L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

Sagsnummer 2019-60-0035

Akademikernes bemærkninger til udkast til forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere

Akademikerne vil først og fremmest takke Justitsministeriet for et godt

forløb, hvor en bred interessentkreds blev inddraget i det lovforbere-

dende arbejde. Lovforslaget og de dertilhørende bemærkninger anses

overordnet som et udtryk for en velafbalanceret implementering af

whistleblowerdirektivet.

Der er med udkastet sikret et fornuftigt godtgørelsesniveau for de whist-

leblowere, der måtte blive mødt med repressalier, svarende til princip-

perne i lov om ligebehandling. Samtidig er Akademikerne glade for den

mulighed § 4 giver for, at parterne kan aftale bedre forhold ved kollektiv

aftale. Endelig er det positivt, at der lægges op til, at myndigheder

mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om indberetninger i

myndigheden.

Det materielle anvendelsesområde

Akademikerne finder det især glædeligt, at lovudkastet foreslår et mate-

rielt anvendelsesområde, der ligger ud over en minimumsimplemente-

ring af direktivet.

Synspunktet i lovbemærkningerne s. 25 om, at en ordning alene baseret

på direktivets anvendelsesområde vil medføre en vanskelig juridisk vur-

dering af, om indberetninger falder inden for anvendelsesområdet, deler

Akademikerne fuldt ud.

Behovet for at skabe en klar retstilstand for såvel whistlebloweren - som

den modtagende enhed - finder Akademikerne dog ikke løst med lovud-

kastets formulering om ”alvorlige lovovertrædelser”.

Den foreslåede formulering i lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 3 medfører, at

overtrædelser af national ret forudsætter en konkret vurdering af, om

en given lovovertrædelse anses for

alvorlig,

og om afdækningen heraf er

af offentlig interesse, mens alle EU-retlige overtrædelser inden for direk-

tivets bilag 1 ikke har en tilsvarende præmis.

Akademikerne så gerne, at beskyttelsen af whistleblowing ikke begræn-

ses til

alvorlige

lovovertrædelser, men ligeledes kommer til at omfatte

overtrædelse af love, retsprincipper, kollektive aftaler og faglige stan-

darder mv.

Den 17. marts 2021

Sagsnr. S-2021-366

Dok.nr. D-2021-22352

lqv/sfk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det at være whistleblower er forbundet med svære overvejelser og risi-

koafvejninger for den enkelte - samtidig med, at det er afgørende, at

kendskab til uacceptable forhold på offentlige såvel som private ar-

bejdspladser kommer frem i lyset. Det er derfor vigtigt, at den enkelte

whistleblower nemt kan undersøge, hvorvidt en given indberetning fal-

der inden for lovens anvendelsesområde, ligesom det skal opleves som

sikkert at indberette lovovertrædelser og øvrige kritisable forhold.

Særligt om indberetninger om seksuel chikane

Akademikerne finder det glædeligt, at det fremgår af lovbemærkninger-

ne, at sager om seksuel chikane omfattes af lovudkastet.

Den seneste tids sager har dog med al tydelighed vist, at sager om sek-

suelle krænkelser og sexisme på de danske arbejdspladser sjældent bli-

ver rejst, og vi står overfor en påkrævet kulturændring. Tidens debat

viser desværre, at vi i dag ikke har en kultur hvor alle mener, at sager

om seksuelle krænkelser pr. automatik skal anses som

alvorlige.

På den foranledning foreslås det ekspliciteret i lovteksten, at alle sager

om seksuel chikane og krænkende adfærd er omfattet af lovens anven-

delsesområde.

Særligt om indberetninger inden for strafferetsplejen

Det foreslås i lovudkastet, at sager inden for strafferetsplejen undtages

fra beskyttelsen jf. udkastets § 1, stk. 3 nr. 5. Akademikerne finder, at

udkastet går for langt i implementeringen af direktivets artikel 3, nr. 3d

- også henset til, at undtagelsen både omfatter overtrædelse af EU-

regler samt nationale lovovertrædelser.

Som det fremgår af lovbemærkningernes side 66, betyder bestemmel-

sen, at loven ikke finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en myndig-

hed har besluttet at overgive en sag til politiet. I sager - hvor en whist-

leblower hverken vidste eller burde vide, at en sag allerede blev be-

handlet af politiet - vil den enkelte stå uden beskyttelse. Undtagelsen

svækker i øvrigt politiets og skattemyndighedernes mulighed for at op-

klare sager i samfundets interesse, hvorfor undtagelsen i § 1 stk. 3 nr. 5

foreslås slettet.

Direktivets krav om rådgivning og støtte til potentielle whist-

leblowere

Direktivets artikel 20 stk. 1-3 stiller krav om gratis, uafhængig informa-

tion og rådgivning om whistlebloweres rettigheder, bistand fra kontrolin-

stanser mod repressalier og adgang til retshjælp i retssager.

Den eksterne såvel som de interne indberetningskanaler kommer til at

modtage indberetninger og forventede spørgsmål om alt fra seksuel chi-

kane til økonomisk underslæb og svindel. Dette stiller store krav til en-

hederne, der alene har kompetence til at sende henvendelsen videre til

politiet eller anden retlig instans. Ifølge lovudkastets § 19 har de ekster-

ne whistleblowerenheder ansvar for at modtage indberetninger, følge op

på disse og give feedback til whistlebloweren, men faglig sparring og

vurdering af alvorlighedskriteriet er afgørende for, at ordningerne kan

leve op til direktivets formål.

Side 2 af 3

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 3 af 3

En skriftlig vejledning og informationspligten i § 22 opfylder ikke dette

behov, og der er behov for at tænke i muligheder for oprettelse af et

rådgivningscenter herom, der kommer på finansloven.

Denne rådgivning er afgørende for at sikre, at den enkelte whistleblower

allerede på indberetningstidspunktet ved, om en konkret indberetning

falder inden for lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til det af CFU afgivne høringssvar vedrørende pro-

blematikkerne omkring videregivelse af oplysninger om whistleblowe-

rens identitet, jf. lovudkastets § 27.

Forholdet til reglerne om ansattes ytringsfrihed

Akademikerne havde gerne set, at man i forbindelse med implemente-

ringen af whistleblowerdirektivet selvstændigt havde forholdt sig til an-

sattes ytringsfrihed, som foreslået af Ytringsfrihedskommissionen, der

afsagde deres betænkning i 2020.

Akademikerne er enige i betragtningerne i lovbemærkningerne s. 17-20

om, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, mens de privat-

ansattes ytringsfrihed påvirkes af en loyalitetsforpligtelse.

Som Ytringsfrihedskommissionen har fremlagt i deres betænkning

–

som flere undersøgelser blandt de faglige organisationer bekræfter

–

ser

man gang på gang, at offentligt ansatte afholder sig fra at bruge deres

ytringsfrihed. Dette enten som følge af frygt for repressalier - eller som

følge af misforståelser om retstilstanden - på trods af, at Folketingets

Ombudsmand meget klart har redegjort herfor.

Direktivet nævner udtrykkeligt i artikel 15, stk. 2, at nationale regler for

beskyttelse af informations- og ytringsfrihed kan give whistlebloweren

beskyttelse ved offentliggørelse uden forudgående krav om indberet-

ning. Denne mulighed anbefaler Akademikerne implementeret.

Bestemmelsen i lovudkastets § 5, stk. 2 nr. 1-2 om offentliggørelse for-

holder sig ikke til reglerne om ansattes ytringsfrihed. Dette bør fremgå

eksplicit, da den enkelte ansatte kan få det indtryk, at en offentlig ytring

alene er lovlig, når en intern eller ekstern indberetningskanel er brugt.

Der henvises i øvrigt til høringsskrivelser fra DM, IDA samt CFU.

Med venlig hilsen

Lars Qvistgaard

D: 2147 2686

E: [email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Arbejdsretten

3. marts 2021 11:27

Justitsministeriet

SV: Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere -

(2019-60-0035)

Arbejdsrette har i ge be ærk i ger.

f. Ti e Vuust

Med ve lig hilse

Arbejdsrette

Sa kt A æ Plads |

Købe ha K | arbejdsrette .dk

| arette @arbejdsrette .dk

Såda beha dler i perso oplys i ger

Jette Ras usse

| jra@arbejdsrette .dk

Fra:

Justits i isteriet

Se dt:

. februar

E e:

Høri g o er udkast til forslag til lo o

Se e ligst edhæftede.

Med e lig hilse

beskyttelse af histleblo ere -

Slotshol sgade

Købe ha K

Tlf.:

.justits i isteriet.dk

j @j .dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar over forslag om lov om beskyttelse af

whistleblowere (sagsnr. 2019-60-0035)

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt udkast til forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere i høring.

Det fremgår af lovudkastets § 2, nr. 7, og af de almindelige bemærkninger

til punkt 3.2.2., at whistlebloweren bl.a. skal have status som arbejdstager

eller enhver, som er under tilsyn af kontrahenter, underleverandører og

leverandører.

Ankestyrelsen forstår formuleringen således, at man modsætningsvis kan

slutte, at en borger, som anvender whistleblowerordningen, uagtet om

borgeren har en sag i Ankestyrelsen, ikke kan opnå beskyttelse efter loven,

idet borgeren falder uden for målgruppen for loven.

Det fremgår videre, at whistlebloweren skal have rimelig grund til at

antage, at de indberettede oplysninger er korrekte, og at de pågældende

oplysninger falder inden for direktivets materielle anvendelsesområde.

Hvis whistlebloweren er en medarbejder eller person i målgruppen for

loven, men indberetter om et forhold, som falder uden for

whistleblowerordningens anvendelse, vil indberetteren ikke være beskyttet

af loven. Det er uklart i lovforslaget, om whistebloweren er beskyttet, hvis

denne er i en vildfarelse om at være omfattet af loven. Ankestyrelsen

foreslår, at der udarbejdes retningslinjer herfor i tilfælde af, at en

whistleblower beder om anonymitet i den tro, at indberetningen er

omfattet af ordningen, og Ankestyrelsen f.eks. modtager en anmodning om

aktindsigt i indberetterens identitet.

Venlig hilsen

Morten Starch Lauritsen

24. marts 2021

J.nr. 21-9398

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til:

[email protected] & [email protected]

24. marts 2021

Oplys venligst ved

henvendelse

Høringssvar vedr. forslag til lov om beskyttelse af

whistleblowere

ATP

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt forslag til lov om beskyttelse af

whistleblowere i høring.

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter

overtrædelser af EU-retten i dansk ret.

ATP bemærker indledningsvist, at der i ATP-loven allerede i dag findes krav om

etablering af en whistleblowerordning, jf. nærmere lovens § 24g-i, der svarer til

bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed § 75a-c.

ATP bemærker, at lovens § 14 kun giver mellemstore virksomheder med mellem 50 og

249 ansatte mulighed for at dele ressourcer med hensyn til modtagelse af

indberetninger og evt. undersøgelser, der skal foretages i anledning heraf. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne til § 14, at større private virksomheder (dvs. med 250

eller flere beskæftigede) eller statslige og regionale arbejdsgivere (med 50 eller flere

beskæftigede) ikke kan oprette fælles interne whistleblowerordninger. Det indebærer,

at koncernforbundne selskaber med 250 eller flere beskæftigede skal oprette hver sin

interne whistleblowerordning.

ATP er bekendt med, at det er EU-Kommissionens holdning, at udgangspunktet i

direktivet er, at samtlige myndigheder og virksomheder skal have en selvstændig

whistleblowerordning, og at det kun er muligt at fravige dette udgangspunkt, i det

omfang, direktivet indeholder en specifik hjemmel hertil.

Dette vil indebære en uheldig afledt konsekvens for flere virksomheder, herunder ATP.

ATP har i dag indrettet sin whistleblower-ordning således, at denne er fælles for alle

selskaber i koncernen. ATP’s koncernordning anvendes i dag også af medarbejdere

ansat i ATP Ejendomme, der er et helejet datterselskab af ATP og har mere end 50

ansatte. Efter lovforslaget vil det ikke være muligt at opretholde denne løsning, idet

datterselskabet vil skulle etablere sin egen whistleblower-ordning. Det betyder helt

Kongens Vænge 8,

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Fax: 48 20 48 02

www.atp.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag - Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

konkret, at ATP Koncernens samlede omkostninger til licens til whistleblower-system,

advokatomkostninger og interne administrative omkostninger øges ganske betragteligt.

Det er efter direktivet muligt at lade en ekstern uafhængig tredjepart drive en

whistleblowerordning. Kommissionen har oplyst, at bevæggrunden for ikke at tillade

fælles whistleblowerordninger i koncerner med mere den 250 ansatte, er ønsket om at

sikre nærhed i forhold til de enkelte enheders arbejdstagere. ATP skal i den forbindelse

bemærke, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor en helt uafhængig tredjepart bedre

skulle være i stand til at sikre nærhed for den enkelte medarbejder, end en upartisk

person/afdeling, der er ansvarlig for en fælles koncernløsning. ATP bemærker desuden,

at det via direktivteksten er vanskeligt at følge bemærkningerne til lovforslagets § 11

(lovforslagets side 87, 6. afsnit) herunder hvad der skulle være til hinder for at outsource

opgaven fra et datterselskab til et moderselskab, således at den upartiske

person/afdeling i moderselskabet også håndterer indberetninger fra datterselskabets

medarbejdere. Det vil - som det også er tilfældet i dag – fortsat være datterselskabets

forpligtigelse af følge op på de foretagne indberetninger. Der henvises endvidere til

direktivets præambel 55, der netop beskriver koncernfælles løsninger, og således

lægger op til, at en sådan løsning kan være muligt.

ATP hilser de øvrige tiltag i forslaget velkomne.

ATP står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af

ovenstående. Evt. spørgsmål kan stiles til undertegnede på mail

[email protected],

eller telefon

22 76 69 66.

Venlig hilsen

Lene Stangerup

Senior Legal Advisor

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Præsidenten

Domhuset. Nytorv 25

1450 København K.

TIL 996870

CVR 21 659509

[email protected]

J.nr. 9099.2021.19

Den 11. marts 2021

Ved en mail af 24. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse at whistleblowere.

Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til J.nr. 2019-60-0035.

Med venlig

Søren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Mette Kuhlen Gullach <[email protected]>

22. marts 2021 08:35

Kira Vinberg; Danske Universiteter

Input til fælles høringssvar til udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Follow up

Afmærket

Kære Kira

Her ed lidt ko

e tarer fra CBS ift. et fælles høri gss ar til udkast til lo o

beskyttelse af histleblo ere.

Der ka ære situatio er, h or ta shedspligte edrøre de histleblo ere s ide titet ka betyde at e a eldelse

reelt ikke ka u dersøges, og i so offe tlig arbejdsplads, so det også be ærkes i forslaget, i isse situatio er

har e u dersøgelsespligt. Her ku e det ed fordel uddybes, h orledes i skal forholde os, h is i har e

u dersøgelsespligt, e reelt ikke ka u dersøge forholdet, fordi histleblo ere s ide titet il ku e udledes?

Vh, Mette

Venlig hilsen

| Kind regards

METTE KUHLEN GULLACH

Juridisk chef / General Counsel

CBS LEGAL

I dkøb | Studiejura | Ge erel jura

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Solbjerg Plads 3 B3.33, 2000 Frederiksberg

Tel.: +45 3815 2115

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.:

[email protected]; [email protected]

Høringssvar om lov om beskyttelse af whist-

leblowere

–

udkast

Dansk Arbejdsgiverforening har den 25. februar 2021 modtaget høring

over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

–

JM-sags-

nummer 2019-60-0035.

24. marts 2021

FLD

Dok ID: 177386

Generelle kommentarer

Overimplementering

DA finder det beklageligt, at regeringen ved implementeringen

af whistleblowerdirektivet har fundet det nødvendigt at fravige

det principielle udgangspunkt i Danmark om, at EU-lovgivning

omsættes i dansk lov i form af minimumsimplementering.

Udvidelsen

Mange private virksomheder har allerede etableret egne og frivillige

whistleblowerordninger, så håndtering af whistleblowerordninger og

problemstillinger herom, herunder f.eks. om seksuel chikane, er ikke ny.

Mange virksomheder har således i virksomhedens egen interesse, af hen-

syn til ansatte, forretningsforbindelser eller kunder m.v. allerede oprettet

og drevet egne whistleblowerordninger.

Det samme gælder offentlige institutioner, der også har etableret ordnin-

ger efter regeringsbeslutning.

Visse virksomheder er allerede omfattet af lovkrav om etablering af whist-

leblowerordninger. Det gælder f.eks. inden for det finansielle område.

Vester Voldgade 113

Direktivet og den danske implementeringslov supplerer således på flere

områder mange virksomheders egne etablerede ordninger. Med imple-

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

menteringen af direktivet omsættes pligter og rettigheder i en mere om-

fattende lovmæssig og lovbunden ramme. Dette forstærkes med det fore-

slåede bredere område for loven, og som ikke er indeholdt i direktivet.

Medens EU-direktivet alene skal sikre overholdelse af en prioriteret liste

af EU-lovgivning, kommer en kommende dansk whistleblowerordning

med lovforslagets overimplementering til at omfatte også

såkaldte ”alvor-

lige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold”. Et eksempel herpå er

efter lovforslaget ”seksuel chikane”, der således omfattes af en ny dansk

lov om whistleblowing i åben

ramme af ”alvorlige lovovertrædelser

øvrige alvorlige forhold.”

Fravigelse af princippet om minimumsimplementering

DA er enig i, at problemstillinger om f.eks. seksuel chikane skal håndteres

i alle virksomheder, men finder det som nævnt beklageligt, at regeringen

ved implementeringen af whistleblowerdirektivet har fundet det nødven-

digt at fravige det principielle udgangspunkt i Danmark om, at EU-lov-

givning omsættes i dansk lov i form af minimumsimplementering.

Minimumsimplementering indebærer bl.a., at den danske regulering som

udgangspunkt ikke går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Dette skal bl.a. sikre, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i den

internationale konkurrence. Implementeringen bør derfor ikke være mere

byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-

lande.

Minimumsimplementering indebærer bl.a., at den danske implemente-

ring er en omsætning af EU-direktivets minimumskrav, rettigheder og

pligter på et niveau svarende til direktivets.

Hensynet bag princippet om minimumsimplementering er også at re-

spektere den politiske enighed, som ligger bag det europæiske resultat og

den balance, som f.eks. det færdige direktiv er udtryk for og som ligger til

grund for den danske forhandlingsposition.

Forskubbelse af balancen

Dette er navnlig relevant for whistleblowerdirektivet, der indeholder en

balance af pligter og rettigheder for virksomheder, potentielle whistleblo-

were og de som berøres af en indberetning. Enhver udvidelse i forhold til

direktivet giver en de facto stor udvidelse af lovens samlede fodaftryk og

dens samlede virkning og øger ikke alene virksomhedernes forpligtelser,

men også

kompleksiteten for alle ”brugerne”.

Side 2/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at direktivet for så vidt angår de,

der kan påberåbe sig beskyttelsen som whistleblowere, omfatter en meget

omfattende kreds, som er langt videre end de ansatte i den virksomhed,

der indgår i indberetningen.

Direktivets beskyttelse og de pligter, der deraf skal iagttages af virksom-

hederne, gælder for alle, der er involveret i en arbejdsmæssig relation og

videre end ansatte; omfattet er således også selvstændige erhvervsdri-

vende, medlemmer af direktionen og bestyrelsen, enhver person, som ar-

bejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og le-

verandører, personer der har været i en sådan sammenhæng, ansøgere el-

ler deltagere i førkontraktuelle forhandlinger, formidlere, personer eller

virksomheder med forbindelser til whistlebloweren, herunder kolleger,

familie og slægtninge. Disse fanges også af det udvidede område med

overimplementeringen.

Enhver indberetning

–

f.eks. deraf følgende beskyttelse

–

vil i langt de fle-

ste tilfælde altid omfatte en flerhed af personer, som nævnt fx kolleger,

familie og slægtninge.

DA støtter øvrig minimumsimplementering i lovforslaget

DA har noteret sig og støtter, at regeringen på de øvrige områder af den

foreslåede implementering af direktivet og i loven i øvrigt henholder sig

til direktivets minimum.

Det gælder f.eks. i, at lovforslaget henholder sig til, at private virksomhe-

der skal have 50 ansatte for at være omfattet af kravet om at skulle etablere

en intern whistleblowerordning. Det samme gælder den senere ikrafttræ-

delse af loven for virksomheder under 250 ansatte i overensstemmelse

med direktivet.

Udvidelsen med alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige for-

hold bør udgå eller genovervejes

Udvidelsen af loven med alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold bør udgå, indskrænkes eller gøres klarere.

Medens EU-direktivet alene skal sikre overholdelse af en prioriteret og

udtømmende liste af EU-lovgivning, jf. bilaget til direktivet, kommer en

kommende dansk lov med overimplementeringen af lovforslaget til at

omfatte også såkaldte ”alvorlige lovovertrædelser

og øvrige alvorlige for-

hold”.

Dette er en væsentlig udvidelse af direktivets virkninger i dansk ret.

Side 3/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Virksomheder kunne efter direktivets ramme i deres administration af

indberetninger

”alene” henholde sig til den,

omend omfattende, række af

EU-forordninger og direktiver, der fremgår af direktivets udførlige bilag

, f.eks. når de fik en henvendelse fra en person og f.eks. skulle bedømme,

om henvendelsen er omfattet af loven eller ej.

Der er derimod i lovforslaget ikke angivet en liste om, hvilke begivenhe-

der der er ”alvorlige lovovertrædelser eller alvorlige forhold”. Det frem-

går dog klart, at indberetninger til whistleblowerordningen om seksuel

chikane er omfattet af lovforslaget. EU-listen af omfattede EU-retsakter er

således i sig selv meget omfangsrig og vanskelig at gå til, men med den

foreslåede udvidelse er området uendeligt.

DA har naturligvis noteret, at regeringens initiativkatalog om seksuel chi-

kane fra november 2020 nævner, at seksuel chikane bør omfattes af den

danske implementering af whistleblowerdirektivet og dermed efter rege-

ringens opfattelse skal medtages i en fremtidig dansk whistleblowerlov.

Den foreslåede udvidelse er dog langt videre.

Det bør derfor overvejes, at den danske gennemførelseslovgivning alene

yderligere skal omfatte seksuel chikane.

Se også nedenfor i bemærkningerne til § 1.

Afgrænsning i forhold til det fagretlige system skal sikres

DA lægger vægt på, at lovforslaget respekterer det fagretlige sy-

stem.

Det har for DA været væsentligt både under forhandlingerne af direktivet

i EU og ved den danske implementering at få sikret, at reglerne om whist-

leblowing ikke skader det fagretlige system, herunder ved at der skabes

”konkurrerende” eller sideløbende processer.

I modsat fald kunne nye regler om whistleblowing de facto risikere at

svække den danske model og både arbejdsgiveres og lønmodtageres rets-

stilling. Dette er også baggrunden for f.eks. direktivets præciseringer i pr.

21, 22 og 29.

Det er vigtigt, at den afgræsning til det fagretlige system, som ministeriet

har beskrevet i forslagets bemærkninger, ikke svækkes under den videre

lovbehandling. De sager og problemstillinger, der rettelig henhører i det

fagretlige system, skal således alene behandles deri. Det bør f.eks. fremgå

Side 4/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

helt klart af bemærkningerne til § 1 eller indsættelse af en nye bestem-

melse i § 1 om, at er der tale om indberetning, der kan behandles efter de

fagretlige eller ansættelsesregler, har disse forrang.

Side 5/24

Muligheden for, at flere virksomheder kan gå sammen, må ikke be-

grænses

Direktivet synes at blokere for, at virksomheder med mere end

249 ansatte kan lave fælles ordninger.

Virksomheder, der allerede har egne whistleblowerordninger, bør så vidt

muligt kunne integrere disse i de evt. mekanismer, som skal etableres efter

direktivet/den danske implementeringslov.

DA har under det forberedende arbejde med lovforslaget bl.a. efterspurgt

en afklaring af muligheder for, at virksomheder så vidt muligt kan lave

fælles whistleblowerordninger, jf. lovens § 14. Dette er særligt aktuelt i

mange koncerner, der allerede har etableret en samlet whistleblowerord-

ning for hele koncernen på tværs af de forskellige selskaber.

DA har noteret sig Justitsministeriets undersøgelser herom under forbe-

redelsen af lovforslaget, men finder det beklageligt, at der efter Justitsmi-

nisteriets fortolkning af direktivet desværre er den øvre grænse for 249

ansatte i direktivet (artikel 8), som blokerer for, at private virksomheder

–

men ikke kommuner

–

kan lave fælles ordninger.

Dette er efter DA’s vurdering

desværre en væsentlig mangel ved direkti-

vet, som vil medføre, at virksomheder i større koncerner ikke som i dag

kan have en fælles whistleblowerordning. Der skal i stedet etableres

whistleblowerordninger i hvert CVR-nummer i henhold til lovforslaget.

Denne beskæring af virksomheders gældende muligheder for at have fæl-

les whistleblowerordninger i en koncern kan i mange tilfælde medføre en

de facto svækkelse af virksomheders nytte af whistleblowerordninger og

iagttagelsen af den lovgivning, som man vil beskytte håndhævelsen af, og

de risici man med whistleblowerordninger vil beskytte sig imod.

Som nævnt er det et forhold, som direktivet efter Justitsministeriets opfat-

telse i et vist omfang desværre blokerer for.

Dette kan efter DA’s vurde-

ring medføre en for snæver implementering af direktivet, da direktivets

begreb ”juridisk enhed”

snarere bør forstås som et EU-retligt begreb, der

er bredere end definitionen i CVR-loven.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Hensynet til whistlebloweren taler også for så vidt muligt deling af res-

sourcer, da specialisering omkring håndtering af indberetninger vil føre

til et mere betryggende forløb for whistlebloweren end flere spredte hånd-

teringsenheder. Endvidere vil whistlebloweren lettere kunne bevare sin

anonymitet i en ordning, der omfatter et større antal arbejdstagere.

Se herom tillige nedenfor til bemærkningerne til §§ 11 og 14, herunder om

muligheden for at det samme kan opnås ved, at virksomhederne i en kon-

cernstruktur i stedet anvender

en fælles og samme ”ekstern” indberet-

ningsløsning efter lovens § 11, stk. 2.

DA finder tillige, at direktivet desværre heller ikke tager højde for pro-

blemstillinger om whistleblowerordninger, der skal håndtere indberet-

ninger på tværs af landegrænserne, hvilket kan forekomme i navnlig kon-

cerner.

Administrative byrder er vurderet for lavt i lovforslaget

DA vurderer, at omkostningerne ved direktivet bliver langt

større end forventet.

I forbindelse med implementeringen af whistleblowerdirektivet har Eu-

ropa-Kommissionen, DA og Erhvervsstyrelsen i tre separate analyser op-

gjort virksomhedernes administrative omkostninger, herunder i regi af

OBR og Erhvervslivets EU- og Regelforum, jf. bemærkningerne til lov-

forslaget pkt. 6 om de økonomiske og administrative konsekvenser.

Især hvad angår løbende årlige omkostninger, ligger Erhvervsstyrelsens

AMWAB-vurdering markant under de to andre analyser, jf. tabel 1.

Tabel 1. Opgørelser af administrative omkostninger ved whistleblower-lovgivning

Mio. kr.

Omstillingsomkostninger

Europa-Kommissionen

Erhvervsstyrelsen

140

1.200

204

Løbende årlige omkostninger

446

800

Side 6/24

Anm.: Erhvervsstyrelsens opgørelse omfatter kun private virksomheder, hvorimod DA og Europa-Kommissionen har reg-

net på både den offentlige og private sektor.

Kilde: Europa-Kommissionen (ICF), DA og Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens opgørelse afspejler kun private virksomheder, hvor-

imod DA og Europa-Kommissionen har regnet på både den private og

den offentlige sektor og umiddelbart alene på direktivets krav og dermed

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ikke det udvidede område. Men selv med det forbehold ligger Erhvervs-

styrelsens opgørelse markant under både DA’s og Europa-Kommissio-

nens vurdering.

Efter DA’s vurdering hviler Erhvervsstyrelsens estimater i lovforslaget på

et urealistisk grundlag. Dette skyldes, at whistleblowerdirektivet pålæg-

ger virksomhederne forpligtelser, som ikke regnes med. Det kommer også

af, at Erhvervsstyrelsens estimater hviler på et optimistisk grundlag m.h.t.

tidsforbrug, udgifter til køb og drift af it-systemer m.v.

Der er således f.eks. også udgifter til instruering af medarbejdere og ud-

arbejdelse af informationsmateriale, men DA noterer f.eks. også, at Er-

hvervsstyrelsen regner med 920 indberetninger om året, medens EU-

Kommissionen vurderer, at 2 pct. af medarbejderne vil indberette årligt,

dvs. ca. 40 gange flere indberetninger. Hertil kommer det forhold, at sel-

skaber i en koncernstruktur efter lovforslaget skal oprette egne interne

ordninger og ikke kan dele ordninger.

Erhvervsstyrelses vurdering af omkostninger til indberetning er efter

DA’s opfattelse åbenlyst

også sat for lavt. Det, vurderer styrelsen, vil tage

i alt 5 timer. Det er

efter DA’s opfattelse urealistisk, idet alene vurderin-

gen, af om sagen falder inden for lovens rammer, kan tage mere end 5

timer. Et mere realistisk bud er, at det alt i alt vil tage 2 arbejdsdage og

ofte længere og dyrere, hvis de må trække på ekstern juridisk bistand.

Dette gælder ofte, hvis der er tale om indberetning om den foreslåede ud-

videlse til alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.

Behov for udførligt vejledningsmateriale

DA vurderer, at der under alle omstændigheder op til ikrafttræden er

brug for, at Justitsministeriet udarbejder grundigt vejledningsmateriale,

der omfatter alle dele af lovforslaget, herunder f.eks. databeskyttelses-

mæssige aspekter og integreringen af de bestående lovmæssige ordnin-

ger.

Side 7/24

Bemærkninger til emner og enkelt bestem-

melser

§ 1

–

Behov for angivelse af dansk gennemførelseslovgivning

Loven bør

–

i lighed med direktivets bilag med oversigten af EU-

retsakt der er omfattet af direktivet

–

indeholde et bilag, der an-

giver de danske gennemførelseslove, der omfattes af loven.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Direktivet bygger på en liste

Direktivet er, som nævnt, bygget på, at direktivets dækningsområde nøje

er angivet i form af et omfattende bilag med EU-lovgivning med specifikt

angivne EU-forordninger og EU-direktiver med vedtagelsesdatoer og re-

ferencenumre, og som omfattes af direktivet. Det er ligeledes fastsat, at

hvis der sker ændringer i f.eks. et EU-direktiv, er det det nye direktiv, der

omfattes. Dette er

–

omend i sig selv en mængdemæssigt stor og kompleks

liste

–

en relativt klar angivelse af direktivets materielle område, som man

kan orientere sig i. EU-listen, som er angivet i EU-direktivets bilag, omfat-

ter mere end 200 EU-retsakter.

Dette korresponderer med tænkningen bag direktivet, og som også sikrer

retssikkerheden for alle involverede. På baggrund af en klar liste af flere

hundrede retsregler, der er oplistet i direktivet, er der:

vidtgående pligter for alle private virksomheder

–

helt ned til 50

ansatte

–

og offentlige institutioner til at oprette og administrere

whistleblowerordninger

rettigheder og beskyttelse til whistlebloweren m.v.

Denne logik brydes i lovforslaget.

Lovforslaget har ingen liste

I henhold til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, gælder således for det før-

ste, at overtrædelser af en EU-retsakt, der fremgår af direktivets bilag, og

som er direkte anvendelig i dansk ret, er omfattet af lovens materielle an-

vendelsesområde. Det gælder f.eks. for EU-forordninger, der som ud-

gangspunkt altid gælder umiddelbart i alle EU-lande og følges op af f.eks.

danske love.

For det andet, at tilsvarende gælder for overtrædelser af en lov eller anden

retsakt, som gennemfører en EU-retsakt, der fremgår af direktivets bilag.

Det er dog ikke i lovforslaget angivet, hvilke de er.

Til implementeringen henhører således de EU-retsakter, der udførligt er

anført i direktivets bilag.

DA skal bemærke, at det forhold, at den danske gennemførelseslov også

omfatter den danske gennemførelseslovgivning, er helt i overensstem-

melse med direktivet. Der er imidlertid efter DA’s vurdering

ikke til til-

strækkeligt med en generel henvisning som foreslået i § 1, stk. 1, nr. 2.

Direktivets bilag omfatter således i sig selv et omfattende område (offent-

ligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder, og fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, produktsik-

kerhed- og overensstemmelse, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, strå-

Side 8/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

lingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed, fødevare- og fodersikkerhed, dyre-

sundhed og dyrevelfærd, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og beskyt-

telse af privatlivets fred og netværks- og informationssystemers sikker-

hed), som det dog via oplistningen alle retsakterne er muligt

–

omend

krævende

–

at orientere sig i. Bilaget er dynamisk: Ændres en EU-retsakt,

er det den nye udgave, der er omfattet af whistleblowerordningen.

Det er dog de færreste af disse, der er direkte anvendelige i dansk ret; her

vil det være den danske lov eller retsakt, der vil være afgørende, og som

virksomheder og potentielle whistleblowere skal have deres opmærksom-

hed rettet imod.

Denne portefølje af dansk gennemførelseslovgivning er ganske omfat-

tende, men ikke desto mindre er det det, som ”brugerne” skal orientere

sig i. Det er således ikke tilstrækkeligt eller retvisende at orientere sig i

listen over EU-forordninger og direktiver.

Liste med implementeringslove m.v.

Der bør

efter DA’s opfattelse

i lighed med direktivets (dynamiske) bilag

med oversigten af EU-retsakt, der er omfattet af direktivet, og som er di-

rekte anvendelig i dansk ret og dermed loven i henhold til § 1, st. 1, nr. 1),

være et (også dynamisk) bilag til § 1, stk. 1, nr. 2, med angivelse af de

danske love eller anden retsakt, f.eks. bekendtgørelser, som gennemfører

de EU-retsakt, der fremgår af direktivets bilag og omfattes af loven.

§ 1

–

Udvidelse med alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvor-

lige forhold er betænkelig og uklar

Side 9/24

Udvidelse med alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige

forhold bør primært udgå eller indskrænkes

Der bør under alle omstændigheder være et bilag eller en liste,

der f.eks. medtager de bestemmelser i straffeloven eller anden

særlovgivning, der er omfattet af loven.

DA har ovenfor påpeget problemstillingen med overimplementering i

lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3 med alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold.

Overimplementeringen indebærer, at det vil være muligt at indberette om

alvorlige overtrædelser af national ret og alvorlige overtrædelser af EU-

retsakter, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde samt an-

dre alvorlige forhold.

Seksuel chikane kan evt. håndteres særskilt

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bør som nævnt oven for overvejes, at den danske gennemførelseslov-

givning alene yderligere skal omfatte seksuel chikane.

Hvad er

”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold” i den nye

lov?

Det er dog også problematisk, at der i lovforslaget ikke er angivet en liste

om,

hvilke begivenheder der er ”alvorlige lovovertrædelser

eller øvrige

alvorlige forhold”

i den nye lov.

Dette stiller

”brugerne”,

virksomheder, der modtager indberetninger, og

de potentielle whistleblowere i en meget vanskelig position. Det vil f.eks.

være meget vanskeligt for en virksomhed

–

eller for den sags skyld en

potentiel whistleblower

–

at bedømme, om et forhold er af en karakter, så

det fanges af loven uden at konsultere kvalificeret, juridisk bistand. Ind-

ledningsvis kan det konstateres, at medens overtrædelsen af EU-lovgiv-

ningen og dansk følgelovgivning omfatter alle overtrædelser, skal de al-

vorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold efter lovforslaget

være af

en vis ”grovhed ”og

i offentlighedens interesse.

Alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold er angivet i lov-

bemærkningerne i 3.2.1.2 og til § 1 og herunder, at det i det enkelte tilfælde

afhænger af en konkret vurdering, om indberetningen kan anses for at

angå en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold i øvrigt, samt at:

”Inden

for anvendelsesområdet vil i almindelighed falde oplysninger om strafbare

forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økono-

miske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

Også grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning, herunder lovgivning om

magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt efter omstændighe-

derne f.eks. lovgivning, som har til formål at sikre folkesundheden, sikkerhed i

transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø m.v., er omfattet”.

Dette synes dog alene at være en hovedregel. Det fremgår også, at medens

al indrapportering om seksuel chikane er omfattet af loven, er øvrig chi-

kane

”kun”

omfattet i det omfang, den er grov. Til gengæld er der i forar-

bejderne en klar henvisning til, at chikane og seksuel chikane skal forstås

i overensstemmelse med definitionerne i ligebehandlingsloven. Der er så-

ledes i sig selv en vis uklarhed om dækningsområdet.

Både begrebet ”alvorlige lovovertrædelser” og ”øvrige alvorlige forhold”

er ikke DA bekendt defineret i anden lovgivning.

Efter DA’s vurdering bør det overvejes, at udvidelsen alene omfatter ”al-

vorlige lovovertrædelser”. Dette må fx antages at ville omfatte seksuel chi-

kane, ligesom området blev indskrænket til et mere håndterbart begreb,

Side 10/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

om end der stadig selv med denne begrænsning ville være vanskelige af-

grænsningsproblemer.

Usikkerhed hos alle parter

DA vurderer, at det for mange virksomheder og den udpegede upartiske

person i virksomheden

–

eller den potentielle whistleblower

–

vil området

for udvidelsen med alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige for-

hold være et meget vanskeligt farvand at navigere i.

Også her finder DA tilsvarende som ovenfor, at der bør være et bilag eller

en liste, der f.eks. medtager de bestemmelser i straffeloven eller anden

særlovgivning, der er omfattet af loven.

DA skal også påpege, at det forhold, at loven

–

i overensstemmelse med

direktivet

–

også omfatter omgåelse, det vil sige EU-retsakter jf. også de-

finitionen i

lovens § ”enhver

oplysning, herunder rimelig mistanke, om fak-

tiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted eller med stor sandsyn-

lighed vil finde sted”

og efter forarbejderne fremgår, at begrebet

”overtræ-

delse omfatter også misbrug som defineret i EU-Domstolens retspraksis, det vil

sige handlinger eller undladelser, der ikke forekommer at være ulovlige i formel

henseende, men som gør det muligt at omgå lovens formål eller hensigt.”

En whistleblower kan således også whistleblowe om fremtidige formo-

dede begivenheder og formodede omgåelser. Med den foreslåede § 2 vil

dette også gælde for den af loven, der ikke er EU-bunden.

Loven gælder ikke alene potentielle lovovertrædelser og omgåelser, men

så også efter forslaget potentielle alvorlige forhold og potentielle alvorlige

forhold og omgåelser af alvorlige forhold!

Dette er endnu et eksempel på, at enhver udvidelse af ”direktivet” giver

en de facto stor udvidelse af direktivets dækning og øger virksomheder-

nes forpligtelser dramatisk

og kompleksiteten for alle ”brugerne”.

Det skal også nævnes, at det er præciseret i lovbemærkningerne, at enhver

overtrædelse af retsakter i EU-lovgivning eller danske følgelovgivning vil

være omfattet af lovens anvendelsesområde. Det er dog ikke klart, om ”al-

vorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold” også omfatter EU-

retsakter eller dansk gennemførelseslovgivning, der ikke er omfattet af de

EU-retsakter, der er angivet i direktivets bilag eller f.eks. også fremtidige

formodede forhold.

Der kan forekomme situationer med hensyn til den foreslåede udvidelse,

jf. § 1, stk. 1, nr. 3, hvor en virksomhed ikke kan agere på henvendelsen

fra whistlebloweren, da virksomheden f.eks. ikke kan reagere ansættel-

sesretligt over for en medarbejder på baggrund af indberetning på bag-

grund af potentielle begivenheder. Det samme dilemma vil kunne gælde

Side 11/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

med hensyn til indberetninger, der relaterer sig til indberetninger om

f.eks. fremtidige straffelovsovertrædelser, hvor det tekniske juridiske ger-

ningsindhold ikke er opfyldt.

Dette vil ud over den nævnte usikkerhed og merarbejde også skabe en

kløft af forventningsforskelle mellem whistleblowere og indberetnings-

stederne samt kunne opmuntre til indberetninger alene for at opnå whist-

leblowerbeskyttelsen.

DA støtter i øvrigt, at denne

–

beklagelige

–

udvidelse i øvrigt sker på ni-

veau af direktivets minimumsniveau.

§ 1

–

Forældelse og ikrafttræden er for vidtgående

Loven bør ikke gælde for forhold, der ligger før dens ikrafttræ-

den samt fastsætte, at den viger for forældelsesreglerne.

Det er ikke omtalt i direktivet, hvornår f.eks. en overtrædelse skal være

foregået for at være omfattet af direktivet.

Dette må derfor som udgangspunkt være overladt til medlemsstaternes

nationale kompetence, f.eks. at fastsætte om begivenheder, der ligger før

gennemførelseslovens ikrafttræden, er omfattet, eller at de nationale for-

ældelsesregler i øvrigt skal gælde.

Det er anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, at

”Det

bemærkes i øv-

rigt, at det skal være muligt at indberette om forhold, der ligger forud for lovens

ikrafttræden, og at sådanne indberetninger ikke kan afvises, hvis de i øvrigt falder

inden for lovens anvendelsesområde. Det forhold, at en indberetning, der vedrører

forhold, der ligger forud for lovens ikrafttræden, vil dog efter omstændighederne

kunne få indflydelse på, hvilke tiltag der vil udgøre tilstrækkelig opfølgning på

indberetningen.”

Det er således efter lovforslaget muligt at indberette om forhold, der ligger

forud for lovens ikrafttræden og blive omfattet af beskyttelsen som whist-

leblower, og virksomheden skal også håndtere indberetningen uanset,

hvornår den har fundet sted.

Der er ikke helt klart, om der tilsvarende kan whistleblowes om forhold

–

med deraf følgende rettigheder og pligter

–

hvor f.eks. straf i henhold til

den underliggende lovgivning er forældet, altså om forældelsesregler i

øvrigt er gældende for så vidt de forhold og de potentielle retsbrud, der

ligger til grund for indberetningen.

Ud over at DA skal bemærke, at det jo f.eks. må være lovgivningens (EU-

ret eller national) indhold eller virkning på tidspunktet for det potentielle

brud, der er relevant, kan man også her befinde sig i en situation, hvor der

Side 12/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

enten ikke kan siges at være et retsbrud, eller hvor virksomheden ikke kan

reagere på indberetningen.

Tilsvarende vil de berørte personer, der indberettes om, kunne havne i et

retsligt limbo. Omvendt synes loven at ville tillægge whistlebloweren fuld

beskyttelse under alle omstændigheder. Dette er retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt. Dette vil tilsvarende ud over den nævnte usikkerhed og mer-

arbejde også skabe en kløft af forventningsforskelle mellem whistleblo-

were og indberetningsstederne samt kunne opmuntre til indberetninger

alene for at opnå whistleblowerbeskyttelsen.

Det bør efter DA’s vurdering i den danske implementeringslov

både være

fastsat, at loven alene gælder for forhold, der finder sted fra den 17. de-

cember 2021 og fastsætte, at den viger for forældelsesreglerne for de rets-

brud m.v., der indgår som grundlag for en indberetning.

Dette vil være i overensstemmelse med EU-retlige principper om retssik-

kerhed.

§ 1

–

uklarhed om straffeprocesser

Side 13/24

Bestemmelse bør præciseres.

DA finder, at bemærkninger til § 1, stk. 3, nr. 5 bør genovervejes, da det er

uklart, hvad det betyder

–

navnlig, når det i bemærkningerne står anført,

at loven ikke finder anvendelse fra det tidspunkt, en sag overgives til po-

litiet.

Det er ikke klart, hvad konsekvensen af et sådant afbrud f.eks. er for

whistleblowerens stilling.

§ 3

–

Integrering af eksisterende ordninger er uklar

Det bør være klarere, hvordan eksisterende ordninger kan/skal

integreres i forhold til de i loven fastsatte krav.

I den forbindelse er særligt udvidelsen efter lovforslagets § 1, nr. 3 af sær-

lig betydning i forhold til eksisterende ordninger.

Der er således f.eks. allerede regler inden for søfarten, jf. f.eks. direktivets

præamblen 9 og bilaget (del II)). Efter de eksisterende regler er der krav

om procedurer for klager om søfarendes leve- og arbejdsvilkår eller en

overtrædelse af love eller forskrifter. Disse eksisterende ordninger bliver

’opslugt’ i lovforslaget, hvor det blandt andet fremgår af forarbejderne til

lovens § 3 (s. 71), at:

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

”Bestemmelsen

indebærer, at særlige sektorspecifikke regler om beskyttelse af

whistleblowere, som fremgår af de i direktivets bilag del II nævnte EU-retsakter,

fortsat opretholdes, og at direktivet finder anvendelse på alle forhold, der ikke er

reguleret i henhold til disse sektorspecifikke retsakter. Direktivet supplerer således

disse retsakter

–

og eventuel national lovgivning fastsat i medfør heraf

–

således,

at beskyttelsen af whistleblowere som minimum skal leve op til de i direktivet

fastlagte minimumsstandarder, dog således at et eventuelt højere beskyttelsesni-

veau i en sektorspecifik whistleblowerordning opretholdes.

[…]

Det indebærer endvidere, at de eksisterende sektorspecifikke ordninger tillige skal

leve op til reglerne for henholdsvis interne og eksterne whistleblowerordninger i

nærværende lovforslag, herunder i forhold til krav til sagsbehandlingen, i det om-

fang, de ikke i medfør af den sektorspecifikke lovgivning allerede er underlagt

strengere krav.”

Der kommer dermed

et ”dobbeltregime” for virksomheder omfattet heraf

og dette navnlig med det udvidede område i henhold til lovforslaget (§ 1,

nr. 3). Derfor er der også særligt behov for, at det anvises, hvorledes eksi-

sterende ordninger implementeres i det nye regi, herunder at proceduren

bliver mindst (administrativt) byrdefuld for de omfattede virksomheder.

§ 5

–

Adgangen til offentliggørelse bør præciseres

I § 5, stk. 2, nr. 2, bør efter:

”kan

udgøre en overhængende eller

åbenbar fare for offentlighedens interesser”

tilføjes:

”såsom

hvor

der er tale om en nødsituation eller en risiko for uoprettelig

skade”.

Muligheden for ansvarsfrit at offentliggøre oplysninger om formodede

overtrædelser uden først at have foretaget en intern og/eller ekstern ind-

beretning er en undtagelsesmulighed, som kan have stor skadevirkning

for den berørte person eller virksomhed.

Den foreslåede tilføjelse, som kommer fra den bagvedliggende direktivbe-

stemmelse (art. 15, stk. 1, litra b, i), er med til at tydeliggøre, at beskyttelse

efter bestemmelsen forudsætter helt særlige omstændigheder.

Det er uhensigtsmæssigt at gemme denne tydeliggørelse væk i lovbe-

mærkningerne, selvom selve lovteksten bliver længere. Det er også tvivl-

somt, om det er direktivkonformt, da et direktivs rettigheder og pligter

skal kunne læses direkte ud af lovteksten.

I § 5, stk. , nr. , bør efter ”eller

der på grund af sagens konkrete

omstændigheder er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imø-

degået effektivt,”

tilføjes ”såsom

de tilfælde, hvor bevismateriale

Side 14/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

kan blive skjult eller ødelagt, eller hvor der kan være en hemmelig

samordning mellem en myndighed og den person, der har begået

overtrædelsen

eller er involveret i overtrædelsen”.

Den foreslåede tilføjelse kommer fra den bagvedliggende direktivbe-

stemmelse (art. 15, stk. 1, litra b, ii). Ligesom med § 5, stk. 2, nr. 2, er der

tale om direktivtekst, der er med til at tydeliggøre, at beskyttelsen efter §

5, stk. 2, nr. 3, er snæver.

Dette bør fremgå direkte af lovteksten, hvilket også er mere direktiv-kon-

formt. Der henvises til begrundelsen for den tilsvarende ændring i nr. 2

for en uddybning.

§ 6

–

grundløse beskyldninger

Side 15/24

Lovtekst bør styrkes.

Det bør fremgå direkte af lovteksten som også anført i bemærkningerne,

at whistleblowere, der bevidst indberetter urigtige og åbenbart grundløse

oplysninger, ikke nyder beskyttelse.

§ 9

–

Opgørelse af medarbejdere skal være klar og operativ

Det er for virksomhederne vigtigt, at rammerne, for hvornår de

er forpligtede til at oprette og administrere interne whistleblo-

werordninger,

er ”logiske” og klare.

DA støtter, at lovforslaget henholder sig til minimumstærskelværdierne i

direktivet, så kravet om oprettelse af interne whistleblowerordning gæl-

der for arbejdsgivere med 50 eller flere beskæftigede, og som skal stilles

til rådighed for arbejdsgiverens ansatte.

Definitionen af arbejdsgiverenheden eller opgørelsen af antal beskæfti-

gede er ikke fastlagt i direktivet.

DA har noteret sig, at spørgsmålet om opgørelse af antal medarbejdere

stadig er under nogen afklaring med EU-Kommission og i Rådets arbejds-

gruppe.

Det er valgt i lovforslaget at henholde sig til CVR-begrebet som den juri-

diske enhed i CVR-lovens forstand, bl.a. af hensyn til parallelitet med bag-

vedliggende EU-ret. Dette medfører, at enhver arbejdsgiver med eget

CVR-nr. med 50 eller flere beskæftigede vil være omfattet af kravet om at

oprette en intern whistleblowerordning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Vanskeligere er selve opgørelse af antallet af arbejdstagere, der dog efter

direktivet skal forstås i overensstemmelse med det EU-retlige arbejdsta-

gerbegreb. Alle arbejdsgiverens arbejdstagere skal således kunne benytte

den interne whistleblowerordning.

I lovforslaget foreslås, at grænsen på f.eks. 50 beskæftigede i den danske

implementeringslov dog skal forstås i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Det anføres i be-

mærkningerne bl.a., at det

indebærer, at antal beskæftigede er lig med antallet

af årsarbejdsenheder (ÅAE), det vil sige det antal personer, der på fuldtid har

arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet

af hele det pågældende år

Dette er ikke et krav efter direktivet.

DA er ikke overbevist om, at denne metode er den mest hensigtsmæssige

og retvisende, da metoden både medtager for meget og for lidt, og anven-

delsen eller henvisning til metoden må frarådes: Den er uklar og kan både

medføre over- og underimplementering, og både personer, som ikke bør

medtages som ikke burde medregnes.

Medens det er uproblematisk, at der som i henstillingen omregnes til

årsarbejdsenheder, bliver det overordentlig uklart og meget fremmed i en

dansk arbejdsretlig og ansættelsesretlig sammenhæng, når der henvises

til, at der efter ovennævnte henstilling skal medregnes:

”1)

lønmodtagere 2) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnel-

sesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret 3) aktive virk-

somhedsejere og 4) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder

godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side.

Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekon-

trakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede.

Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.”

Efter DA’s vurdering er dette både videre og snævrere

end det EU-retlige

arbejdstagerbegreb jf. også direktivets pr. 38, det danske arbejdstagerbe-

greb og stille virksomhederne i en meget uklar position.

Henvisningen til henstillingen

giver også problemer med hensyn til ”den

juridiske enhed”. Dette udbygges nedenfor, men kombinationen af CVR-

enheden og henstillingen er meget betænkelig, herunder at henstillingen

i sammenhæng med den danske CVR-lov skaber tvivl om, hvilke virk-

somheder der indgår i en koncern.

Side 16/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

DA finder, at man i den danske implementeringslov skal henvise til en

allerede gældende opgørelsesmetode, f.eks. efter lovgivningen om infor-

mation og høring, der også bygger på EU-ret. Dette er også hensigtsmæs-

sigt henset til, at den interne whistleblowerenhed skal stilles til rådighed

for virksomhedens ansatte.

Det følger heraf f.eks., at ansatte, der tæller med, er ansatte, der er løn-

modtagere. Ved opgørelsen af antallet medregnes alle ansatte lønmodta-

gere, uanset beskæftigelsesgraden.

§§ 9, 11 og 14

–

Der bør findes en løsning for fællesløsning i kon-

cerner

Side 17/24

Der bør gives mulighed for, at virksomheder, der i en koncern-

struktur, ikke kan anvende bestemmelsen, og at deleressourcer

i stedet for kan anvende en bestemmelse om tredjepart.

Som nævnt ovenfor kan direktivet efter Justitsministeriets opfattelse sy-

nes at blokere for fælles koncernløsninger, herunder denne artikel 8 om

deling af ressourcer mellem virksomheder mellem 50 og 249 ansatte.

Det fremgår af bemærkningerne til § 14, at direktivet ikke giver mulighed

for, at større private virksomheder (dvs. med 250 eller flere beskæftigede)

eller statslige og regionale arbejdsgivere (med 50 eller flere beskæftigede)

kan oprette fælles interne whistleblowerordninger. Det indebærer, at kon-

cernforbundne selskaber med 250 eller flere beskæftigede skal oprette

hver sin interne whistleblowerordning efter reglerne herom i lovforsla-

gets kapitel 3.

Af bemærkningerne til § 11 fremgår bl.a., at

”En intern whistleblowerord-

ning kan således outsources helt eller delvist til en ekstern leverandør. Relevante

eksterne tredjeparter kan f.eks. være eksterne indberetningsplatformsudbydere,

eksterne advokater eller revisorer, jf. præambelbetragtning 54. Et koncernforbun-

det selskab kan ikke udgøre en sådan ekstern tredjepart i direktivets forstand. Det

betyder eksempelvis, at et moderselskab ikke kan fungere som ekstern tredjepart

for koncernens øvrige selskaber.”

Herimod står bl.a. direktivets pr. 54 og 55:

(54) Tredjeparter kunne også godkendes til at modtage indberetninger om

overtrædelser på vegne af juridiske enheder i den private og offentlige sek-

tor, forudsat at de giver passende garantier for uafhængighed, fortrolig-

hed, databeskyttelse og tavshedspligt. Sådanne tredjeparter kunne være

eksterne indberetningsplatformsudbydere, eksterne advokater, revisorer,

repræsentanter for fagforeninger eller arbejdstagerrepræsentanter”

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

(55) Interne indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for juridiske

enheder i den private sektor at modtage og undersøge indberetninger i

fuld fortrolighed fra arbejdstagerne i enheden og dens datterselskaber eller

tilknyttede virksomheder (»koncernen«), men også i muligt omfang fra

enhver af koncernens repræsentanter og leverandører og fra enhver per-

son, der erhverver oplysninger gennem sine arbejdsrelaterede aktiviteter

med virksomheden og koncernen.

Side 18/24

DA forstår lovforslaget således, at der ikke noget til hinder for, at flere

koncernforbundne selskaber anvender samme tredjepart. Dette er isoleret

set positivt.

Efter DA’s opfattelse skal adgangen til at etablere fælles løsninger

dog

ikke forstås så snævert som i lovforslaget.

Det giver f.eks. ikke megen mening at henvise til koncerner i præambel

54, hvis der for dette formål reelt var en begrænsning på 250 ansatte. Her-

til kommer dog ikke mindst, at henvisningen i præambel 54 på den ene

side ikke er udtømmende, men på den anden side også peger på interne

personer. Det gælder f.eks. henvisningen til arbejdstagerrepræsentanter

som uafhængige tredjeparter.

Man kan også stille spørgsmålstegn ved, om virksomheder i en koncern-

struktur ”deler” ressourcer eller ikke bare skal behandles som

én virksom-

hed.

Som nævnt ovenfor finder DA ikke Kommissionens henstilling af 6. maj

2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder relevant i forbindelse med opgørelse af de beskæftigede med-

arbejdere, men nok relevant i forhold til virksomhedsbegrebet i øvrigt.

Det

er DA’s opfattelse,

at en koncern i overensstemmelse med forståelsen

i henstillingen skal forstås som en juridisk enhed i direktivets forstand

med en whistleblowerordning, som herefter ikke er omfattet af lovforsla-

gets § 14 om fælles ordninger.

Hensynet til små og mellemstore virksomheder er som nævnt prioriteret

hensyn i direktivet. Hensigten med direktivet kan

efter DA’s vurdering

ikke være skabelsen af så mange whistleblowerordninger som muligt,

men derimod via så dækkende og transparente ordninger som muligt og

som kan give whistlebloweren den fornødne sikkerhed at få indberetnin-

ger inden for direktivets dækningsområde.

DA finder således, at en løsning for koncernerne ved siden af at en tredje-

part efter § 11, stk. 2, kan varetage interne funktioner i koncernen er at

tilføje i en bestemmelse i loven, at en virksomhedsstruktur over 250 an-

satte anses som én arbejdsgiver i henhold til § 9.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der kan heri bl.a. findes støtte i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003

om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomhe-

der. Henstillingen indeholder definitioner af juridiske enheder, herunder

sondringen mellem en uafhængig virksomhed og en tilknyttet virksom-

hed.

I henhold til henstillingens artikel 6 (1) skal antal beskæftigede i en uaf-

hængig virksomhed fastsættes udelukkende på grundlag af denne virk-

somheds regnskaber. I henhold til henstillingens artikel 6 (2-4) skal antal

beskæftigede dog for så vidt angår partnervirksomheder eller tilknyttede

virksomheder fastsættes ved konsolidering af virksomhedernes regnska-

ber.

”Tilknyttede virksomheder” er defineret i henstillingens artikel

, som

herefter forstås som virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former

for forbindelse:

a) En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktio-

nærerne eller deltagerne i en anden virksomhed.

b) En virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af

administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed.

c) En virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden

virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestem-

melse i dennes vedtægter.

d) En virksomhed, som er selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder i medfør

af en aftale med andre selskabsdelta gere i denne anden virksomhed over flertallet

DA finder herefter, at man i den danske implementeringslov kan for så

vidt angå ”uafhængige virksomheder”, som de er defineret i henstillin-

gen, kan opretholde henvisning til CVR-loven.

For så vidt angår

”tilknyttede

virksomheder i en koncern” kan der med

henvisning til henstillingen fastsættes, at sådanne koncernforbundne

virksomheder ”tilknyttede virksomheder”, som de er defineret i henstil-

lingens artikel 3 (3)) skal anses som én juridisk enhed, og som herefter ikke

skal anses at dele ressourcer efter direktivets artikel 8, stk. 6, og lovforsla-

gets § 14.

Hertil kommer behovet for inden for en koncern at kunne dele, herunder

om indhentning af oplysninger i et andet koncernselskab samt om orien-

tering til f.eks. et moderselskab for at kunne håndtere en indberetning kor-

rekt i overensstemmelse med formålet med whistleblowerordningen.

Side 19/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

§ 11 og §12

–

Feedback og er uklar

Side 20/24

Det skal være klarere, hvad den såkaldte feedback til whist-

lebloweren skal indeholde.

Et af de centrale dele i loven er bl.a. at whistlebloweren har krav på en

reaktion på sin indberetning. Denne feedback er i § 2, nr. 13 defineret som

en ”meddelelse til whistlebloweren af oplysninger om de påtænkte eller

trufne tiltag som opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølg-

ning.”

Selv om det i bemærkningerne til § 12 om feedback er beskrevet at:

”Whistleblowerenheden

skal således meddele whistlebloweren, hvilke tiltag der er

iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på indberetningen, og om be-

grundelsen for en sådan opfølgning.”,

finder DA, at det skal være klare, hvor-

dan denne oplysningspligt reelt kan opfyldes.

I modsat fald vurderer DA, at der vil opstå mange tilfælde, hvor whist-

lebloweren ikke mener, at der er oplyst eller gjort tilstrækkeligt. Der er

således et stort potentiale for skuffede forventninger. DA

Virksomheden vil således også i sin opfyldelse af sin meddelelsespligt i

øvrigt iagttage f.eks. databeskyttelsesreglerne.

Se endvidere neden for under tavshedspligten m.v. i § 27.

§ 13

–

Vidtgående informationspligt skal præciseres

Der bør være et bilag eller en liste over de EU- institutioner, som

virksomheder skal oplyse om til de ansatte eller ske via Datatil-

synet.

Det foreslås i § 13 om informationspligt, at arbejdsgivere i en klar og let-

tilgængelig form tillige skal stille oplysninger om proceduren for at fore-

tage ekstern indberetning til Datatilsynet.

Direktivet synes at spærre for, at loven burde forpligte whistleblowe-

ren/indberetteren i at anvende denne først, inden indberetning til en eks-

tern ordning, kan blive nødvendiggjort.

Virksomheder skal efter bestemmelsen også, hvor det er relevant, henvise

til eksterne whistleblowerordninger oprettet i medfør af sektorspecifik

lovgivning (jf. bilaget til direktivet del II) og Den Europæiske Unions in-

stitutioner, organer, kontorer eller agenturet til rådighed for enhedens ar-

bejdstagere.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Ikke overholdelse af bestemmelsen kan medføre bøde i henhold til lov-

forslaget.

Selv om bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 9, er der tale om en

ganske omfattende informationsforpligtelse, der jo dækker hele området

af mulige institutioner, der omfattes af den lange række af EU-regler, der

er indeholdt i direktivets bilag.

Det er klart, at bestemmelsen også korresponderer med den bestemmelse

lovforslagets § 5, hvorefter beskyttelsen som whistleblower i henhold til

loven også omfatter den, som indberetter til en ekstern whistleblowerord-

ning i institutioner, organer, kontorer eller agenturer under Den Europæ-

iske Union, der har eksterne indberetningskanaler og procedurer for mod-

tagelse af indberetninger af overtrædelser, der henhører under lovens an-

vendelsesområde.

I lovudkastets bemærkninger § 5 står anført, at dette

” N avnlig drejer det

sig om EU-kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Det Europæiske

Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), jf.

direktivets præambelbetragtning 69.”

Det vil være ganske omkostningstungt for den enkelte virksomhed at

finde de EU-organer, som er eller kan være relevante lige for denne virk-

somhed. Der ses ikke at være en tilsvarende bestemmelse i lovforslagets

kapitel 4 om en lignende oplysningspligt for Datatilsynets danske eks-

terne indberetningsenhed. Den skal efter omstændighederne, jf. bemærk-

ningerne til § 20, stk. 2, nr. 2, også videresende oplysninger i indberetnin-

gen til vedkommende EU-institution.

Efter DA’s vurdering er der tale om oplysning, der skal løses fra centralt

hold, herunder skal det f.eks. klargøres i loven, at virksomheder kan op-

fylde denne pligt via en henvisning til f.eks. Datatilsynet, der som den

foreslåede danske eksterne indberetningsenhed bør have til opgave at op-

lyse herom via en nye bestemmelse i lovforslagets kapitel 4.

§§ 26/ 27 og §11/ 12

–

Uklarhed om uafhængigheden - sagsbehand-

lingsproblemet

Side 21/24

En intern whistleblowerenhed kan ikke være en øde ø.

Whistlebloweren bør ikke eje sagen.

Virksomheder skal ikke afskæres for at undersøge selv på bag-

grund af indberetningen.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter § 11 skal den interne whistleblowerenhed være upartisk og skal ud-

formes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identi-

teten på whistlebloweren og enhver tredjemand nævnt i indberetningen

og forhindre uautoriseret adgang dertil.

Efter § 27, stk. 3, er der en videregivelsesadgang, når det sker som led i

opfølgning på en indberetning eller for at imødegå overtrædelser. Dette

skal efter bemærkningerne til bestemmelsen forstås således, at;

”Det

indebærer, at oplysninger fra indberetninger, der ikke vedrører whistleblo-

werens identitet, herunder andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens

identitet direkte eller indirekte kan udledes, kan videregives med det formål at

følge op på indberetningen eller for at imødegå den eller de indberettede overtræ-

delser.

Der kan i medfør af bestemmelsen f.eks. deles oplysninger internt i en juridisk

enhed for at undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk finder eller har

fundet sted. Der kan endvidere deles oplysninger om formodede overtrædelser eks-

ternt med henblik på opfølgning eller imødegåelse.

”

Tilsvarende fremgår af § 27, stk. 1. for så vidt angår whistleblowerens

identitet.

En så snæver videregivelsesadgang er hverken hensigtsmæssig eller rea-

listisk henset til formålet med whistleblowerordninger. Der vil således

være både situationer, hvor en virksomheds ledelse nødvendigvis skal

underrettes, f.eks. om undersøgelsens resultat ligesom virksomhedens

whistleblowerenhed kan have behov for i særlige situationer at generelt

trække på bistand ude fra. Det gælder navnlig for de mindre og mellem-

store virksomheder. Der kan f.eks. være forbundet større omkostninger

ved en undersøgelse. Hertil kommer, at en underretning ikke må stille sig

i vejen for, at virksomheden i øvrigt kan iværksætte undersøgelse af mu-

lige kritisable forhold eller kan grænse op til, eller som ligner den pågæl-

dende underretning. Det kan også være nødvendigt f.eks. for tidligt at

kunne iværksætte beskyttelsen af whistlebloweren.

Der bør derfor i § 27 indsættes en ny bestemmelse, som ikke udelukker en

sådan hensigtsmæssig videregivelse. Der er klart, at enhver sådan videre-

givelse skal udtrykkeligt gøres opmærksom på, at den modtagende part

har tavshedspligt med hensyn til indholdet af oplysningerne i samme om-

fang som den afgivende part.

Det er også klart, at der er tale om balance, herunder også at sikre retssik-

kerheden for den, som er berørt af indberetningen.

DA finder ikke, at en sådan udvidelse i lovens strider mod f.eks. direkti-

vets artikel 16.

Side 22/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

§ 27 er bl.a. tillige en funktion af tavshedspligten i § 26.

Det vil dog være mange situationer, hvor tavshedspligten, henset til sik-

ring af anonymiteten og forslaget til f.eks. § 27, reelt vil blokere for, at

virksomheden kan undersøge indberetningen.

Dette vil skabe to problemstillinger: ”Skuffede forventninger” hos whist-

lebloweren, der herefter fx henvender sig til Datatilsynet eller virksomhe-

den kan ikke på trods af viden om potentielle kritisable forhold, nyttig-

gøre oplysningerne.

Det vil fx ofte ikke være muligt at oplyse sagen yderligere, hvis der ikke

er mulighed for at konfrontere de berørte personer med indberetningen.

I bemærkningerne til § 27, stk. 5, står da også anført, at der kan være sager,

hvor resultatet af, at en whistleblower ikke samtykker til videregivelse af

oplysninger om dennes identitet, bliver, at det ikke vil være muligt at op-

lyse sagen tilstrækkeligt til at kunne gå videre med sagen.

Dette må gælde både, hvis whistleblowerens identitet er kendt og hvor

den er anonym, men er ikke hensigtsmæssig.

Er identiteten kendt kan virksomheden f.eks. rette henvendelse til whist-

lebloweren og gøre opmærksom på, at vedkommende identitet kan blive

kendt af andre, men giver whistlebloweren ikke samtykke, er virksomhe-

den ”låst”, da § 7, stk. , alene giver mulighed for at videregive til ”anden

offentlig myndighed”.

Dette synes med formuleringen ikke henvendt til private virksomheder

qua betegnelsen ”anden myndighed”, men ofte vil der ikke være myndig-

hed til at rette henvendelse til. Det vil bl.a. gælde i mange ansættelsesret-

lige sammenhænge.

Er anonymiteten ikke kendt, er virksomheden ikke forpligtet til at følge

på indberetningen. Omvendt kan virksomheden også der i henhold til §

27 blive låst fast, selvom den ønsker at videreundersøge sagen, hvis den

f.eks. klart må vurdere, at anonymiteten dermed kan komme i fare.

Denne stilstand finder DA vil være meget betænkelig for alle parter og

også potentielle ofre i f.eks. sager om seksuel chikane.

DA finder således, at lovforslaget klarere skal afklare konsekvenserne af,

at virksomheder ikke håndtere indberetninger f.eks. på grund af mang-

lende samtykke.

Side 23/24

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det skal sikres, at en indberetning uanset karakteren ikke udelukker virk-

somheden for at undersøge forholdene yderligere eller bringer virksom-

heden i fare for at bryde tavshedspligten. Det skal således sikres, at en

virksomhed ikke alene, fordi der en indberetning ikke af egen drift kan

undersøge forhold, der indgår i indberetningen på grundlag af egne op-

lysninger.

§ 29 - Godtgørelsesbestemmelsen

DA finder, at der ligeledes bør fastsættes en godtgørelse til den

person eller juridiske person, der uberettiget er whistleblowet

om.

I bemærkningerne til straffebestemmelse i §

bemærkes, ”at

den person,

som berøres af en indberetning eller offentliggørelse af urigtige oplysninger, efter

omstændighederne vil kunne tilkendes godtgørelse eller erstatning efter de almin-

delige erstatningsretlige regler.”

DA finder, at der ligeledes bør fastsættes en eksplicit godtgørelsesbestem-

melse til den person eller juridisk person, der uberettiget er indberettet

om, fastsat efter tilsvarende principper som rammen for godtgørelsen til

whistlebloweren.

DA vurderer også, at henset til, at beskyttelsen efter direktivet skal om-

fatte også andre end ansatte, er det ikke retvisende med en henvisning til

en mulighed for godtgørelse svarende til ligebehandlingsloven.

§ 31

–

straffebestemmelsen

Side 24/24

DA har ikke bemærkninger til § 31, stk. 1.

DA har ikke for nærværende ikke kommentarer til de foreslåede straffe-

bestemmelser i § 31, stk. 2, da det ikke angivet nærmere i bemærkningerne

om fx påtænkte rammer for bødestørrelserne.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

(Sign) Flemming Dreesen

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

sagsnummer 2019-60-0035

Dok. ansvarlig: MSJ

Sekretær:

Sagsnr: s2021-266

Doknr: d2021-5242-7.0

24. marts 2021

Høring - forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt forslag til lov om beskyttelse af whistleblo-

were i høring. Dansk Energi har ikke været på Justitsministeriets høringsliste, men ser i det

følgende alligevel behov for at kommentere på forslaget.

Dansk Energi er positiv indstillet over for EU-direktivets implementering i dansk lov, da vi

mener, at det understøtter tillidsvækkende virksomhedskultur, transparens og ordentlig i

dansk erhvervsliv og i det offentlige.

Dansk Energi lancerede i 2017

Anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede forsy-

ningskoncerner,

hvori en af anbefalingerne netop går på, at energiselskaberne bør etablere

en whistleblowerordning. I selskabernes årlige afrapportering kan vi gennem de sidste tre år

aflæse en positiv udvikling i sektoren i retning af at følge anbefalingen, hvorfor vi naturligvis

bakker op om lovforslaget.

Dansk Energi har herudover nedenfor nogle indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget,

som vi gerne ser adresseret i Justitsministeriets efterfølgende høringsnotat.

Deling af whistleblowerordning

Af lovforslaget fremgår det:

Det bemærkes i øvrigt, at direktivet ikke giver mulighed for, at større private virksomheder

(dvs. med 250 eller flere beskæftigede)

[…]

kan oprette fælles interne whistleblowerordnin-

ger. Det indebærer, at koncernforbundne selskaber med 250 eller flere beskæftigede skal

oprette hver sin interne whistleblowerordning efter reglerne herom i lovforslagets kapitel 3.

Videre fremgår det derfor af forslagets § 14 med bemærkninger, at alene arbejdsgivere i den

private sektor

med 50-249

beskæftigede kan etablere en

fælles whistleblowerenhed.

Dansk Energi forstår dette således, at de selskaber i en koncern, som har mere end 250 an-

satte hver især skal etablere en whistleblowerordning i henhold til lovforslagets kapitel 3.

Imidlertid vil de resterende selskaber i en koncern med under 250 ansatte godt kunne oprette

en fælles intern whistleblowerordning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Energi anerkender, at der er tale om et direktivkrav, men finder behov for at bemær-

ke, at kravet kan virke uproportionalt og unødigt ressourcetungt for koncerner med flere juri-

diske enheder med mere end 250 ansatte. I koncerner kan man have organiseret sig på en

sådan måde, at ansættelserne primært sker i ét selskab med udlån til øvrige koncernselska-

ber, og i andre koncerner kan ansættelsen være i det selskab, som arbejdet udføres for. Det

kan derfor forekomme lidt tilfældigt, hvorvidt kravet om flere whistleblowerordninger rammer

en koncern.

Herudover

–

og vigtigere - har Dansk Energi svært ved at se, hvilke fordele der ligger i en

sådan begrænsning. Hverken for de, der vil indberette via whistleblowerordningen, eller for

dem der skal behandle indberetningerne. Dette skyldes, at vi på energiområdet ikke udeluk-

kende opererer med en whistleblowerordning til brug for medarbejdere, men også som en

ordning til brug for eksterne, så som borgere, forbrugere, andelshavere, leverandører osv.

Med et krav om særskilt ordning for den enkelte juridiske enhed, vil det kunne blive vanske-

ligt og unødig administrativt tungt for den enkelte borger at finde ud af hvilken organisatorisk

enhed, de skal indberette deres sag til

–

i stedet for én fælles ordning, der kan rumme de

enkelte koncernselskaber, og som kan modtage og behandle henvendelsen.

Lovforslaget nævner i tråd hermed i bemærkningerne til § 9, muligheden for at arbejdsgiver

stiller ordningen til rådighed for andre end blot arbejdstagere

–

fx leverandører eller underle-

verandører. Der henvises i den forbindelse til direktivets præambelbetragtning 55 hvoraf det

fremgår, at interne indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for juridiske enheder i den

private sektor at modtage og undersøge indberetninger i fuld fortrolighed fra arbejdstagerne

enheden og dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (»koncernen«),

men også i

muligt omfang fra enhver af koncernens repræsentanter og leverandører og fra enhver per-

son, der erhverver oplysninger gennem sine arbejdsrelaterede aktiviteter med virksomheden

og koncernen.

Denne præambelbetragtning synes netop at gå i retning af, at det skal være muligt for

”ind-

beretter” at kunne indberette til en hvilken som helst enhed

i en koncern

uden skelen til, om

der er tale om en bestemt juridisk enhed i koncernen, der skal have

sin egen særskilte

whist-

leblowerordning tilfældigvis pga. enhedens antal ansatte -

og muligt for ”modtager af indbe-

retninger” at undersøge og behandle disse.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis et krav

om flere selvstændige interne whistleblowerordninger inden for den samme koncern samtidig

indebærer en begrænsning på, hvem i koncernen der kan håndtere indberetningerne, kan

det også være uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre den bedst mulige håndtering. Fx råder

de enkelte selskaber i koncernen ikke nødvendigvis over de medarbejderressourcer, som i

lovforslaget er nævnt som eksempler på relevante personer i whistleblowerenheden (HR-

medarbejdere, juridiske medarbejdere mv.), da disse medarbejdere kan være placeret i en

central koncernfunktion.

Bemærkningerne til lovforslagets § 11 (side 87) synes dog umiddelbart at gå i en anden ret-

ning end ovenstående om præambelbetragtning 55:

”En intern whistleblowerordning kan således outsources helt eller delvist til en ekstern leve-

randør.

[…]

Et koncernforbundet selskab kan ikke udgøre en sådan ekstern tredjepart i direk-

tivets forstand. Det betyder eksempelvis, at et moderselskab ikke kan fungere som ekstern

tredjepart for koncernens øvrige selskaber.”

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Bemærkningerne relaterer sig til § 11, der giver mulighed for outsourcing af den interne

whistleblowerenhed til en ekstern tredjepart. Da det imidlertid fremgår klart, at et koncernfor-

bundet selskab ikke kan udgøre en sådan ekstern tredjepart, finder Dansk Energi det uklart,

hvorvidt et koncernforbundet selskab, jf. bemærkningerne til § 9, kan modtage og behandle

indberetninger for et andet koncernforbundet selskab. Dansk Energi finder det væsentligt

med en afklaring heraf.

§ 28

I lovforslagets § 28 henvises til, at myndigheder mv. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov

om offentlighed i forvaltningen offentliggør mindst én gang årligt oplysninger om deres virk-

somhed efter denne lov. Dansk Energi skal i den forbindelse bemærke, at dele af offentlig-

hedsloven, herunder reglerne om aktindsigt, finder anvendelse på virksomhed, der udøves af

elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved

spænding på 500 V eller derover. Dansk Energi finder det imidlertid ganske uproportionalt,

hvis sådanne virksomheder

–

alene fordi de i forvejen er omfattet af dele af offentlighedslo-

vens bestemmelser, skal omfattes af en sådan ekstra administrativ regel. Det kan efter

Dansk Energi opfattelse ikke have været meningen med lovforslagets § 28, hvorfor vi opfod-

rer til, at bestemmelsen afgrænses til alene at gælde den offentlige forvaltning, jf. § 2 i OFL.

Dette også sammenholdt med det hensyn, at disse virksomheder ikke er omfattet af forvalt-

ningslovens § 27, som der henvises til i bemærkningerne.

Overgangsordning

For så vidt angår lovforslagets overgangsordning, hvor det alene er den private sektor, for

hvem ordningen først træder i kraft i 2023, er det vigtigt for Dansk Energi, at det præciseres

hvad der menes med privat sektor. Dette skyldes, at enkelte af Dansk Energis medlemmer er

kommunalt ejet forsyningsvirksomheder. Bemærkningerne til bestemmelsen giver ikke afkla-

ring herpå.

Dansk Energi vil slutteligt opfordre til, at der tænkes i vejledende materiale til brug for virk-

somhedernes udformning af en whistleblowerordning, der skal leve op til lovens krav. Til

trods for, at rigtig mange virksomheder allerede i dag frivilligt har indført whistleblowerordnin-

ger, er det et vigtigt parameter, at der fremadrettet bliver tale om strafbelagte krav, som der

ikke bør herske tvivl om, hvordan man opfylder.

Med venlig hilsen

Mathilde Øelund Salskov Jensen

Dansk Energi

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

23. marts 2021

Justitsministeriet

Att.:

[email protected];

[email protected]

Sagsnummer 2019-60-0035

Høringssvar til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Dansk Industri (DI) har den 25. februar 2021 modtaget høring over udkast til forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (sagsnummer 2019-60-0035) og takker herfor. Nedenfor er DI’s

bemærkninger til udkastet til dansk lovforslag.

Generelle kommentarer til lovudkastet

DI støtter helt generelt op omkring bæredygtig ansvarlig virksomhedsadfærd og beskyttelse

af whistleblowere, som indberetter alvorlige overtrædelser af EU-retten. Dog mener vi helt

grundlæggende, at EU direktivet pålægger mindre virksomheder med 50+ ansatte en

uforholdsmæssig stor byrde, som ikke står mål med, hvad vi kan forvente, at ny lov vil kunne

medføre at whistleblowerindberetninger.

DI anbefaler en minimumsimplementering af EU-direktivet

DI’s overordnede udgangspunkt er, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den

internationale konkurrence end deres europæiske konkurrenter. Derfor er DI’s klare

anbefaling en minimumsimplementering af EU-direktivet,

hvilket indebærer, at den

danske regulering i udgangspunktet ikke går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Dette, da national dansk implementering ikke bør være mere byrdefuld end den forventede

implementering i sammenlignelige EU-lande. Enhver udvidelse nationalt i forhold til EU

direktivet risikerer at øge

virksomheders forpligtelser og kompleksiteten for alle ”brugerne” –

det være sig for whistleblower eller virksomheden. Derfor finder DI det beklageligt, at

lovudkastteksten om implementering af whistleblowerdirektivet fraviger det principielle

udgangspunkt om, at Danmark kunne omsætte EU-lovgivning i dansk lov i form af

minimumsimplementering.

Mange private virksomheder har allerede etableret egne frivillige whistleblowerordninger (ofte

i form af koncernordninger), så håndtering af whistleblowerordninger og problemstillinger

herom er ikke ny. Dette, da mange virksomheder af hensyn til virksomheden selv, kunder,

ansatte m.v. allerede har fundet værdi i at oprette og drive egne whistleblowerordninger og

dermed har opnået stor erfaring og viden omkring håndtering af disse. Dermed supplerer

direktivet og den danske implementeringslov på mange områder virksomheders egne

etablerede ordninger, hvorfor der også støttes op om beskyttelse af whistleblowere generelt.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Udvidelsen af direktivet i forhold til anvendelsesområde bør udgå

I EU-direktivet ville danske virksomheder kunne forholde sig til en prioriteret og klar liste af

EU-lovgivning, jf. bilaget til direktivet, når de f.eks. fik en henvendelse fra en whistleblower eller

skulle bedømme, om indberetningen er omfattet af loven eller ej. Men i det danske lovudkast

ville både whistleblower og virksomhed i stedet være overladt til at foretage en subjektiv

vurdering i forhold til en ganske

udefineret ramme for, hvad der falder ind under

”alvorlige

lovovertrædelser eller alvorlige forhold”.

DI anbefaler derfor, at denne

udvidelse af direktivet udlades fra det endelige lovforslag.

DI støtter dog op om lovforslaget på de øvrige områder af den foreslåede implementering af

direktivet, samt at lovudkastet i øvrigt henholder sig til direktivets minimum. Det er bl.a. i

forhold til, at lovforslaget bestemmer, at private virksomheder skal have 50+ medarbejdere for

at være omfattet af kravet om at skulle etablere en intern whistleblowerordning, og at selskaber

med 50-249 medarbejdere kan dele whistleblowerordning (inkl. i koncernforbundne selskaber

og på tværs af grænser, i det omfang anden national lovgivning muliggør dette). Det samme

gælder den senere ikrafttrædelse af loven for virksomheder med 50-249 medarbejdere i

overensstemmelse med direktivet (senest 17.12.2023) mod senest 17.12.2021 for virksomheder

med 250+ medarbejdere.

DI støtter endvidere, at

lovforslaget respekterer og ikke skader det fagretlige system.

Dette, da de nye regler ellers kunne risikere at svække den danske model og både arbejdsgivere

og lønmodtageres retsstilling. Det er vigtigt, at afgræsningen til det fagretlige system ikke

svækkes under den videre lovbehandling.

Specifikke kommentarer til lovudkastet

§1 Uklart med overimplementering i lovforslaget

DI ser en udfordring med overimplementering i lovforslagets §1, stk. 1, nr. 3) omkring

alvorlige

lovovertrædelser eller alvorlige forhold.

Dette indebærer, at det vil være muligt at indberette

om alvorlige overtrædelser af national ret og alvorlige overtrædelser af EU-retsakter, som ikke

er omfattet af direktivets anvendelsesområde, samt

andre alvorlige forhold.

Det er subjektivt,

hvorledes ”alvorlige

lovovertrædelser eller alvorlige forhold”

vurderes i den nye lov. Det stiller

”brugerne”

og dermed både virksomheder, der modtager indberetninger, og de potentielle

whistleblowere i en svær situation, hvor det vil være vanskeligt for en virksomhed

–

eller en

potentiel whistleblower

–

at bedømme, om et forhold er af en karakter, så det omfattes af loven.

For mange virksomheder og den udpegede upartiske person i virksomheden

–

eller den poten-

tielle whistleblower

–

vil området for

udvidelsen med

alvorlige lovovertrædelser eller

øvrige alvorlige forhold

være en meget svær vurdering at lave, og det strider imod

almindelige retssikkerhedsgarantier at lave lovregulering, der er underlagt straf,

men hvor det ikke er klart, hvad virksomhedernes pligter er.

spørgsmålet om ”seksuel

chikane”,

som specifikt er omfattet af lovudkastet, anerkender DI, at

det er en alvorlig problemstilling, som skal håndteres i alle virksomheder. Dertil er DI bevidst

om regeringens ønske om, at

”seksuel

chikane”

skal være omfattet i den danske lovtekst om

whistleblowerbeskyttelse ved seksuel chikane. Derfor fremgår det også klart, at seksuel chikane

er omfattet af lovforslaget, og

DI anbefaler, at lovforslaget bør undlade yderligere

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

udvidelse af direktivet

og derfor undlade

”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige

forhold”

i lovteksten.

I det tilfælde at

”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”

i lovteksten fastholdes,

anbefaler DI som minimum, at der udarbejdes et bilag eller en liste, som medtager de

bestemmelser i straffeloven eller anden særlovgivning, der er omfattet af whistleblowerloven.

Direktivfortolkning giver tilsyneladende ikke mulighed for fælles koncernløsning

DI har været i tæt dialog med mange af vores store medlemmer, som har koncernforbundne

juridiske enheder (nationalt/europæisk med 250+ medarbejdere), og som er meget bekymrede

(og undrende) over, at den whistleblowerordning, man i flere år har haft (efter frivilligt initiativ

og med godkendelse fra Datatilsynet), tilsyneladende ikke vil kunne fortsætte efter den 17.

december 2021, når loven træder i kraft.

DI finder det dybt problematisk, at

fortolkningen af direktivet blokerer for, at koncernforbundne juridiske enheder

med 250+ medarbejdere kan lave fælles whistleblowerordning,

og at relevant

kompetent enhed (såsom HQ/Group Compliance) kan administrerer denne. Dette, da

koncernforbundne virksomheder, som allerede har en godkendt whistleblowerordning og har

opnået viden og kompetencer til at håndtere whistleblowersager, ikke længere vil kunne overse,

støtte og være vidende omkring eventuelle whistleblowersager i koncernen. Dette vil medføre,

at topledelsen/bestyrelsen/revisionskomiteer heller ikke vil være vidende omkring eventuelle

sager og dermed sikre, at det er højt prioriteret, som tilfældet er i dag.

Det fungerer sådan i koncerner, at funktioner og relevant personale

–

hvis arbejdsområde

naturligt egner sig til at varetage whistleblowerordning og indrapporteringer (finans, jura, CSR,

HR mv.), idet disse funktioner er trænet i at håndtere oplysninger af fortrolig karakter mv.

–

ofte er organiseret på en måde, der er helt uafhængig af den juridiske struktur af selskaber, der

indgår i en koncern. Det betyder, at disse funktioner ofte slet ikke vil være til stede i hvert

selskab, idet de typisk er centraliseret i koncernens hovedkvarter. Ved at tvinge

koncernforbundne virksomheder (med 250+ ansatte) til hver især at etablere egen

whistleblowerordning og funktion varetager man dermed ikke hensynet til whistlebloweren,

idet det risikeres, at whistlebloweren har langt mindre tillid til, at en whistleblower-

indberetning håndteres optimalt med deraf følgende reduceret vilje til overhovedet at foretage

indrapporteringen.

Endvidere vil man ved at sikre en mere tværgående behandling af whistleblower-rapporter også

i langt større grad få adgang til at kunne gennemskue evt. brud på regler i situationer, der går

på tværs af en organisation. Sagsbehandleren ville nemlig få adgang til et langt større sagsantal

og dermed kunne iværksætte korrigerende handlinger til sikring af, at evt. brud ikke kan

forekomme igen. Indrapportering ind til mindre enheder ville derimod ikke kunne give den

samme indsigt. Det vil sige, koncernordninger ville medvirke til reduktion af mulighed for at

foretage ulovlige handlinger og i højere grad beskytte whistleblower. Slutteligt må det forventes,

at antallet af indrapporteringer i lokale selskaber ikke generelt når op i et omfang, der gør, at

lokale sagsbehandlere nødvendigvis trænes i den særlige disciplin, det er, at håndtere denne

slags sager.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovudkastet giver dog mulighed for at dele anonymiserede indberetninger (whistleblowers

identitet) med en kompetent afdeling i f.eks. HQ/Group Compliance under §27, stk. 3 samt de

tilhørende bemærkninger. Dog er det uklart, i hvilken grad videregivelse af oplysninger omkring

en berørt person i en indberetning må ske til ledelsen i en anden juridisk enhed i samme

koncern, herunder hvorvidt den berørte persons identitet må videregives. Muligheden for

videregivelse af sådanne oplysninger er afgørende for, at en koncernledelse kan danne sig et

fuldt overblik over indberettede sager og håndtere overtrædelser effektivt.

DI advokerer

derfor for yderligere specificering

og vil til stadighed påpege, at det ikke løser

udfordringerne ved ikke at kunne have en fælles koncernløsning.

Før EU direktivets tilblivelse var det muligt for koncernvirksomheder at benytte sig af en fælles

ordning, idet whistleblowerordningen blot skulle godkendes i det medlemsland, hvor

hovedkvarteret lå.

Fortolkningen af direktivet har dermed indskrænket

virksomheders frihed til at beslutte, hvordan whistleblowerordning etableres.

er bekendt med muligheden for i stedet at kunne outsource visse opgaver til en ekstern

tredjepart, men en sådan outsourcing forudsætter, at tredjepart har mulighed for at diskutere

håndteringen og undersøgelsen af en whistleblowersag med kvalificerede ledende,

administrative og juridiske medarbejdere, som ofte ikke vil være til stede i lokale

produktionsdatterselskaber, idet denne type kompetencer typisk er placeret på hovedkontoret.

Dertil kan sættes spørgsmålstegn ved, om ekstern tredjepart (såsom konsulent/advokathus) er

i en bedre position til at følge op på og håndtere en sag og beskytte whistleblower end en HQ

Compliance-afdeling, som har erfaring og har håndteret sager tidligere.

DI har under det forberedende arbejde med lovforslaget vedholdende spurgt ind til om - samt

gjort opmærksom på at

–

direktivet kunne fortolkes anderledes, så det kunne give mulighed for,

at koncernforbundne selskaber med 250+ medarbejdere kunne lave/forsætte med fælles

whistleblowerordninger. Dertil har

DI noteret sig, at Justitsministeriets

undersøgelser

herom ikke fandt det muligt, skønt Justitsministeriet

ligeledes fandt det

beklageligt/forstår vores bekymring,

men understregede, at fortolkningen af direktivet

desværre blokerer for, at selskaber i samme koncern med 250+ medarbejdere

ikke

kan lave

fælles koncernordning. Dette forekommer dog uhensigtsmæssigt, når formålet med direktivet

(præamblen 47) bl.a. er at ”fremme

en kultur baseret på god kommunikation og virksomheders

sociale ansvarlighed i organisationer, og således at indberettende personer anses som

væsentlige bidragsydere til selvkorrektion indenfor organisationen”.

Derfor anbefaler DI, at den danske regering bør medvirke til at finde en løsning

herpå fordi det vil sikre bedre beskyttelse af whistleblower.

I præambel 55 nævnes, at indberetningsprocedurerne i juridiske enheder i den private sektor

skal gøre det

muligt at modtage og undersøge en indberetning i fuld fortrolighed ”fra

arbejdstagerne i enheden og dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder

("koncernen"), men også i muligt omfang fra enhver af koncernens repræsentanter og

leverandører og fra enhver person, der erhverver oplysninger gennem sine arbejdsrelaterede

aktiviteter med virksomheden og koncernen.”

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Endelig nævnes i præambel 56, at juridiske enheder i den private sektor bør udpege kompetente

personer til at modtage og følge op på indberetninger,

og at ”deres

funktion være sådan, at

uafhængighed og fravær af interessekonflikter sikres.”

Sammenfattende kan de nævnte bestemmelser i præamblen derfor sammenfattes til:

1. At en whistleblowerordning skal fremme social ansvarlighed i virksomhedskulturer, så

virksomhederne internt selv kan rette op på eventuelle forseelser og uregelmæssigheder inden

de når at udvikle sig til noget mere alvorligt

2. At modtagelsen af en indretning og undersøgelsen heraf kan være fælles for alle selskaber i

en koncern

3. At de, der håndterer og undersøger indberetninger, skal være upartiske og ikke være

involveret i de forhold, som en indberetning kan vedrøre.

Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget (pkt. 3.2.4.1), hvorefter ”direktivet

ikke giver

mulighed for, at større private virksomheder (dvs. med 250 eller flere beskæftigede), herunder

større koncernforbundne virksomheder, eller statslige og regionale juridiske enheder kan

oprette fælles whistleblowerordninger”,

stemmer således

ikke overens med forudsætningerne

nævnt i præamblen, og denne

vurdering synes derfor at stride imod de

forudsætninger, der er nævnt i præamblen ovenfor.

En anden udfordring herved er, at

transparensen for topledelsen mistes,

når det ikke er

muligt at operere med en koncernordning. Topledelsen vil ikke i samme grad kunne få indsigt i

manglende efterlevelse af regler, procedurer og politikker i de lokale datterselskaber med krav

om egen whistleblowerordning. Dette gælder navnlig i relation til sagshåndteringen af

whistleblowerrapporter, hvor tavshedspligten de facto umuliggør en auditering af den lokale

sagsbehandling op imod koncernens politikker. Der er således en risiko for, at lovforslaget

fjerner topledelsens mulighed for at påtage sig et vidtgående governance-ansvar for alle

koncernselskaber inden for EU samt at forbedre konkrete uhensigtsmæssige forhold i alle

koncernselskaber på baggrund af whistleblowerrapporter samt gøre brug af viden/erfaring ved

tidligere ensartet, effektiv håndtering af whistleblowersager.

Omkostningerne og administrative byrder kan blive langt større

I forbindelse med implementeringen af whistleblowerdirektivet er Erhvervsstyrelsen kommet

med estimater på national implementering af lovforslaget, hvilket ikke er på et realistisk

grundlag. Dette, da whistleblowerdirektivet pålægger virksomhederne forpligtelser, som ikke

regnes med, samt fordi Erhvervsstyrelsens estimater hviler på et optimistisk grundlag m.h.t.

tidsforbrug, udgifter til it-systemer (hvor også der var mulighed for én koncernordning) m.v.

Ved nødvendigheden af at lave separate ordninger for koncernforbundne selskaber med 250+

medarbejdere vil det også betyde betydelige udgifter til træning af medarbejdere samt

udarbejdelse af informationsmateriale m.v.

Loven bør ikke gælde for forhold, der ligger før ikrafttræden

Det er ikke omtalt i direktivet, hvornår en overtrædelse skal være foregået for at være omfattet

af direktivet, men i det danske lovudkast er det anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, at

”Det

bemærkes i øvrigt, at det skal være muligt at indberette om forhold, der ligger forud for

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

lovens ikrafttræden, og at sådanne indberetninger ikke kan afvises, hvis de i øvrigt falder in-

den for lovens anvendelsesområde.”

Dermed er det muligt at indberette om forhold, der ligger

forud for lovens ikrafttræden, og blive omfattet af beskyttelsen, samt at virksomheden skal

håndtere indberetningen. DI anbefaler, at den danske implementeringslov skal være fastsat så-

ledes, at loven alene gælder for forhold, der finder sted fra den 17. december 2021.

Adgang til offentliggørelse bør præciseres

I §5, stk. 2, nr. 2), bør der efter

”kan

udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlig-

hedens interesser”

tilføjes ”såsom

hvor der er tale om en nødsituation eller en risiko for uop-

rettelig skade”.

Den foreslåede tilføjelse, som kommer fra den bagvedliggende direktivbestem-

melse (art. 15, stk. 1, litra b, i), er med til at tydeliggøre, at beskyttelse efter bestemmelsen for-

udsætter helt særlige omstændigheder. Desuden sikrer tilføjelsen en mere direktivkonform im-

plementering, da et direktivs rettigheder og pligter skal kunne forstås direkte af lovteksten.

I § 5, stk. 2, nr. 3, bør der efter ”eller

der på grund af sagens konkrete omstændigheder er ringe

udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt”

tilføjes ”såsom

de tilfælde, hvor

bevismateriale kan blive skjult eller ødelagt, eller hvor der kan være en hemmelig samordning

mellem en myndighed og den person, der har begået overtrædelsen, eller er involveret i

overtrædelsen”.

Den foreslåede tilføjelse kommer fra den bagvedliggende direktivbestemmelse

(art. 15, stk. 1, litra b, ii). Ligesom med § 5, stk. 2, nr. 2, er der tale om direktivtekst, der er med

til at tydeliggøre, at beskyttelsen efter § 5, stk. 2, nr. 3, er meget snæver. Dette bør fremgå direkte

af lovteksten, hvilket også er mere direktivkonformt.

Dansk Industri står selvsagt til rådighed, hvis der skulle være opklarende spørgsmål til

ovenstående eller behov for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Gry Saul

Konsulent

DI Global Udvikling & Bæredygtighed

(+45) 53692509 (Mobil)

Mail: [email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

23. marts 2021

Til Justitsministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere, sagsnummer 2019-60-0035

Dansk Journalistforbund, DJ, skal hermed fremkomme med sit høringssvar

vedrørende ovennævnte forslag til lov.

DJ vil i dén forbindelse henvise til det høringssvar, som Oluf Jørgensen, Åbenhedstinget,

har indgivet og i dén forbindelse erklære os enige i den samlede kritik, der kommer til udtryk

i hans sammenfatning, som er delvist gengivet herunder.

Fra DJ’s side

vil vi først og fremmest fremhæve kritikken af, at lovforslaget begrænser

området for whistleblowing til ”alvorlige overtrædelser og andre alvorlige forhold”.

Det er DJ’s synspunkt, at dette vil medvirke til at bringe tvivl om, hvorvidt en medarbejder vil

have en ret til at kunne viderebringe oplysninger om et konkret forhold.

Fra DJ’s side vil vi desuden kritisere

de meget restriktive betingelser, der sættes op i

lovforslaget for beskyttelse af whistleblowere, der offentliggør oplysninger om overtrædelser.

Efter DJ’s opfattelse

har det i flere tilfælde vist sig at have en stor samfundsmæssig

betydning, at en whistleblower har offentliggjort oplysninger om konkrete forhold.

De betingelser, der angives i lovforslaget, vil ganske givet indskrænke denne mulighed.

I Oluf Jørgensens sammenfatning hedder det videre:

”…Lovudkastet

undtager straffesager, der er anmeldt til politiet og sager, hvor administra-

tive myndigheder har fundet grundlag for straf. Undtagelsen vil begrænse mulighederne

for at opklare alvorlige sager og er i strid med direktivet. Det samme gælder undtagelser

for whistleblowing om forsvaret og efterretningstjenester.

Beskyttelse forudsætter, at whistlebloweren har rimelig grund til at tro, at oplysninger

holder sig inden for lovens anvendelsesområde. Desuden skal whistlebloweren overholde

særlige betingelser for indberetning eller offentliggørelse.

Lovudkastet følger direktivets minimumskrav om intern indberetningskanal. For at få be-

skyttelse skal intern indberetning ske til en person eller enhed, der er udpeget af arbejds-

giveren til at modtage og håndtere whistleblowing. Lovudkastet sikrer ikke beskyttelse,

når oplysninger om overtrædelser bliver givet direkte til ledelse, kolleger eller fagforening.

Lovudkastet vil oprette en enhed ved Datatilsynet til at modtage ekstern whistleblowing.

Denne enhed skal benyttes ved indberetning om alle mulige overtrædelser

–

lige fra

økonomisk svindel til seksuel chikane. Enheden får ikke kompetence til at sikre

dokumentation eller håndhævelse, men kan efter vurdering sende en indberetning videre

1/2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

til en myndighed, der har kompetencen. Lovudkastet sikrer ikke ved indberetning af

forhold direkte til en tilsynsmyndighed, der har kompetence på området, eller politiet.

Lovudkastet har restriktive betingelser for offentliggørelse. Direktivet giver udtrykkelig

mulighed for at sikre mere ytringsfrihed, men lovudkastet holder sig til minimumskravene.

Offentligt ansattes ytringsfrihed på egne vegne bliver ikke styrket af lovudkastet, der

hverken følger forslag i Ytringsfrihedskommissionens betænkning om lovsikring (2020,

del 2, side 571-585) eller fremmer ytringsfriheden, som er et punkt i regeringens

”forståelsespapir” med støttepartier: Retfærdig retning for Danmark (side 17).

Direktivets minimumskrav til beskyttelse bliver ikke opfyldt på alle punkter. Lovudkastet

har ikke regler om rådgivning og støtte. Beskyttelsen mod repressalier bliver svækket

med bemærkninger, der lægger vægt på arbejdsgiverens hensigt, og camouflering af

repressalier vil fortsat være mulig.

Lovudkastets forslag om tavshedspligt går langt videre end direktivets krav om beskyttel-

se af whistlebloweres identitet. Justitsministeriet foreslår en særlig tavshedspligt, der

omfatter alle oplysninger i forbindelse med indberetninger. En sådan tavshedspligt vil

lukke for oplysninger i væsentligt højere grad end den almindelige tavshedspligt for

offentlige forvaltninger og loven om forretningshemmeligheder.

Denne særlige tavshedspligt vil give maksimal beskyttelse af virksomheder og myndig-

heder mod offentlighed om overtrædelser og dermed hindre almenpræventiv effekt.

Mørklægningen vil undergrave direktivets formål om at styrke håndhævelse (art. 1).

Lovudkastet har ingen bestemmelse om lovens formål.

Samlet set giver lovudkastet ikke større beskyttelse for whistleblowere end gældende ret.

Beskyttelsen efter loven om forretningshemmeligheder er på væsentlige punkter klart

bedre.

Det snævre anvendelsesområde, omstændelige krav til indberetninger, restriktive

betingelser for offentliggørelse og den særlige tavshedspligt betyder, at lovgivningen kun

fører til omkostninger. Væsentlige samfundsøkonomiske fordele, der kunne opnås ved

gode vilkår for whistleblowing, vil ikke blive realiseret.

…”

Hvis dette høringssvar giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer,

står DJ gerne til rådighed, mail [email protected].

Venlig hilsen

Hans Jørgen Dybro

politisk konsulent

dybjournalistforbundet.dk

2/2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Høring om whistleblowerordningen

Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at indsende høringssvar til hørin-

gen om over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det fremgår af definitionerne i §2, nr. 7 a-g, at whistleblowere er arbejdstagere, leve-

randører og andre, der indgår, har indgået, eller står til at skulle indgå i en arbejdsrela-

teret sammenhæng med en virksomhed. Vi ønsker, at også studerende kan være

whistleblowere, og at en studerende, der indgiver en indberetning om alvorlige forhold

på et erhvervsakademi enten via intern eller ekstern whistleblowerordning, kan be-

skyttes med whistleblowerstatus.

Vi vil derfor anmode om, at der kan gives mulighed for at listen i §2, stk. 7 udvides med

en catch all-formulering som fx ”Andre personer, som den enkelte virksomhed define-

rer som havende erhvervet oplysninger i forbindelse med en relation til virksomheden

svarende til arbejdsrelaterede aktiviteter. Den enkelte virksomhed offentliggør så-

danne definitioner.” Alternativt til en sådan tilføjelse ønsker vi at det på anden måde

gøres muligt for os at modtage studerendes indberetninger og samtidig at kunne be-

skytte dem med whistleblowerstatus i de interne whistleblowerordninger.

De få erfaringer, erhvervsakademierne har med whistleblowerordninger, viser, at der

ikke kommer mange henvendelser. Det vil dog alligevel være en fordel, at man også i

den interne ordning kan prioritere mellem henvendelserne, hvis der kommer mange,

eller meget alvorlige henvendelser. Det ville være ønskværdigt, at de interne ordninger

også gives hjemmel på lige fod med den eksterne til at prioritere. Dette naturligvis

uden at det berører fristen for at give feedback til den enkelte whistleblower.

Venlig hilsen

Jo Kjærsgaard

24. marts 2021

Danske

Erhvervsakademier

Nansensgade 19

1366 København K

www.dkea.dk

Sagsbehandler

Jo Kjærsgaard

Chefkonsulent

Telefon: 51859560

E-post: [email protected]

Side 1 af 1

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Justitsministeriet

Stats- og menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt elektronisk til

[email protected]

24. marts 2021

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Danske Medier har med tak modtaget udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere i hø-

ring.

Foreningen har noteret, at lovudkastet bl.a. har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter over-

trædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet) i dansk ret. Direktivet er et minimumsdirektiv og

med lovforslaget lægges der op til en udvidelse af direktivets materielle anvendelsesområde, hvilket

betyder, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder

af EU-retten (som foreskrevet af direktivet), men også indberetninger som i øvrigt vedrører alvorlige

lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold, herunder chikane. Lov-

forslaget går derved videre end det, som Danmark er forpligtet til.

Foreningen ser positivt på tiltag, der kan bidrage til at sikre et grundlag for demokratisk debat og

kontrol, og hilser derfor som udgangspunkt lovudkastet velkommen. Uanset at der er flere gode tak-

ter i forslaget, herunder en intention om at sikre en sammenhængende ramme for beskyttelse af

whistleblowere i dansk ret, finder Danske Medier desværre, at der er en række punkter, der giver an-

ledning til betænkeligheder, ligesom foreningen savner større fokus på den grundlovssikrede ytrings-

frihed og den adgang, som såvel private som offentligt ansatte har til at gå til medierne med deres

viden om ulovlige og kritisable forhold på deres arbejdspladser.

Beskyttelse betinget af indberetning

Danske Medier finder det problematisk, at whistleblowere, der ønsker at offentliggøre deres viden fx

via sociale platforme eller via et medie, kun er omfattet af lovens beskyttelse, såfremt de forinden

offentliggørelsen har benyttet de interne eller eksterne indberetningskanaler, som er foreskrevet i

lovforslagets § 5, og selv da, kun hvis én eller flere særlige betingelser er opfyldt.

En whistleblower, der offentliggør sin viden uden om de forskellige whistleblowerordninger, vil såle-

des ifølge lovudkastet kun være beskyttet, 1) såfremt der ikke er truffet passende tiltag inden for en

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

frist på 3-6 måneder 2) whistlebloweren har rimelig grund til at antage, overtrædelsen kan udgøre en

overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser fx i form af enkeltpersoners liv eller

sikkerhed, 3) whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at der ved indberetning til en ekstern

ordning er risiko for repressalier eller 4) hvis sagens konkrete omstændigheder giver ringe udsigt til,

at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt.

Udover at ovennævnte kriterier skaber usikkerhed omkring, hvornår en offentliggørelse vil være be-

rettiget efter loven og derved ansvarsfri i forhold til et eventuel brud på en tavshedspligt, så fore-

kommer det betænkeligt at betinge beskyttelsen af en særlig fremgangsmåde. At indberette sin ar-

bejdsplads eller fx ledelse er i forvejen en svær beslutning, og bestemmelsen, som den er udformet,

kan i praksis have virkning som et indgreb i den enkeltes ret til at vælge, hvordan han/hun vil forvalte

og bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at formidle sin viden om alvorlige overtrædelser eller

kritisable forhold på sin arbejdsplads, herunder forvaltningen.

Foreningen har lagt til grund, at ministeriet med lovudkastet ikke ønsker at begrænse en whistleblo-

wers grundlovssikrede ytringsfrihed, men må konstatere, at denne bestemmelse i lovudkastet uden

tvivl vil give anledning til yderligere forvirring omkring de gældende retsprincipper for offentligt an-

sattes ytringsfrihed og meddeleret, og hvordan disse regler og beskyttelse indgår i de nye lovgiv-

ningsmæssige rammer for whistleblowere.

Af samme grund undrer Danske Medier sig over, at lovudkastet ikke tydeliggør dette samspil, ligesom

det virker bemærkelsesværdigt, at ministeriet ikke har implementeret Whistleblowerdirektivets arti-

kel 15, stk. 2 i lovforslaget, da denne udtrykkeligt fastslår, at de anførte betingelser for at opnå be-

skyttelse ikke finder anvendelse på sager, hvor en person direkte videregiver oplysninger til pressen i

henhold til specifikke nationale bestemmelser, der fastlægger et system til beskyttelse af informati-

ons- og ytringsfrihed. Danske Medier skal derfor opfordre til, at denne del af direktivets bestemmelse

også implementeres. Denne opfordring skal i øvrigt ses i sammenhæng med foreningens anbefaling

om lovfæstelse af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Vidtgående tavshedspligt i forhold til indberetninger

Lovudkastet indfører med § 26 en særlig tavshedspligt, der medfører, at den myndighedsperson eller

virksomhedsperson, der modtager og behandler indberetninger fra en whistleblower, har tavsheds-

pligt i forhold til de oplysninger, der indgår i indberetningen. Oplysningerne vil ikke være undergivet

aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Danske Medier har noteret, at formålet med bestemmelsen er at gennemføre direktivets artikel 16,

stk. 1 og 4, der pålægger medlemslandene at sikre, at den indberettende persons identitet ikke vide-

regives til andre end autoriserede medarbejdere, og at dette også gælder andre oplysninger ud fra

hvilke den indberettende persons identitet kan udledes. Det følger af præambelbetragtning 82 i di-

rektivet, at bestemmelsen har til formål at sikre fortroligheden af den indberettende persons identi-

tet under indberetningsprocessen og undersøgelser, der er udløst af indberetningen med henblik på

at undgå eventuelle repressalier mod whistleblowere.

Side 2 af 5

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Medier finder det betænkeligt, at lovudkastet går skridtet videre og fastslår, at denne tavs-

hedspligt skal omfatte samtlige oplysninger, der indgår i indberetningen

–

hvilket fx også omfatter

relevante oplysninger om den virksomhed og myndighed, hvor overtrædelsen angiveligt har fundet

sted samt de faktuelle forhold, der indberettes om. Bortset fra ganske små virksomheder eller myn-

digheder, hvor oplysningen om ansættelsesstedet muligvis kunne medføre, at en eller flere personer

med indgående kendskab til virksomheden vil kunne udlede identiteten af vedkommende, må det

anses som en ganske vidtgående regel, der går videre end beskyttelseshensynet og derved det, der

var intentionen med bestemmelsen.

En hemmeligholdelse af de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med indberetningen kan til nøds

accepteres i selve undersøgelsesperioden, da det kan skade en virksomhed eller myndighed at blive

omtalt i forbindelse med en anmeldelse, som efterfølgende bliver afvist som grundløs, fordi det ind-

berettede forhold ikke forelå, eller i øvrigt ikke fremstod som retvisende fx fordi der bevidst var ind-

givet falsk anmeldelse. Men ud over dette, finder foreningen ikke, at det er proportionelt at ud-

strække tavshedspligten til alle oplysningerne i forbindelse med indberetningen eller den efterføl-

gende behandling, idet det som udgangspunkt vil inddrage flere oplysninger end nødvendigt for at

beskytte whistlebloweren. Det er endvidere ikke betryggende for den demokratiske kontrol og ind-

sigt i sager af væsentlig samfundsmæssig interesse, at sagens oplysninger i den grad hemmelighol-

des. Dertil kommer, at det vil svække den præventive effekt af en whistleblowerordning, hvis sagerne

reelt bliver mørkelagt, også i de tilfælde, hvor der rent faktisk har foregået kritisable eller deciderede

ulovlige handlinger eller transaktioner.

Det bemærkes i den forbindelse, at hensigten om at beskytte den enkeltes personoplysninger/ iden-

titet ikke bør fortolkes på en så restriktiv måde, at det reelt fører til, at oplysninger om sager af væ-

sentlig samfundsmæssig interesse ikke kan tilgå offentligheden. Der henvises i øvrigt til Databeskyt-

telseslovens § 3, stk. 1, der fastslår, at loven og databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse,

hvis det vil være i strid med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller artikel

11 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende rettigheder.

Endelig skal foreningen bemærke, at direktivet i føromtalte præambelbetragtning i øvrigt fastslår, at

de særlige hensyn til at værne om indberetterens identitet ikke gælder, såfremt whistlebloweren for-

sætligt har afsløret sin identitet i forbindelse med en offentliggørelse fx i nyhedsmedier. Dette frem-

går ikke eksplicit af lovudkastet men bør ikke desto mindre som minimum medføre en tilsvarende

lempelse i forhold til tavshedspligten i § 26 og i øvrigt også i relation til offentlighedsordningen i lov-

udkastets § 28.

Offentlighed om sager af samfundsmæssig interesse er begrænset

Ifølge lovudkastet bliver hensynet til offentligheden tilgodeset i § 28, der indfører en pligt for myn-

digheder omfattet af offentlighedsloven til at indføre en særlig offentlighedsordning, som skal sikre

offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i myndighedens whistleblowerord-

ning.

Side 3 af 5

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Medier finder det indledningsvis positivt, at retsvirkningerne af tavshedspligten i § 26 forsø-

ges afbødet med en offentlighedsordning. Ved nærmere eftersyn er indholdet af samt omfanget af

denne formidling til offentligheden nedslående, idet oplysningsforpligtelsen alene indebærer ganske

summariske oplysninger så som antallet af modtagne indberetninger, status for opfølgning, herunder

om sagen blev afvist, realitetsbehandlet og/eller førte til politianmeldelse samt en overordnet tema-

beskrivelse som fx seksuel chikane. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til bestemmelsen, at

myndigheden

–

også i denne formidling - vil skulle iagttage tavshedspligten i lovudkastets § 26, og at

dette bl.a. betyder, at beskrivelsen ikke må indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberet-

ninger. Der er således ikke tale om en ordning, der i praksis vil give offentligheden en reel indsigt i de

indberettede sager samt de praktiske konsekvenser, som eventuelle overtrædelser har medført, fx

ændringer af sagsgange i en myndighed, indførelsen af yderligere kontrolforanstaltninger, fyringer

m.v. Danske Medier skal opfordre til, at ministeriet gentænker indholdet af denne offentlighedsord-

ning, og fx ser på de udtalelser og beretninger, som andre kontrolinstanser eller nævn er i stand til at

producere uden at kompromittere de involverede personers identitet.

Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed bør lovfæstes

Danske Medier har noteret, at eksterne whistleblowerordninger forpligtes til at informere om ord-

ningerne på deres hjemmesider. Oplysninger om mulighederne for at anvende såvel interne som eks-

terne whistleblowerordninger er nødvendige for at fremme kendskab til mulighederne, men kan ikke

begrænses hertil.

Udover information om de interne såvel som eksterne whistleblowerordninger bør der samtidig in-

formeres specifikt om de i forvejen gældende regler og retsprincipper om offentligt ansattes ytrings-

frihed, herunder de offentligt ansattes muligheder for at gå til medierne med oplysninger om sager,

der har en samfundsmæssig betydning.

Information om de offentligt ansattes ytringsfrihed er påkrævet, da de seneste års undersøgelser,

debat samt betænkninger har vist, at spørgsmålet om offentlig ansattes ytringsfrihed i praksis fortsat

giver anledning til stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte. I betænkningen fra 2015 fra

Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger anbefalede Danske Medier

som en del af et mindretal i udvalget en lovfæstelse af de gældende regler om offentligt ansattes yt-

ringsfrihed. Formålet var dels at tydeliggøre, at offentligt ansattes grundlovssikrede ret til at ytre sig

om emner af samfundsmæssig interesse nyder en udstrakt beskyttelse, der sætter klare rammer for,

hvorvidt en lovlig ytring efterfølgende kan sanktioneres, og dels at sende et værdifuldt signal om poli-

tisk opbakning til offentligt ansattes ytringsfrihed.

Spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed var også et emne, som Ytringsfrihedskommissionen

behandlede i sin betænkning fra 2020, hvor udvalget fandt det bekymrende, at der fortsat eksisterer

så stor usikkerhed og utryghed bland offentligt ansatte om bl.a. grænserne for deres ytringsfrihed. Et

flertal i udvalget anbefalede i den forbindelse regeringen at overveje at lovfæste reglerne om offent-

ligt ansattes ytringsfrihed eventuelt som led i gennemførelsen af whistleblowerdirektivet. Danske

Medier støtter dette forslag og skal herved igen opfordre til, at denne lovfæstelse iværksættes.

Side 4 af 5

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Statens vejledning om whistleblowerordning

Justitsministeriet har som opfølgning på en konkret høring i oktober 2020 om statens vejledning om

whistleblowerordninger, i en mail af 11. marts 2021 til høringsparterne oplyst, at der som led i imple-

menteringen af whistleblowerdirektivet desuden vil blive udarbejdet generelt vejledningsmateriale,

bl.a. som erstatning for den nuværende fælles vejledning for whistleblowerordninger på statens om-

råde. Danske Medier skal i den forbindelse anbefale, at det i vejledningen særskilt understreges, at

muligheden for at indberette til whistleblowerordninger ikke berører den udstrakte ytringsfrihed,

som gælder for offentligt ansatte. En redegørelse for det nærmere indhold af offentligt ansattes yt-

ringsfrihed bør selvsagt indgå, da usikkerheden om reglerne og de ansattes ret til at ytre sig ikke kun

findes blandt medarbejderne men også i myndighedernes ledelseslag.

En whistleblowerordning skal ses som et supplement til de offentligt ansattes ytringsfrihed og ikke

som den eneste rigtige løsning, når viden om kritisable forhold ønskes videregivet til gavn for sam-

fundet. Statslige whistleblowerordninger er et middel til at få belyst ulovlige eller alvorlige forhold i

forvaltningen, men i sidste ende er det op til de offentligt ansatte at vælge, om de vil bruge disse ind-

beretningskanaler eller i stedet at bruge deres ytringsfrihed til at skabe opmærksomhed om proble-

matiske forhold fx ved at gå til medierne. Valget er deres

–

og dette valg bør tages på et så oplyst

grundlag som muligt.

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelse

herom kan rettes til undertegnede på [email protected].

Venlig hilsen

Danske Medier

Christina Mary Moshøj

Seniorkonsulent, cand.jur.

Side 5 af 5

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

23. marts 2021

Høringssvar fra DM til høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Det er DM’s helt grundlæggende holdning, at whistleblowerordninger skal være indrettet på en sådan

måde, at de gør det trygt at whistleblowe om lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold. Det handler

om, at det for langt de fleste potentielle whistleblowere vil være dilemmafyldt at være indberetter. Derfor

skal indberetterens sikkerhed være i højsædet, herunder selvfølgelig den garanterede fortrolighed. Det

handler om den enkeltes sikkerhed, men i lige så høj grad også om den offentlige interesse. Overordnet

set må det være hensigten med whistleblowerordninger, at lovovertrædelser eller andet alvorligt kommer

frem i dagens lys, så der kan handles på det. Det er både i myndighedens eller virksomhedens interesse

og i samfundets som sådan. Det handler altså både om at skabe ordninger, der bliver brugt, og om at skabe

offentlighed om de sager, der bliver rejst. I det perspektiv fremsender DM hermed kommentarer til

lovforslaget.

Indledningsvis ønsker DM desuden at bemærke, at det er ærgerligt, at man ikke har benyttet sig af

muligheden for i forbindelse med whistleblowerlovgivningen at se nærmere på vilkårene for ansattes

ytringsfrihed. For privatansatte gælder det, at ytringsfriheden i mange tilfælde er begrænset af

loyalitetsforpligtelser, og for offentligt ansatte gælder det, at alt for mange offentligt ansatte af frygt for

repressalier afstår fra at blande sig i den offentlige debat, selvom de ligger inde med viden eller holdninger,

som ville være væsentlige bidrag til borgernes viden om forholdene i den offentlige sektor.

Implementeringen af whistleblowerordninger har primært lovovertrædelser som sit sigte, og lovforslaget

indeholder ikke tiltag, der kan forbedre vilkårene for ansattes generelle ytringsfrihed, når det gælder den

almindelige offentlige debat. I lighed med et flertal i Ytringsfrihedskommissionen mener DM, at der er

behov for at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed ved særskilt lovgivning, og at der er behov for at se

nærmere på privatsansattes ytringsfrihed. Det er positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget er

fremhævet, at offentligt ansatte har vidtstrakt ytringsfrihed. Men det forholder sig desværre stadig sådan,

at alt for mange offentligt ansatte af frygt for repressalier afstår fra at benytte sig af deres frihed til at ytre

sig. Derfor havde det været oplagt i forbindelse med udarbejdelsen af whistleblowerlovgivningen at se

nærmere på, hvordan man kunne styrke ansattes generelle ytringsfrihed.

Kommentarer til lovforslaget

Overordnet set er det positivt, at anvendelsesområdet er udvidet, så der kan whistleblowes ikke

bare om overtrædelser af EU-lov, men tillige om overtrædelser af national lovgivning. Det

betyder, at det for den potentielle whistleblower ikke er nødvendigt at foretage en komplceret

vurdering af, hvad der falder inden for anvendelsesområdet.

Det er ligeledes vigtigt, at der kan indberettes om øvrige alvorlige forhold, idet man kan forestille

sig mange alvorlige forhold, som ikke er egentlige lovovertrædelser, men som er i

offentlighedens interesse at få afdækket. Det er positivt, at det er ekspliciteret, at der kan

whistleblowes om seksuel chikane. Det kan dog for brugeren stadig være svært at skelne mellem

’alvorlige’ og ikke-alvorlige forhold og mellem ’alvorlige’ og ikke-alvorlige overtrædelser af dansk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

lov. DM har den grundlæggende opfattelse, at det skal være ligetil at anvende

whistleblowerordningerne og så derfor gerne, at alle lovovertrædelser var en del af

anvendelsesområdet.

DM havde hellere set eksterne whistleblowerordninger end interne, som der lægges op til. Det

skyldes, at det for en potentiel whistleblower kan være grænseoverskridende overhovedet at

skulle være whistleblower, og det er DM’s vurdering, at det vil være befordrende og

betryggende, hvis indberetningen sker til en ekstern part.

Det er naturligvis positivt, at en whistleblower kan vælge at benytte sig af den eksterne ordning

under Datatilsynet, men DM finder dog, at det må være tvivlsomt, hvorvidt det under denne

enhed kan lade sig gøre at have al den faglige indsigt til stede, der vil være nødvendig for

kompetent at kunne behandle indberetninger under så forskellige områder som forurening,

chikane, magtmisbrug, økonomisk kriminalitet og meget andet. Det er nemt at forestille sig, at det

kan betyde store forsinkelser eller ikke-kompetent behandling af indberetninger. Det er DM’s

holdning, at det ville være mere effektivt for eksempel at placere eksterne ordninger under

myndigheder med den relevante faglige kompetence og indsigt, for eksempel Arbejdstilsynet,

Styrelsen for Patientsikkerhed, Miljøstyrelsen osv.

Når der i udgangspunktet er tale om interne ordninger, er det afgørende betydning, at der ikke

kan herske tvivl om en whistleblowerenheds uafhængighed af den øvrige organisation. Det duer

ikke, at der f.eks. kan herske tvivl om, hvorvidt enheden kan blive presset af organisationens

ledelse til at behandle indberetninger på en særlig måde. Derfor finder DM, at det i

bemærkninger til § 11 burde fremgå klart, at såvel enhedens økonomiske som organisatoriske

uafhængighed til arbejdspladsens ledelse skal være sikret. Man kunne her lade sig inspirere af

bestemmelserne om både uafhængighed og beskyttelse i

Vejledning om

databeskyttelsesrådgivere

(december 2017).

Det er positivt, at der lægges op til, at myndigheder mindst én gang om året skal offentliggøre

oplysninger om indberetninger i myndigheden. Det er afgørende, at whistleblowerordningerne

tjener til at øge det offentlige kendskab til uhensigtsmæssige forhold i den offentlige sektor, og

en sådan bestemmelse er et godt skridt i denne retning.

Det bør præciseres, at en ’formidler’ (definitionen findes på side 69 i bemærkningerne) også kan

være en faglig organisation eller en repræsentant for en sådan.

Som indledningsvist beskrevet, vil det at være whistleblower for de fleste være forbundet med

mange og svære overvejelser. Det kan handle om det, medarbejderen opfatter som en

loyalitetskonflikt, om bekymring for forholdet til kollegerne, om generel tvivl, angst for de

karrieremæssige konsekvenser og meget andet. Det er fornuftigt, at alle potentielle

whistleblowere kan indhente vejledning fra deres whistleblowerenhed. Spørgsmålet er dog, om

det er tilstrækkeligt til at afhjælpe de mange dilemmaer, der er forbundet med at være

whistleblower. Derfor foreslår DM, at der etableres en egentlig rådgivning om whistleblowing,

f.eks. etableret i fællesskab under de faglige organisationer med offentlig støtte.

Med venlig hilsen

DM – Din akademiske fagforening

(Kontaktperson: Christian Lundager, [email protected])

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskerettighedskontoret

Att. Anne Louise Ellingsøe

Slotsholmsgade 10

1216 København K

24-03-2021

EMN-2018-01724

1431163

Ulla Fehrenkamp

Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af

whistleblowere

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 fremsendt høring over udkast til

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere med anmodning om Danske

Regioners bemærkninger hertil. Høringssvaret sendes med forbehold for

efterfølgende godkendelse i Danske Regioners bestyrelse.

Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger. Danske

Regioner har noteret sig, at der med lovforslaget i et vist omfang lægges op til

en overimplementering af EU-direktivet. Danske Regioner er af den

principielle opfattelse, at EU-ret som hovedregel bør implementeres, så

regionerne ikke pålægges strengere krav end højst nødvendigt.

Danske Regioner noterer sig, at regeringen bl.a. af hensyn til mere effektiv

forebyggelse af seksuel chikane og grov chikane ønsker at overimplementere

direktivet. Det er et anerkendelsesværdigt formål, og Danske Regioner vil ikke

modsætte sig en begrænset overimplementering af direktivet.

Generelle bemærkninger til anvendelsesområdet

Lovforslaget lægger op til en udvidelse af anvendelsesområdet, som efter

Danske Regioners forståelse betyder, at ordningen ligeledes skal omfatte

seksuel chikane og grov chikane. Konkret foreslås det i § 1, stk. 1, nr. 3, at

love skal fi de a ve delse på ’indberetninger,

som i øvrigt vedrører alvorlige

lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold’

Det er Danske Regioners vurdering, at formålet med at lade ordningen

omfatte seksuel chikane og grov chikane kan opnås alene ved at udvide

a ve delseso rådet til at o fatte ’indberetninger,

som i øvrigt vedrører

alvorlige lovovertrædelser’,

da sådan adfærd er i strid med reglerne i

ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det i debærer u iddelbart, at passage ’øvrige

alvorlige forhold’

udelades, uden at det har konsekvenser for det oprindelige formål med at

overimplementere direktivet. Derfor vil Danske Regioner opfordre til, at

for uleri ge ’øvrige

alvorlige forhold’

udgår.

For uleri ge ’alvorlige

lovovertrædelser’

er en relativt åben formulering.

Danske Regioner mener derfor, at der er behov for at præcisere og definere

formuleringen nærmere enten i et bilag til loven eller i en vejledning. Det er

vigtigt for en ensartet administration, at regionerne har et utvetydigt

lovgru dlag at arbejde ud fra. For så vidt ’øvrige

alvorlige

forhold’

fastholdes,

bør det ligeledes defineres og præciseres nærmere i et bilag eller en

vejledning af samme årsag.

Grænsefladen til det fagretlige system mv.

Der er en lang tradition på det danske arbejdsmarked for, at spørgsmål om

ansættelsesretlige forhold og konflikter, herunder spørgsmål om

genansættelse og godtgørelse, håndteres i det fagretlige system.

Det er Danske Regioners klare opfattelse, at der er en bred anerkendelse af, at

det er en velfungerende og hensigtsmæssig måde at løse ansættelsesretlige

konflikter, ligesom der er en veletableret arbejdsretlig retspraksis, der kan

bygges videre på i forhold til konkrete tvister.

Danske Regioner forudsætter, at implementeringen af direktivet sker med

respekt for det fagretlige systems virke, som det i øvrigt er tilfældet i

almindelighed for regulering på dette område. Implementeringen af direktivet

lægger i forvejen op til, at der åbnes helt nye ansættelsesretlige fronter

omkring bl.a. beskyttelse af whistleblowere. Danske Regioner vil derfor lægge

op til, at det tydeliggøres i loven at ansættelsesretlige forhold, der er omfattet

af det fagretlige system, er undtaget fra loven.

Når Danske Regioner finder det relevant at fremhæve grænsefladerne til det

arbejdsretlige system i denne sammenhæng, skyldes det bl.a. formuleringen i

§ 29, stk. 2 om genansættelse. Det er arbejdsretlig retspraksis, at det

altovervejende udgangspunkt er, at der ikke sker genansættelse, men

derimod ydes godtgørelse.

Et andet eksempel er lovbemærkningerne til § 29. Heraf fremgår det, at en

evt. godtgørelse kan tage udgangspunkt i ligebehandlingsloven. Danske

Regioner er af den opfattelse, at det bør være op til domstolene at fastsætte

godtgørelsen. Der bør derfor i bemærkningerne stå, at der gælder det samme

for fysiske som for juridiske personer, nemlig, at der skal

’foretages

skønsmæssig vurdering ud fra de samlede omstændigheder i sagen’.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Behov for vejledninger og præciseringer

Justitsministeriet har oplyst, at der vil blive udarbejdet vejledninger til loven,

hvilket Danske Regioner jf. bl.a. bemærkningerne til ordningens

anvendelsesområde finder nødvendigt. Danske Regioner medvirker gerne

aktivt og konstruktivt til udarbejdelsen af disse vejledninger. Danske Regioner

er af den klare opfattelse, at vejledningerne bør udarbejdes snarest muligt, så

vejledningerne kan bruges af regionerne i forbindelse med etableringen af de

påkrævede whistleblowerordninger.

Ligeledes mener Danske Regioner, at der er behov for vejledninger og

uddybning om forståelsen og anvendelsen af kapitel 3 og 5 i lovforslaget.

Disse vejledninger bør ligeledes foreligge snarest.

I forhold til præciseringer, vil Danske Regioner opfordre til, at det i

lovbemærkningerne til § 2, nr. 7, litra c. udtrykkeligt fremgår, hvorvidt

regionsrådsmedlemmer der indberetter eller offentliggør oplysninger om

overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med regionsrådsmedlemmets

regionsrådsarbejde, er omfattet af lovens whistleblowerbegreb.

Det fremgår af bemærkningerne til § 27, at

”For så vidt a går ko

u er og

regioner, bemærkes det, at den foreslåede § 27, stk. 1-3, ikke begrænser

kommunalbestyrelsens medlemmers ret til sagsindsigt efter § 9 i lov om

kommuners styrelse for så vidt angår oplysninger, der ikke vedrører

whistleblowerens identitet mv. Det samme gør sig gældende for

regionsrådsmedlemmer efter regionslovens § 12.”.

Det bør fremgå direkte af lovteksten, at bestemmelsen ikke indskrænker

kommunalbestyrelsesmedlemmers og regionsrådsmedlemmers ret til

sagsindsigt, bortset fra oplysninger om whistleblowerens identitet.

Det bør klart fremgå af bemærkningerne til § 11 og/eller § 12, hvordan pligten

til at give feedback til en whistleblower skal håndteres i relation til

databeskyttelsesreglerne og tavshedspligten i forvaltningslovens § 27. Hvis en

indberetning fx har givet anledning til ansættelsesretlige skridt over for

–

eller

måske endda politianmeldelse af

–

en (anden) ansat, hvordan håndteres dette

så i relation til feedbackforpligtelsen?

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Økonomi

Danske Regioner noterer sig, at det med lovforslaget anerkendes, at

regionerne vil få merudgifter som følge af lovforslaget, og ser frem til videre

drøftelser herom.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

[email protected]

ATT.:

Anne Louise Ellingsøe

DATO:

23. marts 2021

PROJEKTNR.:

3004

Lov om beskyttelse af whistleblowere

DANVA er principielt positivt indstillet overfor etablering af whistleblower-ordninger.

DANVA mener overordnet set, at der skal være lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og

understøtter, at danske arbejdsgivere – herunder selskaber ejet af det offentlige – kan ar-

bejde på en effektiv og hensigtsmæssig måde med whistleblower-ordninger. Det er i den

forbindelse vigtigt, at såvel overordnede rammer som ordningerne bliver operationelle, og

at de enkelte juridiske enheder ikke skal ud i hver deres juridiske og ressourcekrævende

vurdering af bl.a. lovens anvendelsesråde, samarbejdsmuligheder og ikrafttrædelsesdato.

Foreningen organiserer primært kommunalt ejede forsyningsselskaber

, og vi konstaterer,

at der er et stort behov for, at der kommer en klar udmelding på, om disse enheder anses

som en del af den offentlige sektor eller en del af den private sektor. Det vil være uhen-

sigtsmæssigt og stærkt fordyrende for virkeliggørelsen af implementeringen i denne omfat-

tende sektor, såfremt der i lovmotiver, vejledninger m.m. ikke kommer hjælp til fortolk-

ning.

Kommentarerne i høringssvaret kredser om udfordringer, der bliver aktuelle, så-

fremt at de kommunalt ejede forsyninger anses som offentlige. Såfremt at der er

rum til national fortolkning, og disse selskaber kan anses som del af den private

sektor – så vil mange af vores ”frustrationer” med rammerne for whistleblower-

ordningen forsvinde.

I det videre arbejde med direktivet vil vi således især påpege følgende:

-Ligesom det gør sig gældende for ”kommuner” og de mellemstore selskaber i ”den private

sektor”, så er det rimeligt og hensigtsmæssigt, at juridiske enheder som vand- og spilde-

vandsforsyninger ejet af kommuner får fleksibilitet i forhold til organisering af samarbejde.

Det være sig samarbejde i:

-Den enkelte, kommunale koncern

-Mellem kommunale koncerner

-Mellem en kommunalt ejet forsyning og dens ejer(e).

-Ikrafttrædelsesdatoen for de kommunalt ejede forsyninger, der måtte være forpligtet til at

oprette en whistleblower ordning, bør ikke allerede være 17.12.2021. Det er et unødven-

digt tidspres på forholdsvis små juridiske enheder, som ikke nødvendigvis skaber de bed-

ste løsninger.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

-Lovforslaget er en generel lov, der angår såvel den private som den offentlige sektor – og

der vil være utallige afklaringsspørgsmål m.m. Vi vil opfordre til, at der iværksættes støtte-

funktioner i centraladministrationen, som kan være med til at holde implementerings- og

efterlevelsesomkostningerne nede. En klar inspiration er at hente hos Digitaliseringsstyrel-

sen, der i forbindelse med den danske virkeliggørelse af EU direktivet om webtilgængelig-

hed leverer flot support til de, der skal virkeliggøre regelsættet.

Der er vedlagt et bilag med mere specifikke kommentarer, spørgsmål og opfordringer.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

Susanne Vangsgård

Side 2 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

BILAG

Anvendelsesområdet

Det overordnede spørgsmål er, om kommunalt ejede selskaber anses som en del af den

offentlige sektor eller den private sektor.

Selskabernes status varierer afhængig af reguleringsområde – eksempelvis inddrivelseslo-

ven contra vejloven. I forbindelse med den lovbaserede selskabsgørelse, der skete med

virkning fra 2010, skete der i forsyningernes selvforståelse en ændring af status, således

at selskaber opfattes som en del af den private sektor

Vi har noteret os artikel 8 stk. 9, 1. pkt, der angår interne ordninger:

”Stk. 1 finder anven-

delse på alle juridiske enheder i den offentlige sektor, herunder enhver enhed, der ejes el-

ler kontrolleres af sådanne enheder.”

Et underspørgsmål kunne være, om dette forudsæt-

ter 100% ejerskab eller blot mere end 50%.

På samme tid er vi opmærksomme på, at offentlig sektor i dansk regi ofte kobles sammen

med myndighedsbegrebet.

Da vendingerne ”offentlig sektor” og ”privat sektor” anvendes i udkast til lovbemærknin-

gerne, er det oplagt, at der kommer en klar definition i den danske implementering/lovbe-

mærkninger.

Arbejdsgiver-begrebet i forhold til oprettelsen af en intern whistleblowerordning

Det er noteret, at arbejdsgivere i den offentlige og private sektor med 50 eller flere be-

skæftigede skal etablere en intern ordning, og det er noteret, at vurdering af antallet af

ansatte sker på selskabsniveau (CVR-nr.) – og ikke på koncernniveau.

Det er nødvendigt, at der kommer særskilt kommunikation om beregning af antallet af

årsarbejdsenheder.

I øvrigt anvendes begrebet koncern i ”lovbemærkningerne” flere steder, og man kan sidde

med det indtryk, at der alene tænkes på privat ejede koncerner. Der findes, som det frem-

går af fodnoten, talrige kommunale koncerner organiseret på privatretligt grundlag. Dette

synes at kunne være et opmærksomhedspunkt.

Samarbejde

Hvis de kommunalt ejede selskaber anses som offentlige, er der tilsyneladende ikke de

samme samarbejdsmuligheder, som der findes for henholdsvis kommuner og juridiske en-

heder i den private sektor, se §§ 14-15.

Såfremt at direktivet giver mulighed derfor, bør der være samarbejdsmuligheder for disse

forholdsvis ”små” juridiske enheder/kommunalt ejede selskaber, der bliver opfattet af kra-

vet om en intern whistle-blower-ordning, se § 9.

Det være sig samarbejde i:

-Den enkelte, kommunale koncern

-Mellem kommunale koncerner

-Mellem en kommunalt ejet forsyning og dens ejer(e).

Side 3 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Offentliggørelse af aktiviteterne efter whistleblowerloven

Der er forslag om at indføre en særlig offentlighedsordning, som skal sikre offentligheden

adgang til oplysninger om den generelle aktivitet efter loven. Ifølge § 28 skal alle myndig-

heder m.v., der er omfattet af offentlighedsloven, mindst én gang årligt offentliggøre så-

danne aktivitetsoplysninger.

De kommunalt ejede vand- og spildevandselskaber er omfattet af offentlighedsloven bort-

set fra §§ 11, 12 samt § 15-17. Det vil dog kun give mening med en sådan offentligheds-

ordning for disse selskaber, såfremt at det enkelte selskab også reelt er forpligtiget efter

whistleblowerloven, og der vil være mange kommunalt ejede forsyningsselskaber, som har

færre end 50 ansatte og dermed ikke bliver pålagt en lovbaseret forpligtelse til at oprette

en intern whistleblower-ordning.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelsesdatoen bliver en stor udfordring, såfremt at de forholdsvis ”små” offentligt

ejede selskaber anses som en del af den offentlige sektor og dermed skal have etableret

en intern whistleblower-ordning 17.12.2021.

Det er et unødvendigt tidspres på forholdsvis små juridiske enheder, som ikke nødvendig-

vis skaber de bedste løsninger. Disse juridiske enheder vil som den klare hovedregel have

en administration, der er langt mindre end de juridiske enheder i den private sektor, hvor

ikrafttrædelse er 17.12.2023. Det er uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med ikrafttræ-

delsesdatoen synes at kunne ske en sidestilling mellem kommuner og de kommunalt ejede

selskaber.

Formidling

Loven vil komme til at angå mange forskellige enheder i såvel den offentlige som private

sektor. En effektiv måde at sikre en god virkeliggørelse er at have fokus på, at centralfor-

valtningen kan bidrage ved at have en enhed, der har en god hjemmeside med spørgs-

mål/svar og opmærksomhedspunkter, og at der arrangeres webinarer og netværksdrøf-

telse. Opfordringen er således, at Digitaliseringsstyrelsen kontaktes for at høre til deres

myndighedssupport i forhold til EU direktivet om webtilgængelighed.

I vandsektoren er der ca. 220 kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber. De fleste af

disse indgår i koncerner med bl.a. serviceselskaber – og dertil kommer, at adskillige vand- og spildevands-

selskaber er koncernforbundne med andre forsyningsarter (ex. varme, affald, el). De ansatte kan være an-

sat i de enkelte forsyningsselskaber eller i serviceselskaber, der mod betaling servicerer driftsselskaberne.

På nationalt plan vil de enkelte kommunalt ejede selskaber forbundet i koncerner kunne gå fra meget få an-

satte til flere hundrede medarbejdere.

Der er ikke noget overblik over antallet af kommunalt ejede selskaber med relation til vand- og spildevands-

forsyning, der har 50 eller flere ansatte.

Det overordnede formål med vandsektorlovens krav om udskillelse af vand- og spildevandsforsyninger i

selskaber er at adskille kommunernes roller som henholdsvis forsyningsvirksomhed og myndighedsudøver.

Se lovforslag nr. 150 af 26. februar 2009 som fremsat, pkt. 2.1.2 samt bemærkninger til § 15.

Side 4 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

24. marts 2021

J.nr. 2021-11-0594

Dok.nr. 326482

Sagsbehandler

Karina Kok Sanderhoff

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af

whistleblowere

Ved brev af 24. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Udkastet giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:

1. Behandlingshjemmel

1.1.

Det følger af whistleblowerdirektivets artikel 17, at enhver behandling af personoplysnin-

ger inden for rammerne af direktivet skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningen.

Mod lovforslaget foreslås en særlig regulering, som opstiller en generel ramme for oprettelse

af whistleblowerordninger, der som udgangspunkt vil gælde på tværs af sektorer. Som følge

af lovforslagets krav om oprettelse af whistleblowerordninger vurderer Justitsministeriet, at den

foreslåede ordning samlet set i ikke ubetydeligt omfang vil medføre en øget databehandling i

den offentlige og private sektor.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af disse særlige omstændigheder, at det er hensigts-

mæssigt, at lovforslaget fastsætter, hvornår der må behandles personoplysninger inden for

rammerne af lovforslaget. På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 23, at behand-

ling af personoplysninger kan ske, når det er nødvendigt for at behandle indberetninger, der

er modtaget som led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til loven.

Justitsministeriet har i de almindelige bemærkninger pkt. 4.1. anført følgende om den foreslå-

ede bestemmelse i § 23:

”Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger som led i en whistle-

blowerordning, er i dag som udgangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9,

stk. 2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om

behandling af oplysninger om strafbare forhold.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det imidlertid muligt at opret-

holde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6,

stk. 1, litra c, hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger kan finde

sted, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, eller artikel 6, stk. 1, li-

tra e, hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-

teresse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt. Behandlingen af de ikke-følsomme personoplysninger, som kan ske i med-

før af den foreslåede bestemmelse, har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Dette skyldes, at behandlingen vil være påkrævet som følge af lovens krav om oprettelse

af en whistleblowerordning.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelses-

forordningens artikel 9 er nødvendig for f.eks. at sikre opfølgning på en modtagen indbe-

retning, vil dette også kunne ske i medfør af den foreslåede bestemmelse. Det vurderes,

at der med den foreslåede bestemmelse vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i så-

danne tilfælde vil være nødvendig af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf. data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes af de vigtige mål-

sætninger, der forfølges med lovforslaget.

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme

og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i databeskyt-

telsesforordningens artikel 10. Det vurderes i den forbindelse, at den foreslåede bestem-

melse kan rummes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1.

pkt., hvorefter behandling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1,

bl.a. kan ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver

passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Overordnet vurderes den foreslåede bestemmelse at stå i et rimeligt forhold til det legi-

time mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyt-

telse. Dette skyldes bestemmelsens formålsafgrænsning i forhold til indberetninger, der

omfattes af loven, samt det forhold, at behandlingen er betinget af et krav om nødvendig-

hed. For nærmere om bestemmelsens anvendelsesområde, herunder kravet om nødven-

dighed, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 23.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der i for-

bindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav om, at der i

national ret skal gives passende garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder.

Det vurderes, at disse foranstaltninger og garantier bl.a. er sikret gennem kravene til ud-

formningen af whistleblowerordningen i lovforslagets kapitel 3 og 4 samt den særlige tavs-

hedspligt i den foreslåede § 26.

Vurderingen af den foreslåede bestemmelse har generelt taget udgangspunkt i de krite-

rier, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de ret-

lige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 168 ff. og

side 229 ff.

Herudover skal det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen

og -loven, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, også skal iagt-

tages, når der behandles personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse.

I det omfang behandling af personoplysninger sker inden for rammerne af lov nr. 410 af

27. april 2017 med senere ændringer om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger (retshåndhævelsesloven), som udgør en implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 (retshåndhævelsesdi-

rektivet), forudsættes det, at de retshåndhævende myndigheders behandling skal ske i

overensstemmelse med reglerne i denne lov, herunder behandlingsreglerne i lovens §§ 9

og 10.”

Side 2 af 6

1.2.

Efter Datatilsynets vurdering vil det umiddelbart være mere retvisende at anvende data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som hjemmel for den behandling af perso-

noplysninger, som whistleblowerordningerne afstedkommer, idet behandlingen – som anført

af Justitsministeriet i forbindelse med artikel 9, stk. 2, litra g, ovenfor – er nødvendig af hensyn

til væsentlige samfundsinteresser, hvilket understøttes af de vigtige målsætninger, der forføl-

ges med lovforslaget. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at visse af bestemmelserne i

lovforslaget – navnlig § 1, stk. 1, nr. 3 – vil indeholde et betydeligt element af skøn og dermed

ikke har en sådan klarhed, at der efter Datatilsynets opfattelse er tale om en retlig forpligtelse.

I tilknytning hertil har Datatilsynet noteret sig, at det i lovforslagets § 9, stk. 2, foreslås, at ju-

stitsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere med

færre end 50 beskæftigede skal etablere en intern whistleblowerordning. Af de almindelige be-

mærkninger pkt. 3.2.4.2. fremgår det, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter

både den offentlige og private sektor.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Datatilsynet bemærker, at det vil være afgørende for hjemmelsmulighederne i forhold til be-

handling af personoplysninger som følge af en eventuel udnyttelse af bemyndigelsesbestem-

melsen, at en sådan behandling kobles op på den nationale særregel i lovforslagets § 23.

Efter Datatilsynets vurdering er det derudover tvivlsomt, i hvilket omfang der er fornøden hjem-

mel til behandling af personoplysninger i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en pligtmæssig

oprettelse af en intern whistleblowerordning. Offentlige myndigheder vil også i sådanne til-

fælde kunne basere deres behandling på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, og artikel 9, stk. 2, litra g, idet en sådan behandling for offentlige myndigheder vil kunne ske

på baggrund af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, og uden krav om forudgående tilladelse fra

Datatilsynet.

Behandling af personoplysninger, som indgår i ikke-pligtmæssige interne whistleblowerordnin-

ger oprettet i den private sektor vil derimod ikke kunne ske uden forudgående tilladelse fra Da-

tatilsynet, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4. Datatilsynet skal hertil særligt bemærke, at an-

meldelsesordningen efter § 7, stk. 4, fra lovgivers side er indført som en snæver undtagelses-

bestemmelse, som viderefører den tidligere bestemmelse i persondatalovens § 7, stk. 7, jf. L

68 (Folketinget 2017-18), de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.3.2.:

”Justitsministeriet vurderer ikke, at persondatalovens ordning med forudgående tilladelse

fra Datatilsynet ved behandling af bl.a. følsomme oplysninger og strafbare forhold for pri-

vate skal opretholdes. Dette er særligt af hensyn til, at forordningen ikke lægger op til en

anmeldelsesordning, men i stedet har fokus på den risikobaserede tilgang, herunder med

fortegnelseskravet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forordningens præambelbetragtning nr.

89, at den generelle forpligtelse til at anmelde behandlingen af personoplysninger til til-

synsmyndighederne medførte en administrativ og finansiel byrde, men ikke i alle tilfælde

bidrog til at forbedre beskyttelsen af personoplysninger. Det fremgår endvidere, at en så-

dan vilkårlig og generel anmeldelsespligt derfor bør afskaffes og erstattes med effektive

procedurer og mekanismer, som i stedet fokuserer på de typer behandlingsaktiviteter, der

sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettig-

heder i medfør af deres karakter, omfang, sammenhæng og formål.”

Side 3 af 6

Det må efter Datatilsynets opfattelse være forventeligt, at private arbejdsgivere med under 50

beskæftigede vil ønske at oprette interne whistleblowerordninger fremfor at benytte de ek-

sterne ordninger, men som anført ovenfor vil en eventuel hjemmel til at behandle personop-

lysninger ligge udover det tiltænkte anvendelsesområde for databeskyttelseslovens § 7, stk.

4. Det er derfor efter Datatilsynets vurdering tvivlsomt, om der er hjemmel til at oprette så-

danne ikke-pligtmæssige interne whistleblowerordninger efter de databeskyttelsesretlige reg-

ler, idet der vil indgå følsomme personoplysninger i sådanne ordninger. Datatilsynet skal der-

for henstille, at Justitsministeriet nøje overvejer, om der med lovforslaget kan tilvejebringes

den fornødne hjemmel til behandling af personoplysninger i ikke-pligtmæssige interne whist-

leblowerordninger.

Derudover bemærker Datatilsynet, at lovforslaget ikke nærmere forholder sig til hjemmels-

grundlaget for behandling af eventuelle oplysninger om personnummer, som er særskilt regu-

leret i databeskyttelseslovens § 11, men der vil som følge af den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 23 være tilvejebragt hjemmel til, at private kan behandle oplysninger om per-

sonnummer efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, og offentlige myndigheder efter §

11, stk. 1.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Registreredes rettigheder

2.1.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 4.2, at Justitsministeriet ikke har fundet

behov for inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 at indføre en selv-

stændig begrænsning af forordningens artikel 14, 15 og 34 i lovforslaget. Justitsministeriet har

i den forbindelse henvist til, at der vil kunne gøres undtagelser til disse rettigheder og forplig-

telser i medfør af gældende ret, bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,

og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, eller § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9. Justitsministeriet har hel-

ler ikke for så vidt angår den registreredes øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordnin-

gen fundet behov for at begrænse disse.

2.1.

Datatilsynet bemærker, at selv om en dataansvarlig kan afvise at imødekomme en ind-

sigtsanmodning efter bestemmelserne i databeskyttelseslovens § 22, består der sådan som §

22 er formuleret fortsat en pligt til at oplyse om foranstaltninger efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 12, stk. 3 (og også hvis den dataansvarlige ikke træffer foranstaltninger, jf. ar-

tikel 12, stk. 4), hvorved den indsigtssøgende (indirekte) vil kunne udlede, om der behandles

oplysninger om pågældende. En indsigtssøgende vil således f.eks. kunne blive advaret om,

at der er blevet whistleblowet om ham/hende, inden whistleblowerordningen har haft mulighed

for at færdigbehandle indberetningen, hvilket selvsagt kan vanskeliggøre opfølgningen på en

indberetning.

Datatilsynet skal derfor anbefale, at Justitsministeriet overvejer at gøre det muligt for en

dataansvarlig ikke at skulle besvare en indsigtsanmodning efter artikel 12, stk. 3 eller artikel

12, stk. 4, f.eks. således at den dataansvarlige alene skal oplyse den indsigtssøgende om, at

det hverken kan be- eller afkræftes, om der behandles oplysninger om den pågældende i whi-

stleblowerordningen. Datatilsynet kan i den forbindelse pege på retshåndhævelseslovens §

16, stk. 3, hvorefter den dataansvarlige af hensyn til offentlige interesser kan besvare en ind-

sigtssøgende med en meddelelse om, at det ikke kan oplyses, om der behandles oplysninger

om den pågældende.

Datatilsynet kan i øvrigt henlede opmærksomheden på Artikel 29-gruppens u

dtalelse 1/2006

Side 4 af 6

om anvendelsen af EU's databeskyttelsesregler på interne ordninger for rapportering af

uregelmæssigheder på områderne regnskabsføring, intern regnskabskontrol, revision,

bekæmpelse af korruption samt kriminalitet i bank- og finanssektoren, (WP117),

hvor det

bl.a. er anført, at "the exercise of data subjects' rights may be restricted to ensure the pro-

tection of the rights and freedoms of others involved in the scheme. This restriction should be

applied on a case-by-case basis. Under no circumstances can the person accused in a whistle-

blower’s report obtain information about the identity of the whistleblower from the scheme

based on the accused person’s right of access, except where the whistleblower maliciously

makes a false statement. (…) "When considering access rights, EUIs should consider the sta-

tus of the requester and the stage of the investigation. The level and sensitivity of the informa-

tion held (and any associated risks in disclosure) will vary depending on whether the request

is made by: - the person against whom an allegation has been made - the whistleblower - a

witness - third parties."

3. Dataansvar og behandlingssikkerhed

3.1.

Datatilsynet har noteret sig, at det følger af lovforslagets § 11, stk. 2, at arbejdsgivere helt

eller delvist kan outsource varetagelsen af en intern whistleblowerordning til en ekstern leve-

randør. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at en arbejdsgiver ved

en outsourcing ikke kan fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og at virksomheder

og myndigheder, der benytter sig af outsourcing fortsat er ansvarlig for, at ordningerne lever

op til alle relevante lovkrav. Det forudsættes på den baggrund, at en ekstern tredjepart afgiver

en skriftlig garanti for, at denne vil leve op til lovens krav om uafhængihed, fortrolighed, data-

beskyttelse, og tavshedspligt mv.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, om der med en sådan outsourcing vil være tale

om en databehandlerkonstruktion, men i det omfang der benyttes en ekstern leverandør, for-

udsætter Datatilsynet, at databeskyttelsesreglerne overholdes.

3.2.

Det følger af lovforslagets § 12, stk. 1, at en intern whistleblowerordning skal udformes,

etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og

enhver tredjemand nævnt i indberetningen og forhindrer uatoriseret adgang dertil. Videre føl-

ger det af lovforslagets § 20, stk. 1, at en ekstern whistleblowerordning skal udformes, etable-

res og drives på en måde, der sikrer oplysningernes fuldstændighed, integritet og fortrolighed

samt forhindrer uautoriserede medarbejdere i at få adgang dertil.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens artikel 32 om

behandlingssikkerhed og artikel 35, stk. 1, om konsekvensanalyse, idet den type behandling

af personoplysninger, som whistleblowerordningerne vil afstedkomme, sandsynligvis vil inde-

bære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Datatilsynet skal i

den forbindelse også henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens artikel 25

om databeskyttelse gennem design.

4. Datatilsynet som ekstern whistleblowerordning

4.1.

I lovforslagets § 17 foreslås det, at Datatilsynet skal etablere en ekstern whistleblowerord-

ning, som bl.a. skal benyttes af arbejdsgivere med under 50 beskæftigede, men det fremgår

af de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5., at ekstern indberetning i henhold til direktivet skal

kunne ske direkte til den eksterne whistleblowerordning uden om eller i fraværet af interne ord-

ninger. Der kan således ikke i medfør af direktivet stilles krav om, at der er foretaget indberet-

ning til en intern whistleblowerordning, før der foretages indberetning til den eksterne whistle-

blowerordning. Det fremgår videre, at den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet såle-

des skal modtage og behandle indberetninger fra hele den beskyttede personkreds og ikke

kun fra arbejdstagere.

Der stilles, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 17, krav om at den eksterne whi-

stleblowerfunktion skal holdes adskilt fra Datatilsynets øvrige funktioner – enten ved at oprette

en særskilt afdeling eller ved at placere opgaverne hos udvalgte medarbejdere. Videre frem-

går følgende af de specielle bemærkninger til § 18 om kravene til den eksterne whistleblower-

ordning:

”Det foreslås med bestemmelsen, at eksterne whistleblowerordninger skal muliggøre

skriftlig og mundtlig indberetning, og på whistleblowerens anmodning indberetning via et

fysisk møde inden for en rimelig frist. Stk. 2 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 2.

Eksterne whistleblowerordninger forudsættes indrettet således, at der er mulighed for at

indgive indberetning, dels via en onlineplatform, dels via et talemeddelelsessystem. End-

videre skal den eksterne whistleblowerordning inden for en rimelig tidsfrist tilbyde indbe-

retning via fysisk møde, hvis whistleblowerens anmoder herom. Tilbuddet om et fysisk

møde skal gives inden for en rimelig tidsfrist ud fra en vurdering af indberetningens ka-

rakter, herunder om der er grund til at antage, at der er risiko for en uoprettelig skade.

Uden for tilfælde, hvor det er klart, at der er en akut risiko for uoprettelig skade, vil et til-

bud om et møde inden for 7 dage vil dog i almindelighed anses for en rimelig tidsfrist.

Eksterne whistleblowerordninger forudsættes indrettet således, at den muliggør anonyme

indberetninger og understøtter muligheden for anonym tovejs kommunikation, således at

der gives mulighed for at kommunikere anonymt med den eksterne ordnings whistle-

blowerenhed, og at sidstnævnte kan stille supplerende spørgsmål til whistlebloweren

uden at kende vedkommendes identitet. Afhængigt af den konkrete udformning af whist-

leblowerordningen, kan der være behov for, at en whistleblower, der ønsker at kommuni-

kere anonymt, aktivt følger op på indberetningen ved løbende f.eks. at logge på en web-

baseret portal med en personlig nøgle, der tildeles i forbindelse med indberetninger til por-

talen.

Efter det foreslåede stk. 2., kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om krav til ud-

formning af en ekstern whistleblowerordning efter den foreslåede § 17.

Side 5 af 6

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at direktivet stiller visse krav til udformningen af

eksterne whistleblowerordninger, navnlig af administrativ karakter, som det vurderes mest

hensigtsmæssigt at regulere særskilt ved administrativ forskrift, herunder bekendtgørelse.

Det følger således af direktivets artikel 12, stk. 5, at autoriserede medarbejdere skal mod-

tage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger. Det indebærer, at de pågældende

medarbejdere skal modtage uddannelse i bl.a. databeskyttelsesretlige regler, der gør dem

i stand til på passende vis at håndtere og følge op på indberetninger samt kommunikere

med whistlebloweren, herunder give feedback, jf. præambelbetragtning 74. Det følger

endvidere af direktivets 14, at en ekstern whistleblowerordning skal gennemgå sine pro-

cedurer for modtagelse af indberetninger og opfølgningen herpå regelmæssigt og mindst

én gang hvert tredje år. Bestemmelsen indebærer, at der som minimum hvert tredje år

skal gennemføres en evaluering af den eksterne whistleblowerordning for at sikre, at ord-

ningen fungerer efter hensigten, eller om der er behov for tilpasninger. Evalueringen skal

gennemføres med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med den eksterne whistle-

blowerordning, og proceduren for modtagelse, håndtering og opfølgning af indberetnin-

gerne skal tilpasses i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger således justitsministeren til at fastsætte nær-

mere regler, som bl.a. imødekommer disse krav, som direktivet fastsætter.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere imødekomme et eventuelt behov for efter

lovens ikrafttræden at regulere udformningen af eksterne whistleblowerordninger, herun-

der særligt med hensyn til administrative forhold.”

Side 6 af 6

4.2.

Justitsministeriet har anført, at forslaget forventes at medføre merudgifter på Justitsmini-

steriets område som følge af oprettelsen af den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet.

Det fremgår af lovforslaget, at merudgifterne forbundet hermed er under nærmere konsolide-

ring, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det vurderes som afgørende, at tilsynet tilføres de

nødvendige ressourcer til at løfte den nye opgave som ekstern whistleblowerordning.

Ud over udgifter til løn til det antal medarbejdere, der må forventes at skulle indgå i den ek-

sterne whistleblowerordning i Datatilsynet, vil der også være en række driftsudgifter forbun-

det hermed. Der er således i lovforslaget f.eks. fastsat krav om særlig uddannelse af medar-

bejderne, ligesom det er forudsat, at der sker udvikling og drift af en særlig it-understøttelse.

Endvidere finder Datatilsynet anledning til at bemærke, at hvis Justitsministeriet ender med at

fastholde, at der ved siden af denne lov skal gælde en mulighed for at anmelde ikke-pligtmæs-

sige interne whistleblowerordninger til Datatilsynet, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, vur-

deres dette også at indebære et behov for tilførsel af yderligere ressourcer til Datatilsynet til

håndteringen og behandlingen af disse anmeldelser.

Datatilsynet har herudover noteret sig, at der med lovforslaget lægges op til, at en whistle-

blower, som har mulighed for at benytte sig af en intern ordning, skal bruge den interne ord-

ning, før vedkommende gør brug af den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet. Det

fremgår imidlertid samtidig udtrykkeligt af lovforslaget og det bagvedliggende whistleblowerdi-

rektiv, at det ikke er muligt at lægge begrænsninger på i forhold til at benytte den eksterne whi-

stleblowerordning i Datatilsynet. Det betyder, at alle de arbejdstagere, som egentlig kan be-

nytte sig af en intern ordning, kan vælge at gå direkte til den eksterne ordning, hvis de føler

sig mere trygge ved den.

Der er generelt mange ubekendtheder forbundet med dette lovforslag. Det vurderes derfor

nødvendigt at tage et generelt forbehold for, at selvom der tilføres Datatilsynet yderligere res-

sourcer i forbindelse med lovforslaget, kan det på et senere tidspunkt vise sig nødvendigt at

tilføre tilsynet yderligere ressourcer til løsning af opgaven.

Med venlig hilsen

Cristina A. Gulisano

Direktør

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ARTICLE 29 Data Protection Working Party

00195/06/EN

WP 117

Opinion 1/2006 on the application of EU data protection rules to internal

whistleblowing schemes in the fields of accounting, internal accounting controls,

auditing matters, fight against bribery, banking and financial crime

Adopted on 1 February 2006

This Working Party was set up under Article 29 of Directive 95/46/EC. It is an independent European advisory body on data

protection and privacy. Its tasks are described in Article 30 of Directive 95/46/EC and Article 15 of Directive 2002/58/EC.

The secretariat is provided by Directorate C (Civil Justice, Rights and Citizenship) of the European Commission, Directorate

General Justice, Freedom and Security, B-1049 Brussels, Belgium, Office No LX-46 01/43.

Website:

http://europa.eu.int/comm/justice_home/fsj/privacy/index_en.htm

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ABLE OF

ONTENTS

II.

INTRODUCTION....................................................................................................... 4

JUSTIFICATION FOR THE LIMITED SCOPE OF THE OPINION ....................... 5

III. PARTICULAR EMPHASIS PUT BY DATA PROTECTION RULES ON

THE PROTECTION OF THE PERSON INCRIMINATED THROUGH A

WHISTLEBLOWING SCHEME ............................................................................... 6

IV. ASSESSMENT OF THE COMPATIBILITY OF WHISTLEBLOWING

SCHEMES WITH DATA PROTECTION RULES.................................................... 7

Legitimacy of whistleblowing systems (Article 7 of Directive

95/46/EC)

.......................................................................................................... 7

Establishment of a whistleblowing system necessary for

compliance with a legal obligation to which the controller is

subject (Article 7(c)) ........................................................................... 7

Establishment of a whistleblowing system necessary for the

purposes of a legitimate interest pursued by the controller

(Article 7(f)) ........................................................................................ 8

ii)

Application of the principles of data quality and proportionality

(Article 6 of the Data Protection Directive)......................................................

Possible limit on the number of persons entitled to report

alleged improprieties or misconduct through whistleblowing

schemes.............................................................................................. 10

Possible limit on the number of persons who may be

incriminated through a whistleblowing scheme ................................ 10

Promotion of identified and confidential reports as against

anonymous reports............................................................................. 10

Proportionality and accuracy of data collected and processed.......... 12

Compliance with strict data retention periods................................... 12

ii)

iii)

iv)

Provision of clear and complete information about the scheme

(Article 10 of the Data Protection Directive)

.............................................. 13

Rights of the incriminated person

................................................................ 13

ii)

Information rights.............................................................................. 13

Rights of access, rectification and erasure ........................................ 14

Security of processing operations (Article 17 of Directive

95/46/EC)

........................................................................................................ 14

ii)

Material security measures ................................................................ 14

Confidentiality of reports made through whistleblowing

schemes.............................................................................................. 14

Specific internal organisation for the management of

whistleblowing schemes.................................................................... 15

Management of whistleblowing schemes

..................................................... 15

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ii)

iii)

Possibility of using external service providers.................................. 16

Principle of investigation in the EU for EU companies and

exceptions .......................................................................................... 16

Transfers to third countries

.......................................................................... 17

Compliance with notification requirements

............................................... 17

V – CONCLUSIONS ........................................................................................................ 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

THE WORKING PARTY ON THE PROTECTION OF INDIVIDUALS WITH

REGARD TO THE PROCESSING OF PERSONAL DATA

up by Directive 95/46/EC of the European Parliament and of the Council of

24 October 1995,

Having regard to Articles 29 and 30(1)(c) and (3) of that Directive,

Having regard to its Rules of Procedure, and in particular to Articles 12 and 14 thereof,

HAS ADOPTED THE FOLLOWING OPINION:

NTRODUCTION

This opinion provides guidance on how internal whistleblowing schemes can be

implemented in compliance with the EU data protection rules enshrined in Directive

95/46/EC.

The number of issues raised by the implementation of whistleblowing schemes in Europe

in 2005, including data protection issues, has shown that the development of this

practice in all EU countries can face substantial difficulties. These difficulties are largely

owed to cultural differences, which themselves stem from social and/or historical reasons

that can neither be denied nor ignored

The Working Party is aware that these difficulties are partly related to the breadth of the

scope of issues which may be reported through internal whistleblowing schemes. It is

also aware that whistleblowing schemes raise specific difficulties in some EU countries

with regard to labour law aspects, and that work is ongoing on these issues which will

require further attention. The Working Party also needs to take into account the fact that

in some EU countries the functioning of whistleblowing schemes is provided for by law,

while in the majority of EU countries no specific legislation or regulation exists on this

issue.

As a result, the Working Party deems it premature to adopt a final opinion on

whistleblowing in general at this stage. By adopting this opinion, it has decided to

address those issues on which EU guidance is most urgently needed. Considering this,

and for reasons mentioned in the document, this opinion is formally limited to the

application of EU data protection rules to internal whistleblowing schemes in the fields

of accounting, internal accounting controls, auditing mattrers, fight against bribery,

banking and financial crime.

OJ L 281, 23.11.1995, p. 31, available at:

http://europa.eu.int/comm/internal_market/privacy/law_en.htm

In accordance with the specific mandate of the Working Party, this working document does not

address other legal difficulties raised by whistleblowing schemes, in particular in relation to labour

law and criminal law.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

The Working Party adopted this opinion on the clear understanding that it needs to

further reflect on the possible compatibility of EU data protection rules with internal

whistleblowing schemes in other fields than the ones just mentioned, such as human

resources, workers’ health and safety, environmental damage or threats, and commission

of offences. It will pursue its analysis over the coming months to determine whether EU

guidance is also needed on these issues, in which case the principles developed in this

document might be supplemented or adapted in a subsequent document.

II.

USTIFICATION FOR THE LIMITED SCOPE OF THE OPINION

The Sarbanes-Oxley Act (SOX) was adopted by the US Congress in 2002 following

various corporate financial scandals.

SOX requires publicly held US companies and their EU-based affiliates, as well as non-

US companies, listed in one of the US stock markets to establish, within their audit

committee,

“procedures for the receipt, retention and treatment of complaints received

by the issuer regarding accounting, internal accounting controls or auditing matters;

and the confidential, anonymous submission by employees of the issuer of concerns

regarding questionable accounting or auditing matters”.

In addition, Section 806 of

SOX lays down provision aimed at ensuring the protection for employees of publicly

traded companies who provide evidence of fraud from retaliatory measures taken against

them for making use of the reporting scheme.

The Securities and Exchange Commission

(SEC) is the US authority in charge of monitoring the application of SOX.

These provisions are mirrored in the Nasdaq

and New York Stock Exchange (NYSE)

rules. If listed on either Nasdaq or NYSE, companies must certify their accounts to those

markets yearly. This certification process implies that companies are in a position to

assert that they comply with a number of rules, including whistleblowing rules.

Companies which fail to comply with these whistleblowing requirements are subject to

heavy sanctions and penalties by Nasdaq, NYSE or the SEC. As a result of the

uncertainty as to the compatibility of whistleblowing schemes with EU data protection

rules, the companies concerned are facing risks of sanctions from EU data protection

authorities if they fail to comply with EU data protection rules, on the one hand, and

from US authorities if they fail to comply with US rules, on the other.

The applicability of some SOX provisions to European subsidiaries of US companies and

to European companies listed in US stock markets is at present under judicial review in

Sarbanes-Oxley Act, Section 301(4).

Sarbanes-Oxley Act, Section 406, and, more particularly, regulations enacted by major US stock

exchange institutions (NASDAQ, NYSE) also lay down that companies listed in those markets adopt

“codes of ethics” applicable to senior financial officers and directors, concerning accounting,

reporting and auditing matters, that should provide for enforcement mechanisms.

Rule 4350 (

) (3): “Audit Committee Responsibilities and Authority”

New York Stock Exchange (NYSE), Section 303A.06: “Audit Committee”

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

the United States.

Despite this relative uncertainty as to the applicability of all of the

SOX provisions to companies established in Europe, companies which are subject to

SOX on the basis of clear extraterritorial provisions in this Act also want to be in a

position to comply with the specific whistleblowing provisions of SOX.

Due to the risk of sanctions facing EU companies, the WP29 has deemed it urgent to

concentrate its analysis primarily on whistleblowing systems established for the reporting

of potential breeches in accounting, internal accounting control and auditing matters,

such as referred to in the Sarbanes-Oxley Act, and on related matters mentioned below.

In so doing, the Working Party intends to contribute to the provision of legal certainty to

companies which are subject both to EU data protection rules and to SOX.

III.

ARTICULAR EMPHASIS PUT BY DATA PROTECTION RULES ON THE PROTECTION

OF THE PERSON INCRIMINATED THROUGH A WHISTLEBLOWING SCHEME

Internal whistleblowing schemes are generally established in pursuance of a concern to

implement proper corporate governance principles in the daily functioning of companies.

Whistleblowing is designed as an additional mechanism for employees to report

misconduct internally through a specific channel. It supplements the organisation’s

regular information and reporting channels, such as employee representatives, line

management, quality control personnel or internal auditors who are employed precisely

to report such misconducts. Whistleblowing should be viewed as subsidiary to, and not a

replacement for, internal management.

The Working Party stresses that whistleblowing schemes must be implemented in

compliance with EU data protection rules. As a matter of fact, the implementation of

whistleblowing schemes will in the vast majority of cases rely on the processing of

personal data (i.e. on the collection, registration, storage, disclosure and destruction of

data related to an identified or identifiable person), meaning that data protection rules are

applicable.

Application of these rules will have different consequences on the set-up and

management of whistleblowing schemes. The whole range of these consequences is

detailed below in this document (see Section IV).

The Working Party notes that while existing regulations and guidelines on

whistleblowing are designed to provide specific protection to the person making use of

the whistleblowing scheme (“the whistleblower”), they never make any particular

mention of the protection of the accused person, particularly with regard to the

processing of his/her personal data. Yet, even if accused, an individual is entitled to the

rights he/she is granted under Directive 95/46/EC and the corresponding provisions of

national law.

The U.S. Court of Appeals (1st Circuit) held on 5 January 2006 that SOX provisions on the protection

of whistleblowers do not apply to foreign citizens working outside the US for foreign subsidiaries of

companies required to comply with the remaining provisions of SOX.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Applying EU data protection rules to whistleblowing schemes means giving specific

consideration to the issue of the protection of the person who may have been

incriminated in an alert. In this respect, the Working Party stresses that whistleblowing

schemes entail a very serious risk of stigmatisation and victimisation of that person

within the organisation to which he/she belongs. The person will be exposed to such risks

even before the person is aware that he/she has been incriminated and the alleged facts

have been investigated to determine whether or not they are substantiated.

The Working Party is of the view that proper application of data protection rules to

whistleblowing schemes will contribute to alleviate the above-mentioned risks. It also

takes the view that, far from preventing these schemes from functioning in accordance

with their intended purpose, application of these rules will generally contribute to the

proper functioning of whistleblowing schemes.

OF THE COMPATIBILITY OF WHISTLEBLOWING SCHEMES WITH

DATA PROTECTION RULES

IV.

SSESSMENT

The application of data protection rules to whistleblowing schemes implies deal with the

question of the legitimacy of whistleblowing systems (1); application of the principles of

data quality and proportionality (2); the provision of clear and complete information

about the scheme (3); the rights of the person incriminated (4); the security of processing

operations (5); the management of internal whistleblowing schemes (6); issues related to

international data transfers (7); notification and prior checking requirements (8).

Legitimacy of whistleblowing systems (Article 7 of Directive 95/46/EC)

For a whistleblowing scheme to be lawful, the processing of personal data needs to be

legitimate and satisfy one of the grounds set out in Article 7 of the data protection

Directive.

As things stand, two grounds appear to be relevant in this context: either the

establishment of a whistleblowing system is necessary for compliance with a legal

obligation (Article 7(c)) or for the purposes of a legitimate interest pursued by the

controller or by the third party to whom the data are disclosed (Article 7(f)).

i) Establishment of a whistleblowing system necessary for compliance with a legal

obligation to which the controller is subject (Article 7(c))

The establishment of a reporting system should have the purpose of meeting a legal

obligation imposed by Community or Member State law, and more specifically a legal

obligation designed to establish internal control procedures in well-defined areas.

At the present time, such an obligation exists in most EU Member States in the banking

sector, for instance, where governments have decided to strengthen internal control, in

particular with regard to the activities of credit and investment companies.

Companies should be aware that in some Member States the processing of data on suspected criminal

offences is subject to further specific conditions relating to the legitimacy of their processing (see

infra,

section IV, 8).

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Such a legal obligation to put in place reinforced control mechanisms also exists in the

context of combating bribery, in particular as a result of the implementation in national

law of the OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in

International Business Transactions (OECD Convention of 17 December 1997).

By contrast, an obligation imposed by a foreign legal statute or regulation which would

require the establishment of reporting systems may not qualify as a legal obligation by

virtue of which data processing in the EU would be made legitimate. Any other

interpretation would make it easy for foreign rules to circumvent the EU rules laid down

in Directive 95/46/EC. As a result, SOX whistleblowing provisions may not be

considered as a legitimate basis for processing on the basis of Article 7(c).

However, in certain EU countries whistleblowing schemes may have to be put in place

by way of legally binding obligations of national law in the same fields as those covered

by SOX.

In other EU countries where such legally binding obligations do not exist, the

same result may, however, be achieved on the basis of Article 7(f).

ii) Establishment of a whistleblowing system necessary for the purposes of a legitimate

interest pursued by the controller (Article 7(f))

The establishment of reporting systems may be found necessary for the purposes of a

legitimate interest pursued by the controller or by the third party to whom the data are

disclosed (Article 7(f)). Such a reason would only be acceptable on condition that such

legitimate interests are not “overridden by the interests for fundamental rights and

freedoms of the data subject”.

Major international organisations, including the EU

and the OECD,

have recognised

the importance of relying on good corporate governance principles to ensure the

adequate functioning of organisations. The principles or guidelines developed in these

forums consist in enhancing transparency, developing sound financial and accounting

practices, and thus improving the protection of stakeholders and the financial stability of

markets. They specifically recognise an organisation’s interest in putting in place

appropriate procedures enabling employees to report irregularities and questionable

accounting or auditing practices to the board or the audit committee. These reporting

procedures must ensure that arrangements are in place for the proportionate and

independent investigation of facts reported, which includes an adequate procedure of

selection of the persons involved in the management of the scheme, and for appropriate

follow-up action.

Dutch Corporate Governance Code, 9.12.2003, Section II, 1.6

Spanish Draft of Unified Code on corporate governance of listed companies, Chapter IV, 67(1)d).

This Code has still to be examined by the Spanish Data Protection Authority in order to consider data

protection implications.

European Community: Commission Recommendation of 15 February 2005 on the role of non-

executive or supervisory directors of listed companies and on the committees of the (supervisory)

board (OJ L 52, 25.2.2005, p. 51).

OECD: OECD Principles of Corporate Governance. 2004. Part One, Section IV.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Moreover, these guidelines and regulations stress that the protection of whistleblowers

should be ensured and there should be appropriate guarantees protecting whistleblowers

against retaliatory measures (discriminatory or disciplinary actions).

Indeed, the goal of ensuring financial security in international financial markets and in

particular the prevention of fraud and misconduct in respect of accounting, internal

accounting controls, auditing mattets and reporting as well as the fight against bribery,

banking and financial crime or, insider trading appears to be a legitimate interest of the

employer that justifies the processing of personal data by means of whistleblowing

systems in these areas. Ensuring that reports on suspected accounting manipulations or

defective account auditing, which may have an impact on the financial statements of the

company and concern the legitimate interests of stakeholders in the financial stability of

the company, actually reach the Board of directors with a view to appropriate follow-up

is a critical concern for a public company, especially those listed in financial markets.

In this context, the US Sarbanes-Oxley Act may be considered as one of these initiatives

adopted to ensure the stability of financial markets and the protection of legitimate

interests of stakeholders by laying down rules that guarantee appropriate corporate

governance of companies.

For all these reasons, the Working Party considers that in those EU countries where there

is no specific legal requirement imposing the implementation of whistleblowing schemes

in the fields of accounting, internal accounting controls, auditing matters, and combating

against bribery, banking and financial crime, data controllers still hold a legitimate

interest in implementing such internal schemes in those fields.

However, Article 7(f) requires a balance to be struck between the legitimate interest

pursued by the processing of personal data and the fundamental rights of data subjects.

This balance of interest test should take into account issues of proportionality,

subsidiarity, the seriousness of the alleged offences that can be notified and the

consequences for the data subjects. In the context of the balance of interest test, adequate

safeguards will also have to be put in place. In particular, Article 14 of Directive

95/46/EC provides that, when data processing is based on Article 7(f), individuals have

the right to object at any time on compelling legitimate grounds to the processing of the

data relating to them. These points are developed below.

Application of the principles of data quality and proportionality (Article 6 of the

Data Protection Directive)

In accordance with Directive 95/46/EC, personal data must be processed fairly and

lawfully;

they must be collected for specified, explicit and legitimate purposes

and

not be used for incompatible purposes. Moreover, the processed data must be adequate,

relevant and not excessive in relation to the purposes for which they are collected and/or

further processed.

Combined, these latter rules are sometimes referred to as the

See, for instance, UK Public Interest Disclosure Act 1998.

Article 6(1)(a) Directive 95/46/CE

Article 6(1)(b) Directive 95/46/CE

Article 6(1)(c) Directive 95/46/CE

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

“proportionality principle”. Finally, appropriate measures have to be taken to ensure that

data which are inaccurate or incomplete are erased or rectified.

The application of these

essential data protection rules has a number of consequences as to the way in which

reports may be made by an organisation’s employees and processed by that organisation.

These consequences are studied below.

i) Possible limit on the number of persons entitled to report alleged improprieties or

misconduct through whistleblowing schemes

In application of the proportionality principle, the Working Party recommends that the

company responsible for the whistleblowing scheme should carefully assess whether it

might be appropriate to limit the number of persons eligible for reporting alleged

misconduct through the whistleblowing scheme, in particular in the light of the

seriousness of the alleged offences to be reported. The Working Party acknowledges,

however, that the categories of personnel listed may sometimes include all employees in

some of the fields covered by this opinion.

The Working Party is aware that the circumstances of each case will be decisive. Thus, it

does not want to be prescriptive on this point and leaves it to data controllers, with

possible verification by the competent authorities, to determine whether such restrictions

are appropriate in the specific circumstances in which they operate.

ii) Possible limit on the number of persons who may be incriminated through a

whistleblowing scheme

In application of the proportionality principle, the Working Party recommends that the

company putting in place a whistleblowing scheme should carefully assess whether it

might be appropriate to limit the number of persons who may be reported through the

scheme, in particular in the light of the seriousness of the alleged offences reported. The

Working Party acknowledges, however, that the categories of personnel listed may

sometimes include all employees in some of the fields covered by this opinion.

The Working Party is aware that the circumstances of each case will be decisive. Thus, it

does not want to be prescriptive on this point and leaves it to data controllers, with

possible verification by the competent authorities, to determine whether such restrictions

are appropriate in the specific circumstances in which they operate.

iii) Promotion of identified and confidential reports as against anonymous reports

The question of whether whistleblowing schemes should make it possible to make a

report anonymously rather than openly (i.e. in an identified manner, and in any case

under conditions of confidentiality) deserves specific attention.

Anonymity might not be a good solution, for the whistleblower or for the organisation,

for a number of reasons:

being anonymous does not stop others from successfully guessing who raised the

concern;

it is harder to investigate the concern if people cannot ask follow-up questions;

Article 6(1)(d) Directive 95/46/CE

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

it is easier to organise the protection of the whistleblower against retaliation,

especially if such protection is granted by law,

if the concerns are raised openly;

anonymous reports can lead people to focus on the whistleblower, maybe

suspecting that he or she is raising the concern maliciously;

an organisation runs the risk of developing a culture of receiving anonymous

malevolent reports;

the social climate within the organisation could deteriorate if employees are

aware that anonymous reports concerning them may be filed through the scheme

at any time.

As far as data protection rules are concerned, anonymous reports raise a specific problem

with regard to the essential requirement that personal data should only be collected fairly.

As a rule, the Working Party considers that only identified reports should be

communicated through whistleblowing schemes in order to satisfy this requirement.

However, the Working Party is aware that some whistleblowers may not always be in a

position or have the psychological disposition to file identified reports. It is also aware of

the fact that anonymous complaints are a reality within companies, even and especially

in the absence of organised confidential whistleblowing systems, and that this reality

cannot be ignored. The Working Party therefore considers that whistleblowing schemes

may lead to anonymous reports being filed through the scheme and acted upon, but as an

exception to the rule and under the following conditions.

The Working Party considers that whistleblowing schemes should be built in such a way

that they do not encourage anonymous reporting as the usual way to make a complaint.

In particular, companies should not advertise the fact that anonymous reports may be

made through the scheme. On the contrary, since whistleblowing schemes should ensure

that the identity of the whistleblower is processed under conditions of confidentiality, an

individual who intends to report to a whistleblowing system should be aware that he/she

will not suffer due to his/her action. For that reason a scheme should inform the

whistleblower, at the time of establishing the first contact with the scheme, that his/her

identity will be kept confidential at all the stages of the process and in particular will not

be disclosed to third parties, either to the incriminated person or to the employee’s line

management. If, despite this information, the person reporting to the scheme still wants

to remain anonymous, the report will be accepted into the scheme. It is also necessary to

make whistleblowers aware that their identity may need to be disclosed to the relevant

people involved in any further investigation or subsequent judicial proceedings instigated

as a result of the enquiry conducted by the whistleblowing scheme.

The processing of anonymous reports must be subject to special caution. Such caution

would, for instance, require examination by the first recipient of the report with regard to

its admission and the appropriateness of its circulation within the framework of the

scheme. It might also be worth considering whether anonymous reports should be

investigated and processed with greater speed than confidential complaints because of

the risk of misuse. Such special caution does not mean, however, that anonymous reports

should not be investigated without due consideration for all the facts of the case, as if the

report were made openly.

E.g. under the UK Public Interest Disclosure Act

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

iv) Proportionality and accuracy of data collected and processed

In accordance with Article 6(1)(b) & (c) of the Data Protection Directive, personal data

has to be collected for specified, explicit and legitimate purposes and must be adequate,

relevant and not excessive in relation to the purposes for which they are collected or

further processed.

Given that the purpose of the reporting system is to ensure proper corporate governance,

the data collected and processed through a reporting scheme should be limited to facts

related to this purpose. Companies setting up these systems should clearly define the type

of information to be disclosed through the system, by limiting the type of information to

accounting, internal accounting controls or auditing or banking and financial crime and

anti-bribery. It is recognised that in some countries the law may expressly provide for

whistleblowing schemes also to be applied to other categories of serious wrongdoing that

may need to be disclosed in the public interest

but these are outside the scope of this

opinion; they may not apply in other countries. The personal data processed within the

scheme should be limited to the data strictly and objectively necessary to verify the

allegations made. In addition, complaint reports should be kept separate from other

personal data.

When facts reported to a whistleblowing scheme do not relate to the areas of the scheme

in question, they could be forwarded to proper officials of the company/organisation

when the vital interests of the data subject or moral integrity of employees are at stake, or

when, under national law there is a legal obligation to communicate the information to

public bodies or authorities competent for the prosecution of crimes.

v) Compliance with strict data retention periods

Directive 95/46/EC lays down that personal data processed shall be kept for the period of

time necessary for the purpose for which the data have been collected or for which they

are further processed. This is essential to ensure compliance with the principle of

proportionality of the processing of personal data.

Personal data processed by a whistleblowing scheme should be deleted, promptly, and

usually within two months of completion of the investigation of the facts alleged in the

report.

Such periods would be different when legal proceedings or disciplinary measures are

initiated against the incriminated person or the whistleblower in cases of false or

slanderous declaration. In such cases, personal data should be kept until the conclusion

of these proceedings and the period allowed for any appeal. Such retention periods will

be determined by the law of each Member State.

Personal data relating to alerts found to be unsubstantiated by the entity in charge of

processing the alert should be deleted without delay.

For instance, UK Public Interest Disclosure Act 1998.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Furthermore, any national rules relating to archiving of data in the company remain

applicable. These rules may in particular access to the data kept in such archives, and

specify the purposes for which such access is possible, the categories of persons who

may have access to those files, and all other relevant security regulations.

Provision of clear and complete information about the scheme (Article 10 of

the Data Protection Directive)

The requirement of clear and complete information on the system obliges the controller

to inform data subjects about the existence, purpose and functioning of the scheme, the

recipients of the reports and the right of access, rectification and erasure for reported

persons.

Data controllers should also provide information on the fact that the identity of the

whistleblower shall be kept confidential throughout the whole process and that abuse of

the system may result in action against the perpetrator of the abuse. On the other hand,

users of the system may also be informed that they will not face any sanctions if they use

the system in good faith.

Rights of the incriminated person

The legal framework set by Directive 95/46/EC specifically emphasises the protection of

the data subject’s personal data. Accordingly, from a data protection point of view,

whistleblowing schemes should focus on the data subject’s rights, without damage to the

whistleblower’s ones. A balance of interests should be established between the rights of

the parties concerned, including the company’s legitimate investigation needs.

i) Information rights

Article 11 of Directive 95/46/EC requires individuals to be informed when personal data

are collected from a third party and not from them directly.

The person accused in a whistleblower’s report shall be informed by the person in charge

of the scheme as soon as practicably possible after the data concerning them are

recorded. Under Article 14, they also have the right to object to the processing of their

data if the legitimacy of the processing is based on Article 7(f). This right of objection,

however, may be exercised only on compelling legitimate grounds relating to the

person’s particular situation.

In particular, the reported employee must be informed about: [1] the entity responsible

for the whistleblowing scheme, [2] the facts he is accused of, [3] the departments or

services which might receive the report within his own company or in other entities or

companies of the group of which the company is part, and [4] how to exercise his rights

of access and rectification.

However, where there is substantial risk that such notification would jeopardise the

ability of the company to effectively investigate the allegation or gather the necessary

evidence, notification to the incriminated individual may be delayed as long as such risk

exists. This exception to the rule provided by Article 11 is intended to preserve evidence

by preventing its destruction or alteration by the incriminated person. It must be applied

restrictively, on a case-by-case basis, and it should take account of the wider interests at

stake.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

The whistleblowing scheme should take the necessary steps to ensure that the

information disclosed will not be destroyed.

ii) Rights of access, rectification and erasure

Article 12 of Directive 95/46/EC gives the data subject the possibility to have access to

data registered on him/her in order to check its accuracy and rectify it if it is inaccurate,

incomplete or outdated (right of access and rectification). As a consequence, the setting-

up of a reporting system needs to ensure compliance with individuals’ right to access and

rectify incorrect, incomplete or outdated data.

However, the exercise of these rights may be restricted in order to ensure the protection

of the rights and freedoms of others involved in the scheme. This restriction should be

applied on a case-by-case basis.

Under no circumstances can the person accused in a whistleblower’s report obtain

information about the identity of the whistleblower from the scheme on the basis of the

accused person’s right of access, except where the whistleblower maliciously makes a

false statement. Otherwise, the whistleblower’s confidentiality should always be

guaranteed.

In addition, data subjects have the right to rectify or erase their data where the processing

of such data does not comply with the provisions of this Directive, in particular because

of the incomplete or inaccurate nature of the data (Article 12(b)).

Security of processing operations (Article 17 of Directive 95/46/EC)

i) Material security measures

In accordance with Article 17 of Directive 95/46/EC, the company or organisation

responsible for a whistleblowing scheme shall take all reasonable technical and

organisational precautions to preserve the security of the data when it is gathered,

circulated or conserved. Its aim is to protect data from accidental or unlawful destruction

or accidental loss and unauthorised disclosure or access.

The reports may be collected by any data processing means, whether electronic or not.

Such means should be dedicated to the whistleblowing system in order to prevent any

diversion from its original purpose and for added data confidentiality.

These security measures must be proportionate to the purposes of investigating the issues

raised, in accordance with the security regulations established in the different Member

States.

Where the whistleblowing scheme is run by an external service provider, the data

controller needs to have in place a contract for adequacy and, in particular, take all the

appropriate measures to guarantee the security of the information processed throughout

the whole process.

ii) Confidentiality of reports made through whistleblowing schemes

Confidentiality of reports is an essential requirement to meet the obligation provided for

by Directive 95/46/EC to comply with the security of processing operations.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

In order to meet the objective for which a whistleblowing scheme has been established

and encourage persons to make use of the scheme and report facts which may show

misconduct or illegal activities by the company, it is essential that the person who reports

be adequately protected, by guaranteeing the confidentiality of the report and preventing

third parties from knowing his/her identity.

Companies establishing whistleblowing schemes should adopt the appropriate measures

to guarantee that the whistleblowers’ identity remains confidential and is not disclosed to

the incriminated person during any investigation. However, if a report is found to be

unsubstantiated and the whistleblower to have maliciously made a false declaration, the

accused person may want to pursue a case for libel or defamation, in which case the

whistleblower's identity may have to be disclosed to the incriminated person if national

law allows. National laws and principles on whistleblowing in the field of corporate

governance also provide for the whistleblower to be protected from retaliatory measures

for making use of the scheme, such as disciplinary or discriminatory action being taken

by the company or the organisation.

The confidentiality of personal data must be guaranteed when it is collected, disclosed or

stored.

Management of whistleblowing schemes

Whistleblowing schemes require careful consideration of how the reports are to be

collected and handled. While favouring internal handling of the system, the Working

Party acknowledges that companies may decide to use external service providers to

which they outsource part of the scheme, mainly for the collection of the reports. These

external providers must be bound by a strict obligation of confidentiality and commit

themselves to complying with data protection principles. Whatever the system

established by a company, the company must comply in particular with Articles 16 and

17 of the Directive.

i) Specific internal organisation for the management of whistleblowing schemes

A specific organisational must be set up within the company or the group dedicated to

handling whistleblowers’ reports and leading the investigation.

This organisation must be composed of specially trained and dedicated people, limited in

number and contractually bound by specific confidentiality obligations.

This whistleblowing system should be strictly separated from other departments of the

company, such as the human resources department.

It shall ensure that, insofar as is necessary, the information collected and processed shall

be exclusively transmitted to those persons who are specifically responsible, within the

company or the group to which the company belongs, for the investigation or for taking

the required measures to follow up the facts reported. Persons receiving this information

shall ensure that the information received is handled confidentially and subject to

security measures.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ii) Possibility of using external service providers

Where companies or groups of companies turn to external service providers to outsource

part of the management of the whistleblowing scheme, they still remain responsible for

the resulting processing operations, as those providers merely act as processors within

the meaning of Directive 95/46/EC.

External providers may be companies running call centres or specialised companies or

law firms specialising in collecting reports and sometimes even conducting part of the

necessary investigations.

These external providers will also have to comply with the principles of Directive

95/46/EC. They shall ensure, by means of a contract with the company on behalf of

which the scheme is run, that they collect and process the information in accordance with

the principles of Directive 95/46/EC; and that they process the information only for the

specific purposes for which it was collected. In particular, they shall abide by strict

confidentiality obligations and communicate the information processed only to specified

persons in the company or the organisation responsible for the investigation or for taking

the required measures to follow up the facts reported. They will also comply with the

retention periods by which the data controller is bound. The company which uses these

mechanisms, in its capacity as data controller, shall be required to periodically verify

compliance by external providers with the principles of the Directive

iii) Principle of investigation in the EU for EU companies and exceptions

The nature and structure of multinational groups means the facts and outcome of any

reports may need to be shared throughout the wider group, including outside the EU.

Taking the proportionality principle into account, the nature and seriousness of the

alleged offence should in principle determine at what level, and thus in what country,

assessment of the report should take place. As a rule, the Working Party believes that

groups should deal with reports locally, i.e. in one EU country, rather than automatically

share all the information with other companies in the group.

The Working Party acknowledges some exceptions to this rule, however.

The data received through the whistleblowing system may be communicated within the

group if such communication is necessary for the investigation, depending on the nature

or the seriousness of the reported misconduct, or results from how the group is set up.

Such communication will be considered as necessary to the requirements of the

investigation, for example if the report incriminates a partner of another legal entity

within the group, a high level member or a management official of the company

concerned. In this case, data must only be communicated under confidential and secure

conditions to the competent organisation of the recipient legal entity, which provides

equivalent guarantees as regards the management of whistleblowing reports as the

organisation in charge of handling such reports in the EU company.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Transfers to third countries

Articles 25 and 26 of Directive 95/46/EC apply where personal data are transferred to a

third country. Application of the provisions of Articles 25 and 26 will be relevant,

namely, when the company has outsourced part of the management of the

whistleblowing scheme to a third party provider established outside of the EU or when

the data collected in reports are circulated inside the group, thus reaching some

companies outside of the EU.

These transfers are particularly likely to occur for EU affiliates of third country

companies.

Where the third country to which the data will be sent does not ensure an adequate level

of protection, as required pursuant to Article 25 of Directive 95/46/EC, data may be

transferred on the following grounds:

[1] where the recipient of personal data is an entity established in the US that has

subscribed to the Safe Harbor Scheme;

[2] where the recipient has entered into a transfer contract with the EU company

transferring the data by which the latter adduces adequate safeguards, for example based

on the standard contract clauses issued by the European Commission in its Decisions of

15 June 2001 or 27 December 2004;

[3] where the recipient has a set of binding corporate rules in place which have been duly

approved by the competent data protection authorities.

Compliance with notification requirements

In application of Articles 18 to 20 of the Data Protection Directive, companies which set

up whistleblowing schemes have to comply with the requirements of notification to, or

prior checking by, the national data protection authorities.

In Member States providing for such a procedure, the processing operations might be

subject to prior checking by the national data protection authority in as much as those

operations are likely to present a specific risk to the rights and freedoms of the data

subjects. This could be the case where national law allows the processing of data relating

to suspected criminal offences by private legal entities under specific conditions,

including prior checking by the competent national supervisory authority. This could also

be the case where the national authority considers that the processing operations may

exclude reported individuals from a right, benefit or contract. The evaluation of whether

such processing operations fall under prior checking requirements depends on the

national legislation and the practice of the national data protection authority.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

V – C

ONCLUSIONS

The Working Party acknowledges that whistleblowing schemes may be a useful

mechanism to help a company or an organisation to monitor its compliance with rules

and provisions relating to its corporate governance, in particular accounting, internal

accounting controls, auditing matters, and provisions relating to the fight against bribery,

banking and financial crime and criminal law. They may help a company to duly

implement corporate governance principles and to detect facts that would impact on the

position of the company.

The Working Party emphasises that the establishment of whistleblowing schemes in the

areas of accounting, internal accounting controls, auditing matters, and fight against

bribery, banking and financial crime, to which the present opinion relates, must be made

in compliance with the principles of protection of personal data, as enshrined in Directive

95/46/EC. It considers that compliance with these principles helps companies and

whistleblowing schemes to ensure the proper functioning of such schemes. Indeed, it is

essential that in the implementation of a whistleblowing scheme the fundamental right to

the protection of personal data, in respect of both the whistleblower and the accused

person, be ensured throughout the whole process of whistleblowing.

The WP stresses the principles of data protection, as laid down in Directive 95/46/EC,

must be applied in full to whistleblowing schemes, in particular with regard to the rights

of the accused person to information, access, rectification and erasure of data. However,

given the different interests at stake, the WP recognises that application of these rights

may be the object of restriction in very specific cases, in order to strike a balance

between the right to privacy and the interests pursued by the scheme. However, any such

restrictions should be applied in a restrictive manner to the extent that they are necessary

to meet the objectives of the scheme.

Done at Brussels, 1 February 2006

For the Working Party

The Chairman

Peter Schaar

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)

25. marts 2021 15:43

Anne Louise Ellingsøe

VS: lov om beskyttelse af whistleblowere (2019-60-0035)

Fra:

Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLa dsret.dk>

Se dt:

. arts

Til:

£Stats- og Me eskeretsko toret

Cc:

erfore i ge s best relse <df_best@OestreLa dsret.dk>; Helle Bertu g

<HelleBertu g@VestreLa dsret.dk>; Carste Kristia Voll er <Carste Kristia Voll er@OestreLa dsret.dk>; Rikke

Sø dergaard Larse <rsl@tibetko

issio e .dk>; Søre A else <SAX@do stol.dk>

E e:

lo o besk ttelse af histleblo ere

- -

Justitsministeriet

Stats- og menneskeretskontoret

Justitsministeriet har ved mail af . februar

hørt Dommerforeningen over ministeriets

udkast til forslag til Lov om beskyttelse af whistleblowere.

Dommerforeningen har gennemgået forslaget, som har været behandlet skriftligt i

foreningens bestyrelse.

Foreningen skal på den baggrund fremkomme med følgende bemærkninger.

Det følger af udkastets § , stk. , nr. , at loven ikke vil komme til at gælde for sager inden

for strafferetsplejen. Dommerforeningen forstår udkastet således, at loven, hvis den vedtages,

som udgangspunkt i øvrigt vil finde anvendelse på domstolenes område, og herunder bl.a.

på almindelige civile sager og fogedsager. Af bestemmelsen i forslagets § , stk. , nr. ,

foreslås det videre, at loven ikke skal gælde for oplysninger om rettens rådslagning og

afstemning, som i henhold til retsplejelovens §

er omfattet af tavshedspligt.

Dommerforeningen kan tilslutte sig, at sådanne sager og oplysninger undtages fra lovens

område. Det er imidlertid efter Dommerforeningens opfattelse generelt af central betydning

for retternes rådslagning og afstemninger, at retternes voteringer i enhver henseende kan

foregå i et fortroligt rum. Dommerforeningen skal i den forbindelse pege på, at den nævnte

bestemmelse i retsplejelovens §

alene angår rådslagning og afstemninger, der foregår på

strafferetsplejens område. Efter Dommerforeningens opfattelse bør det på den baggrund i

udkastet anføres, at retternes rådslagninger og afstemninger generelt undtages fra lovens

område, således som der også er hjemmel til i direktivets artikel , stk. , litra c.

Dommerforeningen bemærker, at sådanne rådslagninger m.v. efter foreningens opfattelse i

dag er fortrolige og omfattet af tavshedspligt i det omfang de ikke fremgår af rettens

afgørelse, jf. herved straffelovens §

, stk. og , sammenholdt med retsplejelovens §

stk. , hvorefter rettens rådslagninger og afstemninger ikke må overværes af andre end

rettens medlemmer og visse ansatte, medmindre retten i særlige tilfælde tillader andre at

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

deltage. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Kommenteret Straffelov, Speciel del,

udgave, side

med yderligere henvisninger.

Dommerforeningen har endvidere noteret sig, at det med lovudkastet tilsigtes at indføre en

pligt for alle arbejdsgivere med flere end ansatte til at etablere en intern whistleblower-

ordning, og at en sådan ordning, hvis udkastet vedtages, også vil komme til at gælde for

domstolene. Domstolene er kendetegnet af mange enheder af stort set ens størrelse, som i

henseende til antal medarbejdere lige netop vil være omfattet af lovudkastet og dermed

kravet om en intern whistleblowerordning. Efter Dommerforeningens opfattelse er flere af

retterne så små, at det ønske om anonymitet, som ligger bag intensionerne bag lovforslaget,

konkret kan være vanskeligt at tilgodese. Dommerforeningen skal derfor foreslå, at

domstolene i henseende til en fremtidig whistleblowerordning behandles som en myndighed

En sådan forpligtelse spredt over en lang række mindre enheder må i øvrigt antages at ville

medføre en vis øget administrativ byrde for domstolene, der i forvejen ressourcemæssigt er

spændt meget hårdt for. Også for at begrænse denne byrde mest muligt skal

Dommerforeningen – medmindre der med forslaget samtidig tilføres domstolene tilsvarende

øgede bevillinger – foreslå, at der skabes hjemmel til, at domstolene samlet kan anses for én

arbejdsgiver, således at retterne kan nøjes med at etablere én fælles intern whistleblower-

ordning.

Endelig skal Dommerforeningen bemærke, at forslaget på en række punkter synes at

efterlade en række uklare afgrænsningsspørgsmål på retsplejens område. Der kan i den

forbindelse blandt andet peges på, at der er uklart, hvordan lovens bestemmelser om

tavshedspligt og betingelser for videregivelse af indberettede oplysninger om bl.a. en konkret

whistleblowers identitet §§

skal forstås i forhold til bestemmelsen om, at loven som

sådan ikke finder anvendelse på sager inden for strafferetsplejen. Det er herunder bl.a. uklart,

om det som led i en strafferetlig efterforskning af en konkret sag vil være muligt at få

udleveret sådanne oplysninger, eller vil udlevering af f.eks. identitetsoplysninger være

betinget af samtykke fra whistlebloweren ved hjælp af en editionsbeslutning? Tilsvarende

uklarheder synes også at kunne gøre sig gældende i forhold til andre straffeprocessuelle

tvangsindgreb, ligesom der også vil kunne rejses spørgsmål om forholdet til retsplejelovens

regler om editionspålæg og vidnepligt samt i forhold til reglerne om tavshedspligt i forhold

til oplysninger, der er fremkommet under retsmøder afholdt for lukkede døre inden for den

civile retspleje mv.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Aarhus, 08-03-2021

Høring over forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere -

Justitsministeriets j.nr. 2019-60-0035

Journalnr.: 139-57-21

Sekretær: Jytte Kronborg

Ved brev af 24. februar 2021 har Justitsministeriet fremsendt udkast til

ovennævnte lovforslag og anmodet Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed (Politiklagemyndigheden) om en udtalelse.

I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse, at vi ikke har be-

mærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Sagsbehandler: Claes Vestergaard

Claes Vestergaard

kontorchef

Banegårdspladsen 1A, 1. sal

8000 Aarhus C

Telefon 41 78 35 00

[email protected]

politiklagemyndigheden.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Justitsministeriet

[email protected]

Sagsnr. 19-1215

Vores ref. MJC/hbj

Deres ref 2019-60-0035

Den 24. marts 2021

Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Fagbevægelsens Hovedorganisation har modtaget ovenstående høring af 24. februar 2021, og

skal i den anledning bemærke følgende:

Overordnet henvises til de grundlæggende betragtninger, der blev fremført i høringssvar over

direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivning

–

som af-

givet af FTF, LO og Akademikerne den 25. juni 2018.

FH har med tilfredshed konstateret, at lovforslaget på en række områder

–

delvist

–

imøde-

kommer det med nævnte høringssvar anførte.

FH finder dog anledning til at foreslå, at der foretages en række navnlig præciseringer i såvel

lovteksten såvel som lovbemærkningerne.

Lovens formål og anvendelsesområde

Det kan konstateres, at den hidtidigt foreslåede formålsbestemmelse i det hele er udeladt med

det aktuelle lovforslag. Det fremgår ikke, med hvilken nærmere begrundelse, at lovens formål

er udskrevet i forslaget. FH skal anbefale, at bestemmelsen

–

med den identisk ordlyd

–

bibe-

holdes, navnlig fordi der med formuleringen stipuleres et generelt højt beskyttelsesniveau for

indberettende personer.

Det bifaldes overordnet, at også overtrædelser af national lovgivning foreslås omfattet. I lig-

hed med den uklarhed der

–

som tidligere anført

–

vil bero hos en latent whistleblower, for så

vidt angår lovens anvendelsesområde ad relevante og nødvendige EU-retsakter, vil også en

individuel vurdering af, om en lovovertrædelse eller øvrige forhold er ”alvorlige” være forbun-

det med en betydelig usikkerhed for den enkelte

–

og i almindelighed.

Det foreslås derfor, at det med lovteksten præciseres, hvilke forhold der med omtrent sikker-

hed normalvis kan udgøre ”alvorlige forhold”. Det i bemærkningerne anførte, hvorefter forhold

af offentlighedens interesse samt strafbare forhold formodningsvist udgør kvalificerede alvor-

lige forhold kunne med fordel tilføjes lovteksten. Ydermere bør det vel, som tilfældet er vedrø-

rende det i bemærkningerne anførte ad en dynamisk henvisning til de relevante EU-retsakter

tillige indføjes, at også en vurdering af et ”alvorligt forhold” vil være underlagt en dynamisk

fortolkning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Henset til den kompleksitet der ganske givet vil være forbundet med at identificere de rele-

vante EU-retsakter der forudsætter en beskyttelse af indberetteren anbefales, at det i be-

mærkningerne nøje beskrives og eksemplificeres, hvilke regelsæt der aktuelt er, henholdsvis

ikke er udslagsgivende for beskyttelsen. Det bør

–

jf. bemærkningernes omtale af det dynami-

ske, og dermed det stedse varierende, legitime indberetningsgrundlag

–

til enhver tid være

muligt for den indberettende, enkelt, transperant og effektivt, at kunne modtage de for be-

skyttelsen nødvendige retsregler.

§ 1, stk. 3, nr. 1)

Forslaget indebærer, at indberetning af informationer om overtrædelser, der relaterer sig til

klassificerede oplysninger i henhold til Justitsministeriets sikkerhedscirkulære, der samtidigt er

fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3, falder uden for lovens beskyttelsesområde. Uanset at

der bagved bestemmelsen ligger helt legitime sikkerhedshensyn, indebærer bestemmelsen en

væsentlig begrænsning i forfølgelsen af lovforslagets formål, eftersom der er risiko for, at of-

fentligt ansatte hos myndigeder, som i vidt omfang gør anvendelse af cirkulærets klassifice-

ringsniveauer samt sikkerhedsgodkendelse af personalet (og muligvis i videre omfang end cir-

kulæret tilsiger), vil afstå fra at indberette overtrædelser af frygt for repressalier.

Definitionerne

§ 2, stk. 1, nr. 7). Det fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed, hvilke beskæftigede der er

tilsigtet omfattet af loven. Det bør blandt andet præciseres, at også vikarbureaubeskæftigede

samt medarbejdere omfattet af diverse sociale ordninger, frivillige, praktikanter etc. dels om-

fattes af bestemmelsen, og at det navnlig præciseres (i § 2), hvilken ordning, intern eller eks-

tern denne kategori af stillingsbetegnelser skal rette henvendelse til, jf. også nedenfor.

I sammenhængen skal yderligere bemærkes, at det af forslagets § 9, stk.1 fremgår, at udeluk-

kende ”arbejdstagerne” kan indberette overtrædelser

omfattet af § 1, hvilket efterlader gene-

rel uklarhed over forslagets begrebsanvendlelser. FH antager imidlertid, at det forhold, at ude-

lukkende arbejdstagerne omtales i § 9, stk. 1 må bero på en fejl, idet også de persongrupper

der opregnes i § 2, stk. 1, litra 7), pkt. b-g har ret til at indberette overtrædelser omfattet af

§ 1 på lige fod med arbejdstagere.

§ 2, stk. 1, nr. 8. Det fremstår uklart, hvorvidt en formidler i tillæg til det med bemærknin-

gerne anførte også dækker den-/de personer, der modtager/behandler en indberetning efter

nr. 3, altså om sådan modtager/behandler af en indberetning i kraft af § 8, stk. 2, nr. 1 nyder

samme beskyttelse mod repressalier som whistlebloweren er tilsikret efter § 8, stk. 1.

Det samme gør sig gældende

vedrørende ”tredjeparter” som defineret

i § 8, stk. 2, nr. 2 (en

definition der af hensyn til lovteknisk konsekvens, vel rettelig bør henhøre under § 2).

FH finder det af meget væsentlig betydning, at også fysiske personer, (herunder de upartiske

personer der er ansat i den modtagende afdeling, jf. § 11, stk. 1) der modtager/sagsbehandler

indberetninger via interne ordninger, sikres en væsentlig beskyttelse mod repressialer. Disse

vil langt fra altid være forbundet med whistleboweren i en arbejdsrelateret sammenhæng (be-

mærkningerne s. 80 in fine) og i bedste og mest naturlige fald i samme omfang, som en

whistleblower, alternativt eksempelvis i lighed med den ansættelsesretlige beskyttelse, der til-

kommer en Data Protection Officer i medfør af persondatalovgivningen.

En sådan betydelig beskyttelse bør fremgå af selve lovteksten. FH er ydermere af den opfat-

telse, at lovbemærkningerne til 1. udkast i sammenhængen bør genindskrives i det endelige

Side 2 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

udkast/de endelige bemærkninger. Endelig findes det umiddelbart påfaldende, at arbejdsgi-

vers tilsidesættelse af § 8 ikke er strafbelagt i medfør af forslagets § 31.

Beskyttelsesbetingelser

§ 5, stk. 2, nr. 1 kan efter sin ordlyd efterlade det bestemte indtryk, at en beskyttelse i offent-

liggørelsessituationen forudsætter en obligatorisk forudgående intern og ekstern indberetning

eller direkte ekstern indberetning. Lovteksten bør korrigeres og tydeliggøres, som minimum i

overensstemmelse med bemærkningerne.

Intern og ekstern whistleblowerenhed

Det forekommer overordnet uheldigt, at den interne enhed ikke er underlagt en bestemt frist

for opfølgning på modtagne indberetninger, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 sammenholdt med § 12, stk.

2, nr. 2, i lighed med den i § 20, stk. 2, nr. 1 stipulerede frist på syv dage efter modtagelsen.

Der ses heller ikke i denne forbindelse at være vægtige grunde for at differentiere enhedernes

forpligtelser. Yderligere bemærkes, at enheder på det offentlige område er underlagt sædvan-

lig offentligretlig vejledningspligt, hvilket selvsagt ikke kan pålægges den private enhed. Det

vil dog være ønskeligt, om også private enheder i nogen grad pålægges at holde den indbe-

rettende behørigt underrettet

–

ikke mindst af et effektivitetshensyn.

Det bemærkes i sammenhængen, at en Whistleblower der indberetter til en intern ordning for-

modningsvis, alt andet lige, ikke vil nyde den generelle sikkerhed i processen som tilfældet må

antages at være gældende for indberettere til eksterne enheder. Såfremt denne antagelse

skulle vise sig at holde stik, må der nødvendigvis drages omsorg for, at der gennem en høj-

nelse af førstnævntes retsgarantier opnås en tilnærmelsesvis balance i senarierne.

Den i § 11, stk. 2 anvendte begrebsanvendelse ”tredjepart” er uheldig,

eftersom termen dæk-

ker anden og forskelligartet meningsbetydning andetsteds ( § 8, stk. 2, nr. 2), jf. nærmere

ovenfor.

Den foreslåede frist for feedback for såvel den interne som den eksterne enhed på 3 måneder

er urimelig lang. Navnlig når henses til, at der ved feedback skal forstås en meddelelse til

whistlebloweren af oplysning om de

påtænkte

(vores fremhævelse)

eller trufne tiltag…, hvor-

med feedback i realiteten kan holdes i langdrag i det uendelige, og hvormed den indberet-

tende er frataget ethvert initiativ, enhver beskyttelse og dermed retssikkerhed. Under skyldig

og nødvendig hensyn til indberetninger, der efter deres natur kræver prompte behandling, bør

der som minimum indføres bestemmelser dækkende de tilfælde, hvorunder indberetningens

formål helt eller delvist forspildes grundet sagsbehandlingstiden. Inspiration til en lovtekst i så

henseende kan eksempelvis hentes i forslagets § 5, stk. 2, nr.2, eventuel i samspil med nr. 3-

situationen.

Det forhold alene, at den formelle beskyttelse indtræder fra det tidspunkt en indberetning ind-

leveres ændre ikke på, at udsigten til en uoverskuelig lang sagsbehandlingstid på sigt vil resul-

tere i tilbageholdendehed med indberetninger i almindelighed.

Lovforslaget giver overordnet ikke tilstrækkelig klarhed over, hvorvidt der kan eller skal rettes

henvendelse til den interne ordning og/eller den eksterne ordning, herunder under hvilke be-

tingelser eller omstændigheder sådant forumvalg muligvis er obligatorisk. Bemærkningerne

synes heller ikke at kaste lys over problemstillingen i det nødvendige omfang.

Side 3 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

§ 17. Det er generelt behæftet med nogen uklarhed i relation til, hvorvidt Datatilsynet

–

udelukkende Datatilsynet

–

efter hensigten kan eller skal varetage etableringen og varetagel-

sen af en ekstern ordning. Alene den konsekvente anvendelse af overskrifterne indeholdt i for-

slagets kapitel 4, jf. ”

eksterne

”

(vores fremhævelse), whistleblowerordninger samt identiske

ubestemte formuleringer i §§ 18 og 19 efterlader behov for en nærmere præcisering. Endelig

fremgår det af skrivelse fra kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen af 11. marts 2021 til en

række organisationer på det statslige område blandt andet:

”Det fremgår tillige af vejlednin-

gen, at ordningerne ikke udelukker muligheden for at indberette via eksterne kanaler som

f.eks. Folketingets Ombudsmand. Det kan oplyses, at direktivimplementeringen ikke vil ændre

dette udgangspunkt,…”

Godtgørelse, bevisbedømmelse og straf

§ 30. Det fremgår af bestemmelsen, at når den whistleblower, der har ført bevis for at have

foretaget en indberetning eller offentliggørelse, og har lidt en ulempe, påhviler det…osv. Efter

formuleringen til forslaget stilles der således ikke krav om, at whistlebloweren skal påvise no-

gen årsagssammenhæng mellem en indberetning/offentliggørelse for at aktivere bevisbyrdens

overgang. Sådant krav om årsagssammenhæng kan imidlertid uheldigvis udledes af det i sam-

menhængen anførte i bemærkningsforslaget s. 118, 5. afsnit, jf. ”…og som følge deraf har lidt

skade

…”. Bemærkningerne bør bringes i overensstemmelse med lovtekstens system.

Afslutningsvis bør det under hensyn til retsområdets betydelige grænseflader til ansattes yt-

ringsfrihed klargøres, at der med loven ikke tilsigtes ændringer i retsstillingen for offentlig an-

sattes og privatansattes ytringsfrihed.

FH ser frem til fortsat inddragelse i den videre proces.

Med venlig hilsen

Martin Juul Christensen

Side 4 af 4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Martin Juul Christensen <[email protected]>

25. marts 2021 11:21

Anne Louise Ellingsøe

SV: Høring over forslag til lov om WB

2019-60-0035

1912237

Kære A e Louise

Jeg har odtaget ede ståe de supple e t til ores høri gss ar af i at. Vi hå er, at I il tage e ærk i ger e i

etragt i g.

Marti

Ua set at pri ate ikke er u derlagt de for alt i gsretlige ejled i gspligt ka de godt efter de e lo forpligtes til

at gi e opl s i ger til e i d eretter, so

i i u h is der sker af is i g af at eha dle e i d eret i g og

egru delse herfor so f ka ære at de efter odtagere s opfattelse ikke falder i de for lo e s

a e delseso råde. Vi har s ært ed at se h orfor de e opl s i g ikke skulle tilgå i d erettere . Det ka også

ære at odtagere ikke a ser edko

e de for at ære erettiget til at foretage i d eret i g til de i ter e

ord i g. Også det er rele a t ide for edko

e de.

Yderligere er det ores opfattelse at der i Datatils et eller i a de ko pete t

dighed ør ære e

ejled i gsforpligtelse for histle lo ere ere ge erelt, e i særdeleshed o h or idt et forhold å a ses for

o fattet af lo e s a e delseso råde sa t o h or idt a so perso er erettiget til at i d erette u der

ord i ge . De ge erelle ejled i gspligt skal således også o fatte de so

åtte ø ske at i d erette til e i ter

ord i g. Dette er egru det i regler es ko pleksitet i forhold til a e delseso rådet.

Med venlig hilsen

Martin Juul Christensen

Advokat (L), Arbejdsliv og Arbejdsret

Direkte: 3524 6178 / Mobil: 2361 2542 / Mail: [email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data

Fra:

A e Louise Elli gsøe <a el@j .dk>

Se dt:

. arts

8:5

Til:

Marti Juul Christe se < j @fho.dk>

E e:

SV: Høri g o er forslag til lo o WB

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail:

[email protected]

Sagsnr. 2019-60-0035

Ny lov om beskyttelse af whistleblowere

Resumé

Vi støtter fra Finans Danmarks side helt overordnet formålet med lovforslaget og

det bagvedliggende EU-direktiv, der skal bidrage til en stærkere beskyttelse af

whistleblowere. Dog giver lovforslaget os anledning til at rejse nogle punkter.

Først og fremmest er der behov for en yderligere klarhed over forholdet mellem

den generelle whistleblowerbeskyttelse, der skal gennemføres med lovforslaget,

og de specifikke ordninger, der allerede eksisterer. Det er meget vigtigt, at det

sikres, at de nye regler alene supplerer og ikke overlapper de eksisterende ord-

ninger. Dertil er det vigtigt, at der ikke indføres unødige administrative byrder for

virksomhederne. Her finder vi anledning til særligt at fremhæve som et problem,

at der med lovforslaget lægges op til begrænsninger for muligheden for at etab-

lere fælles whistleblowerordninger i koncernforbundne selskaber.

24. marts 2021

Dok: FIDA-1826564804-691242-v1

Kontakt Jens Kasper Rasmussen

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om be-

skyttelse af whistleblowere

Generelle bemærkninger

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt udkast til lovforslag om beskyt-

telse af whistleblowere i høring. Lovforslaget skal implementere EU-direktivet om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (2019/1937

EU) i dansk ret.

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Vi støtter helt overordnet formålet med lovforslaget og det bagvedlig-

gende direktiv, der skal bidrage til en stærkere beskyttelse af whistleblowere i EU.

Dog giver lovforslaget os anledning til at rejse nogle punkter. Først og fremmest er

der behov for en yderligere klarhed over forholdet mellem den generelle whistle-

blowerbeskyttelse, der skal gennemføres med dette lovforslag, og de specifikke

ordninger, der allerede eksisterer. Det er meget vigtigt, at det sikres, at de nye

regler alene supplerer og ikke overlapper de eksisterende ordninger. Dertil er det

vigtigt, at der ikke indføres unødige administrative byrder for virksomhederne. Her

finder vi anledning til at fremhæve som et særligt problem, at der med lovforsla-

get lægges op til begrænsninger i forhold til muligheden for at etablere fælles

whistleblowerordninger for koncernforbundne selskaber.

24. marts 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691242-v1

Høringssvar

Specifikke bemærkninger til udkastets enkelte bestemmelser

Ad § 3

Forholdet mellem reguleringen af den generelle whistleblowerbeskyttelsesord-

ning, som foreslås med lovforslaget, og sektorlovgivning er reguleret i § 3. Be-

mærkningerne til bestemmelsen er imidlertid meget generelle, og der er grund-

læggende behov for yderligere vejledning, så det klart fremgår, i hvilket omfang

og hvordan de foreslåede regler kommer til at påvirke den allerede eksisterende

sektorlovgivning.

På det finansielle område gælder der f.eks. krav om mulighed for anonymitet,

hvilket ikke indgår som krav i lovforslaget. Dertil er der forskel på anvendelsesom-

rådet (f.eks. er grov chikane ikke omfattet af anvendelsesområdet for whistleblo-

werordningen på det finansielle område), hvilket alt andet lige vil kunne give an-

ledning til gråzoner og udfordringer for virksomhederne i håndteringen af ordnin-

gerne i praksis. Endelig kan også forholdet til den tavshedspligt, der gælder på

det finansielle område, fremhæves som noget, der kan give anledning til uklar-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

hed i praksis. Vi vil derfor gerne fra Finans Danmarks side opfordre til, at myndig-

hederne udarbejder vejledning på området, og vi stiller os meget gerne til rådig-

hed i en sådan proces.

Ad § 11

§ 11, stk. 1, i lovforslaget oplister de opgaver, som den interne whistlebloweren-

hed skal udføre. Ifølge bestemmelsens stk. 2, er der mulighed for, at virksomhe-

derne kan udpege en tredjemand til at varetage de nævnte opgaver i stk. 1. Be-

stemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 5, i whistleblowerdirektivet om muligheden

for at lade eksterne tredjeparter drive indberetningskanaler på vegne af arbejds-

givere.

Høringssvar

Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lovforslaget (s. 87), at en intern whist-

leblowerordning kan outsources helt eller delvist til en ekstern leverandør. Det

fremgår endvidere med henvisning til whistleblowerdirektivets præambelbetragt-

ning 54, at relevante eksterne tredjeparter f.eks. kan være eksterne indberet-

nings-platformsudbydere, eksterne advokater eller revisorer. I lovbemærknin-

gerne anføres imidlertid videre, at et koncernforbundet selskab ikke kan udgøre

en sådan ekstern tredjepart i direktivets forstand. Det vil ifølge bemærkningerne

eksempelvis betyde, at et moderselskab ikke kan fungere som ekstern tredjepart

for koncernens øvrige selskaber.

24. marts 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691242-v1

Vi mener, at denne begrænsning vil være problematisk i praksis, og vi kan ikke

umiddelbart se holdepunkter i direktivet for, at outsourcing til et koncernselskab

skulle være udelukket. I direktivets præambelbetragtning 54 nævnes kun, at

tredjeparter skal kunne godkendes til at modtage og undersøge indberetninger

på vegne af juridiske enheder, forudsat at de giver passende garantier for uaf-

hængighed, fortrolighed, databeskyttelse og tavshedspligt. Herefter nævnes det

i præamblen, at tredjeparter kan være eksterne indberetningsplatformsudby-

dere, eksterne advokater, revisorer, repræsentanter for fagforeninger eller ar-

bejdstagerrepræsentanter. Men vi mener, at der ikke hermed er gjort udtøm-

mende op med, hvilke typer parter der kan outsources til.

Vi mener, at det bør være muligt at outsource til andre eksterne parter, herunder

et koncernselskab, så længe den eksterne part kan give passende garantier for

uafhængighed, fortrolighed, databeskyttelse og tavshedspligt som nævnt i di-

rektivets præambelbetragtning 54. De nævnte garantier for uafhængighed, for-

trolighed, databeskyttelse og tavshedspligt vil typisk netop være på plads i kon-

cerner med en central whistleblowerfunktion, f.eks. i moderselskabet, som på

professionel vis og med erfarne medarbejdere driver en whistleblowerfunktion,

hvor også whistleblowerrapporter på vegne af datterselskaber kan behandles.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes, at i henhold til lovforslagets § 14 (der gennemfører whistleblower-

direktivets artikel 8, stk. 6), kan arbejdsgivere med mellem 50-249 beskæftigede

dele ressourcer med hensyn til modtagelse og efterforskning af indberetninger.

Bestemmelsen vedrører muligheden for at etablere fælles whistleblowerordnin-

ger med andre arbejdsgivere. Det er efter vores opfattelse en anden situation

end den, hvor arbejdsgivere har outsourcet deres whistleblowerfunktion, og be-

stemmelsen bør ikke anses som en begrænsning i muligheden for at outsource til

koncernselskaber.

Et datterselskab vil ved outsourcing stadig være selvstændigt ansvarlig for, at

den outsourcede whistleblowerordning opfylder kravene efter den foreslåede lov

og kan ikke fraskrive sig disse forpligtelser, jf. også bemærkningerne til lovforsla-

gets § 11. I en situation, hvor datterselskabet ikke ønsker at drive ordningen selv,

savner det imidlertid mening, at funktionen kun kan outsources til f.eks. en ekstern

advokat eller revisor og ikke til et koncernselskab.

24. marts 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691242-v1

Høringssvar

På den baggrund henstiller vi til, at lovforslaget på det punkt tilrettes, så outsour-

cing til koncernselskaber ikke skal være udelukket.

Ad § 16

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 16 skal arbejdsgivere omfattet af § 9

skriftligt dokumentere etableringen af og procedurerne for whistleblowerordnin-

gen. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen (s. 104) følger, at det skal kunne

dokumenteres, at whistleblowerordningen er etableret og drives på en sådan

måde, at fortroligheden om identiteten på whistlebloweren og enhver tredjepart

nævnt i indberetningen er sikret, og hvordan det er sikret, at ingen uautoriserede

medarbejdere har adgang til sådanne oplysninger, samt at der er indført pas-

sende procedurer, som sikrer modtagelse, behandling og opfølgning i overens-

stemmelse med den foreslåede § 12, stk. 2.

Det vil her være nyttigt med mere vejledning i lovbemærkningerne til, hvordan

dokumentation skal foreligge, og hvor ofte den eventuelt skal opdateres.

Ad § 29

Efter bestemmelsen i § 29, stk. 2, skal en afskedigelse af en medarbejder, der er

sket i strid med § 8, stk. 1, underkendes. Det gælder dog ikke, hvis det i særlige til-

fælde eller efter en afvejning af parternes interesser er åbenbart urimeligt at

kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. Ud fra erfaringerne fra

andre ansættelsesretlige områder må det være forventningen, at godtgørelse i

praksis vil være hovedreglen frem for opretholdelse af en ansættelse.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Vi anerkender behovet for at yde whistleblowere en reel beskyttelse. Sammen-

holdt med, at lovforslaget indeholder en særlig bevisbyrderegel, lægger forsla-

get umiddelbart op til relativt høje godtgørelser. Her mener vi, at det er vigtigt, at

man i Danmark ikke går videre end det, der er tiltænkt med direktivet.

Ad § 30

Af whistleblowerdirektivets præambelbetragtning 44 følger det, at

”der

bør være

en nær forbindelse mellem indberetningen og den ugunstige behandling, di-

rekte eller indirekte, af den indberettende person, for at den ugunstige behand-

ling kan betragtes som repressalier og den indberettende person derved nyde

retlig beskyttelse i den henseende.” Der henvises til præambelteksten i lovbe-

mærkningerne til afgrænsningen af repressalier i § 8. Men vi mener, at denne

henvisning med fordel også vil kunne fremgå af lovbemærkningerne til § 30, der

fastsætter den særlige bevisbyrderegel på området.

24. marts 2021

Dok. nr.:

Høringssvar

Ad tilbagevirkende kraft og forældelse

Endelig finder vi det retssikkerhedsmæssigt udfordrende, dels hvis også forhold

forud for ikrafttræden af loven omfattes, og dels at der ikke ses at være foræl-

delsesbestemmelser i lovforslaget.

FIDA-1826564804-691242-v1

Med venlig hilsen

Jens Kasper Rasmussen

Direkte: 3016 1070

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Att: Anne Louise Ellingsøe

Via e-mail:

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om beskyttelse af

whistleblowere

Justitsministeriet har udsendt ovennævnte udkast til lovforslag med anmodning

om kommentarer. Finansforbundet takker for muligheden for at kunne give be-

mærkninger til forslaget.

Lovforslaget etablerer efter vores opfattelse en whistleblowerbeskyttelse, der dog

på flere områder er utilstrækkelig. Det er vigtigt for en whistleblowerordnings

funktion, at whistleblowere kan føle sig trygge og velbeskyttede, og at der slås

hårdt ned på repressalier mod dem. Da en whistleblower ofte risikerer sin karriere

og fremtidige jobmuligheder, er det afgørende, at lovgrundlaget yder optimal be-

skyttelse.

Forslaget er lykkedes med dette forehavende et stykke hen ad vejen. Vi har dog

bemærkninger til nogle af forslagets bestemmelser.

Beskyttelse af whistlebloweres identitet

Der er generelt god sammenhæng i forslagets lovbestemmelser på dette område,

og lovbemærkningerne redegør på fornuftig vis for indhold og konsekvenser af de

foreslåede regler. Dog savner vi beskrivelse af konsekvenserne, såfremt anony-

miteten brydes.

I bemærkningerne til forslagets § 27 anføres det vedr. anonym whistleblowing (s.

114-15), at indberetningen kan danne grundlag for, at en sag opstartes, men at

myndigheden i en sådan situation vil ”være nødsaget til at indhente yderligere op-

lysninger til brug for behandling af sagen.” Som anført

sammesteds vil disse myn-

dighedsindhentede oplysninger

”være omfattet af den berørte persons partsret-

tigheder.”

I tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed efter et praj fra en whistleblower foretager en

inspektion hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, må det anses som udtryk for,

at myndigheden netop udfører en af sine helt centrale opgaver ved at foretage

undersøgelser og basere en evt. afgørelse herpå. I denne sammenhæng er det

underordnet, hvorfor myndigheden har valgt at iværksætte en undersøgelse.

24. marts 2021

jn0020

202101306

Finansforbundet

Applebys Plads 5

Postboks 1960

1411 København K

direkte +4532661474

[email protected]

www.finansforbundet.dk

+45 32 96 46 00

[email protected]

CVR 15320613

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Finansforbundet

Side 2 / 3

Det må betragtes som en sag direkte mellem tilsynsmyndigheden og den pågæl-

dende arbejdsgiver. Manglende kendskab til whistleblowerens identitet

–

eller at

der overhovedet har været en whistleblower

–

forringer således bl.a. ikke arbejds-

giverens partsrettigheder. Derfor må whistlebloweren kunne bevare anonymiteten

i forhold til arbejdsgiveren.

Lovgivningsmæssigt har man i arbejdsmiljøloven udtrykkeligt valgt netop en så-

dan løsning i forhold til en medarbejders klage over arbejdsmiljø til Arbejdstilsy-

net. Her fremgår det af lovens § 79, stk. 2, at ”Arbejdstilsynet

må ikke over for ar-

bejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.” Der-

med kan medarbejderen bevare sin anonymitet over for arbejdsgiveren, selv hvis

Arbejdstilsynet kender den pågældendes identitet. Heraf følger også, at Arbejds-

tilsynet ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, og

en eventuel sag mod arbejdsgiveren baseres på resultatet af tilsynets undersø-

gelser.

En tilsvarende løsning bør anvendes i whistleblowerloven. Det vil også virke

uhensigtsmæssigt, hvis man kan bevare sin anonymitet efter en klage over en

mulig ulovlighed vedr. arbejdsmiljøet, men ikke hvis man har givet en underret-

ning om en mulig ulovlighed vedr. forhold omfattet af whistleblowerloven.

Godtgørelse

Forslaget lægger i bemærkningerne til § 29 (s. 116 f) op til, at erstatning til whist-

leblowere i tilfælde af repressalier skal opgøres efter principperne i ligebehand-

lingsloven. Det anføres derudover, at der ikke foreslås fastsat bestemmelser om

godtgørelsens størrelse, men at godtgørelsens størrelse skal tage udgangspunkt

i praksis efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3.

Henset til de potentielt store beløb, der kan være på spil, kan incitamentet til at

udsætte en whistleblower for repressalier eller trusler derom være stort, og for-

mentlig også større, end tilfældet er for mange andre situationer omfattet af lige-

behandlingsloven. Ligeledes kan whistlebloweren reelt sætte hele sin karriere på

spil, også fremadrettet. Ifølge direktivets betragtning 95 skal det sikres, at ”erstat-

ning eller oprejsning er reel og effektiv, på en måde, der står i et rimeligt forhold til

den påførte ulempe og har en afskrækkende virkning”.

For at sikre både et rimeligt forhold til påførte ulemper og en afskrækkende effekt,

virker fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens praksis utilstrække-

lig. Derfor foreslår vi en mindstegodtgørelse på 24 måneders løn for repressalier

mod en whistleblower, eller i hvert fald på et klart højere niveau end det, der føl-

ger af praksis efter ligebehandlingsloven. Dette virker også rimeligt, bl.a. i lyset af

ofte forekommende fratrædelsesordninger for ledelsesmedlemmer i virksomheder

mv.

Under alle omstændigheder bør lovbemærkningerne i forhold til fastsættelse af

godtgørelser gøre betydeligt mere ud af at reflektere direktivets tydelige udsagn

–

herunder vedr. nødvendigheden af en reelt afskrækkende effekt

–

fremfor blot at

henvise til den nævnte praksis.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Finansforbundet

Side 3 / 3

Bevisbedømmelse

Bemærkningerne til § 30 (s. 118) redegør udmærket for baggrunden for, at mod-

parten skal modbevise årsagssammenhæng mellem indberetning og pålagte re-

pressalier, herunder henvisningen til § 8, hvis bemærkninger (s. 87 ff) går i dyb-

den vedr. spændvidden af mulige repressalier. Lovforslaget tager på dette punkt

et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Forslaget gør dog ikke endegyldigt op med, at repressalier fra en arbejdsgivers

side kan camoufleres, så det nærmest er umuligt for whistlebloweren at bevise, at

vedkommende har lidt en ulempe. Dette bør indarbejdes.

Mens lovbemærkningerne således anfører (s. 118), at ”repressalier af den udfø-

rende kan blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberet-

ningen”, bliver der i

lovforslaget ikke taget højde for, at repressalier i realiteten

kan udføres, uden overhovedet at være blevet præsenteret.

Et eksempel er, at en whistleblower reelt bliver frataget nogle attraktive arbejds-

opgaver, uden at den pågældende får en skriftlig besked, som vedkommende el-

lers ville kunne bruge til at påvise at have lidt en ulempe. Hvis der er en god

grund til, at opgaverne de facto er borte, er det meget lettere for arbejdsgiveren at

påvise, hvis der ikke er tale om en lidt ulempe. Der kan jo fx være tale om en reel

konsekvens af ændringer i kundernes produktefterspørgsel, så der ikke er tale

om, at arbejdsgiveren har besluttet at fratage den pågældende nogle arbejdsop-

gaver.

Anonyme henvendelser til interne ordninger

Ifølge forslaget er der ikke pligt til at give adgang til anonyme indberetninger i in-

terne ordninger, hvilket bl.a. er præciseret i bemærkningerne til § 12, s. 89. På

eksempelvis det sektorspecifikke område vedr. finansvirksomheder gælder, jf. lov

om finansiel virksomhed § 75 a, stk. 1, at indberetninger til interne ordninger skal

kunne foretages anonymt, hvilket naturligvis bibeholdes ifølge forslagets § 3.

Dette betragter vi som et vigtigt element, idet betydningsfulde tip kan komme på

denne måde. Derfor bør det efter vores opfattelse genovervejes, om ikke dette

generelt bør være en pligt iht. whistleblowerloven. Medmindre en henvendelse er

åbenbart grundløs, bør virksomhedens whistleblowerenhed forholde sig til den,

uanset om den er afgivet med navns angivelse eller er anonym, ellers risikerer

man at vigtig information ikke bliver afgivet.

Afslutningsvis ser vi frem til at deltage i det fortsatte arbejde på området, og så-

fremt vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rå-

dighed.

Med venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Att. Anne Louise Ellingsøe

Sendt pr. E-mail til:

[email protected]

Sendt cc til:

[email protected]

Den 24. marts 2021

clr

Høringssvar vedr. Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whist-

leblowere, Justitsministeriets sagsnummer 2019-60-0035

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, takker for Justitsministeriets høring

af 24. februar 2021 over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblo-

were.

Forslagets betydning for sektorspecifikke ordninger

FA repræsenterer virksomheder, der allerede er omfattede af de særlige, sek-

torspecifikke krav om whistleblowerordning i lov om finansiel virksomhed. Det

er derfor af stor betydning for FA, at der sikres en samordning af kravene i de

nye generelle whistleblowerregler med de eksisterende ordninger, jf. også for-

slagets § 3, således at de generelle regler alene supplerer og ikke overlapper

de eksisterende ordninger.

FA deltager gerne i det videre arbejde på dette område.

Generelle bemærkninger

FA er særligt bekymret for de retssikkerhedsmæssige aspekter af dele af for-

slaget, særligt den omstændighed at loven tillægges tilbagevirkende kraft,

idet den efter forslaget skal finde anvendelse på forhold, der er foregået, før

de nye regler træder i kraft

–

hvilket vil være i klar strid med almindeligt gæl-

dende retssikkerhedsprincipper.

FA er også bekymret over den meget omstændelige konstruktion, som alle

virksomheder med 50 medarbejdere eller mere fremover skal have, herunder

at koncernforbundne virksomheder med mere end 250 medarbejdere ikke må

have en koncernfælles ordning, og at det ikke er muligt at etablere en ordning

på tværs af landegrænser. Sidstnævnte giver anledning til særlig bekymring

og undren

–

al den stund, at reglerne hidrører fra et EU-direktiv.

Der er behov for meget klare oversigter, enten i lovforarbejderne, i et særligt

bilag, eller i form af grundige vejledninger rettet til virksomhederne, om det

reelle anvendelsesområde for den generelle whistleblowerlov. Det er således

hverken lovgivningsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt at

henvise til de EU-retlige regler. Virksomhederne har behov for også at få op-

lyst de relevante regler i den form de gælder i Danmark, dvs. hvilken lov eller

bekendtgørelse, der indarbejder EU-reglerne i dansk lovgivning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

FA gør specifikt opmærksom på, at det haster med denne klarhed, i og med

at loven skal træde i kraft 17. december i år, og virksomhederne skal have en

mulighed for at etablere de krævede ordninger.

Lovforslagets anvendelsesområde og overimplementering af direktivet

Forslaget indeholder elementer af overimplementering. I forslagets § 1, stk.

1, nr. 3, udvides anvendelsesområdet ift. det bagvedliggende direktiv til at

omfatte ”… alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”. Ifølge be-

mærkningerne henfører

Justitsministeriet seksuel chikane under ”øvrige alvor-

lige forhold”.

Det er FA’s opfattelse, at overimplementeringen på dette punkt kan begræn-

ses til seksuel chikane ved at begrænse nr. 3 til ”alvorlige lovovertrædelser”.

Seksuel chikane er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, der må antages

at kunne anses for alvorlig. Det er ikke nødvendigt at overimplementere med

”øvrige alvorlige forhold”.

Det, der i bemærkningerne kaldes ”grov chikane” omfattes på samme måde

som seksuel chikane, selvom grov chikane er betydeligt vanskeligere at af-

grænse. Det vil skabe usikkerhed om dækningsområdet.

FA vil i øvrigt kvittere for, at ansættelsesretlige og fagretlige tvister holdes

uden for lovens anvendelsesområde. Tvister af denne art behandles bedst i

det fagretlige system.

Kravet om whistleblowerordning i hver virksomhed

FA forstår kravet om oprettelse af en intern whistleblowerordning i hver virk-

somhed, afgrænset ved cvr. nr., som et krav der omfatter virksomheder med

50 medarbejdere eller mere, idet der administrativt fastsættes mere lempe-

lige regler for virksomheder med færre end 50 medarbejdere.

Efter forslagets § 14 er det alene virksomheder med mindre end 250 medar-

bejdere, der kan oprette en fælles indberetningskanal.

Det er vigtigt at afklare, om denne afgrænsning betyder, at virksomheder, der

opfylder kravene efter den sektorspecifikke ordning med en koncernfælles

whistleblowerordning, fremadrettet skal oprette interne whistleblowerordnin-

ger i hver enkelt koncernforbunden virksomhed (cvr. nr.) med mindst 250

medarbejdere. Dette vil udgøre en unødvendig administrativ omkostningsfor-

øgelse, der ikke synes berettiget for at opnå formålet med lovgivningen.

FA antager, at afgrænsningen ikke er til hinder for, at flere koncernforbundne

virksomheder bruger samme tredjepart til behandling af indberetninger efter

loven, jf. forslagets § 11.

FA efterlyser i denne sammenhæng en afklaring af, hvordan virksomheder,

der er aktive i flere medlemsstater end Danmark, kan indrette hensigtsmæs-

sige og tilstrækkelige whistleblowerordninger, og fx etablere, eller opretholde,

fælles whistleblowerordninger på tværs af landegrænserne.

Side 2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

De fælles sagsbehandlingsregler

Forslagets § 27, stk. 1, handler om at whistleblowerens identitet, eller oplys-

ninger, der vil kunne afsløre denne, kun må gives videre internt til autorise-

rede personer i whistleblowerordningen, medmindre whistlebloweren samtyk-

ker. Efter stk. 2 må oplysninger gives videre til anden myndighed. Bestem-

melsen giver ikke mulighed for at videregive oplysninger i forbindelse med, at

virksomheden konfronterer den anmeldte, dvs. til den anmeldte, eller den der

repræsenterer den anmeldte. I praksis vil det kunne udelukke opfølgning på

en anmeldelse, fx en sag om seksuel chikane.

For at arbejdsgiver kan overholde sine ansættelsesretlige forpligtelser ved op-

følgning på en whistlebloweranmeldelse, skal arbejdsgiver sikre dokumenta-

tion eller bevis for det eller de forhold, der begrunder en ansættelsesretlig

sanktion. Overholder arbejdsgiver ikke sin pligt til at træffe sin beslutning på

et sagligt og proportionalt grundlag, vil den anmeldte medarbejder kunne

rejse sag om fx sagligheden af en opsigelse. Derfor er det vigtigt at give virk-

somheden mulighed for at afkræve den anmeldtes forklaring på det eller de

forhold, der er anmeldt. Whistleblowerens samtykke er ikke tilstrækkeligt til

at sikre grundlaget for en opfølgning gennem whistleblowerordningen.

Er det med forslaget tilsigtet, at § 27 udelukker opfølgning på sager om fx

seksuel chikane, eller andre sager, hvor whistleblowerens identitet med en vis

sandsynlighed vil blive afsløret, hvis den anmeldte skal have at vide, at whist-

leblowerenheden behandler en anmeldelse mod denne?

Whistleblowerbeskyttelsen

FA anerkender nødvendigheden af at beskytte whistleblowere imod repressa-

lier som følge af en indberetning, som whistlebloweren har foretaget i god tro

om rigtigheden af anmeldelsen. Efter FA’s opfattelse lægges der med forslaget

et for højt niveau for en evt. godtgørelse, særligt henset til at forslaget også

indeholder en omvendt bevisbyrde. Det er vigtigt, at kravene i direktivet ikke

overimplementeres på dette punkt.

Samtidig er det interessant, at det i direktivet, og dermed nu i forslaget, præ-

ciseres, at en whistleblower i ond tro ikke er beskyttet og vil kunne ifalde bø-

destraf, hvis der ikke er højere strafansvar efter anden lovgivning.

--- o ---

FA ser frem til den videre dialog om samordning af kravene i de nye generelle

whistleblowerregler med de eksisterende, sektorspecifikke ordninger, jf. også

forslagets § 3, for at sikre, at de nye generelle regler alene supplerer og ikke

overlapper de eksisterende ordninger.

Med venlig hilsen

Merete Preisler

Advokat (H)

Side 3

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Anne Louise Ellingsøe

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere

–

sags.nr.

2019-60-0035

Jeg har modtaget ministeriets mail af 24. februar 2021 med bilag vedrørende

høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

8. marts 2021

Dok.nr. 21/01094-2/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

Justitsministeriet

[email protected]

Aktivitetsnr.: 20-0339.15.

Direkte tlf.nr.: 3347 0615

12. marts 2021

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere – sagsnr.

2019-60-0035.

Forhandlingsfælleskabet har ved mail af 24. februar 2021 modtaget høring over udkast til forslag

til lov om beskyttelse af whistleblowere, med frist for eventuelle bemærkninger den 24. marts

2021.

Forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, men henviser til eventuelle hø-

ringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfælles-

skabets medlemsorganisationer.

Med venlig hilsen

Helle Basse

Eva Agerlin

Forhandlingsfællesskabet,

Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700

www.forhandlingsfællesskabet.dk - [email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected]

(med henvis-

ning til sagsnummer 2019-60-0035)

24.03.2021

Høringssvar til forslag til Lov om beskyttelse af whistleblowere

Forsikring & Pension vil gerne takke for muligheden for at kunne afgive bemærk-

ninger til forslaget om beskyttelse af whistleblowere. Forsikringsbranchen er alle-

rede i kraft af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed underlagt krav om

etablering af whistleblowerordninger. Overordnet set finder vi det uhensigtsmæs-

sigt, at der ikke er et bedre samarbejde i EU, så forsikringsbranchen nu skal leve

op til forskellige EU-direktiver om Whistleblowerordninger. Forsikringsbranchen er

naturligvis ikke modstandere af whistleblowerordninger, men den nuværende EU-

dobbeltregulering virker ikke gennemtænkt. Det skaber unødigt bureaukrati og

en uklar retstilstand.

Af lovforslagets § 3 fremgår det alene, at sektorspecifik lovgivning fortsat vil finde

anvendelse, og at bestemmelserne i det fremsatte lovforslag vil supplere bestem-

melserne i FIL således, at beskyttelsen af whistleblowere som minimum skal leve

op til de i lovforslaget fastlagte minimumsstandarder, dog således at et eventuelt

højere beskyttelsesniveau i en sektorspecifik whistleblowerordning opretholdes.

Det er væsentligt, at de nye regler i lovforslaget alene supplerer og ikke overlap-

per i forhold til de regler, der allerede gælder. Det gælder f.eks. forholdet til græn-

seoverskridende virksomhed og fælles ordninger for koncerner, jf. nærmere ne-

denfor. Desuden er der forhold omkring mulighed for anonymitet, hvilket ikke

indgår som krav i dette lovforslag. Endelig er der forskellene i anvendelsesområ-

det, idet grov chikane ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den nugæl-

dende whistleblowerordning for vores branche. Vi imødeser derfor en dialog med

Finanstilsynet omkring lovforslagets betydning for de allerede eksisterende ord-

ninger.

Forsikring & Pension har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Grænseoverskridende virksomhed

I dag sætter FILs bestemmelser ikke begrænsninger for, at danske filialer af fx et

norsk selskab kan være omfattet af reguleringen i Norge vedrørende en fælles

whistleblowerordning. Som det fremgår af lovforslaget, så skal der oprettes en

whistleblowerordning, hvis et selskab i Danmark, herunder filialer, har et CVR-nr.

og det vil derfor få stor betydning for de virksomheder, der opererer på tværs af

landegrænser.

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Ann-Sofie Leth

Chefkonsulent, cand.jur.

Dir.

41919048

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00263

421985

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der bør tages hensyn til de virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater end

Danmark, og at der gives mulighed for at kunne oprette whistleblowerordninger i

det land, hvor det for virksomheden giver mest mening. Dermed undgås unød-

vendige administrative byrder.

Koncerner og fælles whistleblowerordninger

Af § 14 i lovforslaget fremgår det, at det alene er koncernforbundne virksomheder,

der beskæftiger mellem 50-249 ansatte, der kan etablere en fælles whistleblo-

werordning. Koncernforbundne virksomheder, der beskæftiger over 249 ansatte,

er derfor forpligtet til at etablere hver sin interne whistleblowerordning. Det

samme er koncernforbundne virksomheder, hvor den ene virksomhed har over

249 ansatte, og den anden har mellem 50-249 ansatte.

Forsikrings- og pensionsselskaber er i dag opdelt i mange juridiske enheder med

hvert deres formål og har etableret fælles whistleblowerordninger i medfør af FIL.

Ordninger der har fungeret godt. Derfor mener vi, at det vil være meget bekym-

rende og et element, der giver helt unødvendige administrative byrder, hvis denne

mulighed fremadrettet begrænses.

Af direktivets præambelbetragtning 55 fremgår det, at interne indberetningspro-

cedurer bør gøre det muligt for juridiske enheder i den private sektor at modtage

og undersøge indberetninger i fuld fortrolighed fra arbejdstagerne i enheden og

dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (»koncernen«). Det virker

ulogisk, at den betragtning alene skal gælde for virksomheder med 50-249 an-

satte.

Øget risiko for offentliggørelser af fortrolige data

Lovforslaget indeholder i § 5, stk. 2 en adgang for whistleblowere til at offentlig-

gøre ellers fortroligt materiale i tilfælde, hvor (1) der på trods af en indberetning

til den eksterne whistleblowerordning ikke er truffet passende tiltag, (2) såfremt

whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en

overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser eller (3) såfremt

whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at der vil være repressalier for-

bundet med indberetning til den eksterne whistleblowerordning eller ringe udsigt

til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt. Det følger af § 6, at beskyttelsen

dog kræver, at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberet-

tede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetnin-

gen, og at oplysningerne hører under lovens anvendelsesområde.

Mulighederne for offentliggørelse indeholder derfor væsentlige gråzoner, hvor fo-

kus synes at være placeret på den enkelte whistleblowers indsigt og forståelse af

henholdsvis materialet, whistleblowerprocessen og whistleblowerbeskyttelsen.

Denne regulering medfører en risiko for offentliggørelse af f.eks. forretningsføl-

somme data og/eller beskyttet persondata fra en godtroende whistleblower

–

uan-

set at det efterfølgende måtte vise sig, at offentliggørelsen ikke var berettiget

enten helt eller delvist. Disse gråzoner følger direkte af direktivets art. 15, men

når der henses til, at det i lovforslagets § 1, stk. 1 nr. 3 er valgt at gå videre end

kravene i direktivets art. 2 ved også at inddrage indberetninger, som vedrører

”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”, er der tale om at områ-

det for offentliggørelser

–

inkl. risikoen for helt eller delvist uberettigede offent-

liggørelser

–

samtidig er udvidet betydeligt.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00263

421985

Side 2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Indberetning om forhold forud for ikrafttrædelse

Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det skal være muligt at indberette

om forhold, der ligger forud for lovens ikrafttrædelse.

Feedback til whistlebloweren

Det foreslås i § 11, stk. 1, at whistlebloweren skal modtage feedback hurtigst

muligt og ikke senere end tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen. I den

foreslåede § 2, stk. 1, nr. 13, defineres ”feedback” som ”meddelelse

til whistleblo-

weren af oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag som opfølgning og om

begrundelsen for en sådan opfølgning”.

Idet

lovforslaget overimplementerer di-

rektivet i forhold til de forhold, der kan whistleblowes omkring, vil lovforslaget,

hvis det bliver vedtaget som fremsat, kunne give problemer i forhold til gældende

regler om blandt andet tavshedspligt og beskyttelse af personfølsomme oplysnin-

ger i forhold til den indberettede. Vi finder det således nødvendigt, at der tages

stilling til, hvorvidt de gældende regler dermed foreslås ændret, herunder hvordan

retssikkerheden i så fald opretholdes for den indberettede person.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00263

421985

Med venlig hilsen

Ann-Sofie Leth

Side 3

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325719

MIKL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00646 -2

24. MARTS 20 21

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM BESKYTTELSE AF WHISTLEBLOWERE

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. februar 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Lovudkastet har bl.a. til formål at gennemføre whistleblowerdirektivet i

dansk ret.

Direktivet indebærer bl.a., at der skal etableres

whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige

arbejdspladser til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-

retten inden for en lang række specifikke områder (lovudkastets

almindelige bemærkninger, punkt 1).

Anvendelsesområdet med lovudkastet udvides til også at omfatte

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser og

øvrige alvorlige forhold, og udvidelsen gælder både for offentligt

ansatte og privatansatte.

Det indebærer, at det vil være muligt at indberette om alvorlige forhold

i national ret og alvorlige overtrædelser af EU-retsakter, som ikke er

omfattet af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde, samt andre

alvorlige forhold (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt

3.2.1.2).

Det indebærer endvidere, at der også for sådanne indberetninger vil

være delt bevisbyrde, hvis en whistleblower har lidt en ulempe efter at

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-

retten (whistleblowerdirektivet), tilgængelig her,

https://eur-

lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019L1937&from=DA.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter loven

(lovudkastets § 30).

Det fremgår ydermere af lovudkastet, at en indberetning, der

indeholder oplysninger om seksuel chikane, vil være omfattet af lovens

anvendelsesområde (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt

3.2.1.2).

Derudover beskrives den ret til at ytre sig efter grundlovens § 77 og Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, som både

offentligt ansatte og privatansatte har, herunder at offentligt ansatte

har en udstrakt ytringsfrihed (lovudkastets almindelige bemærkninger,

punkt 3.1.1).

Instituttet henviser i den forbindelse til, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i sin praksis om ytringsfrihed efter artikel

10 har forholdt sig til spørgsmålet om ansattes meddeleret

(whistleblowing).

Instituttet anser det på den baggrund for positivt, at

anvendelsesområdet med lovudkastet udvides udover, hvad der følger

af whistleblowerdirektivet, og at det fremgår tydeligt af lovudkastet, at

en indberetning, der indeholder oplysninger om seksuel chikane, vil

være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Instituttet har derudover følgende bemærkninger til lovudkastet:

1. PRÆCISERING AF LOVEN S ANV ENDELS ESOMRÅDE

Det fremgår af lovudkastet, at loven bl.a. skal finde anvendelse på

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller

øvrige alvorlige forhold (lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 3).

Det fre går hero i lovudkastet, at kriteriet ”alvorlige

lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold” a giver, at der so

udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i

offentlighedens interesse (lovudkastets almindelige bemærkninger,

punkt 3.2.1.2).

Det fremgår endvidere af samme punkt i lovudkastet, at det i det

enkelte tilfælde vil afhænge af en konkret vurdering, om

indberetningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse eller

et alvorligt forhold i øvrigt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Heinisch mod Tyskland,

dom af 21. juni 2011.

2/4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår dog bl.a. af samme afsnit, at grove eller gentagne

overtrædelser af anden lovgivning, herunder lovgivning om

magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven eller lovgivning

inden for specifikke sektorer, er omfattet.

Ligesom det fremgår, at bl.a. grove eller gentagne overtrædelser af

forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav

om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet er

omfattet.

Beskrivelsen af lovudkastets materielle anvendelsesområde er efter

instituttet opfattelse ikke tilstrækkeligt klar, hvilket er

uhensigtsmæssigt, idet det kan afholde potentielle whistleblowere fra

at indberette om oplysninger, selvom de vil være omfattet af loven.

Det fremgår således af Ytringsfrihedskommissionens betænkning, at en

undersøgelse viser, at det alene er en mindre del af de ansatte, der har

oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som de mener, at

offentligheden bør have kendskab til, som samtidig har påtalt dem i

offentligheden. Det er således alene 9% af de privatansatte og 19% af

de offentligt ansatte, der har oplevet sådanne forhold, som har påtalt

dem i offentligheden. Frygten for at blive fyret er en af de hyppigste

grunde til, at ansatte ikke udtaler sig offentligt.

Derudover har FN’s Spe ialrapportør for ytri gsfrihed i e ikke-

bindende udtalelse anført, at anvendelsesområdet for lovgivning om

beskyttelse af whistleblowere skal være let forståeligt, idet manglende

klarhed af, hvad der er beskyttet, kan få potentielle whistleblowere til

at undlade at indberette.

Det er uklart for instituttet, hvilken betydning det har, at visse love og

visse forvaltningsretlige principper fremhæves i lovudkastet. Det er

således uklart for instituttet, om det alene er for at eksemplificere, at

sådanne love eller principper efter omstændighederne kan udgøre en

alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold, eller om det snarere

betyder, at en lovovertrædelse af øvrig lovgivning eller øvrige

Betænkning nr. 1573/2020 om Ytringsfrihedens rammer og vilkår i

Danmark, del 1, side 246-247, tilgængelig her,

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemed

delelser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_1.pdf.

Rapport fra FN’s Spe ialrapportør for ytri gsfrihed o

eskyttelse af

kilder og whistleblowere, A/70/361, 8. september 2015, præmis 33,

tilgængelig her,

https://undocs.org/A/70/361.

3/4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

principper formentlig ikke vil udgøre et alvorligt forhold, som derfor

ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i

bemærkningerne til lovudkastet, hvilken betydning oplistningen af

visse love og visse forvaltningsretlige principper har.

Det fremgår endvidere ikke af lovudkastet, hvad der skal forstås ved

”grove eller ge tag e overtrædelser”.

Det er således uklart for instituttet, om to eller flere overtrædelser af

bl.a. de nævnte love eller principper altid vil udgøre et alvorligt forhold,

som er omfattet af lovens anvendelsesområde, idet de i så fald vil være

gentagne. Det er ligeledes uklart for instituttet, hvad det vil sige, at en

overtrædelse er grov.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det defineres i

lovudkastet, hvad det vil sige, at en overtrædelse er

”grov”

eller

”ge tage ”.

Instituttet er opmærksom på, at beskyttelsen mod repressalier ikke

alene gælder, hvor en indberetning er omfattet af lovens

anvendelsesområde, men også, hvor en whistleblower har rimelig

grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte, og at

oplysningerne var omfattet af lovens anvendelsesområde (lovudkastets

§ 6). Det er uanset denne udvidede beskyttelse efter instituttets

opfattelse væsentligt at sikre, at lovens materielle anvendelsesområde

er klart for potentielle whistleblowere.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019-60-0035.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

SPEC IAL KO NS ULE NT

4/4

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Peter Munk Christiansen <[email protected]>

12. marts 2021 17:24

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Anne Louise Ellingsøe

sagsnummer 2019-60-0035.

Til Stats- og Me eskeretsko toret

Justits i isteriet

I stitut for Statsku dska akker op o forslag til Lo o

eskyttelse af histle lo ere, heru der

ud idelse af gyldighedso rådet ud o er det, so direkti et kræ er.

Med e lig hilse

Peter Mu k Christia se

Professor, Depart e t Head

Tel.: +

Mo ile: +

Mail:

p @ps.au.dk

http://pure.au.dk/portal/e /p

Depart e t of Political Scie ce

Aarhus BSS

Aarhus U i ersity

Bartholi s Allé , uildi g

Aarhus C

http://

.ps.au.dk

@ps.au.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Om lovudkastet

Lovudkastet om beskyttelse af whistleblowere

skal gennemføre EU’s whistleblowerdirektiv

i dansk

ret. Implementeringen af direktivet skal bidrage til en mere effektiv håndhævelse af EU-retten ved at

styrke beskyttelsen af whistleblowere, der indberetter ulovligheder og uregelmæssigheder inden for

en række EU-regulerede områder, herunder bl.a. regler om hvidvask og miljøbeskyttelse.

Lovudkastet udvider beskyttelsen til også at omfatte indberetninger om alvorlige overtrædelser af

national ret samt øvrige alvorlige forhold. Der skal som udgangspunkt være tale om forhold, som er

i offentlighedens interesse.

Lovudkastet vil bl.a. medføre at:

Alle offentlige myndigheder og private virksomheder med mere end 50 ansatte skal oprette

interne whistleblowerordninger der stilles til rådighed for medarbejderne, og som eventuelt

også kan gøres tilgængelig for en bredere personkreds.

Der oprettes en ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet, som kan benyttes af alle de

whistleblowere, loven beskytter, herunder også selvstændig erhvervsdrivende og personer

ansat hos leverandører m.fl.

Whistleblowere, der foretager indberetninger til en intern eller ekstern whistleblowerordning,

eller som under visse betingelser offentliggør oplysningerne (f.eks. via pressen eller sociale

medier), beskyttes af lovudkastet.

Beskyttelsen af whistleblowere betyder bl.a., at arbejdsgiveren ikke må true med, forsøge på

eller udøve repressalier, at arbejdsgiveren bærer bevisbyrden i retssager mv. om repressalier,

at whistlebloweren ikke ved indberetningen kan gøres ansvarlig for at overtræde regler om

tavshedspligt, at whistleblowerenheden har tavshedspligt om whistleblowerens identitet og

ikke må videregive oplysninger om identiteten uden samtykke, og at whistlebloweren har

krav på godtgørelse ved repressalier.

Afgrænsning af høringssvaret

Pligten til at oprette interne whistleblowerordninger vil berøre alle enheder i den offentlige og

private

sektor

med

mere

end

ansatte. Justitias høringssvar

angår dog alene lovens

konsekvenser for offentlige myndigheder, herunder særligt kommunerne, og der fokuseres primært

på tilrettelæggelsen af de interne whistleblowerordninger.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser

af EU-retten.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Justitias bemærkninger til lovudkastet:

Whistleblowerordninger vil også omfatte overtrædelser mv. af national ret

Offentligt ansattes ytringsfrihed er generelt under pres, og undersøgelser har flere gange slået fast,

at der i praksis er stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte, når det drejer sig om at ytre

sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.

Det har tidligere flere gange været overvejet, om der var behov for at lovfæste offentligt ansattes

ytringsfrihed, og om der var behov for at fastsætte lovgivning om whistleblowerordninger. Dette har

dog ikke tidligere ført til lovgivningsinitiativer, selvom der til stadighed har været en

tilbageholdenhed hos både offentligt og privat ansatte i forhold til at ytre sig om kritisable forhold

på arbejdspladsen.

Justitia finder det meget positivt, at der nu - som følge af EU-direktivet - foreslås lovgivning om

whistleblowerordninger og regler om beskyttelse af whistleblowere, der tillige omfatter alvorlige

overtrædelser mv. af national lovgivning. Der henvises desuden til anbefalingen i Justitias

analyse

om whistleblowerordninger,

afsnit 6.1.

Særligt i kommunerne ses der at være behov for, at ulovlige forhold og fejlagtig praksis kommer

frem i lyset og bliver håndteret, da retssikkerhedsniveauet i en årrække har været nedadgående. Det

kommer bl.a. til udtryk ved en høj og stigende omgørelsesprocent i Ankestyrelsen, som bl.a.

behandler klager over kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I 2020 lå

Ankestyrelsens omgørelsesprocent i kommunale klagesager i gennemsnit på 29,3 procent, hvilket vil

sige, at ca. hver tredje sag endte med enten en ændring af kommunens afgørelse eller hjemvisning

til fornyet behandling i kommunen på grund af utilstrækkelige oplysninger, jf. afsnit 5 i Justitias

analyse om whistleblowerordninger.

Hertil kommer en række eksempler på ulovlige

ledelsesmæssige beslutninger, som f.eks. i Odense Kommune, hvor socialrådgiverne i

familieafdelingen af besparelsesmæssige årsager fik et døgn til at lukke hver femte børnesag og

derved stoppe hjælpen til udsatte børn og deres familier. På det seneste er lignende sager kommet

frem i bl.a. Helsingør og Guldborgsund kommuner.

Alle kommuner skal oprette whistleblowerordninger

Selvom whistleblowerdirektivet giver mulighed for at undtage kommuner med under 10.000

indbyggere fra pligten til at oprette interne whistleblowerordninger, følger det af lovudkastet, at alle

kommuner forpligtes til at oprette en ordning. Der er herved lagt vægt på, at arbejdstagere i små

kommuner bør have de samme muligheder som i større kommuner. Der er dog mulighed for, at

kommunerne kan oprette en fælles indberetningskanal. To eller flere kommuner kan således oprette

en fælles whistleblowerordning.

Direktivet artikel 27.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Justitia finder det

meget positivt, at alle kommuner - uanset størrelse - forpligtes til at oprette

whistleblowerordninger.

Der henvises i øvrigt til anbefalingen i Justitias

analyse om

whistleblowerordninger,

afsnit 5.

Særligt for så vidt angår muligheden for at dele en whistleblowerordning kommunerne imellem, er

det dog vigtigt at sikre sig, at de nødvendige ressourcer følger med, så ordningerne ikke udvandes.

Uklart anvendelsesområde

Det er helt centralt, at potentielle whistleblowere kan gennemskue, om det forhold, de påtænker at

indberette, falder inden for lovens anvendelsesområde, da dette er en betingelse for at opnå den i

lovudkastet foreslåede beskyttelse af whistleblowere.

Lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 3, er særdeles bredt formuleret. Selvom lovudkastets bemærkninger

indeholder eksempler på, hvad der falder indenfor og udenfor anvendelsesområdet, vil det

formentlig kunne give anledning til tvivl om, hvad der f.eks. kan udgøre en ”grov overtrædelse af

anden lovgivning”.

Det anbefales derfor, at anvendelsesområdet uddybes yderligere med flere konkrete eksempler på,

hvad der falder indenfor og udenfor lovens anvendelsesområde.

Særligt for så vidt angår offentlige myndigheder fremgår det bl.a. af lovudkastets bemærkninger, at

grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven,

offentlighedsloven, lovgivning inden for specifikke sektorer og forvaltningsretlige principper er

omfattet.

Også her anbefales en præcisering og eksemplificering, så det er tydeligt for potentielle

whistleblowere, at anvendelsesområdet omfatter grove og gentagne overtrædelser af reglerne om,

hvordan sager behandles i forvaltningen.

Behov for udvidet adgang til at benytte interne whistleblowerordninger

EU-direktivet stiller som minimum krav om, at de juridiske enheder, der skal oprette interne

whistleblowerordninger, skal stille ordningerne til rådighed for de juridiske enheders arbejdstagere.

Det er op til medlemslandene, om en videre personkreds skal have adgang til at benytte de interne

whistleblowerordninger. Det kan f.eks. være selvstændigt erhvervsdrivende, aktionærer, frivillige,

praktikanter mv.

I lovudkastets § 9 har man ikke foreslået en udvidelse af den personkreds, som skal kunne benytte

de interne ordninger, og det er således kun arbejdstagere, som den juridiske enhed har pligt til at

stille whistleblowerordningen til rådighed for. Dette står i modsætning til, hvad der er lagt op til i en

svensk betænkning om øget tryghed for whistleblowere med et ledsagende lovudkast.

Her foreslås

Se § 8 i lovudkastet.

Ö

kad trygghet för visselblåsere, betänkande av Utredningen om genomförande av visselblåsardirektivet, Stockholm 2020, SOU

2020:38.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

det, at whistleblowerordningen tillige skal stilles til rådighed for bl.a. selvstændigt erhvervsdrivende,

aktionærer, personer der arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter og underleverandører mv.,

der er aktive hos den juridiske enhed.

Kredsen af personer, der ifølge det danske lovudkast skal kunne benytte de interne

whistleblowerordninger, er også mere snæver end personkredsen i de allerede eksisterende statslige

whistleblowerordninger. Det fremgår af den fælles vejledning for whistleblowerordninger i staten, at

denne ordning kan anvendes af ansatte i de pågældende myndigheder, herunder. både deltids- og

fultidsansatte, tjenestemænd, frivillige og lønnede og ulønnede praktikanter, samt personer, der

tidligere har arbejdet for en omfattet myndighed eller endnu ikke er begyndt at arbejde der, som

har erhvervet oplysningerne som led i ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle

forhandlinger. Desuden kan ordningerne anvendes af samarbejdspartnere, som myndighederne har

et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, herunder private virksomheder som f.eks.

leverandører og underleverandører.

På den ene side kan det være forbundet med en yderligere administrativ byrde for de juridiske

enheder at stille de interne whistleblowerordninger til rådighed for en bredere personkreds end

enhedens arbejdstagere. På den anden side vil en bredere anvendelsesmulighed øge muligheden

for, at ulovlige forhold mv. bliver indberettet til ordningen, og at der hurtigt kan gribes ind overfor

alvorlige lovovertrædelse eller øvrige alvorlige forhold.

Justitia anbefaler derfor, at der for offentlige myndigheder bør være pligt til at stille interne

whistleblowerordninger til rådighed for hele lovens beskyttede personkreds og ikke kun

virksomhedens arbejdstagere.

Herudover anbefaler Justitia, at de interne whistleblowerordninger i kommunerne stilles til rådighed

for kommunens borgere. Dette skyldes, at også borgere kan opleve alvorlige og til tider systematiske

lovovertrædelser eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning. Selvom inkluderingen af

borgere kan betyde, at whistleblowerordningerne risikerer at modtage flere henvendelser, der falder

uden for ordningens anvendelsesområde eller på anden måde er irrelevante, taler hensynet til mest

mulig åbenhed i kommunerne med den borgernære administration i væsentlig grad for, at

personkredsen også bør omfatte kommunens borgere. Der henvises i øvrigt til anbefalingen i

Justitias

analyse om whistleblowerordninger,

afsnit 6.3. Her fremgår det desuden, at der allerede er

to kommuner, som har velfungerende whistleblowerordninger, der giver mulighed for, at borgere

kan foretage indberetninger.

Behov for øget uafhængighed til whistleblowerfunktionen

Ifølge lovudkastet skal en arbejdsgiver - i overensstemmelse med, hvad der fremgår af direktivet -

internt udpege en upartisk person eller afdeling, som skal modtage indberetninger og følge op på

dem, og som samtidig er ansvarlige for at give feedback til whistlebloweren. Opgaverne kan også

uddelegeres til en tredjepart. Ifølge lovudkastets bemærkninger kan personen eller enheden

varetage andre opgaver, men det er et krav, at whistleblowerordningen ikke må modtage instrukser

om, hvordan indberetninger skal håndteres, og hvordan der følges op. Derimod er det ikke et krav,

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

at whistleblowerenheden er organisatorisk eller økonomisk uafhængig. Som eksempler nævnes i

bemærkningerne, at funktionen kan placeres hos en HR-medarbejder, en compliancemedarbejder

eller hos juridisk personale.

Da retssikkerheden i kommunerne som tidligere nævnt er under pres, og da det vurderes, at en

intern whistleblowerordnings uafhængighed kan have afgørende betydning for, om en potentiel

whistleblower

vælger

benytte

ordningen, anbefales

det, at

der også stilles

krav om,

at funktionen skal være uafhængig af forvaltningen. Ordningen kan herefter placeres hos f.eks. en

formelt uafhængig borgerrådgiver eller hos en databeskyttelsesrådgiver. Alternativt kan kommunen

vælge at oprette et whistleblowerudvalg bestående af repræsentanter fra arbejdsgiver og

medarbejdersiden og en repræsentant fra civilsamfundet eller en eventuel borgerrådgiver mv., til at

varetage whistleblowerordningen. Der henvises i øvrigt til det anførte i Justitias

analyse om

whistleblowerordninger,

afsnit 6.2.

Behov for anonymitet i de interne whistleblowerordninger

Whistleblowerdirektivet har ladet det være op til medlemslandene at afgøre, hvilke regler der skal

fastsættes om anonyme indberetninger til whistleblowerordningerne. Ifølge lovudkastets

bemærkninger vil interne whistleblowerenheder ikke være forpligtet til at behandle anonyme

whistleblowerindberetninger, men de kan vælge at gøre det. Derimod skal det være muligt at

foretage anonyme indberetninger til den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet.

Muligheden for at være en anonym whistleblower må anses for at være meget egnet i beskyttelsen

mod negative repressalier, hvilken kan medvirke til, at der bliver foretaget flere indberetninger om

ulovlige forhold mv., som derved kan blive opdaget eller undersøgt tidligere. Til gengæld kan

anonyme indberetninger gøre det vanskeligt at vurdere indberetningen og kan betyde, at flere

henvendelser må henlægges, eller at der i værste fald kan være ansatte, som risikerer unødvendig

mistænkeliggørelse. Disse ulemper kan dog til dels opvejes ved særlige indberetningskanaler i form

af whistleblowerportaler, der muliggør efterfølgende kontakt mellem whistleblowerenheden og den

anonyme whistleblower.

Da fordelene ved anonyme indberetninger må anses for at overstige ulemperne, anbefaler Justitia,

at også de interne whistleblowerordninger i offentlige myndigheder, herunder kommunerne, skal

kunne modtage og behandle anonyme indberetninger. Det bør samtidig kunne ske på en måde, der

muliggør efterfølgende kontakt mellem whistleblowerenheden og den anonyme whistleblower. Der

henvises i øvrigt til anbefalingen i Justitias

analyse om whistleblowerordninger,

afsnit 6.4.

Behov for mere fleksible indberetningsmuligheder

Ifølge lovudkastet kan de juridiske enheder vælge at muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning

eller begge dele. Hvis mundtlig indberetning er en mulighed, skal et fysisk møde være muligt inden

for en rimelig frist.

Det nævnes i lovbemærkningerne, at arbejdsgiveren skal informere om, hvortil indberetning kan

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

indgives, og om det f.eks. kan ske via e-post eller telefonnummer mv. eller eventuelt en

kontaktformular. Derudover forudsætter oprettelse af en intern whistleblowerordning ikke en it-

understøttet løsning, men den løsning, der vælges, skal leve op til de databeskyttelsesretlige regler.

Med

henblik

på

sikre

bedste

muligheder

for

indberetninger

til

interne

whistleblowerordninger i kommunerne, anbefaler Justitia, at der bør stilles krav om, at der både kan

indberettes mundtligt og skriftligt til whistleblowerordningerne. Derudover anbefales det - i

forlængelse af anbefalingen om anonyme indberetninger til interne whistleblowerordninger - at

også whistleblowerportaler skal være en indberetningsmulighed, så whistleblowerenheden kan

kommunikere med anonyme whistleblowere. Der henvises i øvrigt til anbefalingen i afsnit 6.5 i

Justitias

analyse om whistleblowerordninger.

Behov for øget information og vejledning

Efter Justitias opfattelse er det helt centralt, at potentielle whistleblowere har tilstrækkelig adgang til

information og vejledning, der kan sætte dem i stand til at træffe en informeret beslutning om,

hvorvidt og hvordan de vil foretage en indberetning.

De nuværende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret sammenholdt med den

kommende whistleblowerlovgivning og de allerede eksisterende whistleblowerordninger, hvoraf

nogle også er fastsat ved lov, kan imidlertid være svære at navigere i for whistleblowere. Det kan

betyde, at de kan have vanskeligt ved at gennemskue, hvilken løsning der er bedst for dem, og

hvordan de er bedst beskyttet.

Det kan f.eks. give anledning til tvivl, hvordan man som whistleblower skal forholde sig til de allerede

eksisterende muligheder for at indberette om ulovligheder mv. til f.eks. Ankestyrelsen eller

Folketingets Ombudsmand, og hvordan man i så fald er beskyttet. Det samme gælder, hvis der også

er sektorspecifikke whistleblowerordninger til stede som i f.eks. Finanstilsynet, Arbejdstilsynet,

Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Det kan ligeledes give anledning til tvivl, hvornår man som whistleblower er beskyttet, hvis man

vælger at offentliggøre oplysningerne uden først at foretage en indberetning via en intern eller

ekstern whistleblowerordning.

Herudover kan det f.eks. give anledning til tvivl om, hvornår der er tale om “alvorlige lovovertrædelse

eller øvrige alvorlige

forhold” som nævnt i lovudkastet.

Det fremgår af lovudkastet, at den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet vil være underlagt

den almindelige vejledningspligt, der gælder for offentlige myndigheder, og at det bl.a. indebærer,

at der vil skulle vejledes om procedurerne for ekstern indberetning. Det er imidlertid uomtalt i

lovudkastet, om og hvor potentielle whistleblowere kan få adgang til individuel og fortrolig

rådgivning om bl.a. whistleblowermulighederne, og hvilken ordning der i den konkrete situation vil

være bedst for dem, herunder hvordan de er bedst beskyttet.

Det nævnes ellers i whistleblowerdirektivets præambelbetragtning nr. 89, at medlemsstaterne bør

sørge for, at individuel, gratis, upartisk og fortrolig rådgivning er tilgængelig for potentielle

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

whistleblowere, herunder f.eks. rådgivning om, hvorvidt de pågældende oplysninger er omfattet af

de gældende regler om beskyttelse af whistleblowere, hvilken indberetningskanal der bedst kan

anvendes, og hvilke alternative procedurer der er tilgængelige, i tilfælde hvor oplysningerne ikke er

dækket af de gældende regler, såkaldt

”vejvisning”. Rådgivningen kan f.eks. gives af et

informationscenter eller en enkelt og uafhængig administrativ myndighed.

Justitia anbefaler derfor, at der i forbindelse med oprettelsen af den eksterne whistleblowerordning

i Datatilsynet oprettes en informationskanal, hvor potentielle whistleblowere kan henvende sig for at

få den omtalte vejledning, således at de kan foretage en informeret beslutning om indberetning.

Rettidig information af ledelsen

Ifølge lovudkastets § 12 skal arbejdsgiveren indføre passende procedurer for den interne

whistleblowerordning, som bl.a. skal sikre, at der følges omhyggeligt op på indberetninger.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at det beror på en konkret vurdering, hvordan

den

enkelte

henvendelse

skal

håndteres.

Falder

indberetningen

inden

for

anvendelsesområdet, iværksættes en undersøgelse af forholdet, der f.eks. kan føre til

videregivelse af indberetningen til relevante

myndigheder, herunder politi- og

anklagemyndighed samt øvrige relevante tilsynsmyndigheder. I tilfælde med alvorlige fejl

og forsømmelser begået af en ansat, kan der være tale om ansættelsesretlige konsekvenser.

Lovudkastet indebærer alene krav om, at whistleblowerenheden skal følge op på de

modtagne

indberetninger.

Det

vil

være

til

den

enkelte

arbejdsgiver,

whistleblowerenheden herudover skal have kompetence til at træffe beslutning om

iværksættelse af ansættelsesretlige eller kontraktretlige konsekvenser.

Justitia anbefaler, at det tilføjes i lovudkastet, at i tilfælde, hvor whistleblowerenheden ikke

selv har kompetence til at træffe beslutninger om iværksættelse af tiltag, der er nødvendige

for at bringe de ulovlige forhold til ophør, skal whistleblowerenheden inden rimelig tid

oplyse ledelsen om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Dette vil sikre,

at ledelsen får hurtigere kendskab til de ulovlige forhold mv. og kan bringe dem til ophør.

Øget åbenhed og tilsyn

Ifølge lovudkastet skal modtagne indberetninger registreres af alle juridiske enheder, der

har pligt til at oprette whistleblowerordninger. Indberetningerne må kun opbevares så

længe, det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der følger af loven.

Formålet med registreringen er navnlig bevissikring, så indberetningerne kan anvendes i

håndhævelsessøgsmål. Endvidere skal registrering sikre den berørte persons ret til et

effektivt forsvar.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

Derudover skal alle myndigheder mv. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om

offentlighed i forvaltningen, herunder kommunerne, mindst en gang årligt offentliggøre

oplysninger

den

interne

whistleblowerordning.

Ifølge

bemærkningerne

skal

bestemmelsen sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i

whistleblowerordningerne i det seneste år, og det forudsættes, at disse oplysninger

offentliggøres på myndighedernes hjemmeside. Oplysningerne skal ifølge bemærkningerne

omfatte antallet af modtagne indberetninger i perioden, hvor mange indberetninger der er

afvist og afsluttet, hvor mange indberetninger der har været realitetsbehandlet, og hvor

mange der har givet anledning til politianmeldelser. Desuden forudsættes det, at der

offentliggøres en beskrivelse af de overordnede temaer, der er modtaget og fulgt op på i

perioden.

Derudover medfører direktivet, at medlemsstaterne skal foretage indberetninger til EU-

Kommissionen med statistikker om bl.a. antallet af indberetninger modtaget hos eksterne

whistleblowerordninger, antallet af iværksatte undersøgelser og indledte straffesager som

følge af indberetninger og deres resultat, såfremt disse oplysninger er tilgængelige på

centralt plan i den berørte medlemsstat.

Direktivet indebærer desuden en pligt for medlemslandene til at sikre, at de eksterne

whistleblowerordningers procedurer for modtagelse af indberetninger og opfølgningen

herpå evalueres regelmæssigt og mindst en gang hver tredje år, bl.a. for at sikre, at

ordningen fungerer hensigtsmæssigt, og om der er behov for tilpasninger. Det fremgår af

lovudkastet, at der vil blive fastsat administrative forskrifter, der imødekommer direktivets

krav på dette punkt.

Det er positivt, at der således er fokus på dataindsamling om både interne og eksterne

whistleblowerordninger samt evaluering af den eksterne whistleblowerordnings procedurer.

Efter Justitias opfattelse mangler der imidlertid mere åbenhed om, hvad der konkret er

foretaget på baggrund af de indberettede temaer i de interne whistleblowerordninger for at

imødegå lignende lovovertrædelser mv. i fremtiden.

Derudover savnes der en pligt til tilbagevendende evalueringer af de interne

whistleblowerordninger i offentlige myndigheder, herunder i forhold til om ordningen i

praksis fungerer efter hensigten, eller om der f.eks. er behov for at præcisere ordningens

anvendelsesområde, at udbrede kendskabet til ordningen yderligere, at stramme op på

tilbagemeldinger til whistleblowere mv., og om de udfordringer, der indberettes om,

imødegås tilstrækkeligt effektivt.

I den forbindelse bør det også overvejes, om Datatilsynet bør have pligt til at føre tilsyn med,

om der oprettes interne whistleblowerordninger i overensstemmelse med loven, og om der

bliver fulgt omhyggeligt op på indberetningerne, f.eks. i tilfælde hvor indberettere til den

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

24. marts 2021 | Høring over udkast til lov om beskyttelse af whistleblowere

eksterne whistleblowerordning gør opmærksom på, at der forgæves er indberettet om

alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold til interne ordninger. Det fremgår

imidlertid ikke tydeligt af lovudkastet, om Datatilsynet er tiltænkt en tilsynsrolle over for de

interne whistleblowerordninger.

Justitia anbefaler på denne baggrund, at der skal sikres offentligt tilgængelige oplysninger

om de tiltag, som indberetninger til de interne whistleblowerordninger har givet anledning

til. Det samme gælder resultatet af de anbefalede tilbagevendende evalueringer af de

interne whistleblowerordninger. Herudover anbefales det, at Datatilsynet får en tilsynsrolle i

forhold til de interne whistleblowerordninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan åbenhed og tilsynsforpligtelse kan være

afgørende for at sikre tilliden til de offentlige myndigheder og deres interne

whistleblowerordninger. Dette skal også ses i lyset af, at der formentlig vil være færre

problemsager, der kommer til offentlighedens kendskab, fordi indberetningerne bliver

omfattet af tavshedspligt og håndteres internt, hvilket kan give indtryk af en større lukkethed

i den offentlige forvaltning.

Med venlig hilsen

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør

JUSTITIA

Mobil/Cell +45 30 86 84 97

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Høring over forslag til lov om beskyttelse af

whistleblowere

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt udkast til forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere i høring med frist den 24. marts 2021.

KL takker for muligheden for at afgive bemærkninger og fremsender her

høringssvar, idet der dog tages forbehold for efterfølgende politisk

behandling af lovforslaget.

Indledningsvist skal KL beklage, at der i lovforslaget er lagt op til en

overimplementering af EU-direktivet på en række punkter. KL opfordrer til, at

ministeriet på baggrund af nedenstående bemærkninger vil genoverveje

dette.

Lovens anvendelsesområde (§ 1, stk. 1, nr. 3)

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3, at loven omfatter

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold.

Bemærkninger:

Det er KL’s opfattelse, at anvendelsesområdet er meget bredt og

uigennemsigtigt. Det gør det vanskeligt i praksis at foretage en afgrænsning

af anvendelsesområdet.

Særligt ”eller øvrige alvorlige forhold” er yderst vanskeligt at fastlægge

indholdet af og dermed retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. KL finder derfor,

at dette led af bestemmelsen bør udgå. Det bemærkes i den forbindelse, at

tilfælde af seksuel chikane og grov chikane falder under begrebet ”alvorlige

lovovertrædelser”, da sådan adfærd er i strid med reglerne i

ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven; sådanne forhold vil

således fortsat være omfattet af bestemmelsen, hvis ”øvrige alvorlige

forhold” udgår.

Det er i denne sammenhæng endvidere vigtigt, at der er en klar afgrænsning

i forhold til ansættelsesretlige forhold/konflikter, der falder inden for det

fagretlige system, og som derfor falder uden for lovforslagets

anvendelsesområde. KL anbefaler, at det skrives ind i lovteksten i § 1, stk. 1,

nr. 3, at ansættelsesretlige forhold, der er omfattet af det fagretlige system,

er undtaget.

Det er endvidere KL’s opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der

fastsættes en frist for, hvor langt tilbage i tid et forhold kan omfatte i en

indberetning. Det kan således være vanskeligt at oplyse en sag, som ligger

langt tilbage i tid.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Af hensyn til såvel arbejdsgiveres som arbejdstageres retssikkerhed er det

vigtigt, at der er klarhed om, hvilke forhold der kan indberettes om. KL

opfordrer til, at der udarbejdes en liste med forhold, som er omfattet, fx som

bilag til loven. Alternativt at der i vejledninger til loven skabes den fornødne

klarhed.

Lovens anvendelsesområde (§ 1, stk. 3, nr. 5)

Det følger af § 1, stk. 3, nr. 5, at loven ikke finder anvendelse på sager inden

for strafferetsplejen.

I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. anført følgende: ”Bestemmelsen

betyder, at loven ikke finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en

myndighed har besluttet at overgive sagen til politiet […].”

Bemærkninger:

KL finder, at det i bemærkningerne til § 1, stk. 3, nr. 5, anførte kan skabe en

vis forvirring om lovens anvendelsesområde.

Det kan fx ikke antages at være meningen med bestemmelsen, at lovens

beskyttelse af en whistleblower ikke længere finder anvendelse, hvis de

oplysninger, som den pågældende har indberettet til en intern

whistleblowerordning, giver arbejdsgiver anledning til at politianmelde det

indberettede forhold. Det kan ligeledes heller ikke antages at være

meningen med bestemmelsen, at lovens beskyttelse ikke finder anvendelse,

hvis en whistleblower – der er uvidende om, at et forhold allerede er

politianmeldt af arbejdsgiveren – indgiver indberetning til en intern

whistleblowerordning om samme forhold.

Meningen med bestemmelsen er vel snarere, at loven ikke finder

anvendelse i forbindelse med en sags behandling ved politi,

anklagemyndighed mv. Dette bør fremgå af lovbemærkningerne til § 1, stk.

3, nr. 5.

Definition af begrebet whistleblower (§ 2, nr. 7, litra c)

Det følger af § 2, nr. 7, litra c, at en ”whistleblower” kan være en fysisk

person, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger om

overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med vedkommendes

arbejdsrelaterede aktiviteter, og som falder inden for gruppen af medlemmer

af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i

en virksomhed.

Det følger af § 2, nr. 9, at ”arbejdsrelateret sammenhæng” er nuværende

eller tidligere arbejdsaktiviteter i den private eller offentlige sektor, uanset

disse aktiviteters art, hvor personer erhverver oplysninger om overtrædelser,

og hvor disse personer kunne risikere at blive udsat for repressalier, hvis de

indberettede sådanne oplysninger.

Bemærkninger:

Det bør af bemærkningerne til § 2 udtrykkeligt fremgå, om et

kommunalbestyrelsesmedlem, der indberetter eller offentliggør oplysninger

om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med

kommunalbestyrelsesmedlemmets kommunalbestyrelsesarbejde, er omfattet

af lovens whistleblower-begreb, som defineret i § 2, nr. 7, litra c.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Dato: 24. marts 2021

Beskyttelsesbetingelser (§ 5, stk. 2, nr. 3)

Det følger af lovens § 5, stk. 2, nr. 1, at loven finder anvendelse ved

offentliggørelse foretaget af personer omfattet af § 2, nr. 7, når den person,

der foretager offentliggørelsen, først har foretaget intern og ekstern

indberetning eller direkte ekstern indberetning i overensstemmelse med

lovens kapitel 3 og 4, uden at den relevante whistleblowerenhed har truffet

passende tiltag som reaktion på indberetningen inden for den i § 12, stk. 2,

nr. 3, og § 20, stk. 2, nr. 3, fastsatte frist.

I bemærkningerne til § 5, stk. 2, nr. 1, er bl.a. anført følgende:

”Efter

bestemmelsens nr. 1, gælder lovens beskyttelse ved offentliggørelse, hvis

den person, der foretager en offentliggørelse, først har foretaget

indberetning til en intern whistleblowerordning og derefter til den eksterne

whistleblowerordning, eller direkte til den eksterne whistleblowerordning

[…].”

Det følger af § 5, stk. 2, nr. 3, at loven finder anvendelse ved offentliggørelse

foretaget af personer omfattet af § 2, nr. 7, når den person, der foretager

offentliggørelsen, har rimelig grund til at antage, at der i tilfælde af

indberetning til en ekstern whistleblowerenhed er risiko for repressalier, eller

der på grund af sagens konkrete omstændigheder er ringe udsigt til, at

overtrædelsen vil blive imødegået effektivt.

Bemærkninger:

Der bør ydes mere vejledning om forståelsen af § 5, stk. 2, nr. 3, i

bemærkningerne. Det bør herunder fremgå, om bestemmelsens 1. led skal

forstås sådan, at der først skal være foretaget indberetning til en intern

whistleblowerordning, uden at denne har truffet passende tiltag inden for

lovens frister, før en situation kan være omfattet af § 5, stk. 2, nr. 3, 1. led.

Det bør ligeledes fremgå, om bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 3, 2. led,

vedrørende ringe udsigt til effektiv imødegåelse, kun gælder i forhold til

indberetning til den eksterne whistleblowerordning (hvilket er en

nærliggende forståelse i lyset af 1. led), eller om det også gælder i forhold til

indberetning til en intern whistleblowerordning.

Beskyttelse af whistlebloweren (§ 6, 1. led)

Det fremgår af bemærkninger til § 6, 1. led, at en whistleblower, der bevidst

indberetter urigtige oplysninger eller oplysninger, der er åbenbart grundløse,

ikke nyder beskyttelse.

Bemærkninger:

KL opfordrer til, at dette (også) fremgår af lovteksten.

Beskyttelse af whistlebloweren (§ 6, 2. led)

Det følger af lovens § 6, at lovens beskyttelse kun gælder, hvis

whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede

oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen,

og at oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. § 1.

Bemærkninger:

Det bør fremgå af bemærkningerne til § 6, om bestemmelsens 2. led skal

forstås sådan, at lovens beskyttelse (også) gælder i tilfælde, hvor en

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

indberetning reelt ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, men

hvor whistlebloweren har været i god tro om, at indberetningen hørte under

lovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det af bemærkningerne til § 1, side 64, fremgår, at hvis en

modtaget indberetning falder uden for anvendelsesområdet, vil den

modtagende enhed ikke have pligt til at foretage yderligere i anledning af

indberetningen, og afsenderen vil som følge heraf ikke være berettiget til

beskyttelse efter loven.

Anonyme indberetninger (de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.2)

Det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.2, side 33, at

arbejdsgivere i den offentlige og private sektor, som er omfattet af

forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerordning, ikke i medfør af

lovforslaget pålægges en forpligtelse til at modtage, behandle og følge op på

anonyme indberetninger. Samtidig bemærkes det, at det foreslåede fravær

af lovkrav om anonymitet ikke forhindrer den enkelte arbejdsgiver i at

beslutte at give mulighed for at indberette anonymt og behandle sådanne

indberetninger.

Derefter bemærkes i lovforslaget, at ”Det

forhold, at der ikke foreslås indført

et krav om modtagelse, behandling og opfølgning på anonyme

indberetninger, ændrer endvidere ikke på, at der i alle tilfælde påhviler de

modtagende ordninger en sanktionsbelagt tavshedspligt om bl.a.

whistleblowerens identitet, jf. den foreslåede § 26 og bemærkningerne

hertil”.

Bemærkninger:

KL finder formuleringen uklar. Hvis en indberetning sker anonymt, antager

KL, at indberetterens identitet er ukendt. På hvilken måde skulle en anonym

indberetning gøre en kommune (eller anden juridisk enhed) bekendt med

indberetterens identitet, således at iagttagelse af tavshedspligten med

hensyn til indberetterens identitet ville blive relevant?

Herefter anføres i lovudkastet:

”Der gælder endvidere efter omstændighederne en undersøgelsespligt for

offentlige myndigheder, der modtager anonyme oplysninger. En myndighed,

som – f.eks. gennem en anonym henvendelse – bliver opmærksom på, at

myndigheden eller ansatte i myndigheden ikke overholder de regler, der

gælder for myndigheden, eller på, at der foregår andre uregelmæssigheder i

myndigheden, har således som udgangspunkt pligt til at undersøge forholdet

nærmere.

Der er umiddelbart kun pligt til at foranstalte undersøgelser, hvis der er en

vis sandsynlighed for, at der foreligger et ulovligt forhold, som ikke er af

ganske underordnet betydning (bagatelagtigt), og som fortsat har en sådan

aktualitet, at der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Undersøgelsespligten er ikke afhængig af, hvordan myndigheden er blevet

opmærksom på et konkret forhold, herunder om der foreligger en navngiven

eller en anonym henvendelse. Det kan dog i praksis være vanskeligere at

gennemføre en undersøgelse på baggrund af en anonym henvendelse, bl.a.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

fordi anmelderens troværdighed kan være sværere at vurdere, og fordi det

kan være vanskeligt at få den anonyme henvendelse uddybet, idet visse

whistleblowerordninger dog er indrettet således, at det er muligt at

kommunikere med anonyme anmeldere, efter anmeldelsen er indgivet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det med nærværende lovforslag

forudsættes, at det skal være muligt at optræde som anonym whistleblower

ved

indberetning til den eksterne whistleblowerordning, og at der vil være

mulighed for anonym to-vejskommunikation mellem whistlebloweren og de

eksterne ordninger. Det betyder navnlig, at det vil være muligt for

whistlebloweren og den modtagende eksterne ordning at kommunikere med

hinanden,

uden at whistlebloweren skal opgive sin identitet”.

KL finder formuleringen uklar. Først anføres det, at der ikke i medfør af

forslaget pålægges en forpligtelse til at modtage, behandle og følge op på

anonyme indberetninger, men at forslaget om tavshedspligt med hensyn til

identiteten også omfatter anonyme indberetninger. Dernæst fremhæves det,

at der efter omstændighederne gælder en undersøgelsespligt for offentlige

myndigheder, der modtager anonyme oplysninger. Endelig anføres det, at

det med nærværende lovforslag forudsættes, at det skal være muligt at

optræde som anonym whistleblower ved indberetning til den eksterne

whistleblowerordning.

Er der med lovforslaget tale om, at en ulovbestemt forpligtelse til at reagere

på anonyme indberetninger kodificeres? Er der tale om, at den ulovbestemte

forpligtelse til at reagere på anonyme indberetninger bliver omfattet af lovens

forskrifter for opfølgning? Og/eller er der tale om, at loven (for så vidt den

bliver vedtaget af Folketinget) i sin helhed finder anvendelse på anonyme

indberetninger – eller kun delvis? Eller er der tale om, at loven finder

anvendelse på anonyme indberetninger, såfremt den juridiske enhed

vælger, at det skal være muligt at indberette anonymt til den særlige

ordning, der indføres med oprettelsen af en intern whistleblowerenhed?

I det omfang anonyme indberetninger bliver omfattet af loven, hvordan

tænkes forslaget i § 31, stk. 1, nr. 2, om bødestraf ved bevidst indberetning

af urigtige oplysninger anvendt på anonyme indberetninger af urigtige

oplysninger?

I det omfang der med lovforslaget sker en kodificering af myndighedernes

ulovbestemte forpligtelse til at reagere på anonyme indberetninger, bør dette

fremgå direkte af lovteksten. Det bør også fremgå direkte af lovteksten, hvis

hensigten er, at lade loven (helt eller delvis) finde anvendelse på anonyme

indberetninger i det omfang en juridisk enhed vælger, at den interne

whistleblowerenhed skal omfatte håndtering af anonyme indberetninger.

Almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.2. (side 38)

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det ”[f]or

så vidt angår

kommuner foreslås det, at samtlige kommuner, herunder kommuner med

under 10.000 indbyggere, omfattes af pligten til at oprette en intern

whistleblowerordning.”

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Bemærkninger:

Da lovteksten ikke indeholder en bestemmelse om, at samtlige kommuner

omfattes af pligten til at oprette en intern whistleblowerordning, foreslår KL,

at sætningen ændres til: ”Justitsministeriet kan ikke anbefale, at muligheden

i direktivet for at undtage kommuner med under 10.000 indbyggere bringes i

anvendelse. Det indebærer i praksis, at samtlige kommuner bliver omfattet

af pligten til at oprette en intern whistleblowerordning.”

Bemærkningerne til § 9, stk. 1

I bemærkningerne til § 9, stk.1, side 84, nederst, findes følgende afsnit

”Betingelsen om, at den interne kanal skal være ”særlig, uafhængig og

selvstændig” indebærer […]”.

Bemærkninger:

KL undrer sig over placeringen af dette afsnit i bemærkningerne, da der ikke

af § 9, stk. 1, følger en sådan betingelse om uafhængighed mv. Det

bemærkes, at et afsnit med nogenlunde tilsvarende indhold også er

medtaget i bemærkningerne til § 12, stk. 1, side 88.

Opfølgning (§ 11, stk. 1, nr. 2, og § 12, stk. 2, nr. 2)

Bemærkninger:

Det er KL’s opfattelse, at lovforslaget efterlader en uklar rolle- og

ansvarsfordeling mellem den interne whistleblowerenhed og den juridiske

enhed. Dette tema er relevant for alle juridiske enheder, men KL vil særligt

fremhæve temaets relevans, når den juridiske enhed er en

kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelserne er kommunernes øverste ansvarlige ledelse, og alle

kommunernes anliggender styres af disse, jf. den centrale bestemmelse i lov

om kommunernes styrelse § 2. Kommunestyrelsesloven gælder, jf. lovens §

1, alle forhold i den kommunale styrelse, medmindre andet er særligt hjemlet

i lovgivningen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1,side 86,, at ”en

udpeget

medarbejder ikke må modtage instruks om, hvordan medarbejderen skal

håndtere og følge op på konkrete indberetninger. Det er dog ikke et krav

efter loven, at der er sikret organisatorisk eller økonomisk uafhængighed fra

arbejdspladsens ledelse”.

Det fremgår endvidere af bemærkninger til § 12, stk. 2. nr. 2,side 90, at ”Der

stilles efter loven alene krav om, at whistleblowerenheden skal følge op på

de modtagne indberetninger. Hvorvidt whistleblowerenheden herudover skal

have kompetence til træffe beslutning om iværksættelse af f.eks.

ansættelsesretlige eller kontraktretlige konsekvenser vil være op til den

enkelte arbejdsgiver at afgøre”.

Det er KL’s opfattelse, at der med disse bemærkninger ikke i tilstrækkelig

grad er klarhed over, hvor langt opfølgningskompetencen rækker, og i

hvilket omfang den juridiske enhed – herunder kommunalbestyrelser – kan

være med til at opstille rammer for whistleblowerenhedens kompetence. Har

den juridiske enhed fx kompetence til at bestemme, at den interne

whistleblowerenhed som en del af opfølgningen skal afgive indstilling om,

hvilke handlinger/beslutninger opfølgningen skal give anledning til? Og kan

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

den juridiske enhed modsat beslutte, at den interne whistleblowerenheds

opfølgningskompetence begrænser sig til ”factfinding”, altså en

undersøgelse af og en stillingtagen til, om indberetningen er korrekt,

hvorefter det er op til den juridiske enhed at beslutte, hvad undersøgelsens

konklusioner giver anledning til (fx politianmeldelse, indledning af en

afskedigelsessag, omorganisering af opgavevaretagelsen m.v.). Det er KL’s

opfattelse, at en sådan kompetence for den juridiske enhed til generel

rammesætning ikke kan anses for en (ulovlig) instruks til en udpeget

medarbejder om, hvordan en konkret indberetning skal håndteres. KL finder

det væsentligt at få præciseret, at retten til at afgive indstillinger om, hvilke

konsekvenser der skal drages på grundlag af opfølgningen, forbeholdes den

juridiske enhed, men at den juridiske enhed kan beslutte, at den interne

whistleblowerenhed ud over at undersøge og fastlægge, om indberetningen

er rigtig, også kan afgive indstilling om, hvilke beslutninger den juridiske

enhed kan eller bør træffe i forlængelse af undersøgelsen. Det er således

KL’s opfattelse, at det ikke er en del af whistleblowerenhedens

opfølgningskompetence efter direktivet at afgive indstillinger til

kommunalbestyrelsen (den juridiske enhed) om fx politianmeldelse,

retsforfølgning, anlæggelse af erstatningssøgsmål eller iværksættelse af

ansættelsesretlige konsekvenser, idet dette ville indebære en indskrænkning

med hensyn til fx kommunalbestyrelsens beføjelser og ansvar for at

varetage kommunens anliggender.

Feedback (§ 11, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 2, nr. 3)

Feedback er i § 2, nr. 13, defineret som meddelelse til whistlebloweren af

oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag som opfølgning og om

begrundelsen for en sådan opfølgning.

Det følger af § 11, stk. 1, nr. 3, at whistleblowerenheden skal give feedback

til whistlebloweren, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.

Det følger af § 12, stk. 2, nr. 3, at en arbejdsgiver skal indføre passende

procedurer for whistleblowerordningen, der sikrer, at whistlebloweren

modtager feedback hurtigt og ikke senere end tre måneder fra bekræftelsen

af modtagelsen, jf. nr. 1.

I bemærkningerne til § 12, stk. 2, nr. 3, er anført, at whistleblowerenheden

skal meddele whistlebloweren, hvilke tiltag der er iværksat eller påtænkes

iværksat som opfølgning på indberetningen, og om begrundelsen for en

sådan opfølgning.

Bemærkninger:

Det bør klart fremgå af bemærkningerne til § 11 og/eller § 12, hvordan

pligten til at give feedback til en whistleblower skal håndteres i relation til

databeskyttelsesreglerne og tavshedspligten i forvaltningslovens § 27. Hvis

en indberetning fx har givet anledning til ansættelsesretlige skridt over for –

eller måske endda politianmeldelse af – en (anden) ansat, hvordan

håndteres dette så i relation til feedbackforpligtelsen?

Ekstern bistand (bemærkningerne til § 11, stk. 2)

Det er i bemærkningerne til § 11, stk. 2, side 88, anført, at det forhold, at en

whistleblowerenhed [burde der stå en juridisk enhed eller en arbejdsgiver?]

ikke har outsourcet sin whistleblowerordning til en ekstern leverandør, ikke

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

udelukker, at whistleblowerenheden som opfølgning på en indberetning i et

konkret tilfælde kan antage ekstern bistand. Det betyder, at

whistleblowerenheden i et sådant tilfælde ikke over for den eksterne

tredjepart er omfattet af den særlige tavshedspligt i § 26 og reglerne om

videregivelse i § 27.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 18

Bemærkninger:

KL er tilfreds med, at reglerne om tavshedspligt og videregivelse i §§ 26 og

27 ikke er til hinder for, at arbejdsgiver i konkrete tilfælde kan antage ekstern

bistand til opfølgning på en indberetning, fx fra en advokat, og i den

forbindelse dele såvel oplysninger om whistleblowerens identitet som andre

oplysninger fra indberetningen.

KL finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt, om dette fremgår direkte af

bestemmelserne i §§ 26 og 27, eller at det i bemærkningerne til § 11, stk. 2,

anførte i det mindste også fremgår af bemærkningerne til disse

bestemmelser.

Vejledningspligt (§ 12, stk. 3)

Det fremgår af bemærkningerne til § 12, stk. 3, side 90-91, at bestemmelsen

er en fravigelse af forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter offentlige

myndigheder har pligt til at videresende henvendelser, der ikke vedrører

deres sagsområde, til rette myndighed. Myndigheden er imidlertid fortsat

omfattet af den almindelige vejledningspligt, jf. bl.a. forvaltningslovens § 7,

stk. 1.

Det fremgår endvidere, at eventuelle indberetninger fra whistleblowere,

der ved en fejl ikke fremsendes til en myndigheds whistleblowerordning,

fortsat vil skulle videresendes hertil, herunder i medfør af forvaltningslovens

§ 7, stk. 2.

Bemærkninger:

Det er KL’s opfattelse, at det bør fremgå direkte af lovteksten, at forslaget til

bestemmelsen i § 12, stk. 3, for så vidt angår offentlige myndigheder er en

fravigelse af forvaltningslovens § 7, stk. 2.

For så vidt angår formuleringen om, at eventuelle indberetninger, der ved en

fejl ikke fremsendes til en myndigheds whistleblowerordning, fortsat vil skulle

videresendes hertil, herunder i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2, stiller

KL sig uforstående over for denne. Skal lovforslaget forstås sådan, at den

interne whistleblowerordning er en selvstændig myndighed, således at den

er en anden myndighed forskellig fra den juridiske enhed, som i medfør af

loven har etableret den interne whistleblowerordning? Forvaltningslovens §

7, stk. 2, regulerer ikke intern videregivelse inden for samme myndighed.

Eller skal formuleringen forstås sådan, at den angår indberetninger, som

indgives til en anden juridisk enhed end den enhed, som indberetningen

angår? Hvis dette er tilfældet, opstår spørgsmålet, hvorvidt medarbejdere i

den juridiske enhed, der ved en fejl modtager indberetningen, også bliver

omfattet af tavshedspligten i medfør af §§ 26 og 27. Det bør præciseres i

bemærkningerne til § 12.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Informationspligt (§ 13, nr. 2)

Det følger af § 13, stk. 2, at en arbejdsgiver i en klar og lettilgængelig form,

hvor det er relevant, skal stille oplysninger til rådighed for enhedens

arbejdstagere om proceduren for at foretage indberetning eksternt til Den

Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 3, at loven finder anvendelse for whistleblowere,

der foretager indberetning til en ekstern whistleblowerordning i institutioner,

organer, kontorer eller agenturer under Den Europæiske Union, der har

eksterne indberetningskanaler og procedurer for modtagelse af

indberetninger af overtrædelser, der henhører under lovens

anvendelsesområde.

Det er i bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 3, anført, at det navnlig drejer sig

om EU-kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Det

Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA).

Bemærkninger:

Bestemmelsen i § 13, nr. 2, fastsætter en omfattende

informationsforpligtelse inden for et område, hvor kommunerne sjældent

navigerer og derfor antageligvis ikke har særlig indsigt i. Det vil derfor kunne

være administrativt byrdefuldt for kommunerne at opfylde denne

informationsforpligtelse.

KL foreslår derfor, at oplysningspligten for så vidt angår proceduren for

indberetning til EU-institutioner i stedet løses centralt, fx af Datatilsynet som

ekstern whistleblowerordning i henhold til en ny bestemmelse i kapitel 4,

sådan at kommunerne kan opfylde deres oplysningspligt i § 13, nr. 2, via

henvisning til fx Datatilsynets hjemmeside.

Fælles intern whistleblowerordning (§ 15)

Det følger af lovudkastets § 15, at kommuner kan beslutte at oprette en

fælles intern whistleblowerordning, som kan deles mellem kommuner eller

drives af en fælles kommunal myndighed.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår bl.a., at bestemmelsen ikke opstiller

faste rammer for kommunernes mulighed for at oprette fælles

whistleblowerordninger, og det er således op til de enkelte kommuner at

beslutte, om de ønsker at oprette en fælles whistleblowerordning, ligesom

det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvorvidt ordningen skal drives

af en fælles kommunal myndighed. Bestemmelsen giver fx mulighed for, at

alle kommuner i en bestemt landsdel eller samtlige kommuner kan vælge at

oprette en fælles intern whistleblowerordning, som drives af en i fællesskab

udvalgt kommunal myndighed.

Bemærkninger:

KL finder, at der er behov for, at lovforslagets bemærkninger tydeligere

redegør for mulighederne for at oprette fælles interne

whistleblowerordninger.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

KL ønsker således, at det præciseres, hvad der nærmere ligger i en ”fælles

intern whistleblowerordning”, herunder om der menes en til formålet oprettet

ny juridisk enhed. Det bør i den forbindelse fremgå, hvilke juridiske personer

en kommune kan dele en sådan fælles whistleblowerordning med, herunder

kommunale fællesskaber (efter styrelseslovens § 60 som betragtes som en

specialkommune), eller andre juriske personer, som kommunen deltager i

(det kunne fx være forsyningsselskaber).

KL ønsker ligeledes, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en

kommune kan varetage whistleblowerordningen for andre kommuner eller

kommunale fællesskaber (etableret iht. styrelseslovens § 60), som

kommunen deltager i, eller for andre juridiske personer, som kommunen

deltager i (fx forsyningsselskaber).

Endelig bør det fremgå (af lov og bemærkninger), hvilke muligheder

kommunale fællesskaber har for at have fælles whistleblowerordning med

andre, herunder deltagende kommuner samt evt. andre kommunale

fællesskaber, eller for at varetage whistleblowerordningen for andre,

herunder de deltagende kommuner.

Eksterne whistleblowerordninger (kapitel 4)

Bemærkninger:

Der synes ikke hverken i de almindelige bemærkninger eller

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende den

eksterne whistleblowerordning at være taget stilling til, hvordan den eksterne

ordning skal forholde sig i den situation, hvor en intern whistleblowerordning

allerede er i gang med at følge op på en identisk indberetning - enten fra

samme whistleblower eller en anden whistleblower. En sådan situation

kunne evt. opstå, hvis whistlebloweren synes, det går for langsomt med

opfølgningen i den interne whistleblowerordning, eller hvis whistlebloweren

har sendt to enslydende indberetninger til henholdsvis den interne

whistleblowerordning og den eksterne whistleblowerordning.

Dette bør der tages stilling til i lovforslaget.

Behandling af personoplysninger (§ 23)

Det følger af § 23, at behandling af personoplysninger kan ske, når det er

nødvendigt for at behandle indberetninger, der er modtaget som led i en

whistleblowerordning oprettet i henhold til denne lov.

Af bemærkningerne til § 23 fremgår, at offentlige myndigheder og private

med hjemmel i bestemmelsen vil kunne behandle personoplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10, hvis der er

nødvendigt for at behandle en konkret indberetning, der er modtaget som

led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til loven, fx i forbindelse med

undersøgelse af en modtagen indberetning. Det fremgår videre, at

bestemmelsens krav om nødvendighed indebærer, at den dataansvarlige

skal foretage en konkret vurdering af behovet for at behandle de modtagne

personoplysninger.

Bemærkninger:

1. Det kan tænkes, at interne whistleblowerordninger oprettet i henhold til

loven vil modtage indberetninger, som rummer oplysninger om en række

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

forskellige forhold, herunder både forhold som falder inden for lovens

anvendelsesområde og forhold, der falder uden for lovens

anvendelsesområde. Det kan ligeledes tænkes, at interne

whistleblowerordninger vil modtage indberetninger, som indeholder en lang

række oplysninger af større eller mindre relevans i relation til det forhold,

som indberetningen angår.

Det bør af bemærkningerne til § 23 fremgå, at der ikke er pligt til i

forbindelse med modtagelse af en indberetning at tage stilling til

spørgsmålet om relevansen af samtlige oplysninger i indberetningen med

henblik på eventuel sletning af oplysninger.

KL henviser i den forbindelse til, at en tilsvarende problemstilling med

modtagelse af oplysninger, som ikke er nødvendige, kan opstå under en

rekrutteringsproces, fx i forbindelse med modtagelse af jobansøgninger.

Datatilsynet har i sin vejledning om databeskyttelse i forbindelse med

ansættelsesforhold, afsnit 4.1, anført følgende om denne problemstilling:

”Under et rekrutteringsforløb vil arbejdsgiveren ofte modtage en række

oplysninger, som ikke vil være nødvendige for at træffe beslutning om mulig

ansættelse. Der kan imidlertid ikke anses at eksistere en pligt for

arbejdsgiveren til under processen at tage stilling til spørgsmålet om

oplysningernes relevans med henblik på eventuel sletning af oplysninger. ”

2. Det bør fremgå af bemærkningerne til forslaget i § 23, at

behandlingshjemlen ikke udvider whistleblowerordningernes mulighed for at

undersøge en indberetning i forbindelse med opfølgningen.

Whistleblowerordningen i en offentlig myndighed vil fx skulle iagttage loven

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter. Som et andet eksempel kunne nævnes, at bestemmelsen

for kommunernes vedkommende ikke udgør nogen begrænsning i den

beskyttelse mod, at forvaltningen tilgår kommunalbestyrelsesmedlemmers

mails, som følger af kommunestyrelseslovens § 8 b

(kommunalbestyrelsesmedlemmers mailkorrespondance via udstyr stillet til

rådighed af kommunen er undtaget fra databeskyttelsesreglerne).

Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en grundig redegørelse ikke blot

for den foreslåede bestemmelses konsekvenser for den, der anmeldes i

forbindelse med en indberetning, sådan som det er sket i høringsudkastet,

men også for den behandling af personoplysninger og de beføjelser, som

whistleblowerordningen har i forbindelse med opfølgningen på en

indberetning.

Registrering (§ 24)

I bemærkningerne til § 24, stk. 1, side 107, er det anført, at pligten til at

foretage registrering gælder i forhold til samtlige dokumenter, som

myndigheden har modtaget fra whistlebloweren i anledning af en

indberetning.

I bemærkningerne til § 24, stk. 2, side 107, er det videre anført, at

”Der kan

ikke udledes nogen fast frist for, hvor længe indberetninger må opbevares

efter bestemmelsen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor det vil være

op til den pågældende whistleblowerenhed løbende at vurdere, om

opbevaringen af tidligere modtagne indberetninger fortsat er nødvendig og

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

forholdsmæssig. Opbevaring i overensstemmelse med de

databeskyttelsesretlige regler vil i almindelighed være i overensstemmelse

med bestemmelsen.”

Bemærkninger:

Menes der med ”myndigheden” whistleblowerenheden?

KL finder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en whistleblowerenhed løbende

skal vurdere opbevaring af tidligere modtagne indberetninger; der bør i

stedet kunne fastsættes generelle slettefrister vedrørende sletning af

modtagne indberetninger. KL henviser i den forbindelse til, at det for så vidt

angår princippet om opbevaringsbegrænsning i Justitsministeriets

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 91, er anført, at

”der

ikke af bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 5, kan udledes en

pligt for en dataansvarlig myndighed til løbende at gennemgå samtlige sine

sager, dokumenter mv. med henblik på at sikre, at der ikke opbevares

konkrete personoplysninger i strid med persondatalovens § 5, stk. 5, så

længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at der sker sletning i

overensstemmelse med de fastsatte frister”

En lignende formulering bør indsættes i lovforslagets bemærkninger som

erstatning for formuleringen om løbende vurdering.

Tavshedspligt og videregivelse (de almindelige bemærkninger)

Det er i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3.2, side 31, anført, at det

foreslås, at direktivets principper om beskyttelse af whistleblowere

implementeres således, at lovens beskyttelse svarer til den beskyttelse, der

som minimum skal indføres i medfør af direktivet.

Det fremgår i forlængelse heraf i de almindelige bemærkninger, side 32, at

der foreslås indført såvel tavshedspligt om whistleblowerens identitet som

tavshedspligt om indholdet af modtagne indberetninger i øvrigt.

Bemærkninger:

KL undrer sig over, at ovennævnte betegnes som minimumimplementering,

da direktivets artikel 16 kun angår tavshedspligt om whistleblowerens

identitet.

Tavshedspligt og aktindsigt (§ 26)

Det fremgår af bemærkningerne til § 26, stk. 1, side 109, at de forhold, der

er omfattet af bestemmelsen, ikke er undergivet aktindsigt. Hvis kun en del

af oplysningerne i et dokument er omfattet af den særlige

tavshedspligtbestemmelse, vil myndigheder skulle meddele aktindsigt i

dokumentets øvrige indhold.

Bemærkninger:

KL finder formuleringen uklar. KL forstår § 26 sådan, at den særlige

tavshedspligt omfatter både whistleblowerens identitet og selve

indberetningen – altså det/de dokument/dokumenter, som whistlebloweren

har fremsendt, jf. lovteksten:

”Den, der er udpeget til at modtage og følge op

på indberetninger […] har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der

indgår heri”.

Det efterlader umiddelbart ikke dele, som ikke er omfattet af

tavshedspligten. KL foreslår, at den sidste sætning refereret ovenfor udgår,

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

eller at Justitsministeriet i bemærkningerne tydeliggør, hvordan § 26 skal

forstås, hvis tavshedspligten ikke omfatter hele indberetningen, men evt. kun

en del heraf samt indføjer et eksempel på, hvornår tavshedspligten kun

omfatter en del af indberetningen

Tavshedspligt ifm. videregivelse (§ 26, stk. 2, og § 27, stk. 3)

Det følger af § 26, stk. 2, at tavshedspligten i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse for personer, der ved videregivelse efter § 27, får kendskab til

oplysninger som nævnt i stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 26, stk. 2, at bestemmelsen indebærer,

at personer, som i forbindelse med en lovlig videregivelse af oplysninger i

medfør af § 27 får kendskab til sådanne fortrolige oplysninger, er underlagt

tavshedspligt på samme måde som den autoriserede medarbejder, der

lovligt har videregivet oplysningerne.

Det følger af § 27, stk. 3, at andre oplysninger fra indberetninger end de i

stk. 1 nævnte, kun må videregives til andre end den, der er udpeget til at

modtage og følge op på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19, stk. 1, når

det sker som led i opfølgning på en indberetning eller for at imødegå

overtrædelser, jf. § 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 3, at bestemmelsen indebærer,

at oplysninger fra indberetninger, der ikke vedrører whistleblowerens

identitet, kan videregives med det formål at følge op på indberetningen eller

for at imødegå den eller de indberettede overtrædelser. Der kan i medfør af

bestemmelsen fx deles oplysninger internt i en juridisk enhed for at

undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk finder eller har fundet

sted.

Det fremgår videre af bemærkningerne til § 27, stk. 3, at formålet med at

indføre en særlig tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger i

indberetningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet mv., er at sikre

et fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen måtte give

anledning til, herunder nævnes hensyn til at berørte personer lider skade på

omdømme mv., hvis ufuldstændige oplysninger videreformidles, og det

senere viser, at det indberettede forhold ikke forelå eller i øvrigt ikke

fremstod retvisende.

Bemærkninger:

Det bemærkes, at videregivelseshjemlen i § 27, stk. 3, må forudses bl.a. at

blive anvendt til at videregive oplysninger om indholdet af en indberetning til

berørte personer, som defineret i § 2, nr. 10, i forbindelse med undersøgelse

af, om en indberettet overtrædelse faktisk har fundet sted.

Det vil i den forbindelse være problematisk, hvis tavshedspligten i § 26, stk.

2, skulle forhindre den berørte person i at dele de pågældende oplysninger

med en partsrepræsentant eller bisidder, fx en tillidsrepræsentant, en

repræsentant fra en fagforening, en advokat eller et familiemedlem.

Tilsvarende vil det i øvrigt også kunne være relevant for andre end berørte

personer, fx andre medarbejdere hos arbejdsgiver der som led i en

undersøgelse af et indberettet forhold bliver bedt om at bidrage med

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 13 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

oplysninger om forholdet. Også sådanne medarbejdere vil kunne have en

berettiget forventning om at kunne dele oplysningerne med en

partsrepræsentant eller en bisidder.

KL finder, at det bør fremgå udtrykkeligt af § 26 og/eller bemærkningerne

hertil, at tavshedspligten ikke er til hinder for, at berørte personer eller andre

deler oplysninger med partsrepræsentanter/bisiddere.

Tavshedspligt og kendskab ved en fejl (§ 26, stk. 3)

Det følger af § 26, stk. 3, at tavshedspligten i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse for uautoriserede medarbejdere ved myndigheder, der driver

eksterne whistleblowerordninger, jf. § 17, som ved en fejl mv. får kendskab

til de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Bemærkninger:

KL undrer sig over, at tavshedspligten kun gælder for uautoriserede

medarbejdere ved den eksterne whistleblowerordning, der ved en fejl får

kendskab til oplysninger omfattet af tavshedspligten i stk. 1. KL finder, at en

tilsvarende tavshedspligt bør gælde for andre personer, der ved en fejl får

kendskab til oplysningerne nævnt i stk. 1, herunder fx uautoriserede

medarbejdere hos arbejdsgiver.

Tavshedspligt om whistleblowerens identitet i relation til opfølgning (§

26, stk. 1, og § 27, stk. 1)

Det følger af § 26, stk. 1, at den, der er udpeget til at modtage og følge op

på indberetninger har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår

heri.

Det følger af § 27, stk. 1, at oplysninger om whistleblowerens identitet og

andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller

indirekte kan udledes, ikke uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke må

videregives til andre end autoriserede medarbejdere, der er kompetente til at

modtage eller følge op på indberetninger.

I bemærkningerne til § 27, stk. 5, side 114, er det anført, at der kan være

sager, hvor resultatet af, at en whistleblower ikke samtykker til videregivelse

af oplysninger om dennes identitet, bliver, at det ikke vil være muligt at

oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne gå videre med sagen.

Bemærkninger:

Som nævnt i bemærkningerne til § 27, stk. 5, kan der forekomme tilfælde,

hvor det ikke vil være muligt for whistleblowerenheden at oplyse en sag

tilstrækkeligt, hvis whistlebloweren ikke samtykker til videregivelse af

oplysninger om dennes identitet. Dette kan fx tænkes at være tilfældet ved

indberetninger om seksuel chikane, hvor det ofte kun vil være

whistlebloweren og den berørte person, der kan medvirke til at oplyse

sagen.

KL forstår det i bemærkningerne til § 27, stk. 5, anførte sådan, at

whistleblowerenheden i sådanne tilfælde ikke kan gå videre med sagen, dvs.

at whistleblowerenheden må afslutte sagen.

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 14 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Det er imidlertid uklart, hvad konsekvensen er af, at whistleblowerenheden i

sådant et tilfælde afslutter sagen. Er det i sådan en situation muligt for den

juridiske enhed (arbejdsgiver) at anvende oplysningerne fra indberetningen

(om fx seksuel chikane) i en anden sammenhæng, fx som led i en relevant

opfølgning/reaktion på det indberettede problem med henblik på at

overholde arbejdsmiljøreglerne, hvorefter arbejdsgiver har pligt til at sørge

for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarlige?

Det bemærkes i den forbindelse, at det i bemærkningerne til § 27, stk. 5,

side 114-115, er anført, at oplysninger i en indberetning fra en anonym

whistleblower efter omstændighederne kan danne grundlag for, at en sag

opstartes. Til gengæld kan sådanne oplysninger som hovedregel ikke indgå

som en del af det bevismæssige grundlag for en indgribende afgørelse.

Myndigheden vil i en sådan situation være nødsaget til at indhente

yderligere oplysninger til brug for behandling af sagen.

KL foreslår, at en lignende tekst tilføjes i bemærkningerne for så vidt angår

den ovenfor beskrevne situation, hvor en whistleblower ikke er anonym, men

ikke samtykker til videregivelse af oplysninger om sin identitet.

Fx:

”Hvis en whistleblower ikke samtykker til videregivelse af oplysninger om

dennes identitet, og hvis whistleblowerenheden af denne grund ikke har

mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt og derfor må afslutte sagen, bør

whistleblowerenheden orientere den juridiske enhed (arbejdsgiver) herom.

Med henblik at overholde fx sine arbejdsmiljøretlige pligter kan den juridiske

enhed (arbejdsgiver) herefter behandle oplysningerne i indberetningen som

om, der er tale om en klage fra en anonym person. Oplysningerne kan

således efter omstændighederne danne grundlag for, at der iværksættes

relevante tiltag, herunder at en sag opstartes af den juridiske enhed.

Oplysningerne kan dog som hovedregel ikke indgå som en del af det

bevismæssige grundlag for en indgribende afgørelse. Den juridiske enhed vil

i en sådan situation være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger til

brug for behandling af sagen.”

Videregivelse uden samtykke (§ 27, stk. 2)

Det følger af § 27, stk. 2, at oplysninger omfattet af stk. 1 uden

whistleblowerens samtykke kun må videregives til anden offentlig

myndighed, når videregivelsen sker for at imødegå overtrædelse, jf. § 1,

eller med henblik på at sikre berørte personers ret til et forsvar.

Det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 2, at der vil kunne ske

videregivelse med henblik på at imødegå og undersøge en indberettet

overtrædelse, herunder til politiet eller relevante tilsynsmyndigheder på det

relevante område, fx Finanstilsynet, Datatilsynet eller relevante

tilsynsmyndigheder på skatteområdet, når det er nødvendigt og

forholdsmæssigt i forbindelse med undersøgelser foretaget af myndigheder

eller til brug for retssager, herunder hvor det er nødvendigt for at sikre den

berørte persons ret til et forsvar.

Bemærkninger:

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 15 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

KL undrer sig over ordlyden ”anden offentlig myndighed” i § 27, stk. 2, og det

i bemærkningerne til § 27, stk. 2, anførte om ”i forbindelse med

undersøgelser foretaget af myndigheder”. Skal bestemmelsen forstås sådan,

at kun offentlige myndigheder har mulighed for at videregive de pågældende

oplysninger til fx politiet eller relevante tilsynsmyndigheder?

Videregivelse med samtykke (§ 27, stk. 1 og 2)

Det er i bemærkningerne til § 27, stk. 2, side 111, anført, at

”Det følger

således af den foreslåede bestemmelse, at oplysninger om

whistleblowerens identitet mv. kan videregives, hvis den pågældende

whistleblower udtrykkeligt samtykker hertil.”

Bemærkninger:

KL bemærker, at den ovenfor citerede bemærkning til § 27, stk. 2, reelt

angår både § 27, stk. 1, og § 27, stk. 2, og at dette bør fremgå af

bemærkningerne.

Det bør i øvrigt i forlængelse heraf klart fremgå af bemærkningerne, om et

samtykke efter § 27 skal leve op til databeskyttelsesforordningens krav til

gyldigt samtykke eller ej (det er i bemærkningerne side 111 anført at

”Ved

samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse,

hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives. Et

samtykke kan tilbagekaldes.”)

Videregivelse som led i opfølgning (§ 27, stk. 3)

Det er i bemærkningerne til § 27, stk. 3, anført, at

”Der kan i medfør af

bestemmelsen f.eks. deles oplysninger internt i en juridisk enhed for at

undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk finder eller har fundet

sted. Der kan endvidere deles oplysninger om formodede overtrædelser

ekstern med henblik på opfølgning eller imødegåelse.”

Bemærkninger:

KL foreslår, at følgende tilføjes til bemærkningerne til § 27, stk. 3 (tilføjelser

er understreget):

”Der kan i medfør af bestemmelsen f.eks. deles oplysninger internt i en

juridisk enhed for at undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk

finder eller har fundet sted. Det kan også være et led i en opfølgning på en

indberetning at underrette ledelsen om indberetningen, give ledelsen status

for undersøgelsen af indberetningen, oplyse ledelsen om konklusionen på

undersøgelsen af en indberetning mv., herunder med henblik på at sikre, at

ledelsen fx kan give tilsagn om økonomisk bevilling til indhentning af

sagkyndig bistand fra eksterne rådgivere som fx advokater, konsulenter og

revisorer i forbindelse med opfølgningen på en indberetning.

Der kan endvidere deles oplysninger om formodede overtrædelser eksternt

med henblik på opfølgning eller imødegåelse, herunder kan oplysninger fra

indberetningen deles med eksterne, fx advokater, konsulenter og revisorer,

med henblik på at disse forestår undersøgelser som led i opfølgningen på

indberetningen, også selvom sådan inddragelse ikke sker som led i en

generel udlicitering med henvisning til § 11, stk. 2.”

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 16 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

KL forudsætter i den forbindelse, at § 11, stk. 2, alene omfatter generel

udlicitering af hele eller dele af den interne whistleblowerordning og ikke

udlicitering i forbindelse med en konkret indberetning.

Kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til sagsindsigt (§ 27, stk. 1-3)

Forslaget til § 27 er bygget op således, at bestemmelsen i stk. 1 indeholder

et forbud mod uden samtykke at videregive oplysninger om

whistleblowerens identitet til andre end autoriserede medarbejdere, der er

kompetente til at modtage eller følge op på indberetningen.

Forslaget til stk. 2 omhandler videregivelse til anden myndighed, og stk. 3

regulerer videregivelse til ”andre”. Bestemmelsen i stk. 3 lemper efter sin

ordlyd kun den særlige tavshedspligt for så vidt det sker som led i

”opfølgning

på en indberetning eller for at imødegå overtrædelser, jf. § 1”.

Forslaget i stk. 4 og 5 omhandler ikke spørgsmål af betydning for

kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til sagsindsigt i medfør af

kommunestyrelseslovens § 9.

Det fremgår af bemærkningerne til § 27, side 112, at

”For så vidt angår

kommuner og regioner, bemærkes det, at den foreslåede § 27, stk. 1-3

[fremhævet, red.],

ikke begrænser kommunalbestyrelsens medlemmers ret

til sagsindsigt efter § 9 i lov om kommuners styrelse for så vidt angår

oplysninger”.

Bemærkninger:

Det er KL’s opfattelse, at der ikke er dækning for denne formulering i

lovteksten. Det er alene stk. 3, der er relevant i denne sammenhæng (og

navnlig er henvisningen til stk. 1 irrelevant, da den angår whistleblowerens

identitet), og som lovteksten er formuleret i høringsudgaven, er der tale om

en særregel, der kun tillader videregivelse til andre, hvis det sker som led i

opfølgning eller for at imødegå overtrædelser. Retten til sagsindsigt gælder

generelt og ikke kun i forbindelse med opfølgning eller imødegåelse af

overtrædelser.

Det bør derfor fremgå direkte af lovteksten, at bestemmelsen ikke

indskrænker kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til sagsindsigt, bortset fra

oplysninger om whistleblowerens identitet.

Underretning forud for videregivelse (§ 27, stk. 4)

Det følger af § 27, stk. 4, at whistlebloweren skal underrettes forud for

videregivelse efter stk. 1, medmindre underretningen vil bringe relaterede

undersøgelser eller retssager i fare.

Bemærkninger:

KL undrer sig over henvisningen i § 27, stk. 4, til § 27, stk. 1. Burde

henvisningen rettelig være til § 27, stk. 2?

Fravigelse af regler i forvaltningsloven (§ 27, stk. 5)

Bemærkninger:

Følgende sætning side 114 kunne med fordel skrives mere klart:

”Fravigelsen af begrundelsesreglerne i § 24 indebærer, at oplysninger om

whistleblowerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 17 af 18

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, ikke skal indgå

i det grundlag, som der i en sag, som en indberetning omhandler eller har

givet anledning til, træffes en afgørelse på”.

Fx:

”Fravigelsen af begrundelsesreglerne i § 24 indebærer, at oplysninger om

whistleblowerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke

whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, ikke kan indgå

i afgørelsesgrundlaget for en sag, der angår eller er foranlediget af

indberetningen.”

Godtgørelse (§ 29)

Det anføres i bemærkningerne, at en ikke-økonomisk godtgørelse for fysiske

personer, herunder lønmodtagere, fastsættes i overensstemmelse med

principperne i ligebehandlingslovens § 16, stk. 3.

Bemærkninger:

Det er KL’s opfattelse, at det bør være op til domstolene at fastsætte

godtgørelsen. Der bør derfor i bemærkningerne stå, at der gælder det

samme for fysiske som for juridiske personer, nemlig, at der skal ”foretages

en skønsmæssig vurdering ud fra de samlede omstændigheder i sagen”.

Det er endvidere KL’s opfattelse, at bemærkningerne til § 29 vedrørende

genansættelse af medarbejdere bør udtrykke den arbejdsretlige retspraksis,

hvor det altovervejende udgangspunkt er, at der ikke sker genansættelse,

men derimod ydes en godtgørelse.

***

Dato: 24. marts 2021

Sags ID: SAG-2021-01274

Dok. ID: 3056938

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 18 af 18

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet vil udarbejde vejledninger til

whistleblowerloven. KL vil gerne kvittere for dette. KL vil i den forbindelse

opfordre til, at Justitsministeriet benytter samme fremgangsmåde som blev

anvendt i forbindelse med udarbejdelse af vejledninger til

databeskyttelsesforordningen, hvor ministeriet udarbejdede udkast, som

derefter blev sendt i høring hos relevante interessenter eller drøftet med

sådanne interessenter og i nogle tilfælde begge dele. KL deltager meget

gerne i et sådant arbejde. KL peger i den forbindelse på, at der er ca.

500.000 ansatte i kommunerne, og at det derfor er af stor betydning, at

vejledningerne bliver brugbare i en kommunal sammenhæng. Endelig skal

KL opfordre til, at vejledningerne offentliggøres umiddelbart efter lovens

vedtagelse.

KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de økonomiske udgifter,

de får i forbindelse med de tiltag, der skal iværksættes som følge af

whistleblowerloven.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Dorthe Hald Bergqvist

24. marts 2021 11:30

Anne Louise Ellingsøe; £Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)

Annette Kornerup - Departementet

SV: Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere -

(2019-60-0035)

2019-60-0035

1910160

Til Justitsministeriet, att. Anne Louise Ellingsøe

Kulturministeriet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Ministeriet ønsker en dialog med Justitsministeriet om relevant hjemmelsudnyttelse i arkivloven i forhold til

beskyttelse af whistleblowere.

Venlig hilsen

Dorthe Hald Bergqvist

Chefkonsulent

Kulturministeriets Koncern HR

HR-partner for ministerområdet

Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14

1611 København V

T 33 95 42 00

M 33 74 55 48

[email protected]

slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Sådan håndterer vi dine personoplysninger.

Fra:

Justits i isteriet <j

@j .dk>

Se dt:

. februar

E e:

Høri g o er udkast til forslag til lo o

Se e ligst edhæftede.

Med e lig hilse

beskyttelse af histleblo ere -

Slotshol sgade

Købe ha K

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Justitsministeriet

Høringssvar fra Københavns Universitet

REKTORSEKRETARIATET

Københavns Universitet har modtaget Justitsministeriets udkast til forslag til

lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. februar 2021 med anmodning

om bemærkninger senest 24. marts 2021.

Københavns Universitet fremsender i den forbindelse hermed

bemærkninger.

NØRREGADE 10

1165 KØBENHAVN K

DIR

35 33 77 51

Bemærkninger fra Det Juridiske Fakultet

Justitsministeriets lovudkast om beskyttelse af whistleblowere skal

gennemføre EU-direktivet fra oktober 2019, og lovudkastet indeholder både

stærke og svage sider. Den grundlæggende diskussion, som set i et samlet

EU-perspektiv har kendetegnet netop dansk ret på området (se senest

betænkning nr. 1553 om offentligt ansattes ytringsfrihed og

whistleblowerordninger), nemlig om der er behov for et lovgivningsmæssigt

initiativ, er

–

på netop EU-retlig baggrund - for så vidt løst ved lovudkastet.

I forhold til substansen er det overordnede indtryk herudover, at den

usikkerhed, som præger retsområdet, kun i nogen grad søges afklares i

lovudkastet.

Direktivet og lovudkastet er på flere

–

ret vigtige - punkter relativt uklart.

Uklarheden vil typisk være til skade for whistlebloweren, da det vil kunne

være behæftet med en ret betydelig tvivl, om den beskyttelse, som direktiv

og lovudkast opstiller, vil kunne finde anvendelse. Det er typisk ikke

ansporende for ytringsfrihed og whistleblowing, hvis der hersker

usikkerhed.

[email protected]

REF: NASGA

SAG: 040-0400/21-7000

DOK.NR.: 20767149

Afgivet af Michael Gøtze, Professor i forvaltningsret, Det Juridiske Fakultet,

[email protected].

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det vil være som udgangspunkt i mange tilfælde være tilrådeligt at indhente

juridisk bistand, hvis man har intern viden og ønske om at ”whistleblowe”

herom. Mange af de vurderinger, som er indbyggede i lovudkastet, er

vanskelige, selv for jurister. De interne HR-enheder f.eks. på KU vil have

brug for et juridisk beredskab i forhold til dette lovgivningsinitiativ. Der

findes en relativt stor

–

menneskeretlig, forvaltningsretlig,

databeskyttelsesretlig

– ”baggrundspraksis”, som vil kunne være af

betydning for en operationalisering af de regler, som foreslås.

Lovudkastet arbejder med svær sondring mellem EU-ret

og ”dansk” ret

EU-direktivet er begrænset til whistleblowing om overtrædelse af EU-retten.

En lang række områder er direkte eller indirekte reguleret af EU-retten, og

væsentlige dele er omfattet af direktivet. Men det må fremhæves som en

uklarhed, at direktivet og lovudkastet ikke kommer mere konkret ind på,

hvilke dele af EU-retten, der ikke er omfattet. Det nævnes i lovudkastets

bemærkninger, at det vil give usikkerhed for whistleblowere, hvis de skal

skelne mellem regler, der er baseret på EU-ret og rent nationale regler.

Denne vurdering er i mine øjne helt korrekt.

Nøglebegreber som ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige

forhold” er svævende

Lovudkastets vigtigste begreb er ”alvorlige lovovertrædelser

og andre

alvorlige forhold”. I forhold til whistleblowing om overtrædelse af danske

regler, er det et krav, at der er tale om ”alvorlige lovovertrædelser og andre

alvorlige forhold”, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. I forhold til nationale regler er dette

med andre ord gjort til pejlemærker for beskyttelse/ikke-beskyttelse. I

lovudkastet er anvendelsesområdet for den danske tilføjelse i almindelighed

”oplysninger om strafbare forhold” (udkast side 62). Desuden nævnes

”grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning,

herunder

lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt

efter omstændighederne f.eks. lovgivning, som har til formål at sikre

folkesundheden, sikkerhed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og

miljø mv.” Det kan

også her trækkes frem, at Justitsministeriet i

bemærkningerne refererer til ”grove eller gentagne overtrædelser af

forvaltningsretlige principper”. Også ”bevidst vildledning af borgere og

samarbejdspartnere” er nævnt i eksemplificeringen.

Det vil i ganske mange tilfælde formentlig kræve ret indgående juridiske

vurderinger at kunne afgøre med sikkerhed, om der er tale om ”alvorlige

lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”. Det er oplagt, at der her er lagt

SIDE 2 AF 11

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

en bagatelgrænse ind med disse nøglebegreber, hvad der i princippet kan

forekommer helt velbegrundet.

Det er dog ikke konkretiseret/indkredset, hvor grænsen går. Der er ingen

nærmere henvisning til f.eks. dele af dansk ombudsmandspraksis og dansk

retspraksis på dette punkt, som ellers muligvis kunne være retningsgivende i

forhold til ”alvorlige forvaltningsretlige lovovertrædelser”. Der er heller

ingen nærmere henvisning til f.eks. velkendte og indarbejdede begreber som

generel væsentlighed eller garantiforskrifter. Der er endvidere svært at sige,

referencen til ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”

kan sidestilles med

–

eller i hvert fald i et vist omfang ville kunne være

beslægtet med

– ansættelsesretlige begreber som ”klar ulovlighed” (som

typisk udløser pligt til at sige fra internt).

Det er

–

trods disse uklarheder - min overordnede vurdering, at der skal en

hel del til, før en whistleblower vil kunne påberåbe sig den beskyttelse, som

følger af direktivet og lovudkastet. Dette kan for så vidt være velbegrundet,

da whistleblowing

udgør/bør udgøre en ”sidste udvej”, men det vil være

ønskeligt med mere præcision og vejledning på dette punkt.

SIDE 3 AF 11

Det er vigtigt at tage klar stilling til udvalgte whistleblower-temaer f.eks.

seksuel chikane

Krænkelsessager vil være et særligt område, hvor der muligvis vil kunne

være potentielle whistleblowers. Den aktuelle mediefokus på området vil i

sig selv tale for, at det bliver afklaret, om og i givet fald hvordan direktivet

og lovudkastet beskytter ”krænkelses-whistleblowere”. Det gælder både den

direkte berørte men også andre persongrupper. Nogle ansatte vil måske

sidde med et indtryk af, at viden om krænkelser efter omstændighederne kan

afføde et slags medvirkens-ansvar

(”institutionelt ansvar”), hvis denne viden

ikke videreformidles til ledelsen mv. Her vil det være min anbefaling i

forhold til de lokale niveuaer, at der igangsættes en afklaring i relevant HR-

regi. Flere spørgsmål fortjener afklaring. Finder direktiv/lovudkast

anvendelse? Er det i givet fald et krav, at der er tale om ”grove” krænkelser?

Og hvad vil i så fald kvalificere til ”alvorlige krænkelser”? En proaktiv

tilgang er værd at overveje i forhold til særlige områder som f.eks. seksuel

chikane.

Bemærkninger vedrørende GDPR

Efter forslaget til § 2, nr. 7, e) er en whistleblower

”enhver person, som

arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og

Afgivet af universitetets DPO

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

leverandører”. Bestemmelsen giver anledning til tvivl, om indgåelse af en

databehandleraftale efter reglerne i databeskyttelsesforordningen vil betyde,

at databehandlerens ansatte hører under lovens personkreds.

Efter forslagets § 3, supplerer reglerne i lovforslaget sektorspecifikke EU-

retsakter og nationale regler, som gennemfører de sektorspecifikke regler.

Der kan med fordel indsættes en beskrivelse i bemærkningerne af forholdet

til bestemmelsen i artikel 33 i databeskyttelsesforordningen om anmeldelse

af brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet. Anmeldelsespligten er

ikke sektorspecifik. Beskrivelsen kan supplere beskrivelsen af undtagelse af

oplysninger om whistleblowerens identitet i forbindelse med underretningen

af den registrerede om brud på persondatasikkerheden efter artikel 34 i

databeskyttelsesloven med henvisning til § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9 i

databeskyttelsesloven.

Det fremgår af §§ 14 og 15, at private arbejdsgivere med færre en 249

ansatte og kommuner kan beslutte at etablere en fælles intern

whistleblower-ordning. Den fælles kommunale ordning kan enten deles af

eller drives af en fælles kommunal myndighed. For at give universiteterne

mulighed for at etablere en fælles whistleblower-ordning for samtlige

universitetets opgaver eller for opgavevaretagelse i fælles administrative

systemer, foreslås det, at universiteterne

–

i lighed med kommunerne

–

får

adgang til at beslutte at oprette en fælles intern whistleblower-ordning, som

enten kan deles mellem universiteterne eller drives af en fælles myndighed

eller organisation, som varetager opgaver for universiteterne i fællesskab.

Det fremgår af forslaget til § 27, at oplysninger om whistleblowerens

identitet mv. ikke må videregives til andre end de autoriserede personer,

som er kompetente til at modtage eller følge op på indberetningerne. Da en

del statslige opgaver varetage i fælles systemer mv., fx fælles

økonomisystemer og fælles it-systemer, foreslås indsat en bemyndigelse til

at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger til andre statslige

myndigheder, som udbyder fælles systemer, hvis det er nødvendigt at kende

whistleblowerens identitet for at en anden statslig myndighed kan følge op

på den del af indberetningen, som falder inden for myndighedens

ansvarsområde.

SIDE 4 AF 11

Bemærkninger vedrørende HR-området

Nedenstående afspejler alene den del af lovforslaget, der får særlig

betydning for ledelses/HR-søjlen på KU. Økonomiske konsekvenser eller

udfordringer ved den mere tekniske del ift. etablering af enhed og kravene

til systemer m.v. adresseres ikke.

Afgivet af universitets Fælles HR-afdeling

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er af læsemæssige hensyn forsøgt opdeling mellem forskellige temaer i

lovforslaget, men samspillet mellem bestemmelserne vil også have

betydning for den operationelle håndtering af en indberetning.

KU har i samarbejde med medarbejdersiden fastlagt Retningslinjer for

forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, herunder mobning og

seksuel chikane, som pt. er udrullet og implementeret på alle niveauer på

KU. Retningslinjerne vedlægges som bilag.

På den bagrund er det positivt, at lovgiver også forholder sig til

chikanesager på arbejdsmarkedet, for det er en problematik KU er meget

optaget af at håndtere bedst muligt. I praksis vil det imidlertid, hvis man

skal følge lovforslagets bestemmelser, blive meget vanskeligt at kunne

iværksætte en reel afdækning og håndtering af chikanesager, når der er

tavshedspligt ift. den ene part. Hertil kommer, at arbejdsmiljøloven stiller

krav om afdækning og håndtering af den type sager.

Man kan godt have en bekymring for, at det i praksis ender med, at WB-

enheden i mangel af et samtykke, må henlægge sagen, fordi der ikke kan

foretages tiltag for at opklare sagen uden risiko for brud på tavshedspligten.

Så er ordningen jo ikke til gavn for håndtering af chikanesager, men kan

stække det arbejde, der foregår i ledelses/HR-sporet med netop den type

sager.

SIDE 5 AF 11

Præcisering af anvendelsesområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 3

Da indberetningen iflg. §1, stk. 1, nr. 3 kan omfatte alvorlige

lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, er det vigtigt, at det i det

videre arbejde nærmere præciseres, hvornår der foreligger et alvorligt

forhold.

Præciseringen har stor relevans og konsekvens for whistlebloweren, der skal

kunne foretage en potentielt meget vanskelig juridisk vurdering af, hvorvidt

forholdet falder ind under ”øvrige alvorlige forhold”. Det kan ikke kun

vurderes ud fra selve forholdet, men også omstændigheder som ”grov” eller

”gentagne skal tillægges vægt.

Vurderingen har betydning for om den pågældende opnår den i lovforslaget

beskrevne beskyttelse.

Det vil imidlertid også være problematisk for den whistleblowerenhed, der i

mange tilfælde af indberetninger om ”øvrige alvorlige forhold” formentlig

vil have brug for at iværksætte en nærmere undersøgelse for at kunne

foretage en vurdering af om indberetningen falder inden for

anvendelsesområdet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Kravet i § 13 om, at arbejdsgiveren i klar og lettilgængelig form skal oplyse

om processen vil i praksis være vanskeligt at efterkomme.

Det er uklart, hvad det vil have af konsekvenser efterfølgende, når en

indberetning startes op iht. procesgangene iht. lovforslaget, men så

efterhånden som sagen oplyses vurderes, at det konkrete forhold, der blev

indberettet om ikke er så alvorligt eller groft, at sagen skal fortsætte i

whistleblowerregi.

Institutionen har i den situation fået viden om et øvrigt forhold, og

indberetteren har fået opfattelsen af at være beskyttet, men hvis sagen iht.

andre regler kræver viderebehandling i det sædvanlige ledelses/HR-spor,

kan det opleves problematisk for whistlebloweren.

SIDE 6 AF 11

Betingelser for beskyttelse, jf. § 6

Beskyttelsen gælder, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at antage,

at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet

for indberetningen, og at oplysningerne henhørte under lovens

anvendelsesområde, jf. § 1.

Også her vil der skulle foretages en efterfølgende vurdering, som kan have

betydning for det videre forløb i ledelses/HR-søjlen og for whistlebloweren.

Særligt om seksuel og grov chikane

Seksuel chikane defineres iht. ligebehandlingsloven, hvorefter der ikke

foreligger en nedre grænse for, hvornår en seksuel adfærd objektivt set

bliver til seksuel chikane.

Chikane defineres ligeledes iht. ligebehandlingsloven, men for denne type

sager, skal der være tale om grov chikane. Det vil bero på en konkret

vurdering, hvorvidt det indberettede forhold kan karakteriseres som grov.

Vurderingen vil for whistlebloweren have den meget håndgribelige

betydning, at det er bestemmende for, hvorvidt den pågældende opnår

behandling og beskyttelse i whistleblowerregi.

I praksis kan sondringen endvidere føre til situationer, der ikke er

umiddelbart forståelig ift. hvornår noget

kan defineres som ”grov” ift.

chikane i modsætning til, at al chikane med et seksuelt islæt altid vil være

omfattet.

KU anvender i ovennævnte retningslinje i Arbejdstilsynets definition af

krænkende handlinger, hvor der ikke sondres mellem fx sexchikane og

chikane, men hvor det afgørende er om adfærden opfattes som

nedværdigende af den eller de udsatte. Det er uden betydning, om

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at

krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er

central.

SIDE 7 AF 11

Undersøgelse af indberettede forhold, jf. bl.a. § 27

Iht. lovbemærkningerne kan der internt i en juridisk enhed deles

oplysninger, der ikke (in)direkte vedrører whistleblowerens identitet for at

undersøge om den indberettede overtrædelse faktisk finder eller har fundet

sted med en understregning af tavshedspligt for de modtagende parter.

I de sager, hvor whistlebloweren er direkte part i det forhold, der skal

undersøges, vil det være problematisk at undersøge forholdet uden, at det er

en risiko for afsløring af identiteten, selv om navnet ikke nævnes.

Det er derfor vanskeligt at forestille sig, hvordan en central

whistleblowerenhed i praksis skal følge op på en indberetning om (seksuel)

chikane.

Den pågældende kan dog give samtykke til, at identiteten videregives, men

deri ligger så også muligheden for at afvise et sådant. Et samtykke kan

imidlertid tilbagekaldes på et hvilket som helst tidspunkt.

I ovennævnte KU retningslinje er problematikken om anonymitet adresseret

således:

”Lederens

håndtering vil afhænge af den konkrete sag. Lederen skal bla.

tage grovheden, varigheden og hyppigheden i betragtning. Lederen skal

være opmærksom på, at der er flere parter i sagen, som alle har krav på at

blive behandlet med omtanke og respekt.

Lederen kan ikke garantere anonymitet til medarbejdere, der retter

henvendelse til lederen. Hvorvidt en medarbejder kan være anonym,

afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn, som de

involverede parter har, herunder hensynet til den anden parts mulighed for

at kunne varetage sine interesser i sagen.”

Retningslinjen gengiver gældende ret, også ift. øvrige retlige forpligtelser i

eksempelvis forvaltningsloven og ombudsmandspraksis.

Det er efter lovforslaget op til den enkelte arbejdsplads at tage stilling til om

der skal kunne indgives indberetninger anonymt. Det at skulle holde den

pågældendes identitet skjult, er ikke det samme som anonymitet, men

problemstillingen er den samme ift. undersøgelse af sagen.

Som arbejdsgiver anerkender KU den signalværdi, der kan ligge i at seksuel

eller grov chikane omfattes af anvendelsesområdet, men i praksis

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

vanskeliggør hemmeligholdelsen af whistleblowerens identitet, at sagen kan

undersøges tilstrækkeligt.

Med lovforslaget vil der for seksuel- og grov chikane blive etableret et

whistleblowerspor, der vil skulle fungere parallelt med den i dag allerede

etablerede proces, beskrevet i ovennævnte retningslinje. Det er ikke

hensigtsmæssigt for hverken medarbejdere eller arbejdsgiver, at samme

sagstype håndteres så forskelligt.

På det beskrevne område er whistleblowerordningen således ikke et

tilstrækkeligt værktøj til at håndtere chikanesager.

Det er endvidere relevant, at der i henhold til arbejdsmiljølovgivningen

stilles krav om, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og

udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort

og lang sigt i forhold til krænkende handlinger. Det betyder, at krænkende

handlinger ikke må forringe de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller

lang sigt, og at arbejdsgiver skal iværksætte effektive tiltag således, at der

ikke sker en forringelse af de ansattes fysiske eller psykiske sundhed.

Det bør derfor overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at medtage

seksuel chikane og anden grov chikane i anvendelsesområdet. Alternativt

kan der ses på om der kan være andre bestemmelser ift. oplysninger om

whistleblowerens identitet i den type af indberetninger.

SIDE 8 AF 11

Repressalier og ledelsesret

Ledelsesretten skal altid udøves sagligt, og skal dermed også kunne

begrundes sagligt efterfølgende.

Da ledelsesretten i sin bredde imidlertid omfatter alt fra godkendelse af

ferieplaner, placering af medarbejdere i kontorfaciliteterne, opgavefordeling

i det daglige til disciplinære foranstaltninger, herunder afsked, kan det være

svært for en leder måske et godt stykke tid efter den konkrete beslutning,

som whistlebloweren har opfattet som medførende en skadevirkning, at

skulle begrunde en beslutning på bagkant.

Det anføres i bemærkningerne, at ”Den brede definition af,

hvad der kan

udgøre repressalier bør således ikke forhindre arbejdsgivere mv. i at træffe

ansættelsesrelaterede beslutninger”.

Hvis en whistleblower melder til enheden, at de efterfølgende oplever at

være udsat for repressalier, vil alene det faktum, at whistleblowerenheden

henvender sig til lederen eller lederens leder for at få en begrundelse, være

problematisk. For hvis lederen tidligere er blevet informeret om en

indberetning som led i undersøgelsen, og nu bliver bedt om en redegørelse

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

for en dagligdags udøvelse af ledelsesretten, vil whistleblowerens identitet

der nemt kunne blive afsløret.

Beskyttelsen mod repressalier kan dermed give anledninger til unødvendige,

tidskrævende og også omkostningstunge konflikter ift. repressalier, der af

whistlebloweren

kan opleves ”som at blive nevet uden, at det sætter

mærker” og dermed er svær at håndtere efterfølgende.

Underkendelse af afsked, jf. § 29, stk. 2

§ 29 giver hjemmel til, at en afskedigelse i strid med lovforslagets

beskyttelse mod repressalier kan underkendes og ansættelsesforholdet

opretholdes eller genoprettes, hvis medarbejderen ønsker dette, medmindre

at dette i særlige tilfælde findes åbenbart urimeligt.

Dette er en markant ændring af den gældende retstilstand aftalt mellem

overenskomstens parter i de offentlige overenskomster, hvor der bortset fra

tilfælde af usaglig afskedigelse af en tillidsrepræsentant, ikke er mulighed

for genansættelse. I disse sager har der forinden været afholdt flere

forhandlinger mellem parterne.

I disse få situationer, vil forholdet mellem medarbejder og arbejdsgiver ofte

have lidt en så ubodelig skade, at sagen afgøres med en godtgørelse. Samme

forhold vil formentlig gøre sig gældende i whistleblowersager.

Det vil betyde, at i sager, der følger overenskomstens afskedsproces, vil en

selv fra arbejdsgiverside meget grov tilsidesættelse af kravene til saglighed

fortsat blive håndteret ved en godtgørelse, hvorimod en afsked af en

whistleblower, der måske afskediges af andre grunde, men hvor

arbejdsgiveren ikke kan løfte bevisbyrden, vil resultere i en genansættelse.

Det skaber en problematisk ubalance, at der kan gælde så forskellige

regelsæt. En indførelse af en sådan regel kan få afsmittende effekt ift. andre

situationer, der af flertallet opfattes som ”grovere

arbejdsgiverforsømmelser”

end de, der håndteres i whistleblowerregi.

I processer med afskedsrunder pga. institutionens forhold, vil samme

problem som beskrevet ovenfor, gøre sig gældende ift. nødvendigheden af

at forholde lederen, at en af de udsatte på listen, har

whistleblowerbeskyttelse.

SIDE 9 AF 11

Omvendt bevisbyrde

Omvendt bevisbyrde kan være et godt redskab i de situationer, hvor den part

som har truffet beslutning om en indgribende handling, skal kunne

retfærdiggøre den, som fx en afsked.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Henset til bredden i ledelsesretten, hvor der indirekte træffes mange

beslutninger i den daglige drift, kunne det være hensigtsmæssigt at udfolde

anvendelsen af den delte bevisbyrde ift. typer af repressalier.

Bevisbyrdereglen finder ifølge bemærkningerne anvendelse på sager anlagt

ved de almindelige domstole andre relevante myndigheder. Afskedssager

opstartes og føres normalt i det fagretlige system. Det er ikke klart om den

omvendte bevisbyrderegel vil skulle anvendes i det fagretlige system.

SIDE 10 AF 11

Urigtige indberetninger, jf. § 31, stk. 1. nr. 2

I bemærkningerne angives, at ”Formålet med det foreslåede forbud er at

afskrække mod ondsindet indberetning og bevare troværdigheden af

systemet til beskyttelse af whistleblowere”.

Den, der berøres af en bevidst urigtig indberetning eller offentliggørelse kan

lide betydelig skade herved, fx hvis indberetningen vedrører en alvorlig

lovovertrædelse. Denne skade kan ikke, som bemærkningerne synes at

forudsætte, kompenseres ved civilt søgsmål.

Der henstilles derfor til, at Justitsministeriet nærmere overvejer om den

foreslåede strafferamme er tilstrækkelig til at opfylde sit formål.

Implikationer ift. forvaltnings- og databeskyttelsesretten, jf. § 27, stk. 5

Der er et behov for, at man i det videre arbejde forholder sig til lovforslagets

samspil mellem databeskyttelsesretten, forvaltnings- og offentlighedsloven i

personalesager omfattet af ordningen.

I en ansættelsesretlig kontekst vil bestemmelsen i § 27, stk. 5, om

undtagelse af visse typer af oplysninger fra partshøringspligten, ikke være

tilstrækkelig ift. en eventuel disciplinærsag mod en anden ansat.

Sondringen mellem oplysninger, der (in)direkte kan føre til afsløring af

whistleblowerens identitet og andre oplysninger, der må videregives og som

også kan være genstand for en partshøring m.v. efter forvaltningsloven, vil

være vanskelig at håndtere i praksis ift. høring i forbindelse med en påtænkt

afgørelse af en disciplinær sanktion.

Endvidere har KU som arbejdsgiver pligt til at give aktindsigt i egen

personalesag efter forvaltningsloven og efter persondatarettens

indsigtsretsbestemmelser.

Ift. lovforslagets krav om feedback skal der også tages stilling til i hvilket

omfang, der kan gives oplysninger om en anden ansat.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Såfremt den lokale ordning inddrager muligheden for at give indberetning

anonymt, skaber dette en forvaltningsretlig problemstilling, der ikke

adresseres tilstrækkeligt i lovbemærkningerne.

En myndighed, som påtænker at træffe en indgribende afgørelse, skal sikre

sig, at det fornødne grundlag for den påtænkte afgørelse er tilvejebragt. Heri

ligger ikke alene, at alle relevante forhold i sagen er belyst ved det

foreliggende materiale, men også, at oplysningerne er pålidelige. Heraf

følger, at oplysninger, der alene fremtræder som anonyme, eller

oplysninger, der af anden grund ikke kan kontrolleres af myndigheden, ikke

i sig selv kan indgå i grundlaget for en indgribende afgørelse, jf.

Ombudsmandens udtalelse i sag 2013-4.

En sådan yderligere undersøgelse vil særligt i personalesager være særdeles

svær at gennemføre uden fare for at kompromittere den, der har indberettet

om forholdet.

SIDE 11 AF 11

Med venlig hilsen

Tine Roslev Brøchner

Chef for Jura og Forkontor

Rektorsekretariatet

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Retningslinjer for forebyggelse og håndtering

af krænkende handlinger, herunder mobning og

seksuel chikane

1. Formål

Disse retningslinjer har til formål at understøtte forebyggelse af krænkende handlinger og beskrive rammerne

for håndtering af krænkende handlinger i uddannelses- og arbejdsmæssig sammenhæng på Københavns

Universitet

Retningslinjerne gælder alle medarbejdere, ledere og studerende

på Københavns Universitet. Universitetet

forventer også, at f.eks. eksterne samarbejdsparter og leverandører, patienter eller andre besøgende, re-

spekterer retningslinjernes hensigt.

Henvendelser fra studerende om det konkrete faglige indhold og metoder anvendt i undervisningen eller om,

hvilken underviser der varetager den enkelte undervisningsopgave, behandles efter bestemmelser vedrø-

rende uddannelse og er ikke omfattet af disse retningslinjer.

2. Forebyggelse gennem arbejdet med et godt psykisk arbejds- og studiemiljø

Københavns Universitet vil med disse retningslinjer understrege, at universitetet ikke accepterer mobning,

seksuel chikane eller andre adfærdsformer, som krænker medarbejdere og studerende.

Medarbejdere og

studerende har ret til at sige fra overfor krænkende handlinger, uden at det går ud over deres arbejds- eller

studieliv på Københavns Universitet.

Medarbejdere, ledere og studerende har en fælles opgave med at fremme en kultur, som ikke blot ansporer til

åben og kritisk akademisk diskussion, men også bygger på inklusion og respekt. Københavns Universitet vær-

ner om ytringsfrihed og akademisk frihed og giver rum for, at alle kan udfolde sig kreativt og fagligt under an-

svar over for fællesskabet og universitetets målsætninger. Universitetet er en arbejdsplads, hvor ulige magt-

relationer og magtforholdene i øvrigt kan spille en rolle for den enkelte og for arbejds- og studiemiljøet. Dette

bør afspejles i de lokale drøftelser om forebyggelse.

Det er lederens ansvar at kommunikere, at krænkende handlinger er uacceptable, og lederen skal fremme et

miljø, hvor en tillidsfuld dialog understøttes, og hvor der handles, hvis der alligevel opstår tilfælde af kræn-

kende handlinger.

Der findes en række muligheder for at arbejde med det psykiske arbejds- og studiemiljø med fokus på dialog

og forebyggelse:

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisationen.

Samarbejdsudvalgenes drøftelse af forhold vedrørende medarbejdertilfredshed, trivsel og det psykiske

arbejdsmiljø, herunder krænkende handlinger.

Arbejdspladsvurdering (APV) og opfølgende handleplaner.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV), studiemiljøundersøgelse og opfølgende handleplaner.

Phd-studerende indskrevet uden ansættelseforhold betragtes i denne sammenhæng som studerende, idet sager vedrø-

rende ikke-ansatte ph.d.-studerende dog behandles i regi af phd-skolerne.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Derudover kan det også være relevant at tage temaet op i f.eks. GRUS-, LUS- og MUS-samtaler, på persona-

lemøder eller i de årlige fællesmøder mellem samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg samt i studiestartsforløb eller

i dialogfora etc. mellem ledelse og studerende. Læs mere om, hvordan man kan arbejde med at skabe det

gode arbejdsmiljø, på KU-net.

3. Handlinger og ytringer i forskning og uddannelse

Akademisk frihed er betingelsen for og det bærende begreb i universitetets virksomhed.

For Københavns Universitet gælder, at handlinger og ytringer, der tjener et berettiget akademisk formål –

forsknings- eller uddannelsesmæssigt – er beskyttet af akademisk frihed. Det betyder, at i forskning og

undervisning skal alle spørgsmål kunne stilles, og der skal være frihed til at søge svar på dem.

Det er

en afgørende værdi for Københavns Universitet at anspore til åben og kritisk akademisk diskussion.

Akademisk frihed fritager ikke medarbejdere og studerende fra at opføre sig civiliseret og bevare en god

omgangstone også ved uenighed.

4. Krænkende handlinger

Københavns Universitet tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets definition af krænkende handlinger. Denne er i

AT-vejledning 4.3-1 fra februar 2019 formuleret således: Det gælder,

”at det i forbindelse med arbejdets udfø-

relse skal sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af

krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. [ ]

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre per-

soner for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende. Krænkende handlinger er en samlet

betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på.

Hvorvidt de krænkende handlinger indebærer en risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, afhænger

af grovheden, varighed og hyppighed af handlingerne.

Mobning

Krænkende handlinger i form af mobning kan f.eks. være sårende bemærkninger, at blive råbt ad eller latter-

liggjort, bagtalelse, usaglig fratagelse af ansvar og arbejdsopgaver eller usaglig nedvurdering af medarbejde-

res og studerendes arbejdsindsats eller kompetencer.

Seksuel chikane

Krænkende handlinger i form af seksuel chikane kan f.eks. være uønskede berøringer, uønskede opfordrin-

ger til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer.

Nedværdigelse

Nedværdigelse på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, køn,

alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse kan også være krænkende.

Eksemplerne ovenfor er ikke udtømmende.

Forebyggelse af krænkende handlinger

Universitetsloven, Vedtægter for Københavns Universitet, Kodeks for god videnskabelig praksis på Københavns Univer-

sitet, 2018.

Princippapir om forskningsfrihed på Københavns Universitet,

2015.

AT-vejledning 4.3.1 Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Februar 2019.

Seksuel chikane, forskelsbehandling mv. er også reguleret af dansk og international lovgivning, f.eks. i

Straffeloven, Ar-

bejdsmiljøloven, Ligebehandlingsloven, Forskelsbehandlingsloven, Lov om etnisk ligebehandling og ILO-konvention nr.

111 om diskrimination med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

5. Rammer for håndtering af krænkende handlinger

Alle, der selv eller på anden hånd oplever krænkende handlinger i uddannelses- og arbejdsmæssig sam-

menhæng, har forskellige muligheder for at handle.

Alle er forpligtet på at behandle henvendelser om krænkende handlinger på den måde, der er mest konflikt-

nedtrappende.

Medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende handlinger er central

for håndtering af henvendelsen, jf. pkt. 2. i AT-vejledning 4.3-1. Dette udelukker ikke, at der kan være situati-

oner, hvor en person har følt sig krænket, men hvor ledelsen vurderer, at ledelsen efter disse retningslinjer

ikke skal foretages sig yderligere.

Hvis man i arbejdsmæssig eller uddannelsesmæssig sammenhæng oplever strafbare handlinger som f.eks.

voldtægt, forsøg på voldtægt, vold, racisme eller lignende, opfordrer Københavns Universitet til, at den på-

gældende, ud over at fortælle det til ledelsen, melder forholdet til politiet.

5.1 Hvis medarbejdere oplever krænkende handlinger

Medarbejderes handlemuligheder

Sig fra i situationen:

Medarbejdere, der har oplevelsen af at blive krænket, har ret til at sige fra. Kolle-

ger, der er vidende om krænkende handlinger, opfordres til at reagere ved at udvise kollegial omsorg og

støtte.

Tal med nogen om det:

Hvis medarbejdere oplever situationer, de opfatter som krænkende, anbe-

fales det, at de taler med f.eks. kollegaer om det. Medarbejdere kan desuden i fortrolighed henvende

sig til tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten. Det gælder både den, der har oplevel-

sen af at blive krænket, og den, der opleves at have krænket.

Alle kan desuden henvende sig anonymt til

KU’s ordning for psykologisk rådgivning.

Tag kontakt til lederen

Hvis situationen ikke kan løses mellem de direkte involverede kan medarbejde-

ren henvende sig til den nærmeste leder. Hvis den krænkende handling direkte involverer den nærme-

ste leder, kan medarbejderen henvende sig til dennes leder. Hvis medarbejderen føler sig usikker ved at

kontakte ledelsen, kan medarbejderen rådføre sig med sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræ-

sentant om dette. Lederen kan ikke garantere anonymitet til medarbejdere, der retter henvendelse til le-

deren. Se også nedenfor om ledelsens handlepligt.

Lederens håndtering af sager om krænkende handlinger

Lederen skal tage alle henvendelser alvorligt, og alle henvendelser skal håndteres hurtigst muligt.

Lederen kan have handlepligt i sager om krænkende handlinger. Dette afhænger af forseelsens grovhed. Er

der f.eks. tale om påstået sexchikane eller misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan lederen være forpligtet

til at gå videre med henvendelsen.

Lederens håndtering vil afhænge af den konkrete sag. Lederen skal bla. tage grovheden, varigheden og

hyppigheden i betragtning. Lederen skal være opmærksom på, at der er flere parter i sagen, som alle har

krav på at blive behandlet med omtanke og respekt.

Lederen kan ikke garantere anonymitet til medarbejdere, der retter henvendelse til lederen. Hvorvidt en medar-

bejder kan være anonym, afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn, som de involverede

parter har, herunder hensynet til den anden parts mulighed for at kunne varetage sine interesser i sagen.

Lederen skal behandle sager på den måde, der er mest konfliktnedtrappende. Lederen kan hente rådgivning

hos HR til håndtering af sagen.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Lederen går frem på følgende måde:

1. Lederen afdækker først de konkrete omstændigheder:

Lederen foretager en grundig afdækning af

henvendelsen, bl.a. gennem dialog med de relevante parter. Alle parter har mulighed for at inddrage

en tillidsrepræsentant eller anden bisidder. Afdækningen skal søge at afklare, hvem der var og er

involveret, og hvad der er sket. I denne fase kan lederen være forpligtet til at tage et notat.

Afdæk-

ningen skal medvirke til, at lederen kan beslutte, hvad der videre skal ske.

Af hensyn til medarbejderens retssikkerhed kan det i helt særlige tilfælde være nødvendigt, at sam-

talen afholdes som en tjenstlig samtale. Ved en tjenstlig samtale skal medarbejderen opfordres til så

tidligt som muligt at lade sig bistå af en tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

2. Lederen beslutter, hvad der videre skal ske:

Krænkende handlinger dækker over en bred vifte af situ-

ationer, og der vil derfor være forskel på, hvordan de enkelte henvendelser behandles.

Nogle sager kan afsluttes efter afdækningen af de konkrete omstændigheder, hvis lederen vurderer,

at henvendelsen er grundløs, eller at der ikke er tale om en krænkende handling. I andre tilfælde vil

en dialog mellem parterne kunne løse situationen og dermed afslutte sagen. Lederen kan tilbyde, at

denne dialog sker med en neutral tredjepart, såfremt parterne ønsker det. Endelig kan der være hen-

vendelser, der skal håndteres som egentlige klager eller som misligholdelse af ansættelsesforholdet.

3. Hvis der foreligger en klage over en medarbejder:

I tilfælde, hvor en sag om krænkende handlinger

begynder med, at lederen modtager en klage over en medarbejder, følges den procedure, der er beskre-

vet i

Retningslinjer om behandling af skriftlige klager over medarbejdere.

I situationer, hvor en medarbej-

der klager over at blive krænket af en studerende, følges

Regler om disciplinære foranstaltninger over for

studerende på Københavns Universitet.

Medarbejderen kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant

eller en anden bisidder.

4. Såfremt lederen

– efter ovennævnte afdækning – vurderer, at der er tale om misligholdelse af an-

sættelsesforholdet:

Sagen behandles i dette tilfælde i henhold til HSU’s

retningslinjer for håndtering af

misligholdelse af ansættelsesforholdet og uansøgt afsked.

Medarbejderen vil i denne fase normalt blive

indkaldt til en tjenstlig samtale.

5. Lederen informerer om sagens afslutning:

Lederen informerer medarbejderen, der har henvendt

sig, og de øvrige relevante involverede om, at sagen er afsluttet. Lederens mulighed for at informere

om, hvad der er sket i sagen, afhænger af den konkrete sag.

6. Genopbygning af det gode arbejdsklima:

For at genopbygge en god relation mellem parterne kan

lederen tilbyde parterne en samtale med deltagelse af en neutral tredjepart, såfremt de ønsker det.

En sådan samtale forudsætter, at sagen i øvrigt er afsluttet. Sager om krænkende handlinger påvir-

ker ofte også andre end de direkte involverede. Det er vigtigt, at lederen er opmærksom på dette

bl.a. af hensyn til genoprettelsen af et godt arbejdsklima.

7. Overvejelse om anmeldelse af arbejdsskade/erhvervsbetinget lidelse:

En enkeltstående kræn-

kende handling, der har medført fysisk eller psykisk personskade, er en arbejdsulykke. Lederen skal

således sikre, at den anmeldes som en arbejdsulykke, hvis den medfører fravær ud over den dag

hvor den fandt sted. Krænkende handlinger kan også føre til en erhvervsbetinget lidelse, som typisk

anmeldes af egen læge.

Jf.

Offentlighedslovens

§ 13 om notatpligt.

Den afskedigelsesberettigede leder, jf. rektors delegationsrammer.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

5.2 Hvis studerende oplever krænkende handlinger

Studerendes handlemuligheder

Sig fra i situationen:

Studerende, der har oplevelsen af at blive krænket af en medstuderende eller en

medarbejder på universitetet, har ret til at sige fra. Medstuderende eller andre, der er vidende om kræn-

kende handlinger, opfordres til at reagere ved at udvise omsorg og støtte.

Tal med nogen om det:

Hvis studerende oplever situationer, de opfatter som krænkende, anbefales

det, at de taler med f.eks. andre studerende om det. Studerende kan henvende sig til deres studievejled-

ning eller studenterambassadøren. Henvendelser vil blive behandlet fortroligt, medmindre det følger af

lovgivning, at oplysning om henvendelsen skal videregives, eller videregivelse i helt særlige tilfælde

skønnes nødvendigt.

Tag kontakt til studie- eller institutlederen:

Hvis situationen ikke kan løses mellem de direkte involve-

rede, kan den studerende henvende sig til studie- eller institutlederen. Hvis den krænkende handling in-

volverer enten studie- eller institutlederen, kan den studerende henvende sig til disses leder. Lederen

kan ikke garantere anonymitet for den studerende, der henvender sig. Dette uddybes i afsnittet ”Lede-

rens håndtering af sager om krænkende handlinger”.

Lederens håndtering af sager om krænkende handlinger

Lederen skal tage alle henvendelser alvorligt, og alle henvendelser skal håndteres hurtigst muligt.

Lederen kan have handlepligt i sager om krænkende handlinger. Dette afhænger af forseelsens grovhed. Er

der f.eks. er tale om påstået sexchikane, kan lederen være forpligtet til at gå videre med henvendelsen.

Lederens håndtering vil afhænge af den konkrete sag. Lederen skal bla. tage grovheden, varigheden og

hyppigheden i betragtning. Lederen skal være opmærksom på, at der er flere parter i sagen, som alle har

krav på at blive behandlet med omtanke og respekt.

Lederen kan ikke garantere anonymitet til studerende, der retter henvendelse til lederen. Hvorvidt en stude-

rende kan være anonym, afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn, som de involverede

parter har, herunder hensynet til den anden parts mulighed for at kunne varetage sine interesser i sagen.

Lederen skal behandle sager på den måde, der er mest konfliktnedtrappende. Lederen kan hente rådgivning

hos HR til håndtering af sagen.

Lederen går frem på følgende måde:

Lederen afdækker først de konkrete omstændigheder:

Lederen foretager en grundig afdækning

af henvendelsen, bl.a. gennem dialog med de relevante parter. Alle parter har mulighed for at med-

bringe en bisidder. Afdækningen skal søge at afklare, hvem der var og er involveret, og hvad der er

sket. I denne fase kan lederen være forpligtet til at tage et notat.

Hvis henvendelsen involverer en

medarbejder, følges processen, der er beskrevet ovenfor i punkt 5.1. Afdækning af henvendelsen

skal medvirke til, at lederen kan beslutte, hvad der videre skal ske.

Lederen beslutter, hvad der videre skal ske:

Krænkende handlinger dækker over en bred vifte af

situationer, og der vil derfor være forskel på, hvordan de enkelte henvendelser behandles.

Jf.

Offentlighedslovens

§ 13 om notatpligt.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Nogle sager kan afsluttes efter afdækningen af de konkrete omstændigheder, hvis lederen vurderer,

at henvendelsen er grundløs, eller at der ikke er tale om en krænkende handling. I andre tilfælde vil

sagen kunne afsluttes ved en dialog mellem parterne. Endelig kan der være henvendelser, der skal

håndteres som egentlige disciplinære foranstaltninger over for studerende eller som misligholdelse

af ansættelsesforholdet.

Ved en egentlig klage fra en studerende følges gældende procedurer:

Hvis klagen drejer sig

om en medstuderende, følges den produre, der er beskrevet i

Regler om diciplinære foranstaltnin-

ger overfor studerende ved Københavns Universitet.

I situationer, hvor en studerende klager over

en medarbejder, følges

Retningslinjer om behandling af skriftlige klager over medarbejdere.

Medar-

bejderen kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller anden bisidder. Der henvises til proces-

sen, der er beskrevet ovenfor i punkt 5.1.

Såfremt lederen – efter ovennævnte afdækning – vurderer, at der er behov for sanktion over

for en studerende:

Sagen håndteres i henhold til

Regler om diciplinære foranstaltninger over for

studerende ved Københavns Universitet.

Såfremt lederen

– efter ovenstående afdækning – vurderer, at der er behov for sanktion

over for en medarbejder:

Sagen behandles i forhold til HSU´s

retningslinjer for håndtering af mis-

ligholdelse af ansættelsesforholdet og uansøgt afsked.

Lederen informerer om sagens afslutning:

Lederen informerer den studerende, der har henvendt sig,

og de øvrige relevante involverede om, at sagen er afsluttet. Lederens mulighed for at informere om,

hvad der er sket i sagen, afhænger af den konkrete sag.

Genopbygning af det gode studiemiljø:

For at genopbygge en god relation mellem parterne kan

lederen tilbyde en samtale med deltagelse af en neutral tredjepart. Det kan f.eks. ske gennem Stu-

denterambassadøren. En sådan samtale forudsætter, at sagen i øvrigt er afsluttet. Sager om kræn-

kende handlinger påvirker ofte også andre end de direkte involverede. Det er vigtigt, at lederen er

opmærksom på dette bl.a. af hensyn til genopbygning af et godt studiemiljø.

6. Arbejdsmiljøudvalgets og samarbejdsudvalgets opgaver med hensyn til kræn-

kende handlinger

Som et af værktøjerne til at forebygge og håndtere sager om krænkende handlinger skal ledelsen på det

pågældende organisatoriske niveau sikre, at der udarbejdes en lokal handlingsplan mod krænkende hand-

linger. Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg skal godkende og sikre vedligeholdelse af handlingspla-

nen. Det vil være naturligt at drøfte temaet minimum én gang årligt, f.eks. som led i den årlige arbejdsmil-

jødrøftelse eller på et fællesmøde mellem arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg, uanset om der er konstate-

ret tilfælde af krænkende handlinger eller ej.

Vejledning og skabelon til lokale handlingsplaner er vedlagt som bilag til denne retningslinje og findes desuden

på KUnet.

Den afskedigelsesberettigede leder, jf. rektors delegationsrammer.

Her indsættes link til handleplans-skabelon på KUnet når denne er udarbejdet

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Jørn Hjardemaal <[email protected]>

17. marts 2021 10:10

Anne Louise Ellingsøe

Høring - lovforslag om whistleblowerordning

2019-60-0035

1898100

Til Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Att.: Anne Louise Ellingsøe

Vedr. Høring om lovforslag til whistleblowerordning - sagsnr. 2019-60-0035

Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 24. februar 2021 vedrørende forslag til lov om whistleblowerordning

skal Københavns Professionshøjskole (KP) hermed meddele, at KP ikke har bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Jørn Hjardemaal

Personalejuridisk konsulent

Løn og Personale

Ressourceområdet

51380538

[email protected]

Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3

1799 København V

www.kp.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.: [email protected], [email protected]

Sagsnummer 2019-60-0035

Høringssvar til lovforslag om beskyttelse af whistleblowere

Ledernes Hovedorganisation har den 24.februar 2021 modtaget udkast til

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Lovforslaget er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer,

der indberetter overtrædelser af EU-retten samt sexchikane

(whistleblowerdirektivet), i dansk ret.

København

den 24. marts 2021

Generelt om lovpligtige whistelblowerordninger om sexchikane

Ledernes Hovedorganisation (LH) deler regeringens opfattelse af, at

sager om sexchikane skal frem i lyset og frem for alt håndteres med det

samme, når de opstår. Sexchikane er et uvæsen, som ikke hører hjemme

på danske arbejdspladser.

Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og

krænkelser er helt uacceptabelt og ledere har et særligt ansvar for at gå

foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats

for at forebygge og gribe ind. Vejen derhen handler om sund, god og

professionel kultur og ledelse. En kulturændring skabes ikke gennem

lovændringer.

På den baggrund støtter LH heller ikke lovpligtige whistleblowerordninger.

LH bakker dog fuldt op om whistleblowerordninger, som etableres på

virksomheder. Mange virksomheder, herunder LH har etableret

whistleblowerordninger, hvor ansatte også kan indberette om sexchikane

som et supplement til andre Go-To personer på arbejdspladserne, fx

medarbejderrepræsentanter, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter.

For whistleblowerordninger kan være et godt redskab ift. fx kortlægning

og afdækning.

LH ser dog ikke nødvendigvis et lighedstegn mellem brug af

whistleblowerordning og aftabuisering af sexchikane. At bryde tabuer

handler i højere grad om at sikre dialog på arbejdspladserne.

Derfor kan LH være bekymrede for, om et lovkrav om

whistleblowerordning vil svække forebyggelsen af sexchikane på de

Side 1 af 2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

danske arbejdspladser, som i høj grad bygger på åbenhed og ingen

tabuer.

Generelt om whistleblowerordning om EU-ret

LH deler regeringens opfattelse af, at det skal være muligt for

lønmodtagere på betryggende vis at indberette lovovertrædelser. LH er

dog ikke enige i, at der er behov for lovpligtig etablering af en

whistleblowerordning for virksomheder med 50 ansatte eller derover.

Nedenfor følger Ledernes konkrete bemærkninger til lovudkastet.

Konkrete bemærkninger til udkast til lovforslag

Det følger af forslaget, at mindre virksomheder med under 50

medarbejdere er undtaget. LH mener, at der er behov for at undtage langt

flere virksomheder fra forslaget ved at øge kravet til antallet af

medarbejdere.

LH foreslår, at den del af lovforslaget, som omfatter sexchikane som

overtrædelse af ligebehandlingsloven fastsættes til at gælde i en

begrænset tidsperiode fx i fem år fra ikrafttrædelsen. Alternativt forslås

det, at Beskæftigelsesministeriet efter tre år evaluerer den del af loven for

at se, om den virker efter hensigten og reducerer sexchikane på

arbejdspladsen.

Konkret forslår LH, at der på side 80 i bemærkningerne til § 8 i andet afsnit

anføres: ”Der bør foreligge en nær

tidsmæssig

forbindelse mellem

indberetningen og den direkte eller indirekte ufordelagtige behandling af

whistlebloweren (…)”

Der er en tastefejl på side 92 i bemærkninger til § 14, hvor der i sidste linje

på siden, skal stå ”…50-249 beskæftigede…”

Med venlig hilsen

Nanna Simone Jensen

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

Side 2 af 2

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar fra Ligebehandlingsnævnet vedrørende høring over

udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Ligebehandlingsnævnet ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

24. marts 2021

J.nr. 21-9398

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Venlig hilsen

Rikke Foersom

Ligebehandlingsnævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Dan Richardsen <[email protected]>

24. marts 2021 13:28

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Anne Louise Ellingsøe

Sagsnummer 2019-60-0035

2019-60-0035

1910634

Til Justitsministeriet

Stats og Menneskeretskontoret

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har ved brev af 24. februar 2021 modtaget udkast

til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Frist til at fremsende høringssvar er den 24. marts 2021.

OAO fremsender ikke selvstændigt høringssvar, men som en del af både

Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skal

OAO henvise til høringssvarene herfra.

Venlig hilsen

Dan Richardsen

Dir. (+45) 46 97 38 27

Mobil (+45) 20 45 68 82

Mail

[email protected]

Offentligt Ansattes Organisationer, Islands Brygge 32D, 2300 Kbh. S.

Tlf. (+45) 33 70 13 00 -

www.oao.dk

[email protected]

OAO varetager interesser for medlemsorganisationer med medlemmer ansat i stat, kommuner og

regioner

Tænk på miljøet og print ikke denne e-mail medmindre det er nødvendigt

Consider the environment. Print this mail only if it's necessary.

Denne e-mail fra OAO kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte

modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og

i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter. På forhånd tak.

This email from OAO and any attachments can be confidential and may also be privileged. If you are

not the intended recipient, please contact the sender immediately and delete the email and any

attachments. Please do not retain any copies or disclose content to third parties. Thank you.

Se vores

cookie og privatlivspolitik

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Stig Bertelsen <[email protected]>

24. marts 2021 20:23

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Anne Louise Ellingsøe

Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, JMs

sagsnummer 2019-60-0035

Til Justits i isteriet.

Mi isteriet har de

4. februar

se dt det ove for æv te udkast til lovforslag i høri g.

Politiforbu det takker for

ulighede for at udtale sig i sage .

Forbu det ka i det hele tilslutte sig de be ærk i ger, der fre sættes i høri gssvaret fra Fagbevægelse s

Hovedorga isatio .

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Stig Bertelsen

Juridisk chef

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

Mobil

E-mail

+45 3345 5932

+45 2252 0720

[email protected]

Politiforbu det passer på di e data. Læs

databeskyttelsespolitik

ere o

ores beha dli g af di e oplys i ger her

https://

.politiforbu det.dk/o -politiforbu det/politiforbu dets-

odtaget e- aile

De e e- ail fra Politiforbu det ka i deholde fortroligt ateriale. E- aile er ku bereg et for o e æ te odtager e . H is du har

e fejl, beder i dig e ligst ko takte afse dere og i ø rigt slette e- aile , i kl. e e tuelle kopier og edhæftede doku e ter.

På forhå d tak

He e delser ka rettes skriftligt til Politiforbu det. Der ka se des sikkert til

fra sikker ail.

ail@politiforbu det.dk.

Det forudsætter dog, at du sel har adga g til at se de

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Justitsministeriet, att. Stats- og menneskerettighedskontoret

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Svar fremsendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

- Sagsnr. 2019-60-0035.

Retspolitisk Forenings svar på justitsministeriets høringsanmodning af 24. 2. 2021 (Sag nr. 2019

–

0035) vil falde i fire dele: 1. De generelle bemærkninger, 2. Positive tiltag for beskyttelsen af

whistleblowere, 3. Elementer, der savnes i lovforslaget, og 4. Afsluttende konklusion.

1. Generelle bemærkninger

En whistleblowers indsats kan være af afgørende betydning for samfundet. Den kan afværge store

økonomiske tab, den kan afværge skader på miljø, klima og folkesundhed. Det er derfor af største

betydning, at samfundet i vidt omfang understøtter whistleblowerens indsats. Whistleblowerens

afdækning af ulovligheder eller samfundsmæssigt klart uønskelige forhold vil ofte være den eneste

mulighed for, at de relevante myndigheder/samfundet kan få indsigt i disse forhold.

Whistleblowere er typisk personer, der sidder med den indsigt og faglige viden, der er fornøden for

at kunne afdække de uønskede forhold og er dermed helt afgørende for muligheden for at

bekæmpe/begrænse ulovligheder og misbrug. Whistlebloweren kan herved begrænse eller hindre

korruption, hvidvask, skattesvindel, social dumping, myndigheders misbrug af deres beføjelser,

ulovlig overvågning, nepotisme, ledelsessvigt, vildledning af offentligheden med meget mere.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Uden whistleblowerens indsats ville disse ulovligheder og misbrug kunne fortsætte uhindret til

undertiden betydelig skade for samfundsmæssige interesser. Indsatsen er dermed også af afgørende

betydning for den demokratiske kontrol og for den offentlige debat.

Målet må derfor være at motivere whistleblowere til at indberette/offentliggøre disse forhold. Som

situationen er nu

–

og som den vil fortsætte, såfremt forslaget vedtages i den foreliggende form

–

det gunstigste resultat en whistleblower kan opnå på det personlige plan, at hans samfundsgavnlige

virksomhed ikke kommer ham direkte til skade. Det er også det, der vil blive en konsekvens af

forslaget. Der savnes overvejelser over/forslag til, hvordan man kan motivere whistlebloweren til at

udfylde sin samfundsmæssige funktion. Dette vil blive nærmere uddybet nedenfor under 3b.

I dette lys skal lovforslaget vurderes, og forslaget synes desværre ikke at have løst disse udfordringer.

Tværtimod efterlader forslaget whistlebloweren i en vanskelig situation, hvor han sendes ud i en

chancesejlads mellem på den ene side en risiko for selv at kunne blive straffet og på den anden side

en risiko for at blive ramt af sanktioner fra arbejdsgiveren. Justitsministeriet har dermed ikke benyttet

lejligheden til at skabe en mere omfattende og betryggende beskyttelse af whistlebloweren i en form,

der er mere ukompliceret og overskuelig.

Lovforslaget bygger på et EU-direktiv, der opstiller minimumsstandarder for beskyttelse af

whistleblowere. Direktivet er begrænset til whistleblowing vedrørende overtrædelse og omgåelse af

EU's egen lovgivning. Det er så op til de enkelte lande at udbygge denne beskyttelse. Dette er sket

ved at lovforslaget tillige omfatter alvorlige overtrædelser og omgåelser af dansk ret og ”øvrige

alvorlige forhold”. Men

Justitsministeriet har holdt sig til direktivets minimumskrav til beskyttelsen,

hvilket giver en utilstrækkelig beskyttelse af whistlebloweren. Målet om at fremme

whistlebloweraktiviteten er næppe nået ved forslaget. Det kan derfor befrygtes, at lovforslaget ikke

vil få nogen større praktisk betydning, og det opfylder næppe regeringens og dens støttepartiers

intentioner i forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” (s. 17) eller konklusionerne hos

flertallet i Ytringsfrihedskommissionens betænkning (2020, del 2, s. 583-585). De ønskelige

samfundsøkonomiske og andre fordele kan således ikke forventes realiseret.

Det kan videre fremhæves, at en velfungerende lovregulering kan have en præventiv effekt, idet

ledelsen af myndigheden og erhvervsvirksomheden vil være i større risiko for at blive afsløret ved

ulovligheder m.v. Samtidig bidrager en sådan lovgivning til at tilvejebringe en fair

konkurrencesituation mellem virksomhederne. En lovgivning vil kunne begrænse muligheden for at

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

en virksomhed kan opnå konkurrencemæssige fordele ved skatteunddragelse, undladelse af at opfylde

lovpligtige miljø- og klimaforanstaltninger eller arbejdsbeskyttelsesregler osv.

2. Positive tiltag til beskyttelse af whistleblowers

Lovforslagets § 8 indeholder et forbud mod, at en whistleblower udsættes for repressalier, herunder

trussel om eller forsøg på repressalier, som følge af, at den pågældende har foretaget en indberetning

eller offentliggørelse. I forslagets specielle bemærkninger (s. 78) foretages en nyttig - og netop ikke

udtømmende - opregning af de mange former for repressalier mod whistlebloweren, som kan

forekomme i praksis. Det styrker whistleblowerens retssikkerhed.

Lovforslaget indfører en omvendt bevisbyrde (§ 30). Det påhviler således whistleblowerens modpart

at bevise, at en ulempe, som modparten har påført whistlebloweren, ikke skyldes, at whistlebloweren

har foretaget indberetning eller offentliggørelse af de belastende oplysninger. Dette løser en del af

whistleblowerens problemer med at bevise, at der har foreligget en

”repressalie”

som følge af

indberetningen/offentliggørelsen.

Herudover giver lovforslaget Folketinget og offentligheden en yderst påkrævet lejlighed til at drøfte,

hvordan

velegnet

whistleblowerordning

skal

udformes.

Man

må

håbe

på,

Folketingsbehandlingen resulterer i mærkbare forbedringer af lovforslaget og dermed af

whistleblowerbeskyttelsen.

3. Elementer, der savnes i lovforslaget

a. Straf for ledelsen for ulovligt at iværksætte sanktioner mod whistlebloweren

For at beskytte whistlebloweren er det af afgørende betydning, at der er hjemmel til at straffe en

ledelse, der ulovligt iværksætter repressalier mod whistlebloweren og dermed overtræder § 8. Det

er fristende for en ledelse at prøve at anvende sanktioner over for en whistleblower, der har

afsløret forhold, som er stærkt belastende for ledelsen. Dette gælder både i myndigheder og for

virksomheder. Sådanne repressalier vil også have en præventiv og disciplinerende effekt i forhold

til andre ansatte, der kunne overveje at følge i whistleblowerens spor.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Tilstedeværelsen af og anerkendelsen af denne nærliggende risiko for skjulte repressalier er også

nærmere beskrevet i lovforslagets motiver og i selve direktivet. I en række tilfælde må det antages,

at kun udsigten til en mulig straffesanktion vil kunne afholde ledelsen fra at gennemføre

repressalier. Man leder forgæves i lovens straffebestemmelse i § 31 efter en sådan sanktion. Det

forekommer noget bagvendt, at de specielle bemærkninger til § 31 er særlig fokuseret på

adgangen til at straffe whistlebloweren i et lovforslag, hvis hovedmål er at beskytte

whistlebloweren!

Efter forslaget er således den ledelse, der forsætligt overtræder reglerne og som anvender ulovlige

repressalier mod en whistleblower, fritaget for straf. Derimod lever whistlebloweren, der søger at

værne samfundsmæssige interesser, en risikofyldt tilværelse med usikkerhed omkring grænserne

for det straffri område. At ledelsen i den yderste konsekvens kan risikere at skulle betale en

godtgørelse (og/eller erstatning) til whistlebloweren, har næppe den store motiverende effekt.

Dertil er det økonomiske niveau for sådanne kompensationer for beskedne i Danmark.

Efter strafbestemmelsen vil en ledelse alene kunne straffes for ikke at have oprettet den

lovpligtige whistleblowerenhed. Herudover er er der mulighed for at straffe personer indenfor

whistleblowerenheden for at overtræde deres tavshedspligt vedr. whistleblowerens identitet m.v.

(§ 26).

b. Manglende motivation til at optræde som whistleblower

Whistlebloweren lever således i en dobbelt risiko: Dels for at hans handling falder uden for

lovforslagets beskyttelsesområde, idet han ikke i tilstrækkelig grad har levet op til det noget

bureaukratiske indberetningssystem. Dels mulige sanktioner fra ledelsens side. En afskedigelse er

selvfølgelig en mulighed

–

ledelsen skal bare væbne sig med tålmodighed og vente så længe med at

gennemføre sanktionen, at den ikke længere fremtræder som et produkt af den stedfundne

whistleblowing. Selvom der er omvendt bevisbyrde, står der et arsenal af forklaringer til rådighed for

ledelsen: Whistlebloweren gav anledning til samarbejdsproblemer, kunne ikke udfylde sin stilling,

var ”besværlig” osv. Og det er da korrekt, at det er besværligt for ledelsen at få blotlagt

misbrug,

ulovligheder og samfundsmæssigt uacceptable forhold i myndigheden/virksomheden. Sidstnævnte

kan blot ikke anvendes som begrundelse for afskedigelsen. Stemningen omkring whistlebloweren vil

dog ofte få ham selv til at forlade ansættelsesstedet. Ledelsen kan da være andre potentielle

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

ansættelsessteder behjælpelig ved at advare mod at ansætte den pågældende, når de ringer for at høre

om den tidligere ansatte. Eller ledelsen kan selv tage initiativ til at underrette whistleblowerens

potentielle ansættelsessteder. Danmark er et lille land og de faglige kredse er snævre. Ledelser mødes

på kryds og tværs, og det er nemt at lade en bemærkning falde uden at dette nogensinde kan bevises.

Ledelsen kan også anvende mildere sanktioner såsom forflyttelse, overførelse af den ansatte til et

inferiørt område (således som det er sket i Finansministeriet), manglende avancement (hvor det er

næsten umuligt at bevise, at det er en følge af whistlebloweraktiviteten), isolering osv.

I en sag fra Arbejdsskadestyrelsen tog en fuldmægtig sin afsked, da han ikke fandt det forsvarligt at

deltage i den helt tilfældige og uforsvarlige sagsbehandling, der foregik i styrelsen. Han skrev en

kronik i Politiken om sagsbehandlingen. Kammeradvokaten fik til opgave at undersøge forholdene

og konkluderede, at forholdene var som af fuldmægtigen beskrevet. Dette er et af de nok sjældne

eksempler på, at afdækningen fik de relevante konsekvenser. Lederen for styrelsen blev fjernet og

alle borgere, der havde afgjorte og afsluttede sagen i styrelsen, fik et tilbud om at få genbehandlet

deres sag. Arbejdsskadesager er både følsomme og typisk af stor vigtighed for den skadede

Hvilken belønning fik fuldmægtigen for at have sikret, at sagsbehandlingen fremover foregik på en

forsvarlig måde, og at borgere med fejlbehandlede sager fik genopretning? Absolut ingen. Derimod

tog det ham et år at få en ny stilling.

Det er således karakteristisk, at der ganske mangler incitamenter for ansatte m.v. til at optræde som

whistleblowere. Hvorfor skulle man påtage sig rollen som whistleblower, når man udsætter sig for så

betydelige risici og det gunstigste resultat, man personligt kan opnå er, at man ikke påføres skade på

sin tilværelse og karriere. Amerikanske undersøgelser viser, at handlingen for de fleste

whistleblowere medfører meget alvorlige personlige konsekvenser. For nogle har prisen været

arbejdsløshed, skilsmisse, en langvarig retssag og til sidst en øget risiko for alkoholisme. Det kan

derfor ikke undre, at det helt overvejende antal medarbejdere undlader at videregive oplysninger om

ulovligheder, misbrug og samfundsmæssigt klart uønskelige forhold, hvorved den skadelige

virksomhed kan fortsætte uændret. Det er desværre sjældent, at der optræder en medarbejder, der har

en sådan ansvarsfølelse, moral og et sådant personligt mod, at han vælger at optræde som

whistleblower. Det er samtidig karakteristisk, at når det endeligt sker, er det kun en ud af den samlede

medarbejdergruppe, der har reageret udadtil. I sagen fra Arbejdsskadestyrelsen var alle medarbejdere,

der arbejdede med arbejdsskadesager, fuldt bekendt med forholdene. Alligevel var der alene en, der

tog ansvar for at ændre forholdene.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er derfor uomgængeligt nødvendigt, at der skabes incitaments-/belønningsstrukturer for

whistleblowere. Dette spørgsmål er ikke behandlet i lovforslagets overvejelser.

Der savnes henvisninger til relevante materialer, herunder den nedenfor omtalte norske undersøgelse

af whistleblowingens samfundsmæssige betydning. En undersøgelse fra justitsministeriets egen

forskningsenhed til brug for Ytringsfrihedskommissionen er heller ikke medtaget.

Folketingsbehandlingen af lovforslaget giver en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på behovet

for at skabe et i praksis mere velfungerende system for beskyttelse af whistleblowere.

Incitamentsstrukturer kan have et forskelligt indhold. Et interessant eksempel er fra USA, hvor det

amerikanske banktilsyn har betalt op til langt over 100 millioner kroner til en whistleblower i

erkendelse af, at uden dennes indsats var samfundsmæssigt alvorlige lovovertrædelser i banksektoren

ikke blevet afsløret. Mindre kan gøre det, men det er interessant, at man i USA har en så klar forståelse

for den samfundsmæssige betydning af whistlebloweres virksomhed.

Reguleringsbehovet skal ses i sammenhæng med, at det er samfundet som sådan, der har den klareste

interesse i og fordel af whistleblowerens indsats. Det er samfundet, der får gevinsten, når

whistleblowerens afsløringer fører til betydelige fremtidige besparelser. Staten kan således lettes for

betydelige ekstraudgifter i tilfælde, hvor myndighedspersoner modtager bestikkelse i forbindelse med

indkøb til staten til overpriser, jfr. de verserende sager i forsvaret. Hvis ledelsen af Skatteministeriet

havde reageret adækvat på de ansattes indberetninger om mistanke om en omfattende svindel med

udbytterefusion, kunne statskassen have sparet milliarder.

Inden for finansområdet forekommer i særlig grad lovovertrædelser m.v., der kan få vidtgående

økonomiske konsekvenser for samfundet. I USA anvender banktilsynet en model, hvorefter

whistlebloweren modtager en mindre brøkdel af den økonomiske gevinst, som whistleblowerens

indsats har gjort mulig. Denne model vil også kunne anvendes uden for de egentlige økonomiske

områder. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet ved indberetninger på sundhedsområdet og

miljøområdet, hvor statskassen i visse tilfælde vil kunne undgå store fremtidige udgifter til

genopretning af sundheden eller miljøet. Også her kunne man anvende det amerikanske princip om

brøkdelskompensation til whistlebloweren.

Selv hvor statskassen ikke opnår nogen egentlig besparelse, har samfundet selvsagt en klar interesse

i, at der træffes korrekte administrative afgørelser. Dette var således situationen i den tidligere omtalte

sag fra Arbejdsskadesstyrelsen. Her ville det også have været muligt at finde egnede former for

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

kompensation af whistlebloweren. En sådan ordning vil give den pågældende whistleblower et helt

andet ”rygstød” både af økonomisk og psykologisk art i den svære

situation, som han ofte befinder

sig i. Samtidig kan det give whistleblowerhandlinger en anden status blandt ansatte i myndigheder og

virksomheder.

Det er bemærkelsesværdigt ved lovforslaget, at det alene omtaler de økonomiske omkostninger, der

er forbundet med den foreslåede whistleblowerordning. De heraf følgende samfundsmæssige

økonomiske gevinster omtales ikke. Selvom de kun i det konkrete tilfælde kan værdiansættes, er de

dog af afgørende betydning for den samlede vurdering af ordningen. En norsk undersøgelse af

omkostningerne ved en whistleblowerordning sat i forhold til de opnåede samfundsmæssige gevinster

(”Varsling og ytringsfrihed i norsk arbejdsliv”,

2016) viser, at de samfundsøkonomiske fordele ved

en whistleblowerordning er langt større end omkostningerne.

c. Den foreslåede indberetningsordning til whistleblowerenheden

Efter den foreslåede ordning er whistlebloweren som følge af tavshedspligten kun beskyttet mod

ansvar og straf, såfremt

han/hun foretager en indberetning til en særlig ”whistleblowerenhed” (WB-

enhed). Der kan vælges mellem indberetning til en intern enhed tilknyttet arbejdsgiveren eller til en

ekstern enhed under Datatilsynet. Tilsyneladende vil whistlebloweren ikke være straffri, hvis han

drøfter problemerne med en repræsentant for sin fagforening - og måske endog ikke altid, hvor han

drøfter de kritisable forhold med kolleger eller sin nærmeste foresatte.

Ved den arbejdsgiverbaserede ordning skal denne udpege en ”upartisk person eller afdeling”,

eksempelvis en ansat jurist eller HR-medarbejder. Denne er dog ikke mere upartisk end at

personen/afdelingen vil være organisatorisk og økonomisk afhængig af arbejdsgiveren. Det

afgørende er ikke, om enheden rent faktisk er uafhængig, men om whistlebloweren tør stole på, at

den er det. Der bør overvejes at etablere en supplerende mulighed, således at whistlebloweren kan

henvende sig til en whistleblowertillidsperson valgt af de ansatte. Dette er tilfældet i Norge.

Tillidspersonen kan rådgive og bistå whistlebloweren ved gennemførelse af den foreskrevne

procedure.

Alternativt kan det gøres obligatorisk at udpege en udenforstående part, eksempelvis en af

myndigheden/virksomheden uafhængig advokat eller revisor som WB-enhed, således som det efter

lovforslaget allerede er muligt som en fakultativ ordning. Ellers kan der opstå mistanke om, at WB-

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

enhedens loyalitet i højere grad ligger hos myndigheden/virksomheden frem for hos whistlebloweren.

Der er formentlig et behov for også at have

en ”nærmere” enhed end Datatilsynet –

en tankegang som

lovforslaget også bygger på.

d. Whistleblowerens offentliggørelse af oplysninger

Lovforslaget opstiller nogle restriktive betingelser for, at whistlebloweren kan offentliggøre de

belastende oplysninger (§ 5, stk. 2, og § 6). For at blive straffri skal whistlebloweren først sende sin

indberetning til arbejdsgiverens WB-enhed eller til den eksterne enhed hos Datatilsynet. Herefter skal

whistlebloweren afvente svaret i op til 3 måneder

–

i særlige tilfælde i 6 måneder. Først når

whistlebloweren herefter kan konstatere, at WB-enheden

ikke har truffet ”passende tiltag”, kan han

gå videre med offentliggørelse. Han bliver ansvarlig, hvis WB- enhedens tiltag senere findes

passende.

Alternativt skal whistlebloweren have rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en

åbenbar eller overhængende fare for offentlige interesser. Herudover skal whistlebloweren have

rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte og at offentliggørelsen var

nødvendig for at afsløre forholdene. Det fremgår af de særlige bemærkninger til bestemmelsen i

lovforslagets s.

77, at vurderingen skal svare til den i straffelovens § 152e anvendte: ”berettiget

varetagelse af åbenbar almeninteresse eller

eget eller andres tarv”. Den formulering vil i praksis

formentlig betyde, at det kun vil være konstaterede ulovligheder og et åbenbar misbrug af offentlige

midler, der omfattes. Beskyttelsen bliver hermed ret snæver og snævrere end beskyttelsen efter lov

om forretningshemmeligheder.

4. Afsluttende konklusion

Efter EU-direktivet har Folketinget pligt til at vedtage en lovgivning om whistleblowerbeskyttelse.

Desværre har Justitsministeriet ikke benyttet lejligheden til at skabe en tilstrækkelig sikker og

udbygget beskyttelse af whistleblowere. Direktivet giver udtrykkeligt medlemsstaterne en adgang til

at indføre bestemmelser, der er mere gunstige end direktivet vedrørende whistlebloweres rettigheder.

Ministeriet har i det væsentlige indskrænket sig til en minimumsgennemførelse af direktivet

–

dog

med undtagelse af, at lovforslaget også dækker indberetning og offentliggørelse af lovovertrædelser

og alvorligt misbrug af danske regler. Det modsatte havde også været mærkeligt: at der blev skabt et

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

særligt værn mod overtrædelse af EU-regulering, men at det samme værn ikke kom til at gælde for

dansk lovgivning og regeldannelse.

Såfremt lovforslaget vedtages i den nuværende form, vil Danmark have en whistleblowerbeskyttelse

på minimumsniveau. Den foreslåede beskyttelse er blevet for svæver, og proceduren synes for

bureaukratisk og noget kompliceret

–

navnlig er grænserne for ansvarsfriheden vanskelige at

overskue for en whistleblower, der befinder sig i en belastet psykologisk situation. Det må forventes,

at lovforslagets ordning ikke i tilstrækkelig grad vil motivere mulige whistleblowere til at fremkomme

med deres informationer. Ud over de derved fremkomne økonomiske tab for samfundet, vil forslaget

ikke i ønskelig grad understøtte et velfungerende retssamfund og den demokratiske kontrol af

myndigheder og virksomheder. Det er beklageligt, at et land med vores tradition for ytringsfrihed

ikke har benyttet lejligheden til at skabe en mere velegnet og effektiv whistleblowerordning, så

Danmark kunne stå som foregangsland og model på dette område

–

i stedet for at være endt i bagerste

geled.

København, den 24. marts 2021

Bjørn Elmquist

Formand

Noe Munck

Bestyrelsesmedlem

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Til:

Emne:

Morten Schaumburg-Müller

SV: Høringssvar - *På 2019-60-0035? afv. Anne Louise /dol*

Fra:

RAD FP Sikker <rigsad

okate @a kl.dk>

Se dt:

. arts

Til:

£Stats- og Me eskeretsko toret

<statsog

e eskeretsko toret@j .dk>

E e:

Høri gss ar - *På

- -

? af . A e Louise /dol*

Til Justits i isteriet

Ved re af . fe ruar

histle lo ere.

har Justits i isteriet fre se dt høri g o er udkast til forslag til lo o

eskyttelse af

I de a led i g skal Rigsad okate e ærke, at det fre går af lo forslagets § , stk. , sa

e holdt ed de

spe ielle e ærk i ger til este

else , at e h er ar ejdsgi er ed eget CVR- r. ed eller flere eskæftigede

il ære o fattet af kra et o at oprette e i ter histle lo erord i g.

Det e ærkes i de for i delse, at der i dag hos Rigsad okate er eta leret é histle lo erord i g, so o fatter

hele de e trale a klage y dighed, d s. Rigsad okate , Statsad okate i Kø e ha , Statsad okate i Vi org og

Statsad okate for Særlig Øko o isk og I ter atio al Kri i alitet. Det forudsættes, at de e ord i g ka

opretholdes, idet det e ærkes, at e eder e i de e trale a klage y dighed har det sa

e CVR- r.

Rigsad okate har ikke i ø rigt e ærk i ger til lo forslaget.

Med venlig hilsen

Klaus Tranbjerg Toftgaard

Chefkonsulent, Databeskyttelsesenheden

Tlf.: +45 30332446

E-mail:

[email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Kvalitetsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

[email protected]

5. marts 2021 07:57

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Anne Louise Ellingsøe

Høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere -

(2019-60-0035)

2019-60-0035

1879824

Justitsministeriet har den 24. februar 2021 sendt udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Justits i isteriet <j

@j .dk>

Se dt:

. februar

E e:

Høri g o er udkast til forslag til lo o

Se e ligst edhæftede.

Med e lig hilse

beskyttelse af histleblo ere -

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Anette Gramstrup

23. marts 2021 14:08

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Anne Louise Ellingsøe

Høringssvar_Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Høringsbrev-2.pdf; Udkast til lovforslag-1.pdf

2019-60-0035

1908533

Til Justits i isteriet

Stats- og Me eskeretsko toret

F . A e Louise Elli gsøe

Udda

elses- og Forsk i gs i isteriet har i ge be ærk i ger til de

9- -

e høri g.

Der he vises til JM´s sags r.

Med venlig hilsen

Anette Gramstrup

Chefkonsulent

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8079

Email:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

Email:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Anne Louise Ellingsøe

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Til rette vedkommende

Udenrigsministeriet har ingen bemærkninger til ovennævnte lovudkast.

Med venlig hilsen

Majbrit Holm Jakobsen

MAJBRIT HOLM JAKOBSEN /

[email protected]

KONTORCHEF / CONTROLLER

DIREKTE +45 3392 0856 / MOBIL +45 2013 3356

UDENRIGSMINISTERIET

ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K

TLF. +45 3392 0000 / WWW.UM.DK

HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION

Majbrit Holm Jakobsen <[email protected]>

24. marts 2021 09:38

£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)

Anne Louise Ellingsøe; Line Leth

Vedr. sagsnummer 2019-60-0035 (Udkast til forslag om lov om beskyttelse af

whistleblowere)

2019-60-0035

1909599

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

22. marts 2021

Høringssvar

Sagsnummer:2019-60-0035

1. Baggrund

Justitsministeriets lovudkast om beskyttelse af whistleblowere skal implementere EU-direktivet fra

oktober 2019, og balancere hensynet til virksomheder og myndigheder, samtidig med, at der tilstræbes

den bedst mulige beskyttelse af medarbejdere der siger fra overfor ulovligheder.

Alle internationale erfaringer viser, at whistleblowing har stor samfundsmæssig værdi.

I Norge er der eksempelvis hvert år tusindvis af indberetninger der skaber opmærksomhed om

problemer der efterfølgende kan rettes op på.

De Norske erfaringer viser:

at de samfundsøkonomiske gevinster er langt større end omkostningerne ved implementering

af whistleblowerordninger

at whistleblowing har væsentlig præventiv effekt

at beskyttelse af whistleblowere har stor betydning for at afsløre og forebygge kritisable forhold

både i den offentlige og den private sektor

at whistleblowing styrker de demokratiske institutioner

at whistleblowerordninger skaber større tillid mellem borger og stat

Overordnet lægges der i det nuværende danske lovforslag op til en god og effektiv beskyttelse af de

fleste medarbejdere i Danmark.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Hovedproblemområder set fra Verons side:

Når vi i Veron læser det fremsendte udkast til lovforslaget, er der dog flere forhold som vi anser for

problematiske:

1. Undtagelse af Forsvaret og Efterretningstjenesterne:

Det er med bekymring at vi læser, at der i lovforslaget er en direkte undtagelse fra den

kommende beskyttelse, af de medarbejdere der arbejder med fortrolige og klassificerede

materialer i Forsvaret og efterretningstjenesterne. Denne undtagelse vil ikke blot undtage

offentligt ansatte der opdager ulovligheder på de klassificerede områder fra beskyttelse

–

men

netop fordi de fritages, reelt efterlade dem mindre beskyttede end de er på nuværende

tidspunkt.

EU-direktivet giver mulighed for at undtage whistleblowing om udbud, der vedrører forsvar og

sikkerhed fra national implementering. Men der lægges ikke op til en generel undtagelse på

forsvars- og sikkerhedsområdet. Alle statens medarbejdere skal beskyttes når de videregiver

information om strafbare lovovertrædelser, brud på menneskerettigheder, brud på

internationale konventioner, korruption, magtmisbrug og vildledning af befolkning og folketing.

Loven skal beskytte mod repressalier for indberetninger, uanset om informationen er

klassificeret og fortrolig. Dette er et helt afgørende element i national og international

whistleblowerlovgivning.

Forslag til løsning

Vi har i Veron fuld forståelse for statens særlige behov for at beskytte fortrolige og hemmelige

oplysninger, men dette må aldrig blive på bekostning af lovlighed og gennemsigtighed.

En mulig løsning på at skabe balance mellem beskyttelse af statens hemmeligheder og

muligheden for at standse potentielle ulovligheder på det klassificerede område, kunne være

at henvise indberetninger på området til den eksterne statslige ordning under datatilsynet med

særlige kompetencer til håndtering af klassificeret og særligt sensitivt materiale.

Helt at undlade at beskytte medarbejdere på området vil være direkte imod hele intentionen

med EU-direktivet og samtidig svække nævnte myndigheders troværdighed i befolkningen og

hos samarbejdspartnere.

2. Usikkerhed omkring

definitionen af ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”:

Der mangler en klar juridisk afgrænsning af hvad ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige

forhold” i dansk kontekst betyder. Erfaringerne med

straffelovens § 152 viser, at der ved denne

type uklarhed skabes en fortolkningsmæssig svaghed, der reelt kan betyde en svækkelse af

lovens intention og formål.

For hvis ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold” er et fortolkningsspørgsmål,

dermed skaber uklarhed over om hvorvidt den medarbejder der i god tro siger fra overfor

ulovligheder er beskyttet eller ej, er der for stor usikkerhed for den enkelte medarbejder til at

denne vil kunne have tillid til reel og fuld beskyttelse, når der indberettes via

whistleblowerordninger.

Det vil skabe unødvendig usikkerhed hos medarbejdere der ønsker at indberette via

whistleblowerordningerne hvis de både skal skelne mellem regler, der er baseret på EU-ret og

rent nationale regler, samt selv foretage en bindende juridisk vurdering af om det de oplever

et behov for at indberette

om, også er ”alvorligt” nok til at give beskyttelse.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Beskyttelsen af medarbejdere der vælger at benytte indberetningssystemer under

whistleblower-lovgivningen

bør derfor ikke begrænses til ”alvorlige lovovertrædelser” og ”grove

og gentagne overtrædelser

af retsprincipper”. Beskyttelsen

bør derfor omfatte alle

medarbejdere ved indberetning af alle formodede overtrædelser af love og retsprincipper der

er foretaget i god tro.

3. Statslig central rådgivningsopgave:

EU-direktivet pålægger medlemslandene at sikre vejledning og rådgivning for medarbejdere

der ønsker at indberette ved brug at whistleblowerlovgivningen. Denne rolle forsøger vi lige nu

at løse i Veron

–

og vi kender derfor nødvendigheden af, at der også etableres en central

rådgivningsinstans som kan vejlede borgerne i rettigheder og processer i forhold til

whistleblowerlovgivningen. Grundig rådgivning sikrer den bedste beskyttelse af indberetter og

indberettede, og hjælper med at begrænse forkert brug af whistleblowerordningerne. Det vil

være naturligt at den overordnede statslige oplysnings - og rådgivningsopgave etableres under

Datatilsynet.

2. Sammenfatning

Danmark har med denne lov til beskyttelse af whistleblowere mulighed for at reelt at skabe åbenhed

og gennemsigtighed.

Regeringen kræver gennemsigtighed og åbenhed af virksomheder, myndigheder og det private

erhvervsliv, men insisterer på selv at skabe mere lukkethed omkring egne forhold på centrale dele af

Statens område. Det der gør denne undtagelse ekstra problematisk, er at det har vist sig at det netop

er på forsvars- og efterretningsområdet at mange af de alvorlige sager opstår. Alle medarbejdere i

Staten har krav på samme beskyttelse som resten af befolkningen

–

og vi har som demokrati brug for

at der trygt kan indberettes fortroligt om lovovertrædelser på alle statens områder. Det kan den

kommende lov med få ændringer sikre os.

Vi er i Veron meget tilfredse med den tilgang Justitsministeriet hidtil har lagt i arbejdet med lovforslaget.

Der signaleres bevidst national overimplementering med henblik på at opnå den størst mulige effekt af

whistleblowerlovgivningen i Danmark.

Vi ser med stor tilfredshed på den kommende ordning under Datatilsynet, og er sikker på at netop det

element kommer til at få afgørende betydning for hvordan vi indretter vores arbejdsmarked og samfund

fremadrettet.

Da lovens anvendelsesområde på mange måder er et nyt sagsområde der sættes i nye formelle

rammer, anbefaler vi en revidering af loven på baggrund af indkommende erfaringer i forhold til lovens

anvendelse indenfor tre år efter lovens ikrafttræden.

---

Vi har i Veron været meget glade for at have fået lov til at deltage i det lovforberedende arbejde og for

muligheden for at kommentere på det forelæggende lovudkast. Vi deltager i Veron naturligvis gerne i

det fortsatte arbejde, ligesom spørgsmål og kommentarer til dette høringssvar er velkomne.

Anders Kærgaard

Næstformand, Veron

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

J.nr.: 21/06055-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

1. marts 2021

Justitsministeriet har ved brev af 24. februar 2021 (sagsnr. 2019-60-0035) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Svagt lovudkast om beskyttelse af whistleblowere

Høringssvar fra Åbenhedstinget, 10. marts 2021

Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus,

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

1. Baggrund

Justitsministeriets lovudkast

om beskyttelse af whistleblowere skal gennemføre

EU-direktivet

fra

oktober 2019. Lovudkastet bygger ikke på grundig udredning af gældende ret, og det er vanskeligt

ud fra ministeriets bemærkninger at vurdere, hvor vidt det ændrer retstilstanden.

Erfaringer fra Norge, Sverige og andre lande, der har erfaringer med beskyttelse af whistleblowere

er ikke omtalt, og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom er heller ikke.

Overvejelser i Ytringsfrihedskommissionens betænkning (2020) med relevans for whistleblowing er

ikke omtalt. Undersøgelser af frygt for repressalier er heller ikke, end ikke en undersøgelse fra

Justitsministeriets forskningskontor i forbindelse med Ytringsfrihedskommissionen.

Dette høringssvar er i høj grad baseret på min rapport

”Beskyttelse af whistleblowere”

(MFI ved

SDU, december 2020). Høringsvaret henviser til afsnit i denne rapport.

Whistleblowing handler om korruption, hvidvask, skattesvindel, social dumping, forurening, farlige

arbejdsforhold, usikre produkter, omsorgssvigt, dyremishandling, magtmisbrug, ulovlig

overvågning, nepotisme, ledelsessvigt, vildledning af offentligheden

og meget mere.

Baggrunden for EU-direktivet er undersøgelser, der viser meget omfattende svindel i forbindelse

med udbud, forvaltning af støtte og betaling af skat (rapporten 12.1).

En grundig norsk undersøgelse viser, at whistleblowing har stor samfundsmæssig værdi. De norske

regler fører hvert år til tusindvis af indberetninger, der skaber opmærksomhed om problemer. Ifølge

undersøgelsen bidrager 30 % af disse sager hovedsageligt til forbedret sundhed, miljø og sikkerhed,

23 % til bedre behandling af kunder og brugere, og 11 % til mere velfungerende økonomi og højere

skatteindtægter (rapporten 14.1).

Den norske undersøgelse viser, at de samfundsøkonomiske gevinster er langt større end

omkostningerne. Udover de direkte gevinster peger undersøgelsen på, at whistleblowing har

væsentlig præventiv effekt. Beskyttelse af whistleblowere har stor betydning for at afsløre og

forebygge kritisable forhold både i den offentlige og den private sektor.

Whistleblowing er meget vigtig for at skabe fair konkurrencevilkår. For de mange virksomheder,

der følger lovgivningens krav til skattebetaling, sikkerhed på arbejdspladser, produktsikkerhed,

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

miljø- og klimasikring mv., vil det være en stor fordel at få afsløret og stoppet snyd og svindel ved

konkurrenter.

Ifølge indledningen til lovudkastets bemærkninger mener regeringen, at whistleblowing om

alvorlige forhold er i offentlighedens interesse, og

”udbredelse af whistleblowerordninger i den

offentlige og private sektor vil kunne understøtte effektiv afsløring, efterforskning og

retsforfølgning.”

Dette syn har dog ikke været afgørende ved udformningen af lovudkastet.

Lovudkastets bemærkninger om konsekvenser nævner ingen positive økonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for klima og miljø. Vurderingen er, at beskyttelse af whistleblowere alene

betyder økonomiske og administrative omkostninger for myndigheder og erhvervsliv (side 47 - 55

og sammenfattende skema side 57 - 59).

Dette tunnelsyn på beskyttelse af whistleblowere er baggrunden for, at lovudkastet tilstræber

minimumsimplementering:

”Danske virksomheder skal ikke stilles dårligere i den internationale

konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede

implementering i sammenlignelige EU-lande.”

2. Sammenfatning

Direktivet kræver, at overtrædelser af væsentlige dele af EU-retten er omfattet, mens

medlemslandene selv bestemmer, hvor vidt overtrædelse af rent nationale lovregler og andre

forhold skal være omfattet. Enhver tilføjelse er ”overimplementering” i Justitsministeriets

logik, og

den danske tilføjelse bliver begrænset til alvorlige forhold.

Lovudkastet undtager straffesager, der er anmeldt til politiet og sager, hvor administrative

myndigheder har fundet grundlag for straf. Undtagelsen vil begrænse mulighederne for at opklare

alvorlige sager og er i strid med direktivet. Det samme gælder undtagelser for whistleblowing om

forsvaret og efterretningstjenester.

Beskyttelse forudsætter, at whistlebloweren har rimelig grund til at tro, at oplysninger holder sig

inden for lovens anvendelsesområde. Desuden skal whistlebloweren overholde særlige betingelser

for indberetning eller offentliggørelse.

Lovudkastet følger direktivets minimumskrav om intern indberetningskanal. For at få beskyttelse

skal intern indberetning ske til en person eller enhed, der er udpeget af arbejdsgiveren til at modtage

og håndtere whistleblowing. Lovudkastet sikrer ikke beskyttelse, når oplysninger om overtrædelser

bliver givet direkte til ledelse, kolleger eller fagforening.

Lovudkastet vil oprette en enhed ved Datatilsynet til at modtage ekstern whistleblowing. Denne

enhed skal benyttes ved indberetning om alle mulige overtrædelser

–

lige fra økonomisk svindel til

seksuel chikane. Enheden får ikke kompetence til at sikre dokumentation eller håndhævelse, men

kan efter vurdering sende en indberetning videre til en myndighed, der har kompetencen.

Lovudkastet sikrer ikke ved indberetning af forhold direkte til en tilsynsmyndighed, der har

kompetence på området, eller politiet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovudkastet har restriktive betingelser for offentliggørelse. Direktivet giver udtrykkelig mulighed

for at sikre mere ytringsfrihed, men lovudkastet holder sig til minimumskravene.

Offentligt ansattes ytringsfrihed på egne vegne bliver ikke styrket af lovudkastet, der hverken følger

forslag i

Ytringsfrihedskommissionens betænkning

om lovsikring (2020, del 2, side 571-585) eller

fremmer

ytringsfriheden, som er et punkt i regeringens ”forståelsespapir” med støttepartier:

Retfærdig retning for Danmark

(side 17).

Direktivets minimumskrav til beskyttelse bliver ikke opfyldt på alle punkter. Lovudkastet har ikke

regler om rådgivning og støtte. Beskyttelsen mod repressalier bliver svækket med bemærkninger,

der lægger vægt på arbejdsgiverens hensigt, og camouflering af repressalier vil fortsat være mulig.

Lovudkastets forslag om tavshedspligt går langt videre end direktivets krav om beskyttelse af

whistlebloweres identitet. Justitsministeriet foreslår en særlig tavshedspligt, der omfatter alle

oplysninger i forbindelse med indberetninger. En sådan tavshedspligt vil lukke for oplysninger i

væsentligt højere grad end den almindelige tavshedspligt for offentlige forvaltninger og loven om

forretningshemmeligheder.

Denne særlige tavshedspligt vil give maksimal beskyttelse af virksomheder og myndigheder mod

offentlighed om overtrædelser og dermed hindre almenpræventiv effekt.

Mørklægningen vil undergrave direktivets formål om at styrke håndhævelse (art. 1). Lovudkastet

har ingen bestemmelse om lovens formål.

Samlet set giver lovudkastet ikke større beskyttelse for whistleblowere end gældende ret.

Beskyttelsen efter loven om forretningshemmeligheder er på væsentlige punkter klart bedre.

Det snævre anvendelsesområde, omstændelige krav til indberetninger, restriktive betingelser for

offentliggørelse og den særlige tavshedspligt betyder, at lovgivningen kun fører til omkostninger.

Væsentlige samfundsøkonomiske fordele, der kunne opnås ved gode vilkår for whistleblowing, vil

ikke blive realiseret.

De enkelte elementer i denne sammenfatning blive omtalt nærmere i de følgende afsnit.

3. Kriteriet ”alvorlige

lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”

EU-direktivet er nødvendigvis begrænset til whistleblowing om overtrædelse og omgåelser af EU-

retten. En lang række områder er direkte eller indirekte reguleret af EU-retten, og væsentlige dele er

omfattet af direktivet, bl.a. miljøregulering, regler for det indre marked, beskyttelse af EU´s

økonomiske interesser, overtrædelser af skatteregler for selskaber og ordninger, der har til formål at

omgå sådanne regler.

Hverken direktivet eller lovudkastet nævner, hvilke dele af EU-retten, der ikke er omfattet, og det er

vanskeligt at danne sig et overblik.

Det er op til de enkelte medlemslande, om beskyttelsen også skal omfatte whistleblowing om

overtrædelse og omgåelse af rent nationale regler og andre forhold. Justitsministeriets lovudkast

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

begrænser den danske tilføjelse til

”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”

(§ 1,

stk. 1, nr. 3).

Som nævnt i lovudkastets bemærkninger vil det give usikkerhed for whistleblowere, hvis de skal

skelne mellem regler, der er baseret på EU-ret og rent nationale regler. Det kan være svært selv for

eksperter. Lovudkastet har ikke løst problemet, når det begrænser den nationale tilføjelse til

”alvorlige lovovertrædelser”,

mens det gælder for enhver overtrædelse af de EU-regler, der er

omfattet.

Ifølge bemærkningerne til lovudkastet (side 62) vil anvendelsesområdet for den danske tilføjelse

”i

almindelighed”

omfatte

”oplysninger om strafbare forhold”.

Desuden nævnes

”grove eller

gentagne overtrædelser af anden lovgivning, herunder lovgivning om magtanvendelse,

forvaltningsloven, offentlighedsloven samt efter omstændighederne f.eks. lovgivning, som har til

formål at sikre folkesundheden, sikkerhed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø

mv..”

Store dele af lovgivningen er sektorspecifikke. Bemærkningerne tyder på, at strafbare overtrædelser

af disse love kun er omfattet, når de er grove og gentagne overtrædelser.

Bemærkningerne tilføjer for den offentlige sektor, at

”grove eller gentagne overtrædelser af

forvaltningsretlige principper”

vil være omfattet, samt

”bevidst vildledning af borgere og

samarbejdspartnere.”

Direktivet overlader til national beslutning, om indberetninger om sexchikane og andre

personrelaterede krænkelser skal høre under samme lovgivning som whistleblowing om økonomisk

kriminalitet og andre samfundsrelaterede forhold. Lovudkastet omfatter som hovedregel ikke

oplysninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold, men det fremgår af bemærkningerne

(side 62-63), at seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen er

omfattet.

Begrænsningen til ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold” giver stor usikkerhed for

whistleblowere, fordi beskyttelsen vil afhænge af konkrete vurderinger af et diffust kriterium.

Eksempler:

- En regnskabsmedarbejder ved en forsvarsenhed blev presset ud af stillingen, efter hun havde

påtalt, at stabschefen godkendte egne bilag. Det er meget tvivlsomt, om en sådan procedurefejl vil

være omfattet af lovudkastet. Procedurefejl vil ofte blive opfattet som mindre alvorlige, indtil de

giver baggrund for ulovlige dispositioner.

- En whistleblower udleverede til Jyllands-Posten en mail, der afslørede, hvordan særlige rådgivere

i ministerier planlagde spin mod et oppositionsparti i forbindelse med forhandlinger om udligning. -

Whistleblowing om spin fra ministerier, der fremstiller regeringens forslag som fortræffelige og

oppositionspartiers forslag som elendige, er ikke omfattet.

- Whistleblowing om ledelsers prioritering og organisering, f.eks. den katastrofale organisering af

skatteforvaltningen om udbytteskat, er ikke omfattet.

- Whistleblowing om svigt i faglige standarder, f.eks. omsorgssvigt på plejehjem, er formentlig ikke

omfattet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Beskyttelsen af whistleblowing bør ikke begrænses til alvorlige lovovertrædelser og grove og

gentagne overtrædelser af retsprincipper. Der kan hentes inspiration fra reglerne i Norge og Sverige,

der har mange års erfaringer.

Beskyttelsen af whistleblowing bør omfatte alle overtrædelser af love og retsprincipper. Den bør

også omfatte

overtrædelser af faglige standarder, kollektive overenskomster og internationale

forpligtelser samt oplysninger om andre forhold,

der har samfundsmæssig betydning, f.eks. skader

på miljø, klima

og folkesundhed.

Det bør pointeres ved lovgivningen, at beskyttelsen af whistleblowing omfatter offentlige

myndigheders vildledning. Beskyttelse bør ikke begrænses til vildledning af borgere og

samarbejdspartnere, som er nævnt i lovudkastets bemærkninger. Vildledning af politikere og

offentligheden bør være omfattet.

4. Straffesager er undtaget

Lovudkastet foreslår, at whistleblowing om sager inden for strafferetsplejen er undtaget fra

beskyttelsen (§ 1, stk. 3, nr. 5). Undtagelsen omfatter alle straffesager, inklusiv sager der behandles

af andre forvaltningsmyndigheder end politi og anklagemyndighed. Undtagelsen omfatter f.eks.

sager inden for skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der er hjemmel til administrativt at udstede

bødeforlæg.

Undtagelsen betyder, at whistleblowere ikke er beskyttet, hvis de indberetter oplysninger, efter en

myndighed har besluttet at overgive sagen til politiet, eller en myndighed har konstateret, der er

grundlag for at udstede et administrativt bødeforlæg (bemærkninger side 66).

Direktivet fastslår, at beskyttelsen af whistleblowere ikke berører straffeprocessuelle regler (art. 3,

3, d). Dette krav betyder ikke, at straffesager skal undtages, som lovudkastet foreslår.

Justitsministeriet giver ingen forklaring på denne undtagelse, der alvorligt svækker muligheder for

at få vigtige oplysninger frem til opklaring og forfølgelse af sager hos politi, skattemyndigheder

mv.

Undtagelsen for straffesager omfatter også overtrædelser af EU-regler, f.eks. økonomisk svindel

med EU-støtte. Undtagelsen er i strid med direktivet og undergraver dets formål.

5. Undtagelser for forsvaret og efterretningstjenester

Afsløring og forebyggelse af korruption i forbindelse med udbud er vigtige formål. Direktivet giver

alligevel mulighed for at undtage whistleblowing om udbud, der vedrører forsvar og sikkerhed.

Undtagelsen skyldes formentlig stærke nationale interesser for at favorisere egen våbenindustri.

Direktivets mulighed for undtagelse er udnyttet i lovudkastet (§ 1, stk. 2). Undtagelsen betyder, at

whistleblowing om korruption ikke vil være beskyttet i forbindelse med indkøb af udstyr til

forsvaret.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Direktivet fastslår, at det ikke berører beskyttelsen af oplysninger, der er klassificerede i henhold til

EU-retten eller national lovgivning (art. 3, 3, a). Denne regel betyder, at whistleblowing ikke er

beskyttet, hvis den fører til uautoriseret adgang til oplysninger, der skal hemmeligholdes af hensyn

til statens sikkerhed. Direktivets formulering betyder ikke, at der skal være en generel undtagelse

for beskyttelse af whistleblowere.

Lodudkastet fastslår, at loven ikke finder anvendelse på oplysninger, der er klassificerede og

undergivet tavshedspligt af hensyn til statens sikkerhed (§ 1, stk. 3, nr. 3, bemærkninger side 65).

Det er en generel undtagelse, der begrænser muligheder for afsløring og forebyggelse af alvorlige

forhold, f.eks. sikkerhedsbrist, spionage mod danske interesser og overtrædelser af regler for

krigsførelse.

Whistleblowere skal som udgangspunkt beskyttes, når de følger lovudkastets betingelser, uanset

tavshedspligt bliver tilsidesat (§ 7, stk. 1). Undtagelsen for klassificerede, der samtidigt er

fortrolige, betyder, at whistleblowing om mange forhold ved forsvaret og efterretningstjenester ikke

er beskyttet. Tavshedspligten for at beskytte statens sikkerhed bliver anvendt til hemmeligholde

meget forskellige oplysninger (rapporten 3.3).

Undtagelsen i lovudkastet omfatter også whistleblowing til ledelser og tilsynsorganer fra ansatte,

der har autoriseret adgang til information eller fra andre, der har begrundet mistanke.

Eksempel: Tilsynet med Efterretningstjenester har i august 2020 oplyst, at information fra

whistleblowere tyder på, at en udenlandsk efterretningstjeneste

har fået mulighed for at spionere

mod danske statsborgere. Whistleblowing til tilsynet vil ikke være beskyttet efter lovudkastet.

Den generelle undtagelse for beskyttelse af whistleblowing om forhold, der berører statens

sikkerhed, er i strid med Tshwaneprincipperne, som

Europarådets parlamentariske forsamling har

anbefalet medlemsstaterne at tage hensyn til ved lovgivning og i myndigheders praksis (rapportens

afsnit 10.2).

Ifølge disse principper skal whistleblowere beskyttes, når de

videregiver information om strafbare

lovovertrædelser, brud på menneskerettigheder, brud på internationale humanitære regler,

korruption, misbrug af offentlig stilling og misbrug af ressourcer. Loven skal beskytte mod

repressalier for indberetninger, uanset informationen er klassificeret og fortrolig.

6. Særlig whistleblowerordning for interne indberetninger

Whistleblowere er som hovedregel kun beskyttet efter direktivet og lovudkastet ved indberetning til

en særlig whistleblowerkanal (§ 5).

Virksomheder, myndigheder og andre organisationer med 50 ansatte eller flere har pligt til at

oprette en intern ordning (§ 9). Arbejdsgiveren skal udpege en person eller afdeling til at modtage

indberetninger, følge op og give feedback til en whistleblower (§ 11). Opgaven kan overlades til en

tredjepart, f.eks. advokat, revisor eller en fælles enhed for flere virksomheder eller kommuner (§ 14

og § 15). Det er ikke et krav, at der skal være mulighed for både skriftlig og mundtlig indberetning

(§ 10).

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er op til den enkelte arbejdsgiver, at udpege personen eller afdelingen. Lovudkastets

bemærkninger nævner som eksempler bl.a. HR-medarbejdere eller jurister. Lovudkastet nævner, at

personen eller afdelingen skal være upartisk, men stiller ikke krav om organisatorisk eller

økonomisk uafhængighed af ledelsen (side 86).

Whistleblowerenheden har tavshedspligt, bl.a. om whistleblowerens identitet (§ 12 og § 26, stk. 1).

Oplysninger må ikke opbevares i et arkiv, der er almindeligt tilgængeligt for arbejdspladsens øvrige

ansatte, men der stilles ikke særlige tekniske krav til adskillelse (bemærkninger side 88).

Whistleblowerenheden skal følge op på indberetninger om forhold, der er omfattet af beskyttelsen.

Opfølgning kan bestå i intern undersøgelse for at fastslå ansvar for fejl eller forsømmelser på

arbejdspladsen eller anmeldelse til politiet eller tilsynsmyndighed. Lovudkastet stiller ikke krav om,

at whistleblowerenheden har kompetence til at træffe beslutning om opfølgning (bemærkninger side

90). Whistlebloweren skal modtage feedback senest tre måneder efter indberetningen.

Lovudkastet giver ikke beskyttelse til en ansat, der taler med kolleger om kritisable forhold eller

orienterer en chef direkte, medmindre den ansatte nævner, at han ønsker at indberette og forhører

sig om muligheder.

Det særlige whistleblowersystem vil forsinke mulighederne for at hindre ulovligheder og andre

alvorlige fejl.

Eksempel: Når en minister eller anden politisk ledelse mangler lovgrundlag til handlinger, der

ønskes iværksat i en fart, er det vigtigt, at embedsmænd tør advare direkte og meget hurtigt. Det dur

ikke, hvis en særlig whistleblowerenhed skal orienteres først for at få beskyttelse, og fristen for

feedback er tre måneder.

Direktivet udelukker ikke en anden model, der kan give samme eller større beskyttelse til ansatte og

andre,

der gør opmærksom på problemer hurtigere og direkte.

I stedet for at opbygge et særligt system for interne indberetninger burde loven stimulere til et godt

ytringsklima, hvor ansatte tør gøre opmærksom på forhold. Ytringsfriheden bør sikres for drøftelser

med kolleger og ledelse om faglige standarder, organisering og prioritering af opgaver mv.

Med inspiration fra Norge kan suppleres med en ordning, der kan sikre reel uafhængighed af

ledelsen: Ansatte vælger en repræsentant, der

kan rådgive og

bistå med rapportering om forhold til

ledelsen, fagforening og/eller kontrolmyndighed (rapporten 14.2).

7. Fælles ekstern whistleblowerordning

Whistleblowere har valgfrihed mellem indberetning til intern eller ekstern whistleblowerordning.

Justitsministeriets lovudkast vil etablere en fælles ekstern whistleblowerordning ved Datatilsynet.

Denne enhed skal modtage og behandle indberetninger om økonomisk kriminalitet, forurening,

seksuelle krænkelser og alle andre forhold, der er omfattet af loven. De særlige regler for

indberetninger for hvidvask og den finansielle sektor vil fortsat gælde.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Whistleblowerfunktionen skal være uafhængig og holdes adskilt fra Datatilsynets øvrige funktioner,

men forudsættes etableret i Datatilsynets sekretariat, og medarbejdere kan godt have andre opgaver

end håndtering af whistleblowing.

Der skal være mulighed for både mundtlig og skriftlig indberetning. Indberetning til den eksterne

enhed skal også kunne ske anonymt (bemærkninger side 97).

Datatilsynets whistleblowerenhed skal undersøge forhold, der falder inden for lovens

anvendelsesområde, men får ikke kompetence til at indhente eller kræve dokumentation fra

virksomheder og myndigheder. Enheden kan søge rådgivning fra kompetente myndigheder med

henblik på at vurdere, om der er grundlag for at videregive indberetningen eller anmelde til politi

eller relevant tilsynsmyndighed (bemærkninger side 101).

Whistlebloweren skal have feedback

inden for tre måneder fra

indberetningen eller seks, når

udskydelse kan begrundes. Fristerne gælder for den del af opfølgningen, der skal foretages af

whistleblowerenheden. Der er ikke frister for efterfølgende opfølgning ved kompetent

tilsynsmyndighed.

Det er besynderligt, at vidt forskellige forhold, f.eks. økonomisk kriminalitet, forurening af

vandløb, omsorgssvigt på plejehjem og seksuelle krænkelser, skal indberettes til samme enhed.

Lovudkastets forslag om en fælles whistleblowerenhed for alle emner vil betyde væsentlige

forsinkelser og svække muligheder for efterforskning af alvorlige forhold. Lovudkastet sikrer ikke

beskyttelse til whistleblowere, der selv anmelder forhold til politi eller relevant tilsynsmyndighed

for at fremskynde processen.

Direktivet giver mulighed for at etablere whistleblowerenheder ved kompetente myndigheder i

stedet for lovudkastets forslag om en fælles enhed. Opfølgning på whistleblowing kan håndteres

langt mere effektivt, hvis forhold bliver indberettet til myndigheder, der har kompetence på

området, f.eks. Arbejdstilsynet, Socialtilsyn, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed,

Skattestyrelsen, Ankestyrelsen, Tilsynet med Efterretningstjenester, Rigsrevisionen, Politiet,

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Datatilsynet er kompetent ved indberetning om

sikkerhedsproblemer ved beskyttelse af persondata.

Det er tvivlsomt, om den foreslåede ordning lever op til direktivets krav til kompetent ekstern

kontrol. Det må stærkt anbefales, at oprette whistleblowerordninger ved eksisterende

tilsynsmyndigheder, der hurtigt kan sikre indhentning af dokumentation og stoppe ulovligheder.

8. Offentliggørelse under restriktive betingelser

Beskyttelsen af whistleblowere, der vælger at offentliggøre, er begrænset af særlige betingelser (§

5, stk. 2):

1) Indberetning er først foretaget til intern eller ekstern whistleblowerordning, uden at der er truffet

passende tiltag inden for fristen for feedback på tre måneder. Fristen for den eksterne

whistleblowerenhed kan udsættes til seks måneder.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

2) Whistlebloweren har

rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende

eller åbenbar fare for offentlighedens interesser.

3) Whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at der ved indberetning til en ekstern

whistleblowerordning er risiko for repressalier, eller

4) Sagens konkrete omstændigheder giver

ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået

effektivt.

Betingelserne for beskyttelse ved offentliggørelse giver usikkerhed for whistleblowere og dermed

risiko for, at alvorlige overtrædelser kan fortsætte i det skjulte.

Ifølge bemærkningerne (side 74) vil vurderingen af ”passende tiltag” afhænge af omstændigheder i

den enkelte sag, og i den sidste ende skulle afgøres af domstolene. Hvis den eksterne

whistleblowerordning har afgjort, at der ikke er behov for yderligere opfølgning, vil

offentliggørelse kun være berettiget ”i helt særlige tilfælde”.

Whistleblowing til journalister, der styrker og klargør dokumentationen, er ofte afgørende. Det viser

mange eksempler, bl.a. sager om nepotisme i forsvaret, udbyttesvindel, inkassometoder, hvidvask i

banker og falske test af fødevarer og biler. Se Nils Mulvads rapport

”Fortrolige kilder”

(MFI ved

SDU, december 2020).

Direktivet nævner udtrykkeligt, at nationale regler for beskyttelse af informations- og ytringsfrihed

kan give whistlebloweren beskyttelse ved offentliggørelse uden krav om indberetning (art. 15, stk.

2).

Whistlebloweren er selv den nærmeste til at vurdere, hvilken vej der er mest hensigtsmæssig i det

konkrete tilfælde. Loven bør give valgmulighed mellem whistleblowing internt, til ekstern

kontrolinstans og offentliggørelse på linje med Europarådets anbefalinger (rapporten 10.1) og

ordninger i Norge og Sverige (rapportens kapitler 13 og 14).

9. Repressalier og sanktioner

På linje med direktivets minimumskrav har lovudkastet en række beskyttelsesregler, der ikke kan

tilsidesættes ved aftale. På nogle punkter er beskyttelsen svækket i forhold til direktivet.

Beskyttelsen er ikke begrænset til konstaterede overtrædelser. Den omfatter rimelig mistanke og

oplysninger om overtrædelser, der med stor sandsynlighed vil finde sted samt omgåelser af regler

og forsøg på at skjule overtrædelser (§ 2, nr. 2). En person er naturligvis ikke beskyttet, hvis han på

tidspunktet for indberetning eller offentliggørelse ved, at oplysningerne er ukorrekte.

Reglerne gælder for whistleblowing fra personer, der har eller har haft arbejdsrelationer i bred

forstand til en virksomhed eller myndighed. En person, der hjælper i en arbejdsrelateret

sammenhæng, er også omfattet f.eks. en fagforeningsrepræsentant (§ 2, nr. 7

–

9).

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Whistlebloweren kan ikke ifalde ansvar for erhvervelse eller adgang til oplysninger, medmindre

handlingen er selvstændig strafbar, f.eks. hacking (§ 7, stk. 2). Denne regel giver vigtige

muligheder for at sikre dokumentation ved foto og lydoptagelser (bemærkninger side 77).

En whistleblower, der opfylder lovens betingelser, kan ikke gøres ansvarlig for overtrædelse af

tavshedspligt, hvis han havde rimelig grund til at antage, at whistleblowing var nødvendig for at

afsløre et forhold, der er omfattet af loven (§ 7, stk. 1). Beskyttelsen bliver dog stærkt begrænset

ved bemærkninger (side 77), der forklarer, at den konkrete vurdering må svare til straffelovens

regel om fritagelse for ansvar ved ”berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse

eller af eget

eller andres tarv”

(straffelovens § 152 e).

Forbud gælder mod repressalier i bred forstand. Det vil sige enhver direkte eller indirekte negativ

reaktion mod whistlebloweren, inklusiv forsøg eller trussel (§ 2, nr. 11, § 8, bemærkninger side 78).

Forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes med bøde (§ 31).

En whistleblower har krav på godtgørelse, hvis han udsættes for repressalier eller bliver hindret

eller forsøgt hindret i whistleblowing, der følger lovens betingelser. En afskedigelse skal

underkendes, og ansættelse skal som hovedregel genoprettes, hvis medarbejderen ønsker det (§ 29,

bemærkningerne side 118).

Når en whistleblower godtgør, at han har foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter

lovens regler og har været udsat for en skade, vender bevisbyrden. Herefter skal arbejdsgiveren,

bevise, at skaden ikke var en reaktion som følge af whistleblowing (§ 30).

Kravet til arbejdsgiverens dokumentation bliver svækket i lovudkastets bemærkninger. Der kan

lægges vægt på, om arbejdsgiveren havde til hensigt at skade (side 79), eller der ikke er nær

forbindelse mellem whistleblowing og reaktion (side 80). Disse bemærkninger svækker direktivets

beskyttelse mod camouflerede reaktioner (punkt 93 i direktivets præambel). For en arbejdsgiver,

der gerne vil af med en kritisk medarbejder, bliver det vigtigt at undgå oplysninger om negative

hensigter og vente lidt med fyring eller degradering.

10. Lovudkastet sikrer ikke rådgivning og støtte

Justitsministeriet lovudkast sikrer ikke rådgivning og støtte, som direktivet kræver.

Direktivet stiller krav om

gratis, uafhængig information og rådgivning om whistlebloweres

rettigheder, bistand fra kontrolinstanser mod repressalier og adgang til retshjælp i retssager.

Medlemsstaterne kan desuden sikre juridisk, økonomisk og psykologisk støtte til whistleblowere i

forbindelse med retssager. Rådgivning og støtte kan ydes af et informationscenter eller en

uafhængig administrativ myndighed (art. 20, stk. 1-3).

Rådgivning til whistleblowere er vigtig, bl.a. om sikring af dokumentation uden at efterlade spor,

overvejelser om fortrolig, anonym eller åben whistleblowing, lovens anvendelsesområde og

ordninger kontra andre muligheder, kildebeskyttelse ved kontakt til journalist. Støtte er vigtig ved

trusler og repressalier.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

En mulighed kunne være, at faglige organisationer får offentlig støtte til at oprette et fælles

rådgivningscenter om whistleblowing.

11. Særlig tavshedspligt vil mørklægge sager

Lovudkastet kræver på linje med direktivet, at whistlebloweres identitet skal beskyttes, medmindre

en whistleblower selv ønsker at stå frem.

Tavshedspligten efter lovudkastet er en særlig tavshedspligt, der går langt videre end direktivet

(rapporten 3.5). Den omfatter alle oplysninger, der indgår i indberetningen. Denne særlige

tavshedspligt skal gælde for interne og eksterne whistleblowerordninger og for kontrol- og

tilsynsmyndigheder, der modtager oplysninger som led i opfølgning (§ 26, stk. 1).

Oplysninger fra indberetningen må kun videregives til andre, når det sker som led i opfølgning og

imødegåelse af overtrædelser som led i opfølgningen eller for at sikre berørte personers ret til

forsvar (§ 27, stk. 2 og 3). Tavshedspligten kan blokere for kontrolmyndigheders dialog med

personer, der har kendskab til forholdene og dermed hindre undersøgelser.

Den særlige tavshedspligt betyder, at der ikke er aktindsigt efter offentlighedsloven, og en

myndighed kan heller ikke give oplysninger efter eget skøn. Ifølge lovudkastets bemærkninger vil

tavshedspligten også undtage miljøoplysninger (bemærkningerne side 109). Det vil være i strid med

miljøoplysningsloven § 2, stk. 2, og de internationale forpligtelser denne lov bygger på (rapporten

3.7).

Lovudkastets krav til offentlighed er begrænset til, at myndigheder mindst én gang om året

offentliggøre nogle oplysninger (§ 28). Ifølge bemærkningerne skal offentliggørelse omfatte

oplysninger om bl.a. antallet af indberetninger i perioden, hvor mange der er afvist henholdsvis

undergivet realitetsbehandling, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelser.

Offentliggørelse kan desuden omfatte en beskrivelse af overordnede temaer for indberetninger,

f.eks. overtrædelser af love og regler.

Behandling af sager i lukkede systemer svækker den præventive effekt for den enkelte organisation,

virksomhed og myndighed, hvor der konstateres overtrædelser.

Den almenpræventive effekt med motivering af andre til at overholde love og etiske normer er helt

afhængig af offentlighed om kontrolmyndigheders reaktioner mod de enkelte organisationer,

virksomheder og myndigheder og baggrunden for disse (rapporten 15.6).

12. Offentligt ansattes ytringsfrihed bliver ikke styrket

Formelt set har offentligt ansatte en vid ytringsfrihed på egne vegne om forhold, de har kendskab til

fra arbejdet, men reelt er ytringsfriheden begrænset, og mange frygter repressalier (rapporten kap.

7). Ytringsfriheden for privat ansatte er stærkt begrænset af loyalitetspligt.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Ytringer fra offentligt ansatte med faglig indsigt kan give vigtige bidrag til den demokratiske

kontrol og debat. Ytringsfrihed er vigtig for at få offentlighed om oplysninger, der ikke altid

kommer frem i den styrede information, f.eks. faglige vurderinger af lovforslags konsekvenser,

nedprioritering af opgaver og faglig uforsvarlig praksis.

Folketingets Ombudsmand har i mere end tredive år fastslået, at offentligt ansatte på egne vegne

kan deltage i den offentlige debat om forhold,

de har særligt kendskab til fra arbejdet. Det har

hjulpet i den enkelte sag, men ikke generelt, og nye eksempler på begrænsninger dukker hele tiden

op. Undersøgelser viser, at mange ansatte fortsat frygter repressalier, hvis de bruger ytringsfriheden.

Anvendelsesområdet for lovudkastet er meget snævrere end retsprincipperne for offentligt ansattes

ytringsfrihed.

Ytringsfrihedskommission har anbefalet, at offentligt ansattes ytringsfrihed bliver styrket med

lovsikring. ”Forståelsespapiret” mellem regeringen og støttepartier giver også udtryk for, at

offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den kommende lov om beskyttelse af whistleblowere

bør lovfæste retsprincipperne og sikre beskyttelse mod camouflerede repressalier.

Privatansatte, der arbejder med offentlige opgaver inden for undervisning, behandling og omsorg

mv., bør sikres samme ytringsfrihed som offentligt ansatte. Dermed kan Danmark ligesom Norge

og Sverige leve op til Menneskerettighedsdomstolens praksis (rapportens kapitler 11, 13 og 14).

13. Sammenligninger med gældende ret

Ifølge direktivet kan en whistleblower ikke ifalde ansvar for at tilsidesætte tavshedspligt for

oplysninger, forudsat han havde rimelig grund til at tro, at videregivelse var nødvendig for at afsløre

forhold (art. 21, stk. 3). Lovudkastet gentager denne formulering (§ 7, stk. 1). Beskyttelsen bliver

dog stærkt begrænset ved bemærkninger (side 77), der forklarer, at den konkrete vurdering må

svare til straffelovens regel om fritagelse for ansvar ved ”berettiget varetagelse af åbenbar

almeninteresse

eller af eget eller andres tarv” (straffelovens § 152 e).

Straffelovens begrænsning til åbenbar samfundsinteresse betyder, at den i retspraksis kun omfatter

konstaterede ulovligheder og åbenbart misbrug af offentlige midler (rapporten 3.6). Det er snævert,

men lovudkastets anvendelsesområde, betingelser om særlige whistleblowerordninger og særlige

vilkår for offentliggørelse begrænser beskyttelsen efter denne lov yderligere.

Loven om forretningshemmeligheder er hovedloven om tavshedspligt for den private sektor. Loven

er vedtaget på baggrund af et EU-direktiv og trådte i kraft i 2018. Den

har til formål at beskytte

legitime interesser og må ikke misbruges til at hemmeligholde oplysninger om ulovlige og stærkt

uetiske forhold, der undergraver fair konkurrence.

Loven om forretningshemmeligheder har regler, der beskytter whistleblowing, når videregivelse er i

offentlighedens interesse for at afdække relevante forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige

aktiviteter. Lovens beskyttelse af whistleblowing omfatter både den private og den offentlige sektor

og skal respekteres ved fortolkningen af regler om tavshedspligt i andre love, bl.a. straffeloven og

forvaltningsloven (rapporten 2.2).

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Beskyttelse efter loven om forretningsoplysninger er ikke betinget af whistleblowing til særlige

ordninger, og anvendelsesområdet er væsentligt bredere end

”alvorlige lovovertrædelser og andre

alvorlige forhold”,

der er omfattet af lovudkastet. Whistleblowere

kan ikke rammes af forbud,

påbud, erstatningskrav eller straf, og domstolene skal afvise eventuelle sager herom.

Loven om forretningshemmeligheder sikrer ikke beskyttelse mod repressalier i ansættelsesforhold,

f.eks. fyring. Lovudkastet forbyder som udgangspunkt repressalier, men beskyttelsen mod

camouflerede reaktioner er noget svækket af bemærkninger som omtalt i afsnit 9 oven for.

Lovudkastet sikrer beskyttelse af whistlebloweres identitet, når de særlige begrænsninger og

betingelser er overholdt. Gældende regler for beskyttelse af anmelderes identitet er begrænset til

nogle tilsynsorganer f.eks. Arbejdstilsynet og Socialtilsynet, men er til gengæld ikke begrænset af

lovudkastets snævre anvendelsesområde og særlige betingelser.

Et godt ytringsklima på arbejdspladser kan gøre det langt nemmere og hurtigere

at få løst problemer

end en særlig whistleblowerordning. Lovudkastet styrker ikke ytringsfriheden på arbejdspladser.

Ved alvorlige forhold, hvor ledelser er involveret, vil

intern whistleblowing ikke være tilstrækkelig

til at få ændret ulovlige og kritisable forhold.

Lovudkastet vil etablere et nyt fælles organ for

whistleblowing fra alle områder af samfundet i stedet for at styrke de eksisterende tilsynsorganer og

politiet.

Lovudkastets snævre anvendelsesområde og restriktive betingelser for offentliggørelse vil ikke

styrke ytringsfriheden. Offentlighed om alvorlige forhold bliver derimod alvorligt begrænset med

den særlige tavshedspligt, der går langt videre med mørklægning end loven om

forretningshemmeligheder og de almindelige regler om tavshedspligt for offentlige forvaltning.

Samlet set vil lovudkastet ikke sikre bedre beskyttelse af whistleblowere. Loven om

forretningshemmeligheder giver klart bedre beskyttelse for whistleblowere, der har forladt eller

regner med at droppe ansættelsen ved en virksomhed eller myndighed.

14. Anbefalinger

Som nævnt i det indledende afsnit til dette høringsvar har Justitsministeriet ingen forventninger om,

at lovgivning om beskyttelse af whistleblowere kan få positive konsekvenser. Det bliver en

selvopfyldende profeti med lovudkastets snævre anvendelsesområde, omstændelige krav til

indberetninger, restriktive betingelser for offentliggørelse og mørklægning af sager.

Lovudkastet viser ingen tegn på, at ministeriet er orienteret om erfaringer i nabolande. En grundig

norsk undersøgelse viser, at det ikke bare er byrdefuldt at gå foran andre lande, som

Justitsministeriet tror. De samfundsøkonomiske fordele ved reel beskyttelse af whistleblowere er

langt større end omkostninger.

Direktivet giver muligheder for at styrke ytringsfrihed, reel beskyttelse af whisteblowere og

effektive systemer til opfølgning. Det sidste kapitel i rapporten

”Beskyttelse af whistleblowere”

indeholder en række forslag.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Supplement og rettelse til høringssvaret fra Aabenhedstinget

Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus,

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

23. marts 2021

Sanktioner

Som nævnt i høringssvaret fra 10. marts går den særlige tavshedspligt langt videre end de

almindelige tavshedsregler i forvaltningsloven og loven om forretningshemmeligheder. Alvoren af

den skærpede tavshedspligt understreges med strafferegler. Bestemmelsen i lovudkastet § 31, stk. 1,

nr. 1 hjemler bødestraf for overtrædelse. For personer i offentlig tjeneste, der får kendskab til

indberetninger til interne eller eksterne whistleblowerordninger, giver straffeloven hjemmel til

fængselsstraf for at videregive oplysninger om forhold, der er whistleblowet om.

Bestemmelsen i § 31, stk. 2, der hjemler bødestraf til arbejdsgivere, er begrænset til overtrædelse af

lovudkastets formelle krav om etablering af whistleblowerordning med særlige procedurer. Det er

en fejl, når høringssvaret fra Åbenhedstinget 10. marts oplyser, at forsætlige og groft uagtsomme

overtrædelser af forbuddet mod repressalier kan straffes med bøde (side 10, 3. afsnit).

Lovudkastet opfylder ikke direktivets krav om effektive, forholdsmæssige og afskrækkende

sanktioner over for personer, virksomheder og myndigheder, der hindrer eller forsøger at hindre

whistleblowing, udfører repressalier eller anlægger chikanøse retssager for at skade whistleblowere.

Disse krav fremgår af direktivets artikel 23, stk. 1, litra a, b og c. Ifølge lovudkastets bemærkninger

til § 31 (side 119

–

121) er formålet med § 31 begrænset til at implementere direktivets artikel 23,

stk. 1, litra d, og stk. 2.

Lovudkastets krav om godtgørelse til personer, der udsættes for repressalier, er ikke tilstrækkeligt

til at sikre afskrækkende virkning. Lovudkastet hjemler ingen sanktioner over for private eller

offentlige arbejdsgivere, der forsøger at hindre whistleblowing med instrukser og tavshedsklausuler

eller forsøger at finde en kilde.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Til Universitetsledelsens Stab

Bemærkninger til lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere

AU HR Personalejura har følgende bemærkninger til Justitsministeriets forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere:

Vedr. kategorier af de indberetninger, der forudsættes omfattet af loven

sammenholdt med anonymitet og tavshedspligt.

Lovforslagets § 1.stk.1.nr.3:

Det er hensigten at loven også skal finde anvendelse på

indberetninger af lovovertrædelser eller ”øvrige alvorlige forhold”.

Det fremgår af bemærkningerne p. 63-64, at chikane og sexchikane ønskes omfattet af

loven. Det fremgår af endvidere af bemærkningerne p. 90, at hvis en indberetning ved-

rører alvorlige fejl eller forsømmelser begået af en ansat, kan den relevante opfølgning

bestå i iværksættelse af en intern undersøgelse med henblik på eventuelle ansættelses-

retlige konsekvenser, herunder disciplinære sanktioner, f.eks. advarsel eller afskedi-

gelse.

Lovforslagets § 12.stk.1 og stk.2.nr.3 samt § 27.stk.1:

En intern whistleblowerordning

skal tilrettelægges så der er tavshedspligt om whistleblowerens identiet, hvorfor denne

kun må videregives til andre med dennes udtrykkelige samtykke. Det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget p. 33, at myndigheden med en intern whistleblowerord-

ning ikke er forpligtet til at følge op på anonyme indberetninger, men at der dog efter

omstændighederne er en undersøgelsespligt.

Bemærkninger fra Personalejura:

I tilfælde af tjenesteforseelser, hvor en ansættelsesretlig sanktion er påkrævet, har ar-

bejdsgiver pligt til at partshøre medarbejderen om såvel det faktiske som det retlige

grundlag. Arbejdsgiver vil således ikke kunne løfte sin ansættelsesretlige forpligtelse,

såfremt ”anmelderen” skal sikres anonymitet. I praksis undersøges henvendelser om

chikane og sexchikane ved dialog med relevante og eventuel tjenstlig samtale med den

medarbejder, der eventuelt har begået en tjenesteforseelse. Arbejdsgivers undersøgel-

sesforpligtelse kan ikke løftes, såfremt anmelderen er anonym.

Personalejura

Lone Degn

Personalejuridisk konsulent

Dato: 15. marts 2021

Direkte tlf.: +45 8715 3332

Mobiltlf.: +45 2027 8520

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/2

Personalejura

Aarhus Universitet

Jens Baggesens Vej 53

8200 Aarhus N

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8715 0612

E-mail: [email protected]

Web: www.au.dk

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Samspillet med forvaltningslovens almindelige habilitetsregler? Når whistlebloweren

har krav på at være anonym, kan det blive vanskeligt at vurdere, om pågældende er

(in)habil i forhold til den sag, vedkommende indberetter?

Indberetninger fra tidligere ansatte

I Lovforslagets § 2.nr.2

nævnes faktiske eller potentielle overtrædelser i den organisa-

tion, whistlebloweren arbejder i

eller har arbejdet

Bemærkninger fra Personalejura:

Lovforslaget nævner ikke en tidsmæssig grænse i

forhold til, hvor langt tilbage i tiden henvendelser fra tidligere ansatte kan gå og med-

føre en egentlig sagsbehandlingspligt efter lovforslaget. Det vurderes at indsættelse af

tidsgrænser vil være hensigtsmæssigt både af hensyn til de praktiske undersøgelses-

muligheder i forbindelse med henvendelser og af hensyn til at dataminimeringsprin-

cippet i GDPR-sammenhæng indebærer, at mange oplysninger ikke er tilgængelige

tidsubegrænset.

Feed-back til whistlebloweren

§ 5.stk.2.nr.1 jf. § 12:

”Uden den relevante whistleblowerenhed har truffet passende til-

tag som reaktion på indberetningen”

og jf. § 12 om feed-back til whistlebloweren.

Bemærkninger fra Personalejura:

Myndigheden vil i personalesager ikke kunne op-

lyse whistlebloweren om, hvilke tiltag myndigheden har truffet i anledning af henven-

delsen, da ansættelsesretlige sanktioner er forbundet med tavshedspligt i henhold til

forvaltningslovens kapitel 8 jf. straffelovens § 152ff.

Dokumentation af indholdet af indberetningen

Lovforslagets § 25:

Det fremgår heraf, at indberetningen skal dokumenteres ved at

samtalen optages eller der udarbejdes et nøjagtigt referat fra mødet, som skal under-

skrives af whistlebloweren.

Bemærkning fra Personalejura:

Denne procedure virker tung

–

også set i lyset af, at

offentlige myndigheder er vant til at udarbejde notater i henhold til offentlighedslo-

vens § 13. Såfremt et notat ikke er tilstrækkeligt, kan det overvejes at indberetninger

skal ske skriftligt?

Venlig hilsen

Side 2/2

Lone Degn

Personalejuridisk konsulent

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

25. februar 2021

J.nr.: 21/05889-1

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 24. februar 2021 (sagsnr. 2019-60-0035) anmodet om eventuelle bemærkninger

til høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00

•

Mail:

[email protected]

•

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk