Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Man skal fortsat kunne gå til køreprøve i den landsdel, hvor man bor. Det er netop kernen i denne ressortoverdragelse, og det gør vi muligt. Dermed kan alle danskere i hele landet få et førerbevis, så bilen som transportmiddel bliver tilgængelig for alle, der har brug for det. Det sikrer mobilitet blandt de danskere, der har brug for det, på tværs af hele landet, uanset hvor man bor.
Derfor er det også godt, at der er et bredt flertal i Folketinget, der sammen med regeringen lige før jul indgik en bred politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for årene 2021-2023. I forbindelse med aftalen overdrages en række færdselsopgaver fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort, og det sker fra den 1. oktober i år. Når man hører debatten, er det jo meget tydeligt, at langt størstedelen af ordførerne er enige i det, andre er ikke med i aftalen, og så er der et parti, som er med i aftalen, som måske helst havde set, at det var blevet udformet på en anden måde, men som accepterer den samlede aftale, som den ligger. Sådan er det jo. Det her handler dybest set om at udmønte den del af aftalen, så vi også i fremtiden kan sikre en god service, som kommer både borgere og samfundet til gavn. Det gør vi altså bedst ved at samle kørekortområdet under et ressortministerium.
Det er nævnt i debatten af bl.a. fru Merete Scheelsbeck, at det her i høj grad handler om at nedbringe ventetider. Det er fuldstændig rigtigt, at der har været ventetider på det her område. Det er også klart, at jeg ser meget frem til, at opgaven bliver løst i Færdselsstyrelsen, bl.a. fordi man jo går væk fra, at det er en af mange opgaver, som bliver løst i politiet. Der er rigtig mange super væsentlige kerneopgaver i politiet, men der er heller ingen tvivl om, at hvis man kigger på Færdselsstyrelsens samlede sagsområde, så betyder det, at man tilfører styrelsen kørekortområdet, at man sikrer, at det bliver en af kerneopgaverne hos Færdselsstyrelsen. Derfor har vi selvfølgelig også en stor forhåbning om, at det vil afspejle sig over for brugerne.
Men det er også klart, at når man laver en ressortoverdragelse – det er nærmest ligegyldigt, hvilket område det er på – og en opgave går fra en myndighed til en anden, er man også nødt til at indstille sig på, at der vil være en overgangsperiode, inden det kører optimalt. Det er sagt mange gange undervejs i forløbet. Jeg ved, at det også er blevet sagt under forhandlingerne. Men jeg synes bare, at jeg også for en god ordens skyld vil sige det herfra, altså at Færdselsstyrelsen og mit ministerium selvfølgelig vil gøre det ypperste, for at tingene kører så godt som overhovedet muligt fra den første dag. Men man skal også bare indstille sig på, at når der også er it-funktioner, som skal være med til at løse det her, må man også have en vis form for tålmodighed.
Forhøjelsen af betalingen for en køreprøve fra 600 kr. til 1.000 kr. sker for at finansiere det kvalitetsløft, der skal være af kørekortområdet, ved ressortoverdragelsen til Færdselsstyrelsen. Det giver så samtidig frigivne ressourcer hos politiet til andre opgaver. Det må siges at være en gevinst for hele samfundet. Jeg er helt med på – det kommer vi ikke uden om – at det også giver en meromkostning for den ansøger, som ønsker at erhverve et kørekort, og ligeledes også for den arbejdsgiver, som skal betale for en medarbejders erhvervelse af et kørekort. Når det er sagt, er det vigtigt også at se det her i et lidt større perspektiv, for meromkostningen på 400 kr. er for den enkelte en engangsudgift, som skal ses som en investering til gavn for borgere og samfundet i almindelighed.
Hr. Dennis Flydtkjær var lidt inde på det spørgsmål, der handler om, at der er noget, der handler om afgift, og noget, der handler om gebyr, og for en god ordens skyld – det var hr. Ole Birk Olesen også rigtigt inde på – vil jeg sige, at gebyrdelen er omkostningsægte, og det vil sige, at den over år bliver justeret og tilpasset, hvad den faktiske omkostning er. Det kommer man til løbende at kigge på, så man over år sikrer, at den indplaceres efter den omkostning, der er. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at en del af finansieringen – det, der er afgiften – som en del af aftalen går til at finansiere den omkostning, der så også ligger hos politiet. Derfor den skelnen mellem det, der er gebyrdelen, og det, der er afgiftsdelen – for at slå den del fast.
Det er klart, at jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.