Skatteudvalget 2020-21
L 217
Offentligt
2394628_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 129
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 217 - Forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven. (Indførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 11. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 217 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om at redegøre nærmere for de sundhedsmæssige argumenter for en afgift på nikotinholdige væsker set i forhold til, at dette alt andet lige øger antallet af rygere, til skatteministeren
2394628_0002.png
Spørgsmål
Ministeren foreslår at indføre en afgift på nikotinholdige væsker med henvisning til dan-
skernes sundhed, men i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at forslaget beror på
Skatteministeriets frygt for omgåelse af afgifter pga. fortyndning. Kan ministeren rede-
gøre nærmere for de sundhedsmæssige argumenter for en afgift på nikotinholdige væsker
set i forhold til, at dette alt andet lige øger antallet af rygere?
Svar
Det bemærkes, at der er forskel på, hvorfor selve afgiften indføres, og hvorfor afgiften
foreslås differentieret.
Baggrunden for at indføre en afgift på nikotinholdige væsker er at reducere forbruget af
e-cigaretter og hindre, at de højere afgifter på traditionelle tobaksvarer fører til et øget
forbrug af e-cigaretter.
Hensynet bag de differentierede afgiftssatser er at reducere incitamentet til at fortynde
væsker med høj nikotinkoncentration. Med en differentieret sats skabes ikke i samme
grad incitament til, at nikotinholdige væsker købes med en høj koncentration og derefter
blandes med væske uden nikotin i. Herudover tilskyndes forbrugerne umiddelbart til at
anvende nikotinvæsker med en lav koncentration fremfor høj koncentration.
Der henvises desuden til besvarelsen af SAU L 217
spørgsmål 2 (2020/21).
Side 2 af 2