Til lovforslag nr.
L 218
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
sygedagpenge
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende
dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen for 2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende og
forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf‐
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3 til
lovforslaget. Enhedslistens medlemmer har stillet ændrings‐
forslag nr. 2 og 4 til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐
handling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV og KF) indstiller lovfor‐
slaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller lov‐
forslaget til
vedtagelse
med de af Enhedslisten stillede æn‐
dringsforslag. Såfremt ændringsforslagene fra Enhedslisten
ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af beskæftigel‐
sesministeren stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede æn‐
dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Enhedsli‐
sten stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at Danmark
fortsat står midt i en økonomisk krise. Selv om det så småt
går den rigtige vej med ledighedstallene, ligger ledigheden
fortsat over ledigheden fra marts 2020, hvor coronapande‐
mien ramte Danmark. De ledige vil V gerne hjælpe, og der
er derfor fortsat brug for initiativer, der er med til at holde
hånden under dansk økonomi og de arbejdssøgende.
V støtter lovforslaget om at udvide perioden med suspen‐
sion af dagpengeforbruget, herunder supplerende dagpenge
og 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug
af supplerende dagpenge, at årsopgørelsen for 2020 kan
vælges fra ved satsberegningen for selvstændige erhvervs‐
drivende, og forlængelse af retten til sygedagpenge, så sus‐
pensionen forlænges 2 måneder til og med juni 2021.
AX026325