L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 215 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven m.v. (Regulering af ydelsesstruktur

og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering, indhentelse af udtalelse fra poli-

tiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af repatrieringsstøtte af hen-

syn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden, æn-

dring af den kommunale vejledingspligt om repatriering m.v.)

29. april 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 19358

1535760

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2021 til den 5. marts 2021

været sendt til høring. Lovforslagets element om ændring af repatrieringsloven (ny

kommunal vejledningspligt) har været sendt i høring i perioden fra den 23. februar

2021 til den 5. marts 2021. Begge lovforslag har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Amnesti Nu, Amne-

sty International, Assens Kommune, Asylret, ATP, Ballerup Kommune, Bedsteforæl-

dre for Asyl, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brøn-

derslev Kommune, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes World-

wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-

reauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Den Danske

Dommerforening, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det nationale In-

stitut for Kommuners og Regioners analyse og forskning

–

KORA, DIGNITY

–

Dansk

Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimina-

tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dragør Kommune, Egedal

Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kom-

mune, Finans Danmark, Finanstilsynet, Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening i

Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningsfællesskabet Lige-

værd, Forsikring og Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frede-

Side

1/22

Sags nr.

Akt-id

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

riksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frivilligrå-

det, Furesø Kommune, Færøernes Landsstyre, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gen-

tofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Grib-

skov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning

Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro

Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

International Organization for Migration (IOM), Ishøj Kommune, Jammerbugt Kom-

mune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kirkernes Integrationstjene-

ste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kolding Kommune, Kommunalteknisk

chefforening, Kommunernes Landsforening (KL), Kvindernes Internationale Liga for

Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Kommune, Køge Kommune, Lands-

foreningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Langeland Kommune, Ledernes Hovedor-

ganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyndby-Taar-

bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyn Kom-

mune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kom-

mune, Odsherred Kommune, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl.

Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Ran-

ders Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk For-

ening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Ret-

ten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Hor-

sens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved

Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i

Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm,

Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kom-

mune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors,

Rødovre Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sam-

menslutning af Danske Småøer, Samsø Kommune, samtlige byretter, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød

Kommune, Sorø Kommune, SOS Racisme, Stevns Kommune, Struer Kommune,

Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Sø- og Handels-

retten, Udbetaling Danmark, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Eu-

rope, UNICEF Danmark, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,

Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vest-

himmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Work-live-stay

southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser, Ærø Kommune, Aaben-

raa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Erhverv / International Community, År-

hus Kommune, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra: Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Faxe Kommune, Fi-

nans Danmark, Holstebro Kommune, Den Katolske Kirke i Danmark, Kommunernes

Side

2/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landsforening (KL), Næstved Kommune, Rebild Kommune, Rådet for Etniske Mino-

riteter (REM), Slagelse Kommune, SOS Racisme, Sønderborg Kommune, Udbetaling

Danmark og Vejle Kommune.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Ad-

vokatsamfundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danske Regioner, Finanstilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Po-

litiforbundet i Danmark, Rigsrevisionen, samtlige byretter og Ældresagen.

Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives de

enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og

Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at de foreslåede lovændringer i tillæg til den

seneste ændring af repatrieringsloven har et øget fokus på kontrol både forud for

repatriering og efter udrejsen fra Danmark. Dansk Flygtningehjælp er i den forbin-

delse bekymret for, hvilken negativ effekt de foreslåede ændringer af repatrierings-

loven kan få for opfattelsen af ordningen som en i øvrigt positiv mulighed og et

værdigt alternativ til en tilværelse i Danmark. Dansk Flygtningehjælp har desuden

bemærket, at repatrieringsordningen med de foreslåede ændringer og dertilhø-

rende sagsgange gøres mere kompleks i forhold til borgerens anvendelse af ordnin-

gen. Endelig bemærker Dansk Flygtningehjælp, at det øgede fokus på kontrol risi-

kerer at skabe usikkerhed og mistillid blandt repatrieringslovens personkreds og

medføre at færre personer vil benytte sig af repatrieringsordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp. Det er ministeriets vurdering, at der i praksis vil være tale om me-

get få sager, der vil være omfattet af lovforslagets elementer om afslag på og bort-

fald af repatrieringsstøtte ved forskellige former for kriminel adfærd, og at der med

lovforslaget stilles et rimeligt krav om, at de personer, der modtager repatrierings-

støtte fra den danske stat, ikke er involveret i kriminelle forhold. Det er på den bag-

grund ministeriets vurdering, at ændringen ikke vil medføre en øget negativ effekt

på repatrieringsloven som helhed. Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at

justere lovforslaget på den baggrund.

Side

3/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at det er positivt, at regeringen

ønsker at holde ordningen enkel og administrerbar af hensyn til kommunerne. KL

bemærker dog, at når kommunerne forpligtes til yderligere administrative opgaver

i to på hinanden følgende lovforslag, resulterer det i ekstra forpligtelser og større

administrative opgaver for kommunerne, hvilket tager tid og kræver kommunale

ressourcer. KL opfordrer på den baggrund til at tænke den foreslåede ordning og

det dertilhørende udvidede samarbejde med politiet bedre sammen med den se-

neste ændring af repatrieringsloven (lov nr. 130 af 30. januar 2021), hvor kommu-

nerne blev pålagt en ekstra opgave i forhold til at skulle indhente en erklæring fra

den repatrierede ved udbetaling af den resterende del af hjælpen samt en vejled-

ningspligt omkring retsvirkningerne af, at der i den forbindelse angives urigtige eller

vildledende oplysninger. KL har videre bemærket, at der er behov for, at det i denne

forbindelse præciseres, hvorvidt kommunerne fremadrettet skal indhente en er-

klæring fra den repatrierede forud for udbetaling af både anden og tredje del af

repatrieringsstøtten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL). I forhold til behovet for at præcisere, hvorvidt kom-

munerne fremadrettet skal indhente en erklæring fra den repatrierede forud for ud-

betaling af både anden og tredje del af hjælp til repatriering, skal ministeriet be-

mærke, at lovforslagets bemærkninger er blevet justeret, således at det fremgår af

lovforslagets § 1, nr. 10, at henvisningen til § 7, stk. 3-6, ændres til § 7 a, stk. 1, nr.

3, og stk. 2, nr. 3, der omhandler udbetalingen af den sidste del af hjælp til repatri-

ering. Der lægges derfor ikke med lovforslaget op til, at kommunerne skal indhente

en erklæring fra den repatrierede forud for udbetalingen af anden del af hjælp til

repatriering.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

har bemærket, at man kan gøre repatrierings-

ordningen mere attraktiv ved at sikre, at de personer, der vil benytte sig af repatri-

eringsordningen, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres

familie og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at

skulle igennem en eventuel besværlig visumansøgningsproces.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

har desuden bemærket, at det for en gruppe,

der ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, formentlig også

vil være vanskeligt at finde forsørgelsesgrundlag i repatrieringslandet, fordi denne

persongruppe ofte har udfordringer på andre områder, herunder sociale, økonomi-

ske og psykiske udfordringer. REM mener derfor, at det med fordel kan overvejes

at nedsætte aldersgrænsen for de personer, der i øvrigt opfylder betingelserne for

at modtage reintegrationsbistand, med henblik på at gøre repatriering attraktiv og

bæredygtig for denne persongruppe.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

har videre bemærket, at kommunernes mu-

lighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering med henblik på at understøtte en

sandsynlig repatriering til repatrieringslandet (indført den 1. marts 2019) alterna-

tivt skal oprustes betragteligt, idet der alene er tale om simpel opkvalificering af op

til få ugers varighed. REM har hertil e ærket, at det fre går af SIRI’s pro eseva-

luering, at de adspurgte kommuner samstemmende har oplyst, at muligheden for

Side

4/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

at tilbyde opkvalificering og vejledning med henblik på at understøtte en sandsynlig

repatriering generelt ikke bliver anvendt, hvilket taler for enten at afskaffe ordnin-

gen eller at opkvalificere den, så den bliver brugbar.

SOS Racisme

har foreslået at fjerne resultattilskuddet til kommunerne i forbindelse

med repatriering af personer fra kommunen.

Sønderborg Kommune

har oplyst, at de ønsker, at der inden udbetaling af anden

rate indføres krav om dokumentation fra den repatrierende om, at den pågæl-

dende opholder sig i repatrieringslandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Rådet

for Etniske Minoriteter (REM), SOS Racisme og Sønderborg Kommune. Ministeriet

bemærker, at de foreslåede ændringer ikke er indarbejdet i lovforslaget, men mini-

steriet har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget derefter.

For så vidt angår det af Rådet for Etniske Minoriteter (REM) anførte om mulighed

for at genindrejse og besøge familie og venner bemærkes, at spørgsmålet om, hvor-

vidt en person, der tidligere har haft en opholdstilladelse her i landet, men som er

repatrieret, har mulighed for at få visum til Danmark afhænger af en konkret og

individuel vurdering. I vurderingen indgår bl.a. det forhold, at pågældende tidligere

har haft lovligt ophold i Danmark. Der henvises til vejledning nr. 10182 af 17. de-

cember 2018.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at det med den foreslåede ændring af

repatrieringslovens § 2 gøres muligt at repatriere til et land, hvortil man har nær

familiemæssig tilknytning. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at de i deres mange-

årige rådgivningsarbejde har erfaret, at nogle personer, der ønsker at repatriere,

ikke har mulighed for at opnå repatrieringshjælp, da kravet om tidligere ophold i

repatrieringslandet ikke kan opfyldes, og at udvidelsen af mulige destinationer for

repatriering vil give flere personer, herunder statsløse, flygtninge og familiemed-

lemmer med forskellige nationaliteter, mulighed for at få repatrieringsstøtte.

Faxe Kommune

finder det positivt, at det foreslås at udvide muligheden for at

kunne repatriere til et land, hvortil den pågældende har nær familietilknytning, set

i lyset af at en del konventionsflygtningefamilier er opsplittet rundt omkring i ver-

den uden muligheden for at bo i samme land.

SOS Racisme

finder det positivt, at det er muligt at få repatrieringsstøtte ved ud-

rejse til et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning og bemærker, at for-

slaget er vigtigt for dem, der er blevet gift med en person fra et land, som de hellere

vil repatriere til, og for dem, der ikke kan tage tilbage til hjemlandet på grund af

forfølgelse eller lignende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, Faxe Kommune og SOS Racisme.

Side

5/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere bemærket, at det er afgørende at sikre, at en

person der ønsker at repatriere til et land, hvortil den pågældende har nær famili-

emæssig tilknytning, har mulighed for at opholde sig lovligt i det pågældende land.

Tilsvarende har Dansk Flygtningehjælp gjort opmærksom på, at det i det frem-

sendte lovforslag bemærkes, at man bør sikre sig den nødvendige dokumentation

for at kunne indrejse i repatrieringslandet, og at den person, der sikrer ansøgerens

nære familiemæssige tilknytning til repatrieringslandet, skal have en længevarende

tilknytning eller et længerevarende ophold i repatrieringslandet. Dansk Flygtninge-

hjælp har hertil bemærket, at der bør være tale om en lovlig dokumenteret tilknyt-

ning eller ophold, og at dette bør specificeres i lovteksten. Dansk Flygtningehjælp

finder desuden, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre fornøden dokumentation for

indrejse i repatrieringslandet, men at det, som en forudsætning for en bæredygtig

repatriering, også bør det sikres, at der er dokumentation for, at der kan tages lov-

ligt ophold i repatrieringslandet i en længere periode, på f.eks. et år, med mulighed

for forlængelse af opholdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i Dansk Flygtningehjælps bemærk-

ninger om, at det bør sikres, at de pågældende parter har mulighed for at opholde

sig lovligt i repatrieringslandet, og at den pågældende har dokumentation for varigt

at kunne opholde sig i repatrieringslandet. Lovforslaget er justeret i overensstem-

melse hermed.

Faxe Kommune

har bemærket, at det er en forudsætning for, at repatriering til an-

dre lande bliver muligt, at der i lovforslaget tages stilling til rejsedokumenter, hvil-

ket kommunen også ser som en udfordring i den gældende lovgivning. Faxe Kom-

mune har hertil bemærket, at det for borgere uden nationalitetspas bør overvejes,

hvordan deres rejse kan foretages og henviser til, at det f.eks. er muligt at rejse til

andre lande i verden på et fremmedpas, konventionspas eller laissez-passer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Faxe

Kommune, men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget herefter.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at det bør præciseres, hvorvidt

det er Dansk Flygtningehjælp eller kommunerne, som skal foretage vurderingen af,

om ansøgere til repatrieringsstøtte har tilstrækkelig tilknytning til det land, de øn-

sker at repatriere til, om den nære familie i landet selv har en længerevarende til-

knytning til landet samt om ansøgerne kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation

for at kunne repatriere dertil. Kommunernes Landsforening (KL) har hertil foreslået,

at Dansk Flygtningehjælp foretager vurderingen i forbindelse med rådgivningssam-

talen og herefter meddeler kommunen herom.

Vejle Kommune

har bemærket, om det er kommunens forpligtelse at vurdere, om

en ansøger om repatrieringsstøtte har nær familiemæssig tilknytning til det øn-

skede repatrieringsland.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og Vejle Kommune. Ministeriet bemærker i den for-

bindelse, at det er kommunernes ansvar at indhente relevante oplysninger til brug

for behandling af sagen, herunder foretage vurderingen af den pågældendes lovlige

Side

6/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ophold m.v., henset til at det er kommunerne, der har afgørelseskompetencen i sa-

gerne. Ministeriet finder dog, at den til enhver tid ansvarlige for rådgivningsopga-

ven (på nuværende tidspunkt Dansk Flygtningehjælp) i forbindelse med rådgivning

om repatriering vil have mulighed for at oplyse sagen sammen med ansøgeren og

således bistå kommunalbestyrelsen med sagens forberedelse. Lovforslaget er præ-

ciseret i overensstemmelse hermed.

Kommunernes Landsforening (KL)

har desuden bemærket, at det bør præciseres,

hvad der eteg es so ”læ gerevare de ophold i la det”

for de personer, der sik-

rer den nære familiemæssige tilknytning til et andet land, med henvisning til at det

fremgår af lovforslaget, at der ikke kan være tale om tidligere, kortvarigt arbejds-

og studieophold i et givent land.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL), men har ikke fundet anledning til at uddybe begrebet

yderligere, da vurderingen af længden af det længerevarende ophold i repatrie-

ringslandet for de personer, der sikrer den nære familiemæssige tilknytning, vil

skulle foretages at kommunalbestyrelsen på baggrund af en samlet vurdering af

sagens omstændigheder. Ministeriet har imidlertid præciseret lovforslaget, således

at dette fremgår tydeligere.

Vejle Kommune

har angivet, om muligheden for repatriering til andre EU-lande vil

medføre, at der kan ske repatriering til nabolandene, og om der er taget højde for,

at kan være mere omkostningstungt at bosætte sig i EU-lande, herunder de øvrige

nordiske lande, i modsætning til lande uden for EU.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Vejle

Kommune og skal i den forbindelse oplyse, at ministeriet forventer, at der vil være

tale om ingen eller ganske få sager. Ministeriet har justeret lovforslaget herefter

med henblik på at tydeliggøre dette. Ministeriet har ikke i øvrigt fundet anledning

til at justere lovforslaget herefter.

2.3. Ændring af sammensætning og tidpunkt for udbetaling af hjælp til repatrie-

ring

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at en af årsagerne til, at der blandt borgere

kan være usikkerhed om, hvilke beløb, der bevilges, er, at hjælp til repatriering skal

nedjusteres på baggrund af kommunens formuevurdering, forud for bevilling af

hjælpen. Dertil har Dansk Flygtningehjælp bemærket, at det ikke fremgår af lov-

forslaget, om kommunerne fortsat skal foretage en formuevurdering og ønsker af-

klaring heraf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på bag-

grund af høringssvarene er justeret således, at det fremgår af forslaget, at det i den

foreslåede ordning forudsættes, at kommunalbestyrelsen

–

i lighed med gældende

regler

–

fortsat vil skulle foretage en formuevurdering forud for bevilling af hjælp til

repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 12, og at der ikke tilsigtes ændringer i

den hidtidige praksis vedrørende kommunalbestyrelsens opgørelse af udlændin-

gens formue i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering.

Side

7/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere bemærket, at den foreslåede ændring af

ydelsesstrukturen nedjusterer den økonomiske hjælp til repatriering. Dansk Flygt-

ningehjælp gør desuden opmærksom på, at det er første gang siden repatrierings-

lovens ikrafttrædelse, at repatrieringsordningens støtteforudsætninger forringes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at sammensætningen af

hjælp til repatriering ikke i lovforslaget er ændret med henblik på at nedjustere eller

opjustere hjælpen i forhold til i dag. Hensigten er således at foretage en omlægning

af hjælpen, der ud fra en gennemsnitlig betragtning er neutral. Ministeriet har på

baggrund af bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp gennemgået forudsætnin-

gerne for beregningerne af den foreslåede ændring og har på den baggrund fundet

anledning til at hæve det faste beløb i første del af hjælpen til repatriering med

5.000 kr., så beløbet i stedet foreslås at udgøre 25.000 kr. pr. person over 18 år, og

15.000 kr. pr. person under 18 år. Justeringen skyldes, at de forudsatte udgifter til

medbragt lægeordineret medicin, medbragte nødvendige personlige hjælpemidler

eller til andre hjælpemidler vurderes tidligere at have været for høje. Det bemærkes

i den forbindelse, at udgifterne hertil i den foreslåede ordning ikke er et fast beløb,

men kan variere i de konkrete sager. Ministeriet bemærker overordnet, at der i for-

bindelse med de foreslåede ændringer af sammensætningen er taget udgangspunkt

i den forventede aktivitet og den gennemsnitlige, budgetterede enhedsudgift på fi-

nansloven for 2021, hvilket i udgør ca. 175.000 kr. pr. person. Da hjælpen til repa-

triering i dag udgøres af en række delelementer, betyder den foreslåede omlægning

til en mere fast ydelse, at nogle personer vil modtage en lidt højere hjælp til repa-

triering, mens den for andre vil være lidt lavere set i forhold til i dag. Den foreslåede

ændring betyder dog

–

ud fra en gennemsnitlig betragtning

–

at modtagere af hjælp

til repatriering bevilges samme økonomiske støtte som med den eksisterende ord-

ning.

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere bemærket, at organisationen er enig i, at re-

patrieringsordningen ikke må misbruges, men de er bekymrede for, at tilliden til

repatrieringsordningen udfordres yderligere med forslaget om ændring af udbeta-

lingstidspunktet for hjælp til repatriering, ligesom Dansk Flygtningehjælp stiller sig

undrende over for forslaget, henset til at der på nuværende tidspunkter allerede er

store udfordringer med udbetaling af repatrieringshjælpen til flere lande.

Faxe Kommune

har bemærket, at det vurderes af være en fordel, at hjælp til repa-

triering udbetales i tre dele, da de repatrierede ikke vil skulle rejse med store

mængder kontanter, og at forslaget tilgodeser de borgere, der rejser hjem til lande,

hvor det er muligt at overføre penge. I forlængelse heraf har Faxe Kommune dog

bemærket, at processen vanskeliggøres for borgere, som ikke kan få overført penge

til deres bankkonto i hjemlandet, herunder at flere borgere har udfordringer med

at håndtere og forstå diverse dokumenter.

Kommunernes Landsforening (KL)

er enig i, at repatrieringsordningen bør sikres

mod misbrug og finder det positivt, at der sker en simplificering af bevillingsgrund-

laget, men vurderer, at kommunerne kan blive stærkt udfordrede på at udbetale

anden og tredje rate af repatrieringshjælpen henset til de udfordringer, der alle-

Side

8/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

rede er i dag med udbetalingen af anden rate af hjælpen, bl.a. som følge af skær-

pede regler for nedlukning af konti ved udrejsen af Danmark. KL vurderer derfor, at

forslaget kan medføre store administrative opgaver for kommunerne og opfordrer

derfor til, at der forud for lovens ikrafttrædelse findes en løsning på udbetaling af

anden og tredje rate af repatrieringshjælpen og ønsker præciseret, hvordan kom-

munerne kan udbetale anden og tredje rate til den repatrierede borger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet er ved at under-

søge problemstillingen om udbetaling nærmere sammen med relevante parter. I

forlængelse heraf bemærker ministeriet, at lovforslaget som følge af de aktuelle ud-

fordringer med at udbetale repatrieringsstøtte til visse lande er justeret således, at

udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af

lovforslagets § 1, nr. 13, om indførelse af ny ydelsesstruktur, jf. lovforslagets § 5,

stk. 2, hvorefter bestemmelsen vil træde i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvor-

efter pengeoverførsler kan ske i umiddelbart forlængelse af udrejsen, er etableret

og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

2.4. Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre sta-

ters sikkerhed eller den offentlige orden

Faxe Kommune

har bemærket, at der er behov for mere detaljerede retningslinjer

for, hvornår en kommune kan antage, at en borger har til hensigt at rejse hjem for

at deltage i aktiviteter, som kan indebærer eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Endvidere efterspørger Faxe Kommune anvisninger om, hvordan kommunen ind-

henter oplysninger fra politiet og svartiderne i den forbindelse, hvorefter der ud-

trykkes bekymring for langvarig sagsbehandlingstid. Dertil har Faxe Kommune be-

mærket, at det er nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan

tildeles repatrieringsstøtte på baggrund af politiets udtalelse, da kommunen ikke

bør vurdere kriminelle forhold. Faxe Kommune foreslår, at Dansk Flygtningehjælp

indhenter en udtalelse fra politiet tidligt i forløbet.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at når kommunen på baggrund

af politiets udtalelse skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan tildeles repatrie-

ringsstøtte, vil der ikke være noget skøn for kommunerne ved behandlingen af disse

sager, idet kommunerne skal følge politiets vurderi

g, hvorfor ”ka ” ør æ dres til

”skal” i ordlyde .

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Faxe

Kommune og Kommunernes Landsforening (KL). Ministeriet bemærker, at kommu-

nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering og løbende,

månedlig reintegrationsbistand på baggrund af politiets udtalelse om, at der er

grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet,

som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det forudsættes i den forbin-

delse, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse om pågældende ansøger

uprøvet til grund.

Side

9/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der foretages af den relevante kom-

mune, om der i den enkelte sag foreligger grund til at antage, at ansøgeren har til

hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden, og kommunen derfor indhenter en udtalelse fra politiet. Det

bemærkes i den forbindelse, at der alene skal være indikationer på, at ansøgeren

har til hensigt at rejse til udlandet og dér deltage i sådanne aktiviteter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet ikke har fundet

anledning til at justere lovforslaget, idet det er kommunalbestyrelsen

–

og ikke po-

litiet

–

der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan bevilges repatrieringsstøtte.

Vedtages lovforslaget, vil ministeriet sende en orienteringsskrivelse til kommunerne

om hovedpunkterne i lovforslagets foreslåede ordninger og kommunernes admini-

stration, ligesom ministeriet i forbindelse med en kommende revision af Vejlednin-

gen om repatrieringsloven vil adressere administrationen af den nye foreslåede ord-

ning.

Faxe Kommune

ønsker afklaring af, om kommunens vurdering af, om der skal træf-

fes beslutning om bortfald eller afslag på repatrieringsstøtte, sker i samarbejde

med Udlændingestyrelsen og i givet fald, hvordan vurderingen foretages. I forlæn-

gelse heraf har Faxe Kommune udtrykt bekymring for, at kommunen skal vurdere

om udlændingen opfylder betingelserne i udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at i tillæg til den eksisterende

bortfaldsordning i repatrieringsloven i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået

efter repatriering indføres en ordning, hvorefter en udlændings ret til den reste-

rende del af hjælp til repatriering eller fortsat reintegrationsbistand bortfalder, hvis

Udlændingestyrelsen, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde

støtte, træffer afgørelse om bortfald af udlændingens opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 21 b, stk. 1. Det følger allerede af de gældende regler, at Udlændin-

gestyrelsen uden udlændingens samtykke videregiver oplysninger om, at udlændin-

gens opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b til kommu-

nalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest har haft bopæl, jf. ud-

lændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4. Det vil således være Udlændingestyrelsen

–

ikke kommunalbestyrelsen

–

der vurderer, om en opholdstilladelse er bortfaldet ef-

ter udlændingelovens § 21 b.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at de vurderer, at det kan udgøre

en sikkerhedsmæssig risiko for den kommunale sagsbehandler at være i dialog med

den pågældende udlænding om de oplysninger, som kommunen modtager fra po-

litiet i forbindelse med partshøring af ansøgere. KL beder ministeriet tage stilling til,

hvordan kommunerne i disse sager sikrer sagsbehandlernes sikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og bemærker, at den enkelte kommunes konkrete

sagsbehandling, herunder kommunikation med borgerne, tilrettelægges af den en-

kelte kommune. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget.

Side

10/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommunernes Landsforening (KL)

ønsker præciseret, om information om radikali-

seringsbekymringer mv., herunder informationer udvekslet i medfør af retsplejelo-

vens § 115, kan videregives til brug for behandlingen af en ansøgning om repatrie-

ring uden ansøgeres samtykke.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at i det omfang information om

radikaliseringsbekymringer mv., herunder informationer i medfør af retsplejelovens

§ 115, udveksles, vil sådanne oplysninger kunne videregives i overensstemmelse

med gældende ret i øvrigt.

2.5. Indhentelse af udtalelse fra politiet om registrerede sigtelser og domme i Kri-

minalregisteret

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at de er enige i, at det er problematisk, hvis

der ydes repatrieringsstøtte til personer, der har begået alvorlig kriminalitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at de finder det positivt, at rege-

ringen også her har til intention at gøre den foreslåede ordning enkel og admini-

strerbar for kommunerne. KL har endvidere bemærket, at der i praksis kan fore-

komme længere sagsbehandlingstid, når kommunen skal indhente oplysninger

forud for, at der træffes en afgørelse om bevilling af repatrieringsstøtte. KL bemær-

ker i den forbindelse, at det er afgørende, at disse sager håndteres hurtigt hos po-

litiet således, at behandlingen af ansøgningen om repatriering ikke går i stå som

følge af lang ekspeditionstid hos politiet. KL foreslår på den baggrund en frist på

tilbagemeldingen fra politiet, så kommunerne undgår unødig koordinering med po-

litiet samt lange sagsbehandlingstider.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL), men har ikke fundet anledning til at justere lovforsla-

get herefter. Ministeriet bemærker hertil, at det med lovforslaget forudsættes, at

politiets udtalelse på tidspunktet for ansøgningen om repatrieringsstøtte kun vil in-

deholde oplysninger om, hvorvidt den pågældende person er registreret i Kriminal-

registeret med en verserende sigtelse. Der er således tale om et afgrænset og ruti-

nemæssigt opslag i Kriminalregisteret.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det er deres oplevelse, at der er tale om

yderst få sager, hvor en repatrieret person efter udrejsen fra Danmark sigtes, tilta-

les eller dømmes for kriminelle forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det tilsvarende er mini-

steriets vurdering, at den foreslåede ordning vil omfatte ganske få sager.

Side

11/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det er deres erfaring, at sagsbehandling i

repatrieringssager ofte trækker ud af forskellige årsager, og at Dansk Flygtninge-

hjælp gennem tiden har set mange eksempler på, at udrejsen fra Danmark bevidst

planlægges eller først finder sted en rum tid efter kommunalbestyrelsens bevilling

af repatrieringshjælpen. Årsagerne hertil kan blandt andet være, at der skal opsiges

lejebolig i Danmark, at forskellige forhold skal afvikles inden udrejsen, at der skal

anskaffes rejsedokumenter samt problemer med udbetaling af første del af hjælp

til repatriering. Dansk Flygtningehjælp bemærker endvidere, at udrejsen fra Dan-

mark derudover ofte må udskydes grundet flyaflysninger, sygdom m.v., og gør der-

for opmærksom på, at man med forslaget pålægger kommunalbestyrelsen en

større sagsbyrde, da det må forventes, at kommunerne vil skulle indhente udtalelse

fra politiet gentagne gange forud for repatriering. Dansk Flygtningehjælp påpeger

endvidere, at repatrierede personer også skal afgive en erklæring til kommunen

om, at de ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for kriminelle forhold begået i hjemlandet

et år efter udrejsen fra Danmark, ligesom kommunen samtidig skal indhente udta-

lelse fra politiet på ny inden udbetaling af den resterende del af repatrieringsstøt-

ten. Dansk Flygtningehjælp vurderer derfor, at lovforslaget pålægger kommunerne

en større sagsbyrde i repatrieringssager ved at skulle rette henvendelse til politiet

både inden sagsbehandling og bevilling af repatrieringshjælpen og igen inden ud-

betaling af den resterende hjælp.

Faxe Kommune

har bemærket, at en repatrieringssag kan tage fra ca. 2 til 10 må-

neder, før udrejse er en realitet. Faxe Kommune har på den baggrund anført, om

sagsbehandlingstiden er overvejet i forhold til administrative opgaver for kommu-

nen i forbindelse med udrejsen, og at kommunen således har behov for hurtig be-

handling fra politiet ved anmodning om udtalelse om, hvorvidt den pågældende er

sigtet for lovovertrædelser. Faxe Kommune bemærker afslutningsvist, at det i lov-

forslaget forudsættes, at kommunen ikke skal indhente oplysninger to gange, sam-

tidigt med at der lægges op til, at en sag forudsættes at tage ca. 60 dage, og at dette

er urealistisk i de fleste sager.

Kommunernes Landsforening (KL)

har påpeget, at der allerede nu er sager, hvor

der går lang tid fra bevilling til udrejse, herunder i særlig grad udlændinge, som vil

repatriere til Vietnam, hvor det et krav, at der foreligger en bevilling fra kommunen,

før ambassaden vil udstede en ny opholdstilladelse til Vietnam, og at dette typisk

tager mellem 12 og 24 måneder. KL vurderer derfor, at der kan være en risiko for,

at forslaget kan blive en administrativ tung opgave for kommunerne at admini-

strere, hvis kommunerne i praksis skal rette henvendelse til politiet mere end én

gang som foreslået, og hvis politiet også har en lang ekspeditionstid, kan tidsper-

spektivet i de omtalte sager bliver uoverskueligt for ansøgeren.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i bemærkningerne fra Dansk Flygt-

ningehjælp, Faxe kommune og Kommunernes Landsforening (KL) om udstræknin-

gen af sagsbehandlingstiden og udrejsetidspunktet. Ministeriet har på den bag-

grund tilpasset bemærkningerne til lovforslaget, således at det nu fremgår, at kom-

munalbestyrelsen på ny vil skulle indhente oplysninger fra politiet om eventuelle re-

gistreringer i Kriminalregisteret inden udbetaling af hjælp til repatriering og reinte-

grationsbistand, hvis den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse

–

dermed udbetalingen

–

f.eks. pga. sygdom, rejsehindringer eller andre forsinkelser,

Side

12/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

der på anden vis afbryder sagsbehandlingsforløbet, er af længere varighed. Der er

således lagt op til, at det er den enkelte kommunes selv, der skal vurdere, hvornår

den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse er af en sådan længere

varighed, at kommunen vil skulle indhente oplysninger fra Kriminalregisteret på ny.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at der for så vidt angår repatrieringssager med

danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, efter forslaget vil blive kom-

munerne pålagt at indhente udtalelse fra politiet minimum to gange forud for ud-

rejsen af Danmark, henset til at kommunen, inden danske statsborgere med dob-

belt statsborgerskab kan søge om betinget løsning fra det danske statsborgerskab,

skal lave et betinget tilsagn om repatrieringshjælpen, og i den forbindelse indhente

første udtalelse fra politiet. Dansk Flygtningehjælp bemærker hertil, at kommunen

efter Indfødsretskontorets tilsagn om betinget løsning fra det danske statsborger-

skab vil skulle indhente udtalelse fra politiet på ny, da der skal træffes afgørelse om

hjælp til repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget herefter.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket der savnes en præcisering af,

hvorvidt udbetaling af den sidste del af hjælp til repatriering både dækker over an-

den og tredje rate og opfordrer til, at indhentelse af oplysninger fra Kriminalregi-

steret, ud over indhentelse ved ansøgning om repatriering, begrænses til anmod-

ning om udbetaling af den tredje og sidste del af hjælpen. KL vurderer i den forbin-

delse, at det ikke er nødvendigt at anmode om oplysninger ved anden rate, da før-

ste og anden rate tidsmæssigt typisk bliver udbetalt med kort mellemrum, og at der

vil være tale om en unødvendig stor administrativ opgave for kommunerne såvel

som politiet, såfremt der både skal indhentes oplysninger fra Kriminalregisteret ved

udbetaling af første, anden og tredje rate.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er hen-

sigten med lovforslaget, at der skal indhentes oplysninger fra Kriminalregisteret i

forbindelse udbetaling af anden rate. Denne del forudsættes at blive udbetalt i

umiddelbar forlængelse af indrejsen i det land, hvortil den pågældende er repatrie-

ret, og dermed kort efter udbetalingstidspunktet for den første del af hjælp til repa-

triering, i hvilken forbindelse kommunalbestyrelsen netop vil have indhentet oplys-

ninger fra Kriminalregisteret. Lovforslagets bemærkninger er på den baggrund præ-

ciseret i overensstemmelse hermed.

Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at der med lovforslaget lægges op

til, at kommunerne ved udbetaling af den sidste del af hjælpen skal indhente et

udskrift fra Kriminalregistret, hvorved det tillægges de kommunale sagsbehandlere

at vurdere, om registreringer i Kriminalregisteret er omfattet af udlændingelovens

§ 22, nr. 4-9. KL tilkendegiver i den forbindelse, at det kræver en indsigt i straffe- og

udlændingeret og opfordrer derfor til, at politiet foretager vurderingen af, om en

konkret lovovertrædelse er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-9, og giver

oplysning til kommunen, hvis det er tilfældet.

Side

13/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL). Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det

fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke kan forventes at have det

nødvendige strafferetlige kendskab til potentielt komplicerede strafferetlige vurde-

ringer. Ministeriet har imidlertid tilpasset bemærkningerne, således at det nu frem-

går, at politiets udtalelse i sager, hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med ud-

betalingen af den resterende repatrieringsstøtte skal indhente oplysninger om

eventuelle registrerede sigtelser eller domme omfattet af udlændingelovens § 22,

nr. 4-9, alene vil indeholde oplysninger om, hvorvidt der er registreret sigtelser eller

domme for en lovovertrædelse, der er omfattet af udlændingelovens bestemmelse,

og som er begået her i landet, inden der blev truffet afgørelse om repatrierings-

støtte. Det er således politiet, der i forbindelse med undersøgelsen vurderer, om lov-

overtrædelsen er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-9. Ligeledes vil udtalel-

sen indeholde oplysninger om, hvilken bestemmelse den pågældende nærmere er

registreret sigtet eller dømt efter, og om der på tidspunktet for politiets afgivelse af

udtalelse er afsagt endelig dom i sagen. Det er således ministeriets vurdering, at der

er tale om en let og administrerbar ordning for den enkelte kommunalbestyrelse,

der ikke vil forudsætte strafferetligt kendskab.

SOS Racisme

har bemærket, at de synes, at der er skudt over målet, når kriminalitet

og mange forskellige lovovertrædelser i Danmark eller udlandet skal være til hinder

for at modtage repatrieringsstøtte. SOS Racisme bemærker hertil, at udenlandske

statsborgere i dag dømmes for massevis af mindre petitesser, f.eks. fordi de ikke er

tilstrækkeligt orienteret eller vidende om de love og regler, der findes, og at det

virker som om, at ethvert skridt en udlænding tager i Danmark er overvåget intenst.

SOS Racisme bemærker videre, at det er deres indtryk, at også danske statsborgere

med udenlandsk baggrund overvåges mere end danske statsborgere og derfor også

nemmere bliver sigtet for lovovertrædelser. Afslutningsvist bemærker SOS Ra-

cisme, at man, ud over sager om terror, fremmedkrigere og eventuelle voldsomt

grove voldssager, f.eks. i forbindelse med organiseret kriminalitet, skal være var-

som med de foreslåede ændringer for personer, der har begået lovovertrædelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkninger fra SOS Ra-

cisme, men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget herefter.

Udbetaling Danmark

har bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at Udbetaling

Danmark årligt i en periode på 5 år fra bevilling af reintegrationsbistand skal ind-

hente oplysninger fra politiet om, hvorvidt pågældende er sigtet eller dømt for en i

udlændingelovens § 22, nr. 4-9, nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud

for kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand. Udbetaling Dan-

mark har hertil bemærket, om dette tillige skal gælde for lovovertrædelser begået

efter kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand og i den forbin-

delse bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forud-

sættes at Udbetaling Danmark ved det årlige tjek i disse situationer indhenter et

udskrift fra Kriminalregisteret med henblik på at undersøge, om pågældende siden

behandlingen af ansøgningen om repatriering har modtaget eventuelle endelige

domme for lovovertrædelser efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, nævnte be-

stemmelser, og at disse domme kan vedrøre eventuelle lovovertrædelser begået

efter kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand.

Side

14/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Udbe-

taling Danmark. Ministeriet skal på dem baggrund henvise til lovforslagets bemærk-

ninger, hvoraf det fremgår, at den foreslåede ordning vil skulle supplere den repa-

trieringslovens §§ 9 b og 10 b, som indført ved L nr. 130 af 30. januar 2021 om æn-

dring af repatrieringsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om,

at den sidste del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. § 7, stk. 2, nr.

4, 6 og 9, og stk. 5, og § 10, stk. 1-3, bortfalder, når der foreligger oplysninger om

forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller

stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse, og når forholdet helt eller del-

vist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse

efter § 7, stk. 1, og § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om

at få udbetalt den sidste del af hjælpen og reintegrationsbistanden ophører. Det er

således hensigten med den foreslåede ordning, at den tager sigte på lovovertrædel-

ser, der har fundet sted før afgørelsen om reintegrationsbistand. Ministeriet skal

desuden bemærke, at den foreslåede ordning ikke vil kunne omfatte lovovertrædel-

ser, der har fundet sted efter kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbi-

stand, idet der i bestemmelsen henvises til, at lovovertrædelsen skal være begået

her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse. Ministeriet har således ikke

fundet anledning til at justere lovforslaget.

Udbetaling Danmark

har bemærket, at det forudsættes, at der alene skal ske kon-

takt til politiet og dermed opslag i Kriminalregisteret 1 gang årligt gældende for ny-

tilkendelser efter lovens ikrafttrædelse, således at hvis der i år 1 er konstateret, at

personen er sigtet for en lovovertrædelse i medfør af udlændingelovens § 22, nr.

4-9, så tilbageholder Udbetaling Danmark den løbende, månedlige reintegrations-

bistand, og Udbetaling Danmark er ikke forpligtet til at tage kontakt til politiet igen

førend næste årlige opslag i Kriminalregisteret. Udbetaling Danmark bemærker

hertil, at dette kun forudsættes, såfremt personen, der modtager reintegrationsbi-

stand, ikke selv retter henvendelse til Udbetaling Danmark om, at der er sket æn-

dring i forholdet, herunder at sigtelsen eventuelt er bortfaldet, eller der er faldet

dom i sagen. Udbetaling Danmark anmoder om, at det præciseres i lovforslaget,

hvorledes hyppigheden af opslag skal være, efter at der sker tilbageholdelse af den

månedlige reintegrationsbistand efter den foreslåede bestemmelse, såfremt denne

forudsætning ikke er korrekt. Afslutningsvist bemærker Udbetaling Danmark, at

dette tillige vil betyde, at hvis det konstateres i år 5, at personen er sigtet for en

lovovertrædelse efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, nævnte bestemmelser,

så skal der også ske opslag i år 6 efter tilkendelsen for at konstatere, om der er sket

endelig domfældelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks be-

mærkninger. Ministeriet skal i den forbindelse henvise til lovforslagets bemærknin-

ger, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmarks tilkendegivelse om tilbagehol-

delse af udbetalingen ikke er en afgørelse. Ministeriet skal desuden oplyse, at mini-

steriet har præciseret lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår, at

Udbetaling Danmark, i de tilfælde hvor det er konstateret, at den pågældende er

registreret sigtet i Kriminalregisteret for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlæn-

dingelovens § 22, nr. 4-9, som er begået her i landet forud for kommunalbestyrel-

sens afgørelse om reintegrationsbistand, vil skulle træffe afgørelse om bortfald af

Side

15/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

den resterende del af den løbende, månedlige reintegrationsbistand, hvis der sker

domfældelse efter de pågældende bestemmelser. Tilsvarende vil kommunalbesty-

relsen skulle træffe afgørelse om bortfald af den sidste del af hjælp til repatriering,

i de tilfælde hvor der sker domfældelse efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, for en

lovovertrædelse begået her i landet forud for afgørelsen om hjælp til repatriering.

Den nærmere administration af ordningen, herunder Udbetaling Danmarks og kom-

munalbestyrelsens oplysning af sagen ved eventuel endelig domfældelse, hvor en

person er omfattet af ovenstående ordning, vil blive nærmere beskrevet i Vejledning

om repatrieringsloven.

2.6. Regulering af tilbagebetalingskrav

Datatilsynet

har bemærket, at de forventer at blive hørt forud for en eventuel ved-

tagelse af en bekendtgørelse om regulering af tilbagebetalingskrav, jf. databeskyt-

telseslovens § 28 om pligten til at indhente tilsynets udtalelse i forbindelse med

udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser m.v., der har betydning for beskyttelse

af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Data-

tilsynet og skal i den forbindelse oplyse, at bekendtgørelsen vil blive sendt i høring

hos bl.a. Datatilsynet.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at det bør præciseres, hvordan

den pågældendes betalingsevne skal beregnes, og hvem der skal foretage denne

beregning. Kommunernes Landsforening (KL) har hertil angivet, om den pågælden-

des betalingsevne vil skulle udregnes på samme måde som i dag i henhold til be-

kendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af til-

bagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, m.fl., eller om kommunerne skal

udføre egentlige tilbagebetalingsvurderinger bl.a. på baggrund af de pågældendes

udgifter, budgetter m.v. Kommunernes Landsforening (KL) har desuden efterspurgt

en uddybning af reglerne om tilbagebetaling for personer, hvis betalingsevne vil

være så beskeden, at en afdragsordning ikke vil kunne fastsættes, og hvorvidt de

pågældendes tilbagebetalingskrav i sådanne tilfælde vil frafalde, eller om der skal

udføres en anden form for betalingsevnevurdering for disse personer. Kommuner-

nes Landsforening (KL) har videre bemærket, at de ikke finder det hensigtsmæssigt,

at det er kommunerne, der skal udføre egentlige tilbagebetalingsvurderinger, da

det vil tilføre kommunerne yderligere tunge administrative opgaver i forbindelse

med repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og kan hertil oplyse, at den endelig ordning for sær-

skilt regulering af tilbagebetaling af hjælp til repatriering ved bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af repatrieringsloven, herunder vurdering af den pågældendes beta-

lingsevne, fortsat er under udarbejdelse. Det er således endnu ikke endelig afklaret,

om kommunerne vil skulle foretage en selvstændig vurdering af den pågældendes

betalingsevne, eller om betalingsevnen vil skulle udregnes på baggrund af en række

objektivt konstaterbare kriterier Tilsvarende er det ikke endelig afklaret, hvorvidt

tilbagebetalingskravet vil bortfalde endeligt for de personer, hvis betalingsevne vil

Side

16/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

være så beskeden, at en afdragsordning efter omstændighederne ikke vil kunne

fastsættes.

Kommunernes Landsforening (KL)

har endvidere bemærket, at det bør præciseres,

hvorvidt kommunerne efter sædvanlig rykkerprocedure skal overdrage kravet til

Gældsstyrelsen, som har mulighed for tvangsinddrivelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og kan oplyse, at den endelig ordning for særskilt re-

gulering af tilbagebetaling af hjælp til repatriering ved bekendtgørelse udstedt i

medfør af repatrieringslovens fortsat er under udarbejdelse. Det er således endnu

ikke endelig afklaret, om kommunerne vil skulle overdrage tilbagebetalingskravet

til Gældsstyrelsen efter sædvanlig rykkerprocedure.

SOS Racisme

har bemærket, at der ikke er grund til den foreslåede ændring om

regulering af reglerne om tilbagebetalingskrav.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Ra-

cisme, men har ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget.

2.7. Udvidelse af repatrieringslovens dispensationsadgang

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at

familiesammenførte udlændinge, der ikke kan eller har kunnet opnå skilsmisse fra

referencen, kan opnå hjælp til repatriering. Dansk Flygtningehjælp har erfaret, at

der af forskellige årsager kan være udfordringer forbundet med at opnå samtykke

til skilsmisse, der forhindrer familiesammenførte udlændinge i repatriere med øko-

nomisk støtte.

Faxe Kommune

finder det positivt, at familiesammenførte, som ikke kan opnå skils-

misse og som ønsker at vende hjem, nu har muligheden for at modtage hjælp til

repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp og Faxe Kommune.

2.8. Dedikeret kommunal vejledning om repatriering

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at organisationen gerne ser, at det i højere

grad tydeliggøres i lovforslaget, at repatriering fortsat er et frivilligt valg.

SOS Racisme

har bemærket, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at

personens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og at kommunerne ikke kan på-

lægge en person at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

har bemærket, at der fortsat skal lægges stor

vægt på, at repatriering er udtryk for et frivilligt ønske, der udtrykkes af den enkelte

person eller familie.

Side

17/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, SOS Racisme og Rådet for Etniske Minoriteter (REM). Ministeriet

kan i relation til bemærkningerne oplyse, at det fortsat fremgår direkte af repatrie-

ringslovens § 2, at repatriering efter loven forstås som personers frivillige tilbage-

venden til deres hjemland, tidligere opholdsland et land, hvortil de har nær familie-

mæssig tilknytning med henblik på at tage varig bopæl.

Kommunernes Landsforening (KL)

finder det positivt, at det foreslås at ændre den

systematiske kommunale vejledningspligt. KL har endvidere bemærket, at det for-

hold at der ikke længere skal vejledes ved alle jobsamtaler i kontaktforløbet efter

KL’s opfattelse eliminerer de uhensigtsmæssige konsekvenser, som denne vejled-

ning havde i forhold til samtalen om den beskæftigelsesrettede indsats. Lovændrin-

gen vil således have en positiv effekt i forhold til samarbejdet og relationen mellem

borger og sagsbehandler. KL opfordrer til en lignende forenkling af vejledningsplig-

ten i forhold til udlændinge med lovligt ophold i mindre end fem år, som ikke er

omfattet af de foreslåede ændringer.

Faxe Kommune

vurderer, at en mere fokuseret samtale om repatriering vil kunne

understøtte en mere individuel og tydelig vejledning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL) og Faxe Kommune.

Kommunernes Landsforening (KL)

har endvidere vurderet, at de foreslåede æn-

dringer i, hvem der skal vejledes, ikke ændrer problematikken om udsøgning af mål-

gruppen i Udlændinge Informations Portalen (UIP). KL vurderer i den forbindelse,

at kommunerne ikke vil kunne implementere de nye krav, medmindre de relevante

data er til rådighed, og den digitale understøttelse er på plads.

Holstebro Kommune

har bemærket, at kommunerne er ikke i besiddelse af de data,

der skal til, med henblik på at udsøge de borgere, som er relevante for samtalerne

med henblik på vejledning om mulighederne for repatriering. Kommunen vurderer

endvidere, at det med lovforslaget bliver vanskeligere at udsøge de relevante bor-

gere. Holstebro Kommune ønsker på den baggrund, at kommunerne automatisk

modtager en meddelelse om opholdsgrundlaget, så ikke alle borgere med et stats-

borgerskab, der ikke tilhører Norden og EU, skal tjekkes i UIP.

Næstved Kommune

har bemærket, at det kan være vanskeligt for den enkelte sags-

behandler at udsøge målgruppen. Kommunen ønsker i den forbindelse input til,

hvordan målgruppen udsøges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Kom-

munernes Landsforening (KL), Holstebro Kommune og Næstved Kommune. Ministe-

riet bemærker i den forbindelse, at ministeriet er opmærksom på, at kommunerne

–

i lighed med tidligere

–

ønsker en højere grad af digital understøttelse, men at

lovforslaget ikke ændrer ved den hidtidige praksis, hvorefter kommunerne foretager

manuelle markeringer af relevante personers sager i de kommunale fagsystemer.

Det er således ministeriets opfattelse, at der er tale om en kendt udfordring for kom-

Side

18/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

munerne, som ikke skyldes de foreslåede ændringer af vejledningspligten. Ministe-

riet kan supplerende oplyse, at Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion (SIRI) er ved at udarbejde en udsøgningsguide til kommunerne, som skal under-

støtte sagsbehandlernes arbejde med at udsøge relevante personer. Udsøgnings-

guiden forventes at være er tilgængelig på integrationsviden.dk umiddelbart efter

lovforslagets ikrafttræden.

Vejle Kommune

har bemærket, at det ikke fremgår tydeligt hvilke målgrupper der

kan defineres som havende en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og evt. kan

fritages for den systematiske vejledning om repatriering og konkret hvordan det

vurderes, om en borger efter længere ophold i landet, som ikke er faldet til og ikke

har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet defineres. Endvidere angiver Vejle Kom-

mune, at det ikke fremgår tydeligt, om det er ved alle samtaler der skal ydes vejled-

ning om repatriering eller om det fortsat kun er ved de lovpligtige samtaler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det af lovforslagets § 1, nr. 4,

fremgår, at kommunalbestyrelsen vejleder udlændinge, som har haft opholdstilla-

delse i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælp, uddannelses-

hjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i mindst 18 ud af

de seneste 36 måneder, om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering ved

en selvstændig samtale, som afholdes minimum hvert 2. år. Det bemærkes i den

forbindelse, at det af lovforslaget, som blev sendt i ekstern høring, fremgik, at de

foreslåede ændringer af vejledningspligten medførte en ændring af integrationslo-

vens § 20 b, hvilket i det fremsatte lovforslag er ændret, så ændringen i stedet fore-

slås tilføjet til repatrieringslovens § 5. Bemærkningerne til den foreslåede tilføjelse

til repatrieringslovens § 5 fremgår af lovforslagets punkt 2.7. Dedikeret kommunal

vejledning om repatriering. For så vidt angår gruppen af udlændinge med mindre

end 5 års lovligt ophold i Danmark fremgår det af punkt 2.7.2. Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning, at udlændinge, der

har opholdt sig lovligt i Danmark i op til 5 år

–

i lighed med i dag

–

i det omfang de

fortsat er i et forløb hos kommunen konsekvent og systematisk vil modtage vejled-

ning om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven i forbindelse med

alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølgning på kontrakten ef-

ter integrationsloven og ved beskæftigelsesforløb i kommunen.

Dansk Flygtningehjælp

har påpeget, at kommunerne giver udtryk for, at det øgede

fokus på repatriering og vejledningen om repatrieringsordningen kan være uhen-

sigtsmæssig og udfordrende for et ellers konstruktivt samarbejde mellem sagsbe-

handler og borger i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Endvidere be-

mærkes det, at hyppigheden og gentagelseselementet ved vejledningspligten over

for borgeren er særlig problematisk, og at vejledningspligten især er vanskelig at

efterleve i de tilfælde, hvor en borger i samtalen tydeligt har afvist at have et ønske

om at benytte sig af repatrieringsordningen.

Faxe Kommune

har bemærket, at nyankommne flygtninge kan være udfordrende

at vejlede om muligheden for repatriering, og det kan virke formålsløst, da de har

brugt op til år for at få opholdstilladelse og nu er i sikkerhed. Kommunen bemærker

i den forbindelse, at italesættelse af muligheden for repatriering omvendt vil un-

Side

19/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

derstøtte budskabet om, at der er tale om midlertidig ophold. Faxe Kommune vur-

derer dog, at det kan påvirke sagsbehandlingen og udlændingens fokus på at

komme i gang og deltage i f.eks. virksomhedsrettede indsatser og derfor have en

negativ effekt i opstartsfasen.

Rebild Kommune

har vurderet, at det er for hyppigt at vejlede om repatriering til

alle integrationssamtaler/jobsamtaler. Endvidere bemærker kommunen, at vejled-

ningspligten i forhold til repatriering burde være 6 måneder efter at kommunalbe-

styrelsen har overtaget ansvaret for den enkelte flygtning eller familiesammen-

førte. Kommunen vurderer endelig, at vejledningen herefter burde ske halvårligt

eller efter behov, frem til den pågældende har haft ophold i Danmark i 5 år af hen-

syn til et kontinuerligt sagsbehandlingsforløb.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

har bemærket,

at det af SIRI’s pro esevalue-

ring fremgår, at flere kommuner fremhæver hyppigheden og gentagelseselementet

ved vejledningspligten over for borgeren som særligt problematisk i forhold til

håndteringen af den systematiske vejledningspligt for nyankomne, der er underlagt

en beskæftigelses- og integrationsindsats.

SOS Racisme

foreslår, at det overvejes at ændre den kommunale vejledningspligt

om repatriering fra at være obligatorisk for kommunerne at gennemføre de første

fem år, efter udlændingen har fået opholdstilladelse, til at en klient kan få vejled-

ning om repatriering, hvis den pågældende ønsker det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, Faxe kommune, Rebild Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter

(REM) og SOS Racisme, men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget her-

efter.

Faxe Kommune

har bemærket, at det med lovforslaget foreslås, at det er én med-

arbejder eller specialiserede medarbejdere, der foretager de dedikerede samtaler

om repatriering, hvilket kan være ressourcekrævende og sårbart

–

særligt for små

kommuner, som ikke vil have kapacitet til, at flere opnår den nødvendige eksper-

tise. Kommunen foreslår i den forbindelse, at der stilles anvendeligt og klart mate-

riale til rådighed for både kommuner og borgere.

Holstebro Kommune

har bemærket, at det af lovforslaget fremgår, at den dedike-

rede samtale om repatriering vil have en varighed af 15-30 minutter og at samtalen

vil blive lagt i forlængelse af en obligatorisk samtale. Kommunen har i den forbin-

delse bemærket, at det forekommer uhensigtsmæssigt at fastlægge, at samtalen

skal finde sted i forlængelse af en obligatorisk samtale, og at det forekommer unød-

vendigt at sætte minuttal på omfanget.

Næstved Kommune

har bemærket, at der i lovforslaget peges på, at samtalen vil

vare 15-30 min., hvilket kommunen ikke mener er realistisk, da der ofte skal bruges

tolk til denne målgruppe, og formidling af repatrieringsmulighederne er omfat-

tende, da det er en kompleks lovgivning med mange delelementer.

Side

20/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Faxe

Kommune, Holstebro Kommune og Næstved Kommune. Ministeriet bemærker, at

der i lovforslaget er lagt op til en vis grad af fleksibilitet for kommunerne i forhold

til den konkrete tilrettelæggelse af de dedikerede samtaler om repatriering. Af lov-

forslagets punkt 2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning fremgår det således, at det vil være op til den enkelte kommune

at tilrettelægge den praktiske afholdelse af samtalen, herunder hvem der afvikler

samtalen. Det fremgår endvidere, at samtalen af hensyn til kommunernes admini-

stration forudsættes at blive lagt i forlængelse af en obligatorisk samtale hos kom-

munen, og at det efter omstændighederne være muligt for den enkelte kommune

at organisere sig således, at medarbejdere vil kunne specialisere sig i afholdelsen af

disse samtaler. Der fremgår imidlertid ikke af lovforslaget en pligt til at samtalerne

afholdes af specialiserede medarbejdere.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

her bemærket,

at valget af ordet ”dedikeret”

i forhold til de foreslåede vejled i gspligt ”dedikeret ko

u al vejled i g o re-

patrieri g” virker uhe sigts æssig,

idet den ikke forekommer objektiv. REM fore-

slår i stedet ”fokuseret” eller ” ålrettet”. Sa tidig

bemærker REM, at der i lov-

forslaget er nogle sproglige uklarheder i forhold til benævnelsen af de to typer af

vejledning, der skal gælde i forhold til de to specifikke målgrupper i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Rådet

for Etniske Minoriteter (REM). Ministeriet bemærker, at der med det fremsatte lov-

forslag foreslås tre vejledningskategorier. For det første lægges der med lovforsla-

get op til, at udlændinge med kortere ophold i Danmark på op til 5 år fortsat bør

modtage systematisk vejledning om repatriering i lighed med den systematiske vej-

ledning, der finder sted i dag. Som noget nyt foreslås det for det andet, at udlæn-

dinge, der har haft ophold i Danmark i mere end 5 år, og som har modtaget kon-

tanthjælpslignende ydelser i mere end 18 ud af de sidste 36 måneder, skal vejledes

ved en dedikeret samtale om mulighederne for at repatriere med støtte. Endeligt vil

udlændinge med længere ophold i Danmark, der har opnået en fastere tilknytning

til arbejdsmarkedet, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab derimod

ikke være omfattet af den kommunale pligt til at vejlede systematisk eller ved en

dedikeret samtale. Kommunen er over for denne gruppe

–

som den tredje vejled-

ningskategori

–

forpligtet til at vejlede om muligheden for hjælp til repatriering, når

der i øvrigt er anledning til det. Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra

REM præciseret lovforslaget

således, at begreber e ”syste atisk” eller ”dedikeret”

anvendes mere konsekvent.

SOS Racisme

bemærker, at det vil være logisk, hvis forslaget til ændring af den kom-

munale vejledningspligt om repatriering kommer til at indgå som et samlet lov-

forslag med de øvrige foreslåede ændringer af repatrieringsloven m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at de tidligere lovforslag,

som blev sendt i offentlig høring forskudt, er fremsat for Folketinget som et samlet

lovforslag.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Side

21/22

L 215 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

Lovforslagets § 1, nr. 4, er tilføjet i lovforslaget, således at de foreslåede ændrin-

gerne af den kommunale vejledningspligt om repatriering efter lovforslaget regule-

res i repatrieringslovens § 5 frem for i integrationslovens § 20 b, stk. 1, hvilket frem-

gik af lovudkastet. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af den foreslå-

ede ordning om en dedikeret kommunal vejledning om repatriering.

Lovforslagets § 1, nr. 13, er justeret, således at de faste beløb i første del af hjælp

til repatriering er opjusteret med 5.000 kr., hvormed det af lovforslaget fremgår, at

det umiddelbart før udrejse udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og

15.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst.

Lovforslagets § 1, nr. 14, er tilføjet, således at der fremgår en lovbestemt hjem-

mel til at kræve hjælp til repatriering tilbagebetalt ved afbrudt repatriering inden

udrejse af Danmark. Som følge heraf er der desuden tilføjet en konsekvensændring

i lovforslagets § 1, nr. nr. 15, ligesom der på baggrund af disse ændringer er foreta-

get rykning af de efterfølgende numre.

Lovforslagets § 1, nr. 27, er blevet justeret, således at Udbetaling Danmark skal

indhente en udtalelse fra politiet om eventuelle registrerede sigtelser eller domme

i Kriminalregisteret for visse lovovertrædelser årligt i 3 år efter udrejsen (og ikke

årligt i 5 år). Ordningen er nedskalleret på baggrund af drøftelser med Justitsmini-

steriet om økonomiske og administrative hensyn.

Lovforslagets § 5, stk. 2, er tilføjet, således at udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 13, om ind-

førelse af ny ydelsesstruktur, hvorefter bestemmelsen vil træde i kraft, når en ny

udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbart forlængelse af

udrejsen, er etableret og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo

2021.

Der er herudover foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Side

22/22