Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 218 Bilag 4
Offentligt
2388131_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2839
Ændringsforslag til L 218
6. maj 2021
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Som I ved, fremsatte jeg den 23. april lovforslag L 218. Vi 1. behandlede lovforsla-
get tirsdag den 4. maj som vil blive færdigbehandlet den 11. maj. I forbindelse med
lovbehandlingen vil jeg stille et ændringsforslag, som jeg hermed fremsender.
Med lovforslaget blev det blandt andet foreslået, at selvstændigt erhvervsdrivende i
tilfælde af ledighed eller overgang til efterløn, kunne få beregnet en sats, hvor
regnskabsåret 2020 ikke indgår.
Ved 1. behandlingen af forslaget rejse EL spørgsmål om, hvorvidt ordningen kunne
administreres, og Danske A-kasser har også været i dialog med Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering omkring det samme. Det viser sig, at den foreslåede
model er særdeles administrativ vanskelig for a-kasserne at håndtere, idet løsnin-
gen med at springe et år over ikke kan it-understøttes og sagerne derfor vil skulle
behandles manuelt, hvilket selvsagt vil være administrativt besværligt. Derfor fore-
slår jeg i ændringsforslaget, at modellen for satsberegningen for selvstændige juste-
res.
I stedet for at springe året 2020 over, foreslår jeg, at beregningsperioden forlænges
med 12 måneder. Det indebærer, at selvstændige kan vælge at forlænge den nuvæ-
rende beregningsperiode på 24 måneder med 12 måneder hvis de fx har haft et dår-
ligt resultat i 2020 som følge af covid-19. Medlemmet opnår således en længere
samlet beregningsperioden, hvori der kan være indtægt til brug for beregningen af
satsen. Perioden vil som udgangspunkt også kunne omfatte eventuel indkomst fra
2020.
Eksempelvis kan en selvstændig erhvervsdrivende, der melder sig ledig i den 1.
juni 2022, men har haft et dårligt resultat i 2020, vælge at få udvidet beregningspe-
rioden tilbage til og med den 1. juni 2019.
Den justerede model vil således fortsat løse problematikken med, at der kan være
selvstændige, der som følge af tvangsnedlukninger mv. vil få beregnet en lav sats i
tilfælde af ledighed eller overgang til efterløn.
Justeringen har ikke betydning for økonomien ift. den først foreslåede løsning.
Jeg håber, at I vil bakke op om ændringsforslaget.
L 218 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2