Enhedslisten er tilfreds med, at regeringen har iagttaget et problem, der er for de små selvstændige, når de skal genindplaceres efter en kriseperiode. Det er vi glade for. Vi er også glade for, at regeringen har lavet et ændringsforslag til sit eget forslag, hvilket viser, at de forstår, at det ikke er bare lige at lave sådan noget. Til gengæld er vi fuldstændig uforstående over for, at regeringen, når man har identificeret et problem, som rammer de små selvstændige, og får at vide, at det også er noget, der rammer lønmodtagerne, så ikke stiller et ændringsforslag, der sikrer, at lønmodtagerne heller ikke bliver ramt af denne ordning.
Problemstillingen er meget simpel. Vi har været igennem et kriseår, som vi helst så smidt væk, men det kan vi ikke komme til; det eksisterer – 2020 eksisterer. Rigtig mange mennesker er blevet fyret og har taget kortvarige vikariater til lavere løn, end de er vant til, og nu står de så og bliver beregnet med en ny dagpengesats, som kommer til at gælde for de næste 3 år. Regeringen kan ikke undskylde sig med uvidenhed, for det fremgår meget tydeligt af de eksempler, der er: »Bent røg i dagpengefælden: Mistede over 6.000 kroner om måneden«, »Vivis vikarjob koster hende 8.000 kroner om måneden«, »Sonja mister 3000 kroner om måneden« osv. osv. Det er vel at mærke nogle satser, der bliver beregnet og kommer til at gælde, indtil de næste gang bliver ledige og har haft de der 1.924 timer.
Det er mig ubegribeligt, at regeringen ikke vil løse problemet for lønmodtagerne, når de vil løse det for de små selvstændige. Derfor har vi været nødt til at stille ændringsforslaget. Det er et meget simpelt forslag, det er bare et spørgsmål om at ligestille. Jeg vil meget gerne bede om at få en forklaring fra Socialdemokratiet eller fra regeringen om, hvad begrundelserne er for, at man kun vil løse problemet for de små selvstændige.