L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

29. april 2021

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

om anlæg af Lynetteholm

Transportministeriet hørte den

15. januar 2021 en

række myndig-

heder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til forslag til lov om anlæg af Lynetteholm. Høringsfristen ud-

løb den 14. februar 2021.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet

bemærkninger til lovforslaget:

BIOFOS, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Naturfred-

ningsforening i København, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Industri, Dansk

Metal, Dansk Sejlunion, Energinet, Danske Regioner, Gentofte

Kommune, HOFOR, Københavns Kajakklub, Københavns Kom-

mune, Københavns Politi, Movia, Radius, Refshaleøens Ejendoms-

selskab A/S, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Rådet for Bæ-

redygtig Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik (fæl-

les høringssvar), Seaplanes, Sejlklubben Lynetten, Slots- og Kultur-

styrelsen og Tårnby Kommune.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft

bemærkninger til lovforslaget:

Advokatsamfundet,

Dansk Arbejdsgiverforening, FDM, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og Rigsrevisionen.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgi-

vet høringssvar til lovforslaget:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beredskabet

–

Hovedstadens

beredskab, Beredskabsstyrelsen, Brancheforeningen Danske Advo-

kater, Cyklistforbundet, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund,

Dansk Erhvervsfremme, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornito-

logisk forening, Dansk Sejlunion, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Dansk Vand- og Spildevands-

forening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske handicap-

organisationer, Det Økologiske Råd, DI Transport, Domstolsstyrel-

sen, Dragør Kommune, Fiskeristyrelsen, Forbrugerrådet, Frilufts-

rådet, Geodatastyrelsen, HK Trafik & Jernbane, Håndværksrådet,

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/112

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne, KL, Køben-

havns Museum, Landbrug & Fødevarer, Metroselskabet I/S og Rå-

det for Sikker Trafik.

4. Øvrige høringssvar

Transportministeriet har herudover modtaget høringssvar fra føl-

gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets hørings-

liste:

Arkitektforeningen, ARC (Amager Ressource Center), Christians-

havns Lokaludvalg, CTR I/S, Cyklistforbundets lokalafdeling i Kø-

benhavn, Cyklistforbundet på Frederiksberg, Danmarks Fiskerifor-

ening, Dansk Energi, Danske Tursejlere, Den overordnede grund-

ejerforening på Margretheholm, Ejerforeningen Quintus, Ejerfor-

eningen Udsigten, Foreningen Københavnertunnelgruppen, Have-

foreningen Standhøj, Klimabevægelsen i Danmark, Københavns

Kajakklub, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Indre

By Lokaludvalg, Miljøministeriet, Nordic Seaplanes, Novafos, Ra-

dius, Skanska, Socialdemokratiet i København 3. kreds (Indre By

og Christianshavn) og Østerbro Havnekomité.

Og fra privatpersoner:

Anders Marc Jørgensen, Anna Hesseldahl, Anne Fangel Arnhild og

Philip Naegeli Arnhild, Bjarne Eilertsent, Bo Christian Plantin, Eli-

sabeth B. Søndergaard, Ellen Odsbjerg, familien Selvig, Florian

Wendt, Henrik Christensen, Jakob og Charlotte Demant, Jane

Vadstrup Poulsen, Jens Ryberg Weissfeld, John Hessing Simon-

sen, Kasper Krag Andreasen, Katja Lange, Kåre Stokholm Pouls-

gaard, Lene Husted Andersen, Line Levenell, Mathias Hansen, Mia

Precht, Mik Stangerup, Mikkel Eggers, Nynne C. Borup, Ole Kudsk

Hansen, Peter Muschinsky og Cæcilia Glode, Rasmus Rise, Rikke

Jespersen, Rune Dige Brandrup, Sanne Juel Bøckhaus, Sanne

Sandberg, Sara Cardel Bonnesen, Sofie Posselt, Stine Linnemann,

Hans Kurt Pedersen, Poul Hviid, Maj Flindt-Larsen, Hans Kar-

gaard og Jette Duckert, Marie Vindal Larsen, Morten Lomholdt,

Jakob Bülow Find, Jon Clausen, Christel Nielsen, Molly Carlsen,

Bjørn Nordseth, Lisbeth Andersen, Maria Szathmari, Jeanne og

Tobias Andersen, Marie Westh, Julie Falkentorp, Sune Gertsen,

Ilse Jespersen, Lene Ludvigsen og Hans Larsen, Søren Kjær, Mar-

cello Morns, Magnus Band og Tórhild Johannesen, Christian Lund,

Jesper Bonnesen, Christian Folke Andersen, Camilla Esbensen,

Jan Hansen, Henrik Nielsen, Niels Andreasen, Simon Sørensen,

Klaus Schlichter, Kirsten Andersen, Grete Hansen, Morten Ander-

sen, Lise Lansner, Kaj Mortensen og Vibe Anderson, Charlotte Eli,

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/112

Tine Pedersen, Lars Kjøller, Signe Rasmussen, Alberte og Birgit

Lund, Lynge Smestad samt Sine Frejstrup.

Disse øvrige høringssvar er også behandlet i nærværende hørings-

notat efter samme tematik, som høringsvar fra høringsparter på

lovforslagets høringsliste.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

Det bemærkes, at mange af de modtagne høringssvar efter Trans-

portministeriets vurdering vedrører forhold, som er belyst i de mil-

jøvurderinger, som allerede har været i offentlig høring. Hørings-

svar til miljøvurderingerne er således allerede besvaret af miljø-

myndighederne i den sammenfattende redegørelse, som kan findes

på Trafikstyrelsens hjemmeside, jf. link her:

https://tbst.dk/da/Miljoevurdering/Lister/VVM-liste?project=Ly-

netteholm&projekt=Havne

På den baggrund er høringsnotatet delt i to overordnede afsnit: Et

afsnit om høringssvar til selve anlægsloven, jf. afsnit 2, samt et af-

snit om miljøforhold, jf. afsnit 3.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/112

Indholdsfortegnelse

1 Generelle bemærkninger............................................................... 5

2 Anlægsloven ................................................................................. 7

2.1 Trafikale forhold......................................................................7

2.1.1 Generelt .............................................................................7

2.1.2 Refshalevej/Forlandet .................................................... 11

2.1.3 Mulighed for at fastlægge bestemte jordtransportruter . 12

2.1.4 Jordtransport.................................................................. 13

2.2 Natur og miljø ....................................................................... 14

2.3 Fingerplan ............................................................................. 16

2.4 Ledninger .............................................................................. 16

2.4.1 Betaling for flytning ........................................................ 16

2.4.2 Tilrettelæggelse af nødvendige arbejder ....................... 23

2.4.3 Tidsplan......................................................................... 28

2.5 Råstoffer................................................................................ 31

2.6 Fravigelse af lovgivning ....................................................... 33

2.7 Forurening ........................................................................... 42

2.8 Vandflyveren........................................................................ 44

2.9 Nye adgangsvej .................................................................... 45

2.10 Støj ..................................................................................... 49

2.11 Klimasikring ....................................................................... 50

2.12 Ekspropriation ................................................................... 54

2.13 Ændringer af projektet ........................................................55

2.14 Jord .................................................................................... 58

2.15 Klapning ............................................................................. 59

2.16 Økonomi ............................................................................. 60

2.17 Borgerinddragelse .............................................................. 62

2.18 Sejlads ................................................................................ 65

2.19 Arkæologi ........................................................................... 66

2.20 Ikrafttrædelsestidspunkt ................................................... 66

3 Miljøvurdering............................................................................ 67

3.1 Trafikale forhold....................................................................67

3.1.1 Generelt ...........................................................................67

3.1.2 Refshaleøen og forlandet ................................................ 71

3.1.3 Jordtransport..................................................................73

3.2 Natur og miljø ....................................................................... 75

3.3 Visuelle konsekvenser .......................................................... 85

3.4 Råstoffer .............................................................................. 86

3.5 Forurening ........................................................................... 87

3.6 Støj ....................................................................................... 89

3.7 Jorddeponi ........................................................................... 94

3.8 Klimasikring ........................................................................ 95

3.9 Sejladsmæssige forhold ........................................................97

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/112

3.9.1 Generelt ..........................................................................97

3.9.2 Margretheholm Havn ...................................................104

3.10 Påvirkninger for lokalområdet ......................................... 108

3.11 Jord ..................................................................................... 111

3.12 Ledninger .......................................................................... 112

1 Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen bemærker, at Lynetteholm kan blive et vigtigt

projekt for Københavns udvikling, der sigter mod at løse nogle af

de udfordringer, som hovedstaden står over for i fremtiden

–

beho-

vet for klimasikring, behovet for flere boliger, en trafikløsning øst

om København samt deponering af overskudsjord fra andre bygge-

projekter. Hvis projektet gribes rigtigt an med et helhedsorienteret

og overordnet planmæssigt greb, ligger der et potentiale for en

værdiskabelse i et projekt som løser flere presserende udfordringer

på én gang.

Dansk Industri bemærker, at de grundlæggende er positive for

etablering af Lynetteholm og de muligheder, som det giver for Kø-

benhavn og hovedstadsområdet i form af klimasikring og byudvik-

ling.

Københavns Kommune finder, at lovforslaget skaber gode rammer

for at realisere Lynetteholm-projektet, så det kan forene og indfri

de store mål, der var intentionen bag, herunder et vigtigt led i kli-

masikring imod stormflod, en langsigtet løsning på at nyttiggøre

byens overskudsjord, et grundlag for en god rummelighed til lang-

sigtet byudvikling. Endvidere mulighed for et vigtigt bidrag til to

overordnede infrastrukturanlæg, som imødekommer hovedstadens

behov for udbygget kollektiv transport og trafikal aflastning af det

centrale byområde. Herudover finder Københavns Kommune det

positivt, at projektets miljøkonsekvenser på langt de fleste punkter

er begrænsede.

Skanska udtrykker glæde over, at der lægges op til en løsning, som

i meget begrænset grad vil gå ud over byudviklingsmulighederne i

det nordøstlige Amager.

Østerbro Havnekomité bemærker, at det generelt er deres opfat-

telse, at der ikke er skabt grundlag for at gennemføre et projekt af

den foreslåede størrelse ved anlæg af Lynetteholm.

Dansk Erhverv støtter etableringen af Lynetteholm og de overord-

nede formål med projektet. Det vil sige klimasikring af København,

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/112

areal til byudvikling, disponering af overskudsjord og bidrag til fi-

nansiering af overordnet infrastruktur (metro og havnetunnel).

Indre By Lokaludvalg bemærker, at der i lokaludvalget er delte me-

ninger om Lynetteholm-projektet, men der er enighed om, at der

skal mere og bedre information til om projektet, hvis Indre Bys

borgere skal tage ejerskab til det. Så der opfordres til, at man på

møder med borgerne og på de sociale medier går bredt og tydeligt

ud om fordele og ulemper ved projektet i sin helhed. Lokaludvalget

vil undersøge, om de kan holde digitale informationsmøder om

projektet og håber i givet fald, at repræsentanter for staten, Køben-

havns Kommune og By & Hav kan holde oplæg om projektet.

Foreningen Københavnstunnelgruppen støtter varmt planerne om

Lynetteholm, som på én gang adresserer 1) klima-/stormflodssik-

ring af Københavns Havn nordfra, 2) jordopfyld af overskudsjord,

3) muligheder for byudvikling og boligforsyning og 4) er et element

i at løse trængselsudfordringen ved at bidrage til muliggørelsen af

østlig ringvej og metro.

Dansk Metal bakker op om opførslen af Lynetteholm og finder det

positivt, at man er klar med en lov om anlægget af Lynetteholm, så

man snarest muligt kan påbegynde anlægsprojektet. De bemærker

i den forbindelse, at det er vigtigt, at man fortsat udvikler infra-

strukturen klogt, så der skabes de bedst mulige forudsætninger for

både lønmodtagere og virksomheder.

Socialdemokratiet i København 3. kreds er positive over for Ly-

netteholmkomplekset i sin helhed

–

altså den vision, at der i et og

samme projektkompleks kan etableres en lokalitet for jorddepone-

ring, en komponent i klimasikringen af København, en ny rumlig-

hed for byudvikling og en kilde til medfinansiering af Østlige Ring-

vej og Metro, som er af bred trafikal interesse for København.

Danske Tursejlere bemærker, at forslaget givet vil løse nogle af Kø-

benhavns behov for klimasikring, jordbortskaffelse, nye boligområ-

der og ny infrastruktur, men det vil afstedkomme nye problemer og

udfordringer, som kan være uoprettelige. Forslaget tager for lidt

hensyn til samspillet mellem rekreative miljøer og fysiske miljøer.

Mellem trivsel og trængsel. Mellem sikkerhed og udvikling. I stedet

bør man kigge i retning af det forslag, som Foreningen af Lystbåde-

havne i Danmark har fremlagt, og som anbefaler en undersøgelse

af en alternativ placering af Lynetteholm længere ude i Øresund.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/112

FLID foreslår generelt, at politikerne undersøger et alternativ til

placeringen af Lynetteholm, som er udarbejdet i samarbejde med

Hasløv og Kjærsgaard Arkitektfirma

–

Projekt Middelgrunden.

Dansk Sejlunion bemærker, at de er særdeles kritiske over for at

etablere Lynetteholm på det foreliggende grundlag. Det skyldes, at

1) den nye bydel i havet i væsentlig grad vil forringe sejlernes mu-

lighed for at sejle til, fra og omkring København, 2) sikkerheden for

lystsejlads forringes markant og 3) de har udfordringer, som pro-

jektet skal løse, kan løses på anden vis, som ikke er afsøgt.

Dansk Energi bemærker, at etableringen af Lynetteholm er et om-

fattende anlægsprojekt, der berører områder, hvor store og vitale

forsyningsanlæg i København er placeret både til lands og til vands.

Det er derfor helt afgørende, at alle forsyningsmæssige forhold ind-

drages således, at Folketingets partier præsenteres for et lovforslag,

der reflekterer alle hensyn, og at det vedtagne lovforslag ikke på-

lægger ledningsejerne en uoverstigelig praktisk og økonomisk

byrde.

Danske Rederier finder overordet set, at anlæg af Lynetteholm gi-

ver en fantastisk mulighed for

–

ud over mange andre gode formål

- at profilere København og Danmark positivt med fremtidsorien-

terede løsninger på miljø- og klimamæssige udfordringer i anlægs-

fasen såvel som senere. Lovforslaget imødekommer desværre ikke

dette hensyn, tværtimod er det baseret på en hel konventionel (og

unødvendig) lastbiltung løsningsmodel i anlægsfasen.

2 Anlægsloven

2.1 Trafikale forhold

2.1.1 Generelt

Københavns Politi bemærker, at de anser det for overvejende sand-

synligt, at politikredsen vil modtage henvendelser fra borgerne om-

kring den øgede trafik og støj.

Overordnet bemærker Transportministeriet, at projektet omfatter

en anlægsfase, hvor man udfører perimeteren, samt en driftsfase,

som omfatter opfyldet af jorden i den etablerede perimeter.

I anlægsfasen vil der gennemsnitligt være 33 lastbiler om dagen,

som skal køre til anlægsområdet. I miljøkonsekvensrapporten er

det vurderingen, at påvirkningerne fra trafikken i anlægsfasen

generelt er ubetydelig i forhold til det københavnske vejnet. Det

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/112

kan dog ikke afvises, at visse af transporterne vil være koncentre-

ret over en kortere periode, og der derfor kan forekomme kortere

perioder med en større grad af påvirkning på det eksisterende

vejnet, herunder også lokale påvirkninger fx af området ved Mar-

gretheholm. Disse trafikmængder vil dog ikke påvirke trafikafvik-

ling eller trafiksikkerhed mv. i betydelig grad.

I driftsfasen er det korrekt, at der må forventes daglig kørsel af

gennemsnitligt 350 lastbiler med jord til Lynetteholm.

Jordtransporterne har indtil videre kørt til modtageanlægget i

Nordhavn. Projektet vil medføre, at jordtransporten i stedet skal

køres til modtageanlægget på Refshaleøen, hvilket vil medføre

trafik på det nordøstlige Amager. Til gengæld vil trafikken i

Nordhavn falde.

Københavns Kommune bemærker, at i driftsfasen vurderes både

Christmas Møllers Plads og krydset Uplandsgade-Vermlandsgade

at kunne være en udfordring. På Christmas Møllers Plads kan en

øget trafik med store lastbiler give øget tilbagestuvning til tidligere

kryds. Der er behov for løsninger, der kan forbedre trafikafviklin-

gen i dette lyskryds og forebygge tilbagestuvning. Kommunen øn-

sker derfor, at By & Havn som afværgeforanstaltning, i samarbejde

med kommunen, optimerer signalanlæggets faser i forhold til de

ændrede trafikstrømme. Krydset Uplandsgade-Vermlandsgade vil

få øget trafik med svingende lastbiler. Det kan påvirke trygheden

for cyklister, der skal ligeud i krydset. Også her ønskes signalan-

lægget som afværgeforanstaltning tilpasset, så der sikres større

tryghed og sikkerhed for cyklisterne og bedre afvikling af lastbiltra-

fikken.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der er tale om kom-

munalveje, hvorfor det også er kommunens ansvar at holde sine

veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Det følger

af vejlovens § 8, stk. 1. Endvidere følger det af vejlovens § 8, stk. 2,

at vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres

på dens veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sik-

ring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og ved-

ligeholdelse af disse veje, medmindre andet er aftalt mellem

vejmyndigheden og en anden vejmyndighed eller en fysisk eller en

juridisk person eller er bestemt efter vejloven.

Ministeriet finder ikke anledning til at ændre på forudsætningen

om, at den kommunale vejmyndighed selv er ansvarlig for at fo-

retage de forbedringer, som den finder er nødvendige. I den for-

bindelse bemærkes det, at der ikke er praksis for, at ministeriet i

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/112

forbindelse med sine anlægsprojekter foretager forbedringer af

kommunale veje.

Endvidere bemærker ministeriet også, at projektet i sig selv ikke

skaber jordtransporterne i Københavns Kommune, da de allerede

er der i dag. Eneste forskel er, at disse med vedtagelsen af loven

vil skulle køre til Refshaleøen i stedet for Nordhavn.

Movia bemærker, at det er vigtigt at lave gode rammer for busser,

der er i området og sikre langtidsholdbare løsninger for bustrafik-

ken. De to broforbindelser Langebro og Knippelsbro samt Amager-

brogade er essentielle for busforbindelser på tværs af det centrale

København. For at kunne opretholde en god busbetjening, vil det

derfor være en god idé, at eksisterende tiltag til bussers fremkom-

melighed udvides med f.eks. forlængelse af eksisterende busbaner

eller særlig prioritering i kryds.

Movia bemærker endvidere, at der under anlægsarbejdet af Metro

Cityringen var store byggepladser og lastkørsel på strækninger med

meget busbetjening. Her havde Movia et godt samarbejde med Me-

troselskabet og Københavns Kommune om at sikre bussernes

fremkommelighed. Dette samarbejde kan med fordel videreføres

under anlægsarbejdet vedrørende Lynetteholm.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig

med Movia i, at det er vigtigt med gode rammer for busser, som

er et vigtigt led i den kollektive trafik. Ministeriet bemærker dog,

at det følger af vejlovens § 8, stk. 1, at det er vejmyndighedens an-

svar, her Københavns Kommune, at holde de offentlige veje i den

stand, som trafikkens art og størrelse kræve.

Socialdemokratiet i København, 3. kreds bemærker, at området

ved Margretheholm Havn, hvor landtangen mellem Københavns

Havn og Øresund er smallest, må forventes at blive af stadigt større

rekreativ betydning, efterhånden som området byudvikles. I det lys

er det bekymrende, at konflikten mellem anvendeligheden af den

nye vejforbindelse som permanent nærtrafikvej og områdets rekre-

ative udviklingsmuligheder kun kan forventes at vokse med tiden.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven om-

handler anlægget af halvøen Lynetteholm, som skal anvendes til

nyttiggørelse af den overskudsjord, som byggeprojekter i Køben-

havnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/112

Anlægsloven indeholder således ikke byudviklingsformål eller lig-

nende på Lynetteholm.

I det omfang det på et senere tidspunkt bliver besluttet, at der skal

byudvikles på Lynetteholm, lægger Transportministeriet til

grund, at der i den forbindelse også vil blive taget hånd om de be-

kymringer, som Socialdemokratiet i København, 3. kreds, udtryk-

ker.

Dansk Metal bemærker, at anlægsarbejdet vil kræve en del trans-

port af materialer, særligt sand og grus, gennem København, hvil-

ket kan påvirke både trafik og luftkvalitet. Det er derfor vigtigt, at

man overvejer, hvordan man bedst og mest effektivt transporterer

materialer til anlægsområdet, men samtidig tager hensyn til de ge-

ner, som det kan give i områderne omkring byggeriet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der i anlægsfasen i

gennemsnit vil være 33 lastbiler, som dagligt skal køre til anlægs-

området. Et antal som overordnet ikke kan antages at påvirke

fremkommeligheden i København.

Herudover lægger ministeriet til grund, at Udviklingsselskabet By

& Havn I/S har en selvstændig interesse i, at materialer transpor-

teres så effektivt som muligt i anlægsperioden.

Mia Precht bemærker, at en begrundelse for projektet er, at det vil

afhjælpe trafikproblemerne i København. I den forbindelse spørges

der ind til, hvordan det skal ske, når der bygges flere boliger og

virksomhedsbygninger. Det vil ikke afhjælpe de trafikale proble-

mer, som allerede findes. Det vil skabe et øget pres.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven om-

handler anlægget af halvøen Lynetteholm, som skal anvendes til

nyttiggørelse af den overskudsjord, som byggeprojekter i Køben-

havnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord.

Anlægsloven indeholder således ikke byudviklingsformål eller lig-

nende på den kommende Lynetteholm.

Benjamin Buch-Andersen bemærker, at ét af målene med Lynette-

holmen er at “lede trafikken uden om Københavns centrum”. Løs-

ningen på dette er Østlig Ringvej. Men det fremgår samtidig, at den

samlede biltrafik i Københavnsområdet vil stige. Omdirigering er

ikke godt nok i en tid, hvor ambitiøse klimamål er nødvendige.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/112

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven ikke

har til formål at lede trafikken uden om Københavns centrum,

herunder omhandler loven ikke anlæg af en Østlig Ringvej.

Anlægsloven omhandler anlægget af halvøen Lynetteholm, som

skal anvendes til nyttiggørelse af den overskudsjord, som bygge-

projekter i Københavnsområdet genererer.

Jorden køres i dag til modtageanlægget i Nordhavn, som imidler-

tid er ved at være fyldt op. I stedet for at placere jorden et andet

sted i København eller omegn, foreslås det, at jorden anvendes til

at fylde Lynetteholm op.

Transport af jord i København ville derfor også finde sted, selvom

man ikke anlægger Lynetteholm.

2.1.2 Refshalevej/Forlandet

Refshaleøens Ejendomsselskab A/S (RE) bemærker, at det er afgø-

rende, at der etableres hjemmel til at sikre, at al tung trafik til det

kommende jordmodtageanlæg, Amagerforbrændingen, Amager-

værket og Renseanlæg Lynetten benytter den nye rute, så Refshale-

vej/Forlandet belastes mindst muligt med tung trafik.

Socialdemokratiet i København, 3. kreds bemærker, at Refshalevej

gennem det gamle forsvarsanlæg mellem Qvintus Bastion og Qvin-

tus Lynette er uegnet som en hovedadgangsvej til Refshaleøen og

bør allerede nu beskyttes og formentlig forbeholdes bløde trafikan-

ter og bybusserne. Det ønskes derfor, at den nye vej ad de to broer

allerede fra sin åbning indrettes og anvendes som hovedadgangsvej

for motorkøretøjer til og fra Refshaleøen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det i lovforslagets §

1, stk. 1, nr. 4, foreslås at anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen

til modtageanlægget på Refshaleøen, der går via Kraftværkshalv-

øen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning

med tilhørende oplukkelig bro øst for Margretheholm Havn og en

vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst.

I § 2, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at Udviklingsselskabet By & Havn

I/S, bortset fra vejstrækningen på Kraftværkshalvøen fra Prøve-

stenskanalen til og med Vindmøllevej, er ejer heraf.

I det specielle bemærkninger til § 2 følger det, at det er hensigten,

at adgangen til adgangsvejen vil blive begrænset, så der kun er

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/112

adgang til køretøjer med et ærinde til anlægsprojektet, ARC og

lignende.

Adgangsvejen ændrer imidlertid ikke ved, at ”almindelig” kørsel

til Refshaleøen skal foregå ved ad Refshalevej.

2.1.3 Mulighed for at fastlægge bestemte jordtrans-

portruter

Københavns Kommune bemærker, at kommunen ser et behov for,

at kommunen får et værktøj til at lede tunge jordtransporter uden

om særlige strækninger eller friholde særlige tidsrum for trængsel,

hvis det viser sig nødvendigt. Det vurderes ikke at kunne løses med

kommunens gældende kompetencer til trafikregulering, der omfat-

ter alle køretøjer. Kommunen ønsker at kunne indgå privatretlige

aftaler med jordtransportører om transporten, der begrænser eller

flytter denne fra bestemte, særligt belastede eller sårbare stræknin-

ger eller tidsrum.

Tårnby Kommune bemærker, at Amager Strandvej allerede er en

meget belastet vej og har opnået sin kapacitetsgrænse. Det er der-

for vigtigt at få styret jordtransporterne uden om Amager Strand-

vej. Kommunen kræver, at loven etablerer en tvangsrute for lastbil-

trafik uden om Tårnby Kommune samt styring af jordtranspor-

terne, så det sikres, at trafikken ikke belaster veje i Tårnby Kom-

mune.

Christianshavns Lokaludvalg bemærker, at i det omfang, at lastbi-

ler benyttes, må der i anlægsloven indsættes en tvangsrutebestem-

melse om, at jordtransport ikke kan foregå over Knippelsbro. Der

må også tages højde for, at jordtransport med diesellastbiler påvir-

ker borgernes sundhed væsentligt langs køreruten, bl.a. i anlæggets

nærområde. En løsning med fossilfri lastbiler må i givet fald etab-

leres.

Lars Kjøller finder, at det

både af trafiksikkerhedsmæssige grunde

(mange børn på vejen) og af trængselsmæssige grunde er uhen-

sigtsmæssigt at belaste hele området fra Christmas Møllers Plads

ud mod Lynetteholmen i perioderne fra kl. 7-9 og 14-17, hvor der i

forvejen er meget trafik. Som afværgeforanstaltning kunne man

forbyde/begrænse kørsel til Lynetteholmen i disse perioder, hvor

børn er på vej i skole og til fritidsaktiviteter

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet er

enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføje en hjemmel i an-

lægsloven, som giver Københavns Kommune visse værktøjer, som

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/112

kan være med til at sikre, at jordtransporterne i Københavns

Kommune sker på den mest hensigtsmæssige måde.

Ministeriet bemærker, at der allerede i dag i færdselslovens § 92,

stk. 1, er hjemmel til, at vejmyndigheden for en offentlig vej med

samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser,

som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunal-

bestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfat-

tet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, med sam-

tykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser, jf. dog stk. 4.

Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning,

2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdsels-

arter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Der er tale om et langvarigt projektet, hvor opfyld af jord kom-

mer til at tage mange år, og hvor jorden vil komme fra mange

steder i Københavnsområdet. Transportministeriet finder derfor

også, at Københavns Kommunes ønske om, at der kan indgå pri-

vatretlige aftaler om jordtransporterne, er en hensigtsmæssig og

fleksibel løsning.

Transportministeriet har derfor indarbejdet en ny § 18 i lovudka-

stet. Det foreslås således i forslaget til § 18, stk. 1, at Københavns

Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynette-

holm om, at 1) udpegede vejstrækninger ikke må benyttes til

transport af jord, herunder på bestemte tidspunkter af døgnet, 2)

udpegede ruter i Københavns Kommune skal benyttes til trans-

port af jord, herunder på bestemte tidspunkter af døgnet, 3)

transport af jord generelt ikke må ske på bestemte tidspunkter af

døgnet i Københavns Kommune, eller 4) transport af jord foreta-

ges med pramme.

I stk. 2 foreslås det, at Københavns Kommune i forbindelse med

indgåelse af aftaler efter stk. 1 kan forpligte sig til at dække de do-

kumenterede meromkostninger, som aftalerne påfører leverandø-

rerne.

2.1.4 Jordtransport

Danske Rederier bemærker, at loven bør åbne for, at en stor del af

transporten af jord til Lynetteholmen kan ske ad søvejen i stedet

for med lastbiler gennem byen. Det kan eksempelvis være med el-

drevne slæbebåde og pramme. Dette vil være til glæde for Køben-

havns borgere, virksomheder og besøgende i den årelange anlægs-

fase.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/112

Endvidere henstilles der til, at alle udkastets nuværende bestem-

melser, der begrænser udfaldsrummet til lastbiltransport og fore-

skriver bestemt infrastruktur til understøttelse af samme lastbil-

transport, ændres, således at det sikres, at (grønne) vandbårne løs-

ninger får lige mulighed for at blive præsenteret og vurderet - og

konkurrere om endelige kontrakter - da der er åbenlyse, objektive

fordele herved.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven ikke re-

gulerer, hvordan jorden transporteres til modtageanlægget på

Refshaleøen. Det har dog i miljøkonsekvensvurderingerne været

lagt til grund, at transporten sker ved lastbil, hvilket bl.a. beror

på, at transport med fossildrevne pramme forholdsmæssigt vil

medføre mere udledning af CO2.

I lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at

Københavns Kom-

mune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm

om, at transport af jord kan foretages med pramme. Dette tilla-

des dog ikke med anlægsloven, hvorfor kommunen i givet fald

selv i den situation må sikre, at relevant lovgivning overholdes

ved indgåelse af sådanne aftaler.

2.2 Natur og miljø

Miljøministeriet bemærker i forhold til forslaget til § 3, at det er af-

gørende, at det fremgår hvilke vurderinger, der konstituerer pro-

jektets ramme

–

dvs. de endelige miljøvurderinger i form af miljø-

konsekvensrapporterne, supplerende materiale og implemente-

ringsredegørelsen. Miljøministeriet bemærker, at det er afgørende,

at de i implementeringsredegørelsen fastsatte vilkår er juridisk

bindende. Det er herudover vigtigt, at de fastsatte vilkår i imple-

menteringsredegørelsen efterfølgende skal kunne skærpes på myn-

dighedernes initiativ, for eksempel på baggrund af EU-regulering.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at implementeringsre-

degørelsens indhold skal overholdes af Udviklingsselskabet By &

Havn I/S i forbindelse med udførelsen af projektet. For at gøre

det endnu tydeligere har ministeriet tilføjet implementeringsrede-

gørelsen i forslaget til § 3, så denne nu har følgende ordlyd: ”Pro-

jektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de ud-

førte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet samt im-

plementeringsredegørelsen,

jf. dog § 4.”. Lovforslagets § 4 om-

handler projektændringer.

I forhold til muligheden for at kunne skærpe vilkår bemærker

Transportministeriet, at vedtagelsen af anlægsloven ikke fraviger

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/112

fremtidige miljøkrav, som eksempelvis beror på nye EU-retlige

miljøkrav. Derfor vil Udviklingsselskabet By & Havn I/S også lø-

bende skulle sikre sig, at de netop lever op til eventuelle fremtidige

forpligtelser, og i det omfang, at det ikke vil være muligt at over-

holde nye krav, foretage nødvendige ændringer af projektet, og

anmelde disse til Trafikstyrelsen i medfør af § 4.

Det foreslås dog i § 22, stk. 3, at transportministeren kan udstede

påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at foretage så-

danne tilpasninger af gennemførelsen af projektet nævnt i § 1,

som er nødvendige for at overholde de nationale krav, EU-retlige

krav eller internationale forpligtelser, der varetages ved dispen-

sationer og tilladelser efter bestemmelserne nævnt i § 5, stk. 1.

I det specielle bemærkninger hertil fremgår bl.a., at:

”Påbuddet kan ikke indeholde et generelt krav om, at Udviklings-

selskabet By & Havn I/S skal overholde gældende ret. Påbuddet

skal derimod påbyde Udviklingsselskabet By & Havn I/S, at de

skal foretage tilpasninger af projektet, som kan være med til at

sikre, at de kan overholde nationale krav, EU-retlige krav eller in-

ternationale forpligtelser. Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil i

den forbindelse skulle vurdere, om tilpasninger af projektet med-

fører sådanne ændringer eller udvidelser af projektet, som kan

være til skade for miljøet, at det skal anmeldes til Trafikstyrelsen i

medfør af lovens § 4.”.

Københavns Kommune bemærker, at det er vigtigt for kommunen,

at biodiversiteten i området styrkes. I det fremadrettede arbejde

med at anlægge kystlandskabet er det vigtigt for kommunen, at der

ses på muligheder for, at kystudformningen styrker den marine na-

tur, hvor der er fortrængt eksisterende natur på havbunden der,

hvor Lynetteholm anlægges. Det kan eksempelvis ske ved etable-

ring af varierede bundforhold med sten, sand og marin flora som

en del af kystlandskabet og i havområdet ud for Lynetteholm, der

kan understøtte flora og fauna.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet generelt

er enig med Københavns Kommune i, at det er vigtigt at biodiver-

siteten styrkes. Ministeriet anser det derfor også for oplagt, at det

indtænkes i forbindelse med anlægget af kystlandskabet på Ly-

netteholms østlige side.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/112

2.3 Fingerplan

Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at styrelsen savner en analyse

af Lynetteholms indplacering i den overordnede hovedstadsplan-

lægning; kendt som Fingerplanen, der har til formål at sikre en af-

balanceret udbygning af hovedstadsområdet. Planen regulerer for-

holdet mellem København og omegnskommunerne og anviser,

hvorledes nye boligområder kan opføres i dertil egnede områder.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven om-

handler anlægget af halvøen Lynetteholm, som skal anvendes til

nyttiggørelse af den overskudsjord, som byggeprojekter i Køben-

havnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord.

Anlægsloven indeholder således ikke byudviklingsformål eller lig-

nende på den kommende Lynetteholm.

I det omfang det i fremtiden måtte blive politisk besluttet at reali-

sere visionerne om byudvikling på Lynetteholm, forudsættes det,

at der vil blive taget skridt til at sikre den koordinering og udbyg-

ning af kollektiv infrastruktur, som er forudsat i planlovens § 5 i,

mens det ift. § 5 j allerede i principaftalen er fastlagt, at Lynette-

holmen henlægges til byzone i tilfælde af, at den skal byudvikles.

2.4 Ledninger

2.4.1 Betaling for flytning

Novafos bemærker, at U4-spildevandsledningen sikrer, at overløb

af regnvandsopblandet spildevand kan ledes væk fra de indre

havne og dermed ikke forringer badevandskvaliteten i havneba-

dene. Omkostningerne til forlængelse af ledningen er indledende

vurderet til at udgøre omkring 50-100 mio. kr. Ledningen ejes i

fællesskab af HOFOR og Novafos.

Endvidere har Novafos også en ejerandel i U1-udløbsledningen fra

renseanlægget på Lynetten gennem selskabets delvise ejerskab af

BIOFOS A/S. Omkostningerne til arbejderne med denne udløbs-

ledning er vurderet til at udgøre omkring 500 mio. kr.

Novafos finder det helt urimeligt, at man med lovforslaget vil på-

lægge spildevandskunderne i bl.a. HOFOR og Novafos en omkost-

ning for noget, som de hverken har andel i eller nytte af. Spilde-

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/112

vandskunderne vil hermed uden nogen saglig begrundelse blive på-

tvunget en medfinansiering af kystsikring og byudvikling i Køben-

havns Kommune.

Novafos er ikke enig i lovforslagets præmis om, at gæsteprincippet

også finder anvendelse på søterritoriet. Ifølge statens højhedsret

over søterritoriet kræves der tilladelse ved etablering af fast anlæg,

herunder ledningsanlæg på søterritoriet. Dette er bl.a. udmøntet i

kystbeskyttelseslovens § 16 a. Alle ledninger på søterritoriet er så-

ledes etableret efter tilladelse (en konkret forvaltningsakt) fra sta-

ten. De vilkår, som ledningen ligger på, og statens adgang til at

kræve den flyttet beror på vilkårene for tilladelsen samt alminde-

lige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om tilba-

gekaldelse og ændring af begunstigende forvaltningsakter. Der er

derimod intet grundlag for at inddrage en analogislutning fra hver-

ken det vejretlige eller det ulovbestemte gæsteprincip i vurderin-

gen.

Novafos henviser til, at det fremgår af Vejledning om udlægning af

telekabler og visse rørledninger på søterritoriet, at tilladelsesinde-

haver ”forpligter

sig til at vedligeholde det i god for forsvarlig

stand og til for egen regning af fjerne anlægget med alt tilbehør

fuldstændigt fra søterritoriet, hvis det ikke længere benyttes, hvis

det ødelægges og ikke straks istandsættes, eller hvis forholdene i

øvrigt efter Kystdirektoratet eller Trafikministeriets skøn gør det

nødvendigt.”.

Hertil bemærker Novafos, at der ikke er tale om et

frit skøn til at kræve ledningen flyttet eller fjernet. Det skal som

minimum være ”nødvendigt”. Der må således være tale om væ-

sentlige statslige interesser, som vejer tungere end hensynet til den

pågældende ledningsejer. Det omfatter efter

Novafos’

opfattelse

ikke opfyldning af en del af søterritoriet til brug for anlæg af et

kommunalt byudviklingsprojekt.

Lovforslaget bør derfor ifølge Novafos revideres, så det korrekt af-

spejler, hvad der er gældende ret, og forventer derfor, at omkost-

ningerne til flytning af ledninger indregnes som en udgift til byg-

herre i anlægsloven.

Gentofte Kommune bemærker bl.a., at kommunen er medejer af

ledningsselskaberne BIOFOS A/S og Novafos A/S. Med lovforsla-

get lægges der op til, at de berørte ledningsselskaber skal betale i

størrelsesordenen 600 mio. kr. for omlægning af selskabernes led-

ninger på søterritoriet

–

en omlægning, som alene er nødvendig,

fordi Lynetteholm skal anlægges. De 600 mio. kr. svar til 25 pro-

cent af de forventede omkostninger på 2,5 mia. kr. til anlæg af Ly-

netteholm. Kommunen finder det uhørt og åbenlyst urimeligt, at

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 18/112

man med lovforslaget vil pålægge spildevandskunderne i de be-

rørte selskaber en omkostning for noget, som de hverken har andel

i eller nytte af.

Gentofte Kommune bestrider, at gæsteprincippet også finder an-

vendelse for ledninger på søterritoriet. Det kan ikke lægges til

grund, at der efter retsgrundlagets formåls- og ordlydsfortolkning

kan trækkes en parallel mellem ledninger placeret på landjorden

og ledninger placeret på søterritoriet. En ledningsejer på landjor-

den må således i modsætning til en ledningsejer på søterritoriet

kunne forvente, at det som følge af anlægs- og byggearbejder på

ejerens landareal vil kunne blive aktuelt at måtte flytte ledningen

eller afholde udgifter til at beskytte ledningen. Afgifterne til om-

lægning af udløbsledningerne

–

affødt af Lynetteholm

–

må derfor

afholdes af bygherren, By & Havn.

ARC bemærker, at ARC i form af leje betaler et betydeligt vederlag

for bl.a. retten til at placere tekniske installationer, herunder led-

ninger, i tilknytning til affaldsenergianlæg mv. på det areal, ARC

lejer af Københavns Kommune. Disse ledninger er derfor ikke om-

fattet af gæsteprincippet, da ARC betaler for muligheden for at an-

bringe disse ledninger. Tilladelsen hertil påhviler på lejeforholdet.

Kravet om ”vederlagsfrihed”, der definerer gæsteprincippet, er så-

ledes ikke opfyldt.

Endvidere bemærker ARC, at de har flere ledninger, som er essen-

tielle for virksomheders drift, bl.a. spildevandudledning fra affalds-

anlægget. I forhold til afsætningen af fjernvarme påpeges det, at

det er afgørende for ARC’s drift, at der kontinuerligt kan afsættes

varme, da den ikke kan bortkøles.

Dansk Energi bemærker, at en henvisning til gæsteprincippet efter

deres vurdering vil være en forsimplet fremstilling af de udfordrin-

ger, der reelt vil være tale om. Det kan i den forbindelse nævnes, at

indholdet af gæsteprincippet længe har og fortsat er under afkla-

ring, og at der netop i januar 2021 er afsagt to domme ved Vestre

Landsret om gæsteprincippet, der nuancerer begrebets anvendelse.

Det er således ikke rimeligt, at der for et anlægsprojekt som det

omhandlede blot henvises til gæsteprincippet som grundlag for

omkostningsfordeling ved nødvendige ledningsarbejder.

Dansk Energi kan ikke umiddelbart tiltræde de overvejelser, der er

om ledninger i søterritoriet, idet de faktiske forhold for ledninger i

sådanne arealer er markant forskellige fra de forhold, der må anses

for at gøre sig gældende i arealer på landjorden. Bemærkningerne

til lovforslaget anfører derfor en markant udvidelse af anvendelsen

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 19/112

af det retsprincip, der sædvanligvis omtales som gæsteprincippet,

uden der er juridiske holdepunkter for en sådan udvidelse, eller det

i øvrigt fremgår af bemærkningerne, at der er tale om en udvidelse.

Danske Energi bemærker, at det i bemærkningerne til § 13 frem-

går, at ”Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at

medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren

ved foranstaltningen.”.

Det fremgår ikke andre steder i lovforsla-

get, hvad der skulle lægges til grund ved et sådant skøn, eller hvem

der skal udføre dette skøn. Det er Dansk Energis umiddelbare vur-

dering, at et bortfald af erstatning på baggrund af et skøn er

uhjemlet og dermed ikke i overensstemmelse med den erstatning,

som ledningsejer er berettiget til.

BIOFOS bemærker, at de ikke er enig i ministeriets vurdering ved-

rørende anvendelsen

af gæsteprincippet. BIOFOS’ udløbsledning

er anlagt sidst i 1970’erne efter datidens regler. Det har aldrig væ-

ret på tale eller muligt at sikre en arealmæssig rettighed på søterri-

toriet og at stille krav om dokumentation for, at der mod vederlag

er opnået en arealmæssig rettighed på søterritoriet svarende til

praksis på land, er derfor helt urimelig. Derfor mener BIOFOS

også, at gæsteprincippet ikke kan overføres til søterritoriet.

BIOFOS anerkender, at staten har højhedsret over søterritoriet,

men finder det juridisk betænkeligt, at staten bruger denne råderet

til at påføre spildevandskunderne i BIOFOS en omkostning, der er

dem helt uvedkommende, og som spildevandskunderne ikke har

nytte af. Det betyder, at borgere i hovedstadsområdet påtvinges en

medfinansiering af en kystsikring og en byudvikling, som ikke

kommer dem til gode.

Radius kan ikke umiddelbart tiltræde de overvejelser, som ministe-

riet gør sig om ledninger i søterritoriet, idet de faktiske forhold for

ledninger i sådanne arealer er markant forskellige fra de forhold,

der må anses for at gøre sig gældende i arealer på landjorden. Be-

mærkningerne til lovforslaget anfører en markant udvidelse af an-

vendelsen af det retsprincip, der sædvanligvis omtales som gæste-

princippet, uden der er juridiske holdepunkter for en sådan udvi-

delse, eller det i øvrigt fremgår af bemærkningerne, at der er tale

om en udvidelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at indholdet af

gæsteprincippet fortsat er under afklaring, og der netop i januar er

afsagt to domme i to forskellige sager i Vestre Landsret om dette

emne.

Herudover bemærker Radius, at det i bemærkningerne til § 13

fremgår, at ”Erstatningen kan helt bortfald, hvis indgrebet skønnes

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 20/112

at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren

ved foranstaltningen”.

Det fremgå ikke andre steder i lovforslaget,

hvad der skulle lægges til grund ved et sådant skøn, eller hvem der

skal udføre dette skøn. Det er Radius’ umiddelbare vurdering, at et

bortfald af erstatning på baggrund af et skøn er uhjemlet og der-

med ikke er i overensstemmelse med den erstatning Radius er be-

rettiget til i medfør af de almindelige ekspropriationsregler.

HOFOR bemærker bl.a., at det ikke står klart for HOFOR, hvorfor

lovforslagets § 11 foreslås indsat i anlægsloven, såfremt bestemmel-

sen ikke indeholder andet, end hvad der i forvejen følger af gæl-

dende ret. Såfremt bestemmelsen afviger fra, hvad der i forvejen er

gældende ret, bør det efter HOFORs opfattelse præciseres i lov-

forslaget, hvor bestemmelsen i § 11 afviger herfra.

Søterritoriet er ikke underlagt ejendomsret fra staten. Statens befø-

jelser over søterritoriet hviler derimod på statens højhedsret og gi-

ver dermed alene staten en reguleringsbeføjelse med hensyn til di-

spositioner over søterritoriet. Det forekommer overraskende, så-

fremt ejendomsretlige principper vedrørende ledningsanlægs pla-

cering på fast ejendom skulle kunne overføres til søterritoriet. At

tilsvarende retlig regulering, som er gældende for fast ejendom,

skulle kunne overføres til at være gældende for søterritoriet, fore-

kommer for så vidt endnu mere overraskende, såfremt ledningsan-

lægget skulle være ejet af andre stater eller virksomhed placeret i

andre stater. Under alle omstændigheder forekommer de alminde-

lige bemærkninger efter ordlyden på dette punkt at være formule-

ret på så usikkert grundlag, at de bør udgå af lovforslaget. Da der er

meddelt tilladelse for placeringen af U4-spildevandsledningen in-

den for området omfattet af lovforslaget, skal det dog bemærkes, at

den rettighed, der er indeholdt i tilladelsen, er omfattet af begrebet

”ejendom” efter grundlovens § 73, og derfor alene kan afstås mod

fuldstændig erstatning.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet

anerkender, at spørgsmålet om betaling for omlægning af lednin-

ger i nærværende lovforslag har ledningsejernes særlige inte-

resse, særligt i forhold til ledninger, som er placeret i søterritoriet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over

area-

ler

i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-

der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbej-

der, der iværksættes af Udviklingsselskabet By og Havn I/S, un-

der gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

I stk. 2 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 21/112

særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriati-

onskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

En lignende bestemmelse findes også i tidligere anlægslove fra

Transportministeriet. Der henvises bl.a. til lov om anlæg af en

Nordhavnstunnel og lov om anlæg af en ny jernbane over Vest-

fyn.

Ministeriet lægger derfor til grund i loven, at det som udgangs-

punkt er ledningsejer, som skal betale for gennemførelsen af nød-

vendige arbejder på ledninger i forbindelse med projektet. Undta-

gelsen hertil er, hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller ken-

delse afsagt af en ekspropriationskommission.

Det afspejler det såkaldte gæsteprincip. Et princip som domsto-

lene har taget stilling til mange gange i forhold til ledninger på

land.

Ministeriet har ikke kendskab til, at der er taget stilling til retsstil-

lingen for ledninger på søterritoriet i forhold til betaling for nød-

vendige arbejder i forbindelse med et projekt.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.5.1.2.

om ledninger på søterritoriet, så gælder statens højhedsret på sø-

territoriet, og det følger heraf bl.a., at det kræver særlig tilladelse

fra staten at anbringe faste anlæg på søterritoriet, herunder led-

ningsanlæg. Højhedsretten er bl.a. indført i kystbeskyttelsesloven,

der i § 16 a, stk. 1, nr. 2, fastslår, at der på søterritoriet til andre

formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren

(Kystdirektoratet under Naturstyrelsen) må udføres anlæg eller

anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande. Det

er i forhold til visse forsyningstyper Energistyrelsen, der har

kompetencen til at give tilladelse til etablering af den pågældende

forsyning på søterritoriet, hvilket gælder i forhold til rørlednin-

ger, hvori der fremføres olie, naturgas, fjernvarme samt i øvrigt

ved etablering af elforsyning på alle spændingsniveauer, jf. vej-

ledningen om udlægning af telekabler og visse rørledninger på

søterritoriet.

For så vidt angår betaling for udgifter til at sikre eller flytte led-

ningsanlæg vurderes det at være afgørende, hvad der fremgår

om dette forhold i en eventuelt givet tilladelse til ledningsanlæg-

gets etablering i sin tid sammenholdt med lovgivningen på dette

tidspunkt.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 22/112

Såfremt der ikke heri er taget stilling til andet, lægger ministeriet

til grund, at retsstillingen for den pågældende ledning i vand må

svare til den, der gælder for ledninger, som er etableret på land

under lignende omstændigheder.

Det vurderes derfor også, at en ledningsejer, der vederlagsfrit har

fået tilladelse til at etablere et ledningsanlæg i vandet, ikke kan

modsætte sig at sikre eller fjerne anlægget igen for egen regning,

hvis statens råden over søterritoriet gør dette nødvendigt. Statens

højhedsret (rådighedsret) i forhold til søterritoriet indebærer, at

staten generelt har adgang til at regulere forholdene og varetage

det offentliges interesser på søterritoriet, hvorfor det i forhold til

ledninger i vand - i lighed med, hvad der gælder for ledninger

etableret på land - må være udgangspunktet, at ledningsejeren

(med et rimeligt varsel) er forpligtet til for egen regning at gen-

nemføre nødvendige ledningsarbejder, hvis statens udøvelse af

rådighedsretten nødvendiggør sådanne arbejder. Dette udgangs-

punkt kan som nævnt fraviges i fastsatte regler, myndighedsafgø-

relse eller aftaler mellem staten og den pågældende ledningsejer.

Transportministeriet har derfor ikke imødekommet ønskerne om,

at lovforslaget skal ændres til, at Udviklingsselskabet By & Havn

I/S skal betale for nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med

projektet.

I forhold til spørgsmålet om lovforslagets § 13 bemærker Trans-

portministeriet, at det foreslås i § 13, stk. 1, at tvister om erstat-

ning for ledningsarbejder omfattet af § 11 og tvister om erstatning

som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 12 fastsættes, hvis

der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksati-

onsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ek-

spropriation vedrørende fast ejendom. I § 13, stk. 2, foreslås det,

at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsva-

rende anvendelse.

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen står der bl.a., at:

”Med stk. 2 foreslås det, at reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anvendelse ved er-

statningsfastsættelsen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ind-

grebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab,

der påføres ejeren ved foranstaltningen.”

Det er altså de uafhængige ekspropriations- og taksationsmyn-

digheder, som kan træffe afgørelse om, at erstatningen helt kan

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 23/112

bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for

ejeren end det tab, der påføres af ejeren ved foranstaltningen.

Skulle en sådan afgørelse blive truffet, kan en sådan afgørelse

prøves ved domstolene.

Østerbro Havnekomité bemærker, at udkastet til lovforslaget ikke

indeholder en opgørelse og oversigt over omfanget af ledningsflyt-

ninger, hvilket vil blive en omkostning, som væltes over til forbru-

gerne i hovedstadsområdet i form af øgede forbrugsafgifter.

Transportministeriet kan henvise til den overordnede beskrivelse

af ledningsarbejder i de almindelige bemærkninger pkt. 3.5.2.

2.4.2 Tilrettelæggelse af nødvendige arbejder

Novafos bemærker, at forslaget til § 12, stk. 2, er bekymrende, da

der hermed gives mulighed for, at andre kan udføre arbejde på de-

res anlæg, og at indgrebet afhænger af, om parterne kan nå til enig-

hed om, hvilke arbejder der skal udføres. Ministeren gives hermed

meget vide beføjelser, som det er umuligt at overskue rækkevidden

af. Novafos mener ikke, at det harmonerer med en forsvarlig og ef-

fektiv forvaltning af deres kunders penge.

BIOFOS bemærker bl.a., at det fremgår af forslagets § 12, stk. 2, at

såfremt der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejer og By &

Havn I/S om tilrettelæggelsen af arbejdet, kan transportministeren

gennemføre arbejdet og kræve bestemte arbejder udført af led-

ningsejeren. BIOFOS finder det bekymrende, at der hermed gives

mulighed for, at andre kan udføre arbejde på deres anlæg, at mini-

steren kan gennemtvinge bestemte arbejder, og at indgrebet af-

hænger af, om parterne kan nå til enighed om, hvilke arbejder der

skal udføres. Ministeren gives hermed meget vide beføjelser, som

det er umuligt at overskue rækkevidden af. Det må være en forud-

sætning, at de pålagte arbejder skal være nødvendige, fordi der

ikke er mindre indgribende alternativer, og at omkostningerne og

arbejdets omfang skal være proportionalt i forhold til det tilsigtede

mål.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er ualmin-

deligt, at Transportministeriets anlægslove indeholder en sådan

hjemmel. Der henvises f.eks. til § 9, stk. 2, i lov nr. 1552 af 27. de-

cember 2019 om anlæg af en Nordhavnstunnel, § 9, stk. 2, i lov nr.

1424 af 17. december 2019 om anlæg af en ny jernbane over Vest-

fyn og § 19, stk. 1, i lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af

en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 24/112

Bestemmelsen skal sikre, at nødvendige ledningsflytninger ikke

blokerer for, at projektet kan gennemføres inden for de fastlagte

tidsrammer.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal, hvis forholdene gør det

nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et påbud til trans-

portministeren, som afgør, om der er grundlag for at meddele på-

bud til ledningsejeren.

Det forudsættes, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S forinden

har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningseje-

ren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hen-

sigtsmæssige måde for både projektet og ledningsejeren.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsættes derfor også kun at

finde anvendelse i det yderste tilfælde, hvor det ikke er muligt, at

der i fællesskab findes en løsning imellem Udviklingsselskabet By

& Havn I/S og ledningsejer.

BIOFOS bemærker, at der findes andre løsninger end de, der er be-

skrevet i lovbemærkningerne. Løsninger, som er væsentligt mindre

indgribende, og som ud fra en samlet betragtning kan være bedre.

Det er derfor afgørende, at de i lovbemærkningerne og miljøkonse-

kvensrapportens beskrevne arbejder ikke på forhånd betragtes som

nødvendige.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven bemyn-

diger Udviklingsselskabet By & Havn I/S til gennemføre projek-

tet, som er omtalt i lovforslagets § 1.

Det følger af forslaget til § 12, stk. 1, at Udviklingsselskabet By &

Havn I/S i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet

skal tage hensyn til ledninger omfattet af § 11 og så tidligt som

muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik

på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på

den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen står der bl.a. føl-

gende:

”Formålet er

at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at frem-

sætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsar-

bejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter

til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal så-

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 25/112

ledes inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægs-

arbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hen-

sigtsmæssige måde.”

Transportministeriet vurderer derfor også, at BIOFOS’ bemærk-

ning allerede følger af lovforslaget.

Radius bemærker bl.a., at såfremt den omtalte adgangsvej placeres

over et eksisterende ledningstracé, vil der skulle udføres anlægsar-

bejder i nærheden af højspændingskabler. Et sådant arbejde vil,

som ethvert andet arbejde, der udføres tæt på højspændingslednin-

ger, kræve en sikkerhedsafbrydelse af kablerne i ledningstraceét.

Henset til den mængde kabler, der dermed skal afbrydes på samme

tid, kan det ikke anses for at være en mulighed at udføre så store

afbrydelser af el-nettet, som der dermed vil være behov for.

Hvis man i stedet forestiller sig en situation, hvor adgangsvejen

etableres et sted, hvor det vil være nødvendigt at flytte placeringen

af et ledningstracé, vil det ligeledes kræve en afbrydelse af kablerne

i ledningstraceét i forbindelse med, at de flyttes. Kablerne vil såle-

des skulle klippes over, og nye ledningsstykker skal indsættes med

muffer på de eksisterende kabler. Ud over afbrydelse af det kabel,

der arbejdes på, vil udførelse af arbejderne ligeledes kræve sikker-

hedsafbrydelser af de øvrige kabler i ledningstraceét. Dermed kan

denne løsning heller ikke anses for at være mulig at udføre, jf. det

oven for anførte om omfanget af en sådan afbrydelse.

Radius anfører, at sammenholdes vanskelighederne beskrevet med

den vidtgående rettighed, der gives i lovforslaget til, at transport-

ministeren kan kræve bestemte ledningsarbejder udført for at til-

godese tidsplanen for anlægsprojektet, synes lovforslaget ikke be-

hørigt at tage hensyn til den samfundsopgave ledningsejerne vare-

tager og er forpligtet til at udføre under henvisning til deres sektor-

lovgivning; for Radius’ vedkommende elforsyningsloven.

Radius gør opmærksom på, at de ejer de kabelsystemer, der forbin-

der vindmølleparken ved Middelgrunden med anlæggene på Ama-

gerværket. HOFOR ejer vindmølleparken sammen med Middel-

grundens Vindmøllelaug. HOFOR har for nyligt offentliggjort, at

der skal ske en renovering af vindmølleparken. Det er ikke helt

klart for Radius, hvor en dæmning til den planlagte kørevej forven-

tes etableret, men Radius vil henstille til, at der i forbindelse med

planlægningen heraf, tages hensyn til disse kablers nuværende til-

stedeværelse.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 26/112

HOFOR bemærker bl.a., at Amagerværket og København er helt af-

hængig af, at den elektricitet, der produceres, kan afsættes til Kø-

benhavnsområdet via Energinets otte 132 kV kabelsystemer, der

alle er placeret i jorden. Der er tale om ældre, følsomme lednings-

systemer, som dels ligger i hele parkeringsområdet vest for høj-

spændingsbygningen, dels ligger i jorden ud mod Vindmøllevej.

Der er tinglyste deklarationer på højspændingsanlæg i jord, der gi-

ver Energinet adgang til at have ledningerne liggende og til at

Energinet til enhver tid har adgang til ledningerne for reparatio-

ner, renovering og omlægning. Som følge af risikoen for skader på

ledninger og de mulige konsekvenser for kraftværkets drift ved af-

brydelse er hele området i dag underlagt en grænse for køretøjers

totalvægt på 3,5 ton.

En afbrydelse af højspændingssystemerne til kraftværket vil i vær-

ste fald kunne føre til en fuldstændig nedlukning af værket med et

dagligt tab af omsætning og dækningsbidrag på ca. 9 mio. kr./dag,

henholdsvis ca. 6 mio. kr./dag. Derfor er det helt nødvendigt, at

der til hver en tid kan opretholdes en stabil elforsyning fra kraft-

værket via Energinets kabler. Afbrydelse af højspændingssyste-

merne til kraftværket kan også i værste fald medføre nedsat forsy-

ningssikkerhed til de københavnske borgere.

Tilsvarende fremgår anlægsarbejder forbundet med at forlænge el-

ler omlægge føromtalte ledning ikke af lovforslagets § 1, pkt. 3.1. i

de almindelige bemærkninger eller af bemærkninger til § 1.

HOFOR må derfor antage, at anlægsloven ikke vil udgøre det ret-

lige grundlag for denne del af nødvendige anlægsarbejder for at

kunne realisere projektet for Lynetteholm, hvorfor denne del af an-

lægsarbejdet derved heller ikke vil være omfattet af lovforslagets §

5 og § 6 om fravigelse af anden lovgivning. Det står ikke klart for

HOFOR, om den risiko, der i så fald fortsat vil være forbundet med

den del af projektet, som vedrører arbejder på U4-spildevandsled-

ningen, er inddraget ved fastlæggelse af tidsplanen for udførelse af

projektet for Lynetteholm.

Energinet bemærker, at transformerstation Amagerværket er cen-

tralt placeret i det københavnske net. Stationen har forbindelser til

det nordlige og sydlige elektriske indfødning til København, og er

derfor essentiel for forsyningen af elektricitet til København.

Etableringen af Lynetteholm og særligt den beskrevne adgangsvej

gennem ”Kraftværksvej” vil berøre adskillige kabler, som Energinet

har i de områder, som er omfattet af anlægsloven. Der er tale om i

alt otte kabler ejet af Energinet. Et kabel ligger i området, hvor Ly-

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 27/112

netteholm anlægges, og syv kabler ligger i området, hvor der plan-

lægges en ny adgangsvej. Placeringen af en adgangsvej til jord-

transporter på samme lokalitet som de otte eksisterende kabler,

der alle er ved at nå endt levetid, vil true såvel forsyningssikkerhe-

den som anlægssikkerheden. Fejlhyppigheden er statistisk meget

større på sådanne ”udtjente” anlæg, og især muffesamlinger er sår-

bare for vibrationer, tryk og andre påvirkninger. Der er flere sår-

bare muffer i arealet foran stationen, hvor adgangsvejen er planlagt

placeret efter anlægsloven.

Flere samtidige fejl på forbindelser til station Amagerværket kan

have alvorlige konsekvenser for forsyningen af København, da det

vil medføre betydelig overbelastning andre steder i nettet. Det kan

potentielt lede til afkobling af store dele af forbruget i København

for at nedbringe overbelastningen i nettet.

Herudover bemærker Energinet, at Energinet i lange perioder over

en årrække har behov for at lave omfattende gravearbejder i det

samme areal, hvor den skitserede adgangsvej i anlægsloven plan-

lægges placeret. Anlæggelse af adgangsvejen vil reelt betyde, at

Energinet bliver forhindret i at udskifte disse kabler, hvilket også

på sigt er en alvorlig trussel for forsyningssikkerheden i Køben-

havn. Hvis Energinet ikke kan gennemføre de planlagte reinveste-

ringer til nyanlæg, vil det tillige have en lang række afledte kritiske

konsekvenser, heriblandt vil havvindmølleparken Nordre Flindt

ikke kunne tilsluttes. Samtidig vil der være en betydeligt øget risiko

for havari, hvor anlæg tages ud af drift pga. fejl eller skader. Skal

anlæg tages ud af drift kan det betyde, at elproduktion fra Amager-

værket og Amager Ressourcecenter ikke vil kunne sendes ud i net-

tet, og der vil være stor risiko for, at elforbrugere i København vil

blive koblet af.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at

der på bag-

grund af de modtagne høringssvar vedrørende placeringen af ad-

gangsvejen på Kraftværkshalvøen har været en tæt dialog mellem

de forskellige forsyningsselskaber og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S for at finde det bedst mulige vejtracé, jf. kortbilag 1 til

lovforslaget.

På baggrund af dialogen med forsyningsselskaberne er der nu

fastlagt et vejtracé, som balancerer de forskellige hensyn, så for-

syningssikkerheden fastholdes, og der kommer en ny adgangsvej

for jordtransport. Det valgte vejtracé forudsætter, at ARC´s plan-

lagte affaldssorteringsanlæg delvis omprojekteres, da vejen fører

over en del af grundarealet for affaldssorteringsanlægget. Ligele-

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 28/112

des er det nødvendigt at rykke HOFOR´s planlagte varmeakku-

muleringstårn for at give den nødvendige plads til vejen. Med den

valgte vejtracé er det muligt at opretholde hovedstadsområdets

forsyning med Energinets og Radius´ elkabler samt HOFORs og

CTR´s fjernvarmeledninger samtidig med, at ledningsnettene kan

vedligeholdes og fornyes.

Linjeføringen af adgangsvejen i lovens kortbilag 1 er på den bag-

grund ændret.

Gentofte Kommune bemærker, at der bør foretages en selvstændig

miljøvurdering for omlægning af de to større udløbsledninger med

henblik på en vurdering af påvirkning af badevandskvalitet, tang-

spredning og sedimenttransport på Gentofte Kommunes strande.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at omlægningen af de

to udløbsledninger skal følge de almindelige regler herfor, herun-

der også gennemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang,

at det er påkrævet i medfør af reglerne herom.

CTR I/S bemærker, at de aktiviteter, som er beskrevet til at skulle

ske i nærheden af CTR’s anlæg, ikke umiddelbart medfører et be-

hov for omlægning af CTR’s anlæg. Disse aktiviteter kan dog for-

hindre en hurtig adgang til CTR’s anlæg, hvis sådant et behov op-

står i forbindelse med f.eks. havari. CTR’s berørte

anlæg består af

ledninger i betonkanaler samt tilhørende kamre, som forsyner hele

Storkøbenhavn med fjernvarme og en hindret tilgang, udsætter

fjernvarmeforsyningen for en unødig risiko. Omlægning af CTR’s

ledningsanlæg udgør et tocifret mio. beløb og hertil betydeligt

driftstab.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at CTR’s anlæg med det

foreslåede projekt ikke vil blive påvirket.

2.4.3 Tidsplan

Novafos bemærker, at det fremgår af lovens § 12, at By & Havn så

tidligt som muligt skal drøfte det nødvendige arbejde med led-

ningsejeren for at kunne tilrettelægge det på hensigtsmæssig måde.

Anlægsloven indeholder ingen tidsrammer for den nødvendige om-

lægning af ledninger på søterritoriet, men en omlægning inden

2025

–

som angivet i miljøkonsekvensrapporten

–

vil ikke være

mulig at efterkomme. Planlægning, indhentning af myndighedstil-

ladelser mv. samt anlægsarbejde må forventes tidligst at være af-

sluttet i 2028.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 29/112

Transportministeriet kan bekræfte, at anlægsloven ikke indehol-

der tilladelsen til ledningsomlægninger. Udviklingsselskabet By &

Havn I/S skal i overensstemmelse med loven gå dialog med alle

ledningsejere i forbindelse den videre udførelse af projektet, her-

under også drøfte tidsmæssige aspekter af fornødne ledningsar-

bejder.

BIOFOS bemærker, at af flere årsager kan den i miljøkonsekvens-

rapporten beskrevne sikring og forlængelse af BIOFOS’ udløbsled-

ning fra Renseanlæg Lynetten (U1) være en tabt investering, og det

bør derfor både ud fra en samfundsøkonomisk vurdering og hensy-

net til spildevandskunderne i hovedstadsområdet nøje overvejes

om og i givet fald, hvornår arbejderne skal udføres.

Først og fremmest er det ikke besluttet, at Renseanlæg Lynetten

skal flyttes til en ny lokalitet. BIOFOS har i 2020 gennemført en

bredt forankret proces om en analyse af fremtidig placering af ren-

seanlæggene i hovedstadsområdet. Fem scenarier har indgået i

analysen, og fire af scenarierne indebærer en flytning af Rensean-

læg Lynetten. Analysens resultater mv. er endnu ikke behandlet af

ejerkommunerne. Det forventes, at analysens resultater mv. offent-

liggøres som led i forslag om gennemførelse af afklaringsprojekter,

der skal behandles og godkendes af BIOFOS’s ejerkommuner. Hvis

Renseanlæg Lynetten flytter, giver det ikke mening af investere i

omfattende ledningsarbejder på ledninger for derefter at nedlægge

dem. Investeringen vil da være tabt.

Dernæst er der hensynet til den igangværende planlægning af Øst-

lig Ringvej og metrobetjening af Lynetteholm. For begge projekter

gælder det, at der er flere linjeføringer under overvejelse, og samt-

lige linjer krydser deres udløbsledning. Det taler for at vente med

arbejdet på udløbsledningen, til der er taget beslutning om linjefø-

ringen af metro og Østlig Ringvej, så projekterne kan koordineres,

og en investering ikke bliver større end højst nødvendigt, eller in-

vesteringen ikke er tabt helt eller delvist.

Endelig er BIOFOS bekendt med, at HOFOR har overvejelser om at

omlægge HOFOR/Novafos’ udløbsledning (U4). Et af de scenarier,

der er i overvejelse, omhandler en omlægning af U4, så U4 udledes

til rensning på Renseanlæg Lynetten og herfra til recipient gennem

U1. Det vil betyde, at kapaciteten i U1 skal øges, hvilket igen taler

for at udskyde arbejder på U1, til der foreligger en afklaring om-

kring U4.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 30/112

BIOFOS har estimeret, at omkostningerne til sikring og forlæn-

gelse af U1 og overløbsbygværk samt omlægningen af el-forsynin-

gen, der også ligger på havbunden under Lynetteholm, bliver i

størrelsesordenen 0,5 mia. kr.

Forlængelse af udløbsledning U1 på 500 meter er ikke nødvendig

for anlæggelsen af Lynetteholm. Forlængelsen begrundes med hen-

synet til badevandskvaliteten på østsiden af Lynetteholm. Forlæn-

gelsen er derfor først relevant, når badestranden er etableret mu-

ligvis først fra 2035. Under alle omstændigheder bør en forlæn-

gelse af U1, som er et stort og bekosteligt anlægsprojekt, afvente en

beslutning om Renseanlæg Lynettens fremtidige placering.

I stedet for at forstærke U1, så den kan holde til jordpåfyldningen,

kan ledningen relativt simpelt sikres midlertidigt ved at friholde

ledningstraceet for opfyldning, f.eks. ved at afskærme ledningen

for opfyld og etablere faste transportveje hen over ledningen, når

der skal fyldes op i Fase 2-depotet. Hvis Renseanlæg Lynetten flyt-

ter væk fra Refshaleøen, vil ejendommen tidligst kunne fraflyttes

omkring 12 til 15 år efter en sådan beslutning er taget, da der skal

stå et nyt renseanlæg klar på en ny lokalitet. I denne periode skal

U1 være i funktion. Herefter kan udløbsledningen nedlægges, og By

& Havn kan fylde traceet op og disponere over arealet.

Hvis Renseanlæg Lynetten forbliver på Refshaleøen, kan det

–

når

beslutning herom er taget

–

overvejes, om den nuværende ledning

skal forstærkes og forlænges, eller om der skal anlægges en helt ny

ledning med en anden placering.

HOFOR bemærker, at ejerkredsen af U4-spildevandsledningen øn-

sker, at etableringen af øens afgrænsning fase 2 erstattes med en

”ny fase 2”, som medfører, at flytning eller forlængelse af U4-spil-

devandsledningen udskydes til 2028. HOFOR er dog positive over

for andre løsninger for etableringen af øens afgrænsning, som kan

sikre, at der er tid til, at spildevandsledningen kan flyttes eller for-

længes, hvilket anslås at være i 2028. Ejerkredsen vurderer, at en

omlægning eller forlængelse tidligst vil kunne være etableret og

idriftsat i 2028, da der bl.a. skal være tid til den sædvanlige myn-

dighedsbehandling.

Det er ejerkredsens vurdering, at en fremtidssikret erstatning for

U4-spildevandsledningen vil kræve en investering på 50-100 mio.

kr. Det skal fremhæves, at det er kritisk for HOFOR, at en ny place-

ring eller forlængelse understøtter fremtidens spildevandsforsy-

ning af området. Såfremt man allerede nu går i gang med en flyt-

ning eller en omlæggelse uden at have færdiggjort analysen for

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 31/112

fremtidens spildevandsforsyning af området, risikeres det, at flyt-

ningen ikke understøtter fremtidens spildevandsforsyning. Der-

med risikeres det, at investeringen på 50-100 mio. kr. vil gå tabt.

Endelig bemærker HOFOR, at det ser ud til, at den eksisterende

stenmole ved Trekroner påtænkes at blive fjernet. Dette vil have en

konsekvens for det nuværende udluftningstårn for HOFORS store

Ø1800 spildevandsledning til Renseanlæg Lynetten.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Udviklingsselskabet

By & Havn I/S har oplyst, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S

og BIOFOS har nedsat en teknikergruppe, som undersøger mulige

løsningsmodeller under hensyntagen til Lynetteholms udførelse

og opfyldningsstrategi samt de forventelige overordnede infra-

strukturprojekter. I løsningsmodellerne indgår, forstærkning,

omlægning og etapevis frembygning. By & Havn forventer at an-

lægge perimeteren ud for U1-udløbsledningen fra oktober 2022.

I forhold til omlægning af U4 oplyser Udviklingsselskabet By &

Havn I/S, at de og HOFOR arbejder på en midlertidig løsning,

der vil muliggøre en væsentlig reduktion eller nedlæggelse af spil-

devandsaflastningerne fra det eksisterende U4-udløb, indtil en

permanent løsning for spildevandsaflastningerne kan etableres.

Derved bliver der ikke behov for den i miljøkonsekvensrapporten

beskrevne forlængelse af udløbet. Den midlertidige løsning skal

fungere fra 2023. Etablering af den permanente løsning med en

indbygget spildevandsledning i dæmningskonstruktionen plan-

lægges startet i 2024.

Energinet bemærker, at det efter deres opfattelse er bydende nød-

vendigt at indbygge hensyn til kablernes kritiske funktion således,

at hensynet i forslaget til § 12 udvides til tillige at omfatte kritikali-

teten og samfundsnytten af det pågældende ledningsanlæg.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bemærkningerne til

§ 12 er udvidet med en beskrivelse af de særlige kritiske forsy-

ningssikkerhedshensyn, der gør sig gældende i området.

2.5 Råstoffer

Region Hovedstaden bemærker bl.a., at ressourcebehovet ifølge de

foreliggende oplysninger vil være 4 mio. m3 marint sand fra Krie-

gers Flak og 170.000 m3 sten og ral. Volumen af det marine sand

svarer til ca. 50 % af det aktuelle årlige råstofforbrug i Region Ho-

vedstaden. Ved at benytte denne store volumen til Lynetteholm vil

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 32/112

der være tilsvarende mindre råstof tilgængeligt for bygge- og an-

lægsarbejder på landsplan og i regionen, ligesom der er tale om en

betydelig og ikke-fornyelig

ressource, som trækkes ud af den ”nati-

onale ressourcebank”.

De afledte konsekvenser i forhold til Region Hovedstadens råstof-

planlægning vil være, at det vil gøre regionens arbejde vanskeligere

i forhold til forpligtelsen til at sikre råstofforsyningen inden for en

12-årig horisont og kan påvirke markedet for landbaserede råstof-

fer, hvilket er lig med mere råstofkortlægning og øget udlæg af gra-

vearealer. Hvis der i tilgift er tale om et behov for gode råstofkvali-

teter, som er egnede til betonproduktion, kan det få langsigtede

konsekvenser for byggebranchen i form af højere priser.

Hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet an-

svar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven æn-

dres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge rå-

stoffer til regionens eget behov i 12 år, fjernes, og således at regio-

nerne i meget højere grad kan koordinere tværs af regionsgræn-

serne.

Specifikt vedrørende sten og ral gælder, at det i projektet forudsæt-

tes indbygget et ganske stort volumen kampesten fra grusgravene.

Kampesten forekommer kun i ganske begrænset mængde i råstof-

gravene omkring København. Kortvarig og stor efterspørgsel kan

påvirke markedsprisen og kan fordyre f.eks. kystsikringsprojekter.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke kan undgås,

at et projekt som anlæg af Lynetteholm vil medføre, at der skal

anvendes en stor mængde råstoffer.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har i konstruktionen af Ly-

netteholm og i anlægsprocessen som mål at begrænse forbruget

af råstoffer mest muligt. Således er perimeteren primært konstru-

eret af sand- og stendæmninger frem for stålspuns. Der anvendes

opfyld med ren overskudsjord i konstruktionen af kystlandskab i

stedet for marint sand. I anlægsarbejderne genbruges så vidt mu-

ligt sten fra midlertidige dæmninger og fra bølgebrydere ved Tre-

kroner. Det er et konkurrencekriterium ved udbuddet af entrepri-

sekontrakterne, at de bydende entreprenører skal beskrive en ma-

terialekortlægning af eksisterende materialer med henblik på op-

timering af genbrug og genanvendelse, samt indtænke genbrug

og genanvendelse af konstruktioner og konstruktionsdele, efter de

har nået deres levetid.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 33/112

Region Sjælland bemærker, at anlægget af Lynetteholm kan få en

betydning for råstofplanlægningen i Region Sjælland. En del af ma-

terialeforbruget til etableringen af selve Lynetteholm udgøres af

primære råstoffer, herunder sten, ral og marint sand. Det fremgår

af høringsmaterialet, at det er sandsynligt, at del af de nødvendige

mængder sten og ral skal køres til fra områder uden for Region Ho-

vedstaden. De eventuelle landbaserede materialetyper, der angives

som nødvendige, er kvalitetsmaterialer, som Region Sjælland vur-

derer hovedsageligt må hentes i råstofgrave i Region Sjælland. Der

er færre og færre ressourcer tilbage i Region Sjælland, og de reste-

rende råstoffer er samtidig blevet vanskeligere at finde. Projektet

vil kunne lægge yderligere pres på de i forvejen sparsomme kvali-

tetsråstoffer.

Region Sjælland vil derfor på det kraftigste opfordre til, at der i

projektet er maksimal fokus på en god råstofbeholdning og på at

spare på de begrænsede landbaserede ressourcer. Dette kan ske

ved videst mulig anvendelse af genbrugsmaterialer/overskudsjord

og forsyning fra havet.

Transportministeriet er enig med Region Sjælland i, at der i for-

bindelse med udførelsen af projektet skal være fokus på en god rå-

stofbehandling, herunder genbrug i det omfang, at det er muligt.

Som det fremgår ovenfor, har Udviklingsselskabet By & Havn I/S

fokus på spørgsmålet.

2.6 Fravigelse af lovgivning

Miljøministeriet bemærker, at henvisningen i § 5, stk. 1, til råstof-

lovens § 21, rettelig bør være til § 21, stk. 2, ud fra tanken, at det er

nyttiggørelse og ikke efterforskning, der skal omfattes. Miljømini-

steriet bemærker også, at § 20 b i råstofloven vedrører nyttiggørel-

sestilladelser.

I forhold til lovforslagets undtagelse af miljøbeskyttelseslovens §

28, stk. 3, om tilslutning til kloak, har Miljøministeriet bemærket,

at den fortsat bør gælde for det samlede projekt.

Miljøministeriet bemærker, at § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om ind-

satsprogrammer for vandområdedistrikter, i § 5, stk. 1, skal slettes.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det ikke kan blive relevant at

anvende bestemmelsen i dette projekt, allerede fordi dette vil inde-

bære et markant brud med hidtidig praksis, idet den merudledning

af næringsstoffer, som projektet vil medføre til kystvandet Øresund

Nord, er af en helt anden størrelsesorden end de få udledninger,

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 34/112

som miljøministeren hidtil har tilladt. Det er således en forudsæt-

ning, at der som led i projektet iværksættes de nødvendige kom-

penserende foranstaltninger i forbindelse med udledning af næ-

ringsstoffer til vandområdet.

Om fravigelsen af klageadgange bemærker Miljøministeriet bl.a., at

det bør stå klart, at en afgørelse i medfør af råstofloven forstås som

en afgørelse om udførelse af anlægsprojektet. Om kystbeskyttelses-

loven står det efter Miljøministeriets opfattelse ikke klart, hvilke

typer af afgørelser der påtænkes.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der siden hørings-

versionen er foretaget en ændring af forslaget til § 5, stk. 1, som

bl.a. betyder, at undtagelserne efter råstoflovens §§ 20 b og 21,

miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, og § 8, stk. 4, i bekendtgørelse

om indsatsprogrammer for vandområdet ikke længere er frave-

get i lovforslagets § 5, stk. 1.

Herudover bemærkes det, at ministeriet har genovervejet nødven-

digheden af at have kystbeskyttelsesloven omfattet af forslaget til

§ 6 og fundet, at den ikke behøver at blive fraveget.

Region Hovedstaden bemærker, at udførelse af arbejder efter an-

lægsloven ikke kræver en tilladelse efter § 8 i lov om forurenet jord.

Regionen går ud fra, at det kun er gældende i forbindelse med an-

læggelsen og opfyldningen af Lynetteholm, og dermed ikke for den

eventuelle fremtidige anvendelse til bolig og andre følsomme areal-

anvendelser på Lynetteholm.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet kan be-

kræfte Region Hovedstaden heri. Loven omfatter kun anlægget af

perimeteren og opfyldet af jord. Den eventuelle efterfølgende an-

vendelse af Lynetteholm reguleres ikke i nærværende lov.

Dansk Industri bemærker bl.a., at der ikke er anvist en alternativ

procedure til at sikre overholdelse af gældende miljøkrav ud over

anlæggelse af retssager. Der er henvist til en implementeringsrede-

gørelse for projektet, som dog ikke er en del af det udsendte hø-

ringsmateriale. Det er derfor ikke muligt direkte at læse, hvordan

det sikres, at relevant EU-lovgivning samt nationale miljøkvalitets-

krav håndhæves, herunder hvordan forskellige forhold vurderes i

sammenhæng, f.eks. miljøforhold og økonomiske vilkår.

Herudover bemærker Dansk Industri, at det anbefales, at lovforsla-

get tilføres relevant tekst om en transparent metode for ressortmi-

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 35/112

nisteriets procedurer med tilladelses- og godkendelsessager, op-

følgning herpå samt, hvordan henvendelser fra den berørte offent-

lighed og virksomheder vil blive behandlet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der er udarbejdet en

implementeringsredegørelse, som bl.a. indeholder de vilkår, som

Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal overholde, jf. lovforsla-

gets § 3, i forbindelse med udførelsen af projektet, såfremt an-

lægsloven vedtages. Vilkårene er udarbejdet af relevante miljø-

myndigheder, herunder Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Transportministeren fører, jf. § 20, tilsyn med, at Udviklingssel-

skabet By & Havn I/S overholder bestemmelserne i loven, regler

udstedt i medfør heraf samt afgørelser truffet i medfør heraf. Det

er imidlertid hensigten, at kompetencen til at føre tilsyn delegeres,

jf. § 21, til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsæt-

ninger for at føre tilsynet. I det omfang, at loven ikke har fraveget

anden lovgivning i § 5, stk. 1, vil Udviklingsselskabet By & Havn

I/S fortsat skulle følge reglerne og tilsynet herfor efter de almin-

delige regler.

Gentofte Kommune bemærker bl.a., at kommunen finder det dybt

urimeligt, at lovforslaget tilsidesætter en række retssikkerhedsga-

rantier og i stedet har et ensidigt fokus på, at ”sikre fremdrift” af

Lynetteholmprojektet. Kommunen finder det urimeligt, at Folke-

tinget sætter den sædvanlige klageinstans (Fødevare- og Miljøkla-

genævnet) helt ud af spil og på den måde gør det sværere at forhin-

dre uvedkommende hensyn i forvaltningen.

Dansk Sejlunion bemærker, at bestemmelserne i §§ 5, 6 og 8 er

meget vidtgående. Den sætter anden lovgivning og den gældende

klageadgang m.v. ud af kraft og overlader varetagelsen af de hen-

syn, som den eksisterende lovgivning er tænkt at tilgodese, til byg-

herren. Det er ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Hensynet til hurtig igangsættelse og effektivt byggeri må ikke til-

sidesætte borgernes berettigede krav på at kunne klage og få en or-

dentlig behandling af klagerne.

Østerbro Havnekomité bemærker, at lovudkastets kapitel 3 annul-

lerer en lang række retsgarantier, og alle rettigheder overlades til

bygherren.

Rådet for Bæredygtig Trafik bemærker, at det er bekymrende, at

lovforslaget indeholder en indskrænkning af andre myndigheders

beslutningskompetence og anden lovgivning. Denne centralisering

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 36/112

af magten i forhold til gældende miljølovgivning og valgte kommu-

nalforsamlinger peger endnu en gang på samme problemstilling:

eventuelle kommende miljøproblemer og lokal varetagelse af be-

folkningens sundhed skal ikke udgøre en snublesten for Lynette-

holm-projektets realisering.

Morten Andersen bemærker, at §§ 5 og 6 bør udgå, da de lægger

for meget magt over på Udviklingsselskabet By & Havn I/S og

transportministeren ved at tilsidesætte miljølove (§ 5) og alminde-

lige retsstatsprincipper (§ 6). Da anlægsprojektet finder sted i mid-

ten af København og har en forventet varighed på over 30 år, er det

en rigtig dårlig ide at tilsidesætte miljøets og befolkningens ret-

tigheder. Miljøloven er vedtaget af en årsag - for at beskytte miljøet

- og retsstatsprincipper bør fortsat opretholdes, fordi der er tale om

et komplekst projekt af ekstraordinær størrelse.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at med Folketin-

gets vedtagelse af loven, giver Folketinget også tilladelsen til, at

Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan gå i gang med at udføre

det projekt, som selskabet er bemyndiget til i forslaget til § 1. Det

ikke er ualmindeligt inden for Transportministeriets område, at

anlægslove indeholder fravigelser af anden lovgivning, hvormed

der ikke skal indhentes sædvanlige administrative godkendelser.

Der kan eksempelvis henvises til lov om anlæg af en Nordhavns-

tunnel, lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om

anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum.

I projekter af denne størrelse og kompleksitet er det således vanlig

praksis, at Folketinget tilvejebringer et samlet retligt grundlag

for projektets gennemførelse ved vedtagelse af en anlægslov. Som

det også fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, så varetages hensy-

nene efter den lovgivning, som fraviges, af Udviklingsselskabet

By & Havn I/S i medfør af anlægsloven, ligesom selskabet vil

skulle gennemføre projektet i lyset af tilsynsmyndighedernes lø-

bende kontrol og håndhævelsesmuligheder.

Transportministeriet bemærker desuden, at forslaget om at an-

lægge Lynetteholm bl.a. skal ses i lyset af, at det nuværende mod-

tageanlæg for overskudsjord i Nordhavn næsten er fyldt op. Der-

for er der behov for et alternativ hertil. Med vedtagelsen af nær-

værende lovforslag i sin fremsatte form sikres dette. Hvis det ikke

er tilfældet, vil der skulle findes et andet sted, hvor overskudsjor-

den kan afleveres.

Det følger af lovforslagets § 6, stk. 1, at transportministeren kan

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens, regionens eller en

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 37/112

statslig myndigheds afgørelse om udførelse af anlægsprojektet

nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om kystbeskyttelse

m.v., lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstof-

fer, lov om forurenet jord eller lov om bygnings-fredning og beva-

ring af bygninger og bymiljøer eller regler udstedt i medfør af

disse love, midlertidigt ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed.

I de specielle bemærkninger til § 6 står der bl.a. følgende:

”Selve projektet er opdelt i en anlægsfase og en driftsfase. I den

forbindelse omfatter anlægsfasen konstruktionen af halvøens af-

grænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtageanlæg for

nyttiggørelse af overskudsjord. Anlægsfasen forventes færdig-

gjort 2025. Driftsfasen omfatter modtagelse af ren og forurenet

jord og opfyldning i Lynetteholm. Driftsfasen forventes at have en

varighed på ca. 30 år.

Afskæringen af klageadgange i medfør af den foreslåede § 6 ved-

rører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder m.v.

til brug for selve projektet. Når projektet er afsluttet, vil den be-

kendtgørelse, hvorefter transportministeren har afskåret klage-

adgange blive ophævet igen. Det er hensigten, at klageadgangene

efter de nævnte love vil blive afskåret frem til den samlede peri-

meter til Lynetteholmen, dvs. både fase 1 og 2-etableringerne,

samt anlæg af adgangsveje, dæmninger m.v., er færdige. Det be-

tyder på de foreliggende forudsætninger og tidsplaner, at klage-

adgangene genetableres ultimo 2024, evt. primo 2025. Forsinkes

projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene tilsva-

rende.”.

Danmarks Naturfredningsforening København bemærker, at det er

et problem, at forslaget til anlægslov gennem sine delegationsbe-

stemmelser fritager By & Havn for at skulle søge tilladelse efter en

række bestemmelser i blandt andet lov om beskyttelse af havmil-

jøet, lov om kystbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse m.v. Denne

delegation betyder, at de lovfæstede klagemuligheder i forhold til

disse love sættes ud af kraft. Selskabet bemyndiges videre til uden

godkendelse af foretage ændringer og udvidelser af projektet. End-

videre bemyndiges transportministeren til administrativt at god-

kende ændringer og udvidelser, som kan være til skade for miljø og

natur. Disse godkendelser kan ikke ankes. Danmarks Naturfred-

ningsforening København finder, at en så vidtgående bemyndigelse

for dybt bekymrende og uhensigtsmæssig.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 38/112

Den lange og usikre tidshorisont giver efter Danmarks Naturfred-

ningsforenings opfattelse alt for rigide rammer for fremtidens

klima-, miljø- og naturpolitik, herunder hensynet til de igangvæ-

rende bestræbelser for at gøre Øresund til nationalt og internatio-

nalt marint beskyttelsesområde. Danmarks Naturfredningsfor-

ening frygter helt konkret, at nogle af de ændringer og udvidelser,

der administrativt kan gives tilladelse til med det foreliggende for-

slag, kan blive uhensigtsmæssige hindringer for fremtidens natio-

nale implementering af vandrammedirektivet og havstrategidirek-

tivet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er ualmin-

deligt inden for Transportministeriets område, at anlægslove in-

deholder fravigelser af anden lovgivning, hvormed der ikke skal

indhentes en administrativ godkendelse. Der kan eksempelvis

henvises til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel, lov om anlæg af

en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af et nyt Statens Na-

turhistoriske Museum for at nævne nogle nyere eksempler.

I projekter af denne størrelse og kompleksitet er det således vanlig

praksis, at Folketinget tilvejebringer et samlet retligt grundlag

for projektets gennemførelse ved vedtagelse af en anlægslov. Som

det også fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, så varetages hensy-

nene efter den lovgivning, som fraviges, af Udviklingsselskabet

By & Havn I/S i medfør af anlægsloven, ligesom selskabet vil

skulle gennemføre projektet i lyset af tilsynsmyndighedernes lø-

bende kontrol og håndhævelsesmuligheder.

Herudover bemærker Transportministeriet, at det ikke er korrekt,

når det anføres, at selskabet (Udviklingsselskabet By & Havn I/S)

bemyndiges til at kunne foretage ændringer og udvidelser af pro-

jektet uden godkendelse. Det følger således af lovforslagets § 4,

stk. 2, at ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til

skade for miljøet, kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen. Af § 4,

stk. 3, 1. pkt., følger det, at Trafikstyrelsen på grundlag af en an-

meldelse fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, og efter høring

af relevante myndigheder, afgør, om der skal udarbejdes en sup-

plerende miljøkonsekvensvurdering, inden der gives tilladelse ef-

ter stk. 1.

Endelig bemærker Transportministeriet, at det er korrekt, at op-

fyldningen af Lynetteholm har en lang tidshorisont. Det ændrer

imidlertid ikke ved, at Danmark fortsat vil skulle leve op til sine

EU-retlige forpligter.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 39/112

BIOFOS antager, at lovforslagets kapitel 3 om fravigelse af anden

lovgivning ikke omfatter tilladelser til en eventuel ændret udled-

ning fra Renseanlægget Lynetten. BIOFOS finder det ikke betryg-

gende at basere udledningen fra landets største renseanlæg på en

fravigelse af lovgivningen.

Transportministeriet kan bekræfte BIOFOS i, at loven ikke giver

hjemmel til at foretage ændringer i tilladelser til udledning fra

Renseanlægget Lynetten.

Advokat Jacob Glistrup på vegne af Ejerforeningen Quintus Ba-

stion bemærker, at det i lovforslagets § 5, stk. 2, anføres, at muse-

umslovens kapitel 8 og 8 a uforbeholdent tilsidesættes, både hvad

angår projektet som beskrevet under § 1 og ændringer/udvidelser

dertil, jf. § 7. Dette forekommer som et vidtgående og disproportio-

nalt indgreb uden den fornødne legitimitet og er grundlæggende

unødvendigt for projektets udførelse. Enhver tilsidesættelse af an-

den gældende lovgivning bør rimeligvis specificeres til enkelte for-

hold og ikke hele kapitler af en så central beskyttelseslovgivning

som museumsloven udgør i denne sammenhæng som konsekvens

af fortidsmindet Christianshavns Vold. Det bør fortsat være Slots-

og Kulturstyrelsen som skal varetage hensynene.

Endvidere bemærker Advokat Jacob Glistrup på vegne af Ejerfor-

eningen Quintus Bastion, at projektet fremstår unødig stort i om-

fang og procesmæssigt mangelfuldt. Det er derfor forvaltnings-

mæssigt meget bekymrende, at By & Havn jf. lovforslagets § 5, stk.

3, selv skal varetage hensynene bag de tilsidesatte love og regler

med kun begrænset modspil fra myndigheder og sædvanlig plan-

lægning, samtidig med at § 5, stk. 2, som nævnt, helt tilsidesætter

både museumslovens Kapitel 8 og 8 a samt relevant kommune-/lo-

kalplanlægning uden tilsagn om, at de bagvedliggende hensyn skal

tilgodeses.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er uvant i

forhold til anlægslove inden for Transportministeriets område at

fravige anden lovgivning. I projekter af denne størrelse og kom-

pleksitet er det således vanlig praksis, at Folketinget tilvejebrin-

ger et samlet retligt grundlag for projektets gennemførelse ved

vedtagelse af en anlægslov. Som det også fremgår af lovforslagets

§ 5, stk. 3, så varetages hensynene efter den lovgivning, som fra-

viges, af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i medfør af anlægslo-

ven, ligesom selskabet vil skulle gennemføre projektet i lyset af til-

synsmyndighedernes løbende kontrol og håndhævelsesmulighe-

der.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 40/112

Henrik Nielsen finder, at med anlægsloven tilsidesættes og fraviges

de almindelige danske bestemmelser angående planlægningsmæs-

sige, kulturhistoriske og miljømæssige forhold og det overlades til

selskabet By & Havn som bygherre at sørge for det. Ovenikøbet er

bestyrelsesmøder og beslutninger i bestyrelsen for By & Havn luk-

ket for offentligheden. Der er ingen ankemuligheder, og offentlig-

heden kan alene søge rettens vej, hvis forholdene ikke er i orden.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Udviklingsselskabet

By & Havn I/S vil skulle udføre projektet i overensstemmelse lo-

ven, herunder bemærkningerne, de udførte miljøkonsekvensvur-

deringer samt implementeringsredegørelsen, som bl.a. indeholder

fastsatte vilkår, jf. lovforslagets § 3.

Herudover følger det af lovforslagets § 20, at transportministeren

fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overhol-

der lovens bestemmelser, regler udstedt i medfør af loven eller af-

gørelser truffet i medfør af loven. Det er intentionen, at delegere

kompetencen til at føre tilsyn med projektet til de myndigheder,

som har specifikke faglige forudsætninger herfor. Endvidere er

Udviklingsselskabet By & Havn I/S underlagt et selskabsretligt

tilsyn fra ejerkredsen, dvs. Københavns Kommune og staten, hvor

selskabets forvaltning også kan indgå.

Det er korrekt, at Folketingets vedtagelse af loven også vil træde i

stedet for visse administrative tilladelser, som ellers ville skulle

være givet, hvor der ville være en klageadgang. Dette er vanlig

praksis i forbindelse med anlægslove inden for transportministe-

riets område. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der fortsat er

mulighed for at prøve spørgsmålet ved domstolene.

Klaus Schlichter finder, at det pågældende område tilhører almen-

vellet, altså befolkningen i Danmark, og der er allerede afholdt

flere omkostninger og vidtrækkende dispositioner og følgevirknin-

ger gældende for dette areal, som først ved en endelig vedtagelse af

anlægsloven tilhører Københavns havn. Dette er ulovligt, da den til

anlægslovens endelige vedtagelse værende ejendomsret for dette

havområde ikke respekteres.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at i forhold til henvis-

ningen til almenvellet og ejendomsretten, at det ikke står klart for

ministeriet, hvad der konkret henvises til. Det bemærkes dog, at

der netop lagt op til, at projektet vedtages ved lov. I det omfang,

at der måtte blive behov herfor, kan transportministeren med

hjemmel i forslaget til § 14 ved ekspropriation erhverve de arealer

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 41/112

og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af

projektet.

E/F Udsigten bemærker, at anlægsloven tilsidesætter anden lovgiv-

ning, herunder miljøbeskyttelsesloven. Anlægsloven bør derfor til-

passes, således at minimumskrav i miljøbeskyttelsesloven stadig

gælder, og at Transportministeriet ikke kan træffe afgørelser, der

stiller borgere ringere end, hvis miljøbeskyttelsesloven var gæl-

dende. Derudover begrænses muligheden for at klage over afgørel-

ser, og der pålægges derfor borgere en ekstra byrde i at skulle an-

lægge sag ved domstolene, såfremt uenigheder ikke kan løses i

mindelighed. Det bør sikres, at borgeres mulighed for at få prøvet

deres krav/klager ved domstolene ikke begrænses af borgernes

økonomi eller trækkes i langdrag i årevis.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at det

følger af forslaget til § 5, stk. 1, at forskellige bestemmelser i en

række love, herunder miljøbeskyttelsesloven, fraviges. I projekter

af denne størrelse og kompleksitet er det vanlig praksis, at Folke-

tinget tilvejebringer et samlet retligt grundlag for projektets gen-

nemførelse ved vedtagelse af en anlægslov. Som det også fremgår

af lovforslagets § 5, stk. 3, så varetages hensynene efter den lov-

givning, som fraviges, af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i

medfør af anlægsloven, ligesom selskabet vil skulle gennemføre

projektet i lyset af tilsynsmyndighedernes løbende kontrol og

håndhævelsesmuligheder.

I § 6, stk. 1, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte reg-

ler om, at kommunalbestyrelsens, regionens eller en statslig myn-

digheds afgørelse om udførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1,

som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om

vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af

havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord eller lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer eller

regler udstedt i medfør af disse love, midlertidigt ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

I de specielle bemærkninger til § 6 står der bl.a.:

”Selve projektet er opdelt i en anlægsfase og en driftsfase. I

den

forbindelse omfatter anlægsfasen konstruktionen af halvøens af-

grænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtageanlæg for

nyttiggørelse af overskudsjord. Anlægsfasen forventes færdig-

gjort 2025. Driftsfasen omfatter modtagelse af ren og forurenet

jord og opfyldning i Lynetteholm. Driftsfasen forventes at have en

varighed på ca. 30 år.

L 220 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 42/112