Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2399706_0001.png
21. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 18. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor mange danskere der har investeret for henholdsvis maksimalt 50.000 kr., 100.000 kr., 250.000 og 500.000 kr. i en dansk investeringsforening, herunder via deres pensionsopsparing, til skatteministeren
2399706_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange danskere der har investeret for henholdsvis
maksimalt 50.000 kr., 100.000 kr., 250.000 kr. og 500.000 kr. i en dansk investeringsfor-
ening, herunder via deres pensionsopsparing.
Svar
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks familiefordelte formue- og gældsstati-
stik kan det opgøres, at ca. 140.000 personer ejede investeringsbeviser i 2018 i investe-
ringsfonde/investeringsforeninger med en beholdningsværdi på maksimalt 50.000 kr.,
jf.
tabel 1.
Der var samlet set ca. 200.000 personer, altså 60.000 personer yderligere, som i
2018 ejede investeringsbeviser, hvor den samlede beholdningsværdi maksimalt udgjorde
100.000 kr.
Tabel 1. Antal personer med investeringsbeviser
fordelt ift. investeringens beholdningsværdi
Beholdningsværdi
Maks 50.000 kr.
Maks 100.000 kr.
Maks 250.000 kr.
Maks 500.000 kr.
Antal personer
140.000
200.000
310.000
410.000
Anm.: Beholdningsværdien er opgjort ultimo året. Antal personer er afrundet til nærmeste 10.000. Opgørelsen omfatter
alene personers frie midler, da der ikke foreligger oplysninger om fordelingen af pensionsformuen på tværs af aktiver.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018.
Det bemærkes, at opgørelsen omfatter værdien i investeringsfonde/investeringsforenin-
ger, uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet), som
opgjort af Danmarks Statistik. Opgørelsen afspejler dermed ikke nødvendigvis de skatte-
mæssige klassifikationer, ligesom den ikke nødvendigvis begrænser sig til danske institut-
ter.
Det bemærkes yderligere, at opgørelsen alene omfatter personers investeringer for frie
midler
1
. Det skyldes, at der ikke foreligger oplysninger om fordelingen af pensionsfor-
muen på tværs af aktiver, herunder investeringsbeviser. Det må således formodes, at der i
praksis er flere personer, som ejer investeringsbeviser i de angivne intervaller.
1
Personers frie midler er den del af en persons formue, man har umiddelbar råderet over, og som ikke er placeret i særlige
skattebegunstigede ordninger. Begrebet frie midler omfatter således ikke pensions- og børneopsparinger.
Side 2 af 2