L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 22 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til forslag om ændring af lov om arbejds-

skadesikring og lov om erstatningsansvar m.fl.

(anmel-

delse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfak-

torer m.v.)

28. august 2020

J.nr. 201950000474

MSF

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstat-

ningsansvar m.fl. (anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfakto-

rer m.v.) har været sendt i ekstern høring fra den 17. januar 2020 til de høringspar-

ter, der fremgår af vedlagte bilag, og lagt på Høringsportalen. Frist for høringen var

den 13. februar 2020.

Følgende har haft bemærkninger til lovforslaget:

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Bestyrelsen for AES), Arbejds-

skadeforeningen AVS, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Metal, Den Dan-

ske Aktuarforening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, FOA, Forsikring &

Pension (F&P), Kommunernes Landsforening (KL)

, Krifa, Københavns Erhvervs-

akademi (KEA), Lederne, Syddansk Universitet (SDU) og Sedgwick Leif Hansen.

Følgende har afgivet høringssvar og har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Forhandlingsfællesskabet, Roskilde Universitet og

Aarhus Universitet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

De indkomne høringssvar er overordnet opdelt efter den struktur, der er i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte orga-

nisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil.

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under Beskæftigelsesministeriets bemærkninger.

I forbindelse med høringen over lovforslaget er der modtaget en række bemærknin-

ger og forslag til yderligere justeringer af arbejdsskadesikringsloven, der rækker ud

over det aktuelle lovforslag. Beskæftigelsesministeriet takker for disse bemærknin-

ger og forslag. Bemærkningerne og forslagene har ikke givet anledning til justerin-

ger af det aktuelle lovforslag, men vil indgå i overvejelserne om mulige kommende

justeringer af arbejdsskadesikringsloven.

KL har afgivet høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling i KL’s

Løn-

og Personaleudvalg og KL’s bestyrelse.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er, efter at lovforslaget blev sendt i høring, indarbejdet en ændring af lov om

den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i lovforslaget. Æn-

dringen er en konsekvens af den kgl. resolution af 27. juni 2019, hvorefter ressort-

ansvaret for overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale er over-

ført fra Finansministeriet til Skatteministeriet.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Metal, FH, KEA, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bestyrelsen for AES,

DA, FA, FOA, F&P, KL, Krifa, Lederne

Sedgwick Leif Hansen,

støtter lov-

forslagets hensigt om at forenkle regler om anmeldelse af arbejdsulykker ved at

harmonisere anmeldereglerne efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljølo-

ven.

Dansk Metal, FH

KEA

tilslutter sig positivt de foreslåede ændringer til

anmeldereglerne i lovforslaget.

DA, KL, F&P

Lederne

tilkendegiver, at det konkrete forslag om at ændre kri-

terierne for anmeldelse af arbejdsulykker med henblik på, at der kan udstedes én

bekendtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven bør tages ud

af lovforslaget.

DA, KL

Lederne

udtrykker ønske om, at spørgsmålet om har-

monisering af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker inddrages i drøftelser om

en arbejdsskadereform.

F&P

foreslår, at spørgsmålet underlægges en analyse af ef-

fekten af forskellige objektive anmeldekriterier, inden man vælger et nyt kriterium.

F&P

anfører, at det bør ske i samarbejde med branchen og AES.

Dansk Metal, FH, DA, Den Danske Aktuarforening

F&P

er endvidere enige

i, at der er behov for at udskifte det nuværende og forældede G82-indeks, som er

de levetidsforudsætninger, der efter gældende regler anvendes, når tilskadekomne

får sin løbende erstatning for tab af erhvervsevne kapitaliseret til et engangsbeløb.

Dansk Metal

tilslutter sig udskiftning til Finanstilsynets Benchmark.

DA, Den Danske Aktuarforening

F&P

mener ikke, at Finanstilsynets Bench-

mark for levetidsforudsætninger er et retvisende grundlag at udskifte G82-indekset

med.

Den Danske Aktuarforening

F&P

foreslår tre alternative modeller, mens

tilkendegiver, at det er vanskeligt at vurdere, om Finanstilsynets Benchmark er

egnet til at anvende på arbejdsskadeområdet.

bemærker, at et nyt leve-

tidsgrundlag bør fastsættes i dialog med sagkyndige på området.

Uddybende bemærkninger til de konkrete forslag beskrives under punkt 3.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er regeringens ambition, at det skal

være lettere for arbejdsgiverne at navigere i reglerne for anmeldelse af arbejdsulyk-

ker. Derfor finder regeringen det hensigtsmæssigt, at reglerne lægger sig op af de

anbefalinger, der er et resultat af det udredningsarbejde, som Ekspertudvalget om

arbejdsskadeområdet foretog i 2014.

Det er vigtigt for regeringen, at mennesker, der er kommet til skade på deres ar-

bejde, får den erstatning, som de har krav på. Værdien af den erstatning skal være

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ens, uanset om erstatningen udbetales som en løbende erstatning eller som et kapi-

taliseret engangsbeløb.

Anvendelsen af Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger som del af

grundlaget for kapitaliserede erstatninger vurderes at sikre, at værdien af erstatnin-

gen er den samme ved kapitalisering som ved løbende erstatning. Benchmarkmo-

dellen bygger på data fra en lang række pensionskasser, der repræsenterer en popu-

lation på 2,9 mio. personer fra forskellige faggrupper på arbejdsmarkedet. Derud-

over foretager Finanstilsynet bedste skøn over fremtidige levetidsforbedringer i

Benchmarkmodellen baseret på data fra Danmarks Statistik om befolkningen som

helhed. En model uden indregnede levetidsforbedringer, som flere af høringspar-

terne foreslår, vurderes at indebære en værdiforringelse af den kapitaliserede erstat-

ning sammenlignet med løbende erstatninger.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker

Dansk Metal, FH

KEA

tilslutter sig lovforslaget. Endvidere tilslutter

Bestyrel-

sen for AES, Arbejdsskadeforeningen AVS, DA, FA, FOA, F&P, KL, Krifa,

Lederne

Sedgwick Leif Hansen

sig grundlæggende formålet med ændrede kri-

terier for anmeldelse af arbejdsulykker.

3.1.1. Stigning i antallet af anmeldelser til AES

Bestyrelsen for AES, DA, FA, F&P

påpeger, at der vil ske en stigning af

anmeldelser til forsikringsselskaberne på 7 pct., jf. lovforslagets bemærkninger,

hvilket vil øge arbejdsbyrden i AES’

administration.

De nævnte høringsparter vur-

derer, at det vil medføre øgede takster og øge presset ift. frister.

F&P

bemærker, at

dette kan medføre længere sagsbehandlingstider.

Lederne

bemærker, at de er

usikre på, hvad den estimerede stigning af anmeldte ulykker på 7 pct. til forsik-

ringsselskaberne vil have af betydning for AES’ sagsbyrde.

Bestyrelsen for AES

finder det positivt, at anmeldereglerne ensrettes, da dette vil

medføre flere korrekte og rettidige anmeldelser samt lette sagsoplysningen.

Besty-

relsen for AES

bemærker dog, at det forventeligt vil blive vanskeligere at over-

holde 1-årsfristen for afgørelser om kompensation for varigt mén og erstatning for

tab af erhvervsevne, da lovforslaget formentligt vil medføre flere korrekte og retti-

dige anmeldelser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er forventningen, at forsikringssel-

skaberne på baggrund af lovforslaget vil kunne modtage et begrænset øget antal sa-

ger. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der den 1. januar 2020 trådte et nyt

anerkendelsesbegreb i kraft for arbejdsulykker sket fra denne dato, som forenklede

forsikringsselskabernes og

AES’

administration i relation til anerkendelse af ar-

bejdsulykker.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forsikringsselskaberne har stor vi-

den og erfaring med at vurdere arbejdsskadesager, og dermed vurderer Beskæfti-

gelsesministeriet, at forsikringsselskaberne i vid udstrækning har gode forudsæt-

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ninger for at vurdere, hvilke sager der skal oversendes til AES. Lette sager uden er-

statningsberettigende følger skal som udgangspunkt ikke oversendes fra forsik-

ringsselskabet til AES, medmindre tilskadekomne anmoder om det. Det forventes

derfor, at AES kun vil skulle behandle en mindre andel af de 7 pct. flere anmeldel-

ser. Da der er tale om sager, der i dag ikke bliver anmeldt efter arbejdsskadesik-

ringsloven, vurderes disse sager at være lettere sager uden erstatningsberettigende

følger, der kun i begrænset omfang vil blive videresendt til behandling i AES. Æn-

dringen forventes derfor ikke umiddelbart at indebære en større forøgelse af mæng-

den af sager til AES.

Det bemærkes dertil, at AES

–

hvis 1-årsfristen ikke overholdes

–

fortsat vil skulle

underrette sagens parter herom, samt give en begrundelse. Formålet er, at parterne

holdes orienteret om sagens status og forventede forløb.

Bemærkningerne har ikke medført ændringer af lovforslaget.

3.1.2. Fraværsbegrebet

bemærker, at begrebet

”fravær” i anmeldereglerne

giver anledning til uklarhed,

og foreslår at anvende begrebet arbejdsudygtighed fra Arbejdstilsynets anmeldebe-

kendtgørelse.

bemærker begge, at arbejdsskadesikringsloven hviler på

et hensyn om at yde godtgørelse og erstatning til tilskadekomne, hvilket ikke er

samme hensyn, som ligger bag arbejdsmiljøloven. Både

Lederne

mener, at

en fælles anmeldebekendtgørelse kan give anledning til uklarheder, herunder ift.

begreber som

”arbejdsgiver” og ”arbejde”, mens

bemærker, at det ikke fremgår

tydeligt, om fraværskriteriet er udtryk for gældende praksis, der søges kodificeret,

samt at fraværsbegrebet ikke bidrager til klarhed, enkelthed og forståelighed.

bemærker endvidere, at fraværsbegrebet vil gøre det vanskeligere for tilskade-

komne at vende tilbage fra arbejdet efter en arbejdsulykke, da arbejdsgiver og til-

skadekomne kan have svært ved at se fordelene ved en gradvis tilbagevenden, hvis

ulykken er anmeldt.

mener, at ensretningen af anmeldereglerne vil udgøre en bureaukratisk merom-

kostning, der ikke bidrager til tilskadekomnes behandling, godtgørelse, erstatning

eller tilbagevenden til arbejdet.

bemærker, at det bør overvejes, om ”fravær” er det korrekte anmeldekriterie,

da nogle arbejdsulykker ikke medfører fraværsdage, herunder røveri el.lign.

F&P

bemærker, at det er positivt med et objektivt kriterie, men at første fraværsdag ikke

er rette kriterie, da en fraværsdag ikke nødvendigvis vil medføre varige følger.

F&P

bemærker i den forbindelse, at ”fraværsdag” i praksis forstås som ”sygemel-

ding” og dermed ikke kortvarigt skånebehov.

F&P

foreslår derfor en nytænkning

af anmeldekriterierne i samarbejde med branchen og AES, og alternativt, at det

præciseres i lovteksten, at anmeldekriteriet er fravær fra tilskadekomnes sædvan-

lige arbejde.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lederne

foreslår, at ”fravær” erstattes med noget, der favner ”ikke fuld arbejds-

dygtig”, da det ikke giver mening for arbejdspladserne, at man kan anses som fra-

værende, selvom tilskadekomne er på arbejde.

FOA

F&P

foreslår, at det nye anmeldekriterium præciseres, således at det af

bestemmelsen fremgår, at det er fravær fra tilskadekomnes

sædvanlige

arbejde, der

udløser pligten til at anmelde en arbejdsulykke.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet anerkender,

at fravær som begreb i den eksterne hørte version af lovforslaget, kan give anled-

ning til misforståelser ved anvendelse som anmeldekriterium for arbejdsulykker, jf.

lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger. Beskæftigelsesministeriet har

derfor præciseret lovteksten, således at det af lovteksten fremgår, at det er fravær

fra tilskadekomnes

sædvanlige

arbejde, der udløser pligten til at anmelde en ar-

bejdsulykke. I lovforslagets bemærkninger er det endvidere præciseret, at der er

tale om ”fravær”, hvis tilskadekomne

efter ulykken arbejder på nedsat tid, eller

hvis der tages skånehensyn.

Baggrunden

for ”fravær” som anmeldekriterie er et ønske om at

bruge et alminde-

ligt ordvalg, som er let at forstå. Formålet med forslaget er at lave ét sæt regler om

arbejdsgivers anmeldepligt efter arbejdsskade- og arbejdsmiljøloven for at forenkle

reglerne og dermed give arbejdsgiver bedre mulighed for at anmelde korrekt og ret-

tidigt. Det bemærkes i den forbindelse, at Ekspertudvalget om arbejdsskadeområ-

det i 2014 anbefalede, at anmeldereglerne efter arbejdsskadesikringsloven ensrettes

med reglerne efter arbejdsmiljøloven. Det foreslåede fraværskriterium er et nyt be-

greb i arbejdsskadesikringsloven, som svarer til det nuværende begreb efter ar-

bejdsmiljøloven. I forbindelse med udstedelsen af en fælles anmeldebekendtgørelse

efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven vil arbejdsmarkedets parter

blive inddraget ved regeludvalg.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at forventede erstatningsberetti-

gende følger fortsat vil være et subsidiært anmeldekriterie, således at en ulykke, der

ikke medfører fravær, men som må antages at give ret til ydelser efter loven, skal

anmeldes. Arbejdsulykker, herunder fx røveri, der ikke medfører fravær, men for-

ventes at give erstatningsberettigende følger, vil derfor med lovforslaget fortsat

skulle anmeldes.

3.1.3. Lovforslagets betydning for selvforsikrede

Sedgwick Leif Hansen

finder det hensigtsmæssigt at ensrette anmeldereglerne ef-

ter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Sedgwick Leif Hansen anfører

dog, at det er uklart, om de foreslåede regler om anmeldelse af arbejdsulykker, her-

under det nye anmeldekriterium også gælder for selvforsikrede kommuner og regi-

oner. Der henvises til et notat fra december 2011 fra den daværende Arbejdsskade-

styrelse, hvoraf det fremgår, at anmeldelse er sket ved den tilskadekomnes medde-

lelse til nærmeste overordnede om, at pågældende er kommet til skade. Efter dette

notat behøver anmeldelse ikke at blive sendt til en bestemt forsikringsenhed.

SDU

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vurderer i deres høringssvar, at lovforslaget vil medføre en uhensigtsmæssig stig-

ning i antallet af anmeldelser af ulykkeshændelser til AES ved bagatelsager for

selvforsikrede.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet anerkender,

at det refererede notat fra 2011 kan give anledning til forvirring om, hvornår en an-

meldelse kan anses som anmeldt korrekt for selvforsikrede enheder. Det skal frem-

hæves, at både de nuværende og de foreslåede regler om anmeldelse af arbejds-

ulykker gælder for alle arbejdsgivere, herunder også selvforsikrede offentlige ar-

bejdsgivere. Det bemærkes, at selvforsikrede offentlige arbejdsgivere er forpligtede

til at oprette en ”forsikringsenhed”, der

skal varetage de opgaver, som forsikrings-

selskaberne varetager for de forsikrede arbejdsgivere.

Den selvforsikrede offentlige arbejdsgiver har pligt til at anmelde de anmeldeplig-

tige ulykker til pågældende forsikringsenhed på samme måde, som forsikrede ar-

bejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker til forsikringsselskabet. Anmeldelse sker i

det digitale anmeldelsessystem EASY.

De foreslåede regler om et fælles anmeldekriterium efter arbejdsmiljøloven og ar-

bejdsskadesikringsloven vil

–

som det fremgår af lovforslagets bemærkninger

–

blive udmøntet i en ny fælles bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker. Ved denne

bekendtgørelse vil det blive præciseret, at reglerne gælder for alle arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeriet vil i øvrigt tage kontakt til AES med henblik på en præ-

cisering af det omtalte notat.

Bemærkningerne har ikke medført ændringer af lovforslaget.

3.1.4. Høringsparternes yderligere forslag til anmeldereglerne

Arbejdsskadeforeningen AVS

er glade for, at anmeldereglerne i loven forenkles,

så arbejdsgiverne kan forstå dem. Arbejdsskadeforeningen AVS stiller sig samtidig

undrende over, at der intet sted i loven står noget om, hvorvidt 1 års reglen for an-

meldelse ophæves eller ændres til 5 år.

Krifa

finder formålet med lovforslaget positivt. Krifa foreslår at forpligte læger til

at anmelde arbejdsulykker for at sikre, at ulykker anmeldes, og for at skabe incita-

ment for arbejdsgiveren til at anmelde for at undgå bøde. Krifa foreslår alternativt

at forpligte læger til at anmelde, når der ikke har været fravær ud over tilskade-

komstdagen, men hvis der forventes at være erstatningsberettigende følger, da ar-

bejdsgiveren har svært ved fortage denne vurdering.

Krifa

bemærker derudover, at en arbejdsulykke, der i arbejdsskadesystemet vil

blive anerkendt som en arbejdsulykke, bør være anmeldepligtig, samt at det bør

sikres, at en anmeldelse, der er foretaget i EASY, anses som anmeldt, uanset om

forsikringsselskabet ikke modtager anmeldelsen grundet fejl i systemet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslagene ligger uden for rammerne

af dette lovforslag.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget ændrer på reglerne om arbejdsgivernes pligter til at anmelde indtrufne

arbejdsulykker. Lovforslaget ændrer ikke på tilskadekomnes og efterladtes ret til

selv at anmelde arbejdsulykker, hvis den anmeldelsespligtige arbejdsgiver ikke an-

melder arbejdsulykken. Tilskadekomne og efterladte har en frist på 1 år fra ulyk-

kens indtræden til selv at anmelde arbejdsulykken. Der kan dispenseres fra den 1-

årige anmeldelsesfrist.

Der ændres ved forslaget heller ikke på den 5-årige forældelsesfrist i arbejdsskade-

sikringsloven. Krav på erstatning efter arbejdsskadesikringsloven for en arbejds-

ulykke forældes fortsat efter 5 år.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at fejl i det elektroniske anmeldesystem EASY

ikke bør komme tilskadekomne til skade. Beskæftigelsesministeriet har tilrettet de

specielle bemærkninger, så det nu fremgår, at anmeldelser i EASY, der ikke mod-

tages i forsikringsselskabet grundet fejl i systemet, vil blive behandlet af AES, hvis

der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om anmeldelsen, herunder om tidspunk-

tet for anmeldelsen. Såfremt 1-årsfristen i § 36, stk. 1, ikke er overholdt, er der mu-

lighed for dispensation, hvis det er dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat

for en arbejdsskade, og at tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning.

3.2. Indførsel af opdaterede kapitaliseringsfaktorer

3.2.1. Udskiftning af G82 med Finanstilsynets Benchmark

Dansk Metal

tilslutter sig, at G82-indekset afløses med Finanstilsynets

Benchmark for levetidsforudsætninger. De udtrykker tilfredshed med, at levetids-

grundlaget opdateres til et aktuelt niveau.

DA, FA, Den Danske Aktuarforening, F&P

er enige i, at der er behov for

en udskiftning af det forsikringstekniske grundlag G82 med et mere tidssvarende

grundlag. De finder dog ikke, at Finanstilsynets Benchmark vil give et korrekt re-

sultat med hensyn til fastsættelse af fremtidige kapitaliseringsfaktorer, idet Finans-

tilsynets Benchmark er udarbejdet til sikring af reservehensættelser i pensionssel-

skaber og ikke til beregning af aktuelle kontantbeløb. Finanstilsynets Benchmark

afspejler levetidsforudsætningerne blandt personer med en pensionsordning, og

parterne vurderer derfor, at Benchmarket ikke er repræsentativt for den danske be-

folkning generelt. Parterne vurderer, at anvendelsen af Finanstilsynets Benchmark

vil medføre omsatte kapitalerstatninger, der er højere end den faktiske aktuelle

værdi af en løbende erstatning.

DA, Den Danske Aktuarforening, F&P

anfører videre, at det er proble-

matisk at indregne levetidsforbedringer i en aktuel værdiopgørelse, og bemærker,

at det er i strid med overvejelser i betænkning fra 2006 om, at kapitaliseringsfakto-

rerne bygger på historiske værdier og ikke ud fra fremtidige scenarier om rente, løn

og beskatning (og altså levetid).

opfordrer til, at en løsning med et nyt levetidsgrundlag vurderes i dialog

med sagkyndige på området, heriblandt F&P samt arbejdsmarkedets parter.

F&P

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den Danske Aktuarforening

peger på tre løsningsmodeller, herunder for det

første udarbejdelse af nyt grundlag baseret på data om personer med en tilkendt er-

statning for tab af erhvervsevne, for det andet et grundlag der dækker hele befolk-

ningen på baggrund af data fra Danmarks Statistik, eller alternativt for det tredje

Finanstilsynets Benchmark uden forventede levetidsforbedringer.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Finanstilsynets Benchmark er valgt

som erstatning for det nuværende G82-grundlag i samarbejde med Finanstilsynet.

Det er et grundlæggende princip i arbejdsskadesystemet, at værdien af kapitalise-

rede erstatninger skal modsvare værdien af løbende erstatninger. Det er Beskæfti-

gelsesministeriets og Finanstilsynets vurdering, at Benchmarket er det mest retvi-

sende grundlag, som eksisterer.

Det vurderes, at Finanstilsynets Benchmark er den bedst tilgængelige repræsenta-

tion for dødeligheden i den arbejdende befolkning, idet det bemærkes, at arbejds-

markedstilknyttede pensionsordninger indgår i grundlaget med dominerende vægt.

Det vurderes ligeledes relevant at inddrage forventede fremtidige levetidsforbedrin-

ger i kapitaliseringsfaktorer i takt med, at levetiden i befolkningen generelt udvik-

ler sig.

Forventede fremtidige levetidsforbedringer indgår allerede efter gældende regler i

forsikringsselskabernes hensættelser til udbetaling af løbende erstatninger. Finans-

tilsynets Benchmark er et pensions- og forsikringsteknisk grundlag udviklet med

henblik på at sikre tilstrækkelige reservehensættelser i forsikrings- og pensionssel-

skaber. Pensions- og forsikringsselskaber er til dette som udgangspunkt forpligtet

til at anvende Benchmarket. Det bemærkes, at tidligere anvendte forudsætninger

om forventede fremtidige dødeligheder ligeledes tog udgangspunkt i pensions- og

forsikringstekniske grundlag (G82, U74, L66). Anvendelse af Finanstilsynets

Benchmark vurderes derfor at være i overensstemmelse med tidligere principper

for sammensætning af kapitaliseringsfaktorer. Til forskel fra tidligere forudsætnin-

ger om levetid som fx G82-grundlaget opdateres Finanstilsynets Benchmark årligt

og er dermed mere retvisende end de tidligere anvendte grundlag, som medførte, at

omsatte kapitalerstatninger i mange år har været mindre end den reelle gældende

værdi af løbende erstatninger.

Finanstilsynets Benchmark er opbygget af de observerede dødeligheder og forvent-

ninger til fremtidige levetidsforbedringer. For så vidt angår de observerede døde-

ligheder, bygger Finanstilsynets Benchmark på data fra et bredt udsnit af danske

livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser bearbejdet af Videncenter

for Helbred og Forsikring. Grundlaget dækker over en bestand på knap 2,9 millio-

ner mennesker (2018). Grundlaget er under løbende udvikling, og der indarbejdes

løbende data fra flere pensionskasser.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets vurdering, at der ikke aktuelt

eksisterer et mere passende datagrundlag, der kan bruges til at opgøre dødeligheden

for hele befolkningen fordelt på alder. Beskæftigelsesministeriet kan derfor ikke

verificere, at et nyt endnu ikke-udviklet grundlag vil udgøre et mere retvisende dø-

delighedsgrundlag end Finanstilsynets Benchmark.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I Finanstilsynets Benchmark er beregninger om forventede fremtidige levetidsfor-

bedringer baseret på data fra Danmarks Statistik, og omfatter levetidsforbedringer

for hele befolkningen i en længere forudgående periode, og de hviler på et solidt

empirisk grundlag. Især erstatningsberettigede generationer, der har mange år til-

bage til pensionsalderen, vil forventeligt opleve mærkbare levetidsforbedringer.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor nødvendigt, at der bliver taget højde for

dette, når man fremover skal beregne, hvorledes en løbende erstatning skal omsæt-

tes til en kapitalerstatning, således at målet om, at en løbende erstatning og en kapi-

taliseret engangserstatning har samme værdi sikres i størst muligt omfang.

Bemærkningerne har ikke medført ændringer af lovforslaget for så vidt angår ud-

skiftning af G82-grundlaget med Finanstilsynets Benchmark. Bemærkningerne har

imidlertid givet anledning til, at det i de almindelige bemærkninger tilføjes, at

Benchmarket ikke er udviklet specifikt til arbejdsskadeområdet,og at Beskæftigel-

sesministeriet på den baggrund vil igangsætte et arbejde, der skal afdække mulig-

heden for udvikling af alternativer til Finanstilsynets Benchmark. Arbejdsmarke-

dets parter og Forsikring og Pension vil blive inddraget i arbejdet.

3.3. Udfasning af tidligere kapitaliseringsfaktorer

3.3.1. Udfasning efter en overgangsperiode indtil 1. januar 2030

Dansk Metal

tilslutter sig udfasningen.

tilkendegiver, at det er vigtigt,

at ingen tilskadekomne omfattet af udfasningen får udbetalt en mindre kapitaler-

statning end efter det oprindelige lovgrundlag.

foreslår, at forslaget om en overgangsordning til udfasning af tidligere kapitali-

seringsfaktorer udgår.

DA, F&P

Den Danske Aktuarforening

finder, at udfas-

ningen af tidligere kapitaliseringsfaktorer er retssikkerhedsmæssigt problematisk

og anfører, at det indebærer lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket vil give

finansieringsmæssige udfordringer for forsikringsselskaberne, der skal opkræve

yderligere præmier hos deres nuværende forsikringstagere til at dække udgifter for

skader i tidligere perioder.

F&P

anbefaler, at udfasningen eventuelt vil kunne gen-

nemføres uden dispensationsmuligheden, hvorved man undgår muligheden for spe-

kulation, samt forskelsbehandling.

F&P

Den Danske Aktuarforening

bemær-

ker, at det ikke er usandsynligt, at realrenten i løbet af 10 år stiger til et niveau, der

udligner dødelighedsgrundlaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med forslaget arbejdes der mod et

mere ensartet, retvisende og opdateret erstatningsgrundlag, hvor der som udgangs-

punkt kun skal anvendes ét regelsæt. Det vil som udgangspunkt betyde, at tilskade-

komne vil opleve, at kapitaliseringer foretaget efter 1. januar 2030 sker efter et op-

dateret grundlag, uanset hvilket oprindeligt lovgrundlag sagen er omfattet af. Det

skal også ses i lyset af, at værdien af omsatte kapitalerstatninger med de nugæl-

dende regler er mindre end den reelle gældende værdi af løbende erstatninger.

Forslaget om udfasningen af de hidtidige kapitaliseringsfaktorer efter udløbet af en

overgangsperiode vil medføre, at der fra 1. januar 2030 som udgangspunkt kun vil

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

være ét sæt kapitaliseringsfaktorer, der skal anvendes i alle sager uanset skadedato.

Beskæftigelsesministeriet anerkender i den forbindelse, at udfasningen efter den 1.

januar 2030 fraviger det hidtidige princip i arbejdsskadesystemet om, at lovændrin-

ger, der ændrer rettigheder og pligter, normalt kun omfatter nye sager.

Undtagelsesbestemmelsen i lovforslaget sikrer, at personer på tidligere ordninger

ikke stilles ringere ved at overgå til opdaterede kapitaliseringsfaktorer inkl. Finans-

tilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger. Til brug for sammenligning vil

tidligere udstedte bekendtgørelser om kapitaliseringsfaktorer fra før 2011 fortsat

være gældende, ligesom kapitaliseringsfaktorer med variabel rente (m.v.) og G82-

grundlaget årligt vil skulle opdateres. Beskæftigelsesministeriet forventer dog, at

de hidtidige kapitaliseringsfaktorer kun i meget beskedent omfang vil komme i an-

vendelse. Beskæftigelsesministeriet estimerer, at undtagelsesbestemmelsen som

udgangspunkt vil komme i anvendelse i mindre end 100 sager.

Beskæftigelsesministeriet vurderer i den forbindelse, at der vil være tale om en be-

grænset administrativ byrde forbundet med udmåling af engangserstatninger for sa-

ger fra før 1. januar 2021, hvor oprindelige kapitaliseringsfaktorer i relevant om-

fang skal sammenholdes med de faktorer, der er gældende som følge af dette lov-

forslag (dvs. et kapitaliseringsgrundlag med Finanstilsynets Benchmark, variabel

rente, erstatningsophør ved pensionsalder m.v.). Det bemærkes hertil, at der med

dette forslag ikke fastsættes en specifik måde, hvorpå AES skal administrere om-

sætninger af løbende erstatninger til kapitalerstatninger, samt at forslaget om udfas-

ning af ældre kapitaliseringsfaktorer er justeret jf. nedenfor for at imødegå admini-

strative udfordringer.

Beskæftigelsesministeriet vurderer fortsat, at sandsynligheden for, at realrenten vil

stige til et niveau, der udligner forbedringerne i dødelighedsgrundlaget og de i for-

vejen højt fastsatte renteniveauer for sager før 2011, er minimal. For sager fra peri-

oden 1. januar 2011-31. december 2020 er problemstillingen ikke relevant, idet der

med dette forslag ikke ændres ved renteforudsætningerne for disse skadesårgange.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.3.2. Administration af Finanstilsynets Benchmark inklusiv udfasnings-

model

Bestyrelsen for AES

har anført, at den foreslåede model for udfasning vil medføre

en administrativ og ressourcemæssig merbelastning for AES.

F&P

Den Danske

Aktuarforening

mener ikke, at dispensationsadgangen giver den beskrevne lettede

administration.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er enige i

betragtningerne om, at der nogle administrative udfordringer ved den foreslåede

udfasningsmodel.

Lovforslaget er derfor justeret således, at den sammenligning, der skal foretages

ved vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen fra 2030 skal anvendes, skal ske

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mellem det for sagen oprindelige kapitaliseringsgrundlag og de kapitaliseringsfak-

torer, der er gældende som følge af dette lovforslag. Med denne justering begræn-

ses antallet af regelsæt, som AES efter den 1. januar 2030 vil skulle opdatere om

året, til to.

Det bemærkes, at den foreslåede dispensationsbestemmelse er ændret til en undta-

gelsesbestemmelse, hvorefter tilskadekomne og efterladte fra 2030 har retskrav på

at få kapitalerstatningen udbetalt efter det mest gunstige grundlag. Hensigten er at

præcisere, at tilskadekomne og efterladte har et retskrav på at få kapitalerstatningen

beregnet efter de principper, der giver den højeste kapitalerstatning. Det vil enten

være det på det tidspunkt gældende kapitaliseringsgrundlag (inkl. Finanstilsynets

Benchmark) eller det kapitaliseringsgrundlag, som sagen oprindeligt var omfattet

af.

3.4. Betaling for transport og tabt arbejdsfortjeneste til nødven-

dig ledsager i forbindelse med undersøgelser, som Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen anmoder om

3.4.1. Kriteriet for, at der kan betales for ledsager

FOA

kvitterer for, at regeringen fastholder hensynet bag arbejdsskadesikringsloven

som en beskyttelseslov og samtidig sørger for, at harmoniseringen af EU-retten

ikke indebærer forringelse af tilskadekomnes retsstilling, og

Dansk Metal

tiltræder

de foreslåede ændringer.

Det Faglige Hus

finder det betænkeligt, at betalingen for ledsager skal afhænge af

skades art og omfang. Det Faglige Hus foreslår, at det i stedet skal være defineret

som arten og omfanget af de gener og sygdomme, der ønskes undersøgt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ændringen er en kodificering af prak-

sis. Der er således tale om en kendt vurdering, som AES allerede foretager af til-

skadekomnes behov for at have en ledsager med til undersøgelsen, herunder af be-

hovet for transport m.v. I vurderingen af behovet for ledsager i den enkelte sag ind-

går en række elementer, herunder skadens art og omfang, tilskadekomnes mulighe-

der for at deltage i undersøgelsen, herunder transport til og fra undersøgelsen uden

ledsager, og mulighederne for at gennemføre undersøgelsen i øvrigt uden ledsager.

Formålet med at betale for ledsager er at kunne gennemføre en undersøgelse eller

behandling uden forsinkelse eller i øvrigt kunne gennemføre undersøgelsen eller

behandlingen.

Bemærkningerne har ikke medført ændringer af lovforslaget.

3.5. Præcisering af praksis i forhold til tab af erhvervsevne for

personer i fleksjob i forskellige bestemmelser

Der har ikke været bemærkninger til dette punkt.

3.6. Opdatering af lovhenvisning vedrørende private selvforsik-

rede arbejdsgivers forpligtelser

Der har ikke været bemærkninger til dette punkt.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.7. Samspillet med produktansvarsreglerne

3.7.1. Udfordringer med den foreslåede regresbestemmelse

Dansk Metal

FOA

er enige i forslaget om samspillet med produktansvarsreg-

lerne.

F&P

stiller sig tvivlende overfor, om den foreslåede bestemmelse er nok til, at

Danmark lever op til reglen i EU-direktivet om produktansvar. F&P anfører videre,

at forslaget i den nuværende form vil have begrænset betydning i praksis. Herud-

over anfører F&P:

- Krav mod producenterne vil være forældet på baggrund af den nuværende

sagsbehandlingstid

- Forsikringsselskaberne skal have mulighed for at undersøge, om der verse-

rer en sag om produktansvar. Det betyder, at skadelidte skal pålægges at

give selskabet oplysning herom

- Der mangler en klageinstans

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Den foreslåede model svarer grund-

læggende til den løsning, som er valgt efter § 28 og § 52, stk. 2, i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Den foreslåede models betydning i praksis vil afhænge af, om arbejdsskadeforsik-

ringsselskaberne AES m.v., vil udnytte den regresmulighed, der foreslås indført.

Beskæftigelsesministeriet vurderer dog, at der forventes at være tale om et meget

begrænset antal sager.

Den foreslåede regresbestemmelse lægger op til, at arbejdsskadeforsikringsselska-

berne kan rejse kravet over for producenten. Dette sker uden for arbejdsskadesik-

ringsloven. Tvister mellem arbejdsskadeforsikringsselskaberne m.fl. og producen-

terne om regreskravets eksistens og størrelse skal afgøres ved domstolene. Arbejds-

skadeforsikringsselskaberne kan rejse kravet mod producenten m.fl., inden Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse i sagen

–

og dermed afbryde for-

ældelsesfristen, jf. nærmere nedenfor.

Tilskadekomne har i dag ingen lovbestemt forpligtelse til at oplyse, om der verse-

rer en sag om differencekrav efter erstatningsansvarsloven. Der er alene tale om en

almindelig loyal oplysningspligt. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at ind-

føre en lovbestemt oplysningspligt særskilt for krav efter produktansvarsreglerne.

Det bemærkes, at arbejdsskadeforsikringsselskabet kan rejse kravet mod producen-

ten m.fl. uafhængigt af tilskadekomne, hvis der vurderes at være et produktansvar.

Justitsministeriet har derudover oplyst følgende:

”For

så vidt angår spørgsmålet om forældelse af forsikringsselskabers eventuelle

krav mod producenter m.v. bemærkes, at det følger af produktansvarsloven, at er-

statningskrav for produktskade efter produktansvarsloven eller efter almindelige

regler om erstatning i eller uden for kontrakt, forældes efter reglerne i forældelses-

loven.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det indebærer bl.a., at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre

bestemmelser, og at forældelsesfristen for fordringer på erstatning eller godtgørelse

forvoldt for skade uden for kontraktforhold som udgangspunkt løber fra tidspunktet

for skadens indtræden. Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen kan dog blive

suspenderet ved ukendskab til skyldneren eller fordringen.

Der gælder dog altid en absolut forældelsesfrist i produktansvarsloven, hvorefter

forældelse af krav mod producenten efter lovens § 6, stk. 1, indtræder senest 10 år

efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning.

Forældelsesfristen kan afbrydes på forskellige måder. Det kan eksempelvis være,

hvis skyldner erkender sin forpligtelse, eller hvis fordringshaveren foretager retlige

skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, der fastslår fordringens ek-

sistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden rimelig tid.

Krav mod en erstatningsansvarlig skadevolder fra en tredjemand, der har betalt

ydelser til den skadelidte, som kommer til fradrag i dennes erstatningskrav, er af-

ledte krav. Udgangspunktet for denne type krav er, at disse forældes efter indtræ-

delsesprincippet. Det vil sige, at kravet forældelsesmæssigt er stillet på samme

måde som det krav, den skadelidte ville have haft mod den erstatningsansvarlige,

hvis skadelidte ikke havde modtaget ydelsen fra tredjemand.

Bemærkningerne fra F&P har givet anledning til præciseringer i lovforslagets be-

mærkninger, jf. ovenstående.

3.7.2. Vejledning til tilskadekomne/efterladte

Forsikring & Pension

anfører, at skadelidte bør vejledes om muligheden for at

rejse et krav efter produktansvarsreglerne allerede ved anmeldelse af arbejds-

ulykke.

Bestyrelsen for AES

anfører, at man ikke er enig i, at der består en vejled-

ningsforpligtelse, hvorfor man ønsker, at bemærkningerne i lovforslaget om AES

vejledningsforpligtelse udgår.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

efter almindelige forvaltningsretlige principper en almindelig vejledningsforplig-

telse inden for sit sagsområde. Dette fremgår af forvaltningslovens § 7.

Det forudsættes på den baggrund, at AES vejleder tilskadekomne og efterladte om

muligheden for at rejse differencekrav mod producenten/mellemhandleren i sager,

hvor der er et produktansvar. Det vil fx kunne ske i den kvittering, som AES sender

til tilskadekomne, når de modtager anmeldelsen. Dette gælder på samme måde,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en generel forpligtelse til at vejlede om

muligheden for at rejse differencekrav mod en ansvarlig skadevolder. Vejledningen

vil understøtte tilskadekomnes og efterladtes muligheder for at opnå den erstatning,

som de er berettiget til, i alle sager, hvor ansvaret beror på reglerne i produktan-

svarsloven.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes i øvrigt, at bemærkningerne i lovforslaget om Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings vejledningsforpligtelse er udgået.

3.8. Øvrige bestemmelser

3.8.1. Genoptagelse og ophør af løbende erstatning

F&P

finder, at forsikringsselskaberne bør nævnes positivt i § 42, stk. 1, således, at

forsikringsselskabet kan anmode om genoptagelse efter loven, hvis forsikringssel-

skabet har oplysninger om, at der er ændringer i tilskadekomnes forhold.

F&P

foreslår videre, at § 42, stk. 2, præciseres, så modtageren af en løbende ydelse

skal underrette forsikringsselskabet og AES om ændringer i sine forhold, der kan

formodes af medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen.

Endelig foreslår

F&P,

at forsikringsselskabet bemyndiges til at stoppe udbetalin-

gen af en løbende erstatning, hvis tilskadekomnes forhold har ændret sig, så tilska-

dekomne ikke længere er berettiget til at modtage ydelsen. Alternativt foreslås det,

at for meget udbetalt erstatning modregnes efterfølgende.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet finder, at

forslaget ikke kan gennemføres inden for rammerne af nærværende lovforslag, her-

under henset til, at det kræver en nærmere afklaring, men vil indgå i overvejelserne

i forbindelse med et kommende lovforslag.

Det bemærkes, at forsikringsselskabet har mulighed for at underrette AES om æn-

drede forhold, hvis det bliver bekendte med disse. Herefter kan AES vurdere, hvor-

vidt sagen skal genoptages.

3.9. Forslag fra høringsparterne, der ikke er omfattet af lov-

forslaget

3.9.1. Bestemmelsen om administration af sager m.v. fra et konkurs-

ramt forsikringsselskab

Bestyrelsen for AES

efterlyser, at § 54 udgår af arbejdsskadesikringsloven, såle-

des at AES ikke skal overtage administrationen. Bestyrelsen for AES og F&P pe-

ger, at opgaven bør overtages af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet om håndteringen af ar-

bejdsskadesager og arbejdsskadepolicer, når Finanstilsynet inddrager et forsik-

ringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, overvejes

fortsat. Der er tale om overvejelser, der ligger uden for rammerne af dette lov-

forslag, og som kræver koordinering med Erhvervsministeriet/Finanstilsynet.

3.9.2. Søfolk under fremmed flag

Arbejdsskadeforeningen AVS

rejser spørgsmål om arbejdsskadesikring af søfolk

på skibe under eksempelvis Panamaflag.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet om arbejdsskadesikrings-

lovens territoriale afgræsning falder uden for dette lovforslags rammer. Efter gæl-

dende praksis m.v., herunder EU-regler, er det skibets flag, der er afgørende for

hvilket lands lovgivning, skibet hører under.

3.9.3

Tilbagebetalingskrav

FOA

foreslår, at afgørelser om tilbagebetalingskrav efter § 40 a tillægges opsæt-

tende virkning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslaget falder uden for rammerne af

dette lovforslag, men vil indgå i overvejelser i forbindelse med et kommende lov-

forslag.

Det bemærkes, at efter almindelige juridiske principper har en afgørelse truffet af

en forvaltningsmyndighed normalt ikke opsættende virkning. Der er i lovgivningen

indført regler om opsættende virkning i visse situationer.

3.9.4. Fleksjob

Krifa

foreslår, at reglerne om fleksjob overvejes. Krifa anfører, at reglerne efter

fleksjobreformen er uretfærdige for tilskadekomne

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslaget falder uden for rammerne af

dette lovforslag.

Krifa’s bemærkninger kan indgå i overvejelser om kommende ju-

steringer af arbejdsskadesikringsloven.

4. Ikrafttrædelsestidspunkt m.v.

DA, F&P og Bestyrelsen for AES

anbefaler af hensyn til at minimere risici for

forsinkelse og risici for betydelige meromkostninger til færdiggørelse af AES nye

sagsbehandlingssystem, at alle ikke helt nødvendige ændringer, herunder kodifice-

ring af gældende ret, udgår af lovforslaget.

F&P

har anført, at ændringerne, der medfører øgede udgifter for forsikringsselska-

berne, tidligst bør træde i kraft den 1. januar 2021 og ikke den 1. juli 2020 for så

vidt angår en række af ændringerne. Dette skyldes, at forsikringsselskaberne alle-

rede har opkrævet forsikringspræmier for hele 2020. F&P foreslår, at der bør indfø-

res en eksplicit lovhjemmel til, at selskaberne kan hæve præmierne ekstraordinært

uden, at forsikringstagerne kan opsige forsikringerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslagets ikrafttrædelsesdato er

udskudt til 1. januar 2021 som følge af, at lovforslagets folketingsbehandling er

blevet udskudt til efteråret 2020. Dette imødekommer bemærkningen fra F&P, for

så vidt angår udskiftningen af G82-indekset.

Ændringerne af anmeldereglerne er på baggrund af høringssvaret og efter drøftelse

med AES udskudt til juli 2022, hvor AES forventer at implementere det nye sags-

behandlingssystem.

L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For så vidt angår øvrige ændringer, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der

blandt andet er tale om justeringer af lovgrundlaget, der dels skaffer udtrykkelig

hjemmel til en praksis, der allerede følges af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og

Ankestyrelsen, samt at rette en paragrafhenvisning i loven. Der er derfor tale om

justeringer af loven, der er nødvendige, hvorfor disse ændringer også træder i kraft

den 1. januar 2021.

Beskæftigelsesministeriet skal samtidig bemærke, at arbejdsskadesikringsloven in-

deholder en generel bestemmelse, der indebærer, at forsikringstagerne ikke kan op-

sige forsikringerne som følge af ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der med-

fører øgede udgifter. Det bemærkes endvidere, at forsikringsselskaberne er forplig-

tet til at anvende et opdateret grundlag for observeret dødelighed og forventede le-

vetidsforbedringer til hensættelser til udbetaling af arbejdsskadeerstatninger.