Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 212 Bilag 10, L 212 A Bilag 10, L 212 B Bilag 10, L 212 C Bilag 10
Offentligt
2405296_0001.png
Til lovforslag nr.
L 212
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller
forlig
(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali‐
stisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udval‐
get har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforsla‐
get, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og
3.
2. Præcisering fra justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om, at der i betænkningen
over lovforslaget medtages følgende præcisering af pkt.
2.13.1.1 og 2.13.3 i de almindelige bemærkninger og af
bemærkningerne til § 3, nr. 1, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2, og § 6, nr.
1, til lovforslaget:
»Med lovforslagets §§ 3-6 foreslås det, at en person i
en periode på 12 uger alene kan modtage visse offentlige
ydelser med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, hvis personen er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse
og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det følger uddybende af pkt. 2.13.1.1 og 2.13.3 i de
almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 3,
nr. 1, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1, i lovforslaget,
at rettens anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten
efter anmodning fra anklagemyndigheden, og hvis betingel‐
serne i retsplejelovens § 757 er opfyldt, kan afsige under et
retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden lovligt forfald.
Herudover fremgår det uddybende af pkt. 2.13.3 ved‐
rørende anklagemyndighedens underretning af Udbetaling
Danmark og den relevante kommune om rettens afsigelse af
anholdelsesbeslutningen og eventuelle efterfølgende ophæ‐
velse, at der ved underretningen herom ikke er noget krav
om, at anklagemyndigheden medsender f.eks. retsbog eller
kendelse fra det pågældende retsmøde.
Justitsministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at
rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, ikke
er en kendelse, men en beslutning, jf. retsplejelovens § 222,
som vil kunne ophæves af retten, når nye oplysninger fore‐
ligger, og når retten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
På den baggrund ønskes det præciseret i pkt. 2.13.1.1 og
2.13.3 i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne
til § 3, nr. 1, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1, i lovforslaget,
at retten ifølge retsplejelovens § 757 træffer en beslutning
om anholdelse og ikke en kendelse herom.«
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, SF, EL, RV, SIU,
JF, Sikandar Siddique (UFG) og Inger Støjberg (UFG)) vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, SIU, JF og Inger Støj‐
berg (UFG)) indstiller lovforslag A, B og C til
vedtagelse
med de til det under A nævnte lovforslag stillede ændrings‐
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslag A
og B til
vedtagelse
med de til det under A nævnte lovforslag
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller lovforslag C
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslag
A til
vedtagelse
med de til det under A nævnte lovforslag
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller lovforslag B
og C til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslag
AX026524
L 212a - 2020-21 - Bilag 10: Betænkning afgivet 27/5-21
2405296_0002.png
2
nr. 1 om deling af lovforslaget, til ændringsforslag nr. 2 og 3
og til lovforslaget.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (KD) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslag
nr. 1 om deling af lovforslaget, til ændringsforslag nr. 2 og 3
og til lovforslaget.
Et
femte mindretal
i udvalget (IA) vil ved 2. behandling
stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 om
deling af lovforslaget, til ændringsforslag nr. 2 og 3 og til
lovforslaget.
Et
sjette mindretal
i udvalget (Sikandar Siddique (UFG))
vil stemme hverken for eller imod lovforslag A ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under
A nævnte lovforslag stillede ændringsforslag. Mindretallet
indstiller lovforslag B til
vedtagelse uændret
og indstiller
lovforslag C til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
syvende mindretal
i udvalget (Simon Emil Ammitz‐
bøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget rede‐
gøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget, til ændringsforslag nr. 2 og 3 og til lovforsla‐
get.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti kan støtte forslag A om at effek‐
tivisere straffesagskæden. SF er opmærksom på, at domsto‐
lene er pressede, og at forslagene kan medføre lettelser i
domstolenes arbejdsgange.
Rettidig og effektiv sagsbehandling ved domstolen er af
helt afgørende betydning for de forurettede, for vidner og
for de tiltalte, men også afgørende for borgernes generelle
retsfølelse.
SF’s opfattelse er, at selv om de fleste elementer i forsla‐
get er gode, kommer de ikke til at hjælpe meget på udfor‐
dringerne hos domstolene, hvis der ikke samtidig følger en
mere solid finansiering med. SF forsøgte uden held at sætte
fokus på det i forhandlingerne om politiforliget i december
2020, men problemerne består fortsat. De midler, der er af‐
sat, ædes op af omprioriteringsbidraget, som retterne stadig
er pålagt, og derfor er de såkaldte løft ikke at betegne som
reelle løft.
SF er meget tilfreds med, at vi nu kan bruge video i
retssager i et større omfang end tidligere, jf. forslag B. Det
har været noget, som SF især har lagt vægt på. SF syntes,
det var et stort problem, at de nedlukkede domstole sidste
forår under covid-19 betød, at ofre måtte vente på retfærdig‐
hed meget længe, fordi sagerne blev udskudt. I SF’s optik
er vi derfor afhængige af en løsning, så domstolene ikke
bliver lige så påvirkede af en eventuel nedlukning under
en fremtidig pandemi. Dette forslag er et lille skridt i den
retning, men bør suppleres af mere adgang til brug af video
m.v.
SF lytter til, at dommerne har nogle bekymringer, som
angår balancen mellem anklagemyndighed og domstole, og
at man reelt lægger mere arbejdspres over på dommerne. SF
finder, at justitsministeren skal afhjælpe det ekstra ressour‐
cepres på domstolene.
SF kan ikke støtte forslag C om at nedsætte sociale ydel‐
ser, såfremt tiltalte ikke møder frem i retten. SF er enig i,
at det er et problem, at tiltalte udebliver fra retsmøder, da
det ofte betyder, at sagerne trækkes i langdrag til gene for
alle involverede parter. SF er villig til at adressere problemet
med udeblivelser, og SF mener ikke, det er holdbart, når til‐
talte sygemelder sig kort før hovedforhandlingens start med
en sms eller e-mail, der først tilgår retten, når retsmødet er
påbegyndt. Det giver derfor god mening, at man selvfølgelig
møder op til en sag, når man selv har valgt at anke den, og at
der med forslaget kan afsiges dom, selv om man ikke møder
op.
Men SF finder ikke, at regeringen har leveret fyldestgø‐
rende svar på, hvorfor nedsættelse af offentlige ydelser vil
medføre, at tiltalte i højere grad møder op. Derfor er der
efter SF’s opfattelse stor risiko for, at vi nedsætter offentlige
ydelser for sårbare mennesker, der f.eks. er hjemløse, stof‐
misbrugere eller psykisk syge. Det vil SF ikke medvirke til.
I justitsministerens svar på spm. nr. 2 og 4 står det klart,
at ministeren ingen viden har om de mennesker, som udebli‐
ver. Dermed aner man ikke engang, hvor mange af disse
personer der er i job eller modtager sociale ydelser, og kan
følgelig ikke konkludere, om lovforslaget vil ramme som til‐
sigtet. Der kan heller ikke leveres dokumentation, anbefalin‐
ger eller evidens for, at forslaget vil virke. Forslaget virker
dermed ualmindelig tyndt funderet, og det kan ikke få SF’s
opbakning. SF frygter, at vi rammer nogle af landets mest
sårbare med dette forslag. Vi ved, at de mennesker, som har
misbrug, psykisk sygdom eller ringe overblik over kalender
og e-Boks risikerer at udeblive fra møder. Det er, ikke for‐
di de vil drille systemet, men fordi deres liv er uoverskue‐
ligt. SF skal være meget sikker på, at forslaget virker efter
hensigten, før vi vil give disse mennesker økonomiske pisk
og tage nogle af deres i forvejen ganske beskedne midler fra
dem. SF frygter, at forslaget vil medvirke til, at disse men‐
nesker skubbes ud i at finansiere deres behov ved aktiviteter,
vi ikke ønsker.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(SF og RV), tiltrådt af et
flertal
(S, V, KF,
DF, EL, SIU, JF, Sikandar Siddique (UFG) og Inger Støj‐
berg (UFG)):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler
og indhold:
L 212a - 2020-21 - Bilag 10: Betænkning afgivet 27/5-21
2405296_0003.png
3
A.
»Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskel‐
lige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og
om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering
af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager,
pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)« omfat‐
tende § 1, nr. 1-13, 15-23 og 25-32, og §§ 2 og 7-13.
B.
»Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Øget brug
af telekommunikation med billede i retsmøder om visse for‐
anstaltninger)« omfattende § 1, nr. 14, § 12 og § 13, stk. 1.
C.
»Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Nedsættelse af
visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden doku‐
menteret lovligt forfald)« omfattende § 1, nr. 24, §§ 3-6 og
12 og § 13, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, KF, DF, SF,
EL, RV, SIU, JF, Sikandar Siddique (UFG) og Inger Støj‐
berg (UFG)):
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2)
Nr. 13
affattes således:
»13.
I
§ 724, stk. 2,
ændres »meddelelse herom er forkyndt
for den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato«
til: »afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital Post
eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens
dato«, og »rettidig forkyndelse« ændres til: »rettidig medde‐
lelse«.«
[Sproglig korrektion]
3)
Nr. 23
affattes således:
»23.
I
§ 855, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »andre retsfølger«:
»,«, efter »andre retsfølger end« indsættes: »at en foranstalt‐
ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med
en allerede idømt foranstaltning,«, og »førerretsfrakendelse«
ændres til: »frakendelse efter færdselsloven eller lov om
sikkerhed til søs«.«
[Sproglig korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i tre separate lovfor‐
slag, således at der kan stemmes om hvert lovforslag for sig.
Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om
effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation
i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige
m.v. Den anden del (B) omfatter lovforslagets bestemmelser
om nedsættelse af offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivel‐
se fra retsmøder i straffesager uden dokumenteret lovligt
forfald. Den tredje del (C) omfatter bestemmelserne om an‐
klagernes mulighed for øget anvendelse af telekommunika‐
tion med billede m.v. ved deltagelse i retsmøder.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en sproglig korrektion af den fore‐
slåede ændring af retsplejelovens § 724, stk. 2, som har
til formål at tydeliggøre, at afgørelsen om omgørelse af
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald skal meddeles den pågæl‐
dende med Digital Post eller med anbefalet brev.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en sproglig korrektion af den fore‐
slåede ændring af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, som
er en konsekvens af indsættelsen af yderligere retsfølger i
bestemmelsen.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til
1. behandling den 20. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 12. februar
2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
199. Den 14. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐
rene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 11. maj 2021 over for udvalget
foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)
nfmd.
Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
L 212a - 2020-21 - Bilag 10: Betænkning afgivet 27/5-21
2405296_0004.png
4
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF)
Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7