Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 21.04.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Lovforslaget er en udmøntning af den del af aftalen af 15. december 2020 om politiet og anklagemyndighedens økonomi fra 2021 til 2023, som vedrører ressortoverdragelsen af en række opgaver fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort. Opgaverne med afvikling af køreprøver og udstedelse og administration af kørekort samt takografkort overdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen. Opgaven med udstedelse af særtransporttilladelse overdrages fra politiet til Vejdirektoratet.

Det primære formål med lovforslaget er at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til at hæve betalingen for en køreprøve. Det foreslås, at den nugældende afgift for en køreprøve, som er fastsat i færdselsloven og udgør 600 kr., omlægges til et administrativt gebyr, som forhøjes med 200 kr. Gebyret for en køreprøve bliver herefter 800 kr. Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte de nærmere regler for fastsættelsen af gebyret på bekendtgørelsesniveau, og forhøjelsen af betalingen for en køreprøve med 200 kr. skal finansiere de udgifter, som Færdselsstyrelsen får ved at overtage opgaverne fra Rigspolitiet pr. 1. oktober 2021. Her tænkes særlig på de nødvendige investeringer i nyetablering af systemunderstøttelse af kørekortområdet. Stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på 4 år. Genberegning af gebyret vil ske i 2025.

Lovforslaget fastsætter endvidere en afgift på 200 kr., som skal betales i tillæg til gebyret for en køreprøve på 800 kr. Den samlede betaling for en køreprøve foreslås derfor samlet set forhøjet fra 600 kr. til 1.000 kr. Afgiften på 200 kr. indsættes i færdselsloven og skal betales, samtidig med at der sker en betaling af gebyret på 800 kr. Den foreslåede afgift skal medfinansiere fastholdelse af de cirka 115 politiårsværk, der i dag er beskæftiget med de fire færdselsopgaver, som overdrages fra Justitsministeriet til Transportministeriet, så de kan forblive i politiet og indgå i en styrkelse af politiets operative kapacitet.

Derudover foreslås det, at de nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og kapitel 17 a på kørekortområdet og takografkortområdet omlægges fra afgifter til administrative gebyrer. Lovforslaget indeholder derfor hjemmel til at fastsætte de nærmere regler for fastsættelse af gebyrerne på bekendtgørelsesniveau. Betalingerne vil blive fastsat til det beløb, som de udgør i dag på 2021-niveau, og genberegnet efter 4 år, dvs. senest ved udgangen af 2025.

Formålet med at omlægge betalingerne fra afgifter til gebyrer er på sigt at skabe sammenhæng mellem størrelsen på disse betalinger og de ydelser, som de skal dække. Ved at omlægge afgifterne til gebyrer vil de endvidere kunne justeres på bekendtgørelsesniveau i forhold til omkostningsniveauet, uden at dette hver gang vil kræve en lovændring.

Endelig foreslås det, at Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 overtager klagesagsbehandlingen på kørekortområdet. Hermed skal Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 være rekursinstans i forhold til Færdselsstyrelsens afgørelser på kørekortområdet. Lovforslaget giver derfor transportministeren bemyndigelse til også at fastsætte regler om, at den sideordnede myndighed inden for ministeriets ressortområde skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet myndighed. De nærmere regler vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Ændringen sker, som følge af at Færdselsstyrelsen i dag er rekursinstans for en række afgørelser på kørekortområdet og derfor ikke længere vil kunne varetage denne opgave.

Det er et godt lovforslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Undrer det aldrig nogen sinde Socialdemokratiet, at selv om man befinder sig i landet med verdens højeste skatter, bliver man, hver gang man gerne vil noget, i det her tilfælde noget helt basalt som at have politi nok til at sikre ro og orden, nødt til at opfinde nye gebyrer og nye afgifter og hæve gebyrer og hæve afgifter for at få råd til det – selv om man i forvejen bor i landet med verdens højeste skattetryk? Undrer det aldrig nogen sinde Socialdemokratiet, hvor alle de penge mon bliver af, hvis de ikke engang kan finansiere det mest basale, nemlig at have politifolk nok til at sikre ro og orden?

Ordføreren.

Hvor bliver de penge af, som det her lovforslag handler om? Det er der jo tydeligt redegjort for i lovforslaget, nemlig at nogle af pengene bruges til at flytte en opgave fra Justitsministeriets område over til Transportministeriets område, og når den opgave er overflyttet, vil det blive genberegnet, om der stadig væk er behov for at opkræve så højt et gebyr, og hvis der ikke er det, vil gebyret blive nedsat. Derudover er det jo en relativt bred aftale om politimyndighedens økonomi for 2021-2023. Der har man jo lagt vægt på, at det er vigtigt at opretholde et stærkt politi, og derfor vil afgiften, der bliver lagt på det her, altså på kørekortet, gå direkte til at styrke politiet med 115 årsværk. Så der er en sammenhæng mellem, hvad der betales for, og hvad samfundet også får for det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen sådan ser det jo ikke rigtig ud. Man befinder sig i landet med verdens højeste skatter, og fordi man skal have politi nok til at sikre ro og orden, bliver man nødt til at hæve afgifter og gebyrer og opfinde nye for at få råd til det. Hvordan kan det være, at det er nødvendigt i landet med verdens højeste skattetryk? Der burde da allerede blive opkrævet penge nok til at sikre noget så basalt, som at der var politi nok til at sikre lov og orden. Hvor går alle de penge hen, vi betaler i skat, siden der ikke er politi nok til at sikre lov og orden? Vi betaler jo en masse i forvejen.

Ordføreren.

Hvis vi skal tage den generelle skattediskussion, som ordføreren og jeg jo tidligere har haft, da vi var skatteordførere, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, om vi har verdens højeste skattetryk i Danmark, når man sammenligner med lande, hvor man betaler for forsikringer og alle mulige andre ting, ikke over skattebilletten, men ud af privatøkonomien, i forhold til det, man får for pengene her i Danmark. Vi har verdens bedste velfærdssamfund. Det kan blive bedre, og det arbejder regeringen på år for år. Det er det, pengene går til, og det synes jeg er en rigtig, rigtig god prioritering.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. I de sidste 2-3 år har Venstre brugt meget krudt og megen energi på at arbejde med det kæmpe problem, der har været på kørekortområdet. Specielt på Sjælland har der været meget lange ventetider på at komme op til køreprøve. Det har været helt uacceptabelt, at køreskolernes elever har skullet vente i ugevis og nogle gange i flere måneder på at komme op til prøve, ovenikøbet en prøve, de betaler et gebyr for. Det er helt uacceptabelt. Og vi har jo flere gange haft justitsministeren i samråd om det og stillet utallige spørgsmål.

Derfor har vi i Venstre længe arbejdet for, at vi skulle have den opgave væk fra politiet og flyttet over i Færdselsstyrelsen, hvor den retteligen hører hjemme sammen med færdselsloven. Og det er faktisk det, der lægges op til med det her lovforslag. Det hilser vi rigtig meget velkommen. Vi er overbevist om, at det vil bidrage til, at vi får løst ventetiderne omkring køreprøverne, således at vi kommer ned på det fastsatte servicemål: Der må maks. gå 2 uger, så skal man op til en køreprøve ved alle prøvesteder i Danmark. Det er det, Færdselsstyrelsen nu skal organisere tingene efter.

Transportbranchen har også efterlyst en forenkling og effektivisering, og de har længe ønsket på tværs af hele branchen, at vi får overflyttet de transportrelaterede administrative opgaver omkring f.eks. takografkort, særtransporttilladelser m.v. til Færdselsstyrelsen, og det sker så også med det her forslag.

Endelig er det jo rigtig godt, at politiet så kan frigøre 115 årsværk, og dem er der jo hårdt brug for til egentlige politimæssige opgaver, og jeg håber, at nogle af dem også vil blive brugt til færdselskontrol, fordi der er en omsiggribende trafikal egoisme i dette land, og der er kun et godt middel til at holde styr på den slags, og det er kontrol.

Så alt i alt er det rigtig positivt, at vi får vedtaget den her overførsel af opgaverne, og det kan Venstre varmt støtte.

Vi kan også støtte, at man hæver gebyret. Faktisk er det køreskolerne selv, der har haft et ønske om, at gebyrerne, altså gebyrerne, bliver hævet, fordi de har været relativt lave her i Danmark i mange år, og hvis gebyret er lavt, opmuntrer det mindre seriøse køreskoler– dem, man kunne kalde brodne kar – til at spekulere i, at eleverne dumper, for at de så kan komme op en ekstra gang, hvorimod man, hvis gebyret har et passende niveau, modvirker den tendens. Så vi er med på at hæve gebyrerne. Det, vi er knap så begejstrede for, er, at man oven i gebyret så lægger en afgift, en egentlig ekstra skat, kan man sige, for at få det her finansieret. Der er det jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre var klar til at finde anden finansiering til det, for vi syntes ikke, det ville være rigtigt at lægge en afgift oveni.

Men samlet set lægger vi vægt på, at vi får løst de udfordringer omkring køreskolerne, jeg redegjorde for, og at erhvervslivets stærke ønske om at få forenkelt det her imødekommes, så alt i alt kan vi bakke op om det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak. Jeg er lidt forundret, når jeg tænker tilbage på det arbejde, vi har haft i Folketingets Transportudvalg, hvor hr. Kristian Pihl Lorentzen jo har haft indkaldt både justitsministeren og transportministeren i samråd. Under det samråd kom det frem, at ordføreren jo selv synes, at det ville være en god idé, hvis man gjorde det dyrere at tage et kørekort. Nu står vi så med et lovforslag, hvor vi vil hæve gebyret, og hvor vi godt nok også hæver betalingen med en afgift, og så står ordføreren og træder tilbage i forhold til det. Altså, den her stigning i prisen, som borgerne vil opleve, når det her er indført, er jo noget, der er kommet fra Venstre selv. Derfor undrer det mig også, at Venstre ikke støtter lovforslaget i dag.

Hvad er der sket, siden vi havde det samråd i Folketingets Transportudvalg, hvor det her blev fremført over for justitsministeren og transportministeren?

Ordføreren.

Jamen den socialdemokratiske ordfører skal hæfte sig ved, at vi støtter det her lovforslag. Det vil jeg gerne gentage, hvis ikke det blev opfattet før: Vi støtter lovforslaget. Man skal også hæfte sig ved, at vi støtter en gebyrstigning, for et gebyr er omkostningsdækkende til forskel fra en afgift, som er en egentlig skat. Der udtrykker jeg så bare, at vi jo havde foretrukket noget andet end den her afgift, men ud fra en helhedsmæssig vurdering og et stærkt ønske om at få løst det og få forenklet det her område støtter vi lovforslaget.

Hr. Thomas Jensen.

Det sætter jeg pris på, og jeg beklager. Jeg hørte nemlig kun den del af ordførerens tale, hvor der blev talt imod afgiftsstigningen, og så havde jeg en lille korrespondance med transportministeren, mens det sidste blev udtalt. Men så vil jeg da udtrykke min glæde over, at Venstre støtter det, og så vil jeg samtidig også udtrykke min forundring over, at Venstre så ikke var med i det samlede forlig, dengang det blev indgået, men sådan er det jo nu engang; det er jo sket. Men tusind tak for Venstres opbakning til lovforslaget.

Ordføreren.

Hr. Thomas Jensen er tilgivet. Man hører jo nogle gange det, man gerne vil høre. Men vi støtter altså lovforslaget ud fra en helhedsmæssig vurdering, og vi glæder os til, at der kommer en langt bedre organisering af det her område, og vi tror, at de her opgaver falder rigtig godt på plads hos Færdselsstyrelsen.

Det gode ved det er så, at man til enhver tid kan gå ind at se, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol. Og jeg kan bekræfte, hvad ordføreren sagde her. Men tak til ordføreren. Vi skal lige have gjort lidt rent. Tak for det.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at der er blevet lavet en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for de kommende år. Det er en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er med i, så derfor kan jeg allerede nu afsløre, at vi støtter det her lovforslag. Som allerede nævnt af de foregående ordførere handler det jo om, at man bl.a. vil flytte opgaver fra politiet over til nogle andre styrelser for at frigøre nogle ressourcer. Det indebærer konkret, at håndteringen af køreprøver og kørekort flyttes fra politiet til Færdselsstyrelsen, og at særtransporttilladelser flyttes fra politiet til Vejdirektoratet. Den gode grund til det er jo, at man på den måde kan frigøre nogle politiressourcer til ganske almindeligt politiarbejde, som jeg tror vi bredt gerne vil have prioriteret højere, ved at man så får nogle andre, som kan være med til at løse de her måske mere administrative opgaver. De kan løses af andre faggrupper, og det er jo sådan set en ganske god måde at kunne frigøre nogle politiressourcer, så vi kan få fanget nogle flere banditter og puttet dem bag lås og slå.

En anden del af lovforslaget er jo så også en grad af den finansiering, som var en del af politiaftalen, altså at prisen for en køreprøve stiger samlet fra 600 kr. til 1.000 kr., og at det omlægges fra en afgift til et gebyr, forstået på den måde, at de 800 kr. er et gebyr, og at de sidste 200 kr. er en ny afgift. Jeg var ikke med til at forhandle, så jeg ved ikke helt, hvad baggrunden var, men jeg vil egentlig bare af ren nysgerrighed spørge, hvorfor man har valgt at lave to satser. Hvorfor har man ikke valgt at sige, at det skulle være et gebyr på 1.000 kr. eller en afgift på 1.000 kr.? Altså, hvorfor skal man have begge dele, for det virker jo egentlig umiddelbart lidt unødvendig bureaukratisk? Jeg tror jo, at prisen er det afgørende for danskerne, og den er jo så den samme: Den stiger. Men hvorfor skal vi have to satser, der skal opkræves? Så er jeg med på, at det er blevet sagt, at noget af det skulle være en midlertidig finansiering, fordi der er nogle omkostninger ved at flytte den her opgave til en anden styrelse, men kunne det ikke også godt have været håndteret i gebyret, og så kunne man have sat gebyret ned, når man kom længere hen? Det er bare af ren nysgerrighed. Vi er med i aftalen, og det er ikke, fordi det ændrer vores stillingtagen til lovforslaget. Men hvad er grunden til, at det lige præcis skal være to forskellige opkrævningsmetoder i stedet for bare en?

Nå, men ellers kan jeg også bemærke sådan afslutningsvis, at høringssvarene egentlig også ser ganske positive ud. Der er vist kun Dansk Bilbrancheråd, som siger, at det bliver for dyrt for mekanikerelever at tage et kørekort. Jeg tænker, at det måske ikke nødvendigvis er det største problem, at det over en lang lærlingeperiode kommer til at koste 400 kr. mere. Det burde i hvert fald ikke være det, der gjorde, at man fravalgte elever. Det er selvfølgelig en stigning, og det kan man godt være træt af, men det burde ikke gøre den store forskel i forhold til antallet af elever.

Men som nævnt i starten er vi i Dansk Folkeparti med i den her aftale, så derfor støtter vi lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance er heller ikke med i den her aftale, og det er jo netop på grund af den her afgift. Men jeg kan da godt forklare hr. Dennis Flydtkjær, hvordan det hænger sammen, tror jeg. Jeg tror, at aftalepartierne har tænkt: Vi skal have et omkostningsægte gebyr, som svarer til de omkostninger, der er ved at lave et kørekort til folk, og så skal vi have en afgift ovenpå.

Så har jeg et spørgsmål til hr. Dennis Flydtkjær, som jo har holdt mange taler her i Folketingssalen, hvor hr. Dennis Flydtkjær har skældt ud over sådan vilkårlige afgifter, som der ikke er nogen mening i. Hvorfor er det f.eks. lige folk, der kan lide chokolade, nødder, kaffe osv., der skal betale noget i afgift? Det har hr. Dennis Flydtkjær holdt mange engagerede taler om, og nu går hr. Dennis Flydtkjær så i brechen for en ny afgift, og det er jo det, der altid sker. Man vil gerne have noget godt i en forhandling, og hvordan skal det finansieres? Man finder på en afgift. Men så nytter det jo heller ikke, at hr. Dennis Flydtkjær efterfølgende holder engagerede taler hernede om, hvor skørt det er med alle de mærkelige afgifter, vi har, når hr. Dennis Flydtkjær gerne opfinder nye afgifter, fordi han ligesom tidligere politikere gerne vil finansiere en eller anden udgift.

Ordføreren.

Nu synes jeg jo heller ikke, det er fair at sige, at det er mig, der har opfundet afgiften. Jeg brugte faktisk en stor del af min taletid på at stille spørgsmålet: Hvad er behovet for den? For jeg er jo med på, at gebyrer er omkostningsbestemte, men det bliver beskrevet i lovforslaget, at de 200 kr. i afgift skal finansiere omkostningerne ved at flytte opgavevaretagelsen fra f.eks. politiet til Færdselsstyrelsen.

Så hvorfor er det, at man ikke bare kan putte det oveni gebyret, altså slippe for at lave den nye afgift? Når man så har fuldført den her opgaveglidning efter nogle år, kan man jo sætte gebyret ned, for så dækker det ikke de omkostninger, som naturligvis ikke vil være der mere. Så jeg prøvede faktisk netop i min tale at italesætte spørgsmålet, om vi ikke kunne gøre det simplere netop for at undgå at skulle indføre en ny afgift. For jeg er sådan set enig med spørgeren i, at der jo, som jeg ser det her, ikke er noget behov for det. Jeg er med på, at finansieringen skal findes – det står vi inde for, og vi er med i aftalen – men jeg synes, man burde kunne løse det simplere uden at skulle indføre en ny afgift på 200 kr.

Ole Birk Olesen.

Men det er, fordi overflytningen af opgaven fra Justitsministeriet til Færdselsstyrelsen jo ikke er det, der er gebyrdækket i en traditionel gebyrstruktur. Det er jo en administrativ beslutning, som ikke skal dækkes af dem, der gerne vil have et kørekort. Så det er en decideret afgift det her, som, hvis man havde brug for de penge, lige så godt kunne have været opkrævet via bundskatten, momsen eller lignende, men hvor man så her opfinder en afgift, og det støtter DF altså, i modsætning til hvad hr. Dennis Flydtkjær tidligere gav udtryk for om afgifter.

Ordføreren.

Altså, havde der været et borgerligt flertal, tror jeg ikke, man havde lavet det her, for det er trods alt forholdsvis små penge. Det er egentlig ret tydeligt, også for de andre borgerlige partier, der er med i aftalen. Så tror jeg, man havde fundet det inden for budgetterne, apropos det spørgsmål, som Ole Birk Olesen havde til Socialdemokratiet. Altså, vi havde sådan set gerne set, at man kunne finde de her penge andre steder, men omvendt vil vi også gerne være med til at styrke politiet, og det er jo det kompromis, man så indgår. Men som jeg netop prøver på at understrege, vil jeg sige: Vi vil sådan set gerne forsøge at se, om man kunne finde en anden måde at finde pengene på i stedet for en ny afgift. Det betyder ikke, at vi ikke skal finde de samme penge, men spørgsmålet er, om man kunne undgå en afgift, måske med et gebyr eller en anden måde at finansiere det på. For det virker lidt ulogisk, må jeg ærligt indrømme, at man lige siger, at det skal være 800 kr. i gebyr og 200 kr. i afgift.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det. Jamen som det er blevet sagt, er det her en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som SF også er en del af. I og med at vi er en del af den, synes vi, at det samlet set er ret fornuftigt, så vi støtter også det her lovforslag. Jeg har ikke mere at sige.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Dette forslag er en udmøntning af en politiaftale, hvor man altså laver en ressortoverdragelse om afvikling af køreprøver, som så nu skal afvikles i Færdselsstyrelsen. Det er der en selvstændig god grund til. En køreprøve kommer fremover til at koste 400 kr. mere, noget af det er afgift, noget af det er gebyr. Det dækker bl.a. Færdselsstyrelsens udgifter, men også de ekstra 115 politifolk, der så kan fastholdes i politiet. Den aftale er vi gået ind i med åbne øjne, og vi støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Som det allerede er blevet nævnt, er det lovforslag, vi skal behandle nu, en udløber af den politiaftale fra december, som skal frigøre midler til 115 nye betjente ved at flytte nogle opgaver. Opgaverne omfatter afviklingen af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort, udstedelse af takografkort, opgaver, som jo så fremover skal løses af Færdselsstyrelsen. Desuden er der udstedelse af særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet. Finansieringen sker som sagt ved at hæve prisen på køreprøver, teoriprøver og takografer.

Vi er sådan set glade for at kunne være med til at sikre flere betjente, og vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Grundlæggende set er vi ikke super glade for, at der sker en opgaveflytning fra politiet til Færdselsstyrelsen. Vi mener, at politiet også har brug for opgaver, som ikke udelukkende er rettet mod kriminalitetsbekæmpelse. Men sådan landede aftalen, og den står vi selvfølgelig bag. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak for det. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi tilbage fra december 2020, besluttede vi jo at flytte visse opgaver fra politiet over til Færdselsstyrelsen. Opgaverne omfatter afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort og udstedelse af takografkort, der fremover skal løses af Færdselsstyrelsen, samt udstedelse af særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet.

Der er særlig to ting, som vi er glade over, i det her lovforslag. For det første er det håbet, at de seneste års forsinkelser af køreprøver afhjælpes, sådan at langt færre oplever, at der ikke er mulighed for at aflægge køreprøve, og at det er det, der står i vejen for, at man som ny bilist kan komme på vejene. For det andet vil forslaget og den nye model frigive 115 årsværk inden for politiet – gode kræfter, som vi i den grad kan bruge andre steder. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om forslaget og ser frem til den 1. oktober i år, hvor flytningen til Færdselsstyrelsen sker.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det undrer mig egentlig lidt, at Det Konservative Folkeparti er glad for den her overflytning af opgaver fra Justitsministeriet, for det kunne være sket langt tidligere. I valgperioden mellem 2015 og 2019, hvoraf Det Konservative Folkeparti sad på justitsministerposten fra 2016-2019, var der et ønske hos de øvrige blå partier om, at de opgaver skulle overflyttes. Det, der stod i vejen for det, var, at vi ikke kunne overtale Det Konservative Folkeparti til, at det skulle ske. Hvad er årsagen til, at man var imod den her gode idé, mens man selv havde justitsministerposten?

Ordføreren.

Jeg var ikke med til de forhandlinger dengang, så det kan jeg ærlig talt ikke svare på. Vi har jo i flere år kæmpet for forskellige opgaveglidninger, også atk'en osv. Det var også noget af det, som Det Konservative Folkeparti gerne ville. Men der må jeg være svar skyldig, jeg skal nok prøve at se, om jeg kan grave det frem til ordføreren.

Ole Birk Olesen.

Nå, men så vil jeg tolke det sådan, at Det Konservative Folkeparti i sidste valgperiode, hvad angår det her emne, ikke førte konservativ politik, men førte Justitsministeriets politik. Så vil jeg spørge til noget andet, og det er den her nye afgift på det at tage kørekort. Synes Det Konservative Folkeparti ikke, at det at have bil og køre bil er afgiftsbelagt nok i Danmark? Synes Det Konservative Folkeparti, at der mangler en afgift, for at vi kan få afgifter nok på det at have bil?

Ordføreren.

Nej, det gør vi bestemt ikke, og vi ser også gerne, at bilafgifterne bliver sænket, så det bliver billigere at købe fornuftige biler, grønnere biler og sikrere biler, men det her er en del af en samlet aftale, og der må man jo komme til enighed om, hvad man kan komme til enighed om i en kreds med andre partier.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Kort før jul indgik vi en rigtig god flerårig politiaftale, en aftale, som vil styrke politiindsatsen de næste 3 år, og som vi i Nye Borgerlige er ganske tilfredse med. Vi tager med aftalen hul på en decentralisering af politiet og får genåbnet 20 politistationer rundtom i landet. Det er kun begyndelsen, og i Nye Borgerlige ville vi gerne være gået længere i den retning og have sikret en endnu stærkere lokal forankring af politiet. Nu får vi vendt udviklingen, så den evindelige centralisering, der igennem alt for mange år har flyttet politiressourcer væk fra de mindre byer og ind mod hovedstaden, bliver brudt, og det er godt.

Nye Borgerlige har fået med i aftalen, at grænsekontrollen fremover ikke kun skal være en kontrol med, hvem der rejser ind i landet; der skal også være en udrejsekontrol ved grænsen. Udenlandske tyvebander har i årevis nærmest uhindret kunnet køre ud af Danmark i varevogne fyldt med tyvekoster. De skal nu findes og stoppes, inden de krydser grænserne med danskernes ejendele.

Desuden er Nye Borgerlige lykkedes med at overtale regeringen til at etablere en specialenhed, der får til formål at opklare socialt bedrageri. For mig og for Nye Borgerlige står det helt centralt, at den nye specialenhed skal bruges til at afsløre den ret massive svindel med offentlige ydelser, som bl.a. foregår blandt indvandrere og efterkommere. I dag bliver de her sager næsten aldrig efterforsket, og næsten ingen bliver dømt. Jeg er overbevist om, at når der går hul på bylden og man hos myndighederne ser, hvor store beløb der svindles for, så vil den specialenhed blive styrket og udvidet, simpelt hen fordi det er en god forretning for staten at få svindlerne afsløret og pengene tilbage.

Næste skridt bliver så at få ændret udlændingeloven, så de sociale svindlere blandt udlændinge vil få deres dom fulgt op af en konsekvent udvisning fra Danmark. I Nye Borgerlige så vi helst, at ingen udlændinge fik lov til at leve på offentlig forsørgelse. Det mindste, man kan forlange af tilrejsende, er, at de forsørger sig selv, mens de er her, men når de så ovenikøbet snyder sig til endnu mere, skal hammeren falde og de skal ud uden advarsel.

I det lovforslag, vi behandler her, behandler vi dele af aftalen, nemlig bl.a. de opgaver, der skal overdrages fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort, altså kort sagt opgaver, der går fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, og finansieringen af dette. Vi anerkender, at ikke alle dele af bl.a. finansieringen er groet i vores baghave. Sådan er det, når man indgår en aftale.

I Nye Borgerlige ser vi som tidligere nævnt den samlede aftale som en god aftale, en aftale, der giver danskerne mere politi og et bedre og mere decentralt politi, et politi, der fremover får flere muligheder for at fange udenlandske forbrydere og opklare grove forbrydelser, og vi anerkender som sagt, at ikke alle dele af bl.a. finansieringen er groet i vores baghave, ligesom der er væsentlige dele af de oprindelige finansieringsforslag, som vi er rigtig glade for at vi har fået ud af aftalen.

Men samlet set er det en rigtig god aftale, og derfor stemmer vi for dette lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er egentlig på sin vis glad for fru Mette Thiesens argumentation, fordi den ligesom anerkender, at når man laver brede aftaler, der rummer mange elementer, kan man godt være med i en aftale, hvis man synes, at det positive fylder rigtig meget, og at det negative fylder meget mindre, altså at det positive vejer tungere end det negative. Så er spørgsmålet, hvordan den vægtning tæller osv. For os tæller den her afgiftsopfindelse rigtig meget, og derfor er vi ikke med.

Men det står lidt i kontrast til, hvordan Nye Borgerlige normalt reagerer. Når vi andre er med i aftaler, hvor vi også har det syn på det, at ja, ja, det her element er måske ikke helt vildt positivt, men der er noget andet, der er enormt positivt, og som opvejer det negative, så er Nye Borgerlige meget harmdirrende og laver facebookvideoer om, at alle andre har svigtet den virkelige sag osv. Er Nye Borgerlige aldrig bange for at sætte sig så højt op på hesten og fremstå så hellige, at det faktisk ikke går rigtig godt, når man så i den her sag f.eks. må forfægte et andet princip?

Ordføreren.

Jeg synes, ordføreren tegner et specielt billede op. Jeg synes jo altid, det står frit for partier at argumentere for, hvorfor de er med i en aftale, eller hvorfor de ikke er med i en aftale, og de vil derfor ganske naturligt møde kritik fra dem, der eksempelvis står uden for aftalen, eller fra dem, som er i aftalen, og så må man strides om det på de bedste argumenter. Som jeg klart og tydeligt siger i min tale her, synes vi faktisk, det her politiforlig er en rigtig god aftale.

Vi fik de ting, som vi gik ind i forhandlingslokalet med. Vi fik styrket politiet, vi fik decentraliseret politiet, vi fik sikret nogle af de her ting, som jeg nævnte, eksempelvis med udrejsekontrol og den her specialenhed. Det var virkelig, virkelig vigtigt for os. Og så er der selvfølgelig nogle dele, som ikke er groet i vores baghave, som vi så tager med. Men det er jo en del af det, som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, at være med i en bred aftale. Og så må man jo kunne se, om de dele, der er med, er nogle tidsler, man kan acceptere.

Ole Birk Olesen.

Men kan fru Mette Thiesen ikke se, at der skinner et andet lys over Nye Borgerliges ageren i andre sager, hvor Nye Borgerlige svinger med meget store faner og erklærer svigt og siger, at politikerne igen har valgt eliten i stedet for folket, forræderi mod alle gode idéer osv., altså bruger den slags ord, når det bare handler om, at der er nogle, der er med i en aftale, hvor de vurderer, at det positive fylder meget mere end det negative?

Ordføreren.

Grundlæggende set handler det om, at vi i Nye Borgerlige ikke sidder med korslagte arme i et hjørne og er sure. Vi forsøger at gå ind og være konstruktive og indgå nogle aftaler, hvor vi synes det giver mening, og den her aftale er vi en del af, fordi vi synes, den løser nogle ret grundlæggende problematikker. Vi var gerne gået længere, og vi har også fremsat et beslutningsforslag, eksempelvis det her med kriminelle udlændinge, som kommer i maj måned, tror jeg, og grundlæggende set sidder vi ikke i et hjørne med korslagte arme. Vi fremfører vores politik og kritiserer, hvis vi synes, at andre begår fejl, ligesom andre partier fremfører deres politik og kritiserer dem, som de mener begår fejl. Sådan er politik.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Lovforslaget her rummer en række fornuftige overflytninger af opgaver fra Justitsministeriets område til Transportministeriets område, specifikt Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, og det har vi været tilhængere af igennem flere år, og vi har også forsøgt at få gennemført det, men der har ikke været den tilstrækkelige opbakning til det tidligere. Det er der så nu, og derfor kan vi sagtens bakke op om det, der foregår her. Det er med i en større politiaftale, som også rummer nogle ting, som vi bakker op: en styrkelse af politiets mandskab og ressourcer, hvor der er behov for det. Og på den måde kan man selvfølgelig spørge, om ikke bare vi skulle være med i det her. Det kan vi ikke være, for vi synes, at det her med, at man til enhver tid og ved enhver lejlighed hele tiden opfinder små nye afgifter til at finansiere tingene, i stedet for at man kigger på de penge, man allerede har til rådighed, er en dårlig ting ved dansk politik, for det fylder så meget i den her politiaftale og i den lov, som vi behandler nu her, og for os fylder det mere end det gode, man ellers gør.

Vi synes, at det var positivt, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde, at vi skal have et skattestop i Danmark. Der er ikke behov for at opfinde nye skatter og afgifter, der er faktisk behov for at sænke skatter og afgifter. Og hvis man har behov for at bruge en milliard mere på ét område, kan man godt finde den milliard på andre områder, hvor det finansieres af de allerede meget høje skatter og afgifter, som opkræves i det her land. Så det er et meget vigtigt princip for os, at skatter og afgifter ikke skal og ikke behøver at være højere i et land, hvor skattetrykket i forvejen er verdens højeste. Derfor må vi sige nej til, at der nu skal være en afgift på 200 kr. på det at få et kørekort i Danmark.

En ting er, at der et omkostningsægte gebyr, altså hvor dem, der skal have et kørekort, betaler for det, det koster at udstede kørekortet. Det kan vi godt acceptere, det er vi faktisk tilhængere af. Men en afgift på 200 kr. på det at ville have et kørekort er vi modstandere af, ligesom vi er modstandere af, at der skal være afgift på kaffe og afgift på sukker og afgift på chokolade og afgift på nødder. Vi synes ikke, det er en god måde at opkræve skatter på i Danmark, at man vælger tilfældige produkter og siger, at dem, der har brug for de produkter, skal betale en ekstra stor regning for det at have et omfattende offentligt socialdemokratisk velfærdssamfund i Danmark.

Hvis man vil opkræve penge til de udgifter, man har i den her stat og i den her offentlige sektor, må man benytte sig af de skattekilder, som rammer alle, der nyder gavn af goderne. Det kunne f.eks. være bundskatten, eller det kunne være momsen, hvis man altså vil opkræve mere. Vi mener ikke, at man skal opkræve mere, vi mener, at man skal opkræve mindre, men hvis man skal, skal man ikke pålægge byrden tilfældige mennesker, der har et tilfældigt forbrugsvalg, og så skal de pludselig betale for det, som kommer hele samfundet til gavn.

Så af disse grunde stemmer vi imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det transportministeren.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Man skal fortsat kunne gå til køreprøve i den landsdel, hvor man bor. Det er netop kernen i denne ressortoverdragelse, og det gør vi muligt. Dermed kan alle danskere i hele landet få et førerbevis, så bilen som transportmiddel bliver tilgængelig for alle, der har brug for det. Det sikrer mobilitet blandt de danskere, der har brug for det, på tværs af hele landet, uanset hvor man bor.

Derfor er det også godt, at der er et bredt flertal i Folketinget, der sammen med regeringen lige før jul indgik en bred politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for årene 2021-2023. I forbindelse med aftalen overdrages en række færdselsopgaver fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort, og det sker fra den 1. oktober i år. Når man hører debatten, er det jo meget tydeligt, at langt størstedelen af ordførerne er enige i det, andre er ikke med i aftalen, og så er der et parti, som er med i aftalen, som måske helst havde set, at det var blevet udformet på en anden måde, men som accepterer den samlede aftale, som den ligger. Sådan er det jo. Det her handler dybest set om at udmønte den del af aftalen, så vi også i fremtiden kan sikre en god service, som kommer både borgere og samfundet til gavn. Det gør vi altså bedst ved at samle kørekortområdet under et ressortministerium.

Det er nævnt i debatten af bl.a. fru Merete Scheelsbeck, at det her i høj grad handler om at nedbringe ventetider. Det er fuldstændig rigtigt, at der har været ventetider på det her område. Det er også klart, at jeg ser meget frem til, at opgaven bliver løst i Færdselsstyrelsen, bl.a. fordi man jo går væk fra, at det er en af mange opgaver, som bliver løst i politiet. Der er rigtig mange super væsentlige kerneopgaver i politiet, men der er heller ingen tvivl om, at hvis man kigger på Færdselsstyrelsens samlede sagsområde, så betyder det, at man tilfører styrelsen kørekortområdet, at man sikrer, at det bliver en af kerneopgaverne hos Færdselsstyrelsen. Derfor har vi selvfølgelig også en stor forhåbning om, at det vil afspejle sig over for brugerne.

Men det er også klart, at når man laver en ressortoverdragelse – det er nærmest ligegyldigt, hvilket område det er på – og en opgave går fra en myndighed til en anden, er man også nødt til at indstille sig på, at der vil være en overgangsperiode, inden det kører optimalt. Det er sagt mange gange undervejs i forløbet. Jeg ved, at det også er blevet sagt under forhandlingerne. Men jeg synes bare, at jeg også for en god ordens skyld vil sige det herfra, altså at Færdselsstyrelsen og mit ministerium selvfølgelig vil gøre det ypperste, for at tingene kører så godt som overhovedet muligt fra den første dag. Men man skal også bare indstille sig på, at når der også er it-funktioner, som skal være med til at løse det her, må man også have en vis form for tålmodighed.

Forhøjelsen af betalingen for en køreprøve fra 600 kr. til 1.000 kr. sker for at finansiere det kvalitetsløft, der skal være af kørekortområdet, ved ressortoverdragelsen til Færdselsstyrelsen. Det giver så samtidig frigivne ressourcer hos politiet til andre opgaver. Det må siges at være en gevinst for hele samfundet. Jeg er helt med på – det kommer vi ikke uden om – at det også giver en meromkostning for den ansøger, som ønsker at erhverve et kørekort, og ligeledes også for den arbejdsgiver, som skal betale for en medarbejders erhvervelse af et kørekort. Når det er sagt, er det vigtigt også at se det her i et lidt større perspektiv, for meromkostningen på 400 kr. er for den enkelte en engangsudgift, som skal ses som en investering til gavn for borgere og samfundet i almindelighed.

Hr. Dennis Flydtkjær var lidt inde på det spørgsmål, der handler om, at der er noget, der handler om afgift, og noget, der handler om gebyr, og for en god ordens skyld – det var hr. Ole Birk Olesen også rigtigt inde på – vil jeg sige, at gebyrdelen er omkostningsægte, og det vil sige, at den over år bliver justeret og tilpasset, hvad den faktiske omkostning er. Det kommer man til løbende at kigge på, så man over år sikrer, at den indplaceres efter den omkostning, der er. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at en del af finansieringen – det, der er afgiften – som en del af aftalen går til at finansiere den omkostning, der så også ligger hos politiet. Derfor den skelnen mellem det, der er gebyrdelen, og det, der er afgiftsdelen – for at slå den del fast.

Det er klart, at jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Vi klarer lige et enkelt af dem nu. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, som ministeren også nævnte, at nu kommer der en vigtig overgangsfase. Det er jo en enorm opgave at overføre de her ting fra politiet til Færdselsstyrelsen gnidningsfrit, herunder også køreprøveområdet. Det kræver selvfølgelig noget tid, men det kræver også god vilje og et godt samarbejde mellem den afgivende enhed, nemlig politiet, og så den modtagende enhed, Færdselsstyrelsen. Det er jeg sikker på er til stede. Det er jo ånden i det hele, for at det skal kunne fungere.

Der er jo noget at rette op på, specielt her på Sjælland. Og i særdeleshed i hovedstadsområdet er der den dag i dag en utålelig ventetid på køreprøver. Det er heller ikke blevet bedre med den pukkel, der er opstået, af, at der har været coronalukket. Så der er dagligt enorme problemer, og kun en lille del af behovet bliver dækket af de køreprøver, der bliver lagt ud, hvorimod der i Jylland stort set ingen problemer er. Der kan jeg melde, at der har politiet den tilgang, at man dækker behovet – færdig! – og så lægger man de køreprøver ud, der er brug for. Så der er himmelvid forskel på de steder. Der vil jeg bare bede ministeren bekræfte, at målet selvfølgelig er, at vi får en ensartet høj service i hele Danmark med den her ordning, og at man bevarer den decentrale struktur, så der ikke bliver meget længere hen til de enkelte prøvesteder. Tak.

Ministeren, værsgo.

Det er korrekt. Det er det, som er formålet med øvelsen, nemlig at sikre ensartethed og også at sikre det decentrale element. Det er klart, at det her, ikke mindst alt, hvad der nu skal foregå i forhold til digitaliseringen, og arbejdet i den forbindelse, jo heller ikke kan ses helt isoleret fra nogle af de øvrige dele, som også skal styrkes. Vi kommer jo f.eks. også til at skulle kigge på hele køreuddannelsen, og i den forbindelse synes jeg også, at det giver rigtig god mening, at vi netop samler tingene hos Færdselsstyrelsen. Det er rigtigt, at det kræver, at der er en samarbejdsvilje både hos den, der afgiver en opgave, og den, der modtager en opgave. Jeg kan i sagens natur kun tale for den modtagende del, for Færdselsstyrelsens del, og her er de meldinger, som er givet klart og tydeligt til mig af ledelsen, at man har det her som den absolutte topprioritet. Så det er jeg fortrøstningsfuld i forhold til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.