Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2400758_0001.png
25. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 7 af 27. april 2021. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange midler de indenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, har investeret i danske selskaber i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren
2400758_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor mange midler de indenlandske enheder, der har anmeldt
sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, har investeret i danske selskaber i
henholdsvis 2018, 2019 og 2020.
Berigtigelse af svar
I den besvarelse af spørgsmålet, der blev sendt til Skatteudvalget den 17. maj 2021, frem-
gik det ikke tydeligt, at de angivne beholdningsværdier alene omfatter en delmængde af de
danske aktier, som ejes af danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Det skyldes, at oplysningerne angivet i tabel 1 alene omfatter beholdningsværdien af note-
rede aktier (ultimo året), hvor værdien er indberettet til Skattestyrelsen. Det fremgik ikke,
at indberetningerne bl.a. ikke omfatter aktier i udenlandske depoter, og at der alene er
pligt til at indberette beholdningsværdien af aktier optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
De oplyste beholdningsværdier i tabel 1 afspejler således kun en delmængde af institutter-
nes danske aktier. Det indebærer, at oplysningerne i betydeligt omfang undervurderer in-
stitutternes samlede beholdning. På baggrund af regnskabsoplysninger fra de enkelte in-
stitutter kan det opgøres, at beholdningsværdien af danske aktier ejet af danske institutter
med minimumsbeskatning i 2019 udgjorde godt 43 mia. kr.
Det samlede svar skal være følgende:
Skattestyrelsen har oplyst, at den indberettede værdi af danske aktier ejet af danske inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning ultimo 2020 udgjorde ca. 20 mia. kr.,
jf. tabel
1.
De indberettede beholdningsværdier er dog ikke udtryk for institutternes samlede be-
holdning af danske aktier, da indberetningerne bl.a. ikke omfatter aktier i udenlandske de-
poter, og da der alene er pligt til at indberette beholdningsværdien af aktier optaget til
handel på et reguleret marked. Det indebærer, at opgørelsen i tabel 1 i betydeligt omfang
undervurderer institutternes samlede beholdningsværdi af danske aktier. På baggrund af
regnskabsoplysninger fra de enkelte institutter kan det opgøres, at beholdningsværdien af
danske aktier ejet af danske institutter med minimumsbeskatning i 2019 udgjorde godt 43
mia. kr.
Tabel 1. Beholdningsværdien af danske aktier ejet af danske investeringsinstitutter med minimums-
beskatning
Mia. kr.
Beholdningsværdien af danske aktier ejet af danske in-
stitutter med minimumsbeskatning
2018
13,3
2019
18,1
2020
20,0
Anm.: Beholdningsværdien er opgjort på baggrund af indberetninger om kursværdien af noterede aktier i depot pr. 31.12. i
det pågældende år. Der er alene pligt til at indberette om kursværdien af aktier optaget til handel på et reguleret marked,
hvorfor de opgjorte beholdningsværdier ikke nødvendigvis afspejler den fulde værdi af danske aktier ejet af danske investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning. Endvidere indgår bl.a. eventuelle beholdninger, der ligger i udenlandske depoter,
ikke i indberetningerne.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 2 af 2