Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2389930_0001.png
10. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 27. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 211b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om beskatningen af de danske minimumsbeskattede investeringsforeninger også har skærpet beskatningen af afkastet fra danske husholdningers pensionsopsparing, til skatteministeren
2389930_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der er tilfælde, hvor skærpelsen af beskatningen af de danske
minimumsbeskattede investeringsforeninger også skærper beskatningen af afkastet fra de
danske husholdningers pensionsopsparing.
Svar
Forslaget om, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale en
skat på 15 pct., når investeringsinstituttet har investeret i danske aktier og modtager et ud-
bytte heraf, vil betyde, at den minimumsindkomst (det realiserede afkast i foregående ind-
komstår), som investeringsinstituttet skal opgøre, vil blive lavere. Efter de gældende regler
skal hele det modtagne udbytte (bruttoudbyttet) fra de danske aktier indgå ved opgørel-
sen. Forslaget vil indebære, at det kun vil være det modtagne udbytte fra de danske aktier
fratrukket skatten på 15 pct.(nettoudbyttet), som kommer til at indgå.
I det omfang pensionsmidler måtte være placereret i beviser i investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, der investerer i danske aktier, vil forslaget således betyde, at det op-
nåede afkast vil blive lidt mindre. Det vil igen alt andet lige betyde, at beskatningsgrundla-
get for beregningen af pensionsafkastskatten på 15,3 pct. vil blive lidt lavere end under de
gældende regler.
Side 2 af 2