L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 218 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sy-

gedagpenge

April 2021

J.nr. 21/03575

YPC

UKH

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (For-

længelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af

karens og forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen

for 2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende samt forlængelse

af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) har været sendt i ekstern høring i

perioden fra den 22. april

–

26. april 2021.

Der er modtaget høringssvar fra:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Akademikerne (AC), Danske A-kasser

(DAK), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Lederne, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening (FA), Arbejdsløshedskassen ASE (ASE) og Aarhus kommune.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det

Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Institut for menneskerettigheder, Kristelig Fagbe-

vægelse og Rigsrevisionen.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

2.1. Overordnede bemærkninger ift. forlængelse af suspension af dag-

pengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug

af supplerende dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen for

2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende

FH noterer sig med tilfredshed, at Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. marts 2021 har

indgået en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark, der indebærer, at

hjælpepakkerne forlænges til og med den 30. juni 2021 i lyset af den gradvise gen-

åbning.

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FH finder det positivt, at perioden for suspension af dagpengeforbrug, opgørelsen

af 4-månedersperioden i karensreglerne og suspensionen af forbruget af supple-

rende dagpenge udvides til samlet set at gælde fra og med den 1. januar 2021 til og

med 30. juni 2021.

FH finder det positivt, at der lægges op til at tilgodese selvstændige, som er med-

lem af en a-kasse og bliver ledige, således at de ikke uforskyldt får beregnet en uri-

meligt lav dagpengesats. FH skal i den forbindelse opfordre til, at der optages dia-

log med Danske A-kasser (DAK) om den konkrete model. Det er vigtigt, at den

tekniske løsning i praksis er gennemtænkt og gennemførlig for a-kasserne.

AC er meget skeptiske over for det foreliggende lovforslag og foreslår, at sætte for-

slaget i bero og indlede en dialog med a-kasserne og DAK om at finde bedre løs-

ninger.

DA mener, at de vedvarende forlængelser af suspension af dagpengeforbrug mv.

bør stoppe, idet de er ubegrundede, da det ikke er blevet markant vanskeligere at

være ledig. Arbejdsmarkedet er generelt karakteriseret ved faldende ledighed og

gode jobmuligheder.

Incitamentet til at tage arbejde reduceres, hvilket medfører en svækkelse af den

strukturelle beskæftigelse. Det har Danmark ikke brug for i den nuværende situa-

tion.

DA peger på, at der er begyndende udfordringer med mangel på arbejdskraft og at

der er forgæves rekrutteringer, og stillinger, som ikke bliver besat, og antallet af

nyopslåede stillinger i april var 10.000 højere end det gennemsnitlige antal stillin-

ger inden for de sidste 5 år.

DA konstaterer, at der er indgået en politisk aftale om forlængelse af dagpengeperi-

oden. DA opfordrer de politiske partier til ikke at indgå yderligere aftaler om for-

længelse af dagpengeperioden.

Lederne finder det positivt, at selvstændige erhvervsdrivende får mulighed for at

vælge at få beregnet en dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke

indgår.

Lederne påpeger ift. rekrutteringsudfordringer, at det er afgørende, at jobcentrene

sætter ekstra fokus på virksomhedskontakten og den virksomhedsrettede aktive-

ring.

FA ser positivt på, at dagpengessystemet tilpasses de konkrete behov, dog adresse-

rer det problematiske i lovgivningsprocessen, at høringsfristen ikke er længere end

2-3 hverdage ift. afgivelse af høringssvar.

ASE roser aftalepartierne for at have fokus på de udfordringer, som de selvstæn-

dige erhvervsdrivende har oplevet som følge af Covid-19-restiktionerne. Overord-

net set er lovforslaget dog et kompliceret forslag at administrere, og det er ikke

fremtidssikret.

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.2. Overordnede bemærkninger ift. forlængelse af retten til sygedag-

penge som følge af covid-19

FH finder det fornuftigt, at udbetalingen af sygedagpenge forlænges i to måneder

for sygedagpengemodtagere. FH noterer sig med tilfredshed, at ingen sygedagpen-

gemodtagere overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til og med

den 30. juni 2021, samt at sygedagpengemodtagere har ret til at overgå til eller for-

blive på jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, såfremt dette kan være

mere fordelagtigt.

Aarhus Kommune finder det positivt, at sygemeldte, som har revurdering i april og

maj, og som ikke kan forlænges efter de almindelige bestemmelser, får den midler-

tidige forlængelse, uden at de på ny skal revurderes inden udløbet af forlængelsen.

Aarhus Kommune ser det desuden som en fordel, at der lægges op til de samme

regler for alle sygemeldte, som tidligere har været forlænget efter de midlertidige

bestemmelser, hvad angår revurdering.

Aarhus Kommune ser herudover positivt på, at der fastsættes regler om fravigelse

af kravet om at behandle jobafklaringssager i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger

efter overgang til jobafklaringsforløb, når de midlertidige forlængelser udløbet.

Aarhus Kommune ønsker at gøre opmærksom på, at de syv forudgående forlængel-

ser også har haft ulemper. Forlængelserne er ofte blevet vedtaget og er trådt i kraft

på bagkant, hvorfor kommunen har skullet berigtige afgørelser, hvilket har skabt

forvirring hos sygemeldte og arbejdsgivere. De korte forlængelsesperioder har

medført en lav grad af forudsigelighed for de sygemeldte og deres arbejdsgivere og

for kommunerne. Ved de første forlængelser af ordningen skulle kommunen træffe

afgørelse om forlængelse for alle sygemeldte. Dette blev senere ændret, så kommu-

nen kun skulle træffe afgørelse om midlertidig forlængelse for personer, der ikke

kunne forlænges efter de almindelige regler. Det betyder, at kommunen i nogle til-

fælde skal tage stilling til de almindelige forlængelsesbestemmelser for tredje gang

i samme sag. Der er brugt mere tid i sagsbehandlingen end normalt på at belyse og

revurdere borgerens sag, herunder på at indhente fornyet lægelig dokumentation,

end på dialogen med borgeren og det beskæftigelsesrettede fokus i sagen.

Aarhus Kommune håber, at planlægningen af eventuelle kommende forlængelser

vil tage hensyn til muligheden for at skabe så forudsigelige og meningsfulde forløb

for de sygemeldte som muligt.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

DAK henviser til, at partierne bag aftale om et tryggere dagpengesystem (S, V, DF,

K og LA) er enige om at give selvstændige mulighed for at vælge at få beregnet en

dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår. Satsberegnings-

perioden for selvstændige vil hermed fortsat være de 12 bedste måneder inden for

de seneste 24 måneder, men med mulighed for at vælge at se bort fra årsopgørelsen

for 2020.

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DAK bemærker, at forslaget til § 49, stk. 2, ikke lever op til dette, idet den almin-

delige beregningsmodel, hvor man ser til de bedste 12 måneder inden for de sene-

ste 24 måneder, blandes sammen med trin 2-beregningen for selvstændige, hvor

man i stedet ser på de bedste 2 indkomstår inden for de seneste 5 indkomstår. Re-

sultatet er, at man med lovforslaget indfører et helt nyt beregningsprincip.

Kommentar:

Det er korrekt, at forslaget betyder, at den eksisterende metode med at beregne sat-

sen ud fra de bedste 12 måneder ud af de seneste 24 måneder ændres, så selvstæn-

dige har mulighed for at vælge,

at ”springe” 2020 over. Det er således ikke nød-

vendigvis de seneste 24 måneder, der indgår som grundlag for satsberegningen.

DAK peger videre på, at beregningsperioden for denne gruppe reelt forlænget i op

til 4,5 år. Dette belyses ved 2 eksempler, hvor et medlem melder sig ledig 1. juni

2022 henholdsvis den 2. juli 2022. ASE finder det videre uklart, hvorledes reglerne

skal forstås.

Kommentar:

Dette er ikke korrekt. I eksemplet overses det faktum, at overskud for selvstændig

virksomhed skal omregnes til månedsbeløb ved at overskuddet divideres med 12

måneder (som absolut hovedregel) og periodiseres i de måneder oveskuddet dæk-

ker. De opgjorte månedsbeløb danner grundlag for beregningsperioden på 24 må-

neder, hvor de 12 bedste herefter danner grundlag for selve satsberegningen.

Forslaget betyder, at ved en satsberegning f.eks. den 1. juni 2022 vil beregningspe-

rioden på 24 måneder som udgangspunkt være perioden 1. juni 2020 til 31. maj

2022.

Årsopgørelsen for indkomståret 2020 vil være blevet offentliggjort den 2. juli 2021

og vil derfor kunne fravælges ved satsberegningen. Årsopgørelserne for 2019 kan

kun indgå i beregningsgrundlaget, hvis de er offentliggjort inden for den udvidet 2-

årige beregningsperiode, der i dette tilfælde strækkes tilbage til 1. juni 2020

Årsopgørelsen for 2019 vil være offentliggjort den 2. juli 2020 og vil derfor kunne

indgå i satsberegningen. Årsopgørelsen for 2018 ligger periodiseret uden for be-

regningsperioden, og kan derfor ikke benyttes.

Var eksemplet baseret på en satsberegning den 1. juni 2021, ville årsopgørelsen

for 2018 kunne indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget.

Hvis medlemmet blev ledig den 2. juli 2022 vil beregningsperioden på 24 måneder

som udgangspunkt være perioden 2. juli 2020 til 1. juli 2022.

Årsopgørelsen for 2021 vil være offentliggjort den 2. juli 2022 og vil der kunne

indgå i beregningsgrundlaget. Årsopgørelsen for indkomståret 2020 vil være blevet

offentliggjort den 2. juli 2021 og vil derfor kunne fravælges ved satsberegningen.

Årsopgørelsen for 2019 offentliggøres den 2. juli 2020 og kan indgå i beregnings-

grundlaget, da den er offentliggjort inden for den udvidet beregningsperiode på 24

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

måneder, der i dette tilfælde strækkes tilbage til 2. juli 2019, dvs. det vil være mu-

ligt at medtage indkomst til satsberegningen fra perioderne 2. juli 2019 og til og

med 31. december 2019 og fra 1. januar 2021 og indtil 2. juli 2022. Perioden vil

samlet set udgøre 24 måneder, hvoraf gennemsnittet af de 12 bedste indkomstmå-

neder vil anvendes til at beregne satsen.

Årsopgørelsen for 2018 ligger uden for beregningsperioden, og kan derfor ikke be-

nyttes.

DAK peger videre på, at det er uklart, om indberettet A- og B-indkomst i 2018 og

2019 kan medregnes ved beregningen efter § 49, stk. 2, 4. pkt.

Kommentar:

Det vil i et ændringsforslag blive præciseret, at de nævnte indtægtsarter også kan

omfattes af regelsættet.

FH, DAK, AC og ASE peger på, at lovforslaget ikke omfatter såkaldte kombinatører,

honorarmodtagere, som er omfattet af lovens § 48, stk. 1, nr. 2, (B-indkomst)

Kommentar:

Formålet med nærværende lovforslag er at løse aktuelle udfordringer for selvstæn-

dig erhvervsdrivende, som kan have særlige udfordringer som følge af coronaned-

lukningen.

Derfor er der enighed blandt partierne bag aftale om et tryggere dagpengesystem

(S, V, DF, K og LA) om, at selvstændige erhvervsdrivende skal have mulighed for

at vælge at få beregnet en dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020

ikke indgår.

Muligheden for at ”springe” 2020 over vil således

alene omfatte per-

soner, der har drevet selvstændig virksomhed i 2020.

FH stiller sig helt uforstående over for, at der ikke lægges op til samme begunsti-

gelse af lønmodtagerne og opfordrer til at ligestille selvstændige og lønmodtagere.

Mange lønmodtagere er ligesom selvstændige blevet hårdt ramt af covid-19-pande-

mien, og er på samme vis uforskyldt bragt i en situation, hvor de vil få beregnet en

lavere dagpengesats.

FH bemærker, at det forventes, at satsberegningsreglerne mere grundigt vil blive

evalueret og taget op til drøftelse i forbindelse med en egentlig evaluering af hhv.

Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 og den efterfølgende

Aftale om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede af 18.

maj 2017.

DAK mener ikke, at satsberegningsproblemet skal løses således, som det er fore-

slåede, idet det bryder med de gældende beregningsprincipper.

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er vigtigt, at selvstændige ligestilles med lønmodtagere i dagpengesystemet, og

at både selvstændige og lønmodtagere får beregnet en sats, der afspejler deres hid-

tidige indkomstgrundlag over en længere periode.

AC støtter synspunktet om ligestilling.

DAK peger videre på, at det er vigtigt, at de løsninger, der tænkes i, ikke kun løser

et problem midlertidigt og på kort sigt ift. corona-krisen, men generelt løser de

satsberegningsproblemer, der er. Løsningerne skal gøre dagpengesystemet mere ro-

bust for skiftende konjunkturer og nye kriser.

DAK peger på at det bør overvejes, om beregningsperioden generelt skal udvides

til 36 måneder. På den måde vil optjeningsperioden og beregningsperioden følges

ad. For at tilgodese selvstændige kan man herudover supplere med at give de selv-

stændige mulighed for at vælge at blive beregnet på de bedste 2 indkomstår inden

for de seneste 5 år (trin 2). Dette kan ASE tilslutte sig.

Endelig bør det overvejes, om al indkomst indenfor 36-månedersperioden skal

kunne indgå i en genberegning, også selv om indkomsten er indgået i en tidligere

beregning. Kun hermed vil satsen afspejle den indkomst, medlemmerne reelt har

haft i beregningsperioden.

ASE henviser til at forslaget ikke omhandler reglerne om genoptjening af dagpen-

geretten og henleder opmærksomheden på, at medlemmer, som opfylder et nyt be-

skæftigelseskrav med indkomst fra 2020, risikerer at få en mindre sats, hvis ind-

komsten i 2020 ikke er tilstrækkelig til at oppebære maksimumssatsen. Dette bely-

ses med et eksempel, og det foreslås, at der tages højde for denne problemstilling i

regelsættet.

Kommentar:

Formålet med nærværende lovforslag er at løse aktuelle udfordringer for selvstæn-

dige erhvervsdrivende, som kan have særlige udfordringer som fælge af corona-

nedlukningen.

Selvstændige kan under covid-19 have fået deres virksomhed tvangslukket og der-

med have været afskåret for at drive virksomheden. Dermed kan de have en lav

indtjening i 2020. Hvis de har haft et begrænset overskud i 2020

–

f.eks. hvis de

alene har haft normal virksomhedsdrift i januar og februar 2020 inden nedluknin-

gen

–

vil virksomhedens årlige overskud primært være baseret på disse to måne-

der, og blive delt med 12. Alle 12 måneder af 2020 vil indgå i satsberegningen og

give en lav månedlig indtægt til satsberegningen. Samtidig kan den selvstændige

virksomheds resultat/over

‐

skud også være påvirket af, at der f.eks. ikke gives

fuld

‐

stændig kompensation for faste udgifter eller (højt) lønnede medarbejdere.

Det mener aftalepartierne bag dagpengereformen ikke er rimeligt, hvilket også er

begrundelsen for lovforslaget.

L 218 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lønmodtagere står ikke i samme situation. Det skyldes bl.a., at de ikke direkte har

været tvangslukkede og at lønmodtagere, der har været i virksomheder med løn-

kompensation, vil kunne beholde deres løn i lønkompensationsperioden. Lønnen vil

således kunne indgå i beregningen af satsen ved efterfølgende ledighed eller over-

gang til efterløn.

Derudover er der gennemført særlige tiltag for lønmodtagere på den midlertidige

arbejdsfordelingsordning, så der ses bort fra perioden under en arbejdsfordeling

–

hvor arbejdstid og løn er nedsat

–

ved satsberegning.

Endelig gælder for lønmodtagere, at måneder med fuldtidsledighed - fx under må-

neder med suspension af dagpengeforbruget, hvor dagpengeudbetalingerne ikke

forbruger af dagpengeretten - ikke vil indgå i satsberegningen, idet der ikke er ar-

bejdsindkomst i den pågældende måned. Disse måneder uden arbejdsindkomst ind-

går derfor ikke i beregningen. Det samme gør sig ikke gældende for selvstændig.

Det skyldes, at selvstændiges årsindkomst omregnes til en gennemsnitlig måneds-

indkomst baseret på antallet af måneder i virksomhedens årsregnskab.

I forhold til spørgsmålene om en generel ændring af beregningsreglerne

–

en udvi-

delse af beregningsperioden til 36 måneder, og/eller en mulighed for en bereg-

ningsperioden på 5 år hvor de 2 bedste år benyttes (trin 2)

samt ”genbrug af ind-

komst”, som tidligere har dannet grundlag for en beregning,

er ikke genstand for

dette lovforslag.

Beregningsreglerne vil indgå i evalueringen af dagpengereformen og det vil være

muligt at drøfte disse ønsker i den sammenhæng. Satsberegningsreglerne og konse-

kvenserne af disse har tidligere været drøfte i dagpengeforligskredsen, og her blev

konstateret, at overordnet set stilles dagpengemodtagerne bedre med de nye sats-

beregningsregler indført med Aftale om et tryggere dagpengesystem.

ASE henviser til, at selvstændige også bliver ramt i 2020 og 2021 i forhold til op-

tjening af skattefri præmie og udskydelsesreglen. Det foreslås, at timekravene bli-

ver sænket på samme måde som skattereglerne om seniorpræmie til folkepensioni-

ster.

Kommentar:

Den skattefri præmie (efterlønspræmien) er en incitamentsordning, som skal bi-

drage til, at det er mere attraktivt for personer i efterlønsordningen at blive læn-

gere tid på arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget understøttes personer, som udfordres på deres forsørgelses-

grundlag på grund af covid-19. En ændring af reglerne for optjening af efterløns-

præmie kan således ikke sammenlignes med intentionerne bag lovforslaget, om at

hjælpe personer, der på grund af covid-19-krisen, risikerer at få beregnet en lav ef-

terlønssats.