojekt har jeg følgende indvendinger:
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0121.png
Jordtransport: Det er uundgåeligt, at Lynetteholmsprojektet vil medføre øget transport af
jord gennem København. Det kan godt være, at transport af jord fra byggeprojekter allerede
foregår, men projektet vil kræve mere transport end blot den, der allerede foregår, og det
kan ikke undgå at få negative konsekvenser for trafiksikkerhed og forurening af luften i byen.
Vandkvalitet: Det vil ikke være usandsynligt, at de mange etablerede badezoner ikke vil blive
påvirket af al den (forurenede) jord, som skal hældes i havnen. Miljøundersøgelsen vurderer
ikke, at det vil påvirke meget, men enhver påvirkning er et tilbageskridt for det fantastiske
badevand, vi har.
Arbejdsarealer i anlægsfasen: På kortene i materialet er der anlagt et arbejdsareal stødende
direkte op til vores grundejerforening. Det er ikke klart for mig, hvad det arbejdsareal
betyder konkret, men det er klart, at jeg er bekymret for støj og luftkvalitet på et område,
hvor der bor mange tusinde mennesker, heriblandt en stor andel af børn (byggeriet Udsigten
og rækkehusene i området).
Støj: Ifølge naboer er det blevet beskrevet, at der vil forekommen arbejde om natten, bl.a.
med pilotering. Det virker dog helt unødvendigt at skulle larme om natten med helbredsfare
for os, der bor tæt på projektet, i et projekt, der er sat til at vare i 50 år.
Lynetteholm Havn: Som nabo til Lynetteholm Havn er det en stor del af vores hverdag at
nyde miljøet på havnen med vores børn. I de forelagte planer er der lagt op til, at havnen vil
blive betjent med en bro, der kan åbnes, så skibene kan komme ind og ud. Det er dog langt
fra nok at kunne sejle ind og ud morgen og aften, hvis det fine havnemiljø skal bevares for
både sejlerne og naboerne. Det vil være et stort tilbageskridt for fritidslivet i København,
hvis livet i havnen ødelægges.
Jeg vil alt i alt opfordre til, at Lynetteholmsprojektet sættes i bero, til der har været en gennemsigtig,
demokratisk proces om beslutningen pga. de ovennævnte punkter.
Med venlig hilsen
Tine Munch Pedersen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende spekuleret konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Min følgende klage over det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’ tager
udgangspunkt i min egen historie som borger i København samt grundlæggende
bekymringer for beboere bosat i byggeprojektets omkringliggende områder.
1. Først og fremmest er der intet solidt fundament for de økonomiske udsigter
for projektet. Et 5-siders referat er det eneste Københavns Kommune har
kunnet tilbyde borgerne, siden Ernst & Young rapporten ikke er frigivet, og
derfor ikke valid.
2. Selve konstruktionen af ”øen” vil have potentielt afgørende betydning, ikke
kun for havbunden i selve Københavns kanaler, men for selve
saltvandsstrømmen til det omkringliggende Øresund. Bundtrawl og i
særdeleshed sugning af sandbunde har allerede haft påviste irreversible
konsekvenser for Øresund biodiversitet og planteliv, og med den begrænsede
økologiske rapport, kan bygeprojektet på ingen måde forsvares.
3. Udover selve konstruktionen af ”øen” vil lastbiltransporten udgøre en
helbredsmæssig risiko uden tidligere sammenligning, husk at ca. 550
Københavnere dør af direkte komplikationer af luftforurening hvert år. Aldrig
har Københavns veje før i tiden været underlagt et sådant pres, af både
massiv luftforurening, støjniveau, siden lastbile må køre om natten for at
skåne dagstrafik. Dog udgør spunsnedsættelse den største støjrisiko, en af
de mest indgribende og støjende foretagelser en byggeplads kan facilitere.
4. Argumentet at projektet vil afhjælpe boligusikkerhed for Københavns borgere
er et falskt argument, siden denne boligusikkerhed udelukkende rammer
lavindkomstgrupper. Boligerne på den konstruerede ”ø” ville være (og
forblive) prissat langt over den gennemsnitlige københavners niveau, over 10
mio. stykket.
Projektet har dog mulighed for ’yderligere’ at forvandle naturområder til
isolerede lommer, fri for både historie og infrastruktur, og afskærmet fra
resten af København.
Høringsperioden for projektet bør forlænges til en dato mindst 1 måned efter denne
(14.02) igangværende lockdown. Københavns borgere samt de borgere som har
relationer til deres hovedstad bør have mulighed for at koordinere under rimelige
forhold, uden forsamlingsforbud.
Venligst hilsen,
Bjørn Ole Barkholt Nordseth
Romsdalsgade 8, 2300 København S
Kontakt: 27 13 46 53
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0123.png
E/F UDSIGTEN, MARGRETHEHOLM
Til:
Trafik- og Boligministeriet
Frederiksholmskanal 27F
1220 København K
Fra:
E/F Udsigten, Margretheholm
Vedlagt:
Kommenteret lovforslag
Høringssvar vedr. VVM redegørelse
Høring vedrørende forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
Sammenfatning
Trafik- og Boligministeriet har udarbejdet et lovforslag for etableringen af lynetteholm.
Denne er sendt i høring ved Trafik- og Boligministeriet.
EF/Udsigten fremsender hermed høringssvar for anlægslov.
Generelt
EF/Udsigten finder, at Miljøvurderingsrapporten har så væsentlige mangler, at den ikke kan
anvendes til en godkendelse af projektet, og at lovforslaget bør derfor tilpasses, når VVM er
endeligt godkendt. Såfremt dette giver anledning til væsentlige ændringer i projektet, bør
dette afstedkomme en fornyet høringsproces af anlægsloven.
Anlægsloven tilsidesætter en række anden lovgivning herunder miljøbeskyttelsesloven.
Anlægsloven bør derfor tilpasses således at minimums krav i miljøbeskyttelsesloven stadig
gælder og at Trafik- og Boligministeriet ikke kan træffe afgørelser, der stiller borgere ringere
end hvis Miljøbeskyttelsesloven var gældende.
Derudover begrænses muligheden for at klage over afgørelser og der pålægges derfor
borgere en ekstra byrde i at skulle anlægge sag ved domstolene, såfremt uenigheder ikke
kan løses i mindelighed. Det bør sikres, at borgeres mulighed for at få prøvet deres
krav/klager ved domstolene ikke begrænses af borgernes økonomi eller trækkes i langdrag i
årevis.
Side
1
af
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der henvises til den vedlagte fil indeholdende detaljeret kommentering af lovteksten.
Derudover er høringssvar for VVM vedlagt som en kommentar til
implementeringsredegørelsen, da implementeringsredegørelsen bør tilrettes, når der
foreligger en endelig VVM.
På vegne af E/F Udsigten, Margretheholmen
Jesper Kragh Nielsen
Best. Medl. - E/F Udsigten
Side
2
af
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0125.png
Forslag
til
Lov om anlæg af Lynetteholm
Kapitel 1
Anlæg af Lynetteholm
§ 1.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til, at
1) anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn,
2) etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab,
3) anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende
arbejdskaj,
4) anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, jf. nr. 3, der går via
Kraftværkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende opluk-
kelig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst,
5) benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj,
6) foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden,
7) foretage klapning af materiale i Køge Bugt og
8) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet.
Stk. 2.
Lynetteholm, jf. stk. 1, nr. 1, ejes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S og er byzone.
Stk. 3.
Kort over de anlæg, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, fremgår af lovens bilag 1.
Stk. 4.
Kort over uddybning, jf. stk. 1, nr. 6, fremgår af lovens bilag 2.
Stk. 5.
Kort over klapning, jf. stk. 1, nr. 7, fremgår af lovens bilag 3.
§ 2.
Adgangsvejen, dæmninger samt oplukkelig bro, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er private veje. Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S er, bortset fra vejstrækningen på Kraftværkshalvøen fra Prøvestenskanalen til og
med Vindmøllevej, ejer heraf.
Stk. 2.
Den del af adgangsvejen, der er beliggende på matrikel nr. 696 Christianshavns Kvarter, Køben-
havn, og dæmningerne, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er byzone.
Commented [J(KN1]:
VVM for anlægget af Lynetteholm er
endnu ikke færdigbehandlet, og der kan være ændringer til an-
læggets omfang og karakter baseret på de høringssvar som er
modtaget. Loven bør tilpasses og sendes i ny høring såfremt det
måtte være væsentlige ændringer.
Det bør endvidere specificeres hvorvidt der ved denne anlægs-
lov gives tilladelse til at området anvendes til aktiviteter der
endnu ikke er vurderet ved en VVM.
Commented [J(KN2]:
Der bør sættes en grænse for hvor for-
urenet jorden må være.
Commented [J(KN3]:
Denne beskrivelse bør indeholde en
afgrænsning af vejens placering mod eksisterende anlæg.
Derudover er denne løsning udfordret i VVM, da der findes
flere løsninger, der tager hensyn til trafikstøj mod nærmeste
naboer og giver bedre passage for lystbåde fra Margrethe-
holmshavn. Disse løsninger bør undersøges på lige fod med
dæmningsvej i VVM redegørelsen.
Commented [J(KN4]:
De miljømæssige konsekvenser af
dette areal ift. støj, støv og vibrationer er ikke medtaget i VVM,
der kan være forhold, der betyder at dette areal skal afgrænses.
Commented [J(KN5]:
Anlægsvejen bør under alle omstæn-
digheder gøres midlertidig og tilladelsen bør ophøre i samme
øjeblik, der kan føres jord til Lynetteholmen af andre veje, eks.
Østre Ringvej
Kapitel 2
Miljømæssige vurderinger
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af pro-
jektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 4.
§ 4.
Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, kræver en tilla-
delse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse fra Udviklingsselskabet By
& Havn I/S, og efter høring af relevante myndigheder, om der skal udarbejdes en supplerende miljø-
konsekvensvurdering, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Reglerne i bekendtgørelse om vurdering af
Commented [J(KN6]:
Anlægsprojektet skal ikke alene over-
holde vurderingen, som er Bygherres egne vurderinger, den
bør overholde alle miljømæssige grænser - også fremtidige.
Projektet har en varighed på op til 50 år, og der kan tilgå flere
miljømæssige grænser i den lange tidsperiode. Disse bør også
overholdes. Projektet bør endvidere pålægges at følge den til
enhver tid gældende Best Available Technology (BAT).
Vi mener endvidere at projektet bør pålægges at bidrage til ud-
vikling af technologier, der kan nedsætte de miljømæssige kon-
sekvenser ved projektet. Her kan eks. henvises til tippbil.no,
hvor den norske regering giver midler til udvikling af eks. lav-
emsissionskøretøjer på byggepladser og at de forventer at byg-
gepladser er emissionsfrie i 2025.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0126.png
Side 2/10
virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om admi-
nistration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår an-
læg og udvidelse af havne finder anvendelse.
Stk. 3.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk.
5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om miljøkonsekvensvurdering, finder ikke
anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen,
2) pligt for andre myndigheder og Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at give de oplysninger, der er
nødvendige for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 2,
3) gennemførelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af miljø-
konsekvensvurderingen,
4) vilkår for tilladelse efter stk. 1 og
5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af
supplerende miljøkonsekvensvurderinger.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen behandling af anmeldelser efter stk. 2.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning
§ 5.
Udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 26 i lov
om beskyttelse af havmiljøet, § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., §§ 27-28 og 33 i lov om miljø-
beskyttelse, § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, § 8 i lov
om forurenet jord, §§ 20 b og 21 i lov om råstoffer og § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse samt § 8, stk.
4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og kapitel 8 og 8 a i museumslov
finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages af Udviklingsselskabet By &
Havn I/S efter denne lov.
§ 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens, regionens eller en statslig
myndigheds afgørelse om udførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om
kystbeskyttelse m.v., lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov
om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord eller lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer eller regler udstedt i medfør af disse love, midlertidigt ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love, der
er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Transportministerens afgørelse i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens
beføjelser efter stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 fastsætte regler om kom-
munalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
Commented [J(KN7]:
Der ønskes en redegørelse om dette
begrænser offentlighedens adgang til at fremsende høring af
ændringer til projektet.
Samt om klage muligheder fra offentligheden begrænses ift.
gældende lov.
Commented [J(KN8]:
Der bør sikres at offentlig høring ikke
tilsidesættes med dette stk. Hvis arealer udnyttes under selve
anlægsfasen, som strækker sig over 50 år, bør dette sendes i of-
fentlig høring inden det kan godkendes.
Der ønskes redegjort for om udnyttelse af arealet er underlagt
regler for ændring af projektets omfang omtalt i §4.
Commented [J(KN9]:
Hvorledes skal de relevante myndig-
heder kunne føre tilsyn med efterlevelsen, når de ikke længere
har lovhjemmel.
Commented [J(KN10]:
Begrænser dette offentlighedens mu-
lighed for at klage over projektets udformning eller gennemfø-
relse, såfremt det medfører miljømæssige konsekvenser, der
ikke overholder gældende krav.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0127.png
Side 3/10
efter lovene nævnt i stk. 1, inden for Københavns Kommune, herunder om, at oplysningerne skal afgives
i en bestemt form.
§ 7.
§§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1,
der er tilladt efter § 4.
§ 8.
Transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægsprojektet nævnt i § 1.
Transportministeren kan herunder fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, her-
under at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke anven-
delse på forurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.
Kompensation
§ 9.
Fastsætter transportministeren regler i medfør af § 8, kan ministeren samtidig fastsætte regler om,
at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan udsættes for ge-
ner som følge af reglerne. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de beretti-
gede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde
beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transportministerens regulering af forholdene i med-
før af § 8, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder bestemme, at
kommunalbestyrelsen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transportministeren
kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkå-
rene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder
bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller
som fritidsbolig.
Stk. 3.
Opnås der ikke en aftale mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S og den berettigede efter stk.
1 og 2, eller opstår der uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens
Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der
er udstedt i medfør af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af Ekspropriationskom-
missionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom.
Stk. 5.
Kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved vurderin-
gen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst.
Stk. 6.
Har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne
i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i
bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlæggelsen af
anlægsprojektet.
Commented [J(KN11]:
Trafikministeriet bør pålægges at
fastsættes regler for egenkontrol og tilsyn der som min. erstat-
ter den egenkontrol og tilsyn, der er bestemt efter de regler
som ikke længere finder anvendelse efter denne anlægslov.
Commented [J(KN12]:
Det bør sikres, at der ikke kan træf-
fes afgørelser i stk. 1, der forringer miljøbeskyttelsen jf. miljø-
beskyttelsesloven, når denne ikke længere finder anvendelse.
Commented [J(KN13]:
Der bør ikke gives mulighed for at
tilbyde kompensation til beboere. Projektet bør i stedet over-
holde gældende regler for miljøbeskyttelse – også fremtidige.
Hvis det ikke er teknisk muligt at undgå overskridelse kan der
dog godt gives kompensation, men der bør være en maksimum
grænse for hvor længe der kan tillades overskridelser og der
bør gives en bøde tilsvarende kompensationens størrelse som
eks. kan indgå i en udviklingsfond, der kan give midler til ud-
viklingsprojekter, der kan løse udfordringen, denne fond skal
frit kunne søges af alle relevante parter.
Commented [J(KN14]:
Det bør sikres, at aktiviteter, der har
så store miljømæssige konsekvenser, at det afstedkommer en
genhusning, bør midlertidigt stoppes indtil genhusningen er
gennemført.
Commented [J(KN15]:
Genhusningen bør begrænses tids-
mæssigt, og projektet bør pålægges en tidsmæssig grænser,
hvor de kan udsætte beboere for gener, der er så væsentlige at
genhusning er nødvendig. Udviklingsselskabet skal ligeledes i
stk. 1, pålægges at 100% af udgifterne til genhusning lægges i
udviklingsfond.
Kapitel 4
Eksisterende tilladelser
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0128.png
Side 4/10
§ 10.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Kystdirektoratet kan helt eller delvis tilbagekalde tilladelser,
såfremt tilladelsen tillader anvendelse af området, hvor Lynetteholm anlægges, og det er nødvendigt af
hensyn til anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 2.
Udgør tilbagekaldelsen, jf. stk. 1, et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den
berørte. Sager herom behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 3.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder alle omkostninger.
Kapitel 5
Ledningsarbejder og ekspropriation
§ 11.
Arbejder på ledninger i eller over
arealer
i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennem-
føres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Ud-
viklingsselskabet By og Havn I/S under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom.
§ 12.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal Udviklingsselskabet By &
Havn I/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 11 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S og ejere af ledninger om-
fattet af § 11 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det plan-
lagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder ud-
ført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre
for ledningsejerens regning.
§ 13.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 11 og tvister om erstatning som følge af en
afgørelse truffet i medfør af § 12 fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom tilsvarende anvendelse.
§ 14.
Transportministeren bemyndiges til for Udviklingsselskabet By & Havn I/S ved ekspropriation at
erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af anlægsprojektet
nævnt i § 1.
Stk. 2.
Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ek-
spropriation vedrørende fast ejendom, hvis der ikke kan indgås aftale herom.
§ 15.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer.
Commented [J(KN16]:
Disse arealer bør allerede være
kendte og ejerne blive gjort bekendt med den tiltænkte ekspro-
priation.
Der bør udarbejdes et bilag, der beskriver de planlagte ekspro-
priationer, og der bør ikke kunne foretages ekspropriationer
herudover uden at dette karakteriseres som en væsentlig æn-
dring med krav om offentlig høring.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0129.png
Side 5/10
Kapitel 6
Udviklingsselskabet By & Havn I/S og finansiering
§ 16.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S´ rettigheder og pligter efter denne lov kan udøves af et datter-
selskab ejet af udviklingsselskabet. Det ejerskab, som Udviklingsselskabet By & Havn I/S udøver over
anlægsprojektet, jf. § 1, kan også udøves af et datterselskab ejet af Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
§ 17.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet
nævnt i § 1, bortset fra udgifter til etablering af den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab, jf. §
1, stk. 1, nr. 2, som Københavns Kommune stiller garanti for finansiering af.
Commented [J(KN17]:
Det bør sikres at udviklingsselskabet
ikke stifter gæld som ikke kan inddrives, hvis selskabet afvikles,
herunder indgår konkursbegæring. Her må staten yde en pas-
sende garanti.
Kapitel 7
Generelle bestemmelser
§ 18.
Transportministeren fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overholder bestem-
melserne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf samt afgørelser truffet i medfør heraf.
§ 19.
Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet, en anden statslig myndig-
hed efter forhandling med vedkommende minister eller Københavns Kommune til at udøve de beføjel-
ser, som er tillagt ministeren i denne lov.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed, som ministe-
ren har henlagt beføjelser til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller anden administrativ myn-
dighed.
Commented [J(KN18]:
Trafikministeriet bør pålægges sam-
arbejde med ministerier og myndigheder som besidder den
nødvendige kompetence til vurdering af sager.
Kapitel 8
Straf
§ 20.
Manglende overholdelse af §§ 3 og 4 og af vilkår i afgørelser efter loven straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel 9
Domstolsprøvelse
§ 21.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at af-
gørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne
ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Commented [J(KN19]:
Private personer og almennyttige
foreninger, der sagsøger om miljøforhold, bør gives fri proces
som standard.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0130.png
Side 6/10
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 22.
Loven træder i kraft 1. juli 2021.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0131.png
Side 7/10
Bilag 1.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0132.png
Side 8/10
Bilag 2.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0133.png
Side 9/10
Bilag 3.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0134.png
Side 10/10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Commented [J(KN20]:
Disse bemærkninger bør tilrettes ef-
ter behandling af høringssvar til VVM redegørelsen.
EF Udsigtens høringssvar er vedlagt.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0135.png
E/F UDSIGTEN, MARGRETHEHOLM
Til:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fra:
E/F Udsigten, Margretheholm
Kopi til:
Søren Stenderup Jensen, Sirius Advokater
Høringssvar til Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm, Journalnr. TS6040102-0002
Sammenfatning
By og Havn har udarbejdet en miljøvurderingsrapport for etableringen af lynetteholm.
Denne er sendt i høring ved Trafik, Bygge og Boligstyrelsen.
EF/Udsigten finder, at Miljøvurderingsrapporten har så væsentlige mangler, at den ikke kan
anvendes til en godkendelse af projektet.
Miljøvurderingsrapporten svarer ikke på flere fremsatte krav i afgrænsningsbrev fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
Generelt
Det er vores opfattelse, at miljøkonsekvensrapporten ikke i tilstrækkelig grad tager højde for
kumulative effekter af andre projekter eller forventede projekter, jf. VVM-direktivets art. 5,
stk. 1, sammenholdt med direktivets bilag 4.
I rapporten er der på en række punkter søgt at indregne positive effekter af
infrastrukturprojekter, når de er gennemført, f.eks. Østlig Ringvej og en eventuel metrolinje.
Rapporten tager imidlertid ikke højde for, at anlæg af disse omfattende
infrastrukturprojekter må forventes at have selvstændige negative virkninger på miljøet
både under anlægsfasen og efterfølgende under drift, og at anlæg af de nævnte projekter
sker samtidig med anlæg og drift af Lynetteholmen.
Derudover indeholder miljøkonsekvensrapporten ikke en analyse af miljøpåvirkningen af
Lynetteholmen, når den er færdigudviklet. Vi er opmærksomme på, at rapporten udtrykkeligt
oplyser kun at handle om anlægs- og driftsfaserne, som de er defineret i rapporten.
Side
1
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Imidlertid er Lynetteholmen præsenteret som et egentligt byudviklingsprojekt, og det er
oplyst i anden sammenhæng, at anlægsomkostningerne forventes at blive finansieret
(delvist) ved salg af byggegrunde på Lynetteholmen.
Miljøkonsekvensrapporten bør derfor behandle projektet i sin helhed, da der ikke er
holdepunkter for, at de senere faser, f.eks. byudvikling på Lynetteholmen, ikke realiseres.
Derudover er det vores opfattelse, at miljøkonsekvensrapporten ikke omtaler flere af de
krav, der fremgår af afgrænsningsrapporten. Det omtales nærmere nedenfor.
Det er derfor vores opfattelse, at miljøkonsekvensrapporten ikke overholder VVM-direktivet
og dermed ikke kan danne grundlag for en godkendelse af projektet.
Trafik og trafiksikkerhed
Miljøkonsekvensrapporten og den tilhørende baggrundsrapport er udarbejdet, således at
den i forhold til trafikafvikling ikke analyser den yderligere trafikbelastning på Forlandet.
Dette scenarie må anses for en reel mulighed, hvis forudsætningerne om en adgangsvej via
Prøvestenen eller en ny Østlig Ringvej ikke opfyldes. Vi henviser herved også til
afgrænsningsrapportens pkt. 6.1, hvor en opgradering af eksisterende vejadgang, herunder
Forlandet, omtales som en alternativ løsning.
Det er i øvrigt væsentligt, at Forlandet i afgrænsningsrapportens pkt. 6.1 omtales som del af
eksisterende vejadgang. Derfor bør miljøkonsekvensrapporten også analysere
trafikbelastningen på denne strækning, da den aktuelt er eneste adgangsvej og dermed
også en potentiel adgangsvej under anlægs- og driftsfaserne.
For så vidt angår Østlig Ringvej, er dette projekt på et meget tidligt stadie, da der først i
august 2020 forelå en forundersøgelse. Denne forundersøgelse inkluderer 9 forskellige
linjeføringer, hvoraf maksimalt 2 indgår i konsekvensrapporten og baggrundsrapporten. De
øvrige linjeføringer går gennem Kraftværkshalvøen i en tunnel. Miljøkonsekvensrapporten
forudsætter endvidere, at Østlig Ringvej kan anvendes fra 2035, men omtaler ikke konkret
den kumulative effekt af trafikbelastningen til både etablering af Lynetteholm og Østlig
Ringvej, der har et betydeligt tidsmæssigt sammenfald.
Det gælder særligt i forhold til linjeføringer af Østlig Ringvej gennem Kraftværkshalvøen og
effekten af dette i forhold til trafikbelastning på Forlandet.
Hvis der i en konsekvensvurdering skal tages hensyn til anlæg af Østlig Ringvej, må det
kræves, at der en konkret anledning til at forvente, at Østlig Ringvej vil blive anlagt og med
den linjeføring, der er anvendt i konsekvensvurderingen og med tilslutning fra Prøvestenen.
Herudover gælder, at både fordele og ulemper ved anlæg af Østlig Ringvej skal indgå i
konsekvensvurderingen. På nuværende tidspunkt omtaler konsekvensrapporten alene
fordelene, men har ikke taget hensyn til, at der under anlæg af Østlig Ringvej i perioden frem
til 2035 må forventes at være betydelige kumulative effekter, der også skal undersøges og
vurderes, for så vidt angår kumulative effekter med Lynetteholmen.
Side
2
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0137.png
En konsekvensvurdering bør endvidere indeholde omtale af trafikbelastningen i området,
når Lynetteholmen er færdigudviklet, uanset at det først forventes i 2070.
I forhold til trafiksikkerhed, er ikke angivet en størrelse af forøgelse af antallet af irreversible
skader eller trafikdrab som følge af etablering og af driftsfasen.
De fleste trafiktællinger i Doc ID 1100038380-1940442988-156 ”Baggrundsrapport
til
miljøvurderingsrapporten: LYNETTEHOLM - Trafik”
er foretaget i 2014. I tiden siden 2014 er der
sket en stærk forøget bebyggelse af området omkring Amager Strand, derudover er
Margretheholmen blevet etableret som boligområde og etablering af Refshaleøen, som
restaurations, bar og koncert område, som fx Reffen. Der ses jævnligt lange køer over
Christmas Møllers Plads i retning mod Christianshavns torv. Rapporten giver således ikke et
retvisende billede.Tryghedsdata for området omkring Margretheholmen er ikke angivet.
Margretheholmen er karakteriseret ved hovedsageligt at være beboet af børnefamilier, som
skal krydse vejen mellem Margretheholmsvej (ved Arkitektskolen / flyhangaren) og
Refshalevej for at komme til daginstitution og skole på Christianshavn.
Figur 1 - Markering med cirkel kryds mellem Forlandet, Margretheholmsvej og Refshalevej
Derudover er Danneskiold-Samsøes Allé hoved-transport vej for et meget stort antal børn i
både børnehave- og skolealderen.
Danneskiold-Samsøes Allé er karakteriseret ved en vej hvor der hovedsageligt ikke er adskilt
cykelsti og hvor der ved de snævre bropassager ikke er cykelsti eller markeret cykelområde
på vejbanen.
For de mindste trafikanter udgør denne vej en betydelig risiko for tilskadekomst, især på
strækningen fra Margretheholmen og til Eik Skaløes Plads, som udover at have snævre
passager også har sving med meget lavt udsyn (ud for NOMA).
Side
3
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Følgende foreslås som mitigering for den forringede trafiksikkerhed omkring
Margretheholmsvej og på Holmen:
•
•
•
Trafiklys i krydset mellem Refshalevej og Forlandet
Lastvognsbegrænsning af Danneskiold-Samsøes Allé, Kongebroen, Kongebrovej og
Refshalevej
Refshalevej langs Tømmergraven spærres for trafik og gøres til cykelsti eller
Refshalevej og Danneskiold-Samsøes Allé ensrettes i hver sin retning og der etableres
forbedrede cykelstier på Danneskiold-Samsøes Allé.
Støj
I afgrænsningsrapportens pkt. 4.4 om støj og vibrationer er det udtrykkeligt anført, at der
ønskes beregninger og vurderinger af trafikstøj, hvor der potentielt køres med jord. Det
fremgår endvidere, at ved evt. etablering af ny adgangsvej tæt på boligbebyggelserne ved
Margretheholm udtrykkes der ønske om, at der også redegøres for konsekvenser for
indendørs støj, samt vibrationer og deres eventuelle skadevirkninger på bygninger.
Baggrundsrapporten om støj indeholder ikke oplysninger om trafikbelastningen og trafik fra
en eventuel ny adgangsvej. Der er heller ikke beregninger eller vurderinger af trafikstøj på
eksisterende adgangsveje til Lynetteholmen, hvis de alternative adgangsveje ikke etableres,
herunder Østlig Ringvej. Hvis ingen af disse adgangsveje etableres, må det forventes, at
trafikbelastningen vil være størst på Forlandet, som boligerne ved Margretheholm ligger
direkte ud til.
Baggrundsrapporten og selve konsekvensvurderingen indeholder således kun beregninger
og vurderinger, der er relevante hvis bestemte forudsætninger om andre adgangsveje
opfyldes. Derudover indeholder rapporten ikke den ønskede redegørelse for indendørs støj
og vibrationer på boligerne ved Margretheholm ved etablering af en eventuel ny adgangsvej.
Baggrundsrapporten indeholder alene omtale af øget trafikbelastning på andre
vejstrækninger.
Trafikstøj er ikke indtegnet på kort i baggrundsrapporten og trafikstøjens bidrag til den
kumultative støj ved Margretheholmen er ikke beregnet eller angivet.
Der ønskes:
1. En redegørelse for trafikstøj for de nyetablerede veje og deres betydning for det
generelle støjbillede i anlægs- og driftsfasen.
2. Redegørelse af om en forøgelse af 1-2 db. på eksisterende vejnet fører til
overskridelse af grænseværdier.
3. En angivelse af om det ændrede trafikmønster i form af højere andel af tung trafik vil
give anledning til at støj opleves værre.
4. Hvorledes ser støjmønster ud i anlægs- og driftsfasen når trafikstøj medregnes.
Side
4
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0139.png
For så vidt angår acceptkriterier for støj, er der henvist til disse i baggrundsrapporten, men
de er ikke anvendt i vurderingsskemaet i afsnit 3.6 ”Sammenfattende
vurdering”
(Doc ID
1100038380-1940442988-156 ”Baggrundsrapport
til miljøvurderingsrapporten: LYNETTEHOLM -
STØJ OG VIBRATIONER”)
På kortmaterialet i baggrundsrapporten er der angivet iso-kurver for støj, men disse
anvendes ikke til at vurdere om støjen overskrider grænser for de enkelte områder.
Se dr.dk :
Massiv byggestøj i vente, når København bygger sin nye kæmpeø | København |
DR
“På nuværende tidspunkt er By og Havn i gang med at aftale med entreprenørerne, hvilke
maskiner der skal bruges, og hvordan man kan tilrettelægge arbejdet på byggepladsen, så
naboerne bliver generet mindst muligt.
Men selvom Ingvar Sejer Hansen understreger, at man vil gå langt for at overholde støjgrænserne,
kan han ikke afvise, at der vil være situationer, hvor naboerne oplever så meget støj, at de vil blive
tilbudt en form for
kompensation.
Ved metrobyggeriet fik naboerne tilbud om genhusning og økonomisk
kompensation.
- Hvis det skulle vise sig, når vi når længere frem i projektet, at vi står i en situation, hvor vi
simpelthen ikke kan komme videre uden at lave noget arbejde, der støjer mere end støjgrænserne,
så er der nogle mekanismer, der træder i kraft, hvor de vil kunne få en eller anden form for
kompensation,
siger han.”
Den ovenstående risiko for støj er ikke omtalt i VVM-rapporten.
Følgende ønskes belyst:
1. Hvordan kan den sammenfattende vurdering i afsnit 3.6 kun omtale ubetydelig eller
moderat påvirkning, når der samtidigt i pressen omtales mulighed for økonomisk
kompensation eller genhusning?
2. Hvorledes sikrer projektet sig at denne situation forhindres?
3. Hvad er sandsynligheden for at situationen opstår med og uden mitigerende
foranstaltninger?
E/F Udsigten Margretheholm ønsker at der stilles vilkår i miljøgodkendelsen af projektet, der
omhandler støj og vibrationer, og hvor muligheden for at betale sig fra overskridelser
begrænses eller fjernes helt.
I miljøvurderingsrapportens afsnit 1.12 omtales trafikstøj som en forøgelse af allerede
etablerede veje med en forøgelse på 1-2 db.
Der angives ikke støjniveau for nyetablerede veje – eks. ud for Margretheholmen og ud for
det kommende Kløverparken.
Side
5
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der angives ligeledes ikke om forøgelse af 1-2 db. giver anledning til overskridelse af
grænseværdier på det eksisterende vejnet.
Penetreringen af lyden kan også være forskellig afhængigt af lydens frekvensområde. Her
savnes en redegørelse om den tunge trafik vil anledning til en oplevet øget støjbelastning
pga. støjens karakter i form af lavfrekvente lyde fra tung trafik.
Udover støj fra trafik vil der forekomme støj fra selve anlæggelsen af perimeter og intern
jordkørsel på Lynetteholm. Men der vil også forekomme støj fra arbejdsområdet på
Kraftværkshalvøen, og denne støj sammen med trafikstøj er ikke medregnet i de støj-kurver
vist i baggrundsrapport for støj og vibrationer. Alt i alt udestår der væsentlige elementer
omkring støj og vibrationer i miljøvurderingsrapporten.
Luftforurening
Det fremgår af baggrundsrapporten om luft og klima, at entreprenørmateriel samt lastbiler
og skibe med dieselmotorer vil være en primær kilde til luftforening. Det fremgår endvidere
af rapporten, at forureningen aftager med afstand fra vejen.
Der er imidlertid ikke beregninger eller lignende af luftforurening fra øget lastbiltrafik på de
mulige adgangsveje til Lynetteholmen, herunder Forlandet, jf. ovenfor. Boligbebyggelsen
ved Margretheholm ligger direkte til Forlandet, og det bør derfor undersøges og vurderes,
om bebyggelsen vil blive påvirket af luftforurening fra øget trafik med lastbiler på enten
Forlandet eller en eventuel anden adgangsvej.Baggrundsrapporten indeholder endvidere
ikke oplysninger om, hvorvidt det er undersøgt om der kan anvendes alternative drivmidler
og konsekvensen af dette, og krav til overholdelse af EURO-norm, jf. afgrænsningsrapporten
pkt. 4.5.
Støv og lugtgener
I afgrænsningsrapportens pkt. 4.6 er det udtrykkeligt nævnt, at der udtrykkes bekymring for
påvirkning af mennesker og naboarealer med støv fra både aktiviteterne ved anlæggelse af
øen og drive jordopfyldet samt de jordtransporter, der skal køre frem og tilbage til opfyldet.
Emnet ønskes således belyst. Det samme gør sig gældende for lugt.
Disse emner er kun meget kortfattet omtalt i baggrundsrapporten, og det er heller ikke i
forhold til disse gener vurderet, om de kan påvirke bebyggelsen i Margretheholm på grund
af lastbiltrafik.
Miljørapporten opfylder derfor ikke kravene i henhold til afgrænsningsrapporten på dette
punkt.
Side
6
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Befolkning og menneskers sundhed
I afgrænsningsrapporten pkt. 4.7 er det anført, at mange beboere ved Margretheholm er
bekymrede for om trafikbelastning og trafikstøj går ud over befolkningens sundhed i
området. Der er derfor i afgrænsningsrapporten et ønske om, at konsekvenser for
sundheden og langtidseffekter ved miljøpåvirkningen af mennesker med luftforurening og
støj bliver belyst og vurderet i områder, som vil blive påvirket af projektet på disse
parametre. Længere tid med udendørs ophold i trafikbelastede områder ønskes i denne
vurdering også inddraget.
Rapportens afsnit om dette emne bygger igen på en forudsætning om, at der ikke vil være
lastbiltrafik på Forlandet, da forventningen er, at der etableres andre adgangsveje.
Miljørapporten har således ikke opfyldt behovet for en undersøgelse af en trafikbelastning
på Forlandet og den nyetablerede dømningsvej og disses påvirkning af beboerne i
Margretheholm og deres sundhed.
Påvirkning af Margretheholm Havn
Margretheholm Havn er et væsentligt element i områdets kultur- og friluftsliv og anvendes af
både Margretheholmens beboere og Lynetten sejlklubs brugere i stort omfang.
En begrænsning af brugen af Margretheholm Havn vil derfor påvirke området væsentligt.
Der er i høringssvar til afgrænsningsnotatet for VVM af Lynetteholm fremsendt flere
alternative løsninger, der samtidigt vil løse problemer med trafikstøj og medvirke til
klimasikring af Margretheholmen og Kraftværks-halvøen.
Ingen af disse ses behandlet i VVM af Lynetteholm, der alene beskriver én løsning af
adgangsvej. E/F Udsigten Margretheholm ønsker at disse alternative løsninger behandles på
lige fod med den fremsatte løsning.
1. Alternative løsninger
a. Diget etableres længere ude end det illustrerede, således efter den nuværende
indsejling. Skibe, der skal lægge til kaj i forbindelse med etableringen, kan
således selv benytte en af ovenstående modeller til at sejle ind i havnen.
b. Cut-and-cover tunnel, hvor transporten af jord ikke forhindrer sejlads ind og ud
af havnen, Tunnelen etableres i vinterhalvåret for at genere sejlklubben mindst
muligt.
c. Alternativt ønsker vi en klapbro, der tilfredsstiller Havnens behov f.eks. således
at broen åbnes hver time i hverdagene sejlsæsonen og i øvrigt står åben.
På vegne af E/F Udsigten, Margretheholmen
Jesper Kragh Nielsen
Best. Medl. - E/F Udsigten
Side
7
af
7
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0142.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Charlotte Eli ([email protected])
Høringssvar vedrørende plan for Lynetteholm
14-02-2021 15:58
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Jeg skriver som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’.
Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og sundhed.
Klagepunkter:
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere
2. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om København som ’grøn by"
3. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
4. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Torvegade-Amagerbrogade-krydset vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt
hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmassen forøges.
Vedr. Punkt 2:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og
bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som
konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er
uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 3:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 4:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuds vurderes til at være ’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens
der foregår spudsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er
især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 5:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i
boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres.
De bedste hilsner
Charlotte Eli
Ved Volden 3, 2tv
1425 København K
Mobil: 3030 7606
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Sydhavnen 14. februar 2021
Høringssvar angående anlægsloven for Lynetteholm:
1. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke konsekvenser den øgede tunge trafik gennem
København vil få?
72 lastbiler i timen, ti timer om dagen, i 30 år, i København - er den direkte konsekvens af at
bygge den kunstige ø. Som københavnere er vi stærkt bekymret for jordopfyldning med
lastbiler.
Følgende er ikke tilstrækkeligt belyst: partikelforurening, støjgener, trafikkaos og stigning i
antal trafikulykker grundet tung trafik gennem København.
2. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvilken plan for jordopfyldning, der er mest klimavenlig? Det
meste af opfyldningsjorden er deponeret ved Nordhavn, så jordopfyldning kan sejles til
opfyldningspladsen på Refshaleøen.
3. Det er ikke tilstrækkelig belyst hvad anlæggelsen af Lynetteholm betyder for badevandet i
København, når man lukker af ud til det åbne vand?
4. Det er ikke tilstrækkelig belyst hvilken betydning processen med jordpåfyldning i øvrigt har
for fauna, fisk og fiskeri i Københavns havne og havet omkring?
5. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, om København har brug for de mange boliger. Befolknings-
væksten i København er kraftigt faldende. I 2020 flyttede der 3.412 flere ud af København,
end der flyttede ind. (Danmarks statistik).
6. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvordan man får mest klimasikring for pengene?
Lynetteholmen skal klimasikre København. Vi kunne godt tænke os at vide, om København
kan få mere klimasikring for de samme anlægs-milliarder, hvis man (i stedet for at bygge en
ø) byggede diger, på samme måde som arkitektfirmaet BIG har tegnet klimasikring af Lower
Manhattan?
7. Som fritidssejler med bådplads i S/K Lynetten, Margretheholm havn, er vi dybt bekymret for
ødelæggelsen af et helt unikt havnemiljø i Danmarks største selvbyggede bådehavn. Her er
et helt særligt havne- og kulturmiljø med 1232 medlemmer og aktiviteter for børn, juniorer,
seniorer og familier.
Under Corona har S/K Lynetten været et tilløbsstykke. Selv på kolde vinterdage er der fuldt
af liv. Vi Københavnere har brug for den slags grønne og blå åndehuller.
Kære beslutningstagere, I har ansvaret for ovenstående. Lad fornuften råde; udskyd eller drop
anlægsloven for Lynetteholm og få alle konsekvenser belyst.
Med venlig hilsen
Kaj Bruun Mortensen og Vibe Stenholt Andersson
Mozartsvej 24, 2.tv
2450 København SV
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0144.png
Ang. Lynetteholm- projektet
Som borger i København må jeg tage afstand fra dette (50 års-) gigaprojekt bl.a. pga. evidente usikkerheder
på følgende områder:
-
-
-
-
Vil det gøre København til en mere beboer-venlig (og indkomstmæssigt blandet) by?
Hvordan ser demografien ud om 50 år?
Havmiljø- skader?
Finansiering? (Østlig ringvej, metro, evt. flytning af renseanlæg Lynetten?)
Herudover ser jeg følgende områder som problematiske:
-
-
-
-
-
Nedlæggelse af de involverede regenerative naturområder, som det tager årtier at erstatte.
Tilskyndelse til individuel transport (den længe ønskede Østlig ringvej).
Unødvendig anvendelse af jordmasser, der er eftertragtet til utallige andre formål.
Voldsom forfordeling af trængende omegnskommuner.
Transport af jord/materiel.
(som ikke-ryger har jeg fået diagnosen KOL
–
efter lægens opfattelse som følge af at have levet i det
desværre i forvejen trængselsbelastede og forurenede Christianshavn. Ser ikke frem til yderligere
luftforurening. - Herudover støjgener.
Endelig men ikke mindst:
-
-
-
-
Uforholdsvist og forbløffende lidt offentlighed omkring projektet
–
mange almindeligvist
orienterede borgere har ikke hørt det omtalt.
Udemokratisk forløb i forhold til projektets store konsekvenser.
Når det e deligt o tales, er det i beste t for og ikke ”hvis”.
Man har valgt at gennemføre processen uændret til trods for corona-epidemien, der hindrer
offentlige, fysiske møder.
Konklusion
Det er kystsikring, vi har brug for
–
ikke et trafikeret Manhattan.
Efterskrift:
Et af de første ord, mit (søde) barnebar
tileg ede sig, var ” ere”. Ka vi ikke so
over denne instinktivt gentagne tilskyndelse?
voks e vælge
at se ud
Venlig hilsen Lise Lansner
Dronningensgade 52 2
1420 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København den 14. februar 2021
Til Transport- og Boligministeriet,
Jeg sender her mine bemærkninger til jeres udkast til anlægslov af Lynetteholm, som blev udsendt i
offentlig høring den 15. januar 2021 med svarfrist den 14. februar 2021. Af forunderlige årsager
fremgår vores grundejerforening Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm ikke af
høringslisten, selvom vi er part i sagen, da vi bliver direkte berørt af anlægsarbejdet.
Indledning
Indledningsvist må jeg sige, at jeg er meget forundret  over, at I kan finde på at udsende lovudkastet
i offentlig høring, inden den offentlige høring af den udarbejdede VVM-rapport er afsluttet.
Den udarbejdede VVM-rapport var i 8 ugers høring fra 30. november og frem til 25. januar 2021. I
valgte at udsende høringen af lovudkastet den 14. januar 2021, mens høringen af VVM-rapporten
stadigvæk i gang.
Hvordan kan I i lovbemærkningerne skrive noget om miljøpåvirkninger, når VVM-rapporten
stadigvæk var ved at blive kvalitetssikret i offentlig høring? Høringsmodtagerne og offentligheden
risikerer jo til at at kommentere anlægsloven på baggrund af urigtige forudsætninger. Flere af
høringssvarene påpeger netop substantielle fejl ved værdierne og konklusionerne i den VVM-
rapport, som netop omhandler de miljømæssige påvirkninger.  Man burde forvente, at I har fakta på
plads, før I udsender et lovforslag i offentlig høring, og det kan I ikke være sikre på, at I har på
nuværende tidspunkt. I værste fald risikerer I at give Folketinget urigtige oplysninger.
 Når høringssvarene af VVM-rapporten er blevet gennemarbejdet, bør Transport- og
Boligministeriet genudsende i offentlig høring et lovudkast revideret på baggrund af høringssvarene
til VVM-rapporten, og høringssvarene til den igangværende høring af udkastet til anlægslov.
Desuden bør lovudkastet afvente, at der er gennemført VVM-høringer af etablering af Østlig
Ringvej og metrobyggeri til Lynetteholm.
Et af de største kritikpunkter af VVM-rapporten er, at den kun omhandler etablering af Lynetteholm
ved jorddeponi, og ikke omfatter anlæggelsen østlig ringvej og metrobyggeriet, selvom de beskrives
i  pressemeddelsen fra oktober 2018 om Lynetteholm som en "hel central præmis" for
byudviklingen. By og Havn anfører som svar herpå i VVM-rapportens side 102,
at:“Miljøvurderingen af disse projekter og planer lader sig vanskeligt inddrage pån nuværende
tidspunkt, fordi de ikke er konkrete nok”. Det er et uacceptabelt argument, da der er foretaget
forundersøgelser af Østlig Ringvej, og der er også foretaget forundersøgelser af metro til
Lynetteholm. Hvis der er behov for flere oplysninger til at udarbejde en VVM-rapport for
projekterne, så må VVM-processen for hele anlæggelsen af Lynetteholm, inkl.infrastruktur, afvente,
indtil oplysningerne er tilvejebragt.
Relateret til ovenstående vedhæfter jeg mit høringssvar til VVM-rapporten om Lynetteholm, da
lovforslaget netop beskriver nogle af de miljømæssige påvirkninger. Mine bemærkninger i mit
høringssvar til VVM-rapporten gør sig også gældende som mine bemærkninger til høringen af
anlægsloven om Lynetteholm, hvorfor I bedes inkludere bemærkningerne til VVM-rapporten i jeres
bearbejdelse af høringssvarene.
Overordnede bemærkninger til Lynetteholms-projektet og dermed også det i høring udsendte
udkast til anlægslov.
Projektet er sat i søen for at løse 4 af Københavns fremtidige udfordringer.
- klimasikring
- flere boliger
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0147.png
- finansiering af østlig ringvej
- jorddeponi
Der mangler en indledende behovsanalyse af håndteringen af udfordringerne
Der er imidlertid ikke lavet en indledende behovsanalyse af, hvordan udfordringerne ellers kan
håndteres, ligesom et projekt af Lynetteholms størrelse bør indgå i en overordnet regional
planlægning af, hvordan regionerne på Sjælland skal udvikle sig frem for at blive besluttet på
baggrund af en ide udtænkt af to toppolitikere..
Klimasikringen af den nordlige del af Københavns Havn kan ifølge Københavns Kommunes egen
stormflodsplan anlægges for en brøkdel af prisen for Lynetteholm. Jorddeponi kan foretages ved
forstærkning af digerne ved Sydamager og ved anlæg af Holmene nede ved Avedøre Holme. Det er
heller ikke undersøgt, om Østlig Ringvej kan anlægges ved en højere grad af brugerbetaling og
offentlig privat partnerskab.
For så vidt angår de manglende boliger i København kan bygges omkring 270.000 boliger
stationsnært i København området,
jf. en rapport udarbejdet af jer selv.
, men det overses
fuldstændig i beslutningen. Der foregår ikke en gang en overordnet debat om, hvorvidt
Storkøbenhavn skal udvikle sig vestpå frem for østpå. Hvorfor bruger vi så mange millioner kroner
på at elektrificere jernbanerne og forlænge motorvejene på Sjælland, så togene og bilerne kan
komme hurtigere ind til København, når Københavns Kommunes svar er, at København skal
udvides østpå? Politikerne i borgerrepræsentationen vil hertil sige, at alle skal have råd til at bo i
København, men for det første bliver boligerne på Lynetteholm ikke billige, eftersom de ligger ved
vandet. Hvor i København er der billige boliger ved vandet? Boligerne skal desuden bygges på
grunde, som er solgt dyrt for at afbetale på Københavns metrogæld, så bygherrerne kommer til at
sælge boligerne tilsvarende dyrere for få overskuddet hjem. Hvorfor bygger man ikke videre på
fingerplanen og forbedre infrastrukturen uden for Københavns Kommune, så man har muligheden
for at mindske forskellen på resten af Sjælland og København? Det burde da netop være en af vores
regerings mærkesager? 
Derfor mener jeg, at al videre arbejde med lovforslaget bør udsættes ideelt set i nogle år, så det kan
vedtages, når der er udarbejdet VVM-rapporter for metrobyggeriet og Østlig Ringvej i København.
Dermed vil projektet kunne vedtages, når der er overblik alle de miljømæssige konsekvenser ved
projektet. Det vil give offentligheden mulighed for at få en ordentlig debat om projektet og
eventuelt placere deres stemmer ved kommunalvalget i 2021 i overensstemmelse hermed.
Da der imidlertid er stærke politiske kræfter, som vil gå videre med Lynetteholm, får I alligevel her
mine bemærkninger til lovforslaget.
Tekstnære bemærkninger
•
I afsnit 3.1.1.2 fremgår det, at jorden skal køres til området med lastbil. Jeg mener i stedet, at
størstedelen af jorden bør sejles til Lynetteholm med eldrevne pramme,
jf. dette tilbud.
•
Den i afsnit 3.1.1.2 nævnte adgangsvej over Margretheholm Havn bør gå under havnen i en
tunnel, så sejlerne i Margretheholm Havn fortsat kan sejle uhindret på alle tidspunkter af
dagen, ligesom beboerne på Margretheholm kan bevare deres havudsigt.
•
§§5 og 6 bør udgå, da de lægger for meget magt over på By og Havn og Transportministeren
ved at tilsidesætte miljølove (§5) og almindelige retsstats-principper (§6). Da
anlægsprojektet finder sted i midten af København og har en forventet varighed på over 30
år, er det en rigtig dårlig ide at tilsidesætte miljøets og befolkningens rettigheder. Miljøloven
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0148.png
er vedtaget af en årsag - for at beskytte miljøet -, og retsstatsprincipper bør fortsat
opretholdes, fordi der er tale om et komplekst projekt af ekstraordinær størrelse.
•
§9, stk. 2. bør tilføjes følgende med rød markering:
"Stk. 2. Transportministeren kan
fastsætte regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde beboere, der er
særligt udsat for gener som følge af transportministerens regulering af forholdene i medfør
af § 8, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder
bestemme, at kommunalbestyrelsen efter beboerens anmodning skal anvise en
genhusningsbolig i samme bydel og  svarende til den bolig, som beboerne bor i.
Transportministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller
overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning
og genhusningsaftalens ophør, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor
der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig."
Årsagen er, at der er mange børnefamilier i boliger på over 100 m2 i de berørte områder, og jeg
vil gerne undgå, at de anvises en for lille bolig som genhusningsbolig eller en bolig i den anden
ende af København. Dette er sket ved tidligere anlægsprojekter i København. Formuleringen er
valgt, da en mere generel formulering som f.eks. "passende bolig" lægger for meget
fortolkningsmandat over på kommunalbestyrelsen. Hvem definerer passende?
•
Lovbemærkningers afsnit 7: Miljøkonsekvensrapporten var stadigvæk i høring, da I
udsendte dette udkast til lovforslag i høring. I ved ikke, om den indeholder substantielle fejl.
Desuden lider den under, at den ikke medtager de samlede miljøpåvirkninger af anlæg af
Lynetteholm + Østlig Ringvej + metrobyggeri. Afsnittet bør revideres, når høringssvarene til
VVM-rapporten er blevet gennemgået og behandlet.
Tak fordi I læste mine indvendinger og bekymringspunkter.
Mvh Morten Andersen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0149.png
København den 24. januar 2021
Til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen.
Jeg sender her mine bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for etablering af
Lynetteholm.
Indledning
Overordnet set er jeg på nuværende tidspunkt hverken for eller imod etablering af
Lynetteholm, men jeg mener grundlæggende, at projektet i dets nuværende form af
miljøkonsekvensrapporten og tilhørende bilag lider under en række svagheder, som jeg vil
uddybe nedenfor.
Projektet kan og må ikke vurderes adskilt fra metrobyggeriet og Østlig Ringvej.
Helt overordnet finder jeg det kritisabelt og ulovligt, jf. EU-retten, at Lynetteholm vurderes
uden at inddrage metrobyggeriet, havnetunnelen og hele Østre Ringvej.
Det er ifølge VVM-direktivet nødvendigt at vurdere projekter samlet, især hvor de hænger
sammen og følger efter hinanden, eller hvis deres miljøeffekter overlapper hinanden. Dette
må siges at være tilfældet ved Lynetteholm.
Det er en helt central præmis for byudviklingen i området, at der etableres Østlig Ringvej fra
Nordhavn til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Man kan ikke bare
miljøvurdere anlægget af øen uden at inddrage konstruktionen af Østlig Ringvej og metroen.
Projektet hænger uløseligt sammen med infrastruktur-anlæggene, hvilket da også fremgår af
den nyhed på regering.dk, som præsenterede Lynetteholm for offentligheden.
“Som en helt
​
central præmis
​
for byudviklingen i det nye område skal der etableres ny
infrastruktur, der blandt andet kan sikre tilgængeligheden for de nye beboere i områderne.
Det drejer sig om en
​
Østlig Ringvej fra Nordhavnen til motorvejen på Amager
​
samt en
metrobetjening af området.
​
Byudvikling på Lynetteholmen bidrager til finansieringen af den
nye infrastruktur, som man f.eks. kender det fra Ørestad og Nordhavn”
Kilde - Nyhed af 5. oktober 2018 fra Regeringen.dk.
By og Havn anfører som svar herpå i VVM-rapportens side 102, at:
“Miljøvurderingen af disse projekter og planer lader sig vanskeligt inddrage på
nuværende tidspunkt, fordi de ikke er konkrete nok”
Det er i mine øjne et uacceptabelt argument, særligt fordi
der er foretaget
​
forundersøgelser af Østlig Ringvej​,
og der er også foretaget
​
forundersøgelser af metro til
Lynetteholm.​
Hvis der er behov for flere oplysninger til at udarbejde en VVM-rapport for
projekterne, så må VVM-processen for hele anlæggelsen af Lynetteholm, inkl.
infrastruktur, afvente, indtil oplysningerne er tilvejebragt. Alt andet må betragtes som
ulovlig praksis.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0150.png
‘I forlængelse heraf er jeg generelt bekymret for projektets effekter på miljøet
sammenholdt med de andre byggeprojekter, som er igangsat eller på vej til at blive
igangsat. Udover Lynetteholmen og metrobyggeri og Østlig Ringvejs-byggeriet, så gør
det sig også gældende i forhold til opgravningen af store mængder sand ved Kriegers
Flak i Østersøen til erstatning for det bundslam, som fjernes og dumpes i Køge Bugt.
Opgravningen af sand ved Kriegers Flak bør ydes særlig opmærksomhed, idet
anlæggelsen af Femern-forbindelse forudsætter gravning efter sand sammesteds og i
samme periode. I den forbindelse skal det også holdes for øje, at der planlægges endnu
et jordopfylds-projekt med
​
anlæggelsen af Holmene ved Avedøre​,
og der også skal
laves to vindmølleøer.
Alternativer til anlæg af Lynetteholm er ikke undersøgt grundigt nok
Endvidere finder jeg det stærkt bekymrende, at alternativerne til anlæg af Lynetteholm er
så sparsomt undersøgt. I miljøansøgningen side 7- 12 fremgår det, at formålene med
Lynetteholm er fremtidig klima- og stormflodsikring af København, etablering af areal til
byudvikling, nyttiggørelse af overskudsjord samt udbygning af- og bidrag til infrastruktur.
Klimasikringen af København vil kunne foretages på mindre indgribende måder end en
ø, f.eks. med stormflodsporte ved Trekroner eller lignende. Københavns Kommune har
fået udarbejdet andre forslag til stormflodssikring med etablering af stormflodsporte uden
Lynetteholm. Andre områder i København vil kunne byudvikles på måder, hvor man ikke
på samme måde lukker Københavns Havn inde. Overskudsjorden vil uden problemer
kunne deponeres bl.a. med
anlæggelsen af Holmene ved Avedøre​,
men dette projekt
​
nævnes ikke med et ord i VVM-rapporten, selvom det blev lanceret samtidig med
offentliggørelsen af Lynetteholm.
Metrobetjening af Lynetteholm bliver irrelevant, hvis Lynetteholm ikke anlægges, og
Østlig Ringvej vil også kunne anlægges uden Lynetteholm. Disse muligheder nævnes
ikke i rapporten.
Jeg mener, at projektet har så store økonomiske og miljømæssige konsekvenser for
København, at det er nødvendigt med større debat og mere information om
Lynetteholm. Dette understreges i særlig grad af, at høringen af VVM-rapporten blev
udsendt den 30. november 2020, hvor store dele af Danmark var hjemsendt fra arbejde
og skole grundet COVID-19. Borgere og beslutningstagere har travlt med at navigere i
dette og hjemmeskole deres børn, og derfor bør VVM-processen udskydes og beriges
med yderligere information, før en endelig beslutning om anlæggelsen af Lynetteholm
kan igangsættes.
Trafik
Vandtransport af jorden
Helt principielt mener jeg, at eftersom en meget stor mængde af jorden ligger ved Nordhavn,
så bør denne jord sejles over til Lynetteholm. Det giver ikke mening, at denne jord skal
transporteres gennem Indre By med trafik- og støjgener til følge. Der er ikke i
miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm undersøgt noget reelt alternativ til lastbiltransport
af jord gennem København. Der er kun undersøgt en pramning fra Prøvesten til Lynetteholm
hvorved man sparer 1,3 km lastbilkørsel. Det giver overraskende nok et stort ekstra
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0151.png
CO2-bidrag. Et reelt alternativ kunne være pramning fra Sydhavnen eller Kalveboderne. Det
ligger tæt på store veje og en enkelt pram vil kunne aflaste vejene over nord Amager for
100-150 lastbiler hver vej. Samtidig ville det blive muligt at transportere en stor del af
byggematerialerne til Lynetteholm ad vandvejen og fra Nordhavnen, hvor 25 % af jorden
skal karteres frem til 2035.
Øget trafik i Indre By og på Nordøstamager
Endvidere er jeg bekymret over, at jordtransporten vil forårsage uacceptabelt øget trafik i
Indre By og på det nordøstlige Amager via flaskehalsene Langebro, Knippelsbro og
Christmas Møllers Plads. Det kan godt være, at lastbilerne kører rundt i hele København i
forvejen, men nu skal trafikken koncentreres omkring et geografisk afgrænset område, som i
forvejen lidt under meget trafik. Dette forhold er kritisabelt nok i sig selv. Hvordan vil man
trafiksikre områderne for skolebørn, der benytter Kløvermarken, og hvordan vil By og Havn
sikre, at lastbilerne tager den angivne rute over Prøvestenen frem for idrætsbanerne og
kolonierne på Kløvermarksvej og senere hen Margretheholmen?.
Anlæggelsen af Lynetteholm bør helt generelt afvente anlæggelsen af Østlig Ringvej, hvor
byggeriet af Nordhavnstunnelen allerede er igangsat. Der kunne snildt bygges en tunnel
over til jorddepotet, hvormed den tunge trafik kunne køre uden om de føromtalte flaskehalse.
Effekt på cyklisme
Jeg savner generelt en mere samlet vurdering af konsekvenser for byens mange cyklister.
Selvom der er en del cykelstier, er der på mange strækninger ikke lysregulerede krydsninger
og cyklisterne udsættes for mere dieselos på især visse strækninger. I baggrundsrapporten
om de trafikale forhold er cyklisterne stort set fraværende – på nær
Vermlandsgade-Uplandsgade krydset. Jeg ønsker således en mere samlet analyse, der ser
på cyklisternes forhold i den samlede anlægsfase for at indkredse, hvor der med fordel kan
foretages ændringer, herunder behov for eventuelle nye lyskryds. Dette skal også ses i
tilknytning til den kraftige boligudbygning på Nordøstamager.
Lokal effekt på Forlandet/Refshalevej i anlæggelsen af jordepotet
Jeg værdsætter meget, at selve jordtransporten efter 2023 føres over Prøvestenen og videre
ad en separat rute til depotet bagom Margretheholmen,
Jeg vil dog påpege,at området omkring Forlandet/Refshalevej vil i forbindelse med med
anlægget af modtagepladsen frem mod 2023 opleve øget tung trafik, jf. side 16 i
miljøkonsekvensrapportens baggrundsrapport om trafikale forhold.
Da der i gennemsnit er tale om af størrelsesorden 33 lastbiler om dagen er
påvirkningerne fra trafikken i anlægsfasen generelt ubetydelig i forhold til det
københavnske vejnet. Det kan dog ikke afvises, at visse af transporterne vil være
koncentreret over en kortere periode og der derfor kan forekomme kortere perioder med
en større grad af påvirkning på det eksisterende vejnet og herunder også lokale
påvirkninger fx af området ved Margretheholm. Disse trafikmængder vil dog ikke påvirke
trafikafvikling eller trafiksikkerhed mv. i betydelig grad.
Allerede nu er der meget trafik på Forlandet/Refshalevej ved Margretheholmen, hvor der
mangler lysregulering samt fortov og cykelsti i begge sider af vejen, ligesom skolebørn skal
stå i vejkanten og vente på bussen. Antallet af lastbiler og personbiler - særligt i morgen- og
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0152.png
eftermiddagstimerne - er allerede nu højt, og den øgede mængde lastbiler i den periode,
hvor modtagepladsen anlægges, vil understrege behovet for, at trafiksikkerheden i området
forbedres. Rapporten nævner, at seneste trafiktælling tættest på Forlandet/Refshalevej er
gennemført på Kløvermarksvej i 2017​
1​
. Dette var før Copenhagen Street Food flyttede ud til
Reffen, og før Inderhavnsbroen for alvor åbnede Holmen og Refshaleøen op for turisterne i
Indre By. Var rapporten baseret på en trafiktælling gennemført i sommeren 2019 eller 2020,
ville den have vist, at antallet af bløde trafikanter på vejstrækningen nu er meget højere
grundet de mange besøgende til Refshaleøens rekreative områder såsom Reffen,
Havnebadet ved Refshaleøen, La Banchina mm. Endvidere er Amager Resource Center
(skibakken) også åbnet efterfølgende, og denne tiltrækker også gæster om eftermiddagen.
De bløde trafikanter tager i vid udstrækning Refshalevej, og det understreger behovet for, at
trafiksikkerheden på vejstrækningen øges betragteligt i forhold til nu.
Margetheholm Havn
Jeg vil opfordre til, at Margretheholm Havn kan bevare sin frie adgang til havet ved, at
lastbilerne kører under havnen i en tunnel frem for over havnen på en dæmning med
klapbro. Fritidssejlerne sejler jo ikke kun i aftentimerne og i weekenden, og hvis København
vil fortsætte med at kalde sig selv for en sejlerby, så bør det være nærliggende at lade
Margretheholm Havn operere uhindret i anlægsperioden.. Desuden er vandkvaliteten i
havnen lige nu så god, at man kan bade i den, og en dæmning med klapbro vil forværre
vandkvaliteten, da vandgennemstrømningen til havnen vil blive formindsket. Jeg ved, at
Margretheholm Havns bestyrelse har forelagt et godt forslag for By og Havn, som viser,
hvordan dette kan blive gennemført. Desuden er havnen er vigtig rekreativt område for
nærområdet, som man kan trække sig tilbage til, når menneskemylderet ved havnebadet på
Refshaleøen bliver for tæt. Jeg ville være ked af de facto at miste Margretheholm Havn som
rekreativt område, såfremt klapbroen lukker af for vandtilførslen til havnen.
Støjgener
Det fremgår af miljøansøgningens side 138, at “der ansøges om lempelse af støjgrænser for
rekreative områder fra 40 dB til 50 dB”. Dette gælder bl.a. Margretheholm Havn. På grund af
Margretheholms nærhed til Margretheholm Havn har jeg svært ved at se, at Margretheholms
rekreative områder - legepladser og grønne arealer - ikke også vil blive påvirket af støjen. På
Margretheholmen er der mange beboere med børn, der sover lur udendørs i barnevogne og
klapvogne i de selvsamme rekreative områder, og disse vil potentielt blive påvirket af larmen
fra anlæggelsen af jorddepotet.
Jeg ønsker derfor, at alle støjgrænser skal overholdes - uden undtagelse eller dispensation.
Der bør eksempelvis blive stillet krav om, at spuns tættest på beboelsesområder vibreres på
plads frem for at blive nedrammet, Projektets størrelse og varighed nødvendiggør, at By og
Havn tager ekstraordinært hensyn til omkringliggende områder, og vi har set ved andre
byggeprojekter i Kbh, at støjgrænser jævnligt overskrides.
Endvidere er jeg særligt bekymret for de kumulative effekter af støj fra andre
anlægsprojekter i nærheden, som f.eks. Østlig Ringvej og metrobyggeriet. Samlet set er det
svært at forestille sig, at disse anlægsprojekter vil kunne holde sig inden for støjgrænserne.
1
​
jf. side 13 i baggrundsrapporten om trafikale forhold
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0153.png
Det understreger endnu en gang min pointe om, at VVM-processen for anlæggelsen af
Lynetteholm bør inkludere anlæggelsen af Østlig Ringvej og metrobyggeriet.
Desuden henviser jeg til
denne artikel på dr.dk​,
hvor By og Havns udviklingsdirektør citeres
​
for følgende:
- Hvis det skulle vise sig, når vi når længere frem i projektet, at vi står i en situation, hvor vi
simpelthen ikke kan komme videre uden at lave noget arbejde, der støjer mere end
støjgrænserne, så er der nogle mekanismer, der træder i kraft, hvor de vil kunne få en eller
anden form for kompensation, siger han.
Det fremgår ikke i rapporten, hvordan By og Havn vil undgå dette scenarie ud over, at der vil
blive etableret en jordvold op til Margretheholm. Jeg ønsker derfor belyst, hvordan rapporten
kan omtale ubetydelig eller moderat støjpåvirkning af naboerne, når der samtidigt i pressen
omtales mulighed for, at det kan komme på tale at kompensere naboerne for støj. Jeg vil
også gerne vide, at hvad er sandsynligheden for, at situationen opstår med og uden
foranstaltninger?
Den udarbejdede baggrundsrapport om støj og VVM-rapporten er endvidere mangelfuld og
til dels misvisende i forhold til de støjgener borgerne udsættes for. Eksempelvis er de viste
tabeller med støjgrænser anført i enheden L(den), mens støjkort er angivet i enheden L(Aeq)
dB(A), hvorved værdierne ikke umiddelbart kan sammenlignes. I den sammenhæng er der
et særligt problem ved støjkortene i dagtimerne, hvor der vil foregå spunsning fra 4. kvt.
2021 og 2-3 år frem. De viste støjkort viser døgngennemsnittet, dvs. at selvom al støj
foregår om dagen, opgøres den samlede støj fordelt ud på et helt døgn, hvilket får
støjbelastningen til at fremstå væsentligt lavere, end den faktisk vil blive oplevet i
dagtimerne. De viste støjkort afspejler dermed ikke den støj, som borgerne rent faktisk
udsættes for i dagtimerne, hvilket skjuler et væsentligt velfærds- og sundhedstab ved
projektet uden afværgeforanstaltninger.
Det fremgår endvidere, at der ikke er indarbejdet impulstillæg i støjberegninger, hvilket er
uacceptabelt. Netop spunsning er om noget en impulsstøj, som naturligvis skal indregnes i
støjberegningerne. I VVM'en anføres (side 338), at det ikke er medtaget på grund af den
store afstand mellem støjkilder og modtager. Denne argumentation er jeg ikke enig i, da vi
her taler om støj hen over vand og afstanden er ned til 1 km til fx Margretheholms beboere.
Der bør derfor udarbejdes nye støjkort, som dels er sammenlignelige med de formelle
støjgrænser og dels opgøres, så den faktiske støj i hhv. dagtimer og nattetimer præsenteres
hver for sig, så det er muligt for borgerne at se, hvilken støj de reelt kan forvente at blive
udsat for. Herunder også støjkort, der viser det maksimale lydtrykniveau LpA,max. Sådanne
nye støjkort bør fremlægges i god tid inden en anlægslov besluttes og anlægsloven skal
være baseret på sådanne støjkort. Der bør i VVM-rapporten indgå et kapitel om mulige
afværgeforanstaltninger, der teoretisk og praktisk kan tages i anvendelse i de indledende
anlægsaktiviteter på havet og som vil kunne sikre, at støjniveauet betyder, at ingen
støjgrænser overskrides.
Deponering af jord
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0154.png
Et af By og Havns centrale argumenter for Lynetteholm af jorddeponi, idet jorddepoterne i
Nordhavn er ved at blive fyldt op. Rapportens afsnit 5.1.3 omhandler, hvad der skal ske med
jorden, såfremt Lynetteholm ikke anlægges. Heri fremgår det:
“Overskudsjord skal anvises til andre miljøgodkendte anlæg De største anlæg til modtagelse
af jord på Sjælland har i en årrække været KMC Nordhavn og opfyldningen i Køge. Begge
områder er tæt på at være opfyldt. Desuden opstår der løbende projekter i mindre skala som
f.eks. støjvolds- og landskabsprojektet Hyldager Bakker i Albertslund. Etablering af
støjvoldsprojekterne forløber typisk inden for et til få år. Der er ikke kendskab til andre
miljøgodkendte projekter på Sjælland, som vil kunne modtage jorden fra
Københavnsområdet. Lynetteholm etableres med overskudsjord og giver dermed
Københavns Kommune sikkerhed for at bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn kan
komme af med såvel ren som forurenet overskudsjord til nyttiggørelse tæt på
oprindelsesstedet og i en meget lang periode. Hvis Lynetteholm ikke etableres, kan det evt.
påvirke kommunes mulighed for at gennemføre bygge og anlægsprojekter.”
By og Havn har ikke belyst muligheden for, at jorden anvendes til andre byggeprojekter uden
for Sjælland, bl.a. de
​
i december 2019 vedtagne vindmølle-øer i Nordsøen og Østersøen​.
En anden mulighed er at bruge jorden til
​
udvidelsen af Avedøre Holme​
, men dette fremgår
heller ikke i rapporten, selvom dette projekt også et igangsat arbejde mellem regeringen og
Hvidovre kommune. Derudover planlægger Københavns Kommune at lave nye diger
omkring Amager med deponeret jord. I Københavns Kommunes eksisterende
stormflodsplan fremgår det endvidere, at det er vigtigere at stormflodssikre København mod
syd frem for mod nord, hvilket taler for, at affaldsjord prioriteres hertil frem for til Lynetteholm.
By og Havns argument om, at man vil få et problem med deponering af jord, såfremt
Lynetteholmen ikke vedtages, hænger således ikke sammen. Man får snarere et problem
med at have jord nok.
I de senere år er ca. 70 % af overskudsjord kommet fra Københavns og Frederiksberg
Kommuner. Det kan dog ikke forudsættes i VVM-redegørelsen, at der kan forventes en
tilsvarende mængde overskudsjord 30 år frem. eftersom byggeaktiviteten ikke kan forventes
at være på samme høje niveau så mange år frem, da ledige arealer til bebyggelse nu er
mere begrænsede end tidligere. Der bør derfor udarbejdes en langt grundigere afklaring og
specifikation af, hvorfra den nødvendige mængde overskudsjord kan komme, herunder en
analyse af, hvilke andre større anlægsarbejder på Sjælland, der vil have behov for at aftage
overskudsjord, hvornår og i hvilke mængder. Da der også kan forventes et behov for jord
ved anlæggelsen af Holmene ved Avedøre Holme, må det antages, at en væsentlig andel af
den jord, der skal tilføres Lynetteholmen, skal tilføres fra Sjælland eller længere væk. Denne
jord bør ikke fragtes med lastbil gennem København, men bør planlægges tilført fra søsiden.
Der bør tilføjes et krav om, at overskudsjord uden for Københavns og Frederiksberg
Kommuner ikke må transporteres med lastbil gennem København, men alene må tilføres
Lynetteholm via havet.
Kommunal anvisning af affaldsjord
I VVM-rapporten forudsættes, at proceduren med kommunal anvisning af affaldsjord er
gældende, hvilket f.eks. ses på side 118-119. Imidlertid ændres disse vilkår markant fra
2021, eftersom kommunens anvisningspligt og -ret fjernes, og at affaldsjord liberaliseres.
Det betyder, at bygherrer selv kan vælge, hvem de vil afsætte jorden til. Det medfører i
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
praksis konkurrence mellem aftagere på tværs af landet, hvilket igen giver faldende
indtægter på at modtage jord. By og Havn kan derfor næppe forvente de samme
jordmængder til aktuelle priser/indtægter. Dette aspekt bør belyses nærmere inden
behandlingen af en anlægslov, som forudsætter, at anlæggelsen af Lynetteholmen er
selvfinansierende via indtægterne fra jordmodtagelsen.
Manglende inddragelse af nabokommuner- og regioner
I det hele taget lider projektet under et manglende udsyn ud over kommunegrænsen, hvor
der ene og alene er taget hensyn til By og Havns interesser. Projektet forudsætter, at
Københavns befolkning vokser med et vist antal over de næste mange år. Der tages ikke
højde for, at infrastrukturen i omegnskommunerne forbedres, hvormed det bliver langt
hurtigere at komme ind og ud af København. Det er slet ikke sikkert, at Københavns
Kommune fortsætter med at have den befolkningsvækst. Derudover har der heller ikke være
en debat om, hvorvidt Københavns Kommune skal have plads til alle de mennesker, som
ønsker at bo i København. Hvorfor udnytter vi ikke, at der allerede nu er en lynhurtig
togforbindelse, som tager folk fra København til Køge på under 30 minutter. Det er
selvfølgelig ikke By og Havns skyld, men da staten skal medfinansiere en vis procentdel af
projekt, så vil projektet få økonomiske konsekvenser for resten af Danmark, men
inddragelsen af resten af Danmark er ikke sket. Dette bør ske, inden der tages stilling til, om
projektet skal fortsætte.
Dette indikerer for mig, at By og Havn alene er interesseret i at få dette projekt presset
igennem i en COVID-19-tid, hvor beslutningstagere og offentligheden er travlt optaget med
krisehåndtering frem for udvikling af landets hovedstad. Taget i betragtning af projekts
størrelse, økonomisk omfang og varighed, så bør alt arbejde med anlægsloven om
Lynetteholm afvente, at de yderligere oplysninger er tilvejebragt, og VVM-processen er gået
om.
Med venlig hilsen
Morten Roe Andersen
Luftmarinegade 14
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver i min egenskab af at være borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten
at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet
’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til
Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad
angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
En udemokratisk beslutningsproces med manglende borgerinddragelse
Som borger i Københavns Kommune har jeg oplevet beslutningsprocessen som særdeles
udemokratisk og mangelfuld ift. borgerinddragelse. Jeg blev opmærksom på projektet
Lynetteholm ved et rent tilfælde. Information om Lynetteholm fra Kommunens side har i
løbet af beslutningsprocessen været meget tilbageholdende. Mit indtryk er, at mange
københavnere enten ikke har hørt om Lynetteholm, eller ikke har taget stilling til projektet
endnu. Lynetteholm er et megaprojekt med en anlægsfase på 50 år. Lynetteholm vil
påvirke hele byen og omdefinere hovedstaden for altid. Med et så indgribende projekt,
mener jeg, at gennemsigtighed, oplysning og borgerinddragelse skulle have været
prioriteret langt højere af kommunen, end hvad tilfældet er.
Jeg deltog i informationsmøder om Lynetteholm med talspersoner fra By & Havn. Her var
ingen dialog. Man kunne stille spørgsmål over chat, men der var ingen mulighed for at
stille opfølgende spørgsmål. Jeg stillede 7 spørgsmål, ordstyreren fra Amager Øst
Lokaludvalg stillede spørgsmålene til repræsentanten fra By & Havn, men repræsentanten
svarede på noget andet end det, jeg spurgte om. Jeg gik således fra informationsmødet
uden at have fået svar på mine spørgsmål.
Jeg mener, at høringsperioden bør forlænges grundet Covid-19. Nedlukningen betyder, at
borgernes muligheder for at forsamles og diskutere er stærkt nedsat. Mange borgere er
pressede på tid og overskud pga. hjemmearbejde og hjemmeskoling af deres børn.
Høringsperioden for projektet bør forlænges pga. nedlukningen.
Forsamlingsloftet på 5 personer har besværliggjort effektiv koordination af høringssvar,
hvilket i høj grad skader den demokratiske legitimitet, hvad Lynetteholm angår. Med så
massivt et byggeprojekt bør vi have åben debat om, hvilken by og hvilket havnemiljø,
borgerne i København ønsker.
Lynetteholm er et megaprojekt. Pga. projektets udstrækning mener jeg, at beslutningen
bør udsættes til efter kommunalvalget i november, så alle borgere har mulighed for at
påvirke beslutningen. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan borgerne i
Københavns Kommune forholder sig til Lynetteholm som projekt. Det er muligt, at den
borgerrepræsentation der bliver valgt til november vil være imod Lynetteholm. Men når
anlægsloven først er vedtaget, kan borgerrepræsentationen intet stille op imod den. Med
den hastige beslutningsproces er der risiko for, at beslutningen tages af den nuværende
borgerrepræsentation, uden at der er bred tilslutning blandt borgerne. Det kan medføre
stor utilfredshed og nedsat livskvalitet for de københavnske borgere, hvis de i 50 år skal
være udsat for anlæggelsen af et megaprojekt, som der generelt ikke er tilslutning til.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0157.png
Beslutningsprocessen bag et megaprojekt som Lynetteholm bør ikke foregå henover
hovedet på borgerne, men gennem langt mere inddragende dialoger med borgerne
–
på
et oplyst grundlag. Borgerne bør få mere tid til at opnå viden om projektet, diskutere det
med hinanden og tage stilling til, hvad de synes. Alle borgerere i Københavns Kommune
bør have mulighed for at påvirke beslutningen om Lynetteholm. Derfor bør beslutningen
udsættes til efter kommunalvalget i november.
Brug af
”slicing”
i høringsperioden
Formålet med Lynetteholm er ikke kun at etablere et jordlager. Som det fremgår i såvel
principaftalen 2018 og Miljøkonsekvensrapporten, skal arealet bruges til byudvikling,
herunder finansieringskilde til ny infrastruktur. Derfor er det i strid med
EU’s
VVM-
direktiv at fremlægge en Miljøkonsekvensrapport for kun en del af denne samlede
projektpakke. Det var en integreret del af principaftalen, okt. 2018, at udvikle VVM for alle
dele:
”Parallelt
med VVM-undersøgelsen af anlæg af Lynetteholm er parterne enige om at
gennemføre følgende undersøgelser med henblik på efterfølgende stillingtagen:
”Vejforbindelse…Metrobetjening”, s. 4.
Lynetteholm er således et integreret element i en samlet pakke med Østlig Ringvej og Ny
Metrolinje, som beskrevet i principaftalen. Når der alene fremlægges en
Miljøkonsekvensrapport for første fase, er det en omgåelse af EU's VVM-direktiv som jf.
artikel 2, stk. 1, der anfører, at
hvor flere projekter samlet kan have væsentlig indvirkning
på miljøet, bør deres miljøpåvirkning vurderes som en helhed.
Dette er klart tilfældet, når
der i tilknytning til Lynetteholm, og som aftalt i principaftalen, anlægges en Østlig Ringvej
–
fx som en sænketunnel ned gennem Øresund ud fra kysten, hvilket har været fremhævet
som den mest sandsynlige løsning
–
og etableres en ny Metroforbindelse. Alene
anlæggelsen af Østlig Ringvej og sænketunnellen må i anlægsfasen antages at have
væsentlig negativ indvirkning på vandgennemstrømning, vandkvalitet og forholdene for
sejlads, idet der etableres dæmninger omkring byggeriet. Faseopdelingen fremgår også
direkte af miljøkonsekvensrapporten, jf. fx rapportens afsnit 3.1.5. og 5.4.7.
Som der videre står i VVM-direktivet, er det
”nødvendigt at vurdere projekter samlet, især
hvor de hænger sammen og følger efter hinanden, eller hvis deres miljøeffekter
overlapper hinanden
[…] Desuden, for at undgå misbrug af EU-regler
ved at opdele projekter, som
sammenlagt sandsynligvis vil have væsentlig indvirkning på miljøet, er det nødvendigt
at tage højde for den kumulative effekt af sådanne projekter, hvis der er en objektiv og
kronologisk sammenhæng mellem dem."
Der kan fx henvises til afgørelser herom i Miljø-
og Fødevareklagenævnet samt følgende beretning fra EU-Kommissionen, der indeholder et
afsnit om ”salami-metoden” (salami-slicing):
https://ec.europa.eu/environment/archives/eia/pdf/report_da.pdf
Derfor bør VVM-processen og anlægsloven for Lynetteholm udskydes, og der bør
gennemføres en samlet VVM, som inddrager de øvrige delprojekter i principaftalen. I
udskydelsen bør Lynetteholm vurderes som et samlet projekt.
Borgerinddragelse ift. naturområder
Der bør laves status over de sidste næsten 30 års byudvikling i Ørestad og Nordhavn. De
mange udsagn om at inddrage borgerne må føre til, at der sker ændringer af
planlægningsprincipperne. De mange protester mod affredning af naturområder, tæt
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
byggeri med få grønne områder og lokalplaner, der igen og igen bliver ændret efter samråd
med developere, samt byggeriet af dyre boliger, mange uden bopælspligt, må tages
alvorligt. Behovet for boliger og arbejdspladser må ses i sammenhæng med udviklingen i
hele hovedstadsområdet og planlægning af boligbyggeriet bør følge Fingerplanen. En
yderligere centralisering i København er uheldig for ønsket om at binde by og land
sammen. Efter min opfattelse bærer VVM-rapporten præg af, at den er baseret på det
projekt, der oprindeligt er skitseret i aftaler mellem Staten og Københavns kommune. Der
er ikke i vurderingerne af miljøkonsekvenser taget hensyn til, at konsekvenserne af
klimaforandringerne og kravet om mere natur og biodiversitet er kommet betydeligt mere i
centrum for fremtidige store anlægsprojekter. Dette bør også afspejle sig i den fremtidige
byplanlægning- og byudvikling
Problemer vedrørende det samlede projekt
Lynetteholm er et samlet projekt, der også indeholder en havnetunnel, udbygning af
metronet og anlæg af en bydel på størrelse med Hillerød. Ideen om en havnetunnel har før
været drøftet politisk i Københavns Borgerrepræsentation. Forslaget om en havnetunnel
burde aldrig være kommet frem igen. Den 10.2.2000 behandlede Borgerrepræsentationen
i København et lignende forslag om en havnetunnel. Her fremsatte overborgmester Jens
Kramer Mikkelsen (S) følgende beslutningsforslag ”Idet det konstateres, at en havnetunnel
skaber flere problemer end det løser, stoppes arbejdet med havnetunnelprojektet”.
Hvis
anlægget bliver gennemført, vil det få stor skadelig effekt for havbunden i det meste af
havneområdet. Og det vil ifølge trafikforskere ikke hjælpe den i forvejen alt for intensive
trafik gennem København; men kun lette trafikken fra Nordsjælland til Kastrup Lufthavn.
Dette kan man få uddybet ved at læse høringssvar fra Rådet for bæredygtig trafik og
NOAH-trafik.
Lastbilkørsel med jord
Den jord, der skal køres til opfyldningsområdet, skal køres på lastbiler, 350 ture per dag i
30 år. Og derefter et ukendt antal ture med byggemateriale i yderligere 20 år eller mere. De
nye veje på Prøvestenen og Refshaleøen skal løse problemet med tung transport, men man
ignorerer at disse transporter også skal igennem det beboede Amager, broafsnittene og det
københavnske vejnet. Disse ekstra transporter beskrives som uden betydning, da der her i
forvejen er for meget trafik og trængsel. Men kørslen bliver koncentreret på få veje, fordi al
jorden skal ét sted hen
–
Lynetteholm - i stedet for at blive anvendt til diger mange steder,
som det bliver foreslået i Stormflodsplanen for København. I København Kommunes
høringssvar til miljøvurdering af Lynetteholm fremgår, at Københavns Kommune er
bekymret og vil anmode staten om, at der gennemføres tiltag, der giver Københavns
Kommune de fornødne redskaber til at kunne regulere eller understøtte en jordtransport.
Der er behov for afværgeforanstaltninger for at forbedre trygheden.
Tilgængelighed af ”overskudsjord”
I de senere år er ca. 70 % af overskudsjorden til Nordhavn kommet fra Københavns og
Frederiksberg Kommune. Imidlertid kan der ikke, som forudsat i VVM-redegørelsen,
forventes en tilsvarende mængde overskudsjord 30 år frem, da byggeaktiviteten ikke kan
forventes at være på samme høje niveau så mange år frem i tiden. Der er fx væsentlig færre
ledige arealer til bebyggelse og næppe samme høje anlægsniveau vedr. metro i de
kommende årtier. I VVM-rapporten forudsættes desuden, at proceduren med kommunal
anvisning af affaldsjord er gældende - på trods af - at kommunerne fremover fratages
anvisningsretten for affaldsjord (affaldsaftale i Folketinget juni 2020). Hermed kommer
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
jorden i fri konkurrence, hvor bygherrer kan vælge at afsætte affaldsjord overalt i landet.
Der bør derfor udarbejdes en langt grundigere afklaring og specifikation af, hvorfra den
nødvendige mængde overskudsjord kan og skal komme, herunder en analyse af, hvilke
andre større anlægsarbejder på Sjælland, der vil have behov for at aftage overskudsjord,
hvornår og i hvilke mængder. Det kan antages, at en væsentlig andel af den jord, der skal
tilføres Lynetteholm skal tilføres fra Sjælland eller længere væk, såfremt der ønskes en
tilførsel på 2,6 mil. tons årligt.
Jordtilgængelighed i Regionen ønskes beskrevet indtil 2050.
Lastbiler på Amagers veje
Bygherren vil undgå kørsel ad Forlandet til Refshaleøen for at undgå støjbelastning af
beboerne på især Margretheholm ved at etablere en forbindelse via Prøvestenen. Men
lastbilerne passerer stadig mange eksisterende og især kommende boliger på strækningen
fra Christmas Møllers Plads og ud til Prøvestenen. Endvidere er der en ny folkeskole under
etablering på Holmbladsgade og denne vil skulle benytte boldbanerne på Kløvermarken.
Dvs. mange børn skal dagligt passere Vermlandsgade, hvor der kan forventes op til 70
lastbiler mere i timen oveni de allerede mange lastbiler, der kører her.
Det ses ikke, at der er foretaget en vurdering af at tilpasse/ombygge og benytte
Kløvermarksvej-Kraftværksvej og så herfra ad den tænkte nye vej.
Flere lastbilruter bør beskrives bedre i VVM, inden der vedtages en anlægslov.
Cyklisters vilkår i anlægsfasen
Der mangler generelt en samlet vurdering af konsekvenser for byens mange cyklister.
Cyklister oplever på mange strækninger ikke lysregulerede krydsninger, og cyklisterne
udsættes for mere dieselos på nogle strækninger. Alligevel er de trafikale forhold for
cyklisterne stort set fraværende i baggrundsrapporten
–
pånær krydset mellem
Vermlandsgade og Uplandsgade.
En mere samlet analyse ville være hensigtsmæssig, med undersøgelse af cyklisternes
forhold i den samlede anlægsfase for at indkredse, hvor der med fordel kan foretages
ændringer, herunder behov for eventuelle nye lyskryds. Dette skal også ses i tilknytning til
den kraftige boligudbygning på Nordøstamager. Jordtransporterne bør planlægges og
gennemføres på vilkår, som ikke forlænger cyklisternes kørselstid, eller sikkerhed,
herunder udsættelse for diesel-nanopartikler.
Cyklisters vilkår i anlægsfasen frem til 2050 bør beskrives mere tydeligt i VVM.
Støj i anlægsfasen
Københavns Kommune har dårlige erfaringer med støjproblemer fra Metrobyggeriet, som
gav anledning til beboerprotester og delløsninger undervejs i projektfasen. Det medførte
stort ubehag for borgere og gjorde projektet dyrere.
Dette bør forebygges i det kommende projekt. Da anlæggelsen af Lynetteholm især i
startfasen er knyttet til meget høje støjværdier igennem flere år, ønskes en langt mere
omfattende vurdering af støjområdet, krav hertil og afværgeforanstaltninger.
Den udarbejdede baggrundsrapport om støj og VVM-rapporten er mangelfuld og til dels
misvisende i forhold til de støjgener borgerne udsættes for. Fx er de viste tabeller med
støjgrænser anført i enheden L(den), mens støjkort er angivet i enheden L(Aeq) dB(A),
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
hvorved værdierne ikke umiddelbart kan sammenlignes.
Et særligt problem er støjkortene i dagtimerne, hvor der vil foregå spunsning fra 4. kvt.
2021 og 2-3 år frem. De viste støjkort viser døgngennemsnittet, dvs. at selvom al støj
foregår om dagen, opgøres den samlede støj fordelt ud på et helt døgn, hvilket får
støjbelastningen til at fremstå væsentligt lavere end den faktisk vil blive oplevet i
dagtimerne. De viste støjkort afspejler dermed ikke den støj, som borgerne rent faktisk
udsættes for i dagtimerne, hvilket skjuler et væsentligt velfærds- og sundhedstab ved
projektet uden afværgeforanstaltninger.
Det fremgår, at der ikke er indarbejdet impulstillæg i støjberegninger, netop spunsning er
en impulsstøj, som naturligvis skal indregnes i støjberegningerne. I VVM'en anføres (side
338), at det ikke er medtaget på grund af den store afstand mellem støjkilder og modtager.
Denne argumentation er jeg ikke enig i, da der er tale om støj hen over vand og afstanden
er ned til 1 km til fx Margretheholms beboere.
Det fremgår, at der ønskes en dispensation for støjgrænser for rekreative områder fra 40
dB til 50 dB, hvilket svarer til 4 gange højere støj. Dette bør ikke accepteres, og en
beskrivelse, af hvilke konsekvenser det evt. vil have for borgerne, bør indarbejdes.
Det ville derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde nye støjkort, som dels er
sammenlignelige med de formelle støjgrænser, og som dels opgøres, så den faktiske støj i
hhv. dagtimer og nattetimer præsenteres hver for sig, så det er muligt for borgerne at se,
hvilken støj de reelt kan forvente at blive udsat for. Herunder også støjkort, der viser det
maksimale lydtrykniveau LpA,max. Sådanne nye støjkort bør fremlægges i god tid inden
en anlægslov besluttes og anlægsloven skal være baseret på sådanne støjkort. Der bør i
VVM'en indgå et kapitel om mulige afværgeforanstaltninger, der teoretisk og praktisk kan
tages i anvendelse i de indledende anlægsaktiviteter på havet og som vil kunne sikre, at
støjniveauet betyder, at ingen støjgrænser overskrides.
Bedre beregninger og beskrivelser af støj bør udarbejdes samt mulige
afværgeforanstaltninger beskrives i VVM.
Stormflodsplaner og anvendelse af overskudsjord
I den 634 side lange VVM er der ikke set på alternative muligheder for
anvendelse/deponering af overskudsjord
–
udover 6 (seks) linjer herom. Det er
utilstrækkeligt. Således har kommunen udarbejdet en stormflodsplan i 2017, der peger på
behovet for nye diger på Amager. Det fremgår heri, at ”Den
samlede sikring mod
stormflod fra nord er ikke så presserende
som sikring mod stormfloder fra syd.”
samt at
”En konkretiseringsfase for stormflodssikring skal inddrage hensyn til samordning med
deponi.”
Endvidere fremgår det,
at ”Det
anbefales, at København sikres mod stormflod
med en ydre
sikring.”
samt at
”En
ydre løsning kan beskytte havnen og de ydre kyster
med dæmninger, diger og porte på tværs af havnen ved Trekroner i det nordlige indløb
til København og lige syd for motorvejsbroen ved Kalveboderne. Ligeledes vil lignende
løsninger skulle etableres ved Nordhavn, Svanemøllen samt Amagers østkyst.”
Som det fremgår, forudsætter stormflodsplanen, at der anvendes deponijord til dæmninger
og diger mange steder. Derfor er det ikke gennemtænkt, at al jord de næste 30 år skal
øremærkes til Lynetteholm, som i sig selv kun er en del af en stormflodsbeskyttelse, når
den suppleres med et portanlæg og kun yder sikring fra nord.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vurderingen af stormflod fra syd er tillige forudsat i en igangværende høring af
”Risikostyringsplan
2021 for Køge Bugt”,
som skal danne baggrund for kommunens
egen
vedtagelse af en sammenhængende plan for videre foranstaltninger inden årets udgang.
Disse vurderinger indgår ikke VVM-materialet. En anlægslov bør først vedtages, når der er
foretaget en nærmere vurdering af andre, set i stormflodsperspektiv, højere prioriterede
anvendelser af overskudsjord.
VVM bør revideres, så en hensyntagen til den fulde stormflodssikring af
hovedstadsområdet indarbejdes i jordregnskab mm.
Påvirkning af havbunden i og omkring Lynetteholm og i Øresund
Hvis man som foreslået i VVM-rapporten vælger at flytte overløbsledningen fra
Kongedybet til Middelgrunden, vil det gå voldsomt ud over de havskove og dyr, der holder
til derude. Middelgrunden er et stort område med 3-5 m dybde med sund og frodig
havskov med et rigt dyreliv. Det er slut, hvis de to ledninger føres derud. I VVM-
redegørelsen s. 275 fig. 12-21 ses, at badevandskvaliteten derude forventes at blive ringe i
hele det centrale område.
Der er samlet set tale om meget store ændringer i havbunden i Øresund på et tidspunkt,
hvor der i Folketinget bliver forberedt et lovforslag om en Havplan og hvor flere partier har
udtalt ønske om at frede Øresund - at gøre Øresund til Naturpark. Beskyttelse af Øresund
sker i samarbejde med Sverige i Øresundssamarbejdet. I forbindelse med
Lynetteholmprojektet har Länsstyrelsen Skåne d. 7.11.2019 udtalt:
”Det
er ikke trovärdigt
for Öresundsvattensamarbejdet att acceptere at utfylnaderne fortsätter i Öresund.”
Det er vigtigt, at Folketinget først behandler den Havplan, der er under forberedelse. I
den forbindelse opfordres Folketinget til i samarbejde med Sverige, at fortsætte arbejdet
med at frede Øresund og gøre den til en nationalpark. I 2016 vedtog 11 grønne
organisationer på begge sider af Sundet en principbeslutning om beskyttelse af Øresund.
Besejlingsforhold for fritidsfartøjer
Anlæggelsen af Lynetteholm vil betyde store forringelser for den rekreative sejlads for
københavnerne. I dag nyder mange sejlere og kajakroere godt af at have en så tilgængelig
og sikker adgang til åbent hav. Lukningen af Lynetteløbet forringer markant forbindelsen
mellem især det østlige Amager, som udgør grundlag for mange forskellige sejladsformer,
der benytter Lynetteløbet til at besøge havnen og omvendt. Lynetteholm vil have betydning
for alle både og kajakker mm., som skal fra havnen og ud i Øresund. I praksis bliver det
meget vanskeligt for de mindre sejladsformer, fx kajakker og småbåde, fordi vejen bliver
alt for lang, når de skal ind og ud via Kronløbet, dels skal de langt ud i Øresund, hvor der er
mere blæst, bølger og strøm for at komme rundt om Lynetteholm. Strømmen mellem
Lynetteholm og Middelgrunden vil øges op mod 50 %, og derfor kan farvandet i perioder
blive vanskeligt passabelt for mindre fartøjer. De småbåde, som begiver sig ud i Kronløbet
vil desuden udgøre et problem og en påsejlingsrisiko for de store fartøjer.
Søfartsstyrelsen bør høres, hvad angår konsekvenser for skibsfarten af, at mere
fritidssejlads vil søge ud i Hollænderdybet.
Den stærkt forlængede vej ind til havnen for sejlskibe og motorbåde vil virke begrænsende
på fritidssejlads. Konsekvensen er en væsentlig forringelse af mulighederne for de mange
tusinde borgere, der bruger vandet til alle mulige former for rekreativ sejlads, og
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
havnelivet vil blive markant reduceret, når forbindelsen mellem havn og sund således
kappes.
Lynetteløbet ønskes derfor bevaret, og dette bør beskrives som en mulighed i VVM.
Øresund og Østersøen - konsekvenser ved formindsket
vandgennemstrømning
Det er bemærkelsesværdigt, at VVM-undersøgelsen når frem til, at problemet med
mindskning af vandgennemstrømningen i Øresund, som Lynetteholm vil medføre, vil blive
’løst’ af den stigende vandstand, som forventes
pga. klimaforandringerne. Hverken denne
problematik, eller den samlede klimabelastning fra de sammenhængende projekter, er
blevet tilstrækkeligt undersøgt. Ved byggeriet af Øresundsbroen blev der sat et mål om
0,25 % som maksimal reduktion, og efter kompenserende arbejder opnåedes en reduktion
på 0,24 %, som blev accepteret som et maksimum. Med den forventede reduktion ved
blokering af Kongedybet vil der ske en summeret reduktion på i alt 0,49 %. Det kan være
kritisk i forhold til en række havbiologiske parametre, herunder bl.a. torskebestandens
følsomhed for ilttilførsel og salinitet.
Den mindskede vandgennemstrømning bør undersøges nærmere og konsekvenser
fremlægges.
Reduktion i ålegræsset
Anlæggelsen af Lynetteholm vil direkte og indirekte udlede mange tusinde tons CO2 og
mindske tangskove, der optager CO2. Ålegræs optager CO2 tilsvarende en skov med
tilsvarende areal, så det er et stort negativt indgreb der foretages. Der er ikke redegjort for
de kumulative effekter på ålegræsset fra de opfølgende projekter som Østlig Ringvej og en
ny Metro under Kronløbet. I Forundersøgelse af Østlig Ringvej
–
Sammenfattende
Rapport 604, Vejdirektoratet 2020: står der ”Forekomster
af ålegræs i Kronløbet, som
måtte være blevet påvirket i anlægsfasen, vil genindfinde sig i driftsfasen. Det kan dog
vare 15-20 år, før ålegræssets udstrækning svarer til i dag”
og ”
Gravearbejdet vil også
komme til at hvirvle sand op, som vil skygge for sollys, så ålegræssets vækstbetingelser
forringes”.
Der mangler
derfor en samlet kvalitativ vurdering af påvirkningen af ålegræsset
omkring Trekroner, samt i den fane af forplumring, der forventes helt op til Taarbæk.
Bedre beregninger af risici for ålegræssets vækstvilkår og alternative
etableringsmetoder bør fremlægges.
CO2-udledning i anlægsfasen
CO2-udledningen for det samlede anlægsprojekt opgøres til 350.000 tons, hvilket svarer til
reduktionsmålet for 25.000 danskeres årlige CO2-udledning eller til knap 700 danskeres
udledning i 30 år. Set i lyset af verdens akutte behov for hastig nedbringelse af CO2 er det
afgørende for stillingtagen til Lynetteholm-projektet, at det kan godtgøres i VVM-
undersøgelserne for hhv. Østlig ringvej m. Havnetunnel og Metroudvidelse, at CO2-
udledningerne for det samlede projekt ikke forhindrer realiseringen af kommunens egen
klimaplan eller målsætningerne i Danmarks klimalov.
Klimaaftryk fra hele det samlede projekt ønskes grundigt analyseret ift. Danmarks
klimamål.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Badevandskvalitet og kumulative effekter
Der bør være særlig opmærksomhed på at minimere opslæmning og spredning af det
forurenede bundslam i Kongedybet, der i anlægsfasen vil opleve strømforhold under stadig
forandring. Der er ikke redegjort for de kumulative effekter på badevandskvaliteten i
Svanemøllebugten af de samtidigt vedtagne anlægsprojekter i Nordhavnen
(Nordhavnstunnelen og uddybningen til 12�½ m omkring den fremtidige containerhavn på
Ydre Nordhavn). De to projekter vil sammen med anlægget af Lynetteholm bidrage til
spredning af en synlig sedimentfane op til nord for Taarbæk og mod syd ned til syd for
Dragør. Desuden vil der være en øget drift og akkumulation af tang i inderhavnen og
Svanemøllebugten. Det kan give anledning til øgede lugtgener og dermed øgede
driftsudgifter til oprensning. Dette bør beskrives nærmere.
Badevandskvalitet og kumulative effekter bør beskrives i en samlet VVM.
Klapning og sandsugning
Det er i strid med EU’s VVM-direktiv,
at alle aktiviteter tilknyttet anlæggelsen af
Lynetteholm ikke indgår i en samlet VVM-rapport. Opdelingen i flere uafhængige VVM-
rapporter, som sendes i høring hver for sig, står i vejen for det samlede blik for
påvirkningen af havmiljøet.
Udover klapningen gælder dette også opgravningen af store mængder sand ved Kriegers
Flak i Østersøen til erstatning for det bundslam, som fjernes og dumpes i Køge Bugt.
Opgravningen af sand ved Kriegers Flak bør ydes særlig opmærksomhed, idet anlæggelsen
af Femern-forbindelse forudsætter gravning efter sand sammesteds og i samme periode.
Beregning for klapning og sandsugning bedes beskrevet samlet for hele Lynetteholm-
projektet inklusiv ny Metro og Østre strandvej og med hensyntagen til Femern
forbindelsen.
Kulturarv og fortidsminder
Kongedybet har historisk betydning. Det var her Slaget på Reden fandt sted i 1801. I
området findes vragdele og evt. rester af bopladser fra stenalderen. Den undersøgelse skal i
gang først. Det er et historisk vigtigt område.
Skabelsen af en kunstig ø midt ude i Kongedybet er et betydeligt indgreb i Københavns
geografi og i muligheden for at genfortælle og fornemme byens lange historie som havn og
maritim kultur. Store begivenheder som slaget på Reden har fundet sted over Kongedybet
og oplevelsen af København som havneby gennem århundrede vil uundgåeligt blive
forringet ved øens etablering.
Der bør ses opmærksomt på, om den omfattende chance for at støde på og sikre
kulturhistoriske levn reelt er tildelt den fornødne tid i forhold til anlægsarbejdets
fremdrift.
Kulturarvsforhold bør beskrives herunder tiltag for at finde og sikre kulturhistoriske
levn.
Venlig hilsen,
Marie Vindal Larsen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Brigadegården 6, 4. th.
Kontakt:
[email protected]
30 32 01 82
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0165.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Grete Ellemose Hansen ([email protected])
Bemærkninger til forslag til anlægslov for Lynetteholm.
14-02-2021 19:18
I paragraf om anlæggelse af transportvej foreslår jeg at “oplukkelig bro” ved Margretheholms havn erstattes af
“akvædukt”.
Jeg vil også foreslå at bemærkninger til lovforslaget indledes med en beskrivelse af at det materiale der ligger
til grund for lovforslaget er anfægtet af de omkring 800 høringssvar der er indkommet til VVM rapporten og
at disse svar endnu ikke er gennemgået og færdigbehandlet. Det bør som minimum nævnes at det kan betyde
ændringer i grundlaget.
Baggrunden for dette er, at jeg mener at det bør stå helt klart for folketingsmedlemmerne at det er et usikkert
grundlag at lave en så omfattende lovgivning på.
Endvidere henviser jeg til høringssvar indsendt til VVM redegørelsen. Da jeg går ud fra at der følges god
forvaltningsskik må mit svar jo være journaliseret og let at finde. Hvis ikke, sender jeg det gerne igen.
Jeg vil bede om at få kvittering for at I har modtaget denne mail. Et autosvar er helt ok.
Med venlig hilsen
Grete Ellemose Hansen
Margretheholmsvej 72, 4. th.,
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med
hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’
og ’Metro til Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i
kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2.
Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3.
Lynetteholm og associerede projekter er inkonsistente med kommunens
retorik og løfter om København som ’grøn by’
4.
Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
kommunen.
5.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er
upålidelig.
6.
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7.
Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet
luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må
forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page 1 of 2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet
Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man
bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der
bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ’grøn
by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge -
ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår
spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende
vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne
aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej,
og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den
langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i
Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger
der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned
efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet
hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt
borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld
demokratisk proces.
Venlig hilsen,
Jon Clausen
Stenvsgade 12, st
2200, KBH N
Kontakt:
[email protected]
2627 6227
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page 2 of 2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0168.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Kirsten V Andersen ([email protected])
Anlægslov om Lynetteholmen - høringssvar
14-02-2021 19:58
Til Trafikministeriet.
Dette er mit svar til høringen vedr. Lynetteholmen.
Jeg håber, at I vil tage dette i betragtning under behandlingen af anlægsloven i Folketinget.
Ideen om at bygge Lynetteholmen synes umiddelbart at være en god ide, men når vi tænker os om alle
sammen, så ved vi godt, at det er en håbløs løsning på de problemer og udfordringer, som man ønsker
at løse: jorddepot, klimasikring og Københavns indbyggerantal.
Jorden kan med fordel deponeres som små bjerge i nærheden af, hvor det graves op. Det bliver
oplevelsessteder for de lokale i området.
Klimasikringen kan man diskutere, og det kan måske bygges på en måde, der vi virke for
Inderhavnen, men hvad med det øvrige København, Amager og Sjælland? En bedre løsning kan helt
sikker findes.
Københavns indbyggere kan med fordel bo i omegnskommunerne nu, da letbanen er ved at blive
bygget i omegnskommunerne, og der er planlagt nye bebyggelser der. Den offentlige transport kan
udbygges, så det muliggør let adgang til og fra København.
Med håbet om, at Lynetteholmen droppes i sin nuværende form,
Kirsten V Andersen
Christianshavn Voldgade 9E
1424 København K
.....
Kirsten V Andersen
Email:
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0169.png
Journal nr. TS6040102-00024
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af det
såkaldte
”Lynetteholm”.
Dette er mine indsigelser vedr. VVM rapporten. Jeg, som er borger bosat i
Københavns Kommune, ønsker med denne indsigelse, at opnå en revurdering eller
annullering af det planlagte
byggeprojekt kaldet ”Lynetteholm”,
samt de tilstødende
infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til ”Lynetteholm”’. Mine klager er
funderet i hensyntagen til borgerne i kommunen, både hvad angår vores livskvalitet
og brugen af vores skattekroner. Især med henblik på, at det er et projekt, der ikke
påvisligt er det bedste for vores by, hvad angår den fuldt ud nødvendige kystsikring.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten
for alle københavnere.
2.
”Lynetteholm”
vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for Kommunens
borgere.
3.
”Lynetteholm”
og associerede projekter er inkonsistente med
Kommunens
løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i
Kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af
”Lynetteholm”
er
upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk
effektive og mindre forurenende.
7. 7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler, hver time, alle ugens dage gennem allerede svært
overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads, vil kun øge de allerede
eksisterende problemer i disse områder
1
. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt
hvert år grundet luftforurening
2
, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne.
Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og folke- etc. pensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en
forøgelse i antallet af almene boliger, der koster over 10.000,- pr. måned.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
Kommunes øvrige løfter og erklæringer, hvad angår byens ambitioner om sikring af
1
2
Lynetteholm Trafikale forhold s. 22
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/20227564-27018546-36.pdf
Page
1
of
2
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0170.png
biodiversitet, reduktioner af drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen
og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både
projektet
”Lynetteholm”
og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende
løsninger kan forhindre den irreversible skade på Øresunds marine liv som konsekvens af
”Lynetteholm”.
Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den Co2
der udledes, når man konstruerer så stort et projekt. Ingen mængde græsplæner på
”Lynetteholm”
kan erstatte de blå arealer, der uopretteligt, destrueres. Endvidere finder jeg
det meget svagt belyst, hvorledes projektets udførelse, & bygning på ukendte mængder
forurenet jord, IKKE vil give ufatteligt mange overordentligt negative bivirkninger i vores
vandmiljø. Det være sig i havnen, vores kyst, samt hele effekten i Øresund. Projektet i denne
form er uforeneligt med Kommunens
retorik vedrørende en ’grøn by’.
& ikke mindst vil denne
indelukning af havnen ændre så ufatteligt, meget på vores by ved vandet, at det er til stor
gene visuelt, & rekreativt. Parametre, der netop i denne Corona-tid står ekstra klart for
borgerne.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler vil medvirke til, at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge
antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358
3
. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
rapport, til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter igen
påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver, der foretager
en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns
havneområde. Flere år med støjbelastning døgnet rundt. Det er især påfaldende, at
miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db
4
.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af
”Lynetteholm”,
Øster
Ringvej, og Metroen til
”Lynetteholm”
er følgende: Reduktion af trafikbelastningen i
København; en rettidig & langsigtet klimasikring af København; og en reduktion i
boligusikkerheden for borgerne i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og
langt mere effektive løsninger, der kan implementeres. Dette finder jeg ikke er undersøgt
tilstrækkeligt.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med min. 3 måneder, til en dato
efter den igangværende lockdown er fuldt, løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør
effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grad skader den demokratiske proces. Det
kan ikke forventes, at alle borgere har den forventede digitale adgang eller evner. Da
Kommunen ikke selv har formået, at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra
Kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Med venlig hilsen,
Christel Emke Nielsen
Uplandsgade 26, 5.tv
2300 Kbh. S
[email protected]
3
4
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
Page
2
of
2
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0171.png
Ganløse den 14 februar 2021
Klaus Schlichter
Refshalevej 200
dk1432 København K
Denne skrivelse er fremsendt til mærket j.nr. 2020-2513:
[email protected]
og
[email protected]
Undertegnede fremsætter hermed indsigelser/bemærkninger til det fremsatte anlægsforslag til
Lov om Lynetteholmen, som medfører følgende foranstaltninger:
Forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm.
Anlæg af Lynetteholm
§ 1.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til, at
1. anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn,
2. etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab,
3. anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og forurenet jord på Refshaleøen med
tilhørende arbejdskaj,
4. anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, jf. nr. 3, der
går via Kraftværkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning
med tilhørende oplukkelig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden
af Refshaleøen mod øst,
5. benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende
arbejdskaj,
6. foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden,
7. foretage klapning af materiale i Køge Bugt og
8. foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af
anlægsprojektet.
I anlægslovens Kapitel 3 anføres følgende:
Fravigelse af anden lovgivning
§ 5.
Udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 26 i
lov om beskyttelse af havmiljøet, § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., §§ 27-28 og 33 i lov
om miljøbeskyttelse, § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &
Havn I/S, § 8 i lov om forurenet jord, §§ 20 b og 21 i lov om råstoffer og § 65, stk. 2, i lov om
naturbeskyttelse samt § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og kapitel 8 og 8 a i
museumslov finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages af Udviklingsselskabet By
& Havn I/S efter denne lov.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Jeg har følgende andre kommentarer til de i loven anførte forslag.
1.
Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns havn.
Det pågældende område tilhører almenvældet, altså befolkningen i Danmark og der er
allerede afholdt flere omkostninger og vidtrækkende dispositioner og følgevirkninger
gældende for dette areal, som først ved en endelige vedtagelse af anlægsloven tilhører
Københavns havn. Dette er ulovligt, da den til anlægslovens endelige vedtagelse værende
ejendomsret for dette havområde ikke respekteres.
2.
Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab.
Det er ulovligt at Københavns kommune allerede nu har afsat op til 400 millioner kroner til
dette kystlandskab, som betinger at anlægsloven måtte være vedtaget. Yderligere er de her
store mængder af grus og stenmaterialer ikke nærmere undersøgt for deres miljøbelastning
for havbund og udvinding på landjorden, såvel i Danmark og andre lande i henhold til
ESPOO-konventionen.
3.
Anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen,
Adgangsveje med klapbro foran Margretheholms havn er ikke at opfatte som
tilfredsstillende afværgeforanstaltninger, idet havnen i væsentlighed bliver lukket i
dagtimerne, således at havnen ikke kan forventes at kunne opretholde sin status som en
aktiv sejlklub for både børn og ældre.
De i havnen værende erhvervsvirksomheder er ikke blevet taget med ind under disse
afværgeforanstaltninger og deres efterfølgende lukning må forventes, at blive en
kendsgerning ved opbygningen af jorddepotet, ikke mindst i opbygningsfasen.
Der er tre virksomheder bare i lystbådehavnen beskæftiger i alt ca. 25 personer.
I den forbindelse skal også nævnes at hele Refshaleøen med mere end 2000 arbejdspladser
vil blive berørt af den lange anlægsperiode og vil givet blive påvirket i kun negativ retning.
Jeg fremfører at anlægsloven er ulovlig,
både med hensyn til sin unødige hastebehandling,
samtidig med at Folketingets restriktioner, forbyder enhver forsamling over 5 personer fysisk at
samles og deraf manglende mulighed for dialog og nødvendig information til befolkningen.
VVM-direktivets regler er tilsidesat i beslutningsprocessen.
Jeg henviser i øvrigt til mine den 30 november 2020 indsendt høringssvar om mine indsigelser til
den her omhandlende MKR-rapport for jorddepotet Lynetteholmen.
Jeg fremfører overtrædelse af Habitatdirektivet
Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter med senere ændringer) forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og
arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.
•
Torsken er en truet dyreart i Østersøen og derfor er der netop indført totalt fiskeforbud.
Opfyldningen i Kongedybet betyder at et stort yngleområde for torsken fjernes, idet at
torskens æg netop klækkes i dybden 10-15 meter som forefindes i Kongedybet.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0173.png
Kongedybet forsyner Østersøen med det iltholdige saltvand som ved bestemte vindretninger
strømmer ind over bunden og videre over Drogden-tærsklen og ind i Østersøen.
Beskyttede dyr og naturtyper
Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr. Af dem findes ca.
60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark.
Habitatområder
Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande til at udpege særlige bevaringsområder, de såkaldte
habitatområder.
•
Grundet opfyldningen af Kongedybet bliver vandgennemstrømningen ændret radikalt og
som betyder at denne totalt set vil blive reduceret, men også lokalt vil påvirke nærtliggende
havområder med en langt større strømstyrke. Det nærtliggende Natura 2000 område øst
for Hollænderdybet ved Saltholm vil blive påvirket af denne kraftige strøm og flytning af
lettere sedimenter vil derfor blive påvirket og revet med sydover under bestemte vind- og
strømforhold.
Jeg fremfører overtrædelse af vandrammedirektivet.
EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande
(flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.
Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000.
Vandrammedirektivet har til formål:
•
at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og,
hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder,
der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,
•
at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige
vandressourcer, ´
•
at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke
foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af
prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede
farlige stoffer,
•
at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening
heraf,
•
at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.
Direktivet skal bl.a. bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler, herunder om
beskyttelse af havmiljøet.
Ud over allerede indsendte høringssvar angående ulovlig anvendelse af salami-metoden og også
de i materialet manglende dokumentationer for ikke korrekt udførte eller behandlede emner,
skal jeg gøre opmærksom på følgende:
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det i MKR-rapporten vedhæftede tillæg omhandlende hydraulik er forkert med hensyn til de
beregnede vandgennemstrømninger og de helt manglende afværgeforanstaltninger.
Den påståede ændring af klimaforandringer, som påstås at kunne kompensere for den normalt
kompenserende afgravning i havbunden er ikke dokumenteret overhovedet.
Endvidere er udvidelsen af Nordhavnen i 2012 ikke medregnet i disse udregninger med dens her
forårsagede reduktion af vandgennemstrømningen i Øresund, idet jeg antager at firmaet Rambøll
har formodet, at reduktionen og de deraf medførte afværgeforanstaltninger er gennemført inden
opstarten af deres udregninger for Lynetteholmen.
Dette er ikke som forventeligt sket og derfor hviler de i MKR-rapporten på et forkert grundlag og
skal derfor undersøges på ny.
Det forudsættes i rapporten at der er udført kompenserende afværgeforanstaltninger for
Nordhavnsudvidelsen og derfor er disse påvirkninger ikke indregnet i de konsekvenser som
Lynetteholmen måtte medføre yderligere for vandgennemstrømningen i Øresund.
Der er også fundet alvorlige fejlfortolkninger i de af ingeniørfirmaet Rambølls arbejder med
rapporter fra DHI, men grundet Corona-pandemien har vi ikke kunne nå at fremlægge den fulde
dokumentation for disse fejl, men har dem klar, når dette høringssvar læses af Transportministeriet
og fremsendes gerne om de ønskes gennemgået.
Endelig har vi endnu ikke læst rapporter og indsigelser fra de svenske myndigheder, herunder
Skåne Len, da disse først bliver indsendt den 19 februar 2021 og derfor ikke kan læses før efter
tidsfristen for denne høring om anlægsloven er overskredet.
Det er også blevet os bekendt, at de svenske borgere og specielt de svenske sejlere ikke er gjort
bekendt med opfyldningen og blokeringen af Kongedybet i henhold til Århuskonventionens
bestemmelser om igangsætning af større anlægsprojekter, som måtte berører befolkningen i
grænsenære områder. Samtlige sejlere langs hele Øresundsområdet bliver berørt af påvirkninger
af dette voldsomt store jorddepot. Det være sig ved en populær besejling af Københavns havn og
de omkringliggende større sejlklubben, såsom Margretheholms havn, samt de ændrede fysiske
besejlingsforhold de kommende forstærkede strømforhold der vil ske i de berørte sejlrender.
I skrivende stund er vi ikke bekendt med om der er indgivet høringssvar i forbindelse med MKR-
rapporten, men vi ved med sikkerhed, at mange svenske brugere af Øresund ikke er blevet
inddraget i konsekvenserne af denne deponering af jord i Kongedybet.
Jeg forbeholder derfor min ret til senere at genoptage den manglende overholdelse af
Århuskonventionen, som tilsiger at projekter som etableres og som påvirker befolkningens
brugsret over landegrænser, skal høres før disse større projekter skal etableres/undersøges.
Til slut vil jeg for god orden skyld præcisere, at jeg enten selv eller sammen med andre
organisationer vil fremsætte vores krav over for de danske domstole eller i EU-regi
om ikke denne anlægslov annulleres eller i det mindste udsættes til efter det forestående
kommunalvalg.
Med venlig hilsen
Klaus Schlichter
mobile 2711 4183.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0175.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Simon Bak Sørensen ([email protected])
Høringssvar angående anlægsloven for Lynetteholmen.
14-02-2021 20:16
København den 14.2 2021.
Har en motorsejler med 2 master liggende i kmks havn på kraftværksvej 20. Forslaget om en dæmning tværs
over vores indsejling og en bro på 4,5 m midt på den opførte dæmningen, medføre at jeg ikke har fri adgang
til Øresund og er helt lukket inde.
På bagrund at den forligende plan opfordre jeg beslutningstagerne, finde en anden løsning, så vi i kmk er
sikret fri og uhindret adgang til Øresund .
Med venlig hilsen
Simon Bak Sørensen
Københavns motorbådsklub. stiftet 1923.
Kraftværksvej 20
2300 S.
Tlf 61126311
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0176.png
Høringssvar
København har en ambition om, at være en kulturel by med storslået kunst i verdensklasse, og dette skal
Lynetteholm selvfølgelig være med til at understøtte. København har desuden en ambition om at være en
verdenskendt metropol, men mangler et internationalt kendt vartegn. Hvis du spørger den almene
Europæer, Afrikaner eller Inder kender de ikke den lille havfrue statuen. København savner en oprejsning.
Vores plan vil gøre København kendt i hele verden, samt fremvise de danske værdier om frisind, inklusion
og modernitet.
Nedenfor er en tegning af Lynetteholm. Vores forslag er i alt sin enkelthed at forme Lynetteholm samt en
del af Refshaleøen som en fallos. Et 4 KM lang universel kendt symbol der kan ses fra rummet. Et vartegn
der ville rejse sig fra København og presse byen til tops i internationale ranking. Et vartegn der for evig tid
vil vise verden det danske frisind og humor. Et gigantist monument for fremtidige generationer. En hyldest
til livets skabelse. En rejsning af Dannebrog.
Side
1
of
4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0177.png
Side
2
of
4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Regnbueholm
Lynetteholm er et navn uden fremdrift. Hvem kan huske navnet Lynetteholm? Det er et navn uden
internationale ambition. Vi foreslår at kalde området Regnbueholm. Et navn der viser frisind, og har
international bevågenhed. Regnbueholm vi stå frit ud fra København, og vil være det første kunstværk der
kan ses fra rummet.
Regnbueholm vil være blandt verdens ti meste kendte bygningsværker.
Folk i hele verden vil kende København. En hver du spørger på gaden i et tilfældigt land, vil nævne
Regnbueholm når du spørger dem om, hvad de kender til Danmark. De fleste uden for Europa vil
nævne Regnbueholm i top-3 når du spørger dem om hvilke bygningsværker de kender til Europa.
Kun overgået af Eiffeltårnet og muligvis Big Ben. Værker fra en anden tid med meget markante
fallossymboler.
Regnbueholm vil skabe øget turisme. Vi forventer mange flere mio. besøgende om året i
København. Penge der kan bruges til kultur, velfærd eller skattelettelser alt efter sindelag.
Regnbueholm vil vise verden, at Danmark er et kunstnerisk jernland. Et land hvor kunst tages
seriøst i det offentlige rum og hvor storslået kultur trives.
Regnbueholm er en langsigtet kulturinvestering.
Tekniske detaljer
Hele området inden for den sorte streg skal fyldes med jord.
Der skal plantet sibirisk langgran eller en tilsvarende bevoksning, der giver fylde og ligner
hårvækst fra himlen.
Regnbueholm skal dækkes af sandkorn der skifter farve i forskelligt sollys, således vartegnet ikke er
en specifik farve, men kan være ”hudfarvet”, brunt, gul etc. afhængigt at lysforholdene.
Vi forslå, at der bygges en lille havn for enden af Regnbueholm, hvor de Københavnske
havnebusser kan have en linje der lægger til.
Arkitekturen skal understøtte hovedets form og linjer.
Et bolværk mod stormflod og fremtidens klimaudfordringer.
Side
3
of
4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0179.png
Regnbueholm 2.0
Vi forslår, at der bygges en stribe af flydende havvindmøller ud fra enden af Regnbueholm og over til den
svenske havgrænse. Havvindmøllerne vil forsyne Regnbueholm og København med grøn energi. Hver
flydende havvindmølle skal have en meget kraftig ledpære på toppen, der kan lyse i alverdens farver.
Dermed kan Danmark pisse på Svensken når vi vinder i Fodbold. Vi kan pisse på Svensken når de generelt er
for latterlige på den anden side af Øresund, eller når vi bare har lyst for sjov.
Med Venlig Hilsen,
Niels Andreasen
Side
4
of
4
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0180.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Henrik Nielsen ([email protected])
høringssvar vedr. forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm
14-02-2021 20:20
14-02-2021
Til Transport- og Boligministeriet
Høringssvar vedr. forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm
Henrik Nielsen, dr. med., speciallæge i samfundsmedicin
[email protected]
Indsigelse mod lovforslaget angående projektets belastninger af klima og miljø samt den manglende
mulighed for demokratisk indsigt i loven og dens følger.
Alle detaljer i miljørapporterne til trods indeholder projekterne ikke en vurdering og beregning af de
overordnede klimabelastninger ved etablering af Lynetteholm. Projektet er helt ude af trit med Danmarks
klimaforandringer og regeringens målsætning om en 70 % reduktion af CO2, tilmed ved ødelæggelse af
værdifuldt havmiljø. Det er ude af trit med planer om at frede Øresund. Landindvinding hører fortiden til,
havvandsstigninger til fremtiden, hvis CO2 udledninger fortsætter i samme tempo.
Hvordan kan man placere en ø med store byggerier, arbejdspladser og veje, hvortil der kun er adgang gennem
Storkøbenhavn, køre tusindvis af lastbiler gennem byen, grave forurenet jord op i Øresund og sejle det i pramme til
Køge Bugt og dumpe det der. Det udgør en alvorlig klimabelastning.
Lovforslaget er fremsat inden man kender det fulde omfang af miljøbelastningerne og de evt. indsigelser,
der måtte komme gennem de offentlige høringer, der ikke er afsluttet. Det er udemokratisk. Ligesom der
lægges op til en opdeling i en række særskilte høringer og lovforslag, selvom hele projektet i sit udkast og
ide er meget omfattende. Bedre bliver det ikke af, at det alene er bygherren, der har rekvireret de udførte
miljøvurderinger.
Det er kendt fra Metroen og andre byggerier i København, at jorden mange steder er forurenet. Det kan
ikke være rigtigt at dele af den jord skal bruges til Lynetteholm. Øresund skal ikke være losseplads. Nu viser
den seneste miljørapport, at der også i Øresund, hvor øen skal ligge, er betydelige forureninger med
tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer. Hvad foreslår man: at grave og hvirvle det op, noget skal på
land, andet fragtes med pramme og dumpes i Køge Bugt. Ifølge miljørapporten nær et Natura 2000 område
ved Falsterbo i Sverige, et af Europas mest betydelige fuglereservater. Der foreligger ikke udtalelser fra de
svenske miljømyndigheder.
Der er i første omgang alene tale om en ”havne” anlægslov. Det er ikke angivet hvor mange milliarder det koster.
Hvordan forestiller politikerne sig at senere generationer skal tage stilling til motorveje, byer og arbejdspladser på
øen? Når man i fremtiden indser, at projektet er meningsløst: hvad skal man så gøre med havnen og øen? Grave den
op igen? Planerne om Lynetteholm bør ses i sammenhæng og præsenteres i sin helhed.
Et så stort projekt burde være offentligt belyst og der burde være velbeskrevne sammenfatninger som
politikere og borgere kan tage stilling til for og imod. Udsendelse af tusinder sider med usorterede
detailfakta løser ikke dette problem, men har karakter af at skjule væsentlige oplysninger for
offentligheden.
Hvad er miljøministeriets og andre sagkyndiges vurdering af rapporterne?
Med anlægsloven tilsidesættes og fraviges de almindelige danske bestemmelser angående
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæssige forhold og det overlades til selskabet By & Havn
som bygherre at sørge for det. Ovenikøbet er bestyrelsesmøder og beslutninger i bestyrelsen for By & Havn
lukket for offentligheden. Der er ingen ankemuligheder, og offentligheden kan alene søge rettens vej, hvis
forholdene ikke er i orden.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det kan ikke være rigtigt i et så stort offentligt projekt alene at overlade myndighedshåndhævelsen på
væsentlige centrale områder til en Bygherre, der ikke selv kan kontrolleres og som ikke besidder den
nødvendige sagkundskab. Et gældsat firma, hvis indtægter årtier frem kan betvivles.
Sammenfattende er det præsenterede baggrundsmateriale for loven mangelfuldt, der indgår ikke seriøse
klimavurderinger og oversigter angående, hvorledes miljøet i Øresund og København belastes. Lovens
fremkomst og opsplitning er udemokratisk og bærer præg af hastværk.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0182.png
Høringssvar til Anlægslov for Lynetteholm
JHH
Lyngby 202102012
Høringssvar til Anlægslov for Lynetteholm
Transport- og Boligministeriet
Att: [email protected] og [email protected].
Denne henvendelse fokuserer på det store projekt, Lynetteholmen. VVM høringen er netop afsluttet og
næste trin er en behandling i Folketinget. Denne henvendelse er en forlængelse af høringssvar. Som jeg har
fået det oplyst, er der indkommet ca. 850 høringssvar. Jeg har selv bidraget og haft mulighed for at se nogle
stykker. Hovedindtrykket er seriøse, gennemarbejde kommentarer. Et kæmpe arbejde udført på kort tid
–
over Jul og Nytår - i en tid hvor fysiske møder ikke er velset. Høringssvarerne er gennemgående meget
kritiske over for projekt Lynetteholm. Men det er ikke kun gold kritik, det vrimler med forbedrings og
ændringsforslag. Men frem for alt udtrykker høringssvarene undren og bekymring over mangel på
alternative løsninger og vægtning af disse i forhold til bygherres ønskescenarie. Disse svar er reference
/bilag for den henvendelse, men
–naturligvis-
ikke medsendt.
By og Havn samt Københavns kommune hævder at løse følgende problemer med Lynetteholmen
Klimasikring af København
Nye, billige boliger
Afhjælpning af trængselsproblemer
Depot for affalds jord
Dertil kommer naturligvis påstanden om bæredygtighed, grønne og rekreative områder.
Samt, måske den vigtigste påstand om at projektet er selvfinansierende.
En simpel analyse af projektet viser, at kun en af ovenstående påstande er sandsynlig. Depot for
affaldsjord. Det er kun dette scenarie, der beskrives i VVM redegørelsen. Det er en ret omfattende og
voldsom konstruktion til et affaldsdepot. Det er ude af proportion.
Klimasikring kan realiseres billigere og bedre. LH er ikke en klimasikring.
Der er ingen grund til at tro boligerne på den attraktive position bliver billige.
Trængselsproblemer. Hvor er helhedsvurderingen og analysen?
Depot for affaldsjord.
Overskudsjord er ikke affald, det er en ressource.
Bæredygtig.
Tilføre Kongedybet 80 Mill ton jord med lastbil gennem Københavns gader
over 30 år og så bygge en by på det? På 12 meters dybde.
Blokade af et dybt farvand, som er vigtigt for saltbalancen og afstrømningen
fra Østersøen. Dertil ændrede strømforhold i Øresund.
Området er allerede grønt
–blåt-
og rekreativt. Der er intens sejlsportsaktivitet og lystfiskeri.
Det er ikke muligt for lægmand at overskue økonomien. Men fagbladet Ingeniøren hævder, at LH projektet
langtfra er selvfinansierende.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0183.png
Høringssvar til Anlægslov for Lynetteholm
Det har været mere end almindeligt svært at få en konstruktiv dialog med By & Havn i denne sag. Projekt
Lynetteholmen skal etableres, koste hvad det vil. Der er et mærkbart element af hastværk. Samt ensidig
fokus på bygherres behov og ønsker. Der er naturligvis økonomiske motiver til dette. Det er derfor mit håb
at behandlingen i Folketinget kan tilføre projektforslaget den helhedsvurdering der skal til. Dertil en grundig
analyse af brugbare alternativer.
Sammenfatning
Behovet for løbende udvikling af Hovedstadsregionen er naturlig og nødvendig.
Det er vigtigt at få en reel vurdering og prioritering af de
–
af bygherre- erklærede behov og den
skitserede løsning.
Disse behov og tilhørende løsninger bør naturligt indgå i en samlet vurdering, som mindst omfatter hele
Region Hovedstaden. Det fremgår tydeligt af VVM høringssvar, at Projekt Lynetteholm har omfattende
påvirkning af det omgivende samfund. Påvirkninger, som påvirker negativ og irreversibelt. Påvirkninger,
som uden for en hver tvivl påvirker klima og miljø negativt. Påvirkninger som geografisk og tidsmæssigt
rækker meget langt.
Undertegnede anser det som Folketingets opgave at tilgodese den samlede udvikling i regionen. Der
efterspørges, i det offentlige rum og i VVM høringssvarene, en analyse af reelle alternativer. Samt
konsekvensberegninger af de italesatte formål med Lynetteholmen.
Det er undertegnedes opfattelse, at de erklærede formål kan opnås hurtigere, billigere, bæredygtigt med
alternative løsninger ved at inddrage hele Region Hovedstaden og gentænke projektet. Disse løsninger
bør afsøges.
Det er vigtigt med tid til omtanke.
Det er et projekt til samlet set måske 100 Mia kr. med en byggeperiode på 30-50 år.
Det er således mit håb at Folketinget vil udvise
’Rettidig Omhu’
og iværksætte en grundig analyse af
behov, muligheder, løsninger og konsekvenser. Jeg ser ingen grund til hastværk. Projekt Lynetteholm
løser ingen akutte problemer, som ikke kan løses med simple, alternative midler. De næste 30 år er LH
blot et affaldsdepot.
Om mig selv:
Jan Harries Hansen, Civilingeniør
Hjortekærsvej 125 A
2800 Lyngby
Email:
[email protected]
Aktiv sejler og dykker.
Medlem af Sejlklubben Lynetten og Dykkerklubben.
--oOo--
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0184.png
Til
[email protected]
og
[email protected].
vedr. forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
Høringssvar fra Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm (DOGM) vedr.
forslag til lov om anlæg af Lynetteholm.
Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm (DOGM) er fællesforening for
alle beboere på Margretheholm, der er et af Christianshavns nyere boligområder.
Området tæller pt. omkring 2000 beboere, fortrinsvis børnefamilier og unge
mennesker i rækkehuse, ejerlejligheder, lejeboliger og kollegium. Margretheholm
vokser fortsat, idet der endnu er to ubebyggede byggegrunde på arealet, som
Københavns Kommune forventes at udvikle inden længe. DOGM repræsenterer
dermed beboerne i den største boligforening i umiddelbar nærhed af Lynetteholm-
projektet.
Generelt vil vi gerne understrege, at den demokratiske proces omkring etableringen af
så stort et areal, som vil forandre Københavns kortet for altid, er vigtig for os. Det er
vigtigt, at vi som berørte borgere reelt bliver lyttet til og inddraget i de radikale
beslutninger, som vil have påvirkning på vores daglige liv og boligsituation. På den
baggrund er vi meget kritiske overfor den proces der er kørt fra myndighedernes side.
De beslutninger anlægsloven rummer, burde træffes på baggrund af høringssvarene
på den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport, da det vil bestemme hvad der skal ske
for de kommende flere årtier. Det er kolossalt vigtigt, at de beslutninger er truffet på
absolut mest kvalificerede grundlag. Det grundlag er pt. ikke til stede, mener vi.
Forudsætningen, som det også konstateres i rapporten, for at Lynetteholm kan
fungere, er at den tænkes sammen med en kommende Østlig ringvej og en metro
forbindelse. Lynetteholm kan altså ikke eksistere ej heller tænkes uden disse to
infrastrukturelle projekter. Disse to ubekendte elementer, vil både i etableringsfasen
og driftsfasen have konsekvenser for miljøet, som endnu ikke er belyst. Det betyder,
at den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm i sagens kerne er
mangelfuld og utilstrækkelig for at kunne træffe de rette beslutninger. Der er altså en
række ubekendte vedr. de ovennævnte infrastrukturelle forhold, som bør være belyst
nu, og som ikke er det. I den offentliggjorte rapport er vi i særlig grad optaget af det,
som der i rapporten benævnes som ”samfundsmæssige forhold”, herunder trafikale
forhold, befolkning og menneskers sundhed og kulturarv samt støj og vibrationer. Vi
har derfor opdelt vores høringssvar i følgende afsnit:
• Trafikale forhold
• Arbejdsareal/Byggeplads
• Luft og vandkvalitet
• Støjforurening
Trafikale forhold
I anlægsperioden
Vi konstaterer, at miljøkonsekvensrapporten desværre ikke forholder sig særligt
nuanceret til de trafikale forhold på Forlandet og Refshalevej i anlægsperioden.
Rapporten karakteriserer den øgede trafik på i anlægsfasen ”generelt ubetydelig”.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Denne vurdering anser vi for at være direkte usand for så vidt angår Forlandet og
Refshalevej.
En af rapportens store svagheder er, at den hverken forholder sig til trafiksikkerheden
i det specifikt berørte område eller trygheden i trafikken for de mange børn og
børnefamilie, som bor ved og dagligt færdes på netop de omtalte veje. Det er
voldsomt utilstrækkeligt belyst, alene at nøjes med at referere til det generelle
københavnske vejnet, og derpå drage konklusionen ”ubetydelig”, da netop dette
område ikke er sammenligneligt med noget gennemsnitligt københavnsk vejnet.
Området omkring Margretheholm (Forlandet/Refshalevej) er karakteriseret ved en del
fortidsminder og fredningslinjer, som vanskeliggør gode trafikale forhold og gør vejen
uegnet til tung trafik. De ca. 2000 beboere på Margretheholmen hvoraf ca. 500 er
børn, skal hver dag krydse Forlandet/Refshalevej flere gange. Trafikken på denne
strækning er i forvejen steget voldsomt de sidste 5 år, grundet bl.a. de nyankomne
offentlige tilbud og attraktioner på Refshaleøen, og udgør dagligt en meget farlig
skole- og hverdagsvej for mange gående og cyklende mennesker.
Af VVM-redegørelsen fremgår det, at der i anlægsperioden forventes ca. 200
personbilture (100 hver vej) for medarbejdere dagligt og at transporterne af materialer
forventes at ske ad eksisterende veje. Det vurderes desuden, at der i gennemsnit er
tale om af størrelsesorden 66 lastbiler (33 hver vej) dagligt over flere år. Denne øgede
trafik vil primært vil finde sted i arbejdstiden mellem kl. 7 og 17. Det er under al kritik,
at disse miljømæssige påvirkninger af trafikken og trafiksikkerheden, samt mulige
løsninger på de trafikale udfordringer på Refshalevej/Forlandet også i anlægsperioden
ikke er undersøgt nærmere i miljøkonsekvensrapporten.
Det er mildest talt en uholdbar situation der pt. er lagt op til, og problematikken er en
markant mangel i miljøkonsekvensrapporten. De busser og lastbiler der i dag benytter
sig af strækningen, krydser hyppigt de fuldt optrukne linjer både midt på vejbanen og
ind over cykelstismarkeringer pga. vejenes forløb, som er uegnet til tung trafik.
Derudover skal det bemærkes, at der flere steder helt mangler cykel og/eller
gangstier, hvilket dagligt giver livsfarlige situationer, når gående eller cyklende
skolebørn og andre presses ud mellem de tunge køretøjer på vejbanen.
Vi mener, at der påhviler projektet et kolossalt ansvar for at forebygge livsfarlige
situationer for borgerne i det berørte naboområde. Det er ikke en option at vente på at
der først sker et uheld. Lastbiltrafik og trafikuheld i den sammenhæng fylder desværre
allermest i statistikken. Så det er indlysende, at ekstra 66 lastbiler per dag over flere
år, bør betragtes som en væsentlig miljøpåvirkning og ikke mindst sikkerhedsmæssig
udfordring, som rapport bør belyse og beskrive/illustrerer løsningsforslag for.
VVM-redegørelsen kunne med fordel have kigget nærmere på løsninger af
trafiksituationen fx for flere hundrede skolebørn fra Margretheholmen, der primært
kører afsted mellem kl. 7.30- 9.00 på hverdage, samt returnerer mellem kl. 14 og 17.
Altså netop i det tidsrum, som den øgede trafik vil finde sted. Undersøgelsen burde
have fokuseret på, hvorledes alle beboerne og besøgende på Margretheholm trygt og
sikkert kan krydse Forlandet/Refshalevej, samt sikre en ufarlig skolevej, allerede forud
for den periode, hvor anlægsarbejdet går i gang. Det er ganske simpelt uansvarligt at
påbegynde anlægsarbejdet, inden der er fundet og etableret tilfredsstillende og sikrer
løsninger på denne alvorlige trafikudfordring.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0186.png
DOGM er bekendt med, at Københavns Kommune, uafhængigt af Lynetteholm
projektet, har igangsat en forundersøgelse af bedre trafikforhold på Refshalevej. Det
tegner sig dog til at blive en længere proces før reelle forbedringer finder sted, da
områdets fredningslinjer og manglende trafikplanlægning komplicerer løsningen og at
den forudsætter at der politisk afsættes midler til at få implementeret eventuelle
ændringer på strækningen. Trafikale forbedringer for de bløde trafikanter bør afgjort
være på plads inden anlægsarbejder ifm. Lynetteholm, og herunder etablering af
modtageranlægget, påbegyndes.
Af de i rapporten anviste adgangsveje over de første flere år, hvor modtageranlægget
samt arbejdsarealet skal etableres, er Raffinaderivej også en af de absolut meget
kritiske for de bløde trafikanter. Vejens bredde er utilstrækkelig, trods det faktum, at
der mod Kløvermarken er masser af ubenyttet areal, hvorpå fortov og cykelsti kan
etableres, for at sikre tryghed og trafiksikkerhed for de bløde trafikanter. Den øgede
trafik af lastbiler (ifl. rapporten 66 dagligt), vil skabe endnu flere livsfarlige situationer,
som bør belyses grundigt i rapporten. Løsningsforslag bør på lige fod med andre
miljøpåvirkninger beskrives grundigt.
Trafiksituationen efter etablering af adgangsveje for jordtransport
Af VVM-redegørelsen fremgår det, at det er muligt at nogle af transporterne vil benytte
den nye adgangsvej, når den bliver etableret, men det kan ikke sikres. Det anser vi for
yderst problematisk. Vi er uforstående overfor, hvorfor VVM-redegørelsen ikke på det
kraftigste opfordrer til, at det sikres at ALLE transporter og også gerne øvrig trafik til
Refshaleøen, benytter den nye adgangsvej, så snart det er muligt. Det er et forhold,
som vi ser som en væsentlig mangel i undersøgelsen.
Ideelt set ville VVM redegørelsen indeholde en plan for, hvorledes trafikken på
Forlandet/Refshalevej kan reduceres markant ift. i dag efter etableringen af
adgangsveje for jordtransport til Refshaleøen. Derfor er det alarmerende at læse, at
VVM-redegørelsen regner med 1430 ekstra lastbiler på Refshalevej frem mod 2035
efter etableringen af ny adgangsvej.
Rapporten bør redegøre for løsningsforslag, som forholder sig til den miljøpåvirkning
og undersøgelsen skal kunne finde en løsning som forebyggende eller afhjælpende
tiltag.
Afværgetiltag: Som meget udsatte mod de dårlige trafikale forhold på Refshalevej, vil
vi insistere på, at man foretager følgende afværgetiltag:
• Forbedring af vejforholdene hurtigst muligt og forud for anlægsfasen,
dvs. bedre
cykel- og gangforhold igennem det kommunale projekt samt etablering af vejbump
mhp. at reducere fart.
• Anlæggelse af adgangsvej før påbegyndelse af anlægsfasen.
• Krav om benyttelse af adgangsvejen, så snart den er anlagt. Dette bør gælde så
tidligt som muligt (startende primo 2023) og fortsætte igennem hele driftsfasen, og bør
desuden inkludere trafik til ARC, Biofos, mv. med henblik på at forbedre de trafikale
forhold ad Forlandet, Kløvermarksvej og Raffinaderivej.
• Forpligtelse til at transportere så meget tungt materiel (sten, sand, spuns) som muligt
ad vandvejen.
Det undrer os meget, at man i Miljøkonsekvensrapporten kan konkludere at
anlægsfasens betydning
for trafikafvikling, trafiksikkerhed mm. er ”ingen/ubetydelig”
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0187.png
(Tabel 23-12, side 499), når der ikke er foretaget en vurdering af de konkrete forhold,
som påvirkes mest.
Arbejdsareal/byggeplads
Det fremgår af VVM redegørelsen, at der etableres et arbejdsarealet klods op af
Margretheholm. Her fremgår det, at den skal rumme skurby, arbejdshavn og oplag.
Der fremgår, at i byggepladsens sydvestlige hjørne, tættest på boligområdet
Margretheholm, må der ikke forgå støjende aktiviteter i aften- og natperioden. Det er
vigtigt for os beboere på Margretheholmen, at støjende aktiviteter generelt planlægges
så lagt væk for vores fællesarealer som muligt, idet mange mennesker dagligt bruger
de fredelige rekreative områder (fodboldbane, hundeluftning, badebro, græsplæne) og
de mange lejligheder i byggeriet ”udsigten” har vinduer ud mod dette areal.
Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt dette arbejdsareal kun benyttes i anlægsfasen, de
næste ca. 3 år, eller om det har en funktion i en længere periode. Umiddelbart går vi
ud fra, at byggepladsen afvikles når modtagerpladsen og jordvejen er etableret. Men
det fremgår ikke af rapporten. Det mener vi er en mangel, som for ca. 2000 beboere
som nabo er af væsentlig karakter, som bør belyses nærmere.
Det i rapporten markerede areal til arbejdshavn, mellem ARC skibakken/Vindmøllevej
og vandet/Lynettehavn, er i direkte fysisk naboskab med vores grund. Og arealet
langs vandet, hele vejen op til bølgebryderen ejes af DOGM og benyttes dagligt af
beboerne til maritime og rekreative formål. Det er derfor væsentligt for os, at
arbejdshavnen afgrænses således, at den direkte fysiske naboskab ikke er til gene og
ødelæggende for det unikke lokalmiljø, som der eksister og værnes om her.
Vi så meget gerne, at arbejdshavnens fysiske afgrænsningen mod vest/sydvest
defineres tydeligt tæt dialog med DOGM som nabo. Vi ønsker, at denne grænse
defineres som ikke tættere på Margretheholm bebyggelsen som svarende til en røde
lige linje trukket mellem bølgebryderen og bag-/øst-facaden af ARC/skibakken. Dog
gerne længere væk mod øst. (se markering på illustration 1)
Illustration 1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0188.png
Den sydvestlige del af By og Havns areal, i rapporten markeret som en del af en
større arbejdshavn, er i naboskab til DOGM’s grund og de ca. 2000 beboers daglige
rekreative grønne udeareal. Markeret med grønt, udspændt mellem den velbesøgte
turistattraktion ARC/skibakke mod syd og vandet/DOGM’s areal mod nord, ligger et
areal, som rummer et stort potentiale for at blive til en grøn oase.
En grøn oase, hvor beplantning kan danne skærm mod en arbejdshavn, som kommer
til kun at have negative konsekvenser for sine nærmeste naboer. Grænsen mod
arbejdshavnen, foreslået og markeret med rød streg i ovenstående luftfoto (illustration
1), vil kunne etableres som et grønt/beplantet bælte, som vil kunne beskytte beboerne
på Margretheholm mod støv/luftforurening, reducere støjgener, og bidrage med noget
grønt visuelt frem for det modsatte.
Arbejdshavnen vil både visuelt såvel som auditivt (støjgener) fratage stedet dens
herlighed og kvaliteter. udspændt mellem skibakken, vandet, Margretheholm boligerne
vil således skåne disse naboer for nogle af de negative effekter, som arbejdshavnen
vil have på lokalmiljøet. Et potentielt grønt rum, markeret med grønt på ovenstående
luftfoto (illustration 1), udspændt mellem skibakken, vandet og boligerne, vil således
kunne holde meget af den negative påvirkning ved etableringen af arbejdshavnen væk
fra skibakkens gæster, såvel som Margretheholms mange beboere, over de mange
kommende år.
Det beskrevne areal, som illustreret i nedenstående visualisering (illustration 2), vil
kunne løse flere udfordringer ved at blive et grønt areal som barriere mod
arbejdshavnen. Et grønt byrum med masser af bynatur, mulighed for skaterramper,
basketballbaner, parkour faciliteter
–
et grønt rum, som kan skabe ro og balance til en
langvarig byggeplads/arbejdshavn.
Illustration 2
Luft og vandkvalitet
På Margretheholmen har vi en meget benyttet både/badebro, som kan ses på
ovennævnte luftfoto langs vandet, som på sommerdage tiltrækker flere hundrede børn
og voksne.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
I vintersæsonen benyttes stedet af et voksende antal vinterbadere fra området, som
med fornøjelse supplerer den kolde badning med en tur ind i saunaen, som drives på
netop samme spot. Hele året rundt bliver der badet fra broen, hvilket kun er blevet
endnu mere udbredt, efter der sidste år blev opstillet en sauna ved siden af broen. Det
er på den baggrund meget vigtigt for os at pointere, såfremt at vandkvaliteten i
Margretheholm Havn påvirkes i perioder, er der vigtigt at beboerne på
Margretheholmen adviseres herom. Vi så dog gerne, at alle mulige foranstaltninger
ibrugtages således, at vandkvaliteten ikke påvirkes negativt. Og vi så gerne at
rapporten belyser dette og tiltag for hensynet til det i særlig grad med opmærksomhed
på ovennævnte information om den daglige brug af vandarealet her.
Støjforurening
Af redegørelsen fremgår det, at en række rekreative områder, kan blive udsat for en
støjpåvirkning over 40 dB(A), som er grænseværdien for rekreative områder i
dagperioden. Vi må desværre konstatere, at undersøgelsen ikke tager højde for de
meget benyttede rekreative områder, som er beliggende på Margretheholmen mellem
bebyggelserne som bl.a. omfatter legepladser, fodboldbaner, stor-trampoliner,
nyttehaver, badebro og græsplæner.
De rekreative områder befinder sig ifølge redegørelsen mellem linjerne for 40 og 45
dB(A) hvorfor det burde få særligt opmærksomhed ift. at finde holdbare løsninger på
det forventelige støjproblem. Det bør rapporten gøre rede for.
Konkluderende bemærkninger
Overordnet set bør man allerede nu påbegynde heldækkende forberedelser/
planlægning af infrastruktur til Refshaleøen og Lynetteholm, idet Refshalevej er
utilstrækkelig som eneste færdselsåre fra centrum til de nye byudviklingsområder som
samlet omfatter i størrelsesorden >100.000 beboere og arbejdspladser. Selv hvis
metro og Østlig Ringvej etableres, vil Refshalevej være helt utilstrækkelig, og det er
samtidig ikke ønskværdigt at lave markante udvidelser af Refshalevej, idet denne går
gennem fredede fortidsminder og allerede løber meget tæt op ad beboelsesområder.
Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm vil gerne bidrage med yderligere
input og sparring i forhold til de mange forbedringsmuligheder, vi ser, som VVM
redegørelsen ikke i tilstrækkelig eller tilfredsstillende grad har forslået eller fået
inkorporeret.
Som grundejerforening for omkring 2000 beboere med mange børnefamilie, ønsker vi
i særlig grad at blive involveret i at drøfte og adresserer de optimale
løsningsmuligheder for de miljømæssige påvirkninger som vedrører trafiksikkerhed i
anlægsperioden samt arbejdsområdets fysiske afgrænsning
mod DOGM’s rekreative
arealer og Margretheholm bebyggelserne.
Mvh. Bestyrelsen i Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0190.png
Høringssvar om planerne om etableringen af Lynetteholm
Generelt
Jeg er meget imod disse planer om Lynetteholmen, jord- og pengeforbrug, samt biltunneler, der
skaber mere trafik i København.
For det første er det en konstruktion, der er alene er undfanget af den daværende statsminister
for den borgerlige venstre-regering og overborgmesteren i København.
- Helt uden forudgående debat blandt de politiske partier i Folketinget og Borgerrepræsentationen
i København.
Selve planen er både dyr, miljøskadende og vil dræne energi og finanser fra indbyggerne i
Danmark og København i lang tid fremover.
Denne aktivitet og de økonomiske ressourcer vil kunne bruges meget bedre en masse andre
steder. - f.eks. indenfor den sociale sektor eller til miljøforbedringer.
Og tunneforbindelserne er både dyre og miljøskadende.
Der kan desuden etableres oversvømmelsessikring af København på en meget mere enkel og
effektiv måde. I en tynd, men effektiv stribe af spunsvægge, jord, sten og beton mod nord, men
med meget jord og lange dæmnnger mod syd, hvorfra truslen for oversvømmelse af København er
størst.
Andre klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
Købe hav so ’grø by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre
forurenende.
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter
såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden
forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i
antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes
øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå
fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede
projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds
marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan
absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm
kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens
retorik vedrøre de e ’grø by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede
transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke -
antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
I te sitete af støjge e fra i stallatio e af spu s vurderes til at være ’ elle ’
jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren
af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter
igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en
sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns
havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til
en anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50
Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og
Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede
klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns
kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan
implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter
den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv
koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den demokratiske legitimitet hvad
Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang formår at holde et digitalt borgermøde, er det
umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Venlige hilsener - og håb om at mine- og andres synspunkter ikke ignoreres (som det desværre
oftest sker med høringssvar)
Poul Hviid
Thorupgård Alle 26, 2720. Vanløse
[email protected]
6066 2609
------------------------------------------------------------------------
3. Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 22
4. Miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm s. 358
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
1.
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at opnå en
revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende
infrastrukturprojekter ”Østlig Ringvej” og ”Metro til Lynetteholm”. Mine klager er funderet i hensyntagen
til beboerne i kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
København som ”grøn by”
4. Konstruktionen af Østlig Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers
Plads samt Forlandet og Refshalevej vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret
omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen såsom
studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger, der koster
over 5 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer, hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte
konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende
løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2, der udledes når man bygger en ø.
Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer, der bliver destrueret. Lynetteholm
er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ”grøn by”.
Vedr. Punkt 4:
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0193.png
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager at biler bliver favoriserede transportmidler for
borgerne, hvorfor Østlig Ringvej-projektet på sigt vil forøge – ikke sænke – antallet af biler i og omkring
København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være ”mellem” jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af dette
høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter igen påstå,
under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil
forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især
påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Østlig Ringvej, og Metroen til Lynetteholm
er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af København; og
en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere,
og langt mere effektive løsninger, der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter den igangværende
lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv koordination af høringssvar, hvilket
i høj grade skader den demokratiske legitimitet, hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang
formår at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt
en fuld demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Camilla Esbensen
Margretheholmsvej 70 5tv, 1432 København K
Kontakt:
[email protected]
28896701
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0194.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
JT ([email protected])
Høringssvar angående anlægsloven for Lynetteholm:
14-02-2021 20:55
Kære beslutningstagere, I har ansvaret. Lad fornuften råde; drop anlægsloven for
Lynetteholm.
Mvh Jeanne og Tobias Andersson
Luftmarinegade 50
1432 Kbh k
Sendt fra min iPhone
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0195.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Morten Lomholdt ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
14-02-2021 20:57
Om anlægslov Lynetteholm
Det er helt urimeligt at et så stort og omfattende arbejde som anlæg af et kæmpe jorddepot, som
efterfølgende konverteres til byområde, har en ganske kort høringsperiode, endda inden
høringssvar fra VVM redegørelsen er offentliggjort.
Det er muligt det er lovligt, men det er ikke respekt for en demokratisk proces og befolkningens
muligheder for at sætte sig ind i og debattere et meget omfattende materiale, som på grund af
indflydelse på trafik og centralisering vedkommer hele landet og ikke kun indbyggerne på
Østerbro, Amager og Indre By.
Læg dertil, at vi på grund af Corona restriktioner i forsamlingsfriheden ikke har mulighed for
hverken at mødes i foreninger, grupper eller i det hele taget i den fysiske verden. Men er begrænset
til elektronisk kommunikation og at mødes på elektroniske platforme som ikke er designet til
hverken organisering eller debat.
Ydermere har de orienteringsmøder som myndighederne tidligere har afholdt været elektroniske. Et
elektronisk møde kan bedst sammenlignes med en tv udsendelse suppleret med en mulighed for at
skrive eller ringe ind til programmet. Sammenligningen med formatet for en indsamlingsaften til
fordel for en humanitær forening er nærliggende.
Form, timing og vilje til at debattere anlæg af jorddepot Lynetteholm med offentligheden er under
al kritik og ikke et ministerium og en demokratisk Stat værdig.
Med Venlig Hilsen
Morten Lomholdt
Sankt Jørgens Vej 21
4000 Roskilde
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
1.
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at opnå en
revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende
infrastrukturprojekter ”Østlig Ringvej” og ”Metro til Lynetteholm”. Mine klager er funderet i hensyntagen
til beboerne i kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1. Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere
3. Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om
København som ”grøn by”
4. Konstruktionen af Østlig Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende
7. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers
Plads samt Forlandet og Refshalevej vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret
omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i kommunen såsom
studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger, der koster
over 5 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer, hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte
konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende
løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen
mængde løfter om klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2, der udledes når man bygger en ø.
Ingen mængde græsplæner på Lynetteholm kan erstatte de blå arealer, der bliver destrueret. Lynetteholm
er uforenelig med kommunens retorik vedrørende en ”grøn by”.
Vedr. Punkt 4:
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forårsager at biler bliver favoriserede transportmidler for
borgerne, hvorfor Østlig Ringvej-projektet på sigt vil forøge – ikke sænke – antallet af biler i og omkring
København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være ”mellem” jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af dette
høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter igen påstå,
under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil
forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især
påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en anmodning, om at den tilladte
støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Østlig Ringvej, og Metroen til Lynetteholm
er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af København; og
en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere,
og langt mere effektive løsninger, der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter den igangværende
lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv koordination af høringssvar, hvilket
i høj grade skader den demokratiske legitimitet, hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang
formår at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at projektet har nydt
en fuld demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Christian Folke Andersen
Hamletsgade 25 2tv, 2200 København N
Kontakt:
[email protected]
51250642
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0198.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
Morten Lomholdt ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
14-02-2021 21:02
Med henvisning til utallige velargumenterede og detaljerede høringssvar om det urimelige i at
opdele så stort og omfattende projekt som Lynetteholm i mindre dele, -som selv i udviklernes
argumentation hænger sammen, vil jeg hermed protestere.
Det fremgår at store anlægsopgaver skal behandles samlet, og ikke deles op i usammenhængende
mindre "skiver"
De kompetente myndigheder må bevise, at man ikke overtræder hverken lovens bogstav eller
intention, ved kun at sende en lille del af det samlede anlæg i høring.
Med Venlig Hilsen
Morten Lomholdt
Sankt Jørgens Vej 21
4000 Roskilde
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0199.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Jesper Bonnesen ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
14-02-2021 21:22
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
Jeg skriver for at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt
akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’, samt flytningen af
rensingsanlægget Lynetten. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen og
omegnskommunerne, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner samt
ikke mindst
miljøpåvirkningen.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere.
2.
Forringelse af indsejling og sejlads til Københavns havn
3.
Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om København
som ’grøn by’
4.
Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6.
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende.
7.
Klimasikring af København
8.
Befolknings udviklingen i København
9.
Miljø påvirkning af Øresund, Københavns havn:
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter såsom Torvegade-
Amagerbrogade-krydset vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder. Ydermere dør ca. 550
Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne.
Dette tal må forventes at stige når trafikmassen forøges.
Vedr. Punkt 2:
Den foreslåede plan giver en enorm forringelse af sejladsen til Københavns havn.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes øvrige løfter og
erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre
forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt
med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde miljøskånende løsninger kan
forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om
klimavenlige boligformer kan absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på
Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig med kommunens retorik
vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede transportmidler for
borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spunds vurderes til at være ’mellem’ jfr.
Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren af dette høringssvar,
til at besøge en byggeplads imens der foregår spundsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at
den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet
alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en
anbefaling til en anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0200.png
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og Metroen til
Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede klimasikring af København; og
en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt
mere effektive løsninger der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Lynetteholm projektet sælges som et klimasikringsprojekt. Dette er ikke korrekt, da det i følge VVM
redegørelen vil forøge problemerne med klimasikring (stigende vandstand ved ekstremt vejr). Der er allerde
gennemprøvede løsninger som for en brøkdel af omkostningerne til Lynettenholmen kan klimasikre København med
bl.a. dock-porte i Kronløbet og Lynetteløbet.
Vedr. punkt 8:
I følge Danmarks Statistik er antallet af indbyggere i København i 2020 faldet som står i skærende
kontrast til forudsætningerne for Lynetteholm projektet hvor Københavns kommune forventer 79.000 ekstra
indbyggere pr. år frem til 2030.
Vedr. punkt 9:
Løsning med etablering af en kunstig kæmpe Ø i Øresund, vil være en voldsom miljø katastrofe for
fauna og de biologiske miljø. Der foretages end ikke erstatnings afgravning for at sikre uhindret
vandgennemstrømning i Øresund, som bl.a. var krævet da Øresundsbroen skulle bygges. Desuden vil den "store
prop" i Øresund (Lynetteholmen) forringe badevandskvaliteten i Københavns havn og derved fjerne forudsætninger
for mange indbyggere i København (bl.a. i Sydhavnen) som ikke længere kan bade i havnen og derved vil får en
kraftig værdi forringelse af deres lejligheder/boliger.
Med venlig hilsen
Jesper Bonnesen
Sundkaj 37,
5.th.
2150 Nordhavn
Mobil: +45 99 55 95 78
E-mail:
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar Anlægslov Lynetteholm
Hermed fremsendes høringssvar til anlægsloven for Lynetteholm.
Overordnede budskaber fra min side er:
•
•
•
•
•
•
•
Drop den forhastede proces omkring projekt Lynetteholm.
Borgerne fortjener at blive hørt
–
envejskommunikation fra By og Havn er ikke borgerinddragelse.
Et problem med mangel på plads til jorddeponering, skal ikke være styrende for et anlægsprojekt
med en tidshorisont på over 50 år.
Få belyst alternativer til Lynetteholm
Der er på nuværende tidspunkt ikke et oplyst grundlag til at træffe beslutning om etablering af
Lynetteholm.
By og Havn har ikke engang regnet på omkostningen om at fjerne spunsvægge mv. såfremt
rationalet og/eller de miljømæssige og/eller de økonomiske forudsætninger for projektet ikke
holder, citat
”Benny
Engelbrecht”.
Få belyst hele projekt Lynetteholm (inkluder Østlig Ringvej, Metro, flytning af renseanlæg mv.). Alt
skal belyses for at beslutningstagere er velinformereret. Stil krav - man kan simpelthen ikke træffe
beslutning om en anlægslov på nuværende grundlag.
Generelle forhold omkring VVM redegørelsen og projektet Lynetteholm (gengivelse af høringssvar vedr.
VVM redegørelse).
Som indledning vil jeg nævne at jeg ikke er hverken for eller imod projekt Lynetteholm samt dertilhørende
Østlig Ringvej og Metro.
MEN jeg har en forventning om, at en beslutning om et af de største anlægsprojekter i Københavns historie
SKAL ske på et oplyst grundlag og ej hastes igennem! Det er desværre ikke tilfældet nu, for hverken
beslutningstagere eller borgere.
Helt overordnet finder jeg det kritisabelt, at Lynetteholm vurderes uden at inddrage metrobyggeriet og hele
Østlig Ringvej. Det bliver håbløst for os beboere i området omkring Margretheholmen og Refshaleøen at
vurdere de samlede konsekvenser herunder påvirkning fra især trafikale forhold og støjgener. Lige nu har vi
kun et indblik i et delprojekt af den samlede løsning.
Ligegyldig hvor mange gange By og Havn anfører at Lynetteholm kan anses for et separat anlægsprojekt, er
det en helt central præmis for byudviklingen i området, at der etableres Østlig Ringvej fra Nordhavn til
motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Man kan ikke bare miljøvurdere anlægget af
øen uden at inddrage konstruktionen af Østlig Ringvej og Metroen. Vær nu ærlige og erkend at projekterne
hænger sammen.
Projektet hænger uden tvivl sammen med infrastruktur-anlæggene, og det er useriøst at blive ved med at
benægte det. Der er så mange eksempler på politikere mv. gang på gang nævner østlig ringvej og udvidelse
af Metroen når snakken falder på Lynetteholm. Følgende er citat fra regeringen.dk (Nyhed af 5. oktober
2018):
So e helt e tral præ is for yudviklingen
i det nye område skal der etableres ny infrastruktur, der blandt
andet kan sikre tilgængeligheden for de nye beboere i områderne. Det drejer sig om en Østlig Ringvej fra
Nordhavnen til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Byudvikling på Lynetteholmen
idrager til fi a sieri ge af de ye i frastruktur, so
a f.eks. ke der det fra Ørestad og Nordhav
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Når vi snakker Lynetteholm projektet (som indeholder etablering af Lynetteholm, Østlig ringvej og Metro)
med en tidshorisont på 50 år før området er færdig, skal der præsenteres ét samlet billede, således de
københavnske borgere, beslutningstagere (politikere) har et fuldstændigt og oplyst beslutningsgrundlag. Når
By og Havn udtaler (VVM side 102):
Miljøvurderingen af disse projekter og planer lader sig vanskeligt inddrage på nuværende tidspunkt, fordi de
ikke er ko krete ok .
Der er allerede lavet forundersøgelser af Østlig Ringvej og Metro. Brug den tid det tager og udarbejd en
samlet VVM redegørelse og fremlæg det som beslutningsgrundlag. Alt andet må karakteriseres som
ufuldstændigt og ikke mindst i direkte i strid med VVM direktivets hensigt om ikke at anvende slicing
metoden.
Hvorfor skal det gå så stærkt? Vi taler her om et gigantisk projekt som koster milliarder. Det kommer til at
ramme de københavnske borgere direkte på skatten som følge af den milliardgæld projektet medfører, når
forhastede forudsætninger om befolkningstilvækst og udviklingen i grundpriser rammer bare en lille smule
skævt.
Med venlig hilsen
Christian Lund
Margretheholmsvej 73
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar indsendt vedr. miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm
Til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen.
Jeg sender her mine bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm. Mine
kommentarer er delt op i 3 hovedemner:
1. Generelle forhold omkring VVM redegørelsen og projektet Lynetteholm
2. Trafikale forhold
3. Støjgener
Ad 1 - Generelle forhold omkring VVM redegørelsen og projektet Lynetteholm
Som indledning vil jeg nævne at jeg ikke er hverken for eller imod projekt Lynetteholm samt dertilhørende
Østlig Ringvej og Metro.
MEN jeg har en forventning om, at en beslutning om et af de største anlægsprojekter i Københavns historie
SKAL ske på et oplyst grundlag og ej hastes igennem! Det er desværre ikke tilfældet nu, for hverken
beslutningstagere eller borgere.
Helt overordnet finder jeg det kritisabelt, at Lynetteholm vurderes uden at inddrage metrobyggeriet og hele
Østlig Ringvej. Det bliver håbløst for os beboere i området omkring Margretheholmen og Refshaleøen at
vurdere de samlede konsekvenser herunder påvirkning fra især trafikale forhold og støjgener. Lige nu har vi
kun et indblik i et delprojekt af den samlede løsning.
Ligegyldig hvor mange gange By og Havn anfører at Lynetteholm kan anses for et separat anlægsprojekt, er
det en helt central præmis for byudviklingen i området, at der etableres Østlig Ringvej fra Nordhavn til
motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Man kan ikke bare miljøvurdere anlægget af
øen uden at inddrage konstruktionen af Østlig Ringvej og Metroen. Vær nu ærlige og erkend at projekterne
hænger sammen.
Projektet hænger uden tvivl sammen med infrastruktur-anlæggene, og det er useriøst at blive ved med at
benægte det. Der er så mange eksempler på politikere mv. gang på gang nævner østlig ringvej og udvidelse
af Metroen når snakken falder på Lynetteholm. Følgende er citat fra regeringen.dk (Nyhed af 5. oktober
2018):
So e helt e tral præ is for yudviklingen
i det nye område skal der etableres ny infrastruktur, der blandt
andet kan sikre tilgængeligheden for de nye beboere i områderne. Det drejer sig om en Østlig Ringvej fra
Nordhavnen til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Byudvikling på Lynetteholmen
idrager til fi a sieri ge af de ye i frastruktur, so
a f.eks. ke der det fra Ørestad og Nordhav
Når vi snakker Lynetteholm projektet (som indeholder etablering af Lynetteholm, Østlig ringvej og Metro)
med en tidshorisont på 50 år før området er færdig, skal der præsenteres ét samlet billede, således de
københavnske borgere, beslutningstagere (politikere) har et fuldstændigt og oplyst beslutningsgrundlag. Når
By og Havn udtaler (VVM side 102):
Miljøvurderingen af disse projekter og planer lader sig vanskeligt inddrage på nuværende tidspunkt, fordi de
ikke er ko krete ok .
Der er allerede lavet forundersøgelser af Østlig Ringvej og Metro. Brug den tid det tager og udarbejd en
samlet VVM redegørelse og fremlæg det som beslutningsgrundlag. Alt andet må karakteriseres som
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
ufuldstændigt og ikke mindst i direkte i strid med VVM direktivets hensigt om ikke at anvende slicing
metoden.
Hvorfor skal det gå så stærkt? Vi taler her om et gigantisk projekt som koster milliarder. Det kommer til at
ramme de københavnske borgere direkte på skatten som følge af den milliardgæld projektet medfører, når
forhastede forudsætninger om befolkningstilvækst og udviklingen i grundpriser rammer bare en lille smule
skævt.
Ad 2
–
Trafikale forhold
Som borger på Margretheholm, og dermed direkte nabo til anlægsprojektet Lynetteholm, er jeg
bekymret over de trafik- og støjgener, som dette projekt afstedkommer.
I VVM-rapporte
står desude s. 8 : ”U der a lægsfase fra
–
2025 er der kun en begrænset trafik til
Ly ettehol , der ikke vil adskille sig væse tlig for de eksistere de trafik på veje e”
Denne overordnede konklusion er jeg helt uenig i, da blandt andet de eksisterende adgangsveje til
anlægsområdet lokalt er små og svære at udbygge’. Ifølge Miljøkonsekvensrapporten konstateres øget
transport i anlægsperioden på Refshalevej, langs beboelsesområderne Margretheholmen, Quintus Bastion
mv. i omfang af gennemsnitligt 33 lastbiler og 100 biler pr. dag til og fra anlægsområdet til Lynetteholm i en
periode på minimum 1�½ år, muligvis op til 3�½ år.
Miljøkonsekvensrapporten indeholder ikke en vurdering af den nævnte vejstrækning i den forståelse som er
beskrevet i Miljøkonsekvensrapportens afsnit 6.2, side 110, om vurderingernes opbygning, dvs. i form af
”de aktuelle iljøstatus”, ”påvirk i ger i a lægsfase ”, ”ku ulative effekter”, ”afværgetiltag”, osv.
Man udelader i VVM rapporten fuldstændig at se på strækningens nuværende stand og sikkerhed. Alt trafik
fra Christianhavn til Refshaleøen via enten Prinsessegade eller Forlandet/Refshalevej mod Refshaleøen
passerende Margretheholmen, Quintus Bastion mv. er ALDRIG blevet tilpasset bare noget der minder
acceptabel adfærd for et område, der på få år er gået fra ren industri til område med over 2000 beboere,
som dagligt kører på cykel i et område uden ordentlige forhold herunder elendige udsigtsforhold for bløde
trafikanter. Samtidig er der de senere år etableret Street food marked, afholdelse af koncertarrengementer
–
alt sammen forhold, som tiltrækker mange tusinde glade københavnere, turister mv.
Samtidig er industrien bibeholdt med tung trafik til Refshaleøen samt etablering af bus 2A.
Vi har som beboere på Margretheholmen forgæves forsøgt at råbe Kommunen op omkring dybt kritisable
forhold for bløde trafikanter gennem de sidste fem år -> INGEN TILTAG foretaget.
Tillæg dertil 3�½ år med 100 lastbiler dagligt passerende på de små veje i området omkring Margretheholmen
uden identifikation af behov for afværgetiltag er helt vanvittigt og uforståeligt. Det er med livet som indsats
som blød trafikant.
Det bliver endnu mere uforståeligt at der ikke er planlægt afværgetiltag med tanke om at By og Havn i første
offe tlighedsfase vurderede Refshalevej so ”utilstrækkelig”.
Savner et fokus og respekt på trafiksikkerhed i
sådan et storstilet projekt?
Jeg vil forvente at der sker afværgetiltag i området omkring Margretholmen, Quintus Bastion mv.:
•
•
•
Forbedring af vejforholdene hurtigst muligt og forud for anlægsfasen, dvs. bedre cykel- og
gangforhold igennem det kommunale projekt samt etablering af vejbump mhp. at reducere fart.
Lysregulering i krydset ved Flyhangaren (Flyhangarsgade, Refshalevej, Forlandet).
Anlæggelse af adgangsvej før påbegyndelse af anlægsfasen.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der skal stilles krav om benyttelse af den nye adgangsvejen, så snart den er anlagt og fortsætte
igennem hele driftsfasen. Det bør gøres gældende for alt tung trafik til Refshaleøen til aflastning af
Forlandet, Refshalevej mv.
Det skal nævnes at jeg værdsætter meget, at selve jordtransporten efter 2023 føres over Prøvestenen og
videre ad en separat rute til depotet bagom Margretheholmen. Men som beboere kan vi ikke acceptere 3�½
år uden afværgetiltag på de eksisterende veje.
Margretheholm Havn
Ift. trafikale forhold vil jeg gerne kommentere værdien af de rekreative områder omkring Margretheholm
Havn og det liv som havnen bidrager med. Havnen er et yndested for Københavnere. Jeg håber inderligt at
man søger alternative løsninger til en klapbro, der er lukket i dagtimerne, f.eks. en tunnel under havnen
(konkret forslag udarbejdet af havnen). At spærre sejlerne inde vil være ødelæggende for sejlerne i havnen
samt os beboere i området, der nyder livet havnen bidrager mv. Det kan nemt ende med en havn uden både,
hvis nuværende plan med klapbro fastholdes.
Ad 3
–
Støjgener
Som beboer på Margretheholmen er det naturligt at støjgener som følge af projekt Lynetteholm er en
bekymring.
Udover de allerede illustrerede støjgener er jeg bekymret for de kumulative effekter af støj fra andre
anlægsprojekter i nærheden, som Østlig Ringvej og metrobyggeriet. Samlet set er det svært at forestille sig,
at disse anlægsprojekter vil kunne holde sig inden for støjgrænserne. Som omtalt under afsnit 1 bør der ske
en samlet VVM redegørelse for anlæggelsen Lynetteholm, Østlig Ringvej og metrobyggeriet.
Der anmodes i VVM rapporten omkring generel lempelse af støjgrænser for rekreative områder, hvilket
således forventes at være områderne omkring Quintus, Margretholmshavn mv. Jeg ønsker, at alle
støjgrænser skal overholdes - uden undtagelse eller dispensation. Dette set i lyset af projektets størrelse og
varighed. Det er ikke kun 5 år vi beboere skal leve med støjgener. Der skal tages hensyn til støjgener i højere
grad uden dispensationer i et projekt med gener i 50 år fra trafikstøj, støj fra anlægsarbejdet mv.
•
Med venlig hilsen
Christian Lund
Margretheholmsvej 73
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0206.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])
molly høm carlsen ([email protected])
Høringssvar, anlægslov, lynetteholmen
14-02-2021 21:34
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver I min kapacitet som borger bosat i Københavns Kommune, med hensigten at opnå en revurdering eller annullering af det
planlagte byggeprojekt kaldet ’Lynetteholm’, samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad angår deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil negativt påvirke livskvaliteten for alle københavnere.
2.
Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3.
Lynetteholm og associerede projekter inkonsistente med kommunens retorik og løfter om København som ’grøn
by’
4.
Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5.
Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6.
Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og mindre forurenende.
7.
Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede
trafikknudepunkter såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende
problemer i disse områder. Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år
grundet luftforurening, som især er koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal
må forventes at stige når trafikmængden forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt
lavindkomstgrupper i kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver
ikke hjulpet af en forøgelse i antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner
stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns
kommunes øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af
biodiversitet, reduktioner i drivhusgasser og andre forurenende elementer, og
bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt
med både projektet Lynetteholm og dets associerede projekter. Ingen mængde
miljøskånende løsninger kan forhindre irreversible skade på Øresunds marineliv som
konsekvens af Lynetteholm. Ingen mængde løfter om klimavenlige boligformer kan
absorbere den CO2 der udledes når man bygger en Ø. Ingen mængde græsplæner på
Lynetteholm kan erstatte de blå arealer der bliver destrueret. Lynetteholm er uforenelig
med kommunens retorik vedrørende en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver
favoriserede transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil
forøge - ikke sænke - antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen fra installationen af spuns vurderes til at være
’mellem’ jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0207.png
rapport, samt læseren af dette høringssvar, til at besøge en byggeplads imens der
foregår spunsnedsættelse, og derefter igen påstå, under ed, at de mener at den
nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en sådan test, vil forstå at
støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns havneområde. Det er
især påfaldende at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en
anmodning, om at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db
til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster
Ringvej, og Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i
København; den langsigtede klimasikring af København; og en reduktion i
boligusikkerheden for beboere i Københavns kommune, så findes der billigere,
hurtigere, og langt mere effektive løsninger der kan implementeres.
Vedr. punkt 7:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1
måned efter den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer
umuliggør effektiv koordination af høringssvar, hvilket i høj grade skader den
demokratiske legitimitet hvad Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke engang
formår at holde et digitalt borgermøde, er det umuligt fra kommunens side at påstå at
projektet har nydt en fuld demokratisk proces.
Venligst hilsen,
Molly høm carlsen
Viktoriagade 20, 1mf
1655 Kbh v
Kontakt:
[email protected]
Page of
​
​
JNW_01_2021
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar Miljøvurdering Lynetteholm
Til: [email protected]
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Afsender:
Magnus Bang og Tórhild Johannesen
Margretheholmsvej 58, 1. Th.
1432 København K
Vedr.: Høringssvar Miljøvurdering Lynetteholm
Som beboere og boligejere i ejendommen Udsigten på Margretheholm frygter vi meget at
komme til at blive nærmeste naboer til det planlagte byudviklingsprojekt Lynetteholm. Vi
frygter, at dette vil have store konsekvenser for vores livskvalitet, vores helbred og økonomi.
Derfor vil vi gerne påpege følgende forhold i miljøkonsekvensvurderingen af projektet have
undersøgt og forbedret følgende tre forhold, som præciseres nærmere længere nede i dette
høringssvar.
1. Trafiksikkerhed på Refshalevej/Forlandet
2. Støjgener
3. Forhastet vedtagelse og manglende debat af Lynetteholm
Baggrund
Vi er en familie med tre børn i alderen 3-8 år. Vi bor i en lejlighed med terrasse ud til den
østlige side af ejendommen Udsigten på Margretheholm, hvor arbejdsområde, lastbilkørsel
og arbejdet med Lynetteholm kommer til at ligge tæt på. Vi bruger terrassen meget hele året
samt hele det grønne område på østsiden af bygningen. Her leger vores børn meget på
legepladsen og område ellers. Vores børn går i skole og institution på Christianshavn og vi
krydser derfor dagligt Refshalevej/Forlandet på cykel for at komme i skole og børnehave. Vi
er allerede ved den nuværende trafikmængde bekymrede om trafiksikkerheden denne vej.
1. Trafiksikkerhed på Refshalevej/Forlandet
Vi vil gerne slå fast at trafiksikkerheden på Refshalevej/Forlandet ikke er i orden, som den er
nu og denne vej kan bestemt ikke kan klare en forøgelse af 60 lastbilture om dagen. Vi er
bare en af utrolig mange familier med små børn, der hver dag skal cykle fra
Margretheholmen til Christianshavn til skole og institution og dermed krydse
Refshalevej/Forlandet. Vores 8-årige børn cykler, som mange af deres skolekammerater, på
egen cykler og vi cykler med den mindste i cykelstol. På nuværende tidspunkt kommer der
biler og busser fra 3 sider, når vejen skal krydses, og sigtbarheden er dårlig. Samtidig er der
intet lyskryds, fodgængerovergang, cykelsti eller andet til at sikre os, når vi krydser vejen.
Det er en farlig situation for mange børn og øvrige bløde trafikanter hver dag, og den
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar Miljøvurdering Lynetteholm
trafikale situation kan ikke bære, at der lægges mere og tung trafik oveni. Den trafikale
situation må og skal forbedres, hvis lastbiler skal køre denne vej f.eks. med et lyskryds.
2. Støjgener
Ejendommen Udsigten på Margretheholm, hvor vi bor, ligger blot 500 meter fra hvor
spunsning skal foregå til anlæg af en oplukkelige bro hen over Margretheholm Havn i 1
måned, blot 800 meter fra hvor spunsning til etablering af adgangsvej og en arbejdskaj ud
for B&W tørdok skal foregå i 2 måneder og 2 �½ km fra hvor spunsningen til etableringen af
cellefangedæmning i Kronløbet ifølge planen skal foregå i ca. 7 måneder. Det giver
minimum 10 måneder med intens støj i vores hjem og grønne rekreative områder, hvilket er
en forringelse af vores livskvalitet i en lang periode. Dette er højst kritisabelt og bør undgås.
Som minimum må denne støj begrænses til få timer om dagen, hvor vi eventuelt er
hjemmefra på arbejde og skole og ikke foregå om aftenen og weekender.
3. Forhastet vedtagelse og manglende debat af Lynetteholm
Ud over de konkrete indsigelser i forhold til trafikgener og støj vil vi desuden påpege, at som
borger i Københavns Kommune finder vi dette projekt meget dårligt belyst, meget lidt
diskuteret og vedtagelsen mangler demokratisk opbakning. Den politiske debat, der har
været at høre, har været meget ensidig og baseret på By og Havns beskrivelser uden kritisk
vurdering eller andre eksperters belysning af sagen. Det er beklageligt, når dette er et så
stort projekt, der kommer til at påvirke byen 50 år ud i fremtiden. Vi vil derfor gøre indsigelse
imod at dette projekt gennemføres med den planlagte proces. Det ville være passende at
vedtagelsen af dette projekt udskydes til det bedre kan debatteres i samfundet efter at de
nuværende coronarestriktioner ophæves og eventuelt kan komme til debat i forbindelse med
det kommende kommunalvalg.
Med venlig hilsen
Magnus Bang og Torhild Johannesen
Margretheholmsvej 51, 1. Th.
1432 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0210.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Marcello Morns ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
14-02-2021 22:04
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
Dette høringssvar skriver jeg som borger bosat i Københavns Kommune. Min hensigt er at opnå
en revurdering af byggeplanerne for Lynetteholm. Mine bekymringer omkring Lynetteholms
miljøpåvirkning beror mestendels på problemer, som hele processen for vedtagelse synes at
indebære. Det er for det første ikke acceptabelt, at høringen skæres op i bidder. Projektet er stadig
meget nyt i offentligheden, og det er først ved at blive en del af den generelle bevidsthed i
Københavns Kommune nu. Mange borgere oplever denne høringsfrist som sidste udkald for at
sige fra over for et projekt, de ikke kender. Det vækker forundring, at Københavns Kommune agter
at gå i gang med disse planer så hurtigt uden at inddrage borgerne. Det er et demokratisk
problem.
Jeg vil i forlængelse af det påpege følgende problemer, som den fremskyndede vedtagelse kan
forårsage:
- Nabokonflikter med omegnskommunerne: Såvel anlæg af Lynetteholm som bosættelse på øen
øger trafikpresset på omegnskommunerne. Der burde være tænkt i en mere langsigtet plan.
Senest har nabokommuner som Gentofte beklaget sig i offentligheden over øgede udgifter i
forbindelse med fælles spildevandsanlæg. En forhastet vedtagelse forøger disse problemer.
- Nabokonflikter: Der er fra svensk side udtrykt bekymring om miljøpåvirkningen i Øresund. En
mere tilbundsgående undersøgelse og dialogsøgende tilgang fra Københavns Kommune og By og
Havns side kunne løse imødegå dette.
- Støjgener ved anlæg
- Byggerod: Det indre København skal gennemfares af lastbiler til jordopfyld og udsigten mod øst
vil skæmmes af byggepladsen i mange år. Alternative løsninger er først ved at fremkomme nu
som følge af debatten. Mange gode løsninger kan nå at fremkomme, hvis processen ikke
forhastes.
- Forringede forhold for det maritime miljø i Københavns Havn.
- Det er et omfattende projekt, som er blevet til på kort tid. Det vil komplet omdefinere København
for altid. Der er kommunalvalg d. 16. november i år. Københavnerne kan i den forbindelse vælge
en Borgerrepræsentation, hvor et flertal er imod Lynetteholm. Projektets fremtid kan være
ubekendt - men den hastige proces fordrer påbegyndelse af anlæg af øens perimeter allerede i år.
En skrinlægning af projektet herefter vil være omkostningstungt og miljøbelastende. Projektet bør
først vedtages, når og hvis Københavns Kommune vurderer, at folkestemningen overvejende er
for. På nuværende tidspunkt har kommunen ingen data, som vi som offentlighed kender til.
Jeg er endvidere skeptisk over for det hyppigt fremførte argument om, at Lynetteholm klimasikrer
Københavns Havn. Det er meget muligt, at det vil føre til en klimasikring mod nord, men det
skaber stadig et demokratisk problem i og med, at københavnerne kun er blevet præsenteret for
denne ene løsning. Kigger man mod Holland, ser man hvordan borgergrupper er blevet grundigt
inddraget i det lands omfattende projekter for stormflodssikring, ligesom man har arbejdet med
mange forskelligartede løsninger i blandt andet det berømte Deltaprojekt. Lynetteholm kan vise
sig at være den ideelle løsning for København, men det kan også ende med at være den mindst
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0211.png
populære løsning. Det er endvidere værd at bemærke, at en endelig klimasikring forårsager en
sluseport. Denne fremgår imidlertid ikke af VVM.
Jeg henstiller til, at man sænker farten i processen. Når der har været kommunalvalg d. 16.
november 2021, kan en ny Borgerrepræsentation arbejde videre og fortsætte med at inddrage
borgerne om planerne for klimasikring. Ingen er tjent med, at planerne forhastes så kraftigt.
Med
venlig hilsen,
Marcello
Andrade Morns
Brohusgade
4, 3. th
2200
København N
Kontakt:
[email protected]
tlf:
60 63 85 39
--
tlf. 60638539
www.marcellomorns.dk
--
tlf. 60638539
www.marcellomorns.dk
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0212.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Søren Bjerregaard Kjær ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Lynetteholm
14-02-2021 22:19
Til rette vedkommende
Jeg skriver dette høringssvar som borger i København men også som nabo til Margretheholm havn og dermed bosat
tæt på lokationen, hvor adgangsveje og selve Lynetteholmen skal anlægges. Jeg har følgende 7 punkter til indsigelse:
1. Manglende demokratiske muligheder for at drøfte alternativer:
Der er ikke taget hensyn til en
ordentlig debat om alternative muligheder ift. de mulige løsninger, der lige nu er lagt frem. Hverken i forhold
til at vurdere forskellige alternativer til selve Lynetteholmen og heller ikke alternativer til de foreslåede
måder at etablere den på. Der har fx ikke været holdt ordentlige borgermøder, hvor alternativer kunne
debatteres og drøftes. Konsekvenserne af coronapandemien har ikke haft betydning for høringsfasen, hvilket
er stærkt kritisabelt. For de afholdte onlinemøder giver på ingen måde de samme muligheder for at
debattere projektet, som et ordinært borgermøde gør. Konsekvenserne af manglen på en ordentlig
demokratisk proces har betydet, at fx alternative måder at placere selve den kunstige ø på, så den placeres
med større hensyn til at minimere den samlede miljøbelastning som fx jordtransporten giver, ikke har været
hverken drøftet eller undersøgt. Mulighederne for at etablere øen fx i forlængelse af Nordhavn i stedet er
ikke ordentlig afdækkede.
2. Et usikkert projekt med mange ubekendte:
Anlæggelsen af Lynetteholmen er et enormt projekt og
måske visionært ifht at kombinere klimasikring, mulighed for at komme af med opgravet jord samt løse nogle
af de boligudfordringer, som København står overfor. Men projektet er også koblet sammen med en række
andre enorme projekter, hvor anlæggelsen ikke er miljøvurderet endnu. Særligt drejer det sig om flytningen
af et meget stort rensningsanlæg, etableringen af en havnetunnel (der endda indregnes delvist i
miljøvurderingen af Lynetteholm-etablingen) samt en udvidet Metro. Det er jo endnu uklart hvilke
miljømæssige og økonomiske udfordringer selve Lynetteholm projektet, men også de tre andre projekter,
kan støde på. Og da de er ’forbundne’ kan økonomiske eller miljømæssige problemer i etableringen af det
ene, få negative konsekvenser for de andre. Jeg havde gerne set at projekterne var designet på en måde, så
det fx var mere skalérbart, dvs en model hvor man kan udvide lidt ad gangen, for at lære af de økonomiske
og miljømæssige udfordringer, der skal overkommes. Og også sikre at man ikke kommer til at mangle
finansiering til et projekt, der med stor sandsynlighed kan blive dyrere i fremtiden, end de forudsætninger,
der er regnet ud fra i dag.
3. Luftforurening:
Det kolliderer alvorligt med Københavns kommunes (og Danmarks) ønske om at vi har
verdens grønneste hovedstad med fokus på bæredygtighed. Det vil påvirke alle borgere i Københavns
Kommune at lastbiltrafikken i den grad intensiveres i en længere årrække. Både fsva støj men ikke mindst
luftforurening, der i forvejen belaster den københavnske befolkning mere end rigeligt. Der har ikke været
ordentlig mulighed for at få drøftet mere miljøvenlige alternativer til den massive lastbiltransport. Lige som
det som nævnt heller ikke har været muligt at få belyst andre placeringer af selve ’øen’ (eller andre
alternativer end en ø for den sags skyld) som kunne medføre færre trafikale og/eller miljømæssige
konsekvenser i etableringsfasen.
4. Trafiksikkerhed:
Som far til to børn på snart 9 og 14 bekymrer den massive tilgang af lastbiler mig
selvfølgelig. Dog er andre hårdere ramt end jeg. Set fra et lokalt perspektiv færdslen omkring Langebro og
Knippelsbro og særligt Torvegade samt Vermlandsgade. I baggrundsrapporten om trafikale forhold bliver det
påstået, at forøgelsen af antal uheld i værste fald er 0,3 (s 39). Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved om det er
retvisende. Det er selvfølgelig fint at rapporten tager udgangspunkt i nogle udbredte modeller, men jeg
bliver nødt til at påpege det nærmest uvirkelige i, at op mod 40 lastbiler pr time ikke vil resultere i en øget
risiko for uheld. Det bliver dog bemærket, at der ikke findes trafikale modeller, der indregner forøget
lastbiltrafik. Og det er jo i sig selv meget bekymrende, da det jo netop er lastbiler, der kommer til at køre her.
Og der er derfor ikke taget højde for, at alvorsgraden af de flere uheld der kan forekomme, kan være større.
Vi kan jo løbende konstatere, at med den nuværende lastbiltrafik i byen, sker der allerede nu ulykker med
meget alvorlig udgang. Så vidt jeg er orienteret særligt pga lastbilernes begrænsede udsyn der også betyder,
at cykelstier, afmærkninger mm ikke minimerer risikoen for uheld når det gælder lastbiler som når det
gælder almindelige personbiler.
5. Manglende vilje til at prioritere miljø i anlæggelsesfasen:
Der er ikke lagt ordentlig energi i at sikre, at
den størst mulige andel jord tilsejles. Som udgangspunkt lader det til, at 2,7 mio ton
måske
tilsejles. Det lader
til, at forudsætningerne for beregninger af tilsejling af jord bliver opstillet på en måde, så det kun viser en
begrænset miljømæssig gevinst. Jvf Københavns kommunes ’brand’ som en grøn cykelby, så undrer det mig
at tilgangen til at undersøge muligheden for tilsejling af jord er ’defensiv’ dvs at det kun bliver undersøgt
som et foreslået alternativ til transport med lastbiler, frem for at vende tilgangen om: At man går ud fra at
sejle jorden og undersøger, på hvilken måde lastbiler supplerer dette med mindst mulig miljø og støjmæssig
konsekvens. Det styrende for projektet er økonomi og dernæst miljø og støj.
6. Færre åndehuller i byen I – lukning af Margretheholm havn:
Åndehuller i byen er der ikke mange af.
Der er udsigt til etablering af en ny adgangsvej over prøvestenen. Der lægges op til, at vejen krydser
indsejlingen til Margretheholms havn og, som jeg kan forstå, udstyres med en klapbro. Det gør indsejlingen
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0213.png
til havnen urimelig kompliceret – og dermed en risiko for, at aktiviteten i havnen falder i en grad, der kan
true havnens eksistens. Der er ikke mange åndehuller i byen i forvejen. Vi har været glade og taknemmelige
naboer til lystbådehavnen, som bringer en helt særlig stemning til området. Med udsigten til yderligere
bebyggelse ikke bare på Lynetteholmen, men også Refshaleøen, er der udsigt til, at der dels bliver endnu
flere mennesker der skal deles om relativt mindre andel åndehuller. Især hvis lystbådehavnen ikke kan
opretholde sin eksistens som følge af etableringen af den nye adgangsvej. Derfor er et afgørende, at der
bliver kigget på andre alternativer end vej/dæmning med klapbro. SK Lynetten har udarbejdet et forslag om
en akvædukt som adgangsvej i stedet for en dæmning/klapbro, der er lagt op til i nuværende forslag. Jeg
bakker fuldt ud op om sejlklubbens forslag
(https://lynetten.dk/j36/images/Dokumenter/Kampagenen/20210123Hoeringsbrev_Lynetteholmen-
SK%20Lynetten_inkl%20bilag.pdf).
Dels vil det medvirke til at kunne bevare aktiviteten i havnen, men også
reducere det støjniveau, der er en konsekvens af de mange lastbiler, der skal benytte den nye adgangsvej.
7. Færre åndehuller i byen I – inddragelse af et grønt rekreativt område:
Der er angivet i materialerne, at
der skal etableres arbejdsareal i anlægsfasen af den nye adgangsvej. Det drejer sig ifølge
Miljøkonsekvensrapporten om
’skurby til mandskab, byggepladsadministration, parkeringspladser, materiel
mv. samt mellemoplag af stenmaterialer’.Anlægges
arbejdsarealet på det der kaldes kraftværkshalvøen, som
der lægges op til i Miljøkonsekvensrapporten, vil det presse et af de få grønne rekreative områder i
lokalområdet. Her er der fodboldbaner, trampoliner, en lille privat havn, stier, høj grad af bevoksning med
træer og buske mv. Der lægges op til at arbejdsarealet på kraftværkshalvøen strækker sig meget langt mod
vest og både inddrager noget af dette grønne, rekreative område og i det hele taget ligger arbejdsarealet
meget tæt op af det. Dermed risikerer vi at brugen af dette bliver kraftigt begrænset pga. støv- og støjgener.
Der burde være muligheder for at inddrage arbejdsarealer på de mere industrielle dele af kraftværkshalvøen
(fx syd for amager bakke) eller på selve prøvestenen. Og dermed undgå at arbejdsarealet strækker sig så lang
mod vest som der pt er skitseret. Mulighederne for dette burde undersøges – især muligheden for at dele
arbejdsarealet op, da det ikke burde være nødvendigt at fx skurby ligger samme sted som fx mellemoplag af
stenmaterialer.
Med venlige hilsner
Søren Bjerregaard Kjær
Luftmarinegade 68
1432 København K
Kontakt:
[email protected]
Tlf:
22824933
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af
Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Vi skriver i vores egenskab af borgere i Danmark med en stor bekymring over udviklingen af vores
hovedstad. Vores hensigt er at opnå en revurdering eller annullering af det planlagte byggeprojekt
kaldet ’Lynetteholm’ samt akkompagnerende infrastrukturprojekter ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til
Lynetteholm’. Mine klager er funderet i hensyntagen til beboerne i kommunen, både hvad angår
deres livskvalitet og brugen af deres skattekroner.
Klagepunkter:
1.
Lastbiltrafikken gennem København vil påvirke livskvaliteten for alle
københavnere.
2. Lynetteholm vil ikke afhjælpe boligusikkerhed for kommunens borgere.
3.
Lynetteholm og associerede projekter er inkonsistente med kommunens retorik og
løfter om København som ’grøn by’
4. Konstruktionen af Øster Ringvej vil på sigt øge mængden af biltrafik i kommunen.
5. Vurderingen af støjgener under konstruktionen af Lynetteholm er upålidelig.
6. Alternative løsninger på de erklærede formål er mere økonomisk effektive og
mindre forurenende.
7. Lynetteholmen vil endegyldigt ødelægge det maritime liv i og omkring København.
8. Høringsperioden bør forlænges grundet COVID-19.
Vedr. Punkt 1:
72 lastbiler hver time gennem allerede svært overbelastede trafikknudepunkter
såsom Christmas Møllers Plads vil kun øge de allerede eksisterende problemer i disse områder.
Ydermere dør ca. 550 Københavnere for tidligt hvert år grundet luftforurening, som især er
koncentreret omkring trafikknudepunkterne. Dette tal må forventes at stige når trafikmængden
forøges.
Vedr. Punkt 2:
Boligusikkerheden i København påvirker hovedsageligt lavindkomstgrupper i
kommunen såsom studerende og førtidspensionister. Disse bliver ikke hjulpet af en forøgelse i
antallet af boliger der koster over 10 millioner kroner stykket.
Vedr. Punkt 3:
Øresundsvand-samarbejdet, marinepark Øresund, samt Københavns kommunes
øvrige løfter og erklæringer hvad angår byens ambitioner om sikring af biodiversitet, reduktioner af
drivhusgasser og andre forurenende elementer, og bevarelsen og udvidelsen af grønne og blå
fællesarealer i byen, er alle i direkte konflikt med både projektet Lynetteholm og dets associerede
projekter. Både til lands og til vands vil byggeriet af Lynetteholmen medføre store negative
miljømæssige konsekvenser.
Det skyldes, at det kystnære farvand omkring København har stor betydning for biodiversiteten i
Øresunds økosystem som strækker sig fra Gilbjerg Hoved i nord til Falsterbo i syd. Området
omkring København er lavvandet med mange sandbanker og har en frodig vækst af ålegræs og
andre typer havgræs. Disse havskove opsuger ligeså meget CO fra luften som et tilsvarende
skovareal på land. Havskovene gør det endda hurtigere end skove på land. De opsamler også
partikler og fastholder organisk stof på bunden, som de selv udnytter, og de producerer ilt, som
2
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0215.png
frigives til vandet og luften. Desuden har de en dæmpende effekt på bølgevirkningen og bidrager
derfor til klimasikring af området. Men havskovene er sårbare. De kan ikke tåle at blive gravet op
eller at få slam hældt ud over sig, som de vil få i et meget større område end indenfor Lynetteholms
spunsvægge, når der skal arbejdes med de enorme slam-, gytje- og jordmængder i de 30 år, som
projektet Lynetteholm vil tage at opføre. Desuden vil byggeriet få negative konsekvenser for
havbundsforholdende langs Nordhavn og Amager, hvis der skal føres en tunnel fra Svanemøllen til
Nordhavn og derfra til Lynetteholm. Ved den store opfyldning af Nordhavnsknoppen er der
allerede forsvundet 30 hektar ålegræsskov. At ødelægge havbunden yderligere omkring den 280
hektar store kunstige ø, svarer til at rydde mere end 300 hektar skov på land. At ignorere de
negative miljømæssige effekter af denne store rydning af frodig havskov lige uden for København
vil være katastrofal. Dette bør sammenholdes med, at vi i dag fokuserer på at rejse mere skov og
natur for at dæmpe den globale opvarmning, opsuge CO og partikler samt at fremme luftkvaliteten
ved produktion af ilt.
Derfor er opførelsen af Lynetteholmen uforenelig med kommunens retorik om, at København skal
være en ’grøn by’.
Vedr. Punkt 4:
Udvidelser af infrastrukturen til personbiler forsager at biler bliver favoriserede
transportmidler for borgerne, hvorfor Øster Ringvej-projektet på sigt vil forøge - ikke sænke -
antallet af biler i og omkring København.
Vedr. Punkt 5:
Intensiteten af støjgenen
fra installationen af spuns vurderes til at være ’mellem’
jfr. Miljøkonsekvensrapporten s. 358. Jeg vil opfordre forfatterne bag denne rapport, samt læseren
af dette høringssvar til at besøge en byggeplads imens der foregår spunsnedsættelse, og derefter
igen påstå, under ed, at de mener at den nuværende vurdering er korrekt. Enhver der foretager en
sådan test, vil forstå at støjgenen fra denne aktivitet alene vil påvirke hele Københavns
havneområde. Det er især påfaldende, at miljøkonsekvensrapporten indeholder en anbefaling til en
anmodning om, at den tilladte støjgrænse for rekreative områder skal hæves fra 40 Db til 50 Db.
Vedr. Punkt 6:
Hvis de erklærede formål med konstruktionen af Lynetteholm, Øster Ringvej, og
Metroen til Lynetteholm er følgende: Reduktion i trafikbelastningen i København; den langsigtede
klimasikring af København; og en reduktion i boligusikkerheden for beboere i Københavns
kommune, så findes der billigere, hurtigere, og langt mere effektive løsninger, der kan
implementeres.
Vedr. punkt 7:
Da al sejlads ind og ud af havnen skal foregå gennem Kronløbet
–
som ovenikøbet
indsnævres
–
vil risikoen for ulykker øges betragteligt.
Trekroner Fort, som udgør den maritime
port til København, vil blive lukket inde for bestandigt.
Vedr. punkt 8:
Høringsperioden for projektet bør forlænges med til en dato mindst 1 måned efter
den igangværende lockdown er løftet. Forsamlingsloftet på 5 personer umuliggør effektiv
koordination af høringssvar, hvilket i høj grad skader den demokratiske legitimitet, hvad
Lynetteholm angår. Da kommunen selv ikke formår at holde et digitalt borgermøde, kan
kommunen ikke påstå, at projektet har nydt en fuld demokratisk proces. Med et så massivt
byggeprojekt bør vi få en åben debat om, hvilken by og hvilket havnemiljø, borgerne i København
ønsker.
2
Venlig hilsen,
Lene Ludvigsen og Hans Larsen
Hækkevej 29
2970 Hørsholm
[email protected]
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar til Anlægslov for Lynetteholmen.
Indsendt af
Ilse Jespersen
Gåsebæksvej 16
Valby
De Web-møder som blev afholdt af By & Havn, og som skulle have til hensigt at oplyse og inddrage
Københavnerne, var af meget ringe kvalitet. Der var udelukkende fokus på anlæggelse af jorddepot og det var
tydeligt svært for eksperterne bag projektet, at svare på borgernes spørgsmål. Der har på disse møder heller ikke
været inviteret kritikkere af projektet. Derfor kan disse møder ikke erstatte den offentlige debat.
Begrundelsen for Lynetteholmen er i ansøgningen fra B&H anført med 4 hovedformål.
1.
2.
3.
4.
Fremtidig klima- og stormflodssikring af København
Etablering af areal til fremtidig byudvikling
Nyttiggørelse af overskudsjord
Udbygning af og bidrag til infrastruktur
De samme formål er nævnt i VVM-redegørelsen.
B&H vil kun tale om jorddepot og henviser til at der ikke er en politisk beslutning som dækker andet end
jorddeponering.
Der foregår altså ikke nogen drøftelser omhandlende Lynetteholmen i sin helhed og borgerne forhindres i at få
indsigt i kompleksiteten omkring Lynetteholmen, reelt afviser man denne debat selvom projektet er beskrevet
samlet,- også i principaftalen.
Der mangler altså debatten hvor man drøfter om der reelt er behov for så mange nye boliger langt ud i fremtiden
og om Østlig Ringvej/Havnetunnel er en god ide set i forhold til ønsket om lavere Co2 udledning.
Er Lynetteholmen en optimal måde at udnytte overskudsjord på og er der reelt tale om den bedste klimasikring af
København,- set i forhold til pris og andre muligheder.
Uden denne debat er det umuligt at tage stilling til Jorddepotet idet det i sig selv er meningsløst,
forretningspræget og ikke berettiger til de foreslåede ødelæggelser, herunder Tangskoven i Øresund som, ifølge
biolog Kirsten Olrik, svarer til,- på Co2 regnskabet, at fælde 300 hektar skov.
Derudover bliver sejladsforholdene for fritidssejlere ødelagt, kapsejladsbaner inddrages, uden mulighed for
erstatning for det tabte.
Ved lukningen af Lynetteløbet bliver Indsejlingen til Københavns Havn til en farlig trafiksepareringszone som kun kan
besejles af både med AIS, hvilket små lystbåde sædvanligvis ikke har installeret.
Og så er der vandkvaliteten i Københavns Havn…den vandkvalitet som man har prioriteret og investeret i de seneste
mange år, og som Københavnerne nyder og glæder sig over hele sommeren. Eksperter beskriver ændring af strømforhold i
havnen som værende negativ for vandkvaliteten, det ligner slet ikke de nedskallerede resultater som VVM-redegørelsen når
frem til.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der er, i det hele taget, brug for en VVM-redegørelse som ikke er bestilt af B&H, bestående af uvildige eksperter.
Systemets love er ikke skabt for at politikkerne kan udelukke offentlig debat om noget så vigtigt og i den størrelsesorden
som Lynetteholmen. Københavnerne skal have mulighed for at beslutte om de vil bindes økonomisk i mange år fremover
og om de vil have Københavns Havn ændret for tid og evighed.
Der bør derfor IKKE arbejdes med, eller besluttes noget omkring anlægsloven før efter Kommunalvalget hvor det må
forventes at politikkerne i kommunen og på Christiansborg, efter deltagelse i den offentlige debat, er blevet oplyst og har
fået styr på fakta, herunder lovligheden af at dele miljøvurderingen op i bidder. Der skal i følge et EU direktiv, redegøres
for den samlede miljøvurdering af et projekt og dette kan ikke omgås ved at dele projektet i mindre projekter.
Jeg henstiller til at man udsætter Lynetteholms projektet, søger løsning på boligmangel og stormflodsikring af København i
samarbejde med omegnskommunerne med henblik på i fælleskab at finde et mere miljø-innovativt, billigere og hurtigere
alternativ til Lynetteholmen.
Er der reelt behov for jorddepot i Øresund? Eller er det meget smartere at rense og genbruge jorden der hvor den er? Måske
løser man ad den innovative vej et virkeligt stort problem til gavn for alle, nu og i fremtiden.
Indsendt af
Ilse Jespersen
Gåsebæksvej 16
Valby
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København 14/2/2021
Høringssvar vedrørende plan for konstruktion af Lynetteholm
Jeg skriver som borger i Københavns kommune, for at lave indsigelse imod Lynetteholm projektet. Da
dette høringssvar handler om miljø, vil jeg fokusere på dette. Men jeg vil desuden påpege, at projektet efter
nøje research, slår mig som både usikkert finansieret, oversolgt i forhold til dets positive sider og
udemokratisk i selve vedtagelsesprocessen. Ikke mindst fordi Lynetteholm projektet reelt knyttes sammen
med mindst tre andre delprojekter i form af udvidelse af metroen, en helt ny motorvejstunnel og flytning af
et rensningsanlæg, som ikke vurderes samlet sammen med Lynetteholm. Dette virker på mig helt
uforsvarligt. I det hele taget bærer Lynetteholm projektet præg af at være et projekt med mange drømme og
manglende realitetssans. På overfladen lyder det godt, men jo længere man dykker ned i det, opdager man
flere og flere elementer der strider imod almindelig sund fornuft.
Klagepunkter:
De ekstremt mange lastbiler, som i driftsfasen vil skulle køre jord igennem byens centrum de næste tre
årtier vil blandt andet føre til:
1) Støjgener for beboere og virksomheder på lastbilernes ruter gennem byen
2) Øget luftforurening, hvilket allerede er et stort problem. Det estimeres at der på nuværende tidspunkt
dør 1700 mennesker om året af luftforurening i hovedstadsområdet*
3) Øget CO2 udledning, som vi ellers i disse klimakrisetider altid burde fokusere på at minimere
Negative påvirkninger i forbindelse med etablering af holmen og byggeriet på den. Det vil i
anlægsprocessen påvirke både naturen, borgere og virksomheder. Det vil blandt andet føre til årtier med:
4) Skadelige virkninger på både mennesker og bygninger forårsaget af vibrationer
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
5) Ålegræs der forsvinder, således at vi mister den CO2 de binder pt samt den biodiversitet, som har
ålegræsegnene som naturligt habitat
6) Forstyrrelse af havets nuværende strømninger, som vil påvirke både livet i havet og fritidssejleres
forhold
7) Negativ påvirkning af havmiljøet. forårsaget af oprensningsprocessen
Slutteligt vil jeg påpege at noget tyder på, at befolkningstætheden vil blive enormt høj på Lynetteholmen,
hvilket virker svært foreneligt med de mange løfter om plads til natur og de visualiseringer vi er blevet
præsenteret for, hvor køer og får går og græsser på store, grønne vidder. Ifølge arkitekt Morten Lomholdt
vil befolkningstætheden for Lynetteholm ende på 80 m2 pr indbygger mod 150 m2 pr indbygger i resten
af byen. Og så skal der nu åbenbart også lige være plads til en enorm idrætspark med flere anlæg, hvis man
spørger V borgmester Cecilie Lonning-Skovgaard? (Altinget Hovedstaden, d. 21/2 2012). Blot endnu en
ting der får dette projekt, til at virke mere som et luftkastel sat i søen for at sikre det enormt gældsatte By &
Havn en ny indtægt og politikerne nogle nye talepunkter, end et projekt der reelt løser noget for
Københavnerne.
Med venlig hilsen,
Sune Adler Gertsen
Bygrænsen 70
2770 Kastrup
[email protected]
51616158
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
København 14.2.2021
Høringssvar vedrørende Lynetteholm -Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver som indfødt Københavner med K, at jeg synes det er helt udemokratisk at Frank Jensen
og Lars Løkkke Rasmusen - begge mænd der nu er fravalgt fra deres forhenværende (magtfulde)
poster - placere et mega projekt, der vil ændre København for alt tid, under projektet Lynetteholm
har været fremlagt. København har i over 1000 år været en by,der er knyttet til havet (Sundet),
hvor man fra den indre bykerne, kan se ud over Sundet - til at beslutte at afskære KøbenHAVN fra
Sundet med en kæmpe ø, unden på noget tidspunkt af havde diskutere med/høre københavnerne,
hvad deres ønske er for deres by. Ej heller har Løkke og Jensen på noget tidspunkt ville se mega
øen (som skal bebygges 1,5 gang tættere end Ørestanden) som en helhed af Hovedstadsregionen,
5 Fingerplanen og den infrastruktur og det behov regionen har for flere boliger og mere erhverv.
Jeg ønsker vedtagelse af Lynetteholm udskudt til VVM redegørelsen er gennegået, og
Lynetteholm projekt er offenligt diskuteret, og set i et helhedsperspektiv for den samlet
Hovedstadsregion.
Jeg synes det er uhørt (og vist også ulovligt iflg EU) at bder er benyttet ‘salamimetoden’ i VVM
redegørelse, og alene at ser Lynetteholm som et jorddepot, for efter følgende at tage VMM for
infrastukturen ex. ’Østlig Ringvej’ og ’Metro til Lynetteholm’.
Klagepunkter:
Drastisk ændring af Københavns udseende og udsyn til Sundet.
Oprettelse af et jorddepot (Lynettholm) i Sundet - når der er mangel på resurser, endda samtidig
med Regionerne kommet med ønsket at jord skal genanvendes.
Økologisk katastrofe for Sundet og Østersøen, at ville fylde (og bebygge) Kongedybet - og deraf
efterfølgende at grave en ny sejlrende ind til Prøvestenen, som medføre dumpning af
forurenet selement i Køgebugt.
Uhørt forøget lastbiltrafik gennem centrale København i anlægsperioden på 30 år, nu når
København skal være CO2 neutral og kommunen har et ønske om partikelforurening skal ned, for
at undgå Københavnernes for tid tidlige død. Og helt uden hensyntagen til de børn, der skal kryds
gader, med op til 700 lastbiler i døgnet, når de skal i skole eller til Fodbold på Kløvermarken.
Støjgener for nedbankning af spuns - der vi pågå i mange år - en støjgene der vil markant gener
Københavnernes hverdag, weekende og nætter.
Sundet er et rekreativt område for Københavner, og den ny transportvej til lastbiler + placering af
Lynettholm i Kongedybet, vil nærmet umuliggøre at sejle ud fra Magrethehavn, kapsejladsbaner
nedlægges og sajlades ind og ud af København bliver snæver og farlig.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2383793_0221.png
Jeg håber virkelig at anlægsloven for Lynettholm ikke vedtages - og en evt. udvidelse af København
gentænkes, i stedet for helt ukritisk og udemokratisk bare gennemtrumfes Løkkes og Jensen mega
projet - de herre er valgt fra af vælgerne, og det er der en grund til!
Demokratiske hilsner
Julie Marie Falkentorp
[email protected]
Skt. Peders Stræde 31
1453 København K
 L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar vedrørende plan for
konstruktion af Lynetteholm
Journal nr. TS6040102-00024
Jeg skriver som borger bosat i København, for at udtrykke min skepsis over
for byggeprojektet ‘Lynetteholmen’. Jeg mener projektet bliver fremstillet
som et falsk valg, fordi det alene er idéen om Lynetteholmen, der er blevet
undersøgt i så høj grad. Lynetteholmen har bl.a. fået en kostbar miljøkon-
sekvensrapport, og infrastrukturanalyser af Transport- og Boligministeriet og
Københavns Kommune. Jeg savner dokumentation for, at alternative svar på
Københavns udfordringer med boliger, trafik og klimasikring er blevet un-
dersøgt med samme omhu.
Alternative løsninger
Det bør undersøges om der ikke findes bedre, billigere og mindre ressource-
krævende løsninger på de problemer, Lynetteholmen påstås at imødekomme.
Allerede nu slår Danmarks Naturfredningsforening i deres høringssvar fast,
at Lynetteholmen ikke i sig selv udgør en stormflodsbarriere, og giver alter-
nativer løsninger. Det slår tvivl om projektets troværdighed, når så fundamen-
tale dele af planen viser sig ikke at være retvisende. Københavns beboere
bør høres og inddrages i at finde disse løsninger – og det har der ikke været
meget mulighed for i denne proces, som forsøges kørt igennem før et kom-
munalvalg.
Biltrafik
Ét af målene med Lynetteholmen er at “lede trafikken uden om Københavns
centrum”. Løsningen på dette er Øster Ringvej. Men det fremgår samtidig
at den samlede biltrafik i Københavnsområdet vil stige. Omdirigering er ikke
godt nok i en tid hvor ambitiøse klimamål er nødvendige. Målet med den
fremtidige byplanlægning bør i stedet være at reducere mængden af foru-
renende biltrafik ved at forbedre cykelmuligheder og adgangen til kollektiv
trafik.
Med venlig hilsen,
Benjamin Buch-Andersen
Norgesgade 22, 2. tv
2300 København S
Kontakt:
E-mail: [email protected]