Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 212 Bilag 1, L 212 A Bilag 1, L 212 B Bilag 1, L 212 C Bilag 1
Offentligt
2373318_0001.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0002.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0003.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0004.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0005.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0006.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0007.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0008.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0009.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0010.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0011.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0012.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0013.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0014.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0015.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0016.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0017.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0018.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0019.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0020.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0021.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0022.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0023.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0024.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0025.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0026.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0027.png
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0028.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870
15
CVR2I 659509
adniinisrration.kbh1tdonisrol.dk
J.nr.
9099.2021.15
Den 22. februar 2021
Ved en mail at 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivi
sering at straffesagskæden mv.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til de omhandlede forslag bortset fra forslagets nr. 10 (Retsplejelovens 748a, stk.
4), som dels er overflødigt, dels risikerer at medføre en forlænget sagsbehandlingstid og risiko
for fejl i afgørelserne.
Den nuværende regel i retsplejelovens
§
748a, stk, 3, åbner mulighed for at retten kan tillade
anklageren at deltage i et retsmøde ved anvendelse at telefonkommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Der er således i dag hjemmel til, at anklageren kan møde via video. Byretterne er helt enige i,
at det på grund af lang transport til retten og i situationen, hvor der alene skal indhentes en
enkelt eller ganske få kendelser, er forsvarligt og hensigtsmæssigt at anklageren og retten
drøfter sagen via videolink eller afgør sagen på skriftligt grundlag.
Københavns Byret har imidlertid oprettet en hel afdeling, der dagligt behandler et meget stort
antal kendelser. Arbejdet er tilrettelagt således, at de enkelte advokaturer og Den Særlige Ef
terforskningsenhed øst kan samle deres begæringer, således at de kan afvikles fortløbende
på bestemte dage. Den mødende anklager sørger for, at sagens dokumenter er til stede, så-
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0029.png
ledes at dommeren sammen med forsvareren og anklageren kan sikre, at det er de korrekte
navne, adresse, telefonnumre, IMEI- og andre identifikationsnumre mv. Der er ofte tale om en
meget lang talrække mv., der skal fremgå af kendelserne.
De indgreb, der er nævnt i forslaget, vedrører foranstaltninger, hvor der tilmed ikke medvirker
en indgrebsadvokat eller forsvarer. Det drejer sig som anført i forslaget side 45 blandt andet
om agentvirksomhed, blokering af hjemmesider, tilladelser til legemsindgreb, ransagninger,
beslaglæggelser og kendelser om udlevering af genstande fra ikke-sigtede (edition).
Alle disse foranstaltninger er særdeles indgribende, og for at dommeren kan vurdere det fakti
ske og retlige grundlag i sagerne, kræver det, at dommer har sagens dokumenter. Disse do
kumenter medbringer anklageren i dag til retsmødet, og dommer og anklager gennemgår de
faktiske forhold, og sikrer at oplysningerne i afgørelserne er korrekte. Da anklagemyndigheden
i dag møder i alle de andre indgrebssager, vil det uden besvær være muligt også at møde i de
i forslaget nævnte sagstyper. Erfaringen viser, at der med den nuværende model i Køben
havns Byret, der også i et vist omfang anvendes i Århus, kan sikres en hurtig, smidig og ikke
mindst særdeles kvalitativ behandling af sagerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
Københavns Byret afslutter ca. 22 % af alle landets grundlovssager og dermed antageligt en
tilsvarende andel af de omhandlede kendelser. Ordningen nyder betydelig anerkendelse, og
det vil derfor være ærgerligt, hvis modellen ikke kan opretholdes.
Jeg skal derfor på vegne af Københavns Byret alvorligt henstille, at forslagets nr. 10 udgår af
lovforslaget, idet den nuværende hjemmel i retsplejelovens
Hvis ikke forslagets nr. 10 udgår, må det i den foreslåede
§
748
a, stk. 3, er fuld tilstrækkelig.
§
748
a, stk. 4, og i bemærkninger
ne til lovforslaget side 112 nederst anføres, at “retten kan kræve at anklageren deltager i et
fysisk møde, når det på grund af logistiske og ressourcemæssige forhold skønnes hensigts
mæssigt”.
Med ven
Sø re
i
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0030.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kate Kengen <[email protected]>
15. marts 2021 08:33
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
SV: Høring sagsnr. 2020-731-0064
Jeg sender lige høringssvar igen, da jeg fik en slåfejl i mailadressen�½��
Med venlig hilsen
Kate Kengen
Kontorfuldmægtig
Københavns Byret
Domhuset
Nytorv
1450 København K
M +45 2163 9834
D +45 9968 7072
@
[email protected]
Fra:
Kate Kengen
Sendt:
12. marts 2021 13:14
Til:
'[email protected]' ; '[email protected]'
Emne:
Høring sagsnr. 2020-731-0064
HK Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolenes Tjenestemandsforening kan i det hele henholde sig til det af
Den Danske Dommerforening afgivne høringssvar over udkast til forslag om ændring af retsplejeloven,
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Med venlig hilsen
Pia Brostrøm Kate Kengen
Domstolenes Tjestemandsforening HK Landsklubben Danmarks Domstole
Københavns Byret
Domhuset
Nytorv
1450 København K
M +45 2163 9834
D +45 9968 7072
@
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0031.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om
ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv.
–
sagsnr. 2020-731-0064
Jeg har modtaget ministeriets mail af 12. februar 2021 med bilag vedrørende
høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
8. marts 2021
Dok.nr. 21/00898-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0032.png
Bagside
Antal filer:
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0033.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
info cfu-net <[email protected]>
15. februar 2021 08:18
Justitsministeriet
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Til rette vedkommende.
CFU har modtaget Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Fra:
Justitsministeriet
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes
du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at
videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0034.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Søren Carøe (Rflam.org) <[email protected]>
21. februar 2021 09:46
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Vi har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven m.v.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra:
Justitsministeriet
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0035.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Morten Jacob Leth
2. marts 2021 12:41
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Sv: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).DIGST (Id nr.:
1052607)
Til rette vedkommende
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: [email protected]
Kontor for jura og internationale forhold
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk
– fordi hverdagen er digital
Til:
Fra:
Titel:
Justitsministeriet ([email protected])
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Sendt:
12-02-2021 14:28
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0036.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HU MA NR IGHT S .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 21/00516 -2
12. MARTS 20 21
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF RETSPL EJELOVEN,
FÆRDSELSLOVEN M.V.
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. februar 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven m.v.
(Effektivisering af straffesagskæden m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
FORRING ET BESKYTT ELS ESNIVEAU AF VIS SE RETTIGHED ER
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en mulighed i retsplejelovens
§ 896, stk. 3, nr. 2, for at begrænse en persons ret til at modtage visse
offentlige ydelser, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet
fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt
forfald, og hvis retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen.
Dette indebærer eksempelvis ifølge den foreslåede § 10 j i lov om aktiv
socialpolitik, at denne person i en periode på 12 uger alene kan
modtage visse ydelser efter denne lov med et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Forslaget skal medvirke til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde,
respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i
straffesager (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.2).
FN’s Ko ve tio o Øko o iske, Sociale og Kulturelle Rettigheder er
tiltrådt af Danmark og indeholder bestemmelser, der blandt andet
sikrer retten til social tryghed (artikel 9) og en passende levestandard
(artikel 11), hvilket indebærer, at staterne skal træffe passende
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0037.png
foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne rettighed.
1
Disse
rettigheder må i vidt omfang søges opnået gradvist og fremadskridende
samtidig med, at staterne generelt er overladt en bred
implementeringsfrihed. Staterne er dog forpligtede til i videst mulig
udtrækning og ved alle egnede midler, herunder især
lovgivningsforanstaltninger, at træffe forholdsregler med henblik på
den fremadskridende fulde virkeliggørelse af rettighederne i
konventionen.
2
FN’s Ko ité for Øko o iske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder har i en
ikke-bindende generel kommentar om fortolkning af konventionen
udtalt, at fordi staterne er forpligtede til den fulde virkeliggørelse af
konventionens rettigheder, så kræver det tungtvejende grunde at
sænke beskyttelsesniveauet bevidst. Komitéen anser også
rettighederne for at indeholde en kernebeskyttelse, som angiver et
minimumsniveau for den menneskeretlige beskyttelse. Dette
minimumsniveau er staterne forpligtet til at sikre allerede ved
konventionens ikrafttræden. Minimumsniveauet er således efter
komitéens opfattelse ikke en målsætning, der skal opnås gradvist.
3
Efter instituttets opfattelse indeholder lovforslagets regler om i 12 uger
at kunne nedsætte visse offentlige ydelser til et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelser, hvis en tiltalt
er udeblevet fra et retsmøde uden dokumenteret lovligt forfald, som en
bevidst forringelse af beskyttelsesniveauet af de omfattede rettigheder
i FN’s Ko ve tio o Øko o iske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder.
Instituttet ønsker i den forbindelse af gøre opmærksom på instituttets
rapport fra 2018 om familier på integrationsydelse (nu selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse), hvori det blandt andet blev
konkluderet, at der levede personer på denne ydelse, der ikke kunne
forsørge sig selv og deres familie, og som ikke modtog den offentlige
hjælp, der var nødvendig for at kunne leve på et eksistensminimum
–
dette især ved familier med børn.
4
For en nærmere gennemgang af Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder se instituttets grundnotat fra 2017 derom. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-oekonomiske-sociale-
kulturelle-rettigheder.
2
Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af international konvention af
16. december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
artikel 2, stk. 1.
3
FN’s
Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,
General Comment 3, 1991, pkt. 9.
4
Institut for Menneskerettigheder, Familier på integrationsydelse
–
En
analyse af økonomi, afsavn og social ekslusion i et menneskeretligt
2/4
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0038.png
Instituttet bemærker dog, at lovforslaget ikke indeholder en
menneskeretlig vurdering af, hvordan denne forringelse af
beskyttelsesniveauet skal ses i lyset af konventionen eller af, om en
ydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelser er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2,
som indeholder en ret til at leve på et eksistensminimum. Det fremgår
således heller ikke af lovbemærkningerne, om hensynet til at sikre
tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for retsvæsenet og til at
mindske antallet af udeblivelser i straffesager, er tilstrækkeligt
tungtvejende til at være i overensstemmelse med
FN’s Ko ve tio o
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en menneskeretlig vurdering af lovforslaget, herunder i
forhold til gru dlove s § 75, stk. 2, og FN’s Ko ve tio o
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
DOKUMENTERET LOVLIGT FORFALD
I lovudkastet foreslås en skærpelse af, hvad en tiltalt skal kunne
dokumentere ved retsmødets begyndelse for at kunne anses for at have
lovligt forfald med den konsekvens, at sagen udsættes. Det fremgår af
lovudkastet, at sygemeldinger i praksis udgør sygemeldinger den
væsentligste grund til lovligt forfald. Med de nugældende regler kan en
tiltalt for eksempel melde sig syg på dagen, hvorefter dommeren
normalt vil udsætte retsmødet og anmode den tiltalte om efterfølgende
at eftersende den nødvendige lægeerklæring inden for en frist fastsat af
retten (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.1).
Det foreslås fremover, at en tiltalt senest på tidspunktet, hvor
retsmødet indledes, skal kunne dokumentere at have lovligt forfald for
eksempel ved at fremlægge en tilstrækkelig lægeerklæring til retten i de
tilfælde, hvor den tiltalte er syg (de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.1). Hvis en tiltalt ikke kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation
skal tiltalte betragtes som udeblevet, hvilket blandt andet giver visse
muligheder for at fremme sagen i tiltaltes fravær (såkaldte
udeblivelsesdomme).
Det fremgår af lovudkastet, at der vil skulle tages højde for tilfælde,
hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de konkrete
omstændigheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe
perspektiv, 2018. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/familier-paa-integrationsydelse.
3/4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
dokumentation herfor forud for retsmødet (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.2.3).
Det fremgår således videre af samme afsnit af lovudkastet, at der
fortsat vil være mulighed for anke eller genoptagelse af en straffesag,
som er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have
mulighed for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes
tilstedeværelse findes nødvendig.
Samtidig foreslås det, at en tiltalt fremover kan begære en sag
genoptaget blandt andet, hvis vedkommende dokumenterer at have
haft lovligt forfald, og at vedkommende har været forhindret i at
anmelde dette i tide på grund af omstændigheder, som den tiltalte ikke
selv kunne forudse (den foreslåede ændring til retsplejelovens § 987,
stk. 1 og 3).
Instituttet bemærker i den forbindelse, at kravet om at kunne
dokumentere lovligt forfald ved retsmødets begyndelse i visse tilfælde
ikke vil være praktisk muligt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis
en tiltalt bliver syg om natten eller om morgenen umiddelbart før, at
den tiltalte er indkaldt til et retsmøde, der starter kl. 9. I sådanne
situationer er det umiddelbart svært at se, hvordan en tiltalt skal kunne
nå at dokumentere sin sygdom ved at indhente en lægeerklæring.
I lovudkastet beskrives det ikke nærmere, hvornår det vil være
sandsynligt, at den tiltalte ikke vil have en mulighed for at fremskaffe
den nødvendige dokumentation på tidspunktet for retsmødets
begyndelse, men hvor den tiltalte efterfølgende må antages at kunne
godtgøre at have haft lovligt forfald.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovudkastet beskriver, hvornår den tiltalte ikke ved retsmødets
begyndelse kan dokumentere lovligt forfald, men hvor den
tiltalte efterfølgende må formodes at kunne dokumentere
dette, herunder ved at give relevante eksempler.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-731-0064.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
SPEC IAL KO NS ULE NT
4/4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0040.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jan Hempel <[email protected]>
15. februar 2021 12:00
£Strafferetskontoret (951s18)
Mikkel Holt Christensen
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Høringsbrev (generelt).PDF; Udkast til lovforslag (høring).PDF; Høringsliste.PDF
Til Justitsministeriet, strafferetskontoret.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2021-00316.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-
[email protected]
mail
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0041.png
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0042.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
24. februar 2021 08:25
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Justitsministeriet har den 12. februar 2021 sendt udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0043.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Hanna Giørtz Behrens
12. februar 2021 15:45
£cphoer; Justitsministeriet; £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Louise Spangsberg Lundsager; [email protected]
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Høringsbrev (generelt).PDF; Udkast til lovforslag (høring).PDF; Høringsliste.PDF
Kære Mikkel
Der ses umiddelbart ikke at være ændringer i vedhæftede, der angår politiet, hvorfor RP ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hanna Giørtz Behrens
Chefkonsulent
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Mobiltlf.: +45 61200574
E-mail
[email protected]
Web
www.politi.dk
Facebook
facebook.com/politi
Twitter
twitter.com/rigspoliti
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
VS: KTO/LSS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0044.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Samfundsanalyse <[email protected]>
1. marts 2021 10:15
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064)
Til Justitsministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
[email protected]
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86
Læs vores persondatapolitik
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. februar 2021 14:28
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0045.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/05801-11
Sagsbehandler:
Charlotte Edholm
Dir. tlf.:
Mail:
CHED@domstolsstyrel-
sen.dk
Høringssvar fra Domstolsstyrelsen
Ved brev af 12. februar 2021 har Justitsministeriet sendt udkast til forslag om ændring af retsple-
jeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) i høring, Justitsministeriets
sagsnr. 2020-731-0064.
I den anledning skal Domstolsstyrelsen udtale følgende:
Domstolsstyrelsen finder overordnet, at lovforslaget indeholder en række forslag, der kan med-
virke til at effektivisere straffesagskæden. Det er dog Domstolsstyrelsens vurdering, at de fore-
slåede ændringer i praksis vedrører et mindre antal sager, hvorfor det samlede lovforslag må
forventes reelt at få en begrænset betydning for sagsbehandlingstiderne ved retterne.
Det fremgår af lovforslaget under pkt. 3 om de økonomiske konsekvenser, at lovforslaget vil føre
til en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid i straffesager, men herudover vurderes lovforsla-
get samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Domstolsstyrelsen kan tilslutte sig disse vurderinger, idet der dog efter Domstolsstyrelsens opfat-
telse er tale om en isoleret betragtning. Det er således ikke realistisk, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid vil blive kortere så længe retterne modtager flere straffesager, end der er
kapacitet til at afslutte. Domstolsstyrelsen er i dialog med Justitsministeriet om denne strukturelle
udfordring.
Det hører med til billedet, at Domstolsstyrelsen i en række tidligere høringssager vedrørende
lovændringer mv. på straffesagsområdet har vurderet, at disse vil medføre merudgifter på dom-
stolsområdet. Det er dog ikke sjældent tilfældet, at disse merudgifter afholdes indenfor de eksi-
sterende økonomiske rammer, herunder særligt når der er tale om merudgifter i størrelsesorde-
nen op til ca. 1-2 mio. kr. Som aktuelle eksempler kan fx nævnes høring om lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mv., hvidvaskloven og forskellige
andre love (1), lovforslag om styrket indsats mod stalking (2) samt forslag til lov om ændring af
DOMSTOLSSTYRELSEN
–
STORE KONGENSGADE 1-3
–
1264 KØBENHAVN K
–
TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]
CVR-NR. 21659509
–
EAN.NR. 5798000161184
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven (tryghedsskabende opholdsforbud, for-
bud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande) (3).
For så vidt angår forslagets § 1, nr. 10, ny § 748, stk. 4, foreslår Domstolsstyrelsen at det tyde-
liggøres, at det skal være muligt for de retter, hvor der behandles et stort antal sager af denne
type, at bestemme, at der af logistiske og ressourcemæssige årsager skal afholdes retsmøder,
hvor anklagemyndigheden fysisk møder frem i retten.
Som følge af en generelt stigende brug af video ved retterne gennem de senere år, er det Dom-
stolsstyrelsens vurdering, at den øgede brug af video, som vil være en konsekvens af lovforsla-
gets § 1, nr. 10, ikke vil kunne rummes inden for den eksisterende videokapacitet. Domstolssty-
relsen vurderer således, at lovforslaget medfører behov for at konsolidere videokapaciteten i de
fem byretter, der behandler flest af de i lovforslaget omhandlede indgrebsanmodninger og i for-
vejen har en høj videoaktivitet.
Indkøb af videoudstyr til fem retssale vil samlet medføre merudgifter for ca. 1,5 mio. kr. til instal-
lation og ca. 200.000 kr. i årlige driftsudgifter.
Domstolsstyrelsen bemærker for en ordens skyld, at det på grund af en igangværende opgrade-
ring af justitsområdets eksisterende videoløsning (Video3) i 2021 ikke forventes muligt at tilkøbe
yderligere videoinstallationer (Video4) i retssale før tidligst primo 2022.
I øvrigt giver udkastet ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0047.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
1 - ERST Høring <[email protected]>
11. marts 2021 09:55
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Fasttracksvar vedrørende lovforslag om
ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden
mv.)(ERST Sagsnr: 2021 - 3042)
Kære modtagere i Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Fasttracksvar vedrørende lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt I ikke er enige i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de
administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres vurdering af efterlevelsen
af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Simon August Søndergaard
Student
Tlf. direkte: 35291162
E-post: [email protected]
Med venlig hilsen
Niels Martin Folmersen
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 +45 35 29 12 16
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0048.png
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk.
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0049.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
2019 - 37584
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Dato:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdsels-
loven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-
0064)
Ovennævnte høring falder udenfor Familieretshusets ressort, hvorfor Familierets-
huset ikke har bemærkninger.
10-03-2021
Direktion
Sagsnr.:
2021-15754
Med venlig hilsen
Sagsbehandler:
Indira Beckovic
Morten E. Snitker
Juridisk chef
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0050.png
Journalnr.
Jurist
Telefon
Merethe Laursen
22 68 23 05
[email protected]
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.
Mikkel Holt Christensen
E-mail
Dato: 12. marts 2021
Sagsnr.: 2020-731-0064
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Den fremsendte høring er ikke inden for DUKHs rådgivningsområde og vi har derfor ikke
bemærkninger af retssikkerhedsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0051.png
R
§
RETSPSYKIATRISK INTERESSEGRUPPE
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
Hans Henrik Ockelmann
3. marts 2021
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven, mv.
som led i effektivisering af straffesagskæden
Retspsykiatrisk Interessegruppe har umiddelbart ingen indvendinger mod de foreslåede ændringer,
hvis værdi og konsekvenser må evalueres efter praksis, herunder særligt forslaget om nedsatte of-
fentlige ydelser ved udeblivelse fra retsmøde ved lovlig indkaldelse og uden dokumenteret forfald.
På bestyrelsens vegne
Kirsten Nitschke
formand
Formand: Afsnitsleder, overlæge Kirsten Nitschke
Retspsykiatrisk Klinik, Aarhus Universitetshospital
Thyge Søndergårds Vej 26, 8200 Aarhus N
www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk
Kasserer: Ledende overlæge Per Balling
Afdeling for retspsykiatri, Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk
Medlemsadministration:
Sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger
[email protected]
www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0052.png
Formand: Kristian Mølgaard
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
12. marts 2021
2020-731-0064, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Ef-
fektivisering af straffesagskæden mv.)
Justitsministeriet har den 12. februar 2021 anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring
af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) med frist den 12. marts 2021.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
LFFA bemærker indledningsvist, at hovedtemaet i lovforslaget er, at der skal en hurtigere sagsbehandling
med stort fokus på tiltaltes forhold. Der er stort set intet om, hvilke ændrede eller tilføjede krav, der kunne
stilles til politi og anklagemyndighed, der kunne føre til en hurtigere samlet sagsbehandling.
Ad 2.1 Tiltaltes udeblivelse
–
skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald
Det foreslås at ændre retsplejelovens regler om tiltaltes udeblivelse ved lovligt forfald, så lovligt forfald
fremover skal dokumenteres
–
og ikke blot oplyses
–
forud for et berammet retsmøde. Fremlægges der ikke
tilstrækkelig dokumentation forud for retsmødet, eller tilsidesætter retten de fremlagte oplysninger som
mangelfuld dokumentation for lovligt forfald, vil retten i visse tilfælde kunne fremme sagen i tiltaltes fravær.
Problemet er, at sygdom ofte først opstår på selve dagen (eller natten forinden), ligesom det i tilfælde af at
kunne konstateres tidligere oftest ikke kan erklæres fortsat at ville være gældende på tidspunktet for rets-
mødet, hvorfor det af lavpraktiske grunde kan være umuligt at fremskaffe den relevante dokumentation
inden retsmødets påbegyndelse. Såfremt forslaget på trods af denne problematik måtte blive vedtaget, bør
det ledsages af forbedrede fyldestgørende muligheder for at komme i kontakt med en læge, der kan bistå
med den fornødne dokumentation.
Ad 2.4. Forkyndelse af udeblivelsesdomme
Det foreslås således, at udeblivelsesdomme, der er afsagt uden den tiltaltes samtykke, ikke længere vil skulle
forkyndes personligt for den dømte, men fremover vil kunne forkyndes på anden vis, herunder ved brug af
forenklet digital forkyndelse. Det foreslås derudover, at anklagemyndigheden fremover ikke skal forkynde
meddelelser om afgørelser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, men i stedet blot kan sendes som en med-
delelse herom med Digital Post eller med anbefalet brev.
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0053.png
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Et problem er, at mange af de personer, der udebliver og følgelig dømmes som udeblevne, ikke benytter e-
boks, ofte grundet sociale forhold. Det er muligt, at de ikke er formelt fritaget herfor (da den procedure også
er omstændelig), men det ændrer ikke på, at de reelt ikke formår at benytte e-boks, og derfor de facto er af
skåret fra elektronisk forkyndelse.
Ad 2.6. Øget anvendelse af telekommunikation med billede mv.
Det foreslås, at retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om foranstaltninger i hen-
hold til retsplejelovens kapitel 6974, og hvor der ikke er beskikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller
en advokat for den, som indgrebet vedrører, fremover så vidt muligt gennemføres ved, at anklageren delta-
ger i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede (videoretsmøde) eller på skriftligt grund-
lag.
LFFA har ikke bemærkninger til dette forslag, men vil benytte anledningen til at påpege, at det bør overvejes,
om der er områder, hvor forsvareren kan deltage i forberedende retsmøder online.
Ad 2.13. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af relevante ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebli-
ver fra retsmøder trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat
visse offentlige ydelser.
Forslaget er en noget usædvanlig tilbagevenden til tidligere tiders tab af borgerlige rettigheder. Gennemfø-
relse af forslaget risikerer at presse personer ud i berigelseskriminalitet, ligesom fratagelse af de pågældende
ydelser kan berøre tiltaltes pårørende.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0054.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/04619-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 12. februar 2021 (sagsnr. 2020-731-0064) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.).
Landsretten kan overordnet tilslutte sig sigtet med lovudkastet om at nedbringe sagsbehandlingstiden
i straffesager og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af domstolenes ressourcer.
Landsretten finder samtidig anledning til at bemærke, at lovudkastet langt fra kan stå alene og ikke vil
bidrage væsentligt til at forbedre domstolenes samlede ressourcesituation. Lovudkastet vil kunne
smidiggøre dele af sagsafviklingen, men vil næppe føre til markant kortere sagsbehandlingstider i
straffesagerne; visse elementer i lovudkastet må tværtimod forventes at forøge den samlede
sagsbehandlingstid, jf. nedenfor. Lovudkastet indeholder ingen konkrete tiltag, der kan være med til at
nedbringe sagsbehandlingstiderne i de civile sager, som i de senere år har udviklet sig i en kritisk
retning.
For så vidt angår de enkelte elementer i lovudkastet skal landsretten bemærke følgende:
I forhold til lovudkastets
§ 1, nr. 9,
om en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 724, stk. 2,
følger det af den foreslåede ændrede ordlyd, at afgørelsen om en omgørelse af en påtaleopgivelse
eller et tiltalefrafald skal meddeles
”den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev…”,
mens det i pkt. 2.5.3 i lovudkastets almindelige bemærkninger og i de specielle bemærkninger til
bestemmelsen anføres, at ”[m]ed den foreslåede ændring vil personer, som har været sigtet eller tiltalt,
fremover som hovedregel blive underrettet om en omgørelse af en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald
med Digital Post eller anbefalet brev” (understregning tilføjet). Der savnes i den forbindelse en
beskrivelse af, hvornår og hvordan omgørelsesafgørelsen kan meddeles på anden vis end ved Digital
Post eller med anbefalet brev, ligesom ordlyden af bestemmelsen ikke synes at reflektere en alternativ
fremgangsmåde.
Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00
•
Mail:
[email protected]
•
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
I forhold til lovudkastets
§ 1, nr. 10,
om gennemførelse af visse retsmøder under efterforskningen ved
anvendelse
af
telekommunikation
med
billede
eller
på
skriftligt
grundlag
henvises
til
byretspræsidenternes høringssvar, som landsretten kan tilslutte sig. Det bemærkes, at forslag, der
tager sigte på at øge anvendelsen af video ved gennemførelsen af retsmøder, under alle
omstændigheder bør følges af øgede midler til domstolene med henblik på at sikre, at det nødvendige
videoudstyr er til stede.
I forhold til lovudkastets
§ 1, nr. 20,
hvor det foreslås, at
”førerretsfrakendelse” i
bestemmelsen i
retsplejelovens § 855, stk. 3, nr.
4, ændres til ”frakendelse efter færdselsloven og lov om sikkerhed til
søs”,
bemærkes
for det første,
at der
med den foreslåede ændring af udtrykket ”førerretsfrakendelse”
til
”frakendelse
efter
færdselsloven”
ikke
ses
tilsigtet
en
udvidelse
af
bestemmelsens
anvendelsesområde. Dette foreslås reflekteret i lovbemærkningerne.
For det andet
bemærkes, at
frakendelsen efter lov om sikkerhed til søs foruden at omfatte retten til at føre skib også omfatter retten
til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. Frakendelsen har således en noget mere
indgribende karakter end førerretsfrakendelse som følge af spirituskørsel, der efter lovbemærkningerne
er det sammenlignelige eksempel. Hertil kommer, at frakendelse efter lov om sikkerhed til søs også
kan ske som følge af bl.a. grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller forsømmelse i
tjenesten, hvilket vil bero på mere skønsmæssige overvejelser og ikke blot på en konstatering af, at der
har været tale om spiritussejlads. Dette kunne tale for, at muligheden for at fremme en sag til dom i
tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed
til søs, i stedet søges gennemført ved en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3.
I forhold til lovudkastets
§ 1, nr. 23,
om afvisning af tiltaltes bevis- og/eller udmålingsanke, hvis tiltalte
udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, kan landsretten tilslutte sig, at der skabes hjemmel til også
at kunne afvise tiltaltes udmålingsanke i tilfælde af udeblivelse. Landsretten kan i den forbindelse støtte,
at tiltaltes anke i almindelighed skal afvises, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Der
kan imidlertid tænkes eksempler, hvor der undtagelsesvis bør være mulighed for at fremme sagen;
eksempelvis hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast
praksis alene udmåles bødestraf. Det foreslås på den baggrund, at det overvejes at formulere
bestemmelsen som en fakultativ adgang til at afvise tiltaltes anke (bevis/udmåling), idet udgangspunktet
samtidig bør være, at anken afvises i tilfælde af udeblivelse. Med en sådan begrænset adgang vil det
kunne undgås at skulle afvise en anke bl.a. i tilfælde, hvor tiltalte ikke i tide har kunnet fremlægge
fornøden dokumentation for lovligt forfald, men hvor det må forventes, at tiltalte vil kunne tilvejebringe
en sådan dokumentation, og hvor det endvidere må forventes, at en afvisning vil blive fulgt op af en
begæring om genoptagelse med henblik på at få rettet op på en urigtig afgørelse.
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det bør i øvrigt overvejes i tilknytning til en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 2,
tillige at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 921, stk. 2, da denne bestemmelse i modsat fald
fremover kan (mis)forstås derhen, at den også omfatter det tilfælde, hvor
tiltalte
har anket udmålingen.
Bestemmelsen i § 921, stk. 2, kun eksempelvis formuleres således:
”Hvis anklagemyndighedens anke
eller kontraanke ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles, selv om tiltalte ikke
møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.”.
I forhold til lovudkastets
§ 1, nr. 24,
om en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 3, bør
der i givet fald foretages en konsekvensrettelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.,
om genoptagelse af sager afvist efter lovens § 920, stk. 3, således at ordene
”anklageskrift eller” også
udgår af ordlyden af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.
Særligt for så vidt angår forslaget om at skærpe dokumentationskrav til lovligt forfald skal landsretten
bemærke, at denne del af lovudkastet må forventes at
forøge
den samlede sagsbehandlingstid i
straffesager. Et skærpet dokumentationskrav må således antages at føre til et øget antal
udeblivelsesdomme, hvilket alt andet lige vil afføde et større antal sager, der genoptages efter
bestemmelsen i retsplejelovens § 987. Fremover må det således forventes, at der i flere sager vil blive
gennemført
to
hovedforhandlinger
–
den første, hvor udeblivelsesdommen afsiges, og den anden i
anledning af genoptagelsen
–
med en øget arbejdsbelastning for domstolene til følge.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0057.png
Freja Sofie Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Mikael Sjöberg <[email protected]>
12. marts 2021 12:51
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Kristian Hertz; Carsten Kristian Vollmer; Helle Bertung
høringssvar til 2020-731-0064
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Ved mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (effektivisering af straffesagskæden mv.).
Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen kan tilslutte sig formålet med lovforslaget og bemærker, at forslaget indeholder en række
ændringer, som det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de omhandlede forslag alene vil have begrænset betydning for
domstolenes samlede ressourceanvendelse. Lovforslaget kan ikke – uden en samtidig og løbende tilførsel af
ressourcer til domstolene - forventes at få en mærkbar effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det er
nødvendigt, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 6 og 11, vil kunne føre til, at et antal sager gennemføres til dom ved
tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald, men det må forventes, at en del af disse vil skulle
genoptages, hvis tiltalte efterfølgende dokumenterer at have haft lovligt forfald, og at det samlede ressourceforbrug
af den grund muligvis ikke vil blive mindre.
Dommerforeningen kan tiltræde, at en gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 9, 18, 19,20, 22, 24 og 26
vil være hensigtsmæssig, uden at det dog vil have nogen større effekt på den samlede sagsbehandlingstid.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 6 vil være hensigtsmæssig og vil være i overensstemmelse med, hvordan
det allerede i vidt omfang praktiseres ved en række retter.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 7 og 8 vil kunne begrænse antallet af bagatelagtige forhold/sager og
dermed medvirke til en bedre udnyttelse af domstolenes ressourcer, men en mærkbar effekt af forslaget vil nok
kræve, at området udvides betragteligt til blandt andet ligeledes at omfatte betingede domme. Den foreslåede
ordning har et meget begrænset anvendelsesområde.
Efter Dommerforeningens opfattelse ville det i det hele taget være ønskeligt, hvis anvendelsesområdet for
anklagemyndighedens slutning og tilskæring af sager blev udvidet og fandt udtryk i loven eller i bemærkningerne.
Dommerforeningen må derimod fraråde en gennemførelse af udkastets § 1, nr. 10, da den gældende bestemmelse i
retsplejelovens § 748a, stk. 3, allerede åbner mulighed, for at retten kan tillade anklageren at deltage i et retsmøde
ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Forslaget er ensidigt til fordel for anklagemyndighedens tilrettelæggelse af arbejdet, og vil medføre forlængede
sagsbehandlingstider og risiko for fejl i afgørelserne ved retterne.
Forslaget omfatter blandt andet kendelser om agentvirksomhed, blokering af hjemmesider, tilladelser til
legemsindgreb, ransagninger, beslaglæggelser og kendelser om udlevering af genstande fra ikke-sigtede (edition).
Ved vurderingen af, hvor arbejdsbyrden bør ligge i sådanne sager, må det efter Dommerforeningens opfattelse med
betydelig vægt indgå, at sagerne rejses på initiativ af anklagemyndigheden. Det er anklagemyndigheden, der må
formodes at kende sagen bedst, det er anklagemyndigheden, der fører sagen, og det er i anklagemyndighedens
interesse, at sagen fremmes med tilpas hurtighed. Det savner derfor mening i et lovforslag om effektivisering af
sagsbehandlingen ved domstolene at fravige den nuværende arbejdsdeling mellem anklagemyndigheden og retten
og så ensidigt lægge byrden i disse sager på retten.
Der er som nævnt i dag hjemmel til, at anklageren kan møde via video. Dommerforeningen er enig i, at det på grund
af lang transport til retten og i situationer, hvor der alene skal indhentes en enkelt eller ganske få kendelser, er
forsvarligt og hensigtsmæssigt, at anklageren og retten drøfter sagen via videolink eller afgør sagen på skriftligt
grundlag. Situationen er imidlertid ganske anderledes ved nogle af de store byretter, herunder blandt København og
Aarhus.
De foranstaltninger, der omfattes af lovforslaget kan være særdeles indgribende, og for at retten kan vurdere det
faktiske og retlige grundlag i sagerne, kræves det, at dommeren har sagens dokumenter. Disse dokumenter
medbringer anklageren i dag til retsmødet, hvor grundlaget for indgrebet bliver gennemgået. Ved de større retter
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0058.png
møder anklagemyndigheden dagligt i andre indgrebssager, og det vil kræve et uforholdsmæssigt større
ressourceforbrug ved retterne, hvis de nævnte sagstyper skulle udskilles og behandles via video eller på skriftligt
grundlag. Den nuværende model i Københavns byret, der også i et vist omfang anvendes i Aarhus, sikrer en hurtig,
smidig og ikke mindst særdeles kvalitativ behandling af sagerne. Til eksempel kan nævnes, at Københavns byret
afslutter 22 % af alle landets grundlovssager og dermed antageligt en tilsvarende andel af de omhandlede kendelser.
En ordning som den foreslåede, hvor sagerne nærmest undtagelsesvist fremsendes elektronisk til retten og uden, at
anklagemyndigheden senere forelægger sagerne, vil være overordentlig ressourcetung for retten og kan ikke undgå
at forlænge sagsbehandlingstiden betragteligt.
Dommerforeningen finder derfor, at forslagets § 1, nr. 10 bør udgå af lovforslaget, så det overlades til retten at
afgøre, om anklageren kan deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Dommerforeningen er bekendt med landsretternes bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 23 om afvisning af
tiltaltes bevis- og/eller udmålingsanke. Dommerforeningen kan tilslutte sig landsretternes høringssvar.
Samlet finder Dommerforeningen, at udkastet til lovforslaget indeholder mange gode elementer, som - bortset fra
forslagets § 1, nr. 10 om telekommunikation - hver især og samlet vil føre til hurtigere og smidigere gennemløbstid
ved domstolene. Det er som oven for nævnt Dommerforeningens opfattelse, at forslaget imidlertid ikke vil medføre
særligt mærkbare eller målelige forbedringer af sagsbehandlingstiden. Dette skal ses i lyset af, at der i den senere tid
er taget flere lovgivningsmæssige initiativer, der indebærer et væsentligt forøget tidsforbrug i et betydeligt antal
sager ved domstolene, og som derfor trækker i den modsatte retning af dette lovforslag, og som utvivlsomt vil
påvirke den nuværende sagsbehandlingstid negativt. Noget mærkbart ved gennemløbstiden ved domstolene sker
der først, når man erkender og tilfører domstolene øgede ressourcer.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0059.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
[email protected]
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
12. marts 2021
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2021-006301
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Danske Advokater takker for muligheden for at udtale sig om udkastet til
lovforslaget, der har til hensigt at effektivisere dele af straffesagskæden.
Lovforslagets hovedelementer
Lovforslaget indeholder en række forskellige initiativer, der alle har til formål at få
straffesager fremmet ved domstolene. Initiativerne falder i seks afdelinger:
Med lovforslaget foreslås
for det første
en række ændringer af retsplejeloven, der
har til formål at sikre respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i
straffesager.
Med lovforslaget foreslås
for det andet
enkelte ændringer af reglerne om
forkyndelse og om afholdelse af retsmøder ved brug af video, der skal medvirke til at
sikre effektivitet i straffesagskæden, og at reglerne er indrettet, så de tager højde for
den teknologiske udvikling.
Lovforslaget indeholder
for det tredje
forslag til ændringer af reglerne om
sammenlægning og tilskæring af straffesager.
Det foreslås
for det fjerde
at undtage sager om overtrædelse af straffelovens § 191 a
(grov doping) og § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) fra
nævningebehandling.
Med lovforslaget foreslås
for det femte
en række ændringer af relevante
ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebliver fra retsmøder trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat visse
offentlige ydelser.
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Endelig foreslås
for det sjette
en række yderligere ændringer af retsplejeloven og
færdselsloven, der samlet set skal medvirke til at sikre en effektiv
straffesagsbehandling.
Principielle overvejelser
Danske Advokater hilser hensigten med at effektivisere dele af straffesagskæden
velkommen. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at straffesagskæden består af en
række ”forbundne kar” fra politi til fængselsvæsen, hvor tiltag til effektivisering i et
”kar” har stor indflydelse på gennemstrømningen til
de andre kar.
Samtidig hilser vi en effektivisering af straffesagsbehandlingen ved domstolene
velkommen i et håb om, at det kan have en positiv indvirkning på behandlingen af
civile sager ved domstolene. Danske borgere og virksomheder er afhængige af et
retssystem, hvor civile sager berammes inden for overskuelig tid, og det er ofte ikke
tilfældet i dag. Det er derfor væsentligt at have fokus på en mere generel
effektivisering af domstolenes muligheder for at behandle flere sager. I den
forbindelse er Danske Advokater tidligere fremkommet med en række forslag til at
sætte yderligere skub i udviklingen.
Blandt Danske Advokaters forslag var gennemførelse af flere retsmøder på trods af
udeblivelser, som dette udkast til lovforslag adresserer, men Danske Advokater
foreslog også en mere systematisk ”overbooking” af den enkelte ret, således at
kapaciteten udnyttes bedre, overflytning af visse sagstyper fra domstolene til
myndigheds-
eller nævnsbehandling, særligt ”masse-sager”,
og øget anvendelse af
teknologi til beslutningsstøtte for dommerne.
Vedr. dokumentation for lovligt forfald
For så vidt angår spørgsmålet om tiltaltes dokumentation for lovligt forfald inden
retsmødets begyndelse forekommer dette som et særdeles urimeligt vilkår, når det
holdes op imod den praktiske virkelighed.
Det er for de fleste lægepraksis’
vedkommende først muligt at få kontakt til en læge kl. 8.00. Vagtlægen vil ikke
modtage personer uden akut sygdom. Lovligt forfald i relation til sygdom behøver
ikke at være af så presserende karakter, at man kan opnå henvisning til vagtlæge. De
fleste retsmøder ved de danske domstole påbegyndes kl. 9.00, 9.15 eller 9.30. Det vil
således ikke være muligt for en syg tiltalt at få fat i en læge, blive tilset, få udarbejdet
erklæring og fremsende denne inden retsmødets begyndelse.
Justitsministeriet anfører, at sager kan blive fremmet i lyset af manglende
dokumentation for lovligt forfald for tiltaltes vedkommende på trods af, at en tiltalt
rent faktisk har haft lovligt forfald, og angiver genoptagelse og anke som et svar på
denne uhensigtsmæssige retstilstand. Såfremt tiltalte overlades til at anke, vil to-
instans princippet blive udvandet, idet tiltaltes egen forklaring ikke vil være
inddraget under byrettens behandling af sagen, hvilket synes overordentligt
betænkeligt. En genoptagelsesanmodning i disse sager forekommer som en særlig
byrdefuld reaktionsmulighed for tiltalte og vil belaste det strafferetlige system.
Vedr. afvisning af tiltaltes anke
For så vidt angår spørgsmålet om afvisning af tiltaltes anke ved udeblivelse, navnlig
for så vidt angår udmålingsanke, synes det særlig betænkeligt, at Justitsministeriet
finder, at en eventuel kontraanke vedrørende skærpelse fra anklagemyndigheden
skal gennemføres, navnlig når anklagemyndigheden konsekvent i ankesager påstår
2/4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
skærpelse. Det synes retssikkerhedsmæssigt stødende, at man vil afvise tiltaltes
udmålingsanke til formildelse (når hans forsvarer er til stede) og så i øvrigt
gennemføre anklagemyndighedens skærpelsesanke.
Det er særligt betænkeligt, at Justitsministeriet vil indføre mulighed for at
forhåndsafvise en anke (og dette uden domsmænd), når der ikke er forkyndt på
sædvanlig vis for tiltalte. Ofte vil en forsvarer have haft mulighed for at drøfte sagen
og oplyse tidspunktet for ankesagen
for tiltalte på trods af, at denne ikke ”står til
rådighed” for almindelig forkyndelse. Justitsministeriet anfører, at forsvarer og
anklagemyndighed skal høres forud for forhåndsafvisning, men ofte dukker tiltalte
op uden at have svaret på forsvarerens henvendelser, hvorfor det er betænkeligt at
forhåndsafvise også af den grund.
Vedr. forkyndelse
Det er helt afgørende, at anklageskriftet forkyndes for tiltale. Såfremt der er
ændringer heri i forhold til byrettens anklageskrift, skal tiltalte naturligvis have
forkyndelse herom. Tiltalte kan i modsat fald, i tiltro til at ankesagen er identisk med
byrettens sag, vælge ikke at dukke op, hvilket tiltalte ville have gjort, såfremt han var
bekendt med det ændrede indhold. På baggrund heraf bør forkyndelse af
anklageskrift fortsat foretages.
Vedr. tilskæring og sammenlægning
For så vidt angår tilskæring og sammenlægning af sager skal det præciseres, at
hovedproblemet i relation til sammenlægning af sager og efterfølgende
tillægsanklageskift navnlig består i sagsbehandlingstiden hos anklagemyndigheden
og ikke som anført på grund af, at de tiltalte begår kriminalitet igen og igen. Det er
særdeles betænkeligt, at man fraviger udgangspunktet om sammenlægning, idet
tiltalte belastes af, at en mindre sag har ligget i månedsvis i anklagemyndigheden
uden sagsbehandling og først ”dukker op” i forbindelse med anklagemyndighedens
forberedelse af hovedforhandlingen. Det er betænkeligt at ændre retsplejelovens §
705 på den foreslåede måde, hvorefter ”væsentlig” erstattes af ”urimelig”. Det har
afgørende betydning for straffens udmåling, at sagerne mod tiltalte behandles samlet
og en efterfølgende behandling under henvisning til straffelovens § 89 kan ikke
kompensere herfor. Det forekommer i øvrigt uheldigt, at Justitsministeriet
udtrykkeligt anfører, at strafskærpende forhold skal medinddrages.
For så vidt angår tilskæring af nævningesager bør der udvises særlig
tilbageholdenhed med tilskæring af forhold, hvor den forurettede har
erstatningskrav, da mulighederne herfor i anden sammenhæng og
Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid i øvrigt vil medføre en forværring af
retsstillingen for ofre for forbrydelser.
Vedr. nedsættelse af visse offentlige ydelser
Nedsættelse af offentlige ydelser i 12 uger som følge af udeblivelse fra retten uden
oplyst lovligt forfald er et ikke ubetydeligt indgreb i den enkeltes levevilkår i en
situation, hvor vedkommende er sigtet og tiltalt, men endnu ikke dømt for den
pågældende tiltale efter straffeloven.
Uagtet den incitamentsvirkning, der søges tilsikret, kan man forestille sig tilfælde,
hvor den udeblevne i forvejen befinder sig i en så sårbar situation, at en nedsættelse
3/4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
af offentlige ydelser vil forringe vedkommendes livsvilkår
–
eller vedkommendes
families livsvilkår
–
på en måde, der ikke står mål med tiltalen.
På den baggrund foreslås det at overlade det til rettens skøn, hvorvidt offentlige
ydelser skal nedsættes i en 12 ugers periode eller ej, således at retten kan vælge at
fravige nedsættelsen.
Med venlig hilsen
Paul Mollerup
Adm. Direktør
[email protected]
4/4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0063.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 11. marts 2021
SAGSNR.: 2021 - 660
ID NR.: 725243
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Ved e-mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets be-
mærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af retsplejeloven og færdsels-
loven, der overordnet har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager,
at sikre respekten for retsvæsenet og aktørernes tid og at sikre en hensigtsmæssig
udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Advokatrådet er enig i, at rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende
forudsætning for et retssamfund, og at lange sagsbehandlingstider i straffesager af
flere grunde er uhensigtsmæssig. Dertil kommer, at Advokatrådet også gerne ser, at
der tillige sker en konstruktiv udnyttelse af advokaternes ressourcer.
Advokatrådet finder anledning til at kommentere på enkelte af de i lovforslaget frem-
satte initiativer.
Ad tiltaltes udeblivelse
–
skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald, jf. pkt.
2.1.3.
Det foreslås at præcisere retsplejelovens regler om tiltaltes udeblivelse, så lovligt
forfald fremover skal dokumenteres allerede forud for et berammet retsmøde, idet
dette vil kunne forbedre rettens grundlag for at fremme sager, hvor tiltalte udebliver.
Indledningsvis fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at udsættelse af en
straffesag ofte skyldes oplyst lovligt forfald fra den tiltalte, hvor sygemeldinger i
praksis udgør den væsentligste forfaldsgrund. Det ses imidlertid ikke oplyst, hvor
ofte en udsættelse skyldes andet end forhold hos den tiltalte, herunder udeblivelser af
vidner, sygdom eller fravær hos de professionelle aktører, dommere og lægdommere,
anklagere og advokater. Det kan på den baggrund forekomme som en lovændring,
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0064.png
Advokatrådet
der ikke rent faktisk adresserer problemet adækvat, hvis udsættelserne i lige så høj
grad skyldes forhold, som ikke kan tilregnes den tiltalte.
Advokatrådet noterer sig, at der med lovforslaget tages højde for, at der vil være til-
fælde, hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de konkrete omstæn-
digheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumentation herfor forud for
retsmødet. Der vil således fortsat være mulighed for anke eller genoptagelse af en
straffesag, som er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have mulighed
for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes tilstedeværelse findes nødven-
dig. Denne lempelige anke- og genoptagelsesadgang er efter Advokatrådets opfattel-
se en væsentlig forudsætning for denne - nu udvidede - mulighed for at gennemføre
en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse.
Ad afvisning af anke ved tiltaltes udeblivelse mv., jf. pkt. 2.2.3.
Med lovforslaget foreslås der indført udtrykkelig hjemmel i retsplejeloven til, at
landsretten forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om afvisning af tiltal-
tes anke, hvis indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte. Advokatrådet har ikke bemærkninger til, at anke kan
afvises under disse omstændigheder.
Det forekommer imidlertid drastisk at ændre reglerne i en sådan grad, at udmåling-
sanker slet ikke kan gennemføres uden den tiltaltes fremmøde. Der kan således tæn-
kes en række eksempler, hvor den tiltaltes tilstedeværelse, navnlig i udmålingsanker,
er helt unødvendig for sagens fremme, og hvor kravet om dennes tilstedeværelse
derfor kan forekomme urimelig, når vedkommendes advokat er mødt til at varetage
klientens interesser. Det skal derfor foreslås, at reglerne indrettes således, at der fort-
sat bliver hjemmel til, at en tiltalts udmålingsanke i visse tilfælde undtagelsesvis kan
gennemføres uden den tiltaltes tilstedeværelse. Dette kunne i givet fald efter anmod-
ning afklares af de juridiske dommere på forhånd, således som det ligeledes foreslås
med hensyn til de tilfælde, hvor der ikke er sket forkyndelse. Dette ville formentlig
også minimere risikoen for unødig procedure om genoptagelse.
Ad øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og kendelser, jf. pkt. 2.3.3.
Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, kan visse sager allerede i dag fremmes i
tiltaltes fravær, hvis tiltalte er udeblevet uden lovligt forfald. Det er bl.a. tilfældet, når
der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder,
konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. bestemmelsens nr. 3. Det gæl-
der desuden, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder
eller andre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstat-
ning, jf. bestemmelsens nr. 4.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0065.png
Advokatrådet
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, så bestemmelserne
også omfatter sager med påstand om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal
have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning.
Advokatrådet anerkender behovet for at fremme sager, herunder navnlig sager af
mindre alvorlig karakter, hvor den tiltalte er udeblevet. I de sager, hvor anklagemyn-
dighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning,
tager retten ikke desto mindre stilling til skyldsspørgsmålet. Selvom der ikke sker
ændringer i den foranstaltning, som den tiltalte allerede er underlagt, forekommer det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fremme disse sager som udeblivelsessager,
alene under henvisning til, at der sanktionsmæssigt ikke skal ske ændringer, navnlig
når der henses til, at personer, der idømmes anden foranstaltning end straf, med deres
psykiske egenart i forvejen tilhører en udsat gruppe. Sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse, kan have vidtrækkende konsekvenser for den domfældtes fortsatte fri-
hedsberøvelse og ikke mindst mulige lempelser heri.
Advokatrådet bemærker endvidere, at medmindre der foretages en vurdering af det
strafniveau, der ville blive udmålt i tilfælde af en tidsbestemt straf, forekommer det
uhensigtsmæssigt og forvirrende med ændringer, hvori den ene bestemmelse giver
mulighed for at gennemføre hovedforhandlingen med den tiltaltes samtykke, mens
den anden giver mulighed for at gennemføre den uden samtykke. Hvis det, som det
foreslås med § 855, stk. 3, nr. 4, bliver muligt at gennemføre en hovedforhandling,
når anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, uden den tiltaltes samtykke, vil det naturligvis så meget desto mere
også være tilfældet, hvis tiltalte samtykker.
Hvis forslaget fastholdes, skal Advokatrådet derfor foreslå, at muligheden for at gen-
nemføre sager, hvor der alene nedlægges påstand om, at en foranstaltning efter straf-
felovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, får sit
eget nr. 5, således at det tydeliggøres, hvad der rent faktisk ændres.
Ad sammenlægning af straffesager, jf. pkt. 2.7.3.
Det foreslås, at retsplejelovens § 705, stk. 1, ændres, så der fremadrettet bør ske sam-
tidig forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod
flere sigtede som delagtige i en eller flere forbrydelser, hvis dette kan ske uden uri-
melig forhaling eller vanskelighed. Det foreslås herved, at der i højere
grad end i dag gives mulighed for at afskære nye forhold fra allerede berammede
straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne.
Det foreslås således, at sager som udgangspunkt ikke vil skulle sammenlægges med
allerede berammede sager, hvis det vurderes, at sagen dermed må
udsættes og omberammes, medmindre dette kan ske uden urimelig forhaling eller
vanskelighed. Sagens parter bør i den forbindelse høres til, om det er muligt, at der
kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede berammede sager. Er
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
3
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0066.png
Advokatrådet
der tale om erkendte strafbare forhold, tilsigtes det ud fra en ressourcemæssig be-
tragtning, at disse inddrages i allerede berammede sager.
Advokatrådet skal opfordre til, at der ikke pålægges den tiltalte yderligere sagsom-
kostninger for de sager, man på baggrund af en vurdering af behovet for en hurtig
sagsbehandlingstid ikke sammenlægger med en allerede berammet sag, men derimod
udskyder og gennemfører på et senere tidspunkt.
Ad sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. pkt. 2.9.2.2.
Det foreslås at affatte retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, således, at bestemmelsen frem-
over fastsætter, at sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i alle
tilfælde behandles uden medvirken af domsmænd.
Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning indebærer almindeligvis
ikke vidneførsel eller anden bevisførelse som i en straffesag, og der vil heller ikke
skulle foretages en vurdering af, om den tiltalte er skyldig i en rejst tiltale. Det, der
skal tages stilling til i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, angår
typisk formueretlige spørgsmål om ansvarsgrundlag, kausalitet og adækvans m.v.
samt den nærmere opgørelse af erstatningskravet. Det er Advokatrådets opfattelse, at
sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a imidlertid ofte angår spørgsmål
om den erstatningssøgendes egen skyld osv., hvorfor det netop vurderes hensigts-
mæssigt, at lægmænd medvirker til en stillingtagen til f.eks. nægtelse af erstatning
under henvisning hertil, ligesom der næppe er en langvarig sagsbehandlingstid for-
bundet med medvirken af domsmænd i disse sager.
Ad nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret
lovligt forfald, jf. pkt. 2.13.
Med henblik på at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde foreslås det, at en person i
en periode på 12 uger alene kan modtage visse offentlige ydelser
med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-
se efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen,
jf. retsplejelovens § 757.
Det kan forekomme som en besnærende tanke at idømme personer bøder ved udebli-
velse, men Advokatrådet skal udtale sig imod det pågældende forslag, der forekom-
mer som en retssikkerhedsmæssig meget betænkelig tilgang til bestræbelserne på at
løse udfordringerne med lange sagsbehandlingstider og manglende respekt for retten,
ligesom forslaget har en betydelig indbygget ulighed og slagside til følge. Forslaget
er i realiteten en for visse personer på forhånd (mere eller mindre) fastsat bøde for
udeblivelse. Hvis initiativet fastholdes, skal det derfor udtrykkeligt fremgå, at tiltalte
er blevet orienteret om, at udeblivelse kan have denne konsekvens. Størrelsen ses
endvidere ikke nærmere begrundet, idet det i lovforslaget
alene bemærkes, at ”det
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0067.png
Advokatrådet
foreslås, at perioden for ydelsesnedsættelsen fastsættes til 12-ugersperioden, da dette
må antages at være en mærkbar konsekvens for den, som ydelsesnedsættelsen ram-
mer, uden at det dog vil have varig betydning for vedkommendes velfærd.”
Der er
ikke beskrevet evidens for, at dette initiativ skulle have den ønskede effekt, ligesom
den angivelige manglende varige betydning for vedkommendes velfærd ikke ses un-
dersøgt. Under henvisning til, at forslaget har karakter af en straf, hvoraf de præven-
tive effekter er ukendte, og at der ikke er dokumentation for, at dette skridt rent fak-
tisk vil sikre tiltaltes fremmøde, henstiller Advokatrådet derfor til, at man i første
omgang vurderer effekten af de øvrige initiativer.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
5
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0068.png
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
(sagsnr. 2020-731-0064).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
10. marts 2021
J.nr. 21-7352
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0069.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/05050-2
Sagsbehandler: Lars B. Olesen
Sendt pr. mail til
[email protected]
Vestre Landsrets høringssvar til udkast til lovforslag om effektivisering i straffesagskæden
Justitsministeriet har ved brev af 12. februar 2021 (sagsnr. 2020-731-0064) anmodet om en udtalelse
om et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.).
Landsretten udtaler i den anledning følgende:
Lovudkastet indeholder en række enkeltforslag på specifikke områder, og en række af forslagene giver
efter landsrettens opfattelse god mening at gennemføre, jf. nærmere herom nedenfor.
Det er i lyset af det angivne formål med lovudkastet imidlertid vigtigt at understrege, at de omhandlede
forslag alene vil have begrænset betydning for domstolenes samlede ressourceanvendelse og samlet
set ikke kan forventes at få en mærkbar effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved
domstolene. Udfordringen med lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker løses således
ikke med dette forslag, men forudsætter, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt de
økonomiske ressourcer, som er nødvendige for, at domstolene kan løse de opgaver, som er forudsat i
lovgivningen, inden for en rimelig tid for de berørte borgere. Landsretten henviser i den forbindelse
også til, at der i den senere tid er taget flere lovgivningsmæssige initiativer, der vil indebære et
væsentligt forøget tidsforbrug i et betydeligt antal sager ved domstolene, og som dermed vil påvirke
den nuværende sagsbehandlingstid negativt.
Initiativerne i lovudkastets § 1, nr. 6 og 11, kan efter omstændighederne forøge domstolenes
ressourceforbrug. Ud fra en samlet betragtning kan lovudkastet således ikke nødvendigvis forventes at
medføre de i bemærkningerne omtalte begrænsede positive økonomiske konsekvenser for
retssystemet.
Lovudkastets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 18, 22, 23, 24 og 26
Det vil efter landsrettens opfattelse give god mening at gennemføre disse forslag, og forslagene
vurderes ikke at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål.
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR.
21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som følge af de ændringer, der foreslås i retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3 (lovudkastets § 1, nr. 23 og
24), bør der dog af retssikkerhedsmæssige grunde indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen til
hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf.
retsplejelovens § 917, stk. 2 (navnlig udmålingsankesager), svarende til forkyndelseskravet ved
bevisankesager, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1. Sådan som retsplejelovens § 920, stk. 3, er formuleret,
vil et krav om forkyndelse endvidere være en forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes i forhold
til udmålingsankesager mv. Det skyldes, at det er betingelse for afvisning af en anke efter denne
bestemmelse, at indkaldelsen til hovedforhandlingen på grund af tiltaltes forhold ikke har kunnet
forkyndes på sædvanlig måde, og afvisning med denne begrundelse savner mening, hvis indkaldelsen
ikke skal forkyndes.
Landsretten bemærker endvidere, at det bør tydeliggøres i lovudkastets bemærkninger, hvad der
gælder i forhold til afvisning af en tiltalts anke, hvis anklagemyndigheden fastholder sin eventuelle anke.
Lovudkastets § 1, nr. 6 og 8
Det vil ud fra hensynet til sagsbehandlingstiden for de oprindelige forhold give god mening at ændre
retsplejelovens § 705 som forslået, således at der som udgangspunkt ikke skal udsættelse af en
allerede berammet hovedforhandling på grund af nytilkomne forhold.
Som det er anført i bemærkningerne, vil forslaget medføre, at der vil komme flere sager ved
domstolene, herunder sager hvor der som følge af en allerede idømt straf ikke kan forventes udmålt en
tillægsstraf af betydning. Det vil indebære et øget ressourceforbrug ved domstolene. Landsretten har
noteret sig, at det for at kompensere domstolene herfor foreslås at udvide anklagemyndighedens
mulighed for at opgive påtale af ressourcemæssige grunde, jf. lovudkastets § 1, nr. 8. Det er et politisk
spørgsmål, om og i givet fald i hvilket omfang anklagemyndigheden skal kunne opgive at føre sager af
ressourcemæssige grunde. Da ordningen ifølge forslaget skal kompensere domstolene for en øget
sagsmængde, finder landsretten dog anledning til at bemærke, at den foreslåede ordning har et meget
begrænset anvendelsesområde og derfor næppe vil kompensere domstolene i væsentligt omfang.
Lovudkastets § 1, nr. 10
Vedrørende udkastets forslag om gennemførelse af visse retsmøder under efterforskningen ved
anvendelse af telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag kan landsretten tilslutte sig
byretspræsidenternes høringssvar.
Øvrige dele af lovudkast
Landsretten har ikke grundlag for at udtale sig om de øvrige dele af udkastet.
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Med venlig hilsen
Helle Bertung
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0072.png
12. marts 2021
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.)
Det
fremgår
af
lovudkastets
bemærkninger,
at
formålet
med
dette
er
at
nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, at sikre respekten for retsvæsnets og aktørernes tid
og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Lovudkastet indeholder på den baggrund forslag til en række ændringer af reglerne i retsplejeloven
og færdselsloven om behandlingen af straffesager, herunder navnlig reglerne om betingelserne og
mulighederne for at afgøre straffesager, uden at tiltalte er til stede (udeblivelsessager).
Desuden indeholder lovudkastet forslag til ændring af en række love på det sociale område, der
–
hvis de gennemføres
–
vil give mulighed for at nedsætte visse offentlige ydelser for tiltalte, der
udebliver fra et retsmøde, som vedkommende er lovligt indkaldt til, uden at have dokumenteret
lovligt forfald.
Indledningsvis bemærkes, at det af hensyn til såvel de tiltalte selv som til ofre og andre involverede
i straffesager er vigtigt, at behandlingen af sagerne er effektiv, og at sagerne kan afsluttes
inden for rimelig tid.
Tiltag, der har til formål at effektivisere behandlingen af straffesager, kan således være
velbegrundede, men det må nødvendigvis være en forudsætning for sådanne tiltag, at der foreligger
dokumentation for de reelle årsager til og omfanget af de problemer, der søges løst. Ligeledes må
det være en forudsætning, at de forslåede tiltag er egnede til at opnå det ønskede formål og ikke
medfører forringelser af tiltaltes retssikkerhed.
Manglende data om behovet for at udvide mulighederne for at afsige dom, uden at tiltalte er
til stede
Justitsministeriet henviser i sin pressemeddelelse vedrørende lovforslaget til en analyse af
straffesager fra Københavns Vestegns Politi. Det fremgår imidlertid ikke af den nævnte analyse, i
hvilket omfang tiltaltes udeblivelse er årsag til udsættelse af straffesager, eller om udsættelsen af de
af
analysen
fremhævede
125
sager skyldtes
andre
forhold, herunder
rettens
eller
anklagemyndighedens forhold eller for eksempel, at indkaldelsen til retsmødet ikke er forkyndt for
tiltalte, at der ikke er indkaldt eller møder tolk til retsmødet, eller at et vidne ikke møder.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0073.png
12. marts 2021
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
I et notat fra Domstolsstyrelsen fra 2012, som er oversendt til Retsudvalget i forbindelse med
justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Retsudvalget (spørgsmål 76, 2012-13) anføres det,
at det på baggrund af en stikprøveundersøgelse gennemført over en 6 ugers periode i 12 byretter
og Vestre Landsret samme år kunne konstateres, at tiltalte i 55 ud af 1.429 afsluttede
domsmandssager - svarende til i 3,8 % af det samlede antal domsmandssager - var udeblevet uden
oplyst lovligt forfald. Domstolsstyrelsen oplyste videre i notatet, at en undersøgelse gennemført i
2008 viste nogenlunde det samme.
Justitsministeriet har ikke forud for fremsættelsen af dette lovforslag tilvejebragt valide data, der
giver anledning til at antage, at tiltaltes udeblivelse er årsag til udsættelse af straffesager i et større
antal sager end hidtil. Der foreligger således fortsat ikke tilstrækkeligt grundlag for reelt at kunne
vurdere årsagerne til, at straffesager må udsættes.
Justitia finder dette meget uheldigt, særligt da lovforslaget på visse punkter har en meget
indgribende karakter.
Justitia skal i den forbindelse også henvise til den analyse af straffesager, der afgøres af byretterne i
medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, som Justitia forventer at offentliggøre indenfor meget
kort tid.
Skærpede krav til dokumentation af lovligt forfald
Det foreslås at skærpe det tidsmæssige krav til dokumentation af lovligt forfald. Det synes imidlertid
ikke afspejlet i lovudkastet eller bemærkningerne hertil, at det for en tiltalt, som vågner op og er syg
den dag, hvor vedkommende skal i retten, i de fleste tilfælde ikke vil være praktisk muligt at
fremskaffe en lægeerklæring, som kan fremlægges ved retsmødets start.
Henset til de meget alvorlige konsekvenser tiltaltes udeblivelse kan medføre for vedkommende, kan
dette hverken anses for hensigtsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Mulighed for at behandle straffesager mod tiltalte, som er psykisk syge mv., uden at
vedkommende er til stede
Der bør udvises stor tilbageholdenhed med at øge de allerede meget udstrakte muligheder for at
fremme straffesager til dom, uden at tiltalte er til stede. Navnlig bør det ikke være muligt at fremme
sager til dom uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis tiltalte er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 om
personer, som er psykisk syge mv. Det kan således også have betydning for vurderingen af
skyldsspørgsmålet, at en person er psykisk syg.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0074.png
12. marts 2021
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Hvis forslaget til ændring af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, alligevel gennemføres, bør
det præciseres, at den foreslåede ordning med hensyn til foranstaltninger efter straffelovens §
68 indebærer, at der ikke i tiltaltes fravær kan træffes afgørelse, hvorved tiltalte idømmes en
foranstaltning
af
samme
indhold
som
en
tidligere
foranstaltning,
men
med
en
ny
(længere) længstetid.
Mulighed for at afsige dom om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs, uden at tiltalte er
til stede
For så vidt angår forslaget om at gøre det muligt at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der tillige
skal ske frakendelse efter lov om sikkerhed til søs, synes der at være tale om en særdeles indgribende
afgørelse, idet frakendelsen efter det oplyste indebærer et generelt forbud mod at føre skib eller
gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. En sådan afgørelse om frakendelse efter lov om
sikkerhed til søs bør derfor ikke kunne træffes i tiltaltes fravær, medmindre tiltalte har givet samtykke
til sagens fremme uden vedkommendes tilstedeværelse.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Ophævelse af kravet om personlig forkyndelse i sager, hvor der kan idømmes frihedsstraf,
uden at tiltalte er til stede
En afgørende forudsætning for, at det kan anses for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at
behandle straffesager, uden at tiltalte er til stede, må under alle omstændigheder være, at
tiltalte bliver gjort bekendt med såvel sagen som den trufne afgørelse.
Dette sikres i dag ved retsplejelovens § 219 a, stk. 5. 3. pkt., hvoraf det fremgår, at en dom, som er
afsagt uden tiltaltes tilstedeværelse, skal forkyndes for tiltalte personligt, hvis ikke indkaldelsen til
retsmødet, hvori dommen blev afsagt, har været forkyndt for tiltalte personlig.
Kravet om personlig forkyndelse giver sikkerhed for, at tiltalte personligt er blevet gjort bekendt med
sagen. En sådan sikkerhed opnås ikke ved forenklet digital forkyndelse. Indehaveren af en digital
postkasse kan således have givet andre personer adgang til postkassen, ligesom udsatte og
ressourcesvage borgere kan være dårligt rustet til at modtage og forstå meddelelser via digital post
og uforvarende kan komme til at behandle disse uden nødvendigvis at være klar over eller
forstå deres indhold.
Selvom effektivitetshensyn kan tale for øget brug af forenklet digital forkyndelse, er der således
væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler for, at der fortsat bør stilles krav om, at en tiltalt
i en straffesag, som kan medføre frihedsstraf, er gjort personligt bekendt med denne
enten telefonisk, jf. retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a, eller på anden vis.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0075.png
12. marts 2021
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ophævelse af retsplejelovens § 219 a,
stk. 5, 3. pkt.
Mulighed for, at anklagemyndigheden kan anke også sager, hvor tiltalte kun er idømt en bøde
Efter gældende ret kan anklagemyndigheden alene anke sager, hvor der efter loven kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde og konfiskation. Det betyder, at anklagemyndigheden i sager,
hvor der kun kan idømmes bøde og konfiskation, i dag er nødt til enten at søge
Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke, eller søge Den Særlige Klageret om genoptagelse, hvis
anklagemyndigheden finder, at dommen bør ændres. Et sådant behov kan opstå for eksempel, hvis
politiet efterfølgende bliver opmærksom på, at der er tekniske fejl i politiets systemer til foretagelse
af fartmålinger eller lignende.
Justitia er enig i, at dette er uhensigtsmæssigt og kan tilslutte sig forslaget om, at
anklagemyndigheden får mulighed for at anke til fordel for tiltalte
–
også sager, hvor der kun kan
idømmes bøde og konfiskation.
Mulighed for at nedsætte offentlige ydelser, en tiltalt modtager, hvis tiltalte udebliver fra et
retsmøde
Lovudkastet indeholder forslag til ændring af en række love på det sociale område, der, hvis de
gennemføres, vil give mulighed for at nedsætte offentlige ydelser, en tiltalt modtager, hvis tiltalte
udebliver fra et retsmøde, som vedkommende er lovligt indkaldt til, uden at have dokumenteret
lovligt forfald.
En tværministeriel arbejdsgruppe, nedsat af Finansministeriet med det formål at overveje
mulighederne for at indføre opkrævning af et gebyr ved udeblivelse fra aftaler med det
offentlige, udtalte i april 2004, at det formentlig må anses for tvivlsomt, om truslen om et gebyr i sig
selv vil have nogen effekt på en person, der eksempelvis risikerer en dom på flere måneders
fængsel. Arbejdsgruppen udtalte videre, at der ikke på baggrund af de foreliggende statistikker
kunne oplyses noget sikkert om et særligt mønster i udeblivelserne, herunder om bestemte personer
eller socialgrupper udebliver oftere end andre, men at det dog var vurderingen, at ressourcesvage
borgere udebliver oftere end andre.
Det må på den baggrund anses for tvivlsomt, om forslaget om nedsættelse af visse offentlige ydelser
er egnet til at sikre den ønskede effektivisering af straffesagskæden.
Det bemærkes yderligere, at forslaget vil ramme særdeles skævt, idet det alene vil ramme tiltalte,
som er modtagere af de i lovforslaget nævnte offentlige ydelser, men ikke for eksempel tiltalte som
er i arbejde.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0076.png
12. marts 2021
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Hertil kommer, at forslaget om nedsættelse af visse offentlige ydelser også synes at være i strid med
flere grundlæggende principper i dansk ret. Det gælder blandt andet princippet i straffelovens § 78
om, at strafbart forhold ikke som udgangspunkt medfører tab af borgerlige rettigheder.
Den foreslåede ordning vil reelt og uden særskilt domstolsprøvelse påføre tiltalte, som modtager de
af lovforslaget omfattede ydelser, en betydelig ekstra straf, og forslaget er derfor også i strid med
de principper for at pålægge og udmåle straf, som i øvrigt er gældende i dansk ret.
I
det
hele
taget
savnes
der vedrørende forslaget om
nedsættelse
af
visse
offentlige
ydelser en gennemgang og analyse af de mere principielle aspekter, herunder også af forholdet til
EMRK.
Endelig skal der peges på, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald allerede er sanktioneret ved
retsplejelovens § 1007 a, hvorefter en tiltalt, skal erstatte det offentlige udgifterne, for eksempel
forsvarerens salær, i forbindelse med et retsmøde vedkommende er udeblevet fra, hvis sagen ikke
kan fremmes til dom. En sådan form for sanktionering synes mere hensigtsmæssig, idet den rammer
alle tiltalte uden hensyn til deres forsørgelsesgrundlag.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 30 86 84 97
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
5
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0077.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
Dato 10. marts 2021
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Lovforslaget stiller forslag om, at udeblivelsesdomme ifølge forslaget fremadrettet kan
overbringes digitalt, hvor det før blev overbragt personligt. Endvidere kan
anklagemyndigheden efter lovforslaget formidle meddelelser om afgørelser om
påtaleopgivelser og tiltalefrafald via Digital Post eller med anbefalet brev.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at personer uden en bopæl og personer, der er fritaget for
NemID eller på anden vis ikke kan bruge digitale løsninger, fortsat bør have overbragt
meddelelser personligt.
Hovedparten af udeblivelser fra retsmøder begrundes med sygdom. I praksis har tiltalte haft
lovligt forfald, hvis man forud et retsmøde via telefonopkald eller SMS til forsvareren har
oplyst, at man er syg. Retten har i praksis accepteret, at dokumentation i form af en
lægeerklæring blev fremskaffet efterfølgende. Med forslaget skal dokumentationen foreligge
før retsmødet. Sker det ikke, kan retten bl.a. vælge at føre vidner og i visse tilfælde afsige dom.
I visse tilfælde kan tiltalte miste retten til at anke.
Rådet mener, at der er socialt udsatte fx personer afhængige af stoffer, der kan have svært ved
at frembringe dokumentation før et retsmøde. Selvom sagen kan genoptages, hvis det
efterfølgende viser sig, at der var tale om lovligt forfald, bør retten som udgangspunkt tage
hensyn til tiltaltes omstændigheder og tilpasse dokumentationskravene til disse.
Ved udeblivelse uden tilstrækkelig dokumentation kan retten desuden beslutte, at tiltalte skal
mentalundersøges og retten kan i den forbindelse tage kontakt til familie og omgangskreds.
Rådet mener, at et sådant tiltag er et drastisk personligt indgreb. Rådet foreslår, at det i stedet
afdækkes, om tiltaltes udeblivelse skyldes sociale eller psykiske forhold, som kan begrunde
udeblivelsen og være en gyldig grund, og at dokumentation og kommunikation i sagen i givet
fald tilpasses tiltaltes situation, således at tiltaltes sociale forhold ikke forværres af sanktioner
og lignende.
Lovforslaget indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre modtagere
af offentlig ydelser, der er tiltalte i en straffesag, men som udebliver fra retsmøder trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, i en periode kan trækkes i visse offentlige ydelser. Konkret
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0078.png
foreslås, at personen i perioden mens sagen står på højst kan få ydelser, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv
socialpolitik. Ved tiltalefrafald efterbetales forskellen til den oprindeligt tildelte ydelse.
Rådet mener, at retten som minimum skal sikre, at de ramte personer ikke mister deres bolig
eller ikke længere vil have råd til at købe mad og medicin og andre velfærdstruende
konsekvenser. Borgerens personlige forhold bør derfor undersøges inden sanktionen
effektueres, så den baseres på en vurdering af tiltaltes samlede situation.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Rådet for Socialt Udsatte
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0079.png
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 17. februar 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ABI
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0080.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt med Digital Post
26. februar 2021
J.nr. 2021-11-0586
Dok.nr.
Sagsbehandler
Andreas Arnsel
Høring over om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Ved e-mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger, men Datatilsy-
net forudsætter generelt, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af lovforsla-
get vil ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.
Med venlig hilsen
Andreas Arnsel
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0081.png
Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 15. marts 2021
JOURNAL NR.
RA-2021-3200601-5
SAGSBEHANDLER: JSM/
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden)
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. februar 2021 anmodet Rigsadvokaten om en
udtalelse om udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(sagsnr. 2020-731-0064).
Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at Rigsadvokaten overordnet kan tilslutte
sig det samlede lovforslag, som efter Rigsadvokatens opfattelse generelt er egnet til at
effektivisere straffesagskæden, uden at det kompromitterer retssikkerheden.
Rigsadvokaten skal herudover bemærke følgende:
1. Skærpet dokumentationskrav ved tiltaltes udeblivelse
Rigsadvokaten kan tilslutte sig forslaget, som har til formål at sikre, at der ikke skal
kunne spekuleres i udsættelse af retsmøder. Det må efter Rigsadvokatens opfattelse
således forventes, at der som følge af forslaget vil blive gennemført flere sager uden
først at skulle afvente en eventuel lægeerklæring med deraf følgende omberammelse til
følge.
Rigsadvokaten skal for god ordens skyld samtidig bemærke, at der i praksis vil være en
række tilfælde, hvor sygdom først opstår på dagen for retsmødet, og hvor det ikke er
1
Page 1 of 3
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
muligt at fremskaffe den fornødne dokumentation for lovligt forfald inden retsmødet.
Konsekvensen af forslaget vil her kunne blive, at en række sager efterfølgende skal
genoptages.
2. Sammenlægning af straffesager (kumulation)
Med forslaget gives der mulighed for i højere grad end i dag at afskære nye forhold fra
allerede berammede straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne.
Rigsadvokaten er enig i, at en straffesag ikke bør kunne forhales ved, at en tiltalt
fortsætter med at lave kriminalitet, således at den berammede straffesag igen og igen
må udsættes for at inddrage nye forhold.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at en manglende sammenlægning af sager omvendt vil
kunne medføre større ressourceforbrug hos anklagemyndigheden og domstolene i form
af flere enkeltstående retsmøder. Endvidere må det forventes, at der i en del sager vil
blive spørgsmål om anvendelsen af straffelovens §§ 61 og 89, hvilket i visse tilfælde kan
give udfordringer.
Rigsadvokaten forudsætter i øvrigt, at der med lovforslaget også fremover vil være
mulighed for at inddrage nye forhold i allerede berammede straffesager, hvis forholdene
kan rummes inden for den afsatte tid. I den forbindelse bemærkes, at det er ganske
væsentligt for ressourceforbruget i anklagemyndigheden, at retterne ikke fremover blot
returnerer tillæg over en kam uden forudgående dialog med anklagemyndigheden, men
derimod drøfter spørgsmålet forlods med anklagemyndigheden af de grunde, der er
anført i afsnit 2.7.3 i lovforslaget. Endvidere bør det som udgangspunkt altid overvejes,
om det er muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede
berammede
sager,
jf.
også
lovforslagets
afsnit
2.7.3.
I
modsat
fald
vil
anklagemyndigheden komme til at møde i for mange sager, som kunne og burde være
sammenlagt. Herudover vil sagsbehandlingstiden for så vidt angår de ”nye forhold” blive
unødig længere.
3. Tilskæring af straffesager – øget brug af påtaleopgivelse
Rigsadvokaten skal bemærke, at den indbyrdes sammenhæng mellem forslaget om
sammenlægning af straffesager og den nye mulighed for at påtaleopgive forhold
nødvendigvis vil betyde, at sagsbehandlingstiden for de forhold, der afskæres fra at indgå
i allerede berammede straffesager, vil blive forlænget.
2
Page 2 of 3
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
4. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald
Rigsadvokaten kan overordnet tilslutte sig formålet med forslaget, som er at medvirke
til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for retsvæsenet og mindske
antallet af udeblivelser i straffesager.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at den foreslåede ordning vil medføre praktiske
udfordringer og øget brug af anklagemyndighedens ressourcer, herunder i forbindelse
med diverse underretninger i forbindelse med iværksættelse og ophør af nedsættelse af
visse offentlige ydelser.
Rigsadvokaten forudsætter på baggrund af lovforslagets bemærkninger i den forbindelse,
at underretningspligten alene indtræder, såfremt der i sagen allerede foreligger konkrete
oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager
offentlige ydelser omfattet af lovforslaget. Hertil bemærkes for god ordens skyld, at
anklagemyndigheden i mange tilfælde ikke vil have sådanne oplysninger, der kan danne
grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet
af lovforslaget og dermed en underretningspligt.
Anklagemyndigheden forudsættes, som Rigsadvokaten forstår lovforslaget, således ikke
at skulle iværksætte særskilte undersøgelser. En pligt hertil ville efter Rigsadvokatens
opfattelse i øvrigt indebære et ressourcetræk på anklagemyndigheden, som næppe ville
stå mål med den effekt, der kan opnås ved forslaget.
Med venlig hilsen
Thomas Kloppenburg
Enhedschef
3
Page 3 of 3
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0084.png
15. marts 2021
Udbetaling Danmarks bemærkninger til udkast til forslag til lov om effektivisering
af straffesagskæden (nedsættelse af ydelse ved udeblivelse fra retsmøde)
Justitsministeriet har bedt Udbetaling Danmark om bemærkninger til et udkast til forslag til lov om
effektivisering af straffesagskæden. Forslaget indeholder bestemmelser om, at personer, der modtager
visse offentlige ydelser, og udebliver fra et retsmøde og som følge heraf efterfølgende begæres anholdt,
skal nedsættes i ydelse. Udkastet til lovforslaget omfatter folkepension, førtidspension, tidlig pension, samt
seniorpension, der udbetales af Udbetaling Danmark. Nedenfor følger Udbetaling Danmarks
bemærkninger til lovudkastet, samt en indledende vurdering af de økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslaget
Det fremgår af lovforslaget, at pensionen efter §§ 31, 32c og 48 a i lov om social pension og § 29 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. i en periode på 12 uger højst kan
udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2
i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), hvis personen er tiltalt i en straffesag og udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i
sagen, jf. retsplejeloven § 757.
Det fremgår hertil, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba gebetaling af udbetalt pension i
perioden, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
efter § 22, stk. 2 i aktivloven i 12 ugers perioden.
For at nedsætte pensionen skal Udbetaling Danmark vurdere, hvilke n kategori i aktivlovens § 22, stk. 2
borgeren falder ind under. Efter aktivloven § 22, stk. 2, udgør selvforsørgelses - og hjemrejseydelse og
overgangsydelse et månedligt beløb, hvis størrelse er afhængig af om (1) der er tale om en person, der er
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller (2) om der er tale om en person, der forsørger eget barn i
hjemmet og ikke har erhvervet sig ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, eller (3) om der er tale om en person, der er fyldt 30 år eller er under 30 år og
ikke bor hos en eller begge forældre, eller (4) om personen er under 30 år og bor hos en eller begge
forældre.
Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at fordi satserne er reguleret direkte i aktivlovens § 22, stk. 2, og
fordi Udbetaling Danmark selv kan indhente oplysninger om en pensionists ret til eksempelvis ekstra
børnetilskud mv., kan Udbetaling Danmark foretage beregningen af nedsættelsen af pensionen, men det
skal bemærkes, at myndighedsudøvelse efter aktivloven ligger uden for Udbetaling Danmarks område .
1
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0085.png
Udkastet til lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at nedsættelsen gælder for en periode på
12 uger fra det tidspunkt, hvor en person begæres anholdt. Udbetaling Danmark forslår, at nedsættelsen i
stedet opgøres i måneder. Dette vil medvirke til at skabe en mere hensigtsmæssig administration, der
følger den månedsbaserede opgørelsesmetode for pension. Beregning af nedsættelsen baseret på uger
fremfor måneder er en tungere administrativ opgave, som kræver, at hver enkel sag behandles manuelt .
De berørte sager skal ligeledes efterreguleres manuelt. Udbetaling Danmark skal dog hertil bemærke, at
det er muligt at foretage denne beregning af nedsættelsen.
Udbetaling Danmark forslår endvidere, at en nedsættelse vil gælde fra den første dag i den følgende måned
efter, at der er sket begæring om anholdelse. Dette vil medvirke til at sikre, at Udbetaling Danmark i højere
grad kan nå at nedsætte ydelsen inden udbetalingstidspunktet.
Det bemærkes endeligt, at nogle af de ydelser, der administreres af kommunerne og som er omfattet af
udkastet til lovforslaget, indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet, som administreres af Udbetaling
Danmark. Med henblik på at kunne sikre en korrekt loftsberegning for borgere, som er omfattet af udkastet
til lovforslaget, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark modtager oplysninger fra kommunerne, som
indeholder en korrekt angivelse af borgerens kontanthjælpsloft og kontanthjælpssats. Såfremt dette ikke
er tilfældet, vil UDK ikke kunne beregne en korrekt effekt af kontanthjælpsloftet for disse borgere. Dette
kan yderligere få en afsmittende effekt på borgerens berettigelse og beregning af det midlertidige
børnetilskud, som er knyttet til borgerens reduktion af boligstøtte og særlig støtte på grund af
kontanthjælpsloftet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Udbetaling Danmark har med væsentlig usikkerhed skønnet over de forventede økonomiske konsekvenser
af udkastet til lovforslag.
På baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet har Udbetaling Danmark lagt til grund for estimatet, at
den årlige bruttosagsmængde vil udgøre 1.200-1.500 personer, der udebliver fra et retsmøde og
efterfølgende begæres anholdt. Baseret på andelen af pensionister i den voksne befolkning generelt,
antages det, at op til 350 personer i bruttomålgruppen kan modtage enten folkepension, førtidspension,
tidlig pension eller seniorpension.
Opgaven forudsættes håndteret manuelt i UDK kundeservice i lyset af den forventede begrænsede
mængde. På baggrund af oplysninger fra Justitsministerie ligger Udbetaling Danmark desuden til grund, at
der vil være meget få sager, hvor begæringen om anholdelse omstødes, og som derfor uretmæssigt er
blevet nedsat i ydelse.
Det skønnes, at sagsbehandlingen vedrørende nedsættelse af en ydelse i gennemsnit tager ca. 60
minutter. Dette omfatter bl.a. modtagelse og journalisering af oplysninger fra anklagemyndigheden,
sagsbehandling og afgørelse af nedsættelse af ydelse, henvendelser fra borgerne og klager. Sagerne skal
endvidere udtages til manuel efterregulering. De løbende driftsomkostninger skønnes således at udgøre
0,1-0,2 mio. kr. årligt.
Det ligger til grund for estimatet, at der etableres et standardiseret format for udveksling af oplysninger
mellem anklagemyndigheden og Udbetaling Danmark. Dette har betydning for Udbetaling Danmarks
muligheder for at sikre den hurtigst mulige sagsbehandling og nedsættelse af ydelsen for derved at sikre,
at borgere ikke får udbetalt ydelser på for højt et niveau, som efterfølgende skal tilbagebetales. Såfremt
2
 L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2373318_0086.png
en væsentlig del af målgruppen får udbetalt for høj en ydelse, vil dette have betydning for Udbetaling
Danmarks omkostninger til løbende sagsbehandling og i forbindelse med efterreguleringen, hvor en
eventuelt ikke dækket indregning vil indgå.
Derudover forventes mindre omkostninger til implementering forbundet med tilretning af instrukser,
arbejdspakker mv. Det skønnes at udgøre 0,2 mio. kr.
3