Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 218:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge. (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, årsopgørelsen for 2020 kan vælges fra ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.04.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Selv om samfundet så småt er begyndt at summe af liv igen og den gradvise genåbning er i gang, er vi jo stadig væk i en situation, hvor corona påvirker manges liv. Det gælder ikke mindst dem, der har mistet deres job, enten før eller under coronaen, eller også dem, der er blevet syge.

Derfor blev aftalepartierne bag rammeaftalen om plan for genåbning af Danmark den 22. marts enige om at forlænge hjælpepakkerne, og med lovforslaget her suspenderer vi derfor dagpengeforbruget frem til den 30. juni 2021. Samtidig forlænger vi sygedagpengeperioden med 2 måneder, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb før efter den 30. juni 2021. Det skal give noget ro for de mange dagpenge- og sygedagpengemodtagere. For de selvstændige foreslås det, at beregningen af dagpenge- og efterlønssatsen ligeledes tager hensyn til de særlige omstændigheder, nedlukningerne har haft for deres mulighed for at drive virksomhed.

Socialdemokratiet kan derfor støtte op om lovforslaget, og jeg skal meddele, at det kan De Radikale også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Det er blot for at præcisere. Hr. Lennart Damsbo-Andersen siger, at det her er en del af en aftale om forlængelse af hjælpepakker. Det er det ikke. Hjælpepakker handler om erhvervslivet og virksomheder, der bliver lukket ned og ikke pludselig kan finde på noget andet at lave. Vi har ikke talt om beskæftigelsesinitiativer til genåbningsforhandlingerne, og derfor er det her ikke en del af nogen aftale om genåbning.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Det er en fortalelse fra min side. Beklager.

Det gav ikke anledning til flere korte bemærkninger, så derfor siger vi tak til ordføreren og siger tak for afspritning. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Vi er nu tættere på den hverdag, som vi kender. På torsdag vender vores børn fuldt og helt tilbage i skole, idrætslivet åbner helt op, og vi kan feste til længere end kl. 23.00. Hvor er det dejligt! Det ser Venstre frem til.

Til trods for at det nu går den rette vej med resten af genåbningen af Danmark, er der jo stadig væk udfordringer på beskæftigelsesområdet. I april er antallet af ledige faldet med 17.500 personer i Danmark. Det er positivt, og der er en positiv udvikling på vej. Men selv om de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet er glædelige, kan vi jo ikke se bort fra, at der stadig væk er 14.000 flere ledige nu, end der var, før coronakrisen indtraf. Især turisme-, luftfarts-, hotel- og restaurationsbranchen er fortsat hårdt ramt. Dem skal vi hjælpe. Derfor er det stadig væk relevant at bibeholde suspensionen af dagpengene lidt endnu, og det giver fortsat mening at suspendere ordningen frem mod sommerferien.

Vi er her for at forlænge de initiativer, som kan hjælpe vores ledige på dagpenge og på sygedagpenge. Vi har brug for at få åbnet vores beskæftigelsesindsats endnu mere. Der er brug for, at jobcentrene tager fat og hjælper de ledige i gang i en situation, hvor der har været lukket ned meget længe. Og der skal samtidig lyde en opfordring til at gøre mere brug af de mange digitale løsninger, som vi faktisk nu har fundet frem til kan virke rigtig godt.

Derudover er Venstre rigtig glade for, at der i lovforslaget tages hånd om de selvstændige og tages højde for de selvstændiges udfordringer i 2020, idet man, som også den socialdemokratiske ordfører nævnte, vil give dem muligheden for at vælge at få beregnet en dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår. Det bakker Venstre op om, og Venstre kan dermed støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag omhandler jo en forlængelse af den tidligere suspension af dagpengeforbrug. Det omfatter også sygedagpenge. Det handler også om, at man laver et tryggere dagpengesystem, der giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for ved ledighed at få beregnet dagpenge efter en lønsats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår. Det er alt sammen nogle gode ting for at hjælpe de selvstændige og for at hjælpe den danske lønmodtager, der har mistet jobbet på grund af covid-19, og som ikke har kunnet finde et nyt job. Det er måske nogle, der har været ledige – det er måske ikke bare på grund af covid-19, de har været ledige – som ikke har haft mulighed for at søge job, fordi mange virksomheder har været lukket ned, og så forlænger man dagpengeperioden.

Men nu er vi måske også ved at være derhenne, hvor vi må sige, at vi med den sidste bekendtgørelse, som ministeren sendte ud, åbner mere for beskæftigelsesindsatsen, og at vi måske skal til at overveje, om det er sidste gang, vi skal have den her forlængelse, for jo mere der åbner op, jo mindre grund er der til at forlænge ordningen. Det er jo ikke sådan, at man bare skal forlænge den i det uendelige. På et eller andet tidspunkt ved vi at det stopper. Nu må vi så se, hvordan det kommer til gå. Det her løber indtil den 30. juni 2021, men der bliver jo åbnet mere og mere op for beskæftigelsesindsatsen, og det betyder, at det bliver nemmere at få kontakt til virksomhederne og få nogen ansat.

Der er rigtig mange virksomheder, der ansætter folk nu her, fordi de mangler nye medarbejdere. Så alene af den grund er vi derhenne, hvor vi håber, at ministeren kraftigt overvejer, om det er nødvendigt at forlænge ordningerne yderligere. De skal ikke forlænges mere end højst nødvendigt. Det koster, hver eneste gang de bliver forlænget, men det hjælper også dem i systemet, der har været ramt på grund af covid-19, som vi ikke rigtig er herrer over. Men nu må vi se, hvordan det går. Jeg er ret overbevist om, at beskæftigelsesministeren, når vi kommer en måned frem i tiden, har et større overblik over, hvordan det hele ser ud, og kan bedømme, om vi den 30. juni er kommet til slutdatoen, eller om det er nødvendigt at forlænge. Vi går så også ind i sommerferieperioden derefter.

Men Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag, fordi vi synes, det er rigtig godt, at vi hjælper dem, der er blevet ramt på grund af covid-19, og det er både lønmodtagere og selvstændige. Så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Vi skal igennem krisen sammen. Heldigvis lysner det derude, både med vejret og med beskæftigelsen. Men stadig væk kan vi se, at der er væsentlig flere arbejdsløse nu, end der var før corona. Skal alle igennem krisen, er det også nødvendigt, at vi her tager hånd om de arbejdsløse og de syge og også de her selvstændige. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Se, Enhedslisten er jo tilfreds med, at retten til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge bliver forlænget med 2 måneder frem til den 30. juni. Men selv om det lysner og heldigvis går den rigtige vej, som alle jo har gjort opmærksom på, vil der stadig være corona i Danmark og ikke mindst i verden omkring os. Som vi har forstået det, er der mulighed for, at alle indbyggere i Danmark vil være færdigvaccineret i slutningen af august 2021, så hvorfor tager vi ikke skridtet fuldt ud og forlænger retten til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge frem til den 31. august 2021? Ellers kan vi stå her igen om 3 uger med det samme lovforslag. Jeg tvivler på, at nogle, der kan få et arbejde, har tænkt sig at blive på dagpenge, bare fordi den ikke tæller. Det er altså ikke rigtigt.

Nå, men det seneste år har vi jo gang på gang mødtes her i salen for at stemme for et par måneders forlængelse af dagpengeperioden. Vi har gjort det med glæde, men det havde dog været mere hensigtsmæssigt og meget arbejdsbesparende, hvis man i stedet havde forlænget med et halvt år ad gangen. Her tænker vi især på de stakkels medarbejdere i Beskæftigelsesministeriet, i kommunerne og i a-kasserne og på de borgere, der må leve i økonomisk usikkerhed.

Jeg kan udmærket se, at det er godt at stemme for forlængelsen, og det gør vi selvfølgelig også, af både den døde periode for dagpengene og sygedagpengene. Og med hensyn til det sidste noterer vi os også med glæde, at vi efter et halvt års arbejde kan notere, at de sygdomsramte kan få mulighed for genvurdering – det er dejligt, tak for det.

Så er der det med forslaget om de selvstændige. Jeg forstår udmærket godt, at det er fristende at sige, at 2020 var et skidt år, så lad os glemme det. Og ja, det kommer vi også til at stemme for. Men så hører velviljen op lige her, for den foreslåede ordning, som vi skal til at se på, kan kun administreres manuelt, for der findes i vores systemer ikke nogen mulighed for bare at se bort fra perioder. Så det vil sige, at hver enkelt sag skal behandles manuelt ude i a-kasserne. Det tror jeg ikke der er taget højde for. Det er det ene problem.

Det andet problem er, at ligesom det er et problem for de små selvstændige, er det jo også et kæmpeproblem for lønmodtagerne, som har haft ualmindelige arbejdsvilkår i 2020. Hvorfor gælder det ikke også for dem? Det ville da være meget rimeligt. Der vil være nogle nemme løsninger, og den ene nemme løsning er jo at indføre, at man simpelt hen tager den samme beregningsperiode, som man har for optjeningsperioden, altså udvider den til 36 måneder fremover, sådan at man ikke skal sidde og lave manuelle behandlinger, men laver en almen ændring, så en beregningsmetode gælder i 36 måneder i stedet for i 24 måneder som i øjeblikket. Det samme kunne man så gøre for de selvstændige, hvor man kunne sige det bedste indkomstår inden for de seneste 5 år.

Det ville være en lettelse for de selvstændige, det ville være en forenkling for a-kasserne, og det ville være en lettelse for de lønmodtagere, der er kommet i uføre på grund af det her. Det ville give både lønmodtagere og selvstændige en længere periode at blive beregnet på og give nogle valgmuligheder inden for det. Så er det selvfølgelig meningen, at al indkomst inden for den her 36-månedersperiode skulle kunne indgå i genberegningen, også selv om man i den mellemliggende periode f.eks. har haft et lavtlønnet job som coronatester eller noget andet.

Så de vilkår, som er et problem for de selvstændige, er altså også et problem for den enkelte lønmodtager. Derfor synes vi, at der er temmelig mange meget uhensigtsmæssige måder, den her lov er blevet formuleret på, og det er vores forslag, at ministeriet selv sender nogle ændringsforslag. Jeg er kommet med nogle stikord til den lette løsning, og det vil være at udvide beregningsperioden, og det vil være at udvide referenceperioden for de selvstændige. Prøv lige at kigge på det. Så kan vi godt nå det inden andenbehandlingen.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, LA.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes, at man skal have lov til fra talerstolen at sige ting, som man ved ikke passer. Så hver gang Enhedslisten siger sådan nogle ting, som at man tvivler på, at folk vil være længere tid på dagpenge, fordi de får længere tids dagpenge at være på, så bliver jeg nødt til at sige, at det ved Enhedslisten jo godt ikke passer. Enhedslisten ved godt, at når man forkorter dagpengeperioden, som vi har gjort det flere gange, så er der færre, der er på dagpenge, og flere af dem, der tidligere var på dagpenge, som kommer i arbejde. Det ved Enhedslisten godt, så når fru Jette Gottlieb siger, at hun tvivler på, at det her vil føre til, at flere er på dagpenge, så ved fru Jette Gottlieb, at det ikke passer.

Ordføreren.

Enhedslisten ved godt, at der er uendelig lidt evidens for lige præcis den beregning. Det har vi stillet spørgsmål til Finansministeriet om, og vi har fået nogle klare svar om, at der er meget lidt evidens for det. Så Enhedslisten udtaler sig ikke mod bedre vidende.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er mindst lige så meget evidens for, at hvis mange år på dagpenge stilles til rådighed for folk, så får man flere på dagpenge, som der er evidens for, at klimaet er under opvarmning, at rygning er usundt, osv. Men Enhedslisten har jo en politisk ideologi, som tilsiger, at man skal være for, at folk kan gå ledige for andre folks penge, og derfor arbejder man hele tiden for det ved at benægte den virkelighed, som alle ved eksisterer – og Enhedslisten ved det også.

Ordføreren.

Men der tror jeg sådan set, at spørgeren tager uendelig meget fejl. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi kan få en ideologisk diskussion her i Folketingssalen, men det her er ikke en ideologisk diskussion; det er en diskussion om, hvilken evidens der er for de forskellige forhold. Og der foreligger ikke evidens, der viser, at der er markant forskel, og det ved spørgeren lige så godt, som jeg gør.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og efter lidt rengøring – og det er vist foretaget – er det hr. Mads Andersen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Covid-19 har gjort ondt på mange områder, herunder i særdeleshed beskæftigelsesområdet og vores erhvervsliv. Jeg har ikke så meget andet at tilføje, end at vi selvfølgelig bakker op om forslaget, som er en del af en større kabale, vi har været med til at lægge.

Så vil jeg gerne tilslutte mig hr. Bent Bøgsteds bemærkninger omkring, at vi i takt med at samfundet åbner mere op, vel også skal kigge mere ind i, hvordan vi kan løsne det på beskæftigelsesområdet, og det glæder vi os selvfølgelig til det kommende stykke tid. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Nu står vi med endnu et forslag om at forlænge dagpengeperioden og det andet, og det er sådan en løbende ting, som vi har gjort en del gange. Nye Borgerliges holdning er den samme, som den har været i lang tid, altså at de her ting, hvis vi nu forlod det her overforsigtighedsprincip, som der er fra regeringens side, så ikke var nødvendige. Så kunne vi åbne samfundet op, og derved kunne folk komme tilbage på arbejde, men når de her nye aftaler skal stemmes igennem, er det jo et produkt af, at man bliver ved med at holde landet lukket ned, og det synes vi er ganske unødvendigt, og det er vi meget, meget imod. Det skal selvfølgelig ikke skade folk, som er på sygedagpenge, men vi skal bare huske på, at det har en meget, meget skidt konsekvens, også på længere sigt, for økonomien. Hvis man kigger på redegørelsen her, ser man jo, at det har økonomiske effekter også hen i 2022 og 2023, som kommer til at koste, og det er vi altså kritiske over for i Nye Borgerlige.

Så at vi, som vi har gjort før, kommer til at stemme gult til det her, kunne sagtens være, fordi vi selvfølgelig ikke er enige i, at man fortsat skal holde samfundet lukket ned, men vi erkender også, at det ikke skal være de syge derude, som lider under Folketingets forkerte beslutninger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Nedlukningen af det danske samfund som følge af den truende coronaepidemi begyndte i marts 2020. Da lukkede man for grænserne, så lufthavnspersonalet ikke havde noget arbejde, og man begyndte at lukke for restauranter osv. osv., og det er altså godt et år siden. Så det vil sige, at der ikke er nogen i dag, som har været på dagpenge i 2 år, fordi de for 2 år siden blev fyret på grund af corona. De mistede ikke deres arbejde for 2 år siden på grund af corona, så de har været på dagpenge siden 2019 og falder nu for 2-årsgrænsen, altså ikke på grund af corona, men fordi de har været ledige af anden årsag. Det vil sige, at det ikke er nogle lufthavnsmedarbejdere, der falder for 2-årsgrænsen, at det ikke er nogle restaurantmedarbejdere, der falder for 2-årsgrænsen på grund af corona, men at det er alle mulige andre, som har været ledige i 2 år, selv om der ikke var corona for 2 år siden.

Derfor er der ingen som helst saglig grund til, at man skal forlænge den her mulighed for at bruge dagpenge uden at bruge af sin ret til dagpenge, og derfor stemmer vi imod lovforslaget. Det har intet som helst med coronapolitik at gøre, men det er ren og skær interessevaretagelsespolitik for folk på dagpenge og for a-kasser og for fagbevægelsen osv., som det her har med at gøre, og det gør de røde partier med jævne mellemrum. Man får jo i de røde partier i valgkampen meget støtte fra fagbevægelsen, enten direkte økonomisk eller i form af arbejdskraft, der hjælper med at hænge plakater op og dele pjecer ud, eller biografreklamer, som kører i årevis, om, at Danmark er blevet skævt på grund af en borgerlig regering. Og så skal man betale tilbage, og det gør man så bl.a. ved det her forslag, hvor man efterkommer fagbevægelsens og a-kassernes og arbejderbevægelsens ønsker. Det kan betale sig for fagbevægelsen at investere i de røde partier, fordi de som regel betaler tilbage igen på måder, hvor man godt kan have sine betænkeligheder ved at nogle partier kan være så meget i lommen på bestemte interesser. Vi vil ikke være en del af det her, og vi stemmer så derfor imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. Det var jo en heftig stråmandsargumentation, der dér kom fra Liberal Alliance. Jeg kan så sige, at jeg aldrig nogen sinde har modtaget noget af fagbevægelsen, men derfor støtter KD alligevel det her forslag. Vi synes jo selvfølgelig, det er helt reelt og menneskeligt rimeligt, at man holder hånden under arbejdstagerne i den her situation, ligesom vi jo også gør det i forhold til rigtig mange virksomheder. Så er det jo sådan en meget national indgang, som hr. Lars Boje Mathiesen laver en indflyvning på. Altså, man kan jo ikke bare sådan vurdere det danske arbejdsmarked og beskæftigelsen ud fra de muligheder, der er internt i Danmark. Det ved jeg godt at Nye Borgerlige gerne vil, men to tredjedele af vores økonomi er jo baseret på international økonomi og eksport, og derfor er vi altså ikke helt selv herrer over, hvordan beskæftigelsessituationen skal være i Danmark. Så vi støtter forslaget.

Men jeg vil så henlede beskæftigelsesministerens opmærksomhed på et forslag, som vi i KD har skrevet i vores 2030-plan, og som jeg jo også ved er noget, som der i mange år har været en diskussion om hos Socialdemokratiet og blandt flere andre partier, nemlig at man generelt burde forkorte optjeningsperioden for dagpenge. Man begik den fejl, da man forkortede dagpengeperioden, at man forlængede optjeningsperioden. Hvis man forkorter dagpengeperioden, bør man også altid forkorte optjeningsperioden, fordi en kortere optjeningsperiode skaber en større mobilitet på arbejdsmarkedet, og jeg tror, at vi oven på den her krise får et behov for, at mange flere tager korte jobs og dermed har en større chance for at kunne optjene deres dagpenge. Så derfor vil vi anmode om, at regeringen generelt, når vi kommer over selve krisehåndteringen, kigger på en forkortelse af optjeningsperioden for retten til dagpenge.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg skal blot høre, om det er lykkedes hr. Jens Rohde til trods for 23 års aktivt medlemskab i dansk politik, hvor man har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet og kommunalbestyrelser osv., simpelt hen at overse, at der er det her forhold mellem de røde partier og fagbevægelsen, at fagbevægelsen understøtter de røde partier på den ene og den anden måde, og at de røde partier her i Folketingssalen så leverer tilbage med forskellige ting, som fagbevægelsen efterspørger.

Ordføreren.

Jeg synes bare ikke, det har noget med den her diskussion at gøre. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det har med det her lovforslag at gøre, hvad nogle forskellige måtte have af opfattelser og meninger om den måde, hvorpå der er penge i fagbevægelsen osv. Det her er jo et spørgsmål om at holde hånden under en lang række aktører på arbejdsmarkedet og ikke kun alle de virksomheder. Altså, jeg går ud fra, at hr. Ole Birk Olesen synes, at det er fantastisk, at vi kommer med alle de her hjælpepakker til vores erhvervsliv, og det synes jeg også.

Men der er også en anden side at tage hensyn til, og det er de mennesker, som står i en usikker situation på baggrund af den her krise, og det synes jeg egentlig at det her lovforslag på en ganske pæn måde tager hånd om. Jeg kunne måske endda være fristet til at sige, at man i hvert fald bør møde nogle af de indvendinger, som fru Jette Gottlieb kommer med, med et åbent sind, og ikke med påstande om, hvad der er evidens for, og hvad der ikke er evidens for, men om man ikke skulle lave en beslutning, der sådan en gang for alle hegner det ind, så vi ikke hele tiden skal genbesøge det.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Så det er helt sandt, at der er det her forhold mellem fagbevægelsen og de røde partier, at fagbevægelsen giver til de røde partier, og at de røde partier giver tilbage via ting i Folketingssalen. Det var ikke en stråmand, men det er faktisk sådan, det er.

Så skal hr. Jens Rohde blot bekræfte, at der ikke er nogen lufthavnsmedarbejdere, som er blevet fyret på grund af corona, at der ikke er nogen restaurantmedarbejdere, som er blevet fyret på grund af corona, som nu her, godt et år efter at corona begyndte, er i fare for at falde for 2-årsgrænsen for, hvor lang tid man må være på dagpenge.

Værsgo.

Alt det, som hr. Ole Birk Olesen har sagt, fra han rejste sig op til denne talesekvens og så til nu, står fuldstændig for hr. Ole Birk Olesens egen regning.

Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Allerførst vil jeg da sige velkommen til hr. Jens Rohde som beskæftigelsesordfører i den kreds, hvor vi arbejder med noget af det, som vi jo selv synes er det vigtigste, og jeg synes da virkelig også, at hr. Jens Rohde havde nogle fuldstændig præcise bemærkninger omkring betydningen af en kortere optjeningsperiode. For det er virkelig der, mange falder på vej ind i a-kasserne, så det er dejligt at høre det synspunkt.

Jeg kunne godt lige tænke mig, om hr. Jens Rohde kunne lægge et par ord ind om den her overvejelse, der ligger, i forhold til at man ligesom skulle betale noget tilbage til fagbevægelsen, altså at vi her taler om de arbejdsløse og vel ikke om fagbevægelsen, og hvis det endelig er sådan, at det er fagbevægelsen, der taler de arbejdsløses sag, så er der jo da ikke noget galt i det. Men er det, som vi gør i dag, ikke, at vi ikke betaler noget som helst tilbage til fagbevægelsen, men at vi rækker de arbejdsløse en hånd, i øvrigt uanset hvilken a-kasse de er medlem af?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Og så kommer hr. Karsten Hønge nok til at døje lidt med mig også i andre udvalg, fordi man, når man er det eneste medlem af Folketinget for et parti, så er ordfører for det hele.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet. Der skal også bare lige her i overgangen fra den sidste ordfører til mig selv lyde et velkommen tilbage til Folketinget til Kristendemokraterne. Jeg vil i øvrigt også sige tak til alle ordførerne for bemærkningerne.

Det er nu over et år siden, at den første dansker blev konstateret smittet med corona og pandemien rullede ind over Danmark. Siden da har vi taget en lang række helt ekstraordinære skridt, for at alle danskere – lønmodtagere, selvstændige, virksomheder og ledige – kan komme bedst muligt gennem krisen. Selv om samfundet nu gradvis åbner op, står vi desværre fortsat i en situation, hvor corona har stor indflydelse på manges hverdag. Derfor er der også fortsat behov for, at vi holder hånden under dem, der lige nu står uden for arbejdsmarkedet – dem, der hele tiden har kæmpet for at finde en plads på arbejdsmarkedet, og dem, der er syge.

Med det lovforslag, vi førstebehandler i dag, forlænges suspensionen af dagpengeforbruget frem til den 30. juni. Derudover forlænges sygedagpengeperioden med 2 måneder for personer, der ellers ikke kan få forlænget deres ret til sygedagpenge. Det betyder, at ingen sygedagpengemodtagere vil overgå til jobafklaringsforløb til og med den 30. juni 2021. Jeg er sikker på, at de to forlængelser vil være med til at skabe tryghed for mange dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i den kommende tid.

Med lovforslaget foreslår jeg også, at satsberegningen for selvstændige, der bliver ledige eller skal på efterløn, ændres. I dag beregnes dagpengene og efterlønssatsen for selvstændige på baggrund af de bedste 12 måneders indkomst blandt de seneste 24 måneder forud for ledigheden. Det seneste års nødvendige nedlukning af en række erhverv har nemlig betydet, at flere selvstændigt erhvervsdrivende ikke har kunnet drive virksomhed i det omfang, de ville have kunnet under normale omstændigheder. Derfor vil et meget lavt resultat for 2020 betyde, at der vil være selvstændige, som potentielt vil få beregnet en meget lav sats i tilfælde af ledighed eller overgang til efterløn. Det synes hverken jeg eller Folketingets partier – lytter jeg mig frem til – er rimeligt, og det er derfor, vi foreslår, at satsberegningen for selvstændige ændres.

Med lovforslaget vil selvstændigt erhvervsdrivende få mulighed for at vælge at få beregnet en ydelsessats, hvor regnskabsåret 2020 springes over, og hvor perioden for beregning af satsen udvides tilsvarende bagud i tid. Det håber jeg selvfølgelig at I vil bakke op om.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil spørge ministeren, om han er af den opfattelse, at det er en nem øvelse, og om det er muligt at beregne de selvstændiges satser, hvis man skal hive 1 år ud. Er det muligt i de elektroniske systemer, og er det muligt i de systemer, vi i øvrigt lever med ude i a-kasserne?

Ministeren.

Det, der er blevet lagt til grund ved den foreslåede regelændring, skulle da efter min bedste overbevisning også være til at administrere. Hvis fru Jette Gottlieb sidder inde med en anden viden, tager vi jo meget gerne en dialog om det frem mod andenbehandlingen af forslaget. Men det er vores bedste overbevisning, at det selvfølgelig er administrerbart.

Fru Jette Gottlieb.

Jamen så vil jeg sige, at det er administrerbart i den forstand, at man er nødt til at behandle hver enkelt sag individuelt og manuelt, for det er ikke noget, der kan køres ind i it-systemerne, sådan som jeg kender dem. Det vil sige, at det vil give et meget, meget stort ekstraarbejde til a-kasserne, og så vil jeg spørge, om ministeren er parat til at afsende midler til at dække den ekstra indsats, hvis det ender der.

Ministeren.

Altså, efter min bedste overbevisning har vi ikke foreslået noget, som nødvendigvis vil gøre de administrative byrder meget, meget tunge. Men som sagt, hvis fru Jette Gottlieb med sin viden fra sit aktive virke i a-kasserne er af en anden opfattelse, tager vi meget gerne en dialog om det.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen, hr. minister. Jeg har et spørgsmål, som jeg nok er ret overbevist om ministeren ikke kan svare på her fra talerstolen. I forbindelse med sygedagpenge er sygedagpengeperioden jo 22 uger. Nu har vi forlænget perioden; jeg tror, det er tredje gang, vi forlænger sygedagpengeperioden nu her. Er der noget erfaring med, at dem, der har været ramt af sygdom og går på sygedagpenge og er tæt på at falde for de 22 uger, er blevet raske i de forlængelsesperioder, altså at det har vist sig, at hvis de får et par måneder længere eller sådan noget, bliver de raske og kommer tilbage på arbejdsmarkedet i stedet for at gå over på jobafklaringsforløbet efter at have været på sygedagpenge?

Vil ministeren undersøge, hvordan det ser ud? Ministeren kan ikke svare på det nu her, og det forventer jeg heller ikke. Men det ville være rart at få at vide, for det kunne jo godt være, at man så skulle se på, om man egentlig måske skulle forlænge den sygedagpengeperiode i et stykke tid.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for spørgsmålet til hr. Bent Bøgsted. Jeg er glad for indledningen til spørgsmålet, altså at det er stillet på en sådan måde, at det giver mig og ministeriet mulighed for at undersøge det, der bliver spurgt ind til, for jeg har ikke tal med mig her, i hvert fald ikke på talerstolen, der giver mig mulighed for, at jeg kan svare på hr. Bent Bøgsteds spørgsmål. Men det tager vi selvfølgelig med tilbage til ministeriet og svarer på skriftligt.

Hr. Jens Rohde, KD, værsgo.

Tak for velkomsten, minister. Jeg stillede et spørgsmål under min tale, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre – jeg ved godt, at det jo ikke lige går ind under det her lovforslag – om ministeren giver mig ret i, at der er en ræson i, at hvis man afkorter optjeningsperioden for dagpenge, kan man få større mobilitet på arbejdsmarkedet, hvilket kan være til gavn for både arbejdsgiverne og arbejdstagerne, og om det er noget, som regeringen gør sig nogle overvejelser om.

Ministeren.

Jeg beklager, at jeg ikke kom ind på det i min tale her, og tak for spørgsmålet i øvrigt. Hr. Jens Rohde har jo ret i, at lige præcis det spørgsmål var særlig i den sidste regeringsperiode, hvor mit parti sad i regering, en stor diskussion, især som følge af den halvering af dagpengeperioden, der havde været. I 2015, da mit parti så sad i opposition igen, indgik vi jo bl.a. et dagpengeforlig, hvor man også lempede på genoptjeningen til dagpenge. Om man skal gøre det yderligere, er vi jo sådan set hele tiden åbne over for en diskussion omkring, ligesom vi er det i forhold til andre spørgsmål. Jeg vil selvfølgelig bare minde om, at der jo er et dagpengeforlig, men jeg vil da klart ikke afvise noget blankt, og jeg tror, at hr. Jens Rohde kan have ret i nogle af sine forudsigelser omkring den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet.

Hr. Jens Rohde? Nej. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.