Skatteudvalget 2020-21
L 217
Offentligt
2394733_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 129
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 217 - Forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven (Indførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 217 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvilke principper for beskatning af nikotinholdige væsker, som den norske regering netop har præsenteret i Prop. 194 LS (2020–2021) Proposisjon til Stortinget (Endringar i skatte-, avgifts- og tollovgivinga m.m.), til skatteministeren
2394733_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke principper for beskatning af nikotinholdige væsker, som den
norske regering netop har præsenteret i Prop. 194 LS (2020–2021) Proposisjon til Stortin-
get (Endringar i skatte-, avgifts- og tollovgivinga m.m.)?
Svar
Det bemærkes, at nedenstående besvarelse alene tager udgangspunkt i Prop. 194 LS
(2020-21) Proposition til Stortinget (Endringar i skatte-, avgifts- og tollovgivninga m.m.),
som spørgeren henviser til.
I det nævnte forslag foreslås der indført en afgift, som består af én sats på 4,5 norske kro-
ner pr. milliliter nikotinholdig væske. Det fremgår af forslaget, at afgiften bør være tilpas-
set de sundhedsskader, som nikotinprodukterne kan forårsage. Brug af tobaksfrie nikotin-
produkter menes ifølge det norske forslag at udgøre en lavere sundhedsrisiko end cigaret-
ter med tobak. På den baggrund er der foreslået en afgift, som udgør 30 pct. af afgiften på
cigaretter beregnet ud fra et gennemsnitligt dagligt forbrug. Hvad der konkret ligger til
grund for denne vurdering, herunder hvordan man er kommet frem til de 30 pct., frem-
går ikke. Det gennemsnitlige daglige forbrug af nikotinvæske og cigaretter er heller ikke
beskrevet.
Det fremgår ikke af forslaget, hvilke bagvedliggende forudsætninger, der ligger til grund
for den foreslåede afgift, og de sundhedsmæssige risici ved brugen af e-cigaretter er heller
ikke beskrevet. Det er derfor ikke på grundlag af forslaget muligt at kommentere på prin-
cipperne for den foreslåede afgift, eller de sundhedsmæssige risici afgiften bygger på.
Jeg kan dog bemærke, at der ifølge Sundhedsstyrelsen endnu ikke foreligger undersøgelser
af helbredseffekter af langtidsbrug af e-cigaretter, men undersøgelser af e-væsker viser
indhold af kemiske stoffer med skadelige og potentielt skadelige helbredseffekter. Hertil
bemærkes, at uanset om nikotin indtages ved forbrug af et traditionelt tobaksprodukt eller
en væske, er nikotin et afhængighedsskabende og giftigt stof.
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefales hverken brugen af traditionelle tobaks-
produkter eller e-cigaretter. E-cigaretter anbefales heller ikke som et sundere alternativ til
tobaksprodukter eller som et rygestopprodukt.
Side 2 af 2