L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 212 Bilag 1, L 212 A Bilag 1, L 212 B Bilag 1, L 212 C Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. april 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2020-731-0064

1857638

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af

dom eller forlig

(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesa-

ger, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)

Høringen

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører digital kommunikation i

skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige, har i perioden

fra den 23. oktober 2020 til den 20. november 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Procesbevil-

lingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Advo-

katrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Au-

tobranchen Danmark, BL – Danmarks Almene Boliger, Business Danmark,

Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilfor-

handler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Told og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Dødsboad-

vokater, Danske FAMILIEadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske In-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

solvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører,

Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Djøf,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,

Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Fore-

nede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pen-

sion, Forsvarerforeningen i Grønland, FRIE, FSR – danske revisorer, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere

og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejer-

nes Landsorganisation, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater,

HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menne-

skerettigheder, International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRå-

det, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kommunale

tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen – Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforenin-

gen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorfore-

ningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Lederne, Lejernes

Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond,

Mødrehjælpen, Politiforbundet i Danmark , PROSA, Retspolitisk Forening,

Rådet for Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Rets-

hjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund og

Grønlands Selvstyre.

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører effektivisering af straf-

fesagskæden, har i perioden fra den 12. februar 2021 til den 12. marts 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advoka-

trådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration, Amnesty

International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

(AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Re-

vision, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelsesforeningen for So-

cial- og Sundhedsskolerne, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer,

Danske Patienter, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner, Danske Re-

visorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap-

råd, Det faglige hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Faglige Seniorer, Familieretshuset, Finansrådet, Finanssektorens Arbejds-

giverforening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings-

fællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte),

Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske re-

visorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,

Justitia, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Forsvar-

sadvokater, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,

Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Lands-

foreningen for førtidspensionister, Landsforeningen KRIM, Landsforenin-

gen LEV, Landsforeningen SIND, Lederne, Lægeforeningen, Pension Dan-

mark, Politiforbundet, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsfor-

bund, Ældre Sagen og 3F Fagligt Fælles Forbund.

II.

Høringssvarene til lovforslagets del om effektivisering af

straffesagskæden m.v.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Ankestyrelsen, Advokatrådet

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliseringsstyrel-

sen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes Tjenestemands-

forening, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Forhandlingsfællesskabet,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, Justitia, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet, Retspsykiatrisk Interessegruppe, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbeta-

ling Danmark og Ældre Sagen.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Generelt

Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliserings-

styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Forhandlingsfællesska-

bet, Politiforbundet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Mi-

noriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet

Ældre Sa-

gen

har ingen bemærkninger til forslaget.

Østre Landsret, Vestre Landsret

Dommerforeningen

kan overordnet

tilslutte sig sigtet med lovforslaget om at nedbringe sagsbehandlingstiden i

straffesager og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af domstolenes ressour-

cer. Samtidig bemærkes bl.a., at lovforslaget ikke vil bidrage væsentligt til

at forbedre domstolenes samlede ressourcesituation. Lovforslaget vil kunne

smidiggøre dele af sagsbehandlingen, men vil næppe føre til markant kortere

sagsbehandlingstider i straffesagerne. Endvidere bemærkes, at det er nød-

vendigt, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt tilstrækkelige

økonomiske ressourcer.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

Domstolenes Tjeneste-

mandsforening

kan henholde sig til Dommerforeningens høringssvar.

Domstolsstyrelsen

finder overordnet, at lovforslaget indeholder en række

forslag, der kan medvirke til at effektivisere straffesagskæden. Det er dog

Domstolsstyrelsens vurdering, at de foreslåede ændringer i praksis vedrører

et mindre antal sager, hvorfor det samlede lovforslag må forventes reelt at

få en begrænset betydning for sagsbehandlingstiderne ved retterne.

Advokatrådet

er enig i, at rettidig og effektiv sagsbehandling er en grund-

læggende forudsætning for et retssamfund, og at lange sagsbehandlingstider

i straffesager af flere grunde er uhensigtsmæssige. Dertil kommer, at Advo-

katrådet også gerne ser, at der tillige sker en konstruktiv udnyttelse af advo-

katernes ressourcer.

Danske Advokater

støtter lovforslagets formål om at effektivisere dele af

straffesagskæden og bemærker, at det samtidig er vigtigt at have øje for ba-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

lancen mellem de enkelte led i straffesagskæden. Desuden hilser Danske

Advokater bl.a. en effektivisering af straffesagsbehandlingen ved domsto-

lene velkommen i håb om, at det kan have en positiv indvirkning på behand-

lingen af civile sager ved domstolene.

Rigsadvokaten

kan overordnet tilslutte sig det samlede lovforslag, som ef-

ter Rigsadvokatens opfattelse generelt er egnet til at effektivisere straf-

fesagskæden, uden at det kompromitterer retssikkerheden.

Justitia

bemærker bl.a., at det af hensyn til såvel de tiltalte selv som til ofre

og andre involverede i straffesager er vigtigt, at behandlingen af sagerne er

effektiv, og at sagerne kan afsluttes inden for rimelig tid. Justitia bemærker

desuden, at det ligeledes må være en forudsætning, at de foreslåede tiltag er

egnede til at opnå det ønskede formål og ikke medfører forringelser af til-

taltes retssikkerhed. Endvidere bemærker Justitia, at lovforslaget mangler et

tilstrækkeligt datagrundlag for reelt at kunne vurdere årsagerne til, at straf-

fesager må udsættes.

Retspsykiatrisk Interessegruppe

har umiddelbart ingen indvendinger mod

forslaget og bemærker, at forslagets værdi og konsekvenser må evalueres

efter praksis, herunder særligt forslaget om nedsatte offentlige ydelser ved

udeblivelse fra retsmøde ved lovlig indkaldelse og uden dokumenteret for-

fald.

Som anført i afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er rettidig

og effektiv sagsbehandling en grundlæggende forudsætning for et retssam-

fund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning for både

forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at opklare

forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet.

Det er en velkendt problematik, at straffesagsbehandlingen er udfordret af

stigende sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. Med den nye fler-

årsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der taget et vigtigt skridt

mod at løse udfordringerne. Aftalen indeholder således en række nøgleini-

tiativer, hvor der er investeret markant i indsatsen for at nedbringe sagsbe-

handlingstiderne særligt hos politiet og anklagemyndigheden.

Men der er også behov for initiativer, som styrker sagsbehandlingen og for-

korter sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden. Der skal

sikres balance mellem alle led i straffesagskæden, og det er afgørende, at

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

også domstolenes ressourcer anvendes bedst muligt, så sagerne også kan

afgøres inden for rimelig tid.

Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og det er derfor be-

kymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange

sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. I 2020 blev der afsat 7 mio.

kr. til blandt andet at ansætte 10 nye dommere ved byretterne og landsret-

terne, der arbejder målrettet med at afhjælpe de sagsbunker, som har vokset

sig endnu større på grund af COVID-19. Desuden er der i 2021-2023 tilført

13,3 mio. kr. årligt til domstolene til samme formål. Justitsministeriet aner-

kender, at man dermed ikke har løst de store udfordringer, som domstolene

står med, og Justitsministeriet vil heller ikke afvise, at det kan blive relevant

at tilføre domstolene yderligere ressourcer, ligesom Justitsministeriet ar-

bejder for at lette presset på domstolene på andre måder.

Lovforslaget om effektivisering af straffesagskæden indeholder i den forbin-

delse en lang række forslag, som har til formål at sikre, at strafferetsplejen

er indrettet med regler, der er velegnede i praksis, og som fremmer effekti-

viteten, så anklagemyndigheden og domstolene ikke bruger unødvendige

ressourcer på eksempelvis berammelse, forkyndelse og afholdelse af yderli-

gere retsmøder mv., fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Forslagene

vedrører ændringer af bl.a. retsplejeloven og færdselsloven, der overordnet

har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, at sikre

respekten for retsvæsenet og aktørernes tid og at sikre en hensigtsmæssig

udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.

Tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lov-

ligt forfald

Østre Landsret, Vestre Landsret

Dommerforeningen

bemærker, at

forslaget om et skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald ved tiltaltes

udeblivelse fra retsmøder vil kunne forøge den samlede sagsbehandlingstid

i straffesager, idet en del af de sager, som er gennemført til dom efter for-

slaget, vil skulle genoptages, hvis tiltalte efterfølgende dokumenterer at

have haft lovligt forfald.

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig forslaget, som har til formål at sikre, at der

ikke skal kunne spekuleres i udsættelse af retsmøder. Efter Rigsadvokatens

opfattelse må det således forventes, at der som følge af forslaget vil blive

gennemført flere sager uden først at skulle afvente en eventuel lægeerklæ-

ring med deraf følgende omberammelse til følge. Rigsadvokaten bemærker

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dog, at der i praksis vil være en række tilfælde, hvor sygdom først opstår på

dagen for retsmødet, og hvor det ikke er muligt at fremskaffe den fornødne

dokumentation for lovligt forfald inden retsmødet. Konsekvensen af forsla-

get vil her kunne blive, at en række sager efterfølgende skal genoptages.

Advokatrådet

bemærker bl.a., at forslaget ikke angiver, hvor ofte en ud-

sættelse skyldes andet end forhold hos den tiltalte, herunder udeblivelse af

vidner, eller sygdom eller andet fravær hos de professionelle aktører, dom-

mere og lægdommere, anklagere og advokater. Desuden bemærker Advo-

katrådet, at den gældende anke- og genoptagelsesadgang er en væsentlig for-

udsætning for den efter forslaget udvidede mulighed for at gennemføre en

straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse.

Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at forslaget ikke synes

at tage højde for den situation, hvor en tiltalt bliver syg samme dag, som

vedkommende skal i retten, og at det i de fleste af sådanne tilfælde ikke vil

være praktisk muligt at fremskaffe en lægeerklæring, som kan fremlægges

ved retsmødets start.

Justitia

bemærker hertil, at forslaget henset til de al-

vorlige konsekvenser tiltaltes udeblivelse kan medføre for vedkommende,

hverken kan anses for hensigtsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, at socialt udsatte personer, herunder per-

soner der er afhængige af stoffer, kan have svært ved at frembringe doku-

mentation før et retsmøde. Rådet bemærker, at selv om sagen kan genopta-

ges, hvis det efterfølgende viser sig, at der var tale om lovligt forfald, bør

retten som udgangspunkt tage hensyn til tiltaltes omstændigheder og til-

passe dokumentationskravene til disse.

Som anført i afsnit 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder

Justitsministeriet, at der er behov for at skærpe kravet til dokumentation for

lovligt forfald fra tiltalte i straffesager med henblik på at begrænse antallet

af retsmøder, der udsættes, fordi tiltalte ikke har fremlagt den nødvendige

dokumentation for lovligt forfald inden et retsmødes begyndelse. Rettidig og

effektiv sagsbehandling er af afgørende betydning både for de forurettede,

vidnerne og de tiltalte – men også for borgernes generelle retsfølelse. Der-

for skal enhver sag så vidt muligt fremmes med den hurtighed, som sagens

beskaffenhed tillader. En forudsætning herfor er, at der er en effektiv proces

frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at retsmøderne så vidt muligt gen-

nemføres uden udsættelser eller omberammelser. Udsættelse af en straf-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

fesag skyldes ofte oplyst lovligt forfald fra den tiltalte, hvor sygemeldinger

i praksis udgør den væsentligste forfaldsgrund. Der ses i den forbindelse

eksempler på, at den tiltalte sygemelder sig kort før hovedforhandlingens

start ved et telefonopkald, en SMS eller e-mail til den pågældendes forsva-

rer, som videreformidles til retten, når retsmødet er påbegyndt. I sådanne

situationer vil retten i dag normalt udsætte retsmødet og give tiltalte mulig-

hed for at eftersende den nødvendige lægeerklæring inden for en frist fastsat

af retten. Hvis den tiltalte ikke fremsender den nødvendige dokumentation

for sin udeblivelse, kan retten beslutte, at vedkommende skal anholdes til

det næste retsmøde i sagen. Det er afgørende, at der er respekt for retssy-

stemet. Derfor skal sygemeldinger som udgangspunkt heller ikke kunne rin-

ges ind på dagen, uden at der er dokumentation herfor, med den konsekvens

at retsmødet udsættes. Det giver mulighed for spekulation i udsættelse af

sagen og er grundlæggende et udtryk for en mangel på respekt for retssy-

stemet.

Forslaget vil efter Justitsministeriets vurdering medføre, at der vil kunne

afsiges udeblivelsesdomme og afhøres vidner mv. i tiltaltes fravær i et større

antal sager end i dag. Der vil dog samtidig skulle tages højde for, at der vil

være tilfælde, hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de kon-

krete omstændigheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumenta-

tion herfor forud for retsmødet. Justitsministeriet kan i den forbindelse til-

slutte sig Justitias, Rigsadvokatens, Danske Advokaters, Institut for Menne-

skerettigheders og Landsforening af Forsvarsadvokaters bemærkning om,

at denne situation vil kunne foreligge, hvis årsagen til den tiltaltes forfald

opstår på dagen for det berammede retsmøde.

Som anført i afsnit 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil der

i sådanne tilfælde være mulighed for anke eller genoptagelse af straffesa-

gen, hvis den er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have

mulighed for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes tilstedevæ-

relse findes nødvendig. Justitsministeriet finder det på den baggrund rets-

sikkerhedsmæssigt forsvarligt at indføre et skærpet krav om dokumentation

for tiltaltes lovlige forfald i straffesager.

Digital forkyndelse af udeblivelsesdomme

Justitia

bemærker bl.a., at selv om effektivitetshensyn kan tale for øget brug

af forenklet digital forkyndelse, er der væsentlige retssikkerhedsmæssige

hensyn, der taler for, at der fortsat bør stilles krav om, at en tiltalt i en straf-

fesag, som kan medføre frihedsstraf, er gjort personligt bekendt med denne

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

enten telefonisk, jf. retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a, eller på

anden vis.

Rådet for Socialt Udsatte

anfører, at personer uden bopæl og personer, der

er fritaget for NemID eller på anden vis ikke kan bruge digitale løsninger,

fortsat bør have overbragt meddelelser personligt.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at mange af de perso-

ner, der udebliver fra retsmøder og følgelig dømmes som udeblevne, ikke

benytter digitale løsninger – ofte grundet sociale forhold – og derfor de facto

er afskåret fra digital forkyndelse.

Som anført i afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan de

nuværende regler om personlig forkyndelse af enten tilsigelsen til hovedfor-

handlingen eller udskriften af dommen i sager efter retsplejelovens § 855,

stk. 3, nr. 4, efter Justitsministeriets opfattelse være en hæmsko for effekti-

viteten i straffesagskæden, idet der i nogle tilfælde går lang tid, før dom-

mene får retsvirkning, og de domfældte dermed kan begynde en eventuel

afsoning eller samfundstjeneste. Samtidig kan det for ofrene for forbrydel-

serne virke stødende, at det trækker i langdrag med at få en endelig afkla-

ring på sagen.

En ophævelse af kravet om, at domme i sager, der er fremmet i medfør af §

855, stk. 3, nr. 4, skal forkyndes personligt, vil efter Justitsministeriets op-

fattelse medvirke til en mere effektiv straffesagskæde, da det vil betyde, at

straffesager vil kunne afsluttes mere effektivt. Retterne kan således fremover

forkynde domme i sager, der er fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3,

nr. 4, på samtlige måder, der er angivet i retsplejelovens § 155, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse, herunder ved brug

af forenklet digital forkyndelse. For så vidt angår personer, der er fritaget

for Digital Post, kan forkyndelsen i stedet ske på en række forskellige måder,

herunder bl.a. ved stævningsmandsforkyndelse eller telefonforkyndelse. For

andre personer, der ikke er fritaget for Digital Post, men som af forskellige

årsager ikke benytter digitale løsninger, vil forkyndelsen fremover kunne

ske digitalt og forenklet digitalt. Forkyndelseskravene skal i så fald være

opfyldt, og der vil eksempelvis ved forenklet digital forkyndelse efter rets-

plejelovens § 156 c først være sket forkyndelse, hvis der sker åbning eller

anden behandling af meddelelsen.

Meddelelse af omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefra-

fald

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

bemærker, at forslaget om, at en afgørelse om en omgørelse

af en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald skal meddeles den pågældende

med Digital Post eller med anbefalet brev, ikke synes at åbne op for, at med-

delelse kan ske på anden vis, hvilket ellers synes afspejlet i bemærkningerne

til den foreslåede bestemmelse. Østre Landsret bemærker i den forbindelse,

at der savnes en beskrivelse af, hvornår og hvordan omgørelsesafgørelsen

kan meddeles på anden vis end ved Digital Post eller med anbefalet brev.

Justitsministeriet har på baggrund af Østre Landsrets bemærkninger juste-

ret lovforslagets § 1, nr. 13, så det nu fremgår heraf, at personer, som har

været sigtet, fremover vil blive underrettet om en omgørelse af en påtaleop-

givelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev, medmin-

dre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse. Det medfører, at hvis

anklagemyndigheden ikke er bekendt med den pågældendes adresse – f.eks.

fordi den pågældende ikke har oplyst en adresse og i folkeregisteret er re-

gistreret som værende uden fast bopæl, forsvundet eller udrejst af landet –

vil fremsendelse af omgørelsen kunne undlades, såfremt det heller ikke er

muligt at anvende Digital Post. Det bemærkes i den forbindelse, at ankla-

gemyndigheden ikke vil være forpligtet til at sende omgørelsen til den på-

gældende, hvis dette efter fristens udløb bliver muligt, f.eks. fordi anklage-

myndigheden bliver bekendt med vedkommendes adresse.

Øget brug af telekommunikation med billede

Byretterne

finder, at forslaget om øget brug af telekommunikation med bil-

lede dels er overflødigt, dels risikerer at medføre en forlænget sagsbehand-

lingstid og risiko for fejl i afgørelserne. Byretterne bemærker i den forbin-

delse bl.a., at der med den nuværende regel i retsplejelovens § 748 a, stk. 3,

er hjemmel til, at retten kan tillade anklageren at deltage i et retsmøde ved

anvendelse at telekommunikation med billede (videoretsmøde), hvis det er

forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet. Desuden bemærkes, at Kø-

benhavns Byret har oprettet en afdeling, der dagligt behandler et stort antal

kendelser ved afholdelse af fysiske retsmøder med deltagelse fra anklage-

myndigheden, og at erfaringen viser, at denne ordning, der også i et vist

omfang anvendes af Retten i Aarhus, sikrer en hurtig og kvalitativ sagsbe-

handling. Københavns Byrets præsident henstiller på den baggrund alvorligt

til, at forslaget udgår af lovforslaget eller alternativt, at det i den foreslåede

§ 748 a, stk. 4, og i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at “retten kan

kræve, at anklageren deltager i et fysisk møde, når det på grund af logistiske

og ressourcemæssige forhold skønnes hensigtsmæssigt”.

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen

Domstolssty-

relsen

har bemærket, at de kan tilslutte sig byretternes bemærkninger.

Det bemærkes, som anført i afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at det er vigtigt, at processen for og afviklingen af retsmøder kan

gennemføres effektivt, og at den digitale udvikling og de teknologiske mu-

ligheder udnyttes bedst muligt. Dette gælder for retsmøder, som generelt er

egnede hertil, og hvor det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forslaget

om øget brug af telekommunikation med billede omfatter på den baggrund

retsmøder om foranstaltninger, hvor der ikke er beskikket en advokat for

den, som indgrebet vedrører, og som sædvanligvis er af kortere varighed og

ofte kun gennemføres med deltagelse fra en anklager og en dommer.

Med forslaget vil det fremover være det klare udgangspunkt – og ikke blot

en mulighed som i dag – at sådanne retsmøder gennemføres ved, at aktø-

rerne deltager ved anvendelse af telekommunikation med billede, eller at

sagen behandles på skriftligt grundlag, hvis sagens omstændigheder i øvrigt

tilsiger det, og det findes forsvarligt. Det bemærkes, at retsmøder omfattet

af den foreslåede ordning efter det oplyste allerede i dag behandles på

skriftligt grundlag ved visse retter. Ligeledes bemærkes, at gennemførelse

af retsmøder ved hjælp af telekommunikation bl.a. kan reducere ressource-

forbruget i forbindelse med transport til retten. Samtidig har den teknologi-

ske udvikling medført, at både opløsningen og hastigheden af videoforbin-

delser i dag normalt er af en sådan kvalitet, at retsmøder, der gennemføres

ved hjælp af telekommunikation med billede, i mange henseender opleves at

være på højde med afholdelse af retsmøder (dvs. ved fysisk fremmøde i ret-

ten). Desuden er det et område, hvor de tekniske løsninger løbende vil for-

bedres.

Justitsministeriet anerkender samtidig behovet for, at både anklagemyndig-

heden og domstolene kan gøre undtagelse til det foreslåede udgangspunkt,

således at det kan besluttes, at der afholdes et fysisk retsmøde. Dette gælder

eksempelvis, som anført i afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelig bemærknin-

ger, hvis den mødende anklager under alle omstændigheder skal deltage i

et fysisk retsmøde ved samme ret med henblik på indhentelse af kendelser,

som ikke er omfattet af fremgangsmåden i den foreslåede ordning.

I lyset af byretternes bemærkninger, som landsretterne, Dommerforeningen

og Domstolsstyrelsen tilslutter sig, om behovet for en udvidet adgang for

retterne til at gøre undtagelse til det foreslåede udgangspunkt har Justits-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ministeriet præciseret i afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger samt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, at retten kan be-

slutte, at et retsmøde skal gennemføres fysisk, hvis retten finder, at gennem-

førelsen af retsmødet ved anvendelse af telekommunikation ikke vil være for-

svarlig, eller hvis retten skønner det nødvendigt af logistiske og ressource-

mæssige grunde. Dette ændrer dog ikke på, at det med forslaget fremover

vil skulle være det klare udgangspunkt – og ikke blot en mulighed som i dag

– at sådanne retsmøder gennemføres ved, at aktørerne deltager ved anven-

delse af telekommunikation med billede, eller at sagen behandles på skrift-

ligt grundlag, hvis sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger det, og det findes

forsvarligt.

Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme

Østre Landsret

foreslår i forhold til lovforslagets § 1, nr. 23 (§ 1, nr. 20, i

høringsversionen af forslaget), at det præciseres i lovforslagets bemærknin-

ger, hvis der med den foreslåede ændring af udtrykket ”førerretsfraken-

delse” til ”frakendelse efter færdselsloven” ikke tilsigtes en udvidelse af be-

stemmelsens anvendelsesområde. Desuden bemærker landsretten, at fraken-

delsen efter lov om sikkerhed til søs foruden at omfatte retten til at føre skib

også omfatter retten til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester.

Frakendelsen har således en noget mere indgribende karakter end førerrets-

frakendelse som følge af spirituskørsel, der efter lovbemærkningerne er det

sammenlignelige eksempel. Hertil kommer, at frakendelse efter lov om sik-

kerhed til søs også kan ske som følge af bl.a. grundstødning, forlis eller an-

den søulykke ved grov fejl eller forsømmelse i tjenesten, hvilket vil bero på

mere skønsmæssige overvejelser og ikke blot på en konstatering af, at der

har været tale om spiritussejlads. Dette kunne efter landsrettens opfattelse

tale for, at muligheden for at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, hvis

anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse efter lov om sik-

kerhed til søs, i stedet søges gennemført ved en ændring af bestemmelsen i

retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, om sager, der kan fremmes i tiltaltes

fravær med tiltaltes samtykke.

Justitia

bemærker, at forslaget om at gøre det muligt at afsige udeblivelses-

dom i sager, hvor der tillige skal ske frakendelse efter lov om sikkerhed til

søs, synes at være særdeles indgribende, idet frakendelsen indebærer et ge-

nerelt forbud mod at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller ma-

skinmester. Justitia bemærker endvidere bl.a., at det ikke bør være muligt at

fremme sager til dom uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis tiltalte er omfattet

af straffelovens § 16 eller § 69 om personer, som er psykisk syge m.v.

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

anerkender behovet for at fremme sager, herunder navnlig

sager af mindre alvorlig karakter, hvor den tiltalte er udeblevet. Ifølge Ad-

vokatrådet forekommer det dog retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at

fremme sager som udeblivelsessager, hvor anklagemyndighedens påstand

er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, idet retten

ikke desto mindre tager stilling til skyldsspørgsmålet. Desuden bemærker

Advokatrådet, at det forekommer uhensigtsmæssigt og forvirrende at ind-

føre adgang til at gennemføre en hovedforhandling, når anklagemyndighe-

dens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstalt-

ning, i både retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, hvorefter sådanne sager

vil kunne gennemføres henholdsvis med og uden tiltaltes samtykke.

Som anført i afsnit 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan

retten ifølge straffelovens § 68, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af

lovens § 16, træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger,

der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Hvis en foranstaltningsdømt findes skyldig i ny kriminalitet begået under

den igangværende foranstaltning, kan retten enten idømme en ny foranstalt-

ningsdom, lade den nye dom have sit forblivende med den igangværende

foranstaltningsdom, idømme almindelig straf eller fastsætte en bøde. Sank-

tionen afhænger i den forbindelse af de konkrete omstændigheder i sagen,

herunder kriminalitetens art og grovhed og tiltaltes personlige forhold.

Som anført i afsnit 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder

Justitsministeriet det afgørende, at kriminelle hurtigt mærker konsekvensen

af deres handlinger. Samtidig er det også vigtigt, at straffesager gennemfø-

res hurtigst muligt af hensyn til, at ofre for forbrydelser kan komme videre

med deres liv. Derudover skal myndighederne så vidt muligt ikke bruge res-

sourcer på berammelse, forkyndelse og afholdelse af yderligere retsmøder

mv., fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Disse hensyn skal vejes op mod

de væsentlige hensyn, der også er til retssikkerheden for tiltalte.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende retstilstand, hvorefter

sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at en foranstalt-

ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt

foranstaltning, ikke kan afgøres uden tiltaltes tilstedeværelse, udgør en unø-

dig belastning af straffesagsbehandlingen, når der henses til, at der i disse

sager ikke sker ændringer i den foranstaltning, som den tiltalte allerede er

underlagt.

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Desuden er det Justitsmisteriet opfattelse, som anført i afsnit 2.3.2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke

er muligt at fremme straffesager til dom i tiltaltes fravær efter retspleje-

lovens § 855, stk. 3, nr. 4, hvis der nedlægges påstand om frakendelse efter

lov om sikkerhed til søs. Det betyder i praksis, at en frakendelsessag på bag-

grund af spiritussejlads ikke vil kunne fremmes til dom i tiltaltes fravær,

mens en frakendelsessag på baggrund af spirituskørsel vil kunne fremmes

efter bestemmelsen. Justitsministeriet finder, at der bør indføres en tilsva-

rende adgang til at fremme sager om frakendelse efter lov om sikkerhed til

søs til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uanset

at frakendelse efter lov om sikkerhed til søs har et bredere anvendelsesom-

råde end frakendelse efter færdselsloven.

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at det ifølge retspleje-

lovens § 855, stk. 3, nr. 3, er muligt at fremme en straffesag til dom i tiltaltes

fravær, når der under sagen er spørgsmål om rettighedsfrakendelse, og til-

talte har givet samtykke til gennemførelsen af hovedforhandlingen. Med til-

taltes samtykke kan sager om rettighedsfrakendelse, herunder også efter lov

om sikkerhed til søs, således allerede i dag fremmes til dom i tiltaltes fravær.

Hertil kommer, at det fortsat vil være en forudsætning for at afsige dom i

tiltaltes fravær, at retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig.

For så vidt angår bemærkningerne fra Østre Landsret til lovforslagets § 1,

nr. 23, bemærkes, at det nu er præciseret i afsnit 2.3.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger samt i bemærkningerne til bestemmelsen, at der med

forslaget, herunder den ændrede ordlyd for så vidt angår sager om fører-

retsfrakendelse efter færdselsloven, ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i an-

vendelsesområdet for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.

Justitsministeriet er endvidere enig med Advokatrådet i, at det er overflødigt

at indføre adgang til at gennemføre en hovedforhandling, når anklagemyn-

dighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt for-

anstaltning, i både retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4. Lovforslaget er

på den baggrund ændret, så adgangen alene indsættes i bestemmelsens stk.

3, nr. 4, hvorefter de pågældende sager vil skulle fremmes i tiltaltes fravær

uden tiltaltes samtykke, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Øget adgang til afsigelse af udeblivelseskendelser

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at forslaget om, at retten ved kendelse

kan bestemme, at der kan tilvejebringes oplysninger om den sigtedes per-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sonlige forhold til brug for mentalundersøgelse ved henvendelse til sigtedes

pårørende eller andre privatpersoner, hvis sigtede trods lovlig indkaldelse

og uden dokumenteret lovligt forfald udebliver fra retsmødet, er et drastisk

personligt indgreb. Rådet foreslår bl.a., at det i stedet afdækkes, om tiltaltes

udeblivelse skyldes sociale eller psykiske forhold, som kan begrunde ude-

blivelsen og være en gyldig grund.

Oplysninger indhentet fra pårørende eller andre privatpersoner til brug for

udarbejdelse af en mentalundersøgelse er en ikke uvæsentlig del af indhol-

det af en mentalerklæring, herunder i særlig grad når sigtede ikke ønsker at

udtale sig om sine personlige forhold.

I de tilfælde, hvor sigtede ikke møder op til et retsmøde, vil der i dag som

udgangspunkt ikke være mulighed for, at retten træffer bestemmelse om ind-

hentelse af oplysninger efter retsplejelovens § 810. Der vil derfor i disse

tilfælde skulle ske omberammelse af retsmødet, og udebliver sigtede gen-

tagne gange, vil der i nogle sager kunne gå lang tid, inden retten har mu-

lighed for at træffe bestemmelse om indhentelse af oplysninger efter rets-

plejelovens § 810.

Justitsministeriet finder derfor, som anført i afsnit 2.3.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at såfremt sigtede udebliver trods lovlig indkal-

delse til retsmødet og uden lovligt forfald, bør det være muligt for retten at

træffe bestemmelse om tilvejebringelse af oplysninger om den sigtedes per-

sonlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatperso-

ner efter retsplejelovens § 810, selv om den pågældende dermed ikke får

lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer bestemmelse.

Afvisning af udmålingsanke ved tiltaltes udeblivelse mv.

Østre Landsret

støtter lovforslagets § 1, nr. 27 (§ 1, nr. 23, i høringsversio-

nen) om muligheden for afvisning af tiltaltes bevis- og/eller udmålings-

anke, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Landsretten

støtter i den forbindelse, at tiltaltes anke i almindelighed skal afvises, hvis

tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Landsretten bemærker

dog, at der frem over undtagelsesvis bør være mulighed for at fremme en

ankesag trods den tiltaltes udeblivelse. Det vil eksempelvis kunne være til-

fældet, hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situa-

tion, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf. Ifølge landsretten

vil det med en sådan begrænset adgang kunne undgås at skulle afvise en

anke bl.a. i tilfælde, hvor tiltalte ikke i tide har kunnet fremlægge fornøden

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dokumentation for lovligt forfald, men hvor det må forventes, at tiltalte vil

kunne tilvejebringe en sådan dokumentation, og hvor det endvidere må for-

ventes, at en afvisning vil blive fulgt op af en begæring om genoptagelse

med henblik på at få rettet op på en urigtig afgørelse. Endvidere foreslår

landsretten – i tilknytning til lovforslagets § 1, nr. 27, om ændringen af rets-

plejelovens § 920, stk. 2 – at bestemmelsen i retsplejelovens § 921, stk. 2,

om muligheden for at behandle ankesager i tiltaltes fravær, præciseres såle-

des, at bestemmelsen fremover alene omfatter anklagemyndighedens anke.

Vestre Landsret

bemærker, at forslaget giver god mening og ikke vurderes

at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Landsretten bemær-

ker dog, at der af retssikkerhedsmæssige grunde som følge af de ændringer,

der foreslås i retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3, om afvisning af anke, bør

indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandlingen – også

i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Landsretten bemærker endvidere, at det bør tydeliggøres i lovforslagets be-

mærkninger, hvad der gælder i forhold til afvisning af tiltaltes anke, hvis

anklagemyndigheden fastholder sin eventuelle anke.

Advokatrådet

foreslår, at reglerne indrettes således, at der fortsat er hjem-

mel til, at tiltaltes udmålingsanke i visse tilfælde undtagelsesvis kan gen-

nemføres uden den tiltaltes tilstedeværelse, da dette formentlig vil minimere

risikoen for unødig genoptagelsesprocedure.

Danske Advokater

bemærker bl.a., at det synes retssikkerhedsmæssigt stø-

dende, at det ifølge forslaget vil være muligt at afvise tiltaltes udmålings-

anke til formildelse og så i øvrigt gennemføre anklagemyndighedens skær-

pelsesanke. Danske Advokater finder det desuden betænkeligt, hvis der med

forslaget indføres mulighed for at forhåndsafvise en anke uden domsmænd,

når der ikke er forkyndt på sædvanlig vis for tiltalte.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Østre Landsrets og Advokatrådets be-

mærkninger om, at der i retsplejelovens § 920, stk. 2, bør indsættes en ad-

gang til helt undtagelsesvist at fremme tiltaltes anke, uanset at tiltalte er

udeblevet uden lovligt forfald. Lovforslagets § 1, nr. 27, er på den baggrund

justeret således, at retten fremover som det helt klare udgangspunkt ved ken-

delse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt for-

fald. Dette vil gælde, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en

bevisanke. Retten vil dog undtagelsesvist kunne beslutte, at sagen fremmes

i tiltaltes fravær, uanset tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald, hvis retten

finder det nødvendigt. Undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vil navnlig kunne være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at by-

rettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempelvis hvis tiltalte ved den in-

dankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast praksis

alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde

bør behandles uanset tiltaltes fravær.

På baggrund af Østre Landsrets og Vestre Landsrets bemærkninger er der

desuden indsat et nyt § 1, nr. 30, i lovforslaget, hvorefter det præciseres i

retsplejelovens § 921, stk. 2, at denne fremover alene vil vedrøre anklage-

myndighedens anke og kontraanke, når denne ikke omfatter beviserne for

tiltaltes skyld. Det er i den forbindelse præciseret i afsnit 2.2.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at det fortsat vil være muligt at gennemføre

en ankesag i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kon-

traanket, og hvor anken ikke vedrører beviserne for tiltaltes skyld, selv om

tiltalte ikke er fremmødt, jf. retsplejelovens § 855 og § 921, stk. 2. Omvendt

vil det – som i dag – ikke være muligt at fremme en sag i tiltaltes fravær,

hvor en anke eller kontraanke fra anklagemyndigheden omfatter beviserne

for tiltaltes skyld, jf. herved Østre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift

for Retsvæsen 2018, s. 1280 ff. (U.2018.1280).

Justitsministeriet kan desuden tilslutte sig Vestre Landsrets og Danske Ad-

vokaters bemærkninger om, at der indføres et krav om forkyndelse af ind-

kaldelsen til hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmel-

sen af beviserne for tiltaltes skyld. Der er således indsat et nyt § 1, nr. 26, i

lovforslaget, hvorefter retsplejelovens § 917, stk. 2, 2. pkt., ændres, så det

kommer til at fremgå af bestemmelsen, at retsplejelovens § 844, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse for behandlingen af ankesager efter § 917, stk. 2.

Ændringen indebærer, at der indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen

til hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af be-

viserne for tiltaltes skyld, jf. retsplejelovens § 917, stk. 2, svarende til for-

kyndelseskravet ved bevisankesager, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1. Æn-

dringen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der foreslås i retspleje-

lovens § 920, stk. 2 og 3, hvorefter retten fremover som det helt klare ud-

gangspunkt ved kendelse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebli-

ver uden lovligt forfald, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en

bevisanke.

Forhåndsafvisning af tiltaltes anke uden forkyndelse af an-

klageskriftet for tiltalte

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

bemærker i forhold til lovforslagets § 1, nr. 28 (§ 1, nr. 24,

i høringsversionen), at ændringen af bestemmelsen i retsplejelovens § 920,

stk. 3, hvorefter ordene ”anklageskrift eller” udgår, tilsvarende bør foretages

i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt., om genoptagelse af sager afvist efter

lovens § 920, stk. 3, således at ordene ”anklageskrift eller” også udgår af

ordlyden af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.

Vestre Landsret

bemærker, at forslaget giver god mening og ikke vurderes

at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Danske Advokater

bemærker, at forkyndelse af anklageskriftet for tiltalte

fortsat bør foretages bl.a. under hensyn til, at eventuelle ændringer i ankla-

geskriftet i ankesagen i forhold til byrettens anklageskrift bør forkyndes for

tiltalte.

Som anført i afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder

Justitsministeriet ikke behov for at videreføre muligheden for afvisning af

tiltaltes anke på grund af vanskeligheder med at forkynde anklageskriftet –

hvor dette undtagelsesvis kræves – på grund af tiltaltes forhold ved siden af

muligheden for at kunne afvise anken på grund af vanskeligheder med at

forkynde indkaldelsen på grund af tiltaltes forhold. Som oftest vil anklage-

skriftet for landsretten være identisk med det anklageskrift, som forelå for

byretten, og i praksis vil anklageskriftet (tiltalen) endvidere være indarbej-

det som en integreret del af anklagemyndighedens ankemeddelelse.

Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Østre Landsrets bemærkninger.

Lovforslagets § 1, nr. 28, er på den baggrund justeret, således at ordene

”anklageskrift eller” som en konsekvensrettelse også udgår af ordlyden af

retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.

10.

Sammenlægning og tilskæring af straffesager

Vestre Landsret

bemærker bl.a., at det ud fra hensynet til sagsbehandling-

stiden for de oprindelige strafbare forhold vil give god mening at ændre rets-

plejelovens § 705 som foreslået, således at der som udgangspunkt ikke skal

ske udsættelse af en allerede berammet hovedforhandling på grund af nytil-

komne forhold. Landsretten bemærker dog, at forslaget vil få et meget be-

grænset anvendelsesområde og næppe vil kompensere domstolene i væsent-

ligt omfang.

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rigsadvokaten

bemærker bl.a., at der med forslaget gives mulighed for i

højere grad end i dag at afskære nye forhold fra allerede berammede straf-

fesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne. Rigsadvokaten er enig

i, at en straffesag ikke bør kunne forhales ved, at en tiltalt fortsætter med at

begå kriminalitet, således at den berammede straffesag igen og igen må ud-

sættes for at inddrage nye forhold. Rigsadvokaten bemærker dog, at en

manglende sammenlægning af sager omvendt vil kunne medføre større res-

sourceforbrug hos anklagemyndigheden og domstolene i form af flere en-

keltstående retsmøder. I øvrigt forudsætter Rigsadvokaten, at der med lov-

forslaget også fremover vil være mulighed for at inddrage nye forhold i al-

lerede berammede straffesager, hvis forholdene kan rummes inden for den

afsatte tid, idet det er ganske væsentligt for ressourceforbruget i anklage-

myndigheden, at retterne ikke fremover blot returnerer tillæg uden forudgå-

ende dialog med anklagemyndigheden, men derimod drøfter spørgsmålet

forlods med anklagemyndigheden af de grunde, der er anført i afsnit 2.7.3 i

lovforslaget. Desuden forudsætter Rigsadvokaten, at det som udgangspunkt

altid overvejes, om det er muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umid-

delbar forlængelse af allerede berammede sager. Rigsadvokaten bemærker

endvidere, at den indbyrdes sammenhæng mellem forslaget om sammen-

lægning af straffesager og den nye mulighed for at påtaleopgive forhold

nødvendigvis vil betyde, at sagsbehandlingstiden for de forhold, der afskæ-

res fra at indgå i allerede berammede straffesager, vil blive forlænget.

Danske Advokater

bemærker, at forslaget om, at straffesager i mindre grad

sammenlægges, er særdeles betænkeligt og bemærker i den forbindelse

bl.a., at hovedproblemet i relation til sammenlægning af sager og efterføl-

gende tillægsanklageskift navnlig består i sagsbehandlingstiden hos ankla-

gemyndigheden og ikke som anført på grund af, at de tiltalte begår krimina-

litet igen og igen. Desuden bemærker Danske Advokater bl.a., at der bør

udvises særlig tilbageholdenhed med tilskæring af forhold, hvor den foru-

rettede har et erstatningskrav.

Som anført i afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det en

forudsætning for, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver unødig lange, at der

er en effektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at så mange

retsmøder som muligt gennemføres uden udsættelser eller omberammelser.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at udgangspunktet i dag om, at der skal

ske sammenlægning af sager, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling

eller vanskelighed, medfører, at der sker sammenlægning i for mange til-

fælde, hvor konsekvensen er, at der skal ske omberammelser, og dermed

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udsættelse, herunder især i sager mod gerningsmænd der begår mange lo-

vovertrædelser. Efter ministeriets opfattelse bør allerede berammede straf-

fesager i højere grad kunne behandles og afsluttes særskilt for at sikre en

mere konsekvent retsforfølgning, hvor der er kortere vej fra forbrydelse til

afsoning. Samlet set finder Justitsministeriet således, at hensynet til sagsbe-

handlingstiden bør tillægges større vægt, end det sker efter de gældende

regler.

Samtidig er det væsentligt at fremhæve, at der fortsat vil være tilfælde, hvor

hensynet til, at straffesager mod samme tiltalte behandles samlet, eksempel-

vis ud fra en samlet bevisvurdering af forholdene, vejer tungere end hensy-

net til en hurtigere afgørelse af en allerede berammet sag. Det er i den for-

bindelse afgørende at fremhæve, som anført i afsnit 2.7.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at sammenlægning af straffesager konkret kan

have betydning for strafudmålingen i en sag. I disse tilfælde bør sagerne

behandles samlet. Det kan eksempelvis være en sag, hvor nye forhold har

en direkte sammenhæng eller afsmitning på de oprindelige forhold, og det

kan have en strafskærpende betydning. Omvendt vil et enkelt forhold om

uligeartet kriminalitet ikke skulle inddrages i hovedsagen.

Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger,

herunder bl.a. om, at der med lovforslaget også fremover vil være mulighed

for at inddrage nye forhold i allerede berammede straffesager, hvis forhol-

dene kan rummes inden for den afsatte tid, og at det som udgangspunkt af

ressourcemæssige grunde altid bør overvejes, om det er muligt, at der kan

afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede berammede sa-

ger.

Endvidere er Justitsministeriet, som anført i afsnit 2.8.3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, opmærksom på, at en videre adgang til at op-

give påtale vil kunne vanskeliggøre gennemførelsen af forurettedes eventu-

elle erstatningskrav. Som også anført i afsnittet vil det forhold, at foruret-

tede har et potentielt erstatningskrav mod den sigtede, ikke i sig selv skulle

være til hinder for, at forslaget bringes i anvendelse, men der vil i sådanne

tilfælde skulle udvises tilbageholdenhed.

11.

Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udebli-

velse fra retsmøder

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet foretager

en menneskeretlig vurdering af forslaget om, at tiltalte, der udebliver fra

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

retsmøder trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i

en periode kan få nedsat visse offentlige ydelser, herunder i forhold til

grundlovens § 75, stk. 2, og FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder.

Advokatrådet

bemærker bl.a., at forslaget forekommer som en retssikker-

hedsmæssig meget betænkelig tilgang til bestræbelserne på at løse udfor-

dringerne med lange sagsbehandlingstider og manglende respekt for retten,

ligesom forslaget har en betydelig indbygget ulighed og slagside til følge.

Advokatrådet udtaler sig derfor imod forslaget og anfører, at hvis forslaget

fastholdes, skal det udtrykkeligt fremgå, at tiltalte er blevet orienteret om, at

udeblivelse kan have denne konsekvens.

Justitia

bemærker bl.a., at det må anses for tvivlsomt, om forslaget er egnet

til at sikre den ønskede effektivisering af straffesagskæden, og at forslaget

vil ramme skævt, idet det alene vil ramme tiltalte, som er modtagere af visse

offentlige ydelser, men ikke for eksempel tiltalte som er i arbejde. Ifølge

Justitia synes forslaget bl.a. at være i strid med princippet i straffelovens §

78 om, at strafbart forhold ikke som udgangspunkt medfører tab af borger-

lige rettigheder.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker bl.a., at retten som minimum skal

sikre, at personer omfattet af forslaget ikke mister deres bolig eller ikke læn-

gere vil have råd til at købe mad og medicin og andre velfærdstruende kon-

sekvenser.

Danske Advokater

bemærker, at forslaget er et ikke ubetydeligt indgreb i

den enkeltes levevilkår i en situation, hvor vedkommende er sigtet og tiltalt,

men endnu ikke er dømt. Danske Advokater foreslår, at det overlades til

rettens skøn, hvorvidt offentlige ydelser skal nedsættes i en 12 ugers peri-

ode, således at retten kan vælge at fravige nedsættelsen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker bl.a., at forslaget er en

usædvanlig tilbagevenden til tidligere tiders tab af borgerlige rettigheder, og

at gennemførelsen af forslaget risikerer at presse personer ud i berigelses-

kriminalitet, ligesom fratagelse af de pågældende ydelser kan berøre tiltaltes

pårørende.

Rigsadvokaten

kan overordnet tilslutte sig formålet med forslaget, som er

at medvirke til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for

retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i straffesager. Rigsadvoka-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ten bemærker dog, at den foreslåede ordning vil medføre praktiske udfor-

dringer og øget brug af anklagemyndighedens ressourcer, herunder i forbin-

delse med diverse underretninger i forbindelse med iværksættelse og ophør

af nedsættelse af visse offentlige ydelser. Rigsadvokaten forudsætter, at un-

derretningspligten ifølge forslaget alene indtræder, hvis der i sagen allerede

foreligger konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning

om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet af lovforslaget.

Ifølge Rigsadvokaten vil anklagemyndigheden i mange tilfælde ikke have

sådanne oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den

pågældende modtager offentlige ydelser omfattet af lovforslaget og dermed

en underretningspligt.

Udbetaling Danmark

foreslår, at ydelsesnedsættelsen efter forslaget opgø-

res i måneder i stedet for i uger, da dette vil medvirke til at skabe en mere

hensigtsmæssig administration, der følger den månedsbaserede opgørelses-

metode for pension. Udbetaling Danmark bemærker dog, at det vil være mu-

ligt at foretage beregningen af nedsættelsen baseret på uger frem for måne-

der, som det er anført i lovforslaget.

Formålet med forslaget er at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde og sikre

respekten for retsvæsenet og aktørernes tid.

Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 75,

stk. 2, eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 9 og 11

i FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Det

bemærkes i den forbindelse, at der med den ordning, der foreslås i lovfor-

slaget, ikke vil kunne ske nedsættelse af ydelsesniveauet under det gældende

niveau for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i lov om

aktiv socialpolitik.

Forslaget omfatter ikke ydelser, der hovedsagelig har som formål at bidrage

til børns forsørgelse, ligesom sociale sikringsydelser, herunder dagpengey-

delser, efterløn og fleksydelse, samt uddannelsesstøtte (SU og SVU) ikke

medtages.

For så vidt angår perioden for ydelsesnedsættelsen foreslås denne, som an-

ført i afsnit 2.13.3 i lovforslagets almindelig bemærkninger, fastsat til 12

uger, da dette må antages at være en mærkbar konsekvens for den, som ydel-

sesnedsættelsen rammer, uden at det dog vil have varig betydning for ved-

kommendes velfærd. Forslaget vurderes i den forbindelse at være i overens-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stemmelse med straffelovens § 78 om forbud mod tab af borgerlige rettig-

heder som følge af et strafbart forhold.

Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger

om, at anklagemyndigheden alene har en underretningspligt efter forslaget,

hvis anklagemyndigheden på baggrund af de i sagen foreliggende oplysnin-

ger har en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser

omfattet af forslaget. Såfremt anklagemyndigheden alene har en formod-

ning om, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, men ikke hvilken

specifik ydelse, der er tale om, underrettes både Udbetaling Danmark og

den relevante kommune. Det forudsættes ikke, som anført i afsnit 2.13.3 i

lovforslagets almindelig bemærkninger, at anklagemyndigheden i alle sager

fremover undersøger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet

af forslaget.

For så vidt angår Danske Advokaters forslag bemærkes, at den foreslåede

ordning om ydelsesnedsættelse efter lovforslaget forudsætter, at der er tale

om en straffesag, som ikke kan fremmes til dom uden den tiltaltes tilstede-

værelse, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. rets-

plejelovens § 757, fordi tiltalte er udeblevet fra retsmødet trods lovlig ind-

kaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald. Der er således tale om en

række kriterier, som er afgørende for, om en tiltalt er omfattet af forslaget,

herunder for at forslaget har et ensartet anvendelsesområde og kan admi-

nistreres af de relevante myndigheder. Justitsministeriet finder på den bag-

grund ikke, at forslaget bør ændres, så afgørelsen om ydelsesnedsættelse i

stedet overlades til rettens skøn i den konkrete sag.

I forhold til bemærkningerne fra Advokatrådet bemærkes, at tiltalte vil blive

oplyst om de mulige retsvirkninger af sin udeblivelse fra en hovedforhand-

ling, herunder også at udeblivelse kan medføre ydelsesnedsættelse efter for-

slaget, i forbindelse med rettens indkaldelse af tiltalte til hovedforhandlin-

gen, som forkyndes for den pågældende, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2, og

§ 896, stk. 2 og 3 (som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 24).

For så vidt angår Udbetaling Danmarks forslag lægger Justitsministeriet til

grund, at det vil være muligt for Udbetaling Danmark at foretage beregnin-

gen af ydelsesnedsættelsen baseret på uger frem for måneder, som det er

anført i lovforslaget. En uge-baseret opgørelsesmetode vil medvirke til at

sikre en hurtig effektuering af ydelsesnedsættelsen, som efter Justitsministe-

riet opfattelse er et afgørende hensyn bag forslaget, således at tiltalte, der

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er omfattet af forslaget, hurtigt mærker konsekvensen af sin udeblivelse og

ikke først ved den næstkommende måned.

III.

Høringssvarene til lovforslagets del om digital kommunika-

tion i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuld-

mægtige

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Ad-

vokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danske Advoka-

ter, Dommerfuldmægtigforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

FDM, Institut for Menneskerettigheder, KL, Politiforbundet i Danmark og

Grønlands Selvstyre.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Pro-

cesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i

Grønland, Advokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FDM, KL, Politiforbundet i

Danmark

Grønlands Selvstyre

har ingen bemærkninger til forslaget.

Danske Bedemænd

Finans Danmark

støtter forslaget.

Digital kommunikation i skiftesager

Danske Advokater

er positive overfor øget anvendelse af digital kommu-

nikation med skifteretterne, herunder ved anvendelse af Digital Post. Dan-

ske Advokater henstiller, at der gives adgang til alternative underskriftsmo-

deller, herunder f.eks. sikker digital signatur ved brug af værktøjer som Pen-

neo eller tilsvarende. Endvidere henstiller Danske Advokater, at bobestyrers

indlevering af boopgørelse med tilhørende bilag i henhold til bobestyrerbe-

kendtgørelsens § 27 tillige kan ske digitalt, således at originalbilag ikke læn-

gere skal indsendes.

Det foreslås, at krav om skriftlighed ikke skal være til hinder for, at meddel-

elser til skifteretten sendes som digital kommunikation, men at skifteretten

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dog skal kunne bestemme, at en konkret meddelelse til skifteretten skal for-

synes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Lov-

forslaget fastsætter ikke specifikke krav til den digitale kommunikation, og

meddelelser vil f.eks. kunne fremsendes som e-mail eller med Digital Post

eller, hvis meddelelsen skal underskrives af flere personer, ledsaget af ind-

skannede underskriftssider eller fuldmagter for de pågældende. Andre for-

mer for digital kommunikation som nævnt i Danske Advokaters høringssvar

vil kunne anvendes, hvis skifteretten i praksis kan håndtere den pågældende

digitale løsning.

Det fremgår af bekendtgørelse om bobestyrere § 27, at bobestyreren afleve-

rer boopgørelsen og de dertil hørende bilag, herunder bobestyrerens med-

delelser efter dødsboskiftelovens § 45, til skifteretten, og at boopgørelsen og

bilagene opbevares af skifteretten. Med de foreslåede ændringer af døds-

boskifteloven, jf. lovforslagets § 7, vil bobestyreren fremover kunne sende

boopgørelsen med tilhørende bilag til skifteretten ved digital kommunika-

tion, og skifteretten vil kunne opbevare boopgørelsen og bilagene i digital

form. Bobestyreren vil således fremover ikke skulle sende originale bilag i

papirform til skifteretten, medmindre skifteretten i en konkret situation fin-

der behov for det.

Pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige

Dommerfuldmægtigforeningen

bemærker, at foreningen ikke har været

inddraget i det forberedende arbejde forud for høringsfasen andet end ved

orientering fra Domstolsstyrelsen om det forventede lovforslag. Henset til,

at forslaget udelukkende berører foreningens medlemmer, finder foreningen

anledning til at udtrykke sin beklagelse over den manglende direkte inddra-

gelse. Herunder kunne afskedigede dommerfuldmægtiges pensionsforhold

have været drøftet. Afskedigede fuldmægtige kan på nuværende tidspunkt

overgå til folkepension, men med den løbende forhøjelse af folkepensions-

alderen er der risiko for, at der på længere sigt opstår et vakuum mellem den

pligtige afgangsalder på 70 år og den almindelige folkepensionsalder. Der-

imod overgår tjenestemandsansatte til tjenestemandspension ved pligtig af-

skedigelse.

Folkepensionsalderen blev ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 fastsat til

69 år med virkning fra den 1. januar 2035. Folkepensionsalderen skal næste

gang reguleres i 2025 med virkning fra den 1. januar 2040 og derefter i

2030 med virkning fra den 1. januar 2045. Folkepensionsalderen reguleres

med højst 1 år ad gangen, jf. lov om social pension § 1 a, stk. 3. Det følger

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af det anførte, at folkepensionsalderen tidligst i 2045 – på grundlag af en

beslutning i 2030 – vil overstige 70 år. Justitsministeriet er enig i, at det til

den tid – i 2030 – vil give anledning til overvejelser i forhold til den pligtige

afgangsalder for jurister ved domstolene, hvis folkepensionsalderen forhø-

jes ud over de 70 år. Med disse tidshorisonter og tidsfrister for ændringer i

folkepensionsalderen er der imidlertid ikke behov for allerede i 2021 i for-

bindelse med nærværende forslag om en pligtig afgangsalder på 70 år for

ikketjenestemandsansatte fuldmægtige ved domstolene at overveje de even-

tuelle pensionsmæssige konsekvenser heraf på langt sigt.

Dommerfuldmægtigforeningen anfører endvidere, at med ikrafttræden som

foreslået den 1. juli 2021 er der tale om et relativt kort varsel for en betyde-

lig ændring af ældre fuldmægtiges forhold, som de pågældende ikke har haft

mulighed for at indrette sig efter. Foreningen opfordrer derfor til, at der

overvejes en ikrafttræden tidligst den 1. januar 2022.

Forslaget indebærer en pligtig afgangsalder på 70 år for ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtige ved domstolene på linje med, hvad der allerede

gælder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domsto-

lene. Forslaget indebærer en ændring af de nuværende ikketjenestemands-

ansatte fuldmægtiges ansættelsesvilkår med et varsel svarende til perioden

frem til, at den pågældende fylder 70 år. Den ældste nuværende ikketjene-

stemandsansatte fuldmægtig ved domstolene fylder 70 år i 2026. Der er så

længe til, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for at ud-

skyde den foreslåede ikrafttræden af hensyn til de nuværende ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtiges mulighed for at indrette sig på den nye pligtige

afgangsalder.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet overve-

jer, om retsplejelovens § 51 a bør omfatte dommerfuldmægtige med henblik

på at give mulighed for at overgå til deltidsansættelse i lighed med det, der

gælder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister.

Retsplejelovens § 51 a fastsætter, at en dommer, som er fyldt 65 år, efter

aftale med vedkommende retspræsident kan overgå til deltidsansættelse,

hvis retspræsidenten vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i

forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågældende embede. Be-

stemmelsen gælder for udnævnte dommere og har sammenhæng med, at an-

tallet af udnævnte dommere er fastsat ved lov, jf. retsplejelovens §§ 2, 5, 9,

14 og 18 om antallet af dommere ved Højesteret, landsretterne, byretterne,

Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten. Antallet af dommere er fastsat

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

som heltidsstillinger, og der har derfor været behov for en særskilt hjemmel

til deltidsansættelse af udnævnte dommere.

Antallet af fuldmægtige ved domstolene er ikke fastsat ved lov, og der er ikke

noget til hinder for, at en fuldmægtig ved domstolene ansættes på deltid,

hvis det vurderes muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af

arbejdet ved det pågældende embede. Dette gælder både tjenestemandsan-

satte fuldmægtige og ikketjenestemandsansatte fuldmægtige.

IV.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag om effektivisering af straffesagskæden

m.v., der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget føl-

gende indholdsmæssige ændringer:

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 4, foretaget ændringer i

lovforslagets § 1, nr. 13, samt i afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, således at det nu fremgår af bestemmelsen, at personer, som

har været sigtet, fremover vil blive underrettet om en omgørelse af en påta-

leopgivelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev, med-

mindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse. Der henvises til af-

snit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 5, foretaget ændringer i

afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 14, så det nu fremgår, at retten kan beslutte,

at et retsmøde skal gennemføres fysisk, hvis retten finder, at gennemførelsen

af retsmødet ved anvendelse af telekommunikation ikke vil være forsvarligt,

eller retten skønner det nødvendigt af logistiske og ressourcemæssige

grunde.

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 6, foretaget ændringer i

afsnit 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 23, idet det er præciseret, at der med forslaget,

herunder den ændrede ordlyd for så vidt angår sager om førerretsfrakendelse

efter færdselsloven, ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet

for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4. Lovforslaget er desuden ændret, så-

ledes at adgangen til at gennemføre en hovedforhandling i tiltaltes fravær,

når anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en alle-

rede idømt foranstaltning, alene foreslås indsat i retsplejelovens § 855, stk.

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3, nr. 4, hvorefter de pågældende sager vil skulle fremmes i tiltaltes fravær

uden tiltaltes samtykke, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Æn-

dringen, hvorefter forslaget også indsættes i § 855, stk. 3, nr. 3, er således

udgået.

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8, foretaget ændringer i

lovforslagets § 1, nr. 27, så det nu fremgår, at retten som det helt klare ud-

gangspunkt afviser tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvist finder

det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Der henvises til afsnit

2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 27.

Der er, som også anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8., indsat et nyt § 1,

nr. 30, i lovforslaget, hvori det tydeliggøres, at retsplejelovens § 921, stk. 2,

om muligheden for at behandle ankesagen i tiltaltes fravær, fremover alene

vil vedrøre anklagemyndighedens anke og kontraanke, når denne ikke om-

fatter beviserne for tiltaltes skyld. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

30.

Der er, som endvidere anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8, indsat et nyt

§ 1, nr. 26, i lovforslaget, hvorefter retsplejelovens § 917, stk. 2, 2. pkt.,

ændres, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at retsplejelovens §

844, stk. 2, om forkyndelse af indkaldelsen, finder tilsvarende anvendelse

for behandlingen af ankesager efter § 917, stk. 2 (udmålingsanker). Ændrin-

gen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der foreslås i retsplejelovens

§ 920, stk. 2 og 3, hvorefter retten fremover som det helt klare udgangspunkt

ved kendelse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lov-

ligt forfald, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke.

Der henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 9, foretaget ændringer i

lovforslagets § 1, nr. 28, idet der nu er indføjet en henvisning til retspleje-

lovens § 987, stk. 5, 2. pkt., i forslaget, hvorefter ordene ”anklageskrift eller”

udgår af ordlyden af denne bestemmelse. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 28.

Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 9, foretaget ændringer i

lovforslagets § 1, nr. 28, idet der nu er indføjet en henvisning til retspleje-

L 212 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

lovens § 987, stk. 5, 2. pkt., i forslaget, hvorefter ordene ”anklageskrift eller”

udgår af ordlyden af denne bestemmelse. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 28.

Derudover er der foretaget række ændringer af teknisk karakter til forsla-

get om nedsættelse af visse offentlige ydelser til tiltalte, der udebliver fra

retsmøder uden lovlig grund. Ændringerne vedrører reglerne i lov om aktiv

socialpolitik og indebærer bl.a., at der alene sker ydelsesnedsættelse efter

satserne i lovens § 22, stk. 2, og ikke efter reglerne i § 22, stk. 3, ligesom

der indsættes en ny regel i lovens § 89. Ændringerne har til formål at gøre

den foreslåede ordning mere administrerbar for de udbetalende myndighe-

der og sikre, at de udbetalende myndigheder (kommunerne og Udbetaling

Danmark) kan effektuere ydelsesnedsættelsen tilstrækkeligt hurtigt efter til-

taltes udeblivelse fra et retsmøde. Der henvises til afsnit 2.13.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets §§

3-6.

10.

Endvidere er der foretaget justeringer af lovteknisk karakter, som ikke

ændrer lovforslaget indholdsmæssigt.

I forhold til det udkast til lovforslag om digital kommunikation i skiftesager

og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige, der har været i høring, er

der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

Der er tilføjet et forslag om at ophæve udpantningsloven, jf. lovforslagets

§ 11.