Tak, formand. Og tak til alle ordførere for de klare tilkendegivelser i forhold til lovforslagets indhold. Der er egentlig ikke så meget at tilføje til det – måske dog det, at det jo ikke er sådan helt tilfældigt, at svenskerne nu gerne vil have lov til at stå for trafikkøberansvaret. Det er jo faktisk et større arbejde, der har foregået mellem Danmark, Sverige og Tyskland for at udrede, hvad det egentlig er, der skal til for at køre internationalt nattog.
Når man laver sådan et udredningsarbejde, er man også nødt til på et tidspunkt at drage konklusionen om, hvem det så er, der skal stå for indkøbet af det. Hvilken nation skal gøre det? Vi har selvfølgelig drøftet det med svenskerne – skulle det være os; skulle det være svenskerne; skulle det være det land, hvor der var den største strækning, hvor der skulle foretages trafikindkøb; skulle det være det land, hvor man startede; skulle være det land, hvor man sluttede? Alt det her har været oppe at vende, og vi er altså blevet enige om, at svenskerne påtager sig ansvaret. Og med denne lovhjemmel sikrer vi så, at de får muligheden for det. Det er rigtig, rigtig positivt.
Derfor er det her også kulminationen på det, som jeg bare må sige har været et rigtig godt samarbejde – ikke bare mellem Danmark og Sverige, men også mellem Danmark og Tyskland. For man må også sande, at det, at vi har forskellige trafiksystemer, strømsystemer, signalsystemer, alt sammen er med til at gøre det noget kompliceret at køre grænseoverskridende og især at køre nattog; og ikke mindst også det, at der ikke findes materiel i så store mængder, som kan understøtte det. Man kan jo ikke bruge bare en helt almindelig togvogn; man er sådan set nødt til at finde noget togmateriel, hvor man kan få den gode rejseoplevelse, som flere af ordførerne også har nævnt, bl.a. hr. Kristian Pihl Lorentzen fra egen personlig erfaring, fru Mette Thiesen fra hendes moder og fru Anne Valentina Berthelsen fra hendes far osv.
Disse rigtig gode fortællinger kan jeg sådan set også selv knytte en lille tråd an til, idet jeg også selv, da jeg var barn, altovervejende holdt ferie i Danmark. Det var egentlig ikke, fordi min forældre havde nogen særlig kongstanke om, at man skulle holde ferie i Danmark. Jo, det sagde de måske nok, nemlig at man skal lære sit eget land at kende, før man rejser ud, som min far altid sagde. I virkeligheden handlede det nok mere om, at vi faktisk ikke rigtig havde råd til andet end at tage på en cykelferie. Men den første gang, hvor det lykkedes at få skrabet penge sammen til, at vi kunne rejse ud af landet, var det faktisk en togrejse med nattog til Norge. Og jeg husker den, fordi jeg sov helt utrolig godt i det der tog, også selv om det var en noget slidt vogn, vi kørte med.
I øvrigt, hvis nogen er interesseret i, hvordan nattogene så ud dengang i 1970'erne, da jeg som barn rejste med – det her er et reklameindslag, men det tror jeg godt formanden tør tillade mig – kan man tage forbi Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor man kan se en af de vogne, som dengang kørte nattog. Man føler sig næsten hensat til en god roman af Agatha Christie, dog uden mordet i Orientekspressen skal det siges.
Nå, tilbage til den aktuelle sag. Dette er et væsentligt skridt for at kunne sikre, at de to konkrete togruter, som er under overvejelse, kan effektueres og gennemføres allerede fra august 2022, altså næste år. Det er rigtig spændende og giver nogle grønne perspektiver, som flere af ordførerne også har nævnt.
Men det er klart, at det, der derudover ligger bag, også er en ret grundig analyse fra vores svenske naboer; en analyse, der peger på, at der er et ret stort potentiale i forhold til at køre nattog. Bl.a. betyder det, at når en kommende Femernforbindelse bliver etableret fra 2029, bliver rejsetiderne kortere til nogle dele af det europæiske kontinent. Deres analyse peger i høj grad på, at det er det, man sådan lidt populært kalder Greater Copenhagen, altså området Malmø-København, som i høj grad kan være der, hvor der er et marked for at køre de her nattog.
Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det at få sat dette første projekt i søen også kan pege i retning af, hvad det så er, der bliver bæredygtigt. For der er jo, hvis vi nu skal være helt ærlige, ikke rigtig nogen af os, der i dag kan sige, hvor stor efterspørgslen så bliver. Vi kan godt se, for vi kan jo alle sammen høre og læse de mails, vi får, at der er indikationer på, at folk gerne vil køre i tog, når de tager på ferie. Men hvad er den reelle efterspørgsel? Hvad bliver den reelle prissætning? Det bliver vi selvfølgelig også nødt til at kunne se lidt nærmere på, når vi kommer tættere på. Alle disse elementer bliver vi selvfølgelig klogere på ved i første omgang at sikre denne lovhjemmel og så i næste omgang at få nogle nattog ud at køre på skinnerne og dermed også få vurderet det her potentiale til bunds.
Jeg er i hvert fald ikke bekymret for at have et tæt samarbejde med andre lande, for når man kører internationalt nattog, er man nødt til at samarbejde. Den interesse, der har været, både fra Sverige og fra Tyskland, men også fra den danske offentligheds side, understreger jo sådan set, at det godt kan være, at vi nu er tilbage på et sted, hvor man over de kommende år vil se, at der bliver en stadig større interesse for denne rejseform.
Det er spændende, og derfor er det her et godt første skridt. Og jeg er også rigtig glad for at se, at der ikke har været kritiske kommentarer, heller ikke i forhold til den høring, vi har foretaget. Jeg ser naturligvis frem til udvalgsbehandlingen af denne sag, og hvis der er spørgsmål, stiller vi os naturligvis til rådighed for at besvare dem.