L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor mange EU- og EØS-lande der opkræver kildeskat på udbytter fra deres selskaber til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2018 - 2626

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-

dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-

ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-

jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde

m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og

kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud

mod hold af mink m.v.)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 27. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor mange EU- og EØS-lande der opkræver kildeskat på udbytter fra deres selskaber til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på spørgsmål S 1345 af 16. april 2021 bedes ministeren bekræfte, at

det i realiteten er de udenlandske statskasser, der betaler den danske kildeskat, i de tilfælde

hvor den udenlandske investor kan opnå credit for skatten hjemme. I forlængelse af dette

bedes ministeren redegøre for, hvor mange EU- og EØS-lande der opkræver kildeskat på

udbytter fra deres selskaber til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Spørgsmålet skal ikke mindst ses i lyset af, at mange lande har valgt at løse problemet ved

at fritage udenlandske institutionelle investorer for kildeskat på udbytter, jf. svar på FIU

alm. del

–

spørgsmål 367 (folketingsåret 2013-14).

Svar

Rationalet bag den danske kildeskat på udbytter af danske aktier er, at der bør betales skat

til Danmark af indkomst, der hidrører fra aktiviteter i Danmark. Det er ikke kun Dan-

mark, som har en udbyttekildeskat. Det har rigtig mange lande. For at sikre, at de investo-

rer, som er skattepligtige, ikke kommer til at betale skat to gange af den samme indkomst,

har landene, herunder Danmark, typisk interne regler om lempelse for udenlandsk skat.

Endvidere indgås der dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor landene på gensidig basis

aftaler at lempe for det andet lands skatter, således at en dobbeltbeskatning undgås. Et

grundelement i lempelsesreglerne er, at man kun kan få lempelse for skatter, man selv har

betalt.

Det er korrekt, at adgang til credit lempelse i princippet indebærer, at de respektive stats-

kasser reelt kommer til at betale hinandens skatter, i det omfang de matcher størrelses-

mæssigt. Det skal derfor bemærkes, at en ensidig afskaffelse af den danske kildeskat på

udbytter vil kunne føre til den situation, hvor det for den udenlandske investor blot vil

medføre en forøgelse af skattebetalingen i hjemlandet, samtidig med at danskere, der in-

vesterer i udenlandske aktier, fortsat er pålagt en udenlandsk kildeskat. Dermed vil der

opstå en situation, hvor der sker en omfordeling fra den danske statskasse til den uden-

landske statskasse, men ikke omvendt.

For mange investeringsinstitutter gælder, at de ikke er skattepligtige i hjemlandet af udbyt-

ter fra udenlandske aktier. Det gælder også for danske investeringsinstitutter. Det betyder,

at der for de udenlandske kildeskatter, som investeringsinstitutterne betaler, ikke er noget

at give lempelse i. Det bliver dermed en endelig skat på selve instituttet og dets kunder

(og ikke blot en omfordeling mellem statskasser).

Der foreligger ikke offentligt tilgængeligt materiale, som kan give et udtømmende over-

blik over, hvorledes EU- og EØS-landene specifikt behandler udbytter, der udbetales til

danske investeringsinstitutter, der har valgt status som investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning.

Skattestyrelsen oplyser dog, at det, på baggrund af indberetninger om udbytte fra uden-

landske aktier modtaget af danske investeringsinstitutter i 2020, kan konstateres, at der

for en række lande i EU/EØS er eksempler på indberetninger om udbytte både med og

Side 2 af 3

uden indeholdt udenlandsk udbytteskat. Det drejer sig om følgende lande: Cypern, Fin-

land, Frankrig, Holland, Irland, Luxemburg, Norge, Spanien og Sverige, hvor der både fo-

rekommer indberetninger om udbytte uden indeholdt udbytteskat og indberetninger om

udbytte med indeholdt udbytteskat.

For landene Belgien, Grækenland, Island, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Tjekkiet,

Tyskland og Østrig er der i alle tilfælde indberettet udbytte med indeholdt udenlandsk ud-

bytteskat ved udlodning til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det skal bemærkes, at en fritagelse for kildeskat på udbytter af danske aktier, der betales

til udenlandske investorer, ikke vil kunne begrænses til investorer, der er hjemmehørende

i et EU- eller et EØS-land eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med. Reglerne om kapitalens fri bevægelighed betyder, at en udbytteskatte-

fritagelse i givet fald også vil skulle omfatte investorer fra lande, som Danmark har ind-

gået en aftale om udveksling af oplysninger med, fx en TIEA-aftale.

Side 3 af 3