L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 Bilag 17, L 211 A Bilag 17, L 211 B Bilag 17
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 211

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 20. maj 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love

(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra

danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser

fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en

udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovfor‐

slaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon

Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for ændringsfor‐

slag nr. 1 om deling af lovforslaget.

mindretal

i udvalget (S, SF og RV) indstiller de under

A og B nævnte forslag til

vedtagelse

med de til de under A

og B nævnte forslag stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (V, DF, KF og LA) indstil‐

ler det under A nævnte forslag til

vedtagelse

med de til det

under A nævnte forslag stillede ændringsforslag. Mindretal‐

let indstiller det under B nævnte forslag til

forkastelse

ved

3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under B

nævnte forslag stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (EL) vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte for‐

slag. Mindretallet vil stemme for de til de under A og B

nævnte forslag stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-

Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling

til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐

it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐

kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i

udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐

linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre

stemmer for det under A nævnte forslag, da det er fornuftige

elementer, som Venstre kan støtte. Til gengæld stemmer

Venstre imod det under B nævnte forslag, eftersom regerin‐

gen hæver skatten for helt almindelige danskere, der inve‐

sterer i danske aktier via en investeringsforening. Der vil

ske en dobbeltbeskatning af borgerne, og det vil ramme de

små investorer. Endnu en gang kan man se en skattestigning

fra regeringens side. Regeringens forslag er et skridt i den

forkerte retning. Selvfølgelig skal Danmark rette sig efter

EU-reguleringen, men der findes bedre løsninger, hvor pen‐

gene bliver ført tilbage til borgerne.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und‐

tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og

forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbe‐

skatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters be‐

skatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og pleje‐

boliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser

AX026441

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier

m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført

af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det

midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)« omfattende §

1, nr. 3-8, 12-15 og 19-24, §§ 2-4, § 5, nr. 5, 7 og 13, §§ 6

og 7, § 8, nr. 1 og 3-14, §§ 9-11 og § 12, stk. 1-3 og 5-8.

»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kilde‐

skatteloven og ligningsloven (Justering af reglerne for inve‐

steringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier)«

omfattende § 1, nr. 1, 2, 9-11 og 16-18, § 5, nr. 1-4, 6, 8-12

og 14, § 8, nr. 2, og § 12, stk. 1, 2 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 5

Nr. 5

affattes således:

»5.

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »er fastsat i medfør af stk. 3

eller følger af stk. 4-6 eller 13 eller 14« til: »følger af stk. 2

eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af

stk. 3«.«

[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788

af 4. maj 2021]

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 65, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig do‐

kumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at

modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. sel‐

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.««

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om nødvendig doku‐

mentation]

Til § 9

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 46 c

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Den statslige myndighed, der i henhold til stk. 1

er betalingspligtig for afgift, skal særskilt registreres herfor

hos told- og skatteforvaltningen med henblik på angivelse

og betaling af afgiften. Den statslige myndighed skal opbe‐

vare specifikationer for betalinger foretaget i henhold til stk.

1 og opbevare den bagvedliggende dokumentation for disse

betalinger, herunder registreringsnummeret (cvr-nummer el‐

ler SE-nummer) på den virksomhed, der modtager betaling

ekskl. afgift fra den statslige myndighed.«

[Indsættelse af regler for registrering og opbevaring af doku‐

mentation]

Efter § 11 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov nr. 2226 af 29. december 2020 om

ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af

spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse

af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt

afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningerne) foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 2,

ændres »§ 5 og § 8, nr. 1, 2, 4 og 9-11« til: »§

5 og § 8, nr. 1, 2, 5 og 10-12«.«

[Ændring af virkningstidspunktet for regler om ny rentekor‐

rektion]

Til § 12

Stk. 1

affattes således:

»Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk.

01.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

§ 5, nr. 5, træder i kraft den 2. juli 2021.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§ 2, nr. 2-4, og § 8, nr. 3-14, har virkning fra og

med den 1. januar 2022.«

[Ændret virkningstidspunkt for § 5, nr. 5, og konsekvens af

ændringsforslag nr. 1]

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 3-7, 12, 14, 16, 18-20, 22 og 23, har

virkning fra og med indkomståret 2023.«

[Ændring af virkningstidspunkt for den EU-retlige tilpas‐

ning af foreningsbeskatningen]

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

10)

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1, nr.

5 c, 2. pkt.,

udgår »med 15 pct.,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

11)

I den under

nr. 16

foreslåede ændring af

§ 3, stk. 1, nr.

19, 2. pkt.,

udgår

»2. pkt.,

udgår »med 15 pct«, og i«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

12)

I den under

nr. 18

foreslåede ændring af

§ 3, stk. 1, nr.

19, 6. pkt.,

udgår »6.

pkt.,

der bliver 4. pkt., udgår »med den

i § 17, stk. 1, fastsatte sats« og i«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 12

13)

Stk. 1

affattes således:

»Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk.

01.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

14)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Lovens § 5, nr. 14, træder i kraft den 2. juli

2021.«

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788

af 4. maj 2021]

15)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 5, nr. 1, 4, 6, 8, 10-12

og 14, og § 8, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar

2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det at dele lovforslaget i

to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører EU-

retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skattefritagelse

af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det

skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ind‐

beretning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk

værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører

og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold

af mink m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører justering af

reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra

danske aktier.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber

og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, indeholde udbytteskat

med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbe‐

taling eller godskrivning af udbytte.

Der gælder dog en række undtagelser hertil, der indebæ‐

rer, at et udbytteudloddende selskab enten slet ikke skal

indeholde udbytteskat eller skal indeholde udbytteskat med

en lavere sats end 27 pct. Der henvises i § 65, stk. 1, 1. pkt.,

til disse undtagelser, der enten er fastsat i medfør af § 65,

stk. 3, eller følger af § 65, stk. 4-6.

En af undtagelserne består i, at der ikke skal indeholdes

udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende

i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende

her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet

af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens § 65, stk.

4, og vil f.eks. gælde i tilfælde, hvor der udloddes udbyt‐

te af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til et

selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i en EU-med‐

lemsstat.

En anden undtagelse består i, at Skatteforvaltningen kan

fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages

indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en

sats, der er lavere end 27 pct., hvis Danmark og den stat,

hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbe‐

skatningsoverenskomst har aftalt, at udbyttebetalinger fra

kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke

kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere

end 27 pct. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens §

65, stk. 3, der gør bestemmelsen i § 65 C, stk. 2, anvendelig

på indeholdelse af udbytteskat.

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er § 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændret, som følge af at der ved loven er indsat nye bestem‐

melser som § 65, stk. 12 og 13, der indebærer en ny undta‐

gelse til udgangspunktet om, at et udbyttegivende selskab

skal indeholde 27 pct. i udbytteskat.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring

af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., der følger af lov nr.

788 af 4. maj 2021.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og

foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark

efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af

visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i

disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber

og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Dan‐

mark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger

således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at forenin‐

ger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der

har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet

af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere følger det af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke

omfatter udbytte fra flere forskellige nærmere opregnede

kilder.

Det foreslås med lovforslaget, at den begrænsede skatte‐

pligt på udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c, ikke omfatter udbytte, som oppebæres af foreninger m.v.

som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der

har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter

el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål, jf. lovforslagets § 1, nr.

12.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et

4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 3, hvorefter skattemi‐

nisteren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation

for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte

uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra c, 9. pkt., som foreslået ved lovforslagets § 1,

nr. 12.

Med den ved ændringsforslaget foreslåede ændring be‐

myndiges skatteministeren til at kunne fastsætte regler om

nødvendig dokumentation for, at midler tilhørende uden‐

landske foreninger m.v. ifølge vedtægter el.lign. kun kan an‐

vendes til almenvelgørende eller almennyttige formål. Den

nødvendige dokumentation, som udenlandske foreninger

m.v. kan afkræves efter den foreslåede bestemmelse, vil

være vedtægter el.lign. og regnskaber, men kan også omfatte

anden dokumentation, som vurderes nødvendig for en vur‐

dering af, at midler kun anvendes til almenvelgørende eller

almennyttige formål.

Til nr. 4

Efter normale momsregler er det den virksomhed, der

leverer en momspligtig vare eller ydelse, der skal opkræ‐

ve momsen hos køber og indbetale den til Skatteforvaltnin‐

gen. I lovforslagets § 9 foreslås indsat en ny § 46 c i moms‐

loven, som indfører omvendt betalingspligt. Det vil sige, at

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

der indføres betalingspligt for den statslige myndighed i de

tilfælde, hvor en sådan myndighed modtager momspligtige

leveringer fra minkavlere og virksomheder med minkafhæn‐

gige følgeerhverv som følge af lov om aflivning af og mid‐

lertidigt forbud mod hold af mink og bestemmelser fastsat

som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Be‐

talingspligten vil dog ikke gælde for betaling for ydelser i

forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af

mink og rengøring og desinfektion af bedriften.

Når en levering er omfattet af § 46 c, vil det således blive

den statslige myndighed, der har pligt til at indbetale mom‐

sen til Skatteforvaltningen, og den leverende virksomhed vil

derfor kun modtage et beløb ekskl. moms.

For at sikre, at de statslige myndigheder, der skal indbe‐

tale moms efter den nye regel, registreres på en enkel måde,

der samtidig sikrer, at disse indbetalinger holdes adskilt fra

myndighedens eventuelle momspligtige virksomhed, fore‐

slås det, at der sker særlige registreringer til brug for indbe‐

talingerne med omvendt betalingspligt.

Der foreslås derfor ved ændringsforslaget indsat et stk. 2

i § 46 c, hvor det i 1. pkt. fastsættes, at hvis den statslige

myndighed, der skal afregne momsen, i forvejen er momsre‐

gistreret, skal den anmode om delregistrering for moms på

et selvstændigt SE-nummer. Hvis myndigheden ikke i forve‐

jen er momsregistreret, skal den anmode om momsregistre‐

ring på et selvstændigt SE-nummer. Skatteforvaltningen har

oplyst, at der i begge situationer skal anmodes om registre‐

ring ved at udfylde blanket 40.001 på virk.dk, hvorpå det

skal anføres, at registreringsanmodningen sker med henvis‐

ning til momslovens § 46 c.

Det selvstændige SE-nummer vil kun skulle bruges til

indbetalingen af moms efter momslovens § 46 c og ikke til

afregning af anden moms eller andre skatter og afgifter.

For at sikre, at der efterfølgende kan udføres kontrol

med momsbetalingerne, foreslås det endvidere i stk. 2, 2.

pkt., at den statslige myndighed skal opbevare specifikati‐

oner for indbetalingerne og opbevare den bagvedliggende

dokumentation for disse, herunder registreringsnummeret

(cvr-/SE-nummer) på den virksomhed, der modtager beta‐

ling ekskl. moms fra den statslige myndighed. Dokumentati‐

onen skal opbevares i 5 år, jf. momsbekendtgørelsens § 91,

stk. 1.

Til nr. 5

Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 blev der indført

regler i virksomhedsskatteloven vedrørende afskaffelse af

skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalaf‐

kastordningen.

Med § 8, stk. 2, i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29.

december 2020 var det foreslået, at reglerne skulle have

virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. januar

2021 eller senere. Under folketingsbehandlingen blev der

imidlertid vedtaget et ændringsforslag til lovforslaget om de

foreslåede ændringer af virksomhedsskatteloven, hvor der

blev indsat et ekstra nummer. Ved en fejl blev der ikke

stillet et ændringsforslag til lovforslagets bestemmelse om

virkningstidspunktet for de foreslåede regler, som tog højde

for indsættelsen af dette ekstra nummer.

Som konsekvens heraf har reglerne om beregning af

rentekorrektion ved forældrekøb i virksomhedsskatteloven

(virksomhedsskattelovens § 11 a), at fast ejendom i form

af et forældrekøb ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlaget

ved anvendelse af kapitalafkastordningen, virkning fra og

med den 1. januar 2021. Dette medfører, at skattepligtige

med forskudt indkomstår, som allerede havde påbegyndt

indkomståret 2021 den 31. december 2020, skal anvende de

vedtagne regler for en del af dette igangværende indkomst‐

år. Dette er forbundet med en administrativ byrde, som det

ikke har været intentionen at pålægge denne gruppe af skat‐

tepligtige. Hensigten har således været, at disse skattepligti‐

ge først ville skulle have anvendt reglerne fra og med ind‐

komståret 2022, hvis der var blevet stillet ændringsforslag

til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre §

9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29. december 2020, således at

de indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik på

at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningen får virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Med ændringsforslaget rettes der således op på det mang‐

lende ændringsforslag under folketingsbehandlingen af lov

nr. 2226 af 29. december 2020.

Omvendt betyder den foreslåede ændring af § 9, stk. 2,

i lov nr. 2226 af 29. december 2020, at nogle tekniske juste‐

ringer i virksomhedsskatteloven får virkning fra og med 1.

januar 2021 i stedet for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 2021 eller senere. Ændringen af virkningstidspunktet

for disse tekniske justeringer er dog uden indholdsmæssig

betydning, idet der er tale om en justering, hvorved det

klart fremgår, hvad der forstås ved kapitalafkastgrundlaget i

forskellige sammenhænge.

Provenumæssige konsekvenser

Den med ændringsforslaget foreslåede ændring af virk‐

ningstidspunktet for de ved lov nr. 2226 af 29. december

2020 indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik

på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningen er forbundet med et ikke nævne‐

værdigt mindreprovenu. Det bemærkes, at de provenumæs‐

sige konsekvenser ved lov nr. 2226 af 29. december 2020

ved ændringsforslaget bliver som forudsat i lovforslaget til

lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Til nr. 6 og 7

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 2, der har sammenhæng med den ændring, der ved lov nr.

788 af 4. maj 2021 er foretaget i kildeskattelovens § 65, stk.

1, 1. pkt.

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunk‐

tet for lovens § 5, nr. 5, ændres, idet det var en fejl, at

denne bestemmelse var medtaget i det fremsatte lovforslags

§ 12, stk. 2. Derudover er ændringsforslaget en konsekvens

af ændringsforslag nr. 1.

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

Til nr. 9

Det er foreslået i lovforslagets § 12, stk. 3, at den fore‐

slåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på

kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger

m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar

2023 eller senere.

Det følger endvidere af lovforslagets § 12, stk. 1, at

den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den

foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven

omhandlende skattesatser for investeringsforeninger med

minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 19, foreslås at skulle træde i kraft den 1.

juli 2021. For så vidt angår investeringsforeninger med mi‐

nimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 19, er de foreslåede justeringer alene af lovteknisk

karakter.

Uanset at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens

§ 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selska‐

bsskatteloven foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli

2021 for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, har de reelt ikke nogen effekt, før den

foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster

på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af sådanne

foreninger m.v., træder i kraft på det foreslåede tidspunkt

dvs. indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller

senere.

Det foreslås med ændringsforslaget at affatte lovforsla‐

gets § 12, stk. 3, på ny med henblik på at justere virknings‐

tidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt

på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld

samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er om‐

fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at

den ved lovforslaget foreslåede skattepligt får virkning fra

og med indkomståret 2023. Det foreslås endvidere med

samme ændringsforslag om at affatte lovforslagets § 12,

stk. 3, på ny at justere virkningstidspunktet for den ved

lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17

og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskat‐

teloven omhandlende skattesatser for investeringsforeninger

med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 19, således at skattesatserne får virkning fra og

med indkomståret 2023.

Det foreslåede ændringsforslag indebærer, at den ved

lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og

kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties, der mod‐

tages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatte‐

lovens § 1, stk. 1, nr. 6, den foreslåede ændring af selska‐

bsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en

ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for

sådanne foreninger m.v., får samme virkningstidspunkt. De

ved lovforslaget foreslåede ændringer får således virkning

fra og med indkomståret 2023 og ikke blot for indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

For foreninger m.v., hvis indkomstår følger kalenderåret,

vil ændringsforslaget ikke have nogen betydning, da ind‐

komståret 2023 for disse foreninger m.v. begynder den

1. januar 2023. Derimod vil foreninger m.v. med et bag‐

udforskudt indkomstår allerede kunne påbegynde indkomst‐

året 2023 så tidligt som den 2. april 2022, hvorfor de fore‐

slåede regler for disse foreninger først vil have virkning

fra indkomståret 2024. Med ændringsforslaget om ændring

af virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede

skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kon‐

trolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger

m.v., ændring af selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af

en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser

for sådanne foreninger m.v. vil disse foreslåede ændringer

allerede have virkning for indkomståret 2023 for sådanne

foreninger m.v.

Baggrunden for den foreslåede harmonisering af virk‐

ningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skatte‐

pligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kontrolleret

gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den ved

lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17

og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhand‐

lende skattesatser for sådanne foreninger m.v., er implemen‐

teringsmæssige hensyn for det offentlige, således at der ikke

skal være forskellige oplysningsskemaer for indkomståret

2023 for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelo‐

vens § 1, stk. 1, nr. 6.

I øvrigt skal det bemærkes, at der med ændringsforslaget

ikke ændres på de under lovforslagets § 12, stk. 3, angiv‐

ne bemærkninger omkring virkningstidspunktet i forhold

til udenlandske foreningers indkomstår og tidspunktet for,

hvornår udbytte, royalty og renter af og kursgevinster på

kontrolleret gæld skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenland‐

ske foreninger kan anses for transparente, skal det derfor

bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet er for‐

eningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når

foreningen er transparent, der er afgørende. Det er de danske

regler om indkomstår, der er afgørende for vurderingen.

Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår ud‐

bytte og royalty skal medregnes ved opgørelsen af den skat‐

tepligtige indkomst.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedre‐

gel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørel‐

sen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til

den.

Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget

på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet

først udbetales senere. Det vil sige, at foreningerne m.v.

skal medregnes udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, hvis generalforsamlingens endelige beslutning om

udlodning af udbytte ligger i indkomståret 2023. Det vil si‐

ge, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter

kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den

enkelte forening m.v.

Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet

afhænge af den kontrakt, der er indgået mellem de pågæl‐

dende parter, og som fastlægger de kontraktlige forpligtel‐

ser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal

betales af et løbende salg, vil royalty som udgangspunkt

senest kunne anses for at være erhvervet på det tidspunkt,

hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge

f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige,

at sker salg af musik på en dag omfattet af foreningens

indkomstår 2023, vil den royalty, som skal betales, være

omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først

på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og

betaling, har ikke betydning for erhvervserhvervelsen. Det

vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på

royalties kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men

at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for

den enkelte forening m.v.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet

på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling – det så‐

kaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtæg‐

terne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at

i forhold til renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder

til betaling på en dag omfattet af indkomståret 2023 for

den enkelte forening, vil renteindtægten skulle medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige,

at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på renter af

kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2. april

2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023

begynder for den enkelte forening m.v.

Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincip‐

pet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske

en periodisering af renteindtægter og -udgifter over den

periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger

m.v., der skal periodisere renteindtægter, alene medregne

renteindtægter af kontrolleret gæld til den skattepligtige ind‐

komst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal an‐

ses for erhvervet i indkomståret 2023, hvilket i praksis kan

være så tidligt som den 2. april 2022, men det afhænger

af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte for‐

ening m.v.

Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for ind‐

frielse af den underliggende gæld. Det vil sige, at såfremt

indfrielsen er på en dag omfattet af indkomståret 2023 for

den enkelte forening, vil kursgevinsten skulle medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige,

at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på kursgevin‐

ster på kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2.

april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret

2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Til nr. 10-12

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 9.

Til nr. 13 og 14

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der ved lov

nr. 788 af 4. maj 2021 er indsat nye bestemmelser som § 65,

stk. 13 og 14, i kildeskatteloven.

Til nr. 15

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til

1. behandling den 23. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 13. oktober

2020 og den 24. marts 2021 disse udkast til udvalget, jf.

SAU alm. del – bilag 13 og 184. Den 14. april 2021 sendte

skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐

get.

Ekspertmøde

Udvalget har den 20. januar 2021 afholdt et ekspertmøde

om lovforslaget. Materiale fra ekspertmødet er omdelt som

bilag 7 og 9-11.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet

har den 18. maj 2021 foretaget en teknisk gennemgang af

dele af lovforslaget over for udvalget. Materialet er omdelt

som bilag 14.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 41 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren

har besvaret spørgsmål 1-29, 32, 33, 35, 37 og 39. Udvalget

forventer, at ministeren besvarer de resterende spørgsmål

inden 2. behandling af lovforslaget.

L 211b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 20. maj 2021

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V)

Kenneth Mikkelsen (V)

nfmd.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)