Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 22 Bilag 1
Offentligt
2257882_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov
om erstatningsansvar m.fl. (Anmeldelse af arbejdsulykker, op-
datering af kapitaliseringsfaktorer m.v.)
CVR 10172748
7. oktober 2020
Reglerne på arbejdsskadeområdet skal være enkle, opdaterede og overskuelige.
Derfor lægger jeg op til at ændre reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker, så ar-
bejdsgiverne i fremtiden kun skal forholde sig til ét sæt regler. I dag er der forskel-
lige anmelderegler efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Lov-
forslaget opdaterer også de forældede levetidsforudsætninger, som i dag anvendes,
når en løbende erstatning omregnes til en kapitaliseret engangserstatning. Det skal
sikre, at tilskadekomne altid får udmålt sin erstatning på et opdateret grundlag, uan-
set om erstatningen udbetales løbende eller som en engangserstatning.
Vedlagt er høringsnotat og ligestillingsvurdering vedrørende forslag om ændring af
lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatningsansvar m.fl. love (Anmeldelse af
arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.).
Den eksterne høring har givet anledning til en mindre indholdsmæssig ændring af
den undtagelsesbestemmelse, som er knyttet til forslag om udfasning af tidligere
kapitaliseringsfaktorer.
Ændringen har ingen betydning for tilskadekomnes rettigheder, men forenkler ud-
møntningen af bestemmelsen. Undtagelsesbestemmelsen sikrer, at ingen tilskade-
komne får mindre i erstatning end efter det oprindelige afgørelsesgrundlag, når den
opdaterede kapitaliseringsfaktor kommer til at gælde for gamle sager fra den 1. ja-
nuar 2030.
Den eksterne høring har også givet anledning til en tilføjelse til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger om, at Beskæftigelsesministeriet vil igangsætte et ar-
bejde, der skal afdække muligheden for udvikling af alternativer til Finanstilsynets
Benchmark. Beskæftigelsesministeriet vil inddrage arbejdsmarkedets parter og For-
sikring og Pension i arbejdet. Jeg bemærker, at dette arbejde ikke har indflydelse
på det nuværende forslag om at udskifte G82-grundlaget med Finanstilsynets
Benchmark.
Endelig er der foretaget tekniske og sproglige justeringer på baggrund af den eks-
terne høring og Justitsministeriets lovtekniske gennemgang.
J.nr. 20205200110
L 22 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2021, bortset fra ændringerne relateret til an-
meldereglerne, hvor ikrafttrædelsen udskydes til den 1. juli 2022 af hensyn til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings elektroniske sagssystem, der er under udskift-
ning.
Til sidst kan jeg oplyse, at der siden den eksterne høring er indarbejdet en konse-
kvensændring af AES-loven i lovforslaget på grund af ressortomlægning, hvorefter
det er Skatteministeriet og ikke Finansministeriet, der skal indstille et medlem til
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Jeg ser frem til Folketingets behandling af lovforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2