Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2402208_0001.png
26. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 25. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
 L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om den vurdering, at en eventuel skattefritagelse af udenlandske investeringsinstitutter ikke kan forbeholdes investeringsinstitutter i andre EU-lande, til skatteministeren
2402208_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre nærmere for vurderingen af, at en eventuel skattefritagelse af
(minimumsbeskattede) udenlandske investeringsinstitutter ikke kan forbeholdes investe-
ringsinstitutter i andre EU-lande, jf. svaret på spørgsmål 39. Ministeren bedes herunder
redegøre for, hvorfor det ikke vurderes muligt at afgrænse en eventuel fritagelse til mini-
mumsbeskattede investeringsinstitutter, som opfylder reglerne i ligningslovens § 16 C og
er hjemmehørende i EU-/EØS-lande, samt lande, hvormed Danmark har en dobbeltbe-
skatningsaftale, som det ses andre steder i skattelovgivningen.
Svar
Den skattemæssige behandling af (danske og udenlandske) investeringsinstitutter har be-
tydning for, hvilke investeringsinstitutter investorerne har interesse i at investere i. Det vil
sige, at den skattemæssige regulering af investeringsinstitutter skal være i overensstemmel-
sen med EU-traktatens artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. EU-Domstolens dom
af 21. juni 2018 i sag C-480/16 Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet handler således
om, hvorvidt de danske regler kunne anses for at være i overensstemmelse med reglerne
om kapitalens fri bevægelighed eller ej.
EU-traktatens artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed gælder også i forhold til tredje-
lande. Dermed vil en skattefritagelse af udenlandske investeringsinstitutter ikke kunne
forbeholdes investeringsinstitutter i andre EU-lande. Efter den foreliggende praksis, jf. fx
reglerne om defensive foranstaltninger, kan tredjelande alene afgrænses på den måde, at
det kun er lande, som ikke har indgået en aftale om udveksling af oplysninger, som vil
kunne holdes uden for en skattefritagelse. En eventuel skattefritagelse af udenlandske in-
vesteringsinstitutter, der fx er undergivet regler, der svarer til de danske regler om investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning, vil dermed også skulle omfatte sådanne inve-
steringsinstitutter, som er hjemmehørende i lande, som Danmark har indgået en aftale om
udveksling af oplysninger med, fx lande som Danmark har indgået en såkaldt TIEA-aftale
med.
Denne afgrænsning findes allerede i gældende lovgivning. Udgangspunktet for den be-
grænsede skattepligt af udbytter er for selskaber, der er porteføljeaktionærer, at der skal
betales en skat på 22 pct., og for personaktionærer, at der skal betales en skat på 27 pct.
Imidlertid skal der i begge situationer kun betales en skat på 15 pct., hvis den kompetente
myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor aktionæren er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, en anden internationale overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, og kildeskattelo-
vens § 2, stk. 11.
Side 2 af 2