L 213 - 2020-21 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 28
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 213

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Retsudvalget [den 27. maj 2021]

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi‐

nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1 og Socialistisk Fol‐

kepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag

nr. 2

2. Tilkendegivelse fra justitsministeren

Justitsministeren har anmodet om at følgende tilkendegi‐

velse medtages som bidrag til betænkningen:

»Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at der

i forhold til lovforslagets afsnit 6.1 om økonomiske og ad‐

ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er gennem‐

ført en revideret AMVAB-måling (aktivitetsbaseret måling

af virksomhedernes administrative byrder).

Den reviderede AMVAB-måling skal ses i sammenhæng

med, at Justitsministeriet på baggrund af et høringssvar fra

Dansk Arbejdsgiverforening forud for fremsættelsen af lov‐

forslaget tilpassede opgørelsesmetoden for antal ansatte i

lovforslagets § 9, stk. 1 (hvorefter arbejdsgivere med 50 el‐

ler flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblo‐

werordning), således at opgørelsesmetoden stemmer overens

med sædvanlige opgørelsesmetoder på arbejdsmarkedsom‐

rådet. Det indebærer, at der ved opgørelsen af antallet af

ansatte medregnes alle ansatte, uanset beskæftigelsesgraden,

som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenestefor‐

hold.

Den reviderede AMVAB-måling viser, at der som føl‐

ge af den ændrede opgørelsesmetode vil skulle etableres

yderligere ca. 810 interne whistleblowerordninger i Dan‐

mark. Den reviderede AMVAB-måling viser endvidere, at

kravet om etablering af interne whistleblowerordninger i

virksomheder med 50 eller flere ansatte samlet set vil med‐

føre løbende administrative byrder på ca. 25 mio. kr. årligt

og omstillingsomkostninger på ca. 279 mio. kr. I forhold

til den oprindelige måling betyder dette yderligere løbende

administrative byrder på ca. 7 mio. kr. årligt samt 75 mio. kr.

i yderligere omstillingsomkostninger.«

3. Indstillinger

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin

havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐

get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

justitsministeren, tiltrådt

af <>:

Til § 9

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ar‐

bejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere fælles interne

whistleblowerordninger.«

[Bemyndigelse til udstedelse af regler om etablering af fæl‐

les interne whistleblowerordninger]

DokumentId

Journalnummer

L 213 - 2020-21 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Til § 28

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

En whistleblower, der som følge af anskaffelse af

dokumentation eller forsøg på anskaffelse af dokumentation

for oplysninger om overtrædelser, jf. § 7, stk. 2, er blevet

udsat for repressalier, har krav på godtgørelse.«

[Præcisering af retten til godtgørelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet – i lyset

af direktivets regler om specifikke undtagelser for så vidt

angår virksomheder med 50-249 ansatte og kommuner –

udelukker, at større private virksomheder med 250 eller flere

ansatte og statslige og regionale arbejdsgivere med 50 eller

flere ansatte, kan etablere fælles interne whistleblowerord‐

ninger.

Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer som

den manglende mulighed for at etablere fælles whistleblo‐

werordninger for bl.a. større koncernforbundne selskaber gi‐

ver anledning til. Justitsministeriet har ved flere lejligheder

været i dialog med Europa-Kommissionen om forståelsen

af direktivets regler om interne whistleblowerordninger og

muligheden for at etablere fælles interne whistleblowerord‐

ninger, ligesom ministeriet har været i dialog med andre

EU-medlemslande om spørgsmålet.

Justitsministeriet vil på denne baggrund bringe spørgsmå‐

let op i forbindelse med eventuelle kommende ændringer af

whistleblowerdirektivet, ligesom

ministeriet vil følge implementeringen i de øvrige EU-

medlemslande i forhold til spørgsmålet. På denne baggrund

og i lyset af et bredt politisk ønske om at imødegå de ud‐

fordringer, som den manglende mulighed for at etablere fæl‐

les whistleblowerordninger giver anledning til, foreslås det,

at der indsættes en bestemmelse i loven, som bemyndiger

justitsministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere

omfattet af stk. 1 kan etablere fælles interne whistleblowe‐

rordninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den

fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nær‐

mere regler om etablering af fælles whistleblowerordnin‐

ger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil alene kunne udnyttes i

det omfang, direktivet giver mulighed herfor. Det er således

som

udgangspunkt en forudsætning for udnyttelse af bemyn‐

digelsesbestemmelsen, at der foretages en ændring af direk‐

tivet, hvor der åbnes op for muligheden for, at arbejdsgivere

kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.

Efter den foreslåede bestemmelse kan justitsministeren

fastsætte regler om, at arbejdsgivere omfattet af lovforsla‐

gets § 9, stk. 1, kan etablere fælles interne

whistleblowerordninger, hvor arbejdstagerne kan indbe‐

rette oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens an‐

vendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Bemyndigel‐

sesbestemmelsen omfatter både den offentlige og den priva‐

te sektor.

Det vil bl.a. være muligt i medfør af bestemmelsen

at bestemme, at store koncernforbundne selskaber (250 el‐

ler flere ansatte) kan etablere en koncernfælles whistleblo‐

werordning, hvor arbejdstagerne i de respektive koncernfor‐

bundne selskaber kan indberette oplysninger om overtrædel‐

ser. Det vil desuden være muligt i medfør af bestemmelsen

at bestemme, at statslige og regionale arbejdsgivere med

50 eller flere ansatte kan etablere fælles whistleblowerord‐

ninger. Som nævnt ovenfor forudsætter dette som udgangs‐

punkt en ændring af direktivet.

Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive

udnyttet i det omfang forudsætningerne herfor måtte blive

tilvejebragt.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at en whistleblower,

der i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 2, skaffer sig adgang til oplysninger om overtrædel‐

ser, og som følge heraf udsættes for repressalier, har krav

på godtgørelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en

whistleblower kan få godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

hvis den pågældende er blevet udsat for repressalier som

følge af, at den pågældende har anskaffet eller forsøgt at

anskaffe sig oplysninger om overtrædelser.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til

1. behandling den 27. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <4> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar

2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag

210. Den 15. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐

rene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 25. maj 2021 over for udvalget

foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <27> bilag på lov‐

forslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <19>

skriftlige henvendelser om lovforslaget.

L 213 - 2020-21 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <59> spørgs‐

mål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som mini‐

steren har besvaret. ]

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)

Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V)

Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF)

Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)