Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar. (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Jeg tænker, at vi lige skal have salen gjort klar til den første lovbehandling.

Jeg skal lige, inden vi går i gang, meddele, at vi har nogle tekniske vanskeligheder heroppe ved talerstolen, som betyder, at uret på talerstolen ikke virker. Så jeg vil forsøge at hjælpe til, så godt som det nu kan lade sig gøre, ved at jeg rejser mig, 30 sekunder før taletiden fra talerstolen er afsluttet, og under de korte bemærkninger rejser jeg mig 10 sekunder før, for at vi ligesom kan hjælpes ad med at overholde taletiderne.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører på talerstolen er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo sådan, at vi faktisk bruger halvdelen af vores vågne timer på vores arbejde. For nogle af os er det måske endnu mere. Men de mange timer taget i betragtning er det også tydeligt, at vejen til det gode liv er brolagt med et godt arbejdsliv. Man skal både kunne fløjte, når man går på arbejde, og også når man går hjem igen. Nogle gange går det dog galt, og når danskerne oplever, at de bliver udsat for en arbejdsulykke, eller at deres arbejdsliv er nedslidende, går det galt. Det gode liv handler derfor ikke kun om det, vi oplever, når vi er på arbejde, men også om, hvad der sker, når vi ikke kan gå på arbejde, som vi plejer.

I Socialdemokratiet mener vi, at det at stå op om morgenen og møde på arbejde er en stor del af vores identitet. Kollegialt samvær, få noget fra hånden, løfte opgaver i flok bidrager både til samfundet, men også til den enkeltes livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at man, når man bliver sat ud på sidelinjen med en arbejdsskade, ikke skal blive der længere end højst nødvendigt. Med det forslag, som vi behandler her, får vi ikke en perfekt løsning på det komplekse system, men vi får rusket ved et træ, der har stået urørt i mange år – et træ, hvis bureaukratiske grene har fået lov til at vikle sig ind i hinanden. Det gør vi med tre greb.

For det første får vi sat skub i udviklingen ved at sørge for en ensartet måde at anmelde skader på. I dag er der jo forskellige anmeldekriterier og frister på spil, når man skal indberette en arbejdsskade enten efter arbejdsskadeforsikringsloven eller arbejdsmiljøloven. Med den her lov bliver alle skadessager indberettet til det samme enkle, gennemsigtige og gennemskuelige system, også kaldet EASY, inden for en standardfrist på 14 dage.

For det andet sørger vi for, at erstatningerne svarer til den tid, vi lever i. I dag udregnes levetiden ud fra et grundlag, som baserer sig på data og beregningsmetoder fra 1970'erne. Den metode skal i hvert fald foreløbig erstattes af en tidssvarende og dynamisk model, der hedder Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, som den hedder. Ministeriet vurderer, at det er det mest retvisende grundlag, vi har på nuværende tidspunkt.

For det tredje og sidste kommer der nogle opdateringer i lovgivningen, som skal sørge for, at lovgivningen er tidssvarende, præcis, og at den stemmer overens med EU-lovgivningen.

Det er faktisk på tide, at der bliver strammet op her, og det her er en god start. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at reglerne bliver enkle og gennemskuelige. Sagsbehandlingen skal være hurtigere og til gavn for alle parter, og erstatningerne skal selvfølgelig være korrekte og retfærdige. De ændringer, der ligger i forslaget her, er fornuftige og et skridt på vejen mod den ændring af hele arbejdsskadesystemet, som vi har startet en møderække på. Derfor kan jeg bare slutte af med at sige, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Venstre, fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Tak for ordet. Årsagen til, at jeg smiler lige nu, er, at der er kommet sang på udenfor, og det gjorde lige, at jeg blev løftet lidt mere – det er altid hyggeligt, når der sker noget nyt med rytmerne.

Tilbage til lovforslaget: Dette lovforslag handler om, at reglerne på arbejdsskadeområdet skal være enkle og tidssvarende. Hvert år kommer flere tusinde danskere til skade på deres arbejdsplads, fordi de har været ude for en ulykke eller er blevet syge af skadelige påvirkninger. Afhængigt af skadens alvor kan de være berettiget til en erstatning fra arbejdsskadesystemet, og i den forbindelse er det væsentligt, at der er nogle ordentlige rammer for dette.

Lovforslaget indeholder primært to forslag. Det ene forslag drejer sig om, at der i dag på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet er to forskellige sæt regler og kriterier for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes. Det er ikke hensigtsmæssigt og bidrager også til uklarhed. Derfor foreslås det at harmonisere reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Venstre mener, at det er hensigtsmæssigt med kun ét sæt regler om arbejdsgivernes pligt til at anmelde et ulykkestilfælde, der sker for en medarbejder.

Det andet forslag drejer sig om, at G82 i dag bliver anvendt som levetidsgrundlag, når løbende erstatninger omsættes til engangserstatninger. G82-indekset hviler på forældede data om levetid. Derfor vil regeringen gerne udskifte G82 med Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger. Vi er enige i, at dødelighedsforudsætningerne i G82 ikke er tidssvarende . Der skal anvendes levetidsforudsætninger, der ligger så tæt på levetiden for den erstatningsberettigede borger som muligt. Loven skal være opdateret, så arbejdsskadeerstatninger har samme værdi, uanset om de udbetales løbende eller som kapitaliserede engangsbeløb – det er dejligt med sådan et teknisk lovforslag med nogle dejlig lange ord i.

Vi kan dog se, at organisationer som DA, FA, Forsikring & Pension og KL m.fl. ikke mener, at Finanstilsynets Benchmark vil give et korrekt resultat med hensyn til fastsættelse af fremtidige kapitaliseringsfaktorer. Dette skyldes, at Finanstilsynets Benchmark er udarbejdet til sikring af reservehensættelser i pensionsselskaber og ikke til beregning af aktuelle kontantbeløb.

Derfor er vi glade for, at ministeriet erkender, at Finanstilsynets Benchmark ikke er udviklet specifikt til arbejdsskader, og at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at Beskæftigelsesministeriet vil »igangsætte et arbejde, der skal afdække muligheden for udvikling af alternativer til Finanstilsynets Benchmark.« Arbejdsmarkedets parter og Forsikring & Pension vil blive inddraget i arbejdet.

Derfor kan Venstre støtte forslaget, men vi mener, at det er bydende nødvendigt med en arbejdsskadereform, og vi ser frem til, at vi kommer i gang med de behandlinger.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Der er blevet sagt en del om det her lovforslag om arbejdsskader. Hovedelementet i det er egentlig, at man opdaterer kapitaliseringen, udbetaling af arbejdsskadeerstatningen. Det, man kan i dag, er, at man enten kan vælge en engangsudbetaling eller en løbende udbetaling, og det er bygget op i forhold til levetidsår efter pensionsalderen. Og i den forbindelse synes jeg, det er rigtig godt, at vi få den opdateret, for levetidsalderen er blevet længere, man lever længere, og derfor kan det gå ud over den udbetaling, man skal have, når det er bygget på, hvordan levetidsalderen var i 1976. Så derfor er det godt med en fornyelse.

Det, jeg har svært ved at forstå i den her forbindelse, når vi nu sidder og arbejder med en ny arbejdsskadelovgivning, hvorfor ministeren så ikke vil have lagt det ind der, så vi kan få det hele samlet og få en ny arbejdsskadelovgivning samtidig. Der er vi i gang med temamøder, og det trækker selvfølgelig lidt ud, også på grund af det her corona. Men det havde måske været mere på sin plads, at det lå som en del af en helt ny arbejdsskadelovgivning. Det er jo så noget, der måske skal indskrives i den nye arbejdsskadelovgivning.

Men Dansk Folkeparti kan støtte forslaget – det er ikke nær det – for det er trods alt en forbedring og en fornyelse af kapitaliseringen, altså udbetalingen af arbejdsskade. Der er andre ting i det, som er blevet gennemgået, og som jeg vil springe over, for der er ingen grund til, at det skal siges mere end en eller to gange. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, fru Samira Nawa.

Tak. Man bliver lidt distraheret af musikken udenfor. (Støj udefra). Derfor kommer jeg også til at gøre det kort. Andre ordførere før mig har gennemgået indholdet af lovforslaget, som jo netop går på to hovedområder. Det ene er en ensretning af reglerne på arbejdsskadeområdet. Det er vi i Radikale Venstre meget glade for. Den anden del vedrører en opdatering af levetidsforudsætninger og en udskiftning af G82-grundlaget med Finanstilsynets Benchmark.

Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak til Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

For mange er arbejdslivet ikke kun stedet, hvor man udfører sit arbejde, møder kollegerne og tjener sin løn. Desværre bliver alt, alt for mange slidt ned, udsat for farlige stoffer eller rammes af en arbejdsulykke, og når ulykken rammer eller man ikke mere kan passe sit arbejde af andre årsager, skal samfundet stå klar. Det nuværende system for arbejdsskader er temmelig uoverskueligt med flere spor, og så er det jo, at det er rigtig godt at følge de mange professionelle sagsbehandlere i fagbevægelsen, som hvert eneste år redder millioner af kroner i erstatninger hjem til medlemmerne. Ikke kun fagforeningsmedlemmerne, men vi alle sammen skal være taknemlige for det samfundsnyttige arbejde, som også på det her område udføres i fagbevægelsen.

Lovforslaget gør det en anelse mere overskueligt og mere retfærdigt, og SF støtter det. Og så glæder vi os i øvrigt til reformen af hele arbejdsskadeområdet.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg taler på vegne af hr. Christian Juhl, som ikke kan være til stede, og for at berolige ministeren vil jeg starte med at sige, at vi støtter forslaget. Og så tror jeg i øvrigt, at dem nede på pladsen tror, at vi behandler L 102, og at det er derfor, der er så meget opmærksomhed.

Jeg vil til Venstres ordfører også sige, at der faktisk sker 60.000 arbejdsskader på danske arbejdspladser hvert år. Det koster samfundet og virksomhederne en svimlende sum på ikke mindre end 80 mia. kr. hvert år. Det er tal, som er værd at huske midt i forhandlingerne om finansloven for 2021. Der skal efter Enhedslistens mening investeres meget, meget mere i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, hvis disse tal skal nedbringes, og det ændrer denne lov ikke ved. Den ændrer alene forholdet for mennesker, der har været udsat for en arbejdsskade.

Lovforslaget betyder, at der ved udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne gælder de samme regler og retningslinjer for skadelidte, der er visiteret til fleksjob, som for øvrige skadelidte. Det er fint. At kapitaliseringsfaktorerne ændres, er også fint; det medfører højere erstatning. Derudover indføres en ny, entydig anmeldelsesfrist for arbejdsulykker. Det er også godt. At der sker en præcisering af, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, er også godt. At både skadelidte og en nødvendig ledsager har ret til at få betalt transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved lægeundersøgelse og lægebehandling i forbindelse med arbejdsskaden, er fint. At ulykkesforsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at rejse regreskrav, når der er tale om produktansvar, er udmærket.

Der er efter Enhedslistens opfattelse en række forbedringer i lovforslaget, uden at det forringer forholdene for mennesker, der har været udsat for arbejdsskader, og derfor stemmer Enhedslisten for lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det De Konservatives ordfører, hr. Naser Khader. Værsgo.

Levetidsforudsætningerne handler om at kunne beregne den forventede gennemsnitlige levetid for personer, der skal have arbejdsskadeerstatning frem til pensionsalderen, men Finanstilsynets Benchmark regner på levetiden efter pensionsalderen, og det er jo to helt forskellige ting. I Det Konservative Folkeparti er vi enige i, at det nuværende G82-grundlag er forældet, men at skifte det ud med et andet, som heller ikke er retvisende, er ikke en rigtig god løsning. Vi er bekendt med, at Forsikring & Pension har oplyst til Beskæftigelsesministeriet, at hvis de kan få adgang til at regne på faktiske data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP, vil de kunne beregne et præcist og retvisende erstatningsgrundlag i stedet for.

Da vi ikke tror, det er realistisk at opnå tilslutning til at udskyde den del af lovforslaget for at indhente en mere retvisende beregningsmodel, da det vil tage flere måneder at gøre det, kan vi godt leve med den foreslåede løsning, for der står i lovbemærkningerne, at Beskæftigelsesministeriet vil igangsætte et arbejde, der skal afdække muligheden for udvikling af alternativer til Finanstilsynets Benchmark. Arbejdsmarkedets parter og Forsikring & Pension vil blive inddraget i arbejdet. Det synes vi er rigtig fint. Det er Det Konservative Folkepartis klare forventning, at dette arbejde skal være gennemført og klar til at blive rettet til, næste gang arbejdsskadeloven skal revideres.

Det er også positivt, at ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne er sat til juli 2022, da det ellers ville kunne skabe betydelige problemer for en meget kritisk fornyelse af it-systemet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Alt i alt kan vi i Det Konservative Folkeparti bakke op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Man bliver nogle gange lidt forbløffet over, at det ikke foregår automatisk, at man kigger på de her love og opdaterer dem. Jeg tror, det kom som en overraskelse for mange i forbindelse med den her epidemilov, som mange af os ikke er eksperter i, da det kom ud, at den ikke var blevet opdateret i rigtig mange år. Og nu står vi med endnu en lov, hvor der er nogle elementer, som ikke er blevet opdateret i rigtig lang tid. Det er i hvert fald et område, som jeg personligt vil begynde at dykke ned i og sige: Hov, hvorfor sker det her ikke automatisk? Hvad er det, der falder igennem her? Men nu laver man nogle ændringer, som kan være fornuftige.

Jeg hører også både Det Konservative Folkeparti og Venstre sige, at der er lidt, med den model, man nu vælger, som vi måske skulle have kigget på, og ministeriet har sagt, at de også vil kigge på de modeller. Så lad os se på, om vi i udvalgsarbejdet måske ikke kan komme endnu nærmere på at kunne sætte nogle deadlines og se på, hvad det helt præcis er, man kigger på. Men grundlæggende er vi positive over for, at man nu tager det op.

Tak for det. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så vi giver beskæftigelsesministeren ordet. Værsgo.

Tak til ordførerne for en god drøftelse og for bemærkningerne til lovforslaget her.

Det er regeringens ambition, at arbejdsskadeområdets regler skal være enkle og overskuelige. Det skal være lettere for arbejdsgiverne at anmelde arbejdsulykker, og det vil i sidste ende også kunne få positiv virkning for lønmodtagerne. Med det her lovforslag lægger vi op til at gøre reglerne mere enkle, så arbejdsgiverne i fremtiden kun skal forholde sig til ét sæt regler. I dag er der forskellige regler for anmeldelse af en arbejdsulykke, afhængigt af om anmeldelsen skal ske efter arbejdsskadesikringsloven eller arbejdsmiljøloven, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Regeringen har også en ambition om, at alle borgere får udmålt erstatning på et opdateret og retvisende beregningsgrundlag, hvis man er så uheldig at komme til skade på sit arbejde. Man skal kunne regne med, at værdien af ens erstatning er korrekt, når man som borger står i den ulykkelige situation at have mistet hele eller dele af sin arbejdsevne efter en arbejdsskade. Myndighederne bruger i dag forudsætninger, der ikke er tidssvarende, når de omregner en løbende udbetalt erstatning til en engangsudbetaling. Det betyder, at tilskadekomne får udbetalt en mindre erstatning, end de ellers ville, hvis beregningen tog udgangspunkt i, hvor længe vi lever i dag. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget nu lægger op til at opdatere det forældede levetidsgrundlag med Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger. Benchmarket er det mest retvisende levetidsgrundlag, der eksisterer i dag. Det er også et grundlag, som forsikringsselskaberne allerede bruger i vid udstrækning, når de afsætter penge til fremtidige udbetalinger af løbende erstatninger.

Ved at udskifte levetidsgrundlaget sikrer vi, at engangserstatninger bliver beregnet på et mere korrekt grundlag, og det gør vi, fordi benchmarket hvert år opdateres i takt med udviklingen i den gennemsnitlige levetid og tager højde for fremtidige liv til forbedringer. Særlig for yngre tilskadekomne har det stor betydning, fordi deres levetid vil udvikle sig i den periode, som engangserstatningen skal dække.

Med lovforslaget foreslår regeringen desuden enkelte tekniske ændringer, der opdaterer, forenkler og præciserer lovens bestemmelser. Bl.a. indføres en såkaldt regresbestemmelse. Bestemmelsen betyder, at arbejdsskadeforsikringsselskaber og selvforsikrede enheder kan få udgifter til arbejdsskadeerstatninger dækket af producenter og mellemhandlere, når arbejdsskaden skyldes et defekt produkt. På den måde justeres lovgivningen, så den er i overensstemmelse med EU's produktdirektiv, men uden at det har konsekvenser for tilskadekomne.

Med disse ord ser jeg frem til et konstruktivt arbejde i Beskæftigelsesudvalget.

Tak for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til beskæftigelsesministeren. Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.