L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 Bilag 1, L 211 A Bilag 1, L 211 B Bilag 1
Offentligt

14. april 2021

J.nr. 2018-2626

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-ret-

lig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters

beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og pleje-

boliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberet-

ning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en

udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af

mink m.v.).

Det bemærkes, at der vil blive oversendt et supplerende høringsskema samt modtagne

supplerende høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med høringen af lovforslagets

elementer om ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Ændrin-

gerne som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink er således blevet sendt i hø-

ring senere end de øvrige elementer i lovforslaget, hvorfor det ikke har været muligt at

indarbejde disse høringssvar i nærværende høringsskema.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskat-

ningen

Advokatsamfundet foreslår en æn-

dret formulering af lovforslagets §

1, nr. 4, da den kan give anledning

til en fejlagtig opfattelse af, at der

kun er skattepligt for begrænset

skattepligtige.

Det bemærkes, at den foreslåede

bestemmelse er justeret til også at

omfatte kursgevinster på kontrol-

leret gæld.

Formuleringen fastholdes dog, da

det er opfattelsen, at der med den

valgte formulering henvises til af-

grænsningen af udbytte, renter af

og kursgevinster på kontrolleret

gæld samt royalty, og dermed at

henvisningen ikke vedrører skatte-

pligten for de begrænset skatteplig-

tige.

Advokatsamfundet bemærker, at

lovforslagets afsnit 2.1 vedrørende

genoptagelsesregler også bør inklu-

dere renter og royalty.

De almindelige bemærkninger er

tilrettet, så det fremgår, at adgan-

gen til refusion også inkluderer

renter af og kursgevinster på kon-

trolleret gæld samt royalty.

Det bemærkes dog, at lovforslaget

er justeret yderligere, således at der

kun vil kunne ansøges om refusion

på baggrund af de almindelige for-

ældelsesregler

–

det vil sige tre år

tilbage fra den 1. juli 2021.

Investeringsinstitutter

Advokatsamfundet anfører, at det

bør fremgå af lovforslaget, hvorfor

udenlandske investeringsinstitutter

ikke gives mulighed for at ansøge

Skatteforvaltningen om refusion af

den EU-stridige indeholdte kilde-

skat på udbytter fra danske aktier.

EU-Domstolens dom af 21. juni

2018 i sag C-480/16, Fidelity

funds m.fl. mod Skatteministeriet

blev afsagt på baggrund af en præ-

judiciel forelæggelse fra Østre

Landsret. Østre landsret afsagde

dom i den danske retssag den 2.

april 2019. Af landsretsdommen

fremgår, at landsretten fortolker

dommen fra EU-Domstolen såle-

Side 2 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

des, at der ikke er tale om en gene-

rel underkendelse af de danske

regler for investeringsinstitutter.

Landsretsdommen fastslår således,

at de udenlandske investeringsin-

stitutter kun har ret til fritagelse

for kildeskatter under de betingel-

ser, der er gældende for danske in-

vesteringsinstitutter. Det vil sige, at

det udenlandske investeringsinsti-

tut skal opfylde betingelserne for

at kunne kvalificeres som et inve-

steringsinstitut med minimumsbe-

skatning, som defineret i lignings-

lovens § 16 C, for at instituttet vil

kunne være berettiget til en frita-

gelse for danske udbyttekildeskat-

ter. For at få status som investe-

ringsinstitut med minimumsbe-

skatning skal der træffes et aktivt

valg og indsendes en meddelelse

herom til Skatteforvaltningen.

Det kan desuden oplyses, at Østre

Landsrets dom er anket til Høje-

steret, hvor sagen verserer. På bag-

grund heraf er det ikke fundet rele-

vant at indsætte et afsnit om gen-

optagelse i lovforslagets bemærk-

ninger. At emnet ikke er omtalt i

lovforslagets bemærkninger, er

dog ikke ensbetydende med, at in-

vesteringsinstitutter, som måtte

anse sig for berettiget til en tilbage-

betaling, skulle være afskåret fra at

indsende en ansøgning herom ef-

ter reglerne i skatteforvaltningslo-

vens § 27.

Advokatsamfundet beder om at få

oplyst, hvor mange investeringsin-

Der er

–

opgjort pr. den 25. no-

vember 2020

–

registreret 857 dan-

ske enheder, der har anmeldt sig

som minimumsbeskattede, og 7

Side 3 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stitutter med minimumsbeskat-

ning, der er danske, og hvor

mange der er udenlandske.

udenlandske enheder, der har an-

meldt sig som minimumsbeskat-

tede.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af forslaget.

Forslaget giver i øvrigt ikke umid-

delbar anledning til yderligere be-

mærkninger.

Generelt

–

kildeskat

DI opfordrer regeringen til at følge

Produktivitetskommissionens an-

befaling om at analysere perspekti-

verne i at afskaffe udbyttekildebe-

skatningen af udenlandske institu-

tionelle porteføljeinvestorer.

Den skattemæssige behandling af

udbytter, der udbetales til uden-

landske institutionelle porteføljein-

vestorer, ligger uden for formålet

med nærværende lovforslag.

Det skal derudover bemærkes, at

det er opfattelsen, at der ikke er

grundlag for at afskaffe udbyttekil-

deskatten for udenlandske institu-

tionelle investorer, og dermed at

det er opfattelsen, at der ikke er

behov for at igangsætte en analyse

af problemstillingen.

Selvejende plejehjem og -boliger

DI mener, at offentlige og ikke-of-

fentlige (selvejende og private) le-

verandører skal ligestilles, så de på

fair og lige vilkår kan konkurrere

om at levere den bedste kvalitet til

borgerne.

Med lovforslaget ligestilles de of-

fentlige og selvejende leverandører

Baggrunden for skattefritagelsen af

en række selvejende institutioner i

den gældende bestemmelse er et

ønske om at ligestille de i bestem-

melsen nævnte selvejende instituti-

oner skattemæssigt med tilsva-

rende statslige og kommunale in-

stitutioner. Kendetegnende for

disse selvejende institutioner er, at

Side 4 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved, at den selvejende del af de

ikke-offentlige leverandører både

får en skattemæssig og administra-

tiv lempelse. Dermed får den pri-

vate del af de ikke-offentlige leve-

randører relativt forringet deres

muligheder for at konkurrere med

at levere den bedst mulige kvalitet.

En fair og lige konkurrence mel-

lem offentlige, selvejende og pri-

vate leverandører vil skabe gro-

bund for udvikling og innovation

med henblik på at sikre borgerne

den højst mulige kvalitet. DI anbe-

faler derfor, at vilkårene for leve-

randører inden for velfærdsområ-

det, herunder plejehjem og -boli-

ger, fastsættes i overensstemmelse

med OECD´s principper om kon-

kurrenceneutralitet, så leverandø-

rer ikke forskelsbehandles på bag-

grund af deres ejer- eller organisa-

tionsform.

de ikke forfølger et privatøkono-

misk formål, idet overskuddet ude-

lukkende kan anvendes til opfyl-

delse af institutionens formål.

Med den foreslåede udvidelse med

selvejende plejehjem og -boliger

udvides skattefritagelsen alene

med en række selvejende instituti-

oner, der varetager tilsvarende for-

mål som de institutioner, der alle-

rede er fritaget for beskatning.

Hvis skattefritagelsen også skulle

omfatte private plejehjem og -boli-

ger, der forfølger et privatøkono-

misk formål, ville det være et brud

på de hidtidige principper for skat-

tefritagelse af visse institutioner

m.v., der ønskes ligestillet med til-

svarende statslige og kommunale

institutioner. Hvis private pleje-

hjem og -boliger, der forfølger et

privatøkonomisk formål, skattefri-

tages, ville det også skabe ulighed

skattemæssigt mellem disse er-

hvervsvirksomheder og andre er-

hvervsvirksomheder.

Den foreslåede skattefritagelse

omfatter derfor fortsat alene selv-

ejende plejehjem og -boliger, der

ikke forfølger et privatøkonomisk

formål.

DIF

Almenvelgørende foreningers skattefrihed

af udbytte

DIF støtter forslagets intention

med, at danske og udenlandske al-

menvelgørende og almennyttige

foreninger gøres skattefri af ud-

bytte.

Side 5 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er en nødvendig fordel for det

danske almennyttige foreningsliv

at blive friholdt for beskatning af

udbytte. Ligesom det er en fordel

for sektoren, at lovgivningen er i

overensstemmelse med EU-retten.

DIF vil derfor gerne kvittere for

forslagets intention om, at danske

og udenlandske almenvelgørende

og almennyttige foreninger gøres

skattefri af udbytte.

Skattefritagelse for selvejende institutio-

ner og foreninger

DIF finder, at der fortsat er behov

for en løsning på den problemstil-

ling, at almennyttige foreningers

og selvejende institutioners ind-

tægter fra fx salg af juletræer eller

billetter til arrangementer, hvor

indtægterne udelukkende går til

foreningens almennyttige formål,

betragtes som skattepligtig er-

hvervsmæssig virksomhed.

DIF henviser til at den tidligere re-

gering med finanslovsaftalen for

2019 lagde op til at undtage disse

indtægter for beskatning. Denne

aftale er dog endnu ikke blevet

gennemført.

Det falder uden for lovforslagets

formål at behandle spørgsmålet

om en generel skattefritagelse af de

selvejende institutioner og forenin-

ger, som anført af DIF.

Det skal dog bemærkes, at der som

opfølgning på den afgivne beret-

ning om B 139 - Forslag til folke-

tingsbeslutning om at styrke for-

eningslivet og frivilligsektoren i

Danmark (Folketinget 2020-21),

vil blive foretaget en undersøgelse

af fordele og ulemper ved at skat-

tefritage alment velgørende for-

eninger godkendt efter LL § 8 A.

DIF opfordrer til at gennemføre

den udvidede skattefrihed for visse

selvejende institutioner og forenin-

ger som led i det aktuelle lov-

forslag

Side 6 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Digitaliseringsstyrelsen

Sekretariatet for digitaliseringsklar

lovgivning oplyser, at gennemgan-

gen af lovforslaget på det forelig-

gende grundlag giver anledning til

følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementerings-

konsekvenser

Et lovforslags implementerings-

konsekvenser skal være velbelyste

med henblik på at understøtte, at

lovgivningen efter vedtagelse kan

administreres hensigtsmæssigt og

understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker Skattemini-

steriets vurdering af, at lovforsla-

get medfører udgifter for Skatte-

forvaltningen på godt 80 mio. kr. i

perioden fra 2022-27. Udgifterne

vedrører hovedsageligt behovet

for sagsbehandling til forhånds-

godkendelse af udenlandske for-

eninger og genoptagelsessager ved-

rørende refusion af indeholdt ud-

bytteskat for udenlandske forenin-

ger.

Sekretariatet finder, at Skattemini-

steriet kan overveje nærmere at re-

degøre for grundlaget for og evt.

usikkerhed forbundet med vurde-

ringen af de anslåede udgifter til

sagsbehandling, herunder om der

måtte være særlige forhold af be-

tydning for evt. kompleksitet i op-

gaven. Dette kan fx omfatte behov

for organisatorisk tilpasning eller

behov for tilvejebringelse af it-un-

derstøttelse.

I forhold til de i lovforslaget an-

førte udgifter forbundet med for-

håndsgodkendelser og genoptagel-

sessager bemærkes det, at udgif-

terne er forbundet med usikker-

hed, idet disse afhænger af omfan-

get af anmodninger fra udenland-

ske foreninger.

Set i lyset af denne usikkerhed er

det vurderingen, at en øget auto-

matisering af sagsbehandlingen

ikke er hensigtsmæssig, da udgif-

terne hertil kan overstige evt. om-

kostninger til manuel sagsbehand-

ling.

Side 7 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning

Lovforslagets efterlevelse af de syv

principper for digitaliseringsklar

lovgivning skal beskrives i be-

mærkningerne til et lovforslag, og

en eventuel fravigelse af princip-

perne skal begrundes.

Sekretariatet bemærker, at Skatte-

ministeriet ikke har anført en vur-

dering af, om lovforslaget efterle-

ver de syv principper, som det er

anført i den politiske aftale om di-

gitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet finder, at Skattemini-

steriet bør forholde sig til lov-

forslagets principefterlevelse.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget

er principperne for digitaliserings-

klar lovgivning fulgt.

Dette er tilføjet i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger om im-

plementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Sekretariatet bemærker, at lov-

forslagets elementer om ligestilling

af danske og udenlandske forenin-

ger i flere tilfælde indebærer regel-

forenkling i overensstemmelse

med princip #1 om enkle og klare

regler.

Sekretariatet bemærker, at det af

lovforslaget følger, at et nyoprettet

investeringsselskab kan ”indsende

meddelelse” til told-

og skattefor-

valtningen om at ville oppebære

status som aktiebaseret investe-

ringsselskab (jf. den foreslåede til-

føjelse af et pkt. 2 til selskabsskat-

telovens § 19 B, stk. 4).

Sekretariatet anbefaler i forlæn-

gelse heraf, at Skatteministeriet

Selskaber og foreninger m.v. skal

som udgangspunkt give oplysnin-

ger til Skatteforvaltningen digitalt

Side 8 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overvejer i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger nærmere at be-

skrive, om det påtænkes at give

virksomhederne mulighed for at

anvende digital kommunikation til

indsendelse af denne meddelelse

–

eksempelvis i form af en digital

selvbetjeningsløsning.

ved brug af de digitale kanaler,

som Skatteforvaltningen anviser. I

forbindelse med indsendelse via de

digitale kanaler sker en direkte

overførsel til sagsbehandlingssyste-

met, som smidiggør sagsoprettelse

og reducerer risiko for fejljournali-

sering. Som følge af denne faste

praksis, præciseres dette ikke i lov-

bemærkningerne.

I øvrigt bemærkes det, at det føl-

ger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1011

af 4. oktober 2019 om indsendelse

af meddelelse og oplysninger i

henhold til aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 B, stk. 4 og 6, at

disse skal indsendes elektronisk ef-

ter Skatteforvaltningens nærmere

anvisning.

Sekretariatet finder ydermere, at

Skatteministeriet kan overveje nær-

mere at redegøre for, om det har

været overvejet, at det forventede

behov for sagsbehandling kan gen-

nemføres administrativt smidigt

ved hel eller delvis automatisering

på grundlag af objektivt udfor-

mede regler og genbrug af eksiste-

rende data i offentlige

registre. Dette vil være i overens-

stemmelse med princip #3 om au-

tomatisk sagsbehandling og prin-

cip #4 om sammenhæng på tværs.

Der er usikkerheder forbundet

med omfanget af anmodninger fra

udenlandske foreninger. Set i lyset

af denne usikkerhed er det vurde-

ringen at en øget automatisering af

sagsbehandlingen ikke er hensigts-

mæssig, da udgifterne hertil kan

overstige evt. omkostninger til ma-

nuel sagsbehandling.

Endelig anbefaler sekretariatet, at

Skatteministeriet redegør for, i

hvilket omfang der vil blive an-

vendt digital og datadrevet under-

støttelse af kontrollen med ansøg-

Det er for nærværende ikke til-

tænkt, at der vil blive udviklet

yderligere digital- og datadrevet

understøttelse af kontrollen, da der

er usikkerhed om omfanget af an-

modninger, hvorfor udvikling af it-

Side 9 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ninger om genoptagelse af for me-

get betalt udbytteskat. Dette vil

være i overensstemmelse med

princip #7 om at undgå snyd og

fejl

understøttelse herfor kan overstige

omkostninger ved manuel kontrol.

Sekretariatet skal benytte lejlighe-

den til at gøre opmærksom på mu-

ligheden for at gøre brug af det

valgfri skema til vurdering og be-

skrivelse af lovforslagets principef-

terlevelse og implementeringskon-

sekvenser for offentlige myndighe-

der.

Erhvervsstyrelsen Om-

råde for bedre Regulering

(OBR)

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

EjendomDanmark

Andelsboligforeninger

Skatteministeriet anfører, at for-

målet med ændringen af selskabs-

skatteloven er at bringe reglerne i

overensstemmelse med EU-retten.

EjendomDanmark gør i den for-

bindelse opmærksom på, at når der

i EU-retten

henvises til ”forenin-

ger”, så er andelsboligforeninger

ikke omfattet af denne lovgivning.

Skatteministeriets ændring af sel-

skabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6,

går således videre i forhold til an-

delsboligforeninger, end hvad der

er nødvendigt for at bringe reg-

lerne i overensstemmelse med EU-

retten.

Formålet med lovforslaget er at

bringe de danske regler i overens-

stemmelse med EU-retten, da de

danske regler for beskatning af

foreninger m.v. har vist sig at inde-

holde en forskelsbehandling mel-

lem danske og udenlandske for-

eninger m.v. En sådan forskelsbe-

handling er i strid med EU-retten.

Selskabsskattelovens regler son-

drer ikke mellem andelsboligfor-

eninger og andre foreninger, idet

alle danske foreninger m.v. omfat-

tet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, er undtaget for skattepligt

Side 10 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For at undgå overimplementering

foreslår EjendomDanmark, at an-

delsboligforeningerne undtages for

den forøgede skattepligt.

af udbytte, renter af og kursgevin-

ster på kontrolleret gæld samt roy-

alty, mens alle udenlandske for-

eninger m.v. er begrænset skatte-

pligtig af udbytte, renter af og

kursgevinster på kontrolleret gæld

samt royalty.

En undtagelse af danske andelsbo-

ligforeninger fra lovforslaget, vil

ikke være forenelig med EU-ret-

ten, hvis den ikke også omfatter

tilsvarende udenlandske andelsbo-

ligforeninger.

Endvidere er det vurderingen, at

udenlandske investorer kunne an-

vende en foreningsstruktur til at

undgå danske kildeskatter, hvis

den begrænsede skattepligt på bl.a.

udbytter blev fjernet for ikke at

indføre en skattepligt heraf på dan-

ske foreninger. Når Danmark der-

for har valgt at have bl.a. kildeskat

på udbytter af udenlandske inve-

steringer i Danmark, er det vigtigt,

at reglerne herom er robuste. Skat-

tefrihed til bestemte typer af uden-

landske foreninger m.v., hvor det

kan være vanskeligt at kontrollere,

om der faktisk er tale om en for-

ening m.v., der er skattefritaget, vil

kunne svække robustheden i disse

regler.

Udbytte

EjendomDanmark beder skattemi-

nisteren præcisere i bemærknin-

gerne, hvorvidt likvidationspro-

venu ved likvidation af en andels-

boligforening skal betragtes som

skattepligtigt udbytte i henhold til

Der foreslås ikke et nyt udbyttebe-

greb.

Der foreslås alene en udvidelse af

skattepligten for foreninger m.v.

omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte

Side 11 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

udbytter svarende til den begræn-

sede skattepligt på udbytte

–

altså

udbytte fra danske selskaber.

Finans Danmark

Investeringsinstitutter

–

generelt

Finans Danmark finder det stærkt

bekymrende, at investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning

får fjernet deres frikort i forhold til

danske aktieudbytter.

Dette fordi investorernes afkast ef-

ter skat bliver forringet, og fordi

investorerne bliver stillet over for

et umuligt valg mellem på den ene

side risikospredning og færre

transaktionsomkostninger og på

den anden side en lavere skat ved

en direkte investering i danske ak-

tier.

Hertil kommer, at forringelsen af

investorernes afkast i yderste fald

kan medføre vanskeligheder med

at tiltrække kapital til danske virk-

somheder, og at transparensprin-

cippet med den foreslåede skatte-

pligt bliver sat yderligere under

pres.

Finans Danmark er af den opfat-

telse, at der skal arbejdes på en

ordning, som fremadrettet gør op

med overbeskatningen af udbytter

ved investering via investeringsin-

stitutter, alternativt at der indføres

en lempelse/kompensation som

EU-Domstolens dom i sag C-

480/16, Fidelity Funds m.fl. mod

Skatteministeriet indebærer, at de

danske skatteregler vedrørende in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning ikke kan opret-

holdes i deres nuværende udform-

ning. En justering er nødvendig,

for at regelsættet kan anses for at

være foreneligt med EU-retten.

Der har siden dommen blev afsagt

i juni 2018 pågået overvejelser om,

hvorledes regelsættet vil kunne til-

rettes, således at det bliver så lidt

indgribende som muligt, men sam-

tidig under overholdelse af EU-

retten. Det har tillige indgået med

en betydelig vægt, at skatteprove-

nuet fra udbyttekildeskatten fra

udenlandske investorer skal sikres,

og dermed at der ikke må blive åb-

net op for, at udenlandske investo-

rer vil kunne undgå at betale dansk

udbytteskat blot ved at lade inve-

steringer i danske aktier gå via dan-

ske investeringsinstitutter.

Det anerkendes, at den foreslåede

generelle skattepligt for investe-

ringsinstitutter med minimumsbe-

skatning af udbytter fra danske ak-

tier vil kunne føre til de af Finans

Danmark påpegede negative kon-

sekvenser.

Side 12 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan sikre, at merprovenuet føres til

bage til investorerne.

Den samlede vurdering, når alle

hensyn er vægtet over for hinan-

den, er imidlertid, at en skattepligt

af udbytter fra danske aktier reelt

udgør den eneste realistiske model

for en justering af skattereglerne,

således at disse kan blive bragt i

overensstemmelse med EU-retten.

Investeringsinstitutter

–

kompensation

Finans Danmark foreslår, at der

indføres en lempelsesmodel, såle-

des at danske investorer kan få

lempelse for den udbytteskat, som

investeringsinstituttet har betalt.

Skattereglerne bygger på det

grundlæggende princip, at skatte-

pligtige alene kan få lempelse (cre-

dit) for skatter, som den skatteplig-

tige selv har betalt. Investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning

er selvstændige skattesubjekter.

Det vil således indebære en klar til-

sidesættelse af et helt grundlæg-

gende princip, hvis deltagere i in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning gives mulighed

for at opnå credit for instituttets

skatter. Hertil kommer, at hvis der

åbnes op for en sådan adgang til

lempelse på tværs, så vil det givet

føre til et pres i forhold til også at

tillade dette i andre situationer

med en deraf følgende risiko for

negative provenumæssige konse-

kvenser.

Side 13 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Alternativt foreslår Finans Dan-

mark, at der kan indføres en baga-

telgrænse for medregning af ud-

bytter fra aktiebaserede investe-

ringsinstitutter med minimumsbe-

skatning, således at kun udbytter

over et vist beløb skal medregnes

Forslaget er så bredt, at det ikke

nødvendigvis vil være den inve-

stor, som har fået reduceret sit af-

kast, som får kompensationen.

Dette vil være situationen, hvis der

har været et salg af beviser i insti-

tuttet mellem det tidspunkt, hvor

udbyttet er modtaget af instituttet,

og beskatningstidspunktet for den

opgjorte minimumsindkomst.

Forslaget kan ikke begrænses til

danske investorers investering i

danske investeringsinstitutter. Der

vil i givet fald også skulle gives

samme kompensation, hvor der er

investeret i udenlandske institutter.

Det vil sige, at kompensationen re-

elt vil skulle udstrækkes til også at

dække de situationer, hvor der er

tale om investering i investerings-

selskaber omfattet af aktieavance-

beskatningslovens § 19. Da inve-

steringer i disse investeringsselska-

ber er undergivet en lagerbeskat-

ning, dvs. en beskatning af årets

værdiændring, vil det imidlertid

ikke være muligt at udskille den del

af beskatningsgrundlaget, som

vedrører udbytter.

Endelig vil en sådan bagatelgrænse

komplicere opgørelsen af mini-

mumsindkomsten, idet der med en

sådan bagatelgrænse ikke længere

vil kunne udarbejdes én samlet

nettoopgørelse.

Det er således samlet set vurderin-

gen, at forslaget ikke er farbart.

Side 14 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Som en tredje mulighed foreslår

Finans Danmark en ophævelse af

reglen om kildeartsbegrænset tabs-

fradrag ved salg af beviser i aktie-

baserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning.

Gevinst og tab på beviser i aktie-

baserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning skal

medregnes ved opgørelse af aktie-

indkomsten. Beviserne anses for

notererede. Kildeartsbegrænsnin-

gen har sin baggrund i, at det uden

en højere beskatning i form af en

kapitalindkomst vil være muligt at

komme uden om kildeartsbe-

grænsningen på tab på almindelige

noterede aktier ved at investere i

disse aktier via et aktiebaseret inve-

steringsinstitut med minimumsbe-

skatning.

Hertil kommer, at forslaget ikke

nødvendigvis vil føre til en kom-

pensation af de investorer, som

har båret udbytteskatten i investe-

ringsinstituttet, idet det alene vil

gavne de personinvestorer, som

samtidig kan fradrage tab i anden

indkomst.

Det er således samlet set vurderin-

gen, at forslaget ikke er farbart.

Endelig peger Finans Danmark på

den mulighed, at en kompensation

kan gives ved en reduktion af

medregningsprocenten på årsop-

gørelsen for udbytter fra aktiebase-

rede investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, således at

udbytte medregnes med en lavere

procent end 100.

Også dette forslag er så bredt, at

det ikke nødvendigvis vil være den

investor, som har fået reduceret sit

afkast, som får kompensationen.

Dette vil være situationen, hvis der

har været et salg af beviser i insti-

tuttet mellem det tidspunkt, hvor

udbyttet er modtaget af instituttet,

og beskatningstidspunktet for den

opgjorte minimumsindkomst.

Hertil kommer, at der af hensyn til

de provenumæssige konsekvenser

for statskassen næppe vil kunne

Side 15 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blive tale om en særlig stor nedsæt-

telse af medregningsprocenten, da

denne efter forslaget vil skulle om-

fatte hele udbyttet (den opgjorte

minimumsindkomst) og ikke kun

den del af minimumsindkomsten,

som kan henføres til aktieudbytter.

Endelig vil forslaget ikke kunne

begrænses til danske investorers

investering i danske investeringsin-

stitutter. Der vil i givet fald skulle

gives samme kompensation, hvor

der er investeret i udenlandske in-

stitutter. Det vil sige, at kompensa-

tionen reelt vil skulle udstrækkes til

også at dække de situationer, hvor

der er tale om investering i investe-

ringsselskaber omfattet af aktie-

avancebeskatningslovens § 19.

Det er således samlet set vurderin-

gen, at forslaget ikke er farbart.

Investeringsinstitutter

–

provenu

Det er Finans Danmarks samlede

vurdering, at selv om investering i

danske aktier via investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning

forringes som følge af den foreslå-

ede skattepligt af danske aktieud-

bytter, så vil der fortsat være en ef-

terspørgsel efter afdelinger, der

udelukkende eller i overvejende

grad investerer i danske aktier. Det

er derfor Finans Danmarks opfat-

telse, at det angivne merprovenu

på 35 mio. kr. er sat for lavt, og at

der snarere må forventes et pro-

venu i en størrelsesorden, som

overstiger 35 mio. kr., men udgør

mindre end 105 mio. kr.

Det umiddelbare merprovenu på

105 mio. kr. angiver den skønnede

virkning af denne del af lovforsla-

get, hvis kundernes adfærd forbli-

ver uændret. Beregningerne er ba-

seret på regnskabsmæssige oplys-

ninger for 2018 og 2019. Tilbage-

løbet udgør 23 pct. heraf efter

Skatteministeriets sædvanlige reg-

neprincipper, således at merprove-

nuet efter tilbageløb udgør ca. 80

mio. kr.

Hertil kommer, at adfærdsvirknin-

ger forventes at reducere merpro-

venuet yderligere. Skatteministeriet

er enig med Finans Danmark i, at

det må formodes, at kunderne i

Side 16 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nogen grad vil omlægge deres in-

vesteringer i danske aktier væk fra

de berørte institutter. Det skal ses i

lyset af, at kunderne fremover kan

opnå en lavere beskatning ved at

investere direkte i danske aktier, li-

gesom de berørte institutter mister

en konkurrencefordel ift. andre in-

stitutter, som heller ikke har ad-

gang til frikort efter gældende reg-

ler (udenlandske institutter og

ETF’er m.v.).

Der foreligger imidlertid ingen

kendte holdepunkter, som kan in-

dikere, i hvor høj grad kunderne

vil fravælge de berørte institutter. I

provenuvirkningen er forudsat en

moderat omlægning af porteføljen,

hvor halvdelen af personers inve-

steringer i danske aktier via de be-

rørte institutter vil bortfalde som

følge af den øgede beskatning af

investeringsinstitutter set i forhold

til direkte investeringer i aktier.

Herudover indregnes øvrige ad-

færdsvirkninger i form af et redu-

ceret arbejdsudbud m.v. i henhold

til gængse regneprincipper ved æn-

dringer i beskatningen af aktieind-

komst. Samlet set indebærer dette,

at provenuvirkningen skønnes at

udgøre ca. 35 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd. Høringssvarene gi-

ver ikke anledning til at ændre

dette skøn.

Det bemærkes desuden, at der

principielt intet er til hinder for, at

provenuet kan blive lavere end 35

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Hvis kunderne fx helt fravælger at

investere i danske aktier via mini-

Side 17 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mumsbeskattede investeringsinsti-

tutter, vil provenuvirkningen helt

udeblive.

Investeringsselskaber

–

nyoprettelse

Finans Danmark takker for den

foreslåede mulighed for, at nyop-

rettede investeringsselskaber kan

vælge status som aktiebaseret alle-

rede fra oprettelsesåret.

Samtidig beder Finans Danmark

om en afklaring af, hvad der skal

forstås ved ”oprettelsen” –

om det

er tidspunktet for bestyrelsesbe-

slutningen, ved Finanstilsynets

godkendelse eller et helt tredje

tidspunkt.

Ved oprettelsen skal forstås stiftel-

sestidspunktet.

Finans Danmark anbefaler derud-

over en genovervejelse af fristen 1.

november, idet fristen efter Finans

Danmarks opfattelse bør sættes til

den 31. december.

Fristen den 1. november har sin

baggrund i, at samme frist gælder,

hvor et eksisterende investerings-

selskab ønsker at skifte status til

aktiebasereret investeringsselskab.

Hertil kommer, at der med en frist

helt frem til den 31. december vil

kunne opstå en risiko for, at der

kommer til at ske offentliggørelse

af en liste over aktiebaserede inve-

steringsselskaber, som ikke er kor-

rekt.

Investeringsinstitutter

–

renteudgifter

Finans Danmark takker for forsla-

get om, at renteudgifter kan fragå

ved opgørelsen af minimumsind-

komsten.

Side 18 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Investeringsinstitutter

–

anmeldelsestids-

punkt

Finans Danmark henstiller til, at

den nuværende frist (inden ind-

komstårets udløb) for anmeldelse

af status som investeringsinstitut

med minimumsbeskatning, således

at denne status kan få virkning fra

oprettelsesåret, opretholdes uæn-

dret og således ikke ændres til den

1. november.

Fristen er ændret til den 31. de-

cember.

Samtidig beder Finans Danmark

om en afklaring af, hvad der skal

forstås ved ”oprettelsen”.

Ved oprettelsen skal forstås stiftel-

sestidspunktet.

Investeringsinstitutter

–

kildeskat

Finans Danmark anmoder om, at

der etableres en dialog med Skatte-

ministeriet og/eller Skattestyrelsen

i forhold til at finde en model, som

kan sikre en smidig løsning for de

udenlandske investorer, som er i

den situation, at de er skattefri af

udbytte fra danske investeringsin-

stitutter, men får indeholdt udbyt-

tekildeskat, som skal tilbagesøges.

Hvis Finans Danmark vurderer, at

det vil kunne være nyttigt med en

nærmere drøftelse af procedurer

m.v. i forhold til de udenlandske

deltageres tilbagesøgning af for

meget indeholdt udbytteskat, del-

tager man gerne i en sådan drøf-

telse.

Foreningsbeskatning

Side 19 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foreningsbeskatning

–

Kontoførende in-

vesteringsforeninger

Finans Danmark bemærker, at der

med § 1, nr. 4, indføres skattepligt

på udbytter, som nævnt i selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Kontoførende investeringsforenin-

ger er omfattet af selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lov om

beskatning af medlemmer af kon-

toførende investeringsforeninger §

2. Indførelsen af skattepligt på ud-

bytter i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, har derfor den afledte

konsekvens, at kontoførende inve-

steringsforeninger bliver selvstæn-

digt skattepligtige af udbytte fra

danske selskaber.

Skatteministeriet bedes bekræfte

denne konsekvens.

Det kan bekræftes.

Finans Danmark anfører endvi-

dere, at for de kontoførende inve-

steringsforeninger vil indførelse af

skattepligt på udbytter medføre en

overbeskatning af danske aktieud-

bytter.

Kontoførende investeringsforenin-

ger anvendes som alt overvejende

hovedregel af større institutionelle

investorer, herunder pensionskas-

ser. Overbeskatningen vil således i

sidste ende medføre en forringelse

af den enkelte pensionsopsparers

afkast.

Kontoførende investeringsforenin-

ger anvendes af de store institutio-

nelle investorer af flere årsager:

Den foreslåede ændring af for-

eningsbeskatningen, der også om-

fatter de kontoførende investe-

ringsforeninger, er nødvendig af

hensyn til EU-retten.

Det er ikke intentionen med lov-

forslaget at indføre en unødvendig

overbeskatning af de kontoførende

investeringsforeninger.

Lovforslaget er derfor justeret. Det

foreslås at fastholde det eksiste-

rende beskatningssystem for dan-

ske kontoførende investeringsfor-

eninger, således at de i praksis reelt

er skattefrie af aktieudbytter, såle-

des at beskatningen heraf sker på

medlemsniveau.

Side 20 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ønske om at samle investerin-

ger og opnå stordriftsfordele.

Ønske om at indgå i en trans-

parent og skatteeffektiv struk-

tur under de regulatoriske

rammer som gælder for kapi-

talforeninger, som typisk an-

vendes til kontoførende inve-

steringsforeninger.

Ønske om at udlicitere forvalt-

ning og administration af inve-

stering, herunder assistance til

at tilbagesøge udenlandske ud-

bytteskatter.

Derudover foreslås det at indføre

en bestemmelse, hvorefter uden-

landske foreninger, der kan anses

for at være omfattet af begrebet

kontoførende investeringsforening

efter de danske regler, kan godken-

des som transparent, således at

medlemmerne bliver begrænset

skattepligtig af indtægterne i den

udenlandske (”kontoførende”) for-

ening.

Det er Finans Danmarks klare an-

befaling, at der skal findes en løs-

ning, så overbeskatning kan und-

gås. En løsning skal håndtere både

overbeskatningen for selskabsskat-

tepligtige, pensionsafkastskatte-

pligtige og skattefritagne medlem-

mer af den kontoførende forening.

Finans Danmark indgår gerne i di-

alog snarest muligt om udform-

ning af konkrete løsningsforslag.

Foreningsbeskatning

–

skattefritagne

udbytter

Finans Danmark bemærker, at der

ved lovforslaget foreslås indført

skattepligt for foreninger m.v. om-

fattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, på udbytter, som

nævnt i selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c.

Finans Danmark anmoder om at

få bekræftet, at den foreslåede

skattepligt efter selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke omfatter

udbytter fra investeringsselskaber

Det kan bekræftes.

Side 21 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 19, og udbytter fra in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning, omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

c, jf. undtagelsen i selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt.

Finans Danmark anmoder endvi-

dere om at få bekræftet, at den fo-

reslåede skattepligt af udbytter ef-

ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, alene omfatter udbytter fra

selskaber hjemmehørende i Dan-

mark.

Det kan bekræftes.

Og endelig anmoder Finans Dan-

mark om at få bekræftet, at der, jf.

kildeskattelovens § 65, stk. 3, ikke

skal tilbageholdes kildeskat ved

udlodning af udbytter fra investe-

ringsselskaber, jf. selskabsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 19 og fra inve-

steringsinstitutter med minimums-

beskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, til foreninger,

som er omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis Skatteministeriet ikke kan be-

kræfte dette, skal Finans Danmark

anbefale, at der i kildeskattelovens

§ 65, stk. 7 og stk. 9, tilføjes en

undtagelse for tilbageholdelse af

kildeskat ved udlodninger til for-

eninger omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det kan bekræftes.

Kildeskattebekendtgørelsen vil

blive ændret i overensstemmelse

hermed.

Foreningsbeskatning

–

skattesats

Henvisningen i selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6,

til ”udbytte

Det kan bekræftes.

Side 22 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som nævnt i § 2,

stk. 1, litra c” ska-

ber uklarhed i forhold til hvilken

skattesats, udbytterne fremadrettet

skal beskattes med. Følgende

fremgår af selskabsskattelovens §

17:

”Indkomstskatten

for de i § 1, stk.

1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og §

3, stk. 7, nævnte selskaber og for-

eninger m.v. (selskabsskatten) be-

regnes af den skattepligtige ind-

komst og udgør 24,5 pct. for ind-

komståret 2014, 23,5 pct. for ind-

komståret 2015 og 22 pct. for ind-

komståret 2016 og efterfølgende

indkomstår.”

Samtidig fremgår det

af selskabsskattelovens § 2, stk. 3,

at:

”Skattepligten i medfør af stk.

1, litra b og f, omfatter alene ind-

tægter fra de dér nævnte indkomst-

kilder. Indkomstskatten i medfør

af stk. 1, litra c, udgør 22 pct. af de

samlede udbytter. Indkomstskat-

ten udgør dog 15 pct. af udbytter,

hvis den kompetente myndighed i

den stat, i Grønland eller på Færø-

erne, hvor selskabet m.v. er hjem-

mehørende, skal udveksle oplys-

ninger med de danske myndighe-

der efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst, en anden internati-

onal overenskomst eller konven-

tion eller en administrativt indgået

aftale om bistand i skattesager.”

Det kan således konkluderes, at

udenlandske foreninger i langt de

fleste tilfælde skal betale 15 pct. i

skat af udbytter fra selskaber hjem-

mehørende i Danmark.

Finans Danmark beder i forlæn-

gelse heraf om at få bekræftet, at

Lovforslaget er endvidere justeret,

således at det fremgår klart, hvor-

ledes foreninger m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, skal beskattes af udbytter, renter

af og kursgevinster på kontrolleret

gæld samt royalty.

Side 23 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattesatsen på udbytter for for-

eninger omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6, også er 15

pct., således at der ikke opstår en

urimelig merbeskatning af udbytter

for danske foreninger ctr. uden-

landske foreninger.

Finanstilsynet

Investeringsinstitutter

–

udbytte

Finanstilsynet anfører, at forslaget

om, at indføre en skattepligt for

investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning af udbytter fra

danske aktier, vil kunne betyde, at

det bliver mindre attraktivt for

danske investorer at investere i

danske aktier via et sådant investe-

ringsinstitut med den konsekvens,

at det kan blive vanskeligere for

branchen at tiltrække investorer.

Dette kan få eventuelle følger for

branchen.

Det har indgået som et element i

de samlede overvejelser vedrø-

rende den rette opfølgning på EU-

Domstolens dom i sag C-480/16,

Fidelity Funds m.fl. mod Skattemi-

nisteriet, at en generel skattepligt

for danske investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning af dan-

ske aktieudbytter vil kunne gøre

det mindre attraktivt at investere i

danske aktier via et investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning.

Det har imidlertid samlet set været

vurderingen, at indførelse af en ge-

nerel skattepligt for danske inve-

steringsinstitutter med minimums-

beskatning af danske aktieudbytter,

reelt repræsenterer den eneste rea-

listiske model for en justering af

skattereglerne, således at disse kan

blive bragt i overensstemmelse

med EU-retten, samtidig med at

det fortsat sikres, at de danske reg-

ler for beskatning af udbytter er

robuste.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension bemærker, at

forslaget om skattepligt for for-

eninger omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6, af bl.a.

danske aktieudbytter i forhold til

Det er vurderingen, at udenland-

ske investorer vil kunne anvende

en foreningsstruktur til at undgå

danske kildeskatter, hvis den be-

grænsede skattepligt på bl.a. udbyt-

ter blev fjernet for ikke at indføre

Side 24 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de kontoførende investeringsfor-

eninger vil betyde, at der indføres

et ekstra lag af beskatning. Forsla-

get vil dermed forøge beskatnin-

gen af afkast af pensionsopsparing

i pensionskasser og livsforsikrings-

selskaber ganske væsentligt.

en skattepligt heraf for danske for-

eninger. Når Danmark har valgt at

have bl.a. kildeskat på udbytter af

udenlandske investeringer, er det

vigtigt, at reglerne herom er robu-

ste. Skattefrihed til bestemte typer

af udenlandske foreninger m.v.,

hvor det kan være vanskeligt at

kontrollere, om der faktisk er tale

om en forening m.v., der er skatte-

fritaget, vil kunne svække robust-

heden i disse regler.

Det skal dog bemærkes, at lov-

forslaget er justeret i forhold til de

kontoførende investeringsforenin-

ger, således at det eksisterende be-

skatningssystem fastholdes for

danske kontoførende investerings-

foreninger, således at de i praksis

reelt er skattefrie af aktieudbytter,

således at beskatningen heraf sker

på medlemsniveau.

Derudover foreslås det at indføre

en bestemmelse, hvorefter uden-

landske foreninger, der kan anses

for at være omfattet af begrebet

kontoførende investeringsforening

efter de danske regler, kan godken-

des som transparent, således at

medlemmerne bliver begrænset

skattepligtig af indtægterne i den

udenlandske (”kontoførende”) for-

ening.

Forsikring & Pension anfører end-

videre, at indførelsen af en skatte-

pligt på foreningsniveau rejser

spørgsmålet om, hvorvidt de kon-

toførende investeringsforeninger

Lovforslaget er ændret, således at

det eksisterende beskatningssystem

fastholdes for danske kontofø-

rende investeringsforeninger.

Derved har lovforslaget ingen be-

Side 25 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan bevare deres tilsigtede transpa-

rens i forhold til investeringer i

udenlandske aktier.

tydning for de kontoførende inve-

steringsforeningers transparens i

forhold til investeringer i uden-

landske aktier.

Forsikring & Pension peger yderli-

gere på, at den forøgede beskat-

ning af afkastet af pensionsopspa-

ring, der følger af lovforslaget, for-

stærker den negative effekt af sær-

skatten, som pensions-og forsik-

ringsselskaber er pålagt for at fi-

nansiere aftalen om ny ret til tidlig

pension. Det rammer forsørgelses-

grundlaget i alderdommen for

brede lønmodtagergrupper.

Lovforslaget er ændret, således at

det eksisterende beskatningssystem

fastholdes for danske kontofø-

rende investeringsforeninger.

Derved er det opfattelsen, at der

ikke sker en forøgede beskatning

af afkastet af pensionsopsparing.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

Foreningsbeskatning

–

genoptagelse

Af de almindelige bemærkninger

fremgår det, at de danske regler

har været i strid med EU-retten i

en periode. Det konstateres deref-

ter, at det vil være muligt at ansøge

Skatteforvaltningen om refusion af

indeholdt kildeskat efter de almin-

delige genoptagelsesregler.

Forventer skatteministeren, at

Skattestyrelsen udsender et styre-

signal om den genoptagelsesad-

gang?

Der vil ikke blive udsendt et styre-

signal om muligheden for anmod-

ning af refusion, da det er vurde-

ringen, at det ikke er nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Advokatsamfundet.

Foreningsbeskatning

–

skattesats

Side 26 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder om, at det angives, hvil-

ken skattesats foreninger m.v., der

bliver skattepligtige af udbytter

som følge af de foreslåede ændrin-

ger i selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, skal beskattes med.

Der henvises til kommentaren til

Finans Danmark.

Foreningsbeskatning

–

overenskomst-

fonde

FSR beder om, at det oplyses, om

lovforslaget vil betyde, at de så-

kaldte overenskomstfonde, jf.

Skatterådets afgørelse i

SKM2019.166, også vil blive skat-

tepligtige af udbytter fra danske

porteføljeaktier?

I det omfang en overenskomst-

fond er skattepligtig efter selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil

overenskomstfonden blive beskat-

tet efter de foreslåede regler.

Foreningsbeskatning

–

kontoførende in-

vesteringsforeninger

FSR anfører, at forslaget om skat-

tepligt af foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, ikke harmonerer med forslaget

til ændring af kildeskattelovens §

65, stk. 11, om kontoførende inve-

steringsforeninger, idet den derved

foreslåede ændring synes at forud-

sætte, at kontoførende investe-

ringsforeninger fortsat kan få fri-

kort.

FSR beder på den baggrund om at

få bekræftet, at kontoførende inve-

steringsforeninger også efter lo-

vens ikrafttræden kan få et frikort.

Det ønskes i forlængelse heraf be-

kræftet, at det vil være under de

samme betingelser et frikort frem-

adrettet kan udstedes.

Det er korrekt, at den foreslåede

nyaffattelse af kildeskattelovens §

65, stk. 11, 1. pkt., som indgik i

høringsudgaven af lovforslaget,

bygger på den præmis, at kontofø-

rende investeringsforeninger ikke

er skattepligtige af danske aktieud-

bytter og dermed kan få udstedt et

frikort.

Denne præmis var i forhold til hø-

ringsudgaven af lovforslaget ikke

korrekt. Imidlertid er lovforslaget

ændret, idet det foreslås at fast-

holde det eksisterende beskat-

ningssystem for danske kontofø-

rende investeringsforeninger, såle-

des at de fortsat i praksis reelt er

skattefrie af aktieudbytter. På den

baggrund foreslås det at opret-

holde den nyaffattelse af kildeskat-

telovens § 65, stk. 11, 1. pkt., som

Side 27 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgik i høringsudgaven af lov-

forslaget.

Det kan således bekræftes, at kon-

toførende investeringsforeninger

fremadrettet vil kunne få udstedt

et frikort.

FSR ønsker oplyst, om der, hvis

kontoførende investeringsforenin-

ger bliver skattepligtig af danske

aktieudbytter, vil blive indført

hjemmel til, at investorerne i deres

danske skat vil kunne fradrag den

danske udbytteskat betalt af den

kontoførende investeringsfor-

ening.

Lovforslaget er ændret, således at

det eksisterende beskatningssystem

fastholdes for danske kontofø-

rende investeringsforeninger.

FSR ønsker oplyst, om den fore-

slåede indførelse af skattepligt af

danske aktieudbytter for kontofø-

rende investeringsforeninger inde-

bærer, at danske kontoførende in-

vesteringsforeninger fremover vil

kunne få en hjemstedserklæring,

uanset hvem der er medlem af for-

eningen. Der henvises til, at konto-

førende investeringsforeninger ef-

ter gældende praksis ikke kan be-

tragtes som skattemæssigt hjem-

mehørende i Danmark i henhold

til de af Danmark indgåede dob-

beltbeskatningsoverenskomster,

medmindre alle deltagere er pensi-

onskasser, der selv opfylder betin-

gelserne for at være skattemæssigt

hjemmehørende, med den konse-

kvens at alene denne kategori af

kontoførende investeringsforenin-

ger kan få udstedt en hjemstedser-

klæring.

Lovforslaget er ændret, således at

det eksisterende beskatningssystem

fastholdes for danske kontofø-

rende investeringsforeninger.

Der vil derfor ikke ske ændringer

af praksis for, hvornår danske kon-

toførende investeringsforeninger

kan få hjemstedserklæring.

Side 28 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Investeringsinstitutter

–

udbytte

FSR beder om en redegørelse for,

hvorfor lovforslaget ikke indehol-

der en regel om, at investorer i in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning kan opnå lem-

pelse for den udbytteskat, som in-

stituttet har betalt

–

svarende til

bestemmelsen i § 9 i lov om be-

skatning af medlemmer af konto-

førende investeringsforeninger,

hvorefter investor har fradrag for

betalt udenlandsk udbytteskat.

Reglerne om lempelse for betalte

udbyttekildeskatter bygger på det

grundlæggende princip, at der kun

gives lempelse for en skat, man

selv har betalt. Et investeringsinsti-

tut med minimumsbeskatning er et

selvstændigt skattesubjekt forskel-

ligt fra investorerne. Dette er be-

grundelsen for, at der ikke indgår

et forslag om, at investorerne skal

kunne få lempelse for den skat

som instituttet har betalt.

Når det er anderledes i forhold til

kontoførende investeringsforenin-

ger, så er begrundelsen, at beskat-

ningen af investorerne i disse inve-

steringsforeninger i modsætning til

investorerne i investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning er

undergivet en egentlig transparens-

beskatning.

FSR beder om at få bekræftet, at

det ved opgørelse af minimums-

indkomsten alene er nettoudbyttet,

det vil sige udbyttet fratrukket den

betalte udbytteskat, der skal indgå.

Det kan bekræftes.

Investeringsinstitutter

–

kildeskat

FSR beder om at få bekræftet, at

der efter lovforslagets vedtagelse

vil blive udstedt en bekendtgø-

relse, hvorefter der gives adgang

til, at investeringsselskaber og in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning kan udlodde ud-

bytte til udenlandske investorer

uden indeholdelse af udbytteskat.

Det kan ikke bekræftes.

Det er under overvejelse at om-

lægge håndteringen af udbyttebe-

skatning af udenlandske aktionæ-

rer fra en refusionsordning til en

ordning med nettoindeholdelse.

Foretages en sådan omlægning vil

håndteringen af udbytteudlodnin-

Side 29 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger fra investeringsselskaber og in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning til udenlandske

investorer eventuelt kunne indgå

som en del af en nettoindeholdel-

sesmodel.

FSR foreslår, at det i bemærknin-

gerne til forslaget om, at det alene

vil være nettorenter (renter efter

fradrag af eventuel kildeskat), som

skal indgå ved opgørelse af mini-

mumsindkomsten, angives, at der

er tale om en præcisering.

Der er ikke tale om en præcisering,

men om en indholdsmæssig æn-

dring.

Investeringsinstitutter

–

oprettelse

FSR foreslår, at fristen for, hvor-

når et nyoprettet investeringsinsti-

tut med minimumsbeskatning skal

give meddelelse til Skatteforvalt-

ningen, for at oprettelsen kan få

virkning fra samme kalenderår,

ændres fra den foreslåede dato 1.

november til den 31. december.

Fristen er ændret til den 31. de-

cember.

Konkurrence og Forbru-

gerstyrelsen

Selvejende plejehjem og -bolig

KFS forstår forslaget således, at

der fremover skal være forskel på

beskatningen af private plejehjem

etc. Således at plejehjem organise-

ret som selvejende institutioner

beskattes mere lempeligt end pri-

vate plejehjem organiseret som sel-

skaber eller personligt ejede.

KFS finder, at dette potentielt kan

være konkurrenceforvridende, i

det omfang private plejehjem orga-

niseret som selvejende institutio-

ner er i konkurrence med øvrige

Der henvises til kommentaren til

DI.

Side 30 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

private plejehjem, da de underka-

stes to forskellige skattemæssige

regimer.

KPMG Acor Tax

Statslige enheder

KPMG henviser til, at det foreslås,

at almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige foreninger m.v.

ikke skal beskattes af udbytte. Det

vil sige, at danske almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige

foreninger m.v. foreslås at forblive

skattefrie af udbytte, mens uden-

landske almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige forenin-

ger m.v. fremover ikke længere vil

være begrænset skattepligtige af

udbytte af danske aktier. Der hen-

vises endvidere til, at det foreslås,

at vurderingen af, om en uden-

landsk forening m.v. skal betragtes

som almenvelgørende eller på an-

den måde almennyttig, skal ske på

baggrund af de samme objektive

regler, der gælder for danske for-

eninger.

KPMG anfører i den forbindelse,

at Skattestyrelsen i en række sager

har givet afslag på udbyttefrikort

til udenlandske statslige enheder

med den begrundelse, at de efter

Skattestyrelsens opfattelse må an-

ses for at være organiseret som

selvstændige enheder, der ikke

som sådan er en del af staten, og

dermed ikke kan få udstedt frikort

med hjemmel i selskabsskattelo-

vens § 3. KPMG anfører, at Skat-

testyrelsen derimod sidestiller disse

enheder med selvstændige skatte-

subjekter omfattet af opsamlings-

Det vil afhænge af en konkret vur-

dering, hvorvidt en forening m.v.,

hvis formål udelukkende er at ud-

rede pensionsydelser og/eller of-

fentlige ydelser i tilfælde af syg-

dom, invaliditet m.v., og som er

oprettet af en udenlandsk stat, kan

anses for at have et almenvelgø-

rende eller på anden måde almen-

nyttigt formål.

Spørgsmålet kan derfor hverken

be- eller afkræftes, men der skal i

stedet henvises til, at der kan rettes

henvendelse til Skattestyrelsen i

form af fx en anmodning om et

bindende svar med henblik på at få

en afklaring af spørgsmålet.

Side 31 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6, og at man

derved fastslår, at de dermed er

begrænset skattepligtige af udbytte

af danske aktier efter selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge KPMG har disse enheder

typisk til formål udelukkende at

udrede pensionsydelser og/eller

offentlige ydelser i tilfælde af syg-

dom, invaliditet m.v. Enhedens

formue er tilført af staten og for-

muen vil i tilfælde af enhedens op-

løsning falde tilbage til staten. For-

målet og afgrænsningen i anven-

delse af enhedens formue, vil være

beskrevet enten i vedtægter eller i

offentligretlig regulering. Der er

således tale om, at enhedens mid-

ler kommer en breds kreds til

gode, og at midlerne uddeles efter

objektive retningslinjer. Desuden

er det offentligretlige formål som

sikring af folks alderspension eller

økonomiske vilkår ved sygdom, in-

validitet m.v. efter KPMGs opfat-

telse at anse, som 'nyttigt' efter 'al-

mindeligt fremherskende opfat-

telse', som der efter praksis om-

kring selskabsskattelovens § 3, stk.

2, lægges vægt på ved afgrænsnin-

gen af begrebet. Herunder fastslår

praksis, at sociale formål kan om-

fattes af begrebet.

KPMG anmoder derfor om, at det

bekræftes, at sådanne enheder op-

rettet af udenlandske stater kan an-

ses for at have et 'almenvelgørende

eller på anden måde almennyttigt

formål', således at disse efter lov-

forslaget må anses for skattefri af

Side 32 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske udbytter og således har ad-

gang til frikort/forhåndsgodken-

delse af skattefritagelse hos Skatte-

forvaltningen.

Til yderligere belysning af retstil-

standen ønsker KPMG oplyst,

hvorledes en udenlandsk selv-

ejende institution svarende til ek-

sempelvis Statens Kunstfond vil

skulle behandles efter lovforslaget.

Det vil sige, om den vil blive side-

stillet med en almennyttig eller al-

menvelgørende forening, der kan

modtage udbytter skattefrit.

Det vil afhænge af en konkret vur-

dering, hvorvidt en udenlandsk

selvejende institution svarende til

Statens Kunstfond, kan anses for

at have et almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt formål.

Spørgsmålet kan derfor hverken

be- eller afkræftes, men der skal i

stedet henvises til, at der kan rettes

henvendelse til Skattestyrelsen i

form af fx en anmodning om bin-

dende svar med henblik på at få

spørgsmålet afklaret.

Endvidere ønsker KPMG oplyst,

hvorledes en udenlandsk selv-

ejende institution svarende til ek-

sempelvis ATP vil skulle behand-

les efter lovforslaget. Det vil sige,

om den vil blive sidestillet med en

almennyttig eller almenvelgørende

forening, der kan modtage udbyt-

ter skattefrit.

I forhold til vurderingen af en

konkret udenlandsk selvejende in-

stitution kan der igen henvises til,

at der kan rettes henvendelse til

Skattestyrelsen i form af fx en an-

modning om bindende svar med

henblik på at få spørgsmålet afkla-

ret.

Almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige formål

KPMG henviser til, at skatteplig-

ten af udbytter ikke skal gælde for-

eninger m.v., hvis midler ifølge

vedtægter el.lign. udelukkende kan

anvendes til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige for-

mål.

Det er opfattelsen, at en bredere

afgrænsning, som omfatter for-

eninger m.v., hvis midler kan an-

vendes til andre formål, herunder

erhvervsmæssige aktiviteter, end

almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, vil

medføre en risiko for omgåelse af

den danske kildeskat på udbytte.

Side 33 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår endvidere af lovbe-

mærkningerne, at foreningen ikke

må have erhvervsmæssige interes-

ser.

KPMG spørger til, hvorvidt denne

afgrænsning er for snæver i for-

hold til foreninger, der efter sine

vedtægter kan anvende midler til

udøvelse af en erhvervsmæssig ak-

tivitet, som alene skal gøre det mu-

ligt at sikre en indtjening, der un-

derstøtter foreningens almenvelgø-

rende eller på anden måde almen-

nyttige formål.

I sådanne tilfælde vil der kunne fo-

retages erhvervsmæssige investe-

ringer ind i Danmark via forenin-

ger m.v. med skattefrihed for ud-

bytter, hvis blot disse foreninger

indeholder en vedtægtsbestem-

melse med mulighed for at udlod-

ning af midler til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige

formål.

KPMG spørger dernæst, om det

således kan bekræftes, at det for-

hold, at en forening anvender mid-

ler til udøvelse af en erhvervsmæs-

sig aktivitet, herunder i et datter-

selskab, ikke i sig selv udelukker, at

foreningen kan modtage skattefrie

udbytter, når anvendelsen af mid-

lerne alene sker som led i at sikre

en indtjening, der understøtter for-

eningens almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål.

En forening m.v., der kan anvende

midler til udøvelse af en erhvervs-

mæssig aktivitet, kan ikke anses for

udelukkende at kunne anvende

dets midler til almenvelgørende el-

ler på anden måde almennyttige

formål. Herved kan foreningen

ikke fritages for kildeskat på ud-

bytter fra danske aktier.

Det kan dog bekræftes, at en for-

ening m.v. vil være skattefri af ud-

bytter af datter- eller koncernsel-

skabsaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 4 A og 4 B, selvom

foreningen m.v. ifølge dens ved-

tægter kan anvende dens midler til

andet end almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige for-

mål.

Udbytter af datter- og koncernselskabs-

aktier

KPMG vil gerne have bekræftet, at

en forening omfattet af selskabs-

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 34 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fort-

sat vil være skattefri af udbytter af

datterselskabsaktier og koncernsel-

skabsaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 4 A og 4 B, uanset

foreningen ikke har et almenvelgø-

rende eller almennyttigt formål.

Renter af kontrolleret gæld

Det foreslås at gøre danske for-

eninger m.v. skattepligtige af ren-

ter af kontrolleret gæld på samme

vis, som udenlandske foreninger

m.v. allerede er det i dag, jf. lovbe-

mærkningerne, og hvor formålet er

at sikre, at reglerne for beskatning

af danske og udenlandske forenin-

ger m.v. er ens og i overensstem-

melse med EU-retten.

KPMG vil gerne have bekræftet, at

Danmark sædvanligvis ikke kan

beskatte udenlandske selvejende

institutioner af renter på kontrolle-

ret gæld til lande, hvormed Dan-

mark har en dobbeltbeskatnings-

overenskomst.

Det kan bekræftes.

I forlængelse heraf spørger

KPMG, om det kan bekræftes, at

Danmark eksempelvis ikke kan be-

skatte renter på kontrolleret gæld

til en moderforening, der skal an-

ses for at have skattemæssigt

hjemsted (skattemæssigt hjemme-

hørende) i Sverige, Norge eller

Finland efter den nordiske dob-

beltbeskatningsoverenskomst.

Det kan bekræftes.

KPMG vil samtidigt gerne have

bekræftet, at for de lande, som

Det kan bekræftes.

Side 35 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark ikke har en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med bort-

set fra p.t. Frankrig og Spanien, vil

Danmark fortsat kunne beskatte

renter på kontrolleret gæld uden at

ændre beskatningen for danske

foreninger.

Det er således EU-rettens bestem-

melser om den frie etableringsret

(indenfor EU/EØS) og ikke kapi-

talens frie bevægelighed (også

udenfor EU/EØS), der finder an-

vendelse for kontrolleret gæld.

KPMG spørger til, om der reelt

ikke bliver tale om en unødvendig

diskrimination af danske forenin-

ger ved at udvide beskatningen af

danske foreninger med renter af

kontrolleret gæld.

Det er korrekt, at reglerne om be-

skatning af kontrolleret gæld hører

under EU-rettens bestemmelser

om den frie etableringsret.

Det bemærkes dog, at det er opfat-

telsen, at det ikke er muligt at op-

retholde de nuværende danske

skatteregler for danske foreninger

m.v., hvor der ikke sker beskatning

af renter på kontrolleret gæld, un-

der forudsætning af, at der i for-

hold til udenlandske foreninger

m.v. i et andet EU-land altid fore-

ligger en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, hvor Danmark har afgi-

vet beskatningsretten, eller at be-

tingelserne for at frafalde beskat-

ningen efter direktiv 2003/49/EF

om en fælles ordning for beskat-

ning af renter og royalties er op-

fyldt.

KPMG spørger dernæst til, at hvis

Skatteministeriet mener, at der er

behov herfor, hvorfor omfatter

beskatningen så ikke kursgevinster

på kontrolleret gæld som nærmere

fastsat i selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra h.

Lovforslaget er ændret, således at

det foreslås, at danske foreninger

m.v., der er skattepligtige efter sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

også skal være skattepligtige af

kursgevinster på kontrolleret gæld,

som der i dag allerede er begrænset

skattepligt på, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra h.

Side 36 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Genoptagelse

Det foreslås, at ændringerne skal

træde i kraft og have virkning fra

den 1. juli 2021. Da de danske reg-

ler har været i strid med EU-retten

i en periode, vil det være muligt at

ansøge Skatteforvaltningen om re-

fusion af indeholdt kildeskat på

udbytter efter de almindelige gen-

optagelsesregler jf. lovbemærknin-

gerne.

KPMG anmoder om, at der rede-

gøres nærmere for genoptagelses-

reglerne i forhold til, hvornår der

indtræder forældelse for tilbage-

søgning af indeholdt udbytteskat

herunder i sagerne om statslige en-

heder jf. ovenfor, hvor der har væ-

ret ansøgt om tilbagebetaling af

udbytteskat, men hvos Skattesty-

relsen har truffet afgørelse om af-

slag. Gælder for disse sager en ud-

videt genoptagelsesfrist.

De danske regler for beskatning af

foreninger m.v. har vist sig at inde-

holde en forskelsbehandling mel-

lem danske og udenlandske for-

eninger m.v., der er i strid med

EU-traktatens bestemmelser om

de frie bevægeligheder.

Da de danske regler i en periode

har været i strid med EU-retten, vil

det være muligt at ansøge Skatte-

forvaltningen om refusion af inde-

holdt kildeskat på udbytter, royalty

samt renter af og kursgevinster på

kontrolleret gæld. Det er de almin-

delige forældelsesregler, der finder

anvendelse, hvilket skyldes, at de

udenlandske foreninger som følge

af den begrænsede skattepligt til

Danmark ikke indleverer et oplys-

ningsskema, og derfor heller ikke

har en dansk skatteansættelse, der

vil kunne genoptages.

Det bemærkes, at lovforslaget er

justeret, således at den almindelige

forældelsesfrist skal regnes fra den

1. juli 2021.

Forældelse

Side 37 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvor Skattestyrelsen tidligere har

givet afslag på refusion, vil en

eventuel forældelse skulle vurderes

efter forældelseslovens bestemmel-

ser, herunder om forældelseslo-

vens bestemmelser om foreløbig

afbrydelse af forældelsesfristen,

finder anvendelse. Dette vil bero

på en konkret vurdering af den en-

kelte sag.

KPMG spørger til, om genoptagel-

sesfristen som minimum kan eller

bør regnes fra det tidspunkt, hvor

Skattestyrelsen har givet afslag.

Efter de almindelige forældelses-

regler forældes kravet på refusion

som udgangspunkt efter tre år reg-

net fra tidspunktet, hvor kildeskat-

ten er indeholdt.

KPMG vil gerne have

–

bekræftet,

at udenlandske pensionskasser or-

ganiserede som selvejende institu-

tioner også kan anmode om tilba-

gesøgning af indeholdt udbytte-

skat.

Udenlandske pensionskasser orga-

niseret som selvejende institutio-

ner er principielt omfattet af mu-

ligheden for refusion, såfremt de

kan anses for at være en forening

m.v. som nævnt i selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6. Hvorvidt der

rent faktisk kan ske refusion, vil

således bero på en konkret vurde-

ring.

KPMG henviser til, at den foreslå-

ede beskatning af danske forenin-

gers udbytter sker med en direkte

reference til udbytter som nævnt i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, der vedrører udenlandske

selskabers begrænsede skattepligt

af danske udbytter.

Danske selskaber er imidlertid kun

skattepligtige af 70 pct.af udbytte-

beløb på skattefrie porteføljeaktier.

Det bemærkes, at foreninger m.v.

omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, allerede i dag er

omfattet af selskabsskattelovens §

13, stk. 2, hvorefter danske selska-

ber ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst kun skal med-

regne 70 pct. af udbyttebeløb fra

skattefrie porteføljeaktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslo-

vens § 4 C, som følge af henvis-

Side 38 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Umiddelbart ses denne nedsatte

beskatning derfor ikke at komme

til at gælde for danske foreninger

omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, eller for tilsvarende

sammenlignelige udenlandske for-

eninger.

KPMG spørger om, det er korrekt

forstået, og er det en tiltænkt mer-

beskatning af foreninger i forhold

til danske selskaber.

ningen til, at bestemmelsen omfat-

ter modtagne selskaber omfattet af

bl.a. selskabsskattelovens § 1.

Det bemærkes endvidere, at sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 2, blev

indført med det formål at sikre, at

beskatningen af danske investorer

(stort set) svarer til den danske kil-

debeskatning på udenlandske inve-

storers udbytter fra danske unote-

rede porteføljeaktier.

Det er derfor opfattelsen, at der

ikke vil ske en merbeskatning af

danske foreninger m.v., hverken i

forhold til danske selskaber eller

udenlandske foreninger m.v.

Derudover er lovforslaget ændret i

forhold til at sikre klarhed over,

hvilke skattesatser, der finder an-

vendelse.

I forhold til danske datterselskabs-

udbytter og koncernselskabsudbyt-

ter er der efter selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra c, kun skatte-

fritagelse, hvis beskatningen skal

frafaldes eller nedsættes efter mo-

der-/datterselskabsdirektivet eller

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst.

Dette fritagelseskrav giver efter

KPMG´s opfattelse ingen mening

for en dansk moderforening, som i

øvrigt heller ikke ses omfattet af

moder-/datterselskabsdirektivet,

når foreningen beskattes efter sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Lovforslaget er bl.a. justeret for at

sikre større klarhed omkring den

foreslåede skattepligt på udbytter

for foreninger m.v. svarende til

den begrænsede skattepligt på ud-

bytter.

I lovforslaget er der derfor ikke

længere en indirekte henvisning til,

at der foreligger skattefritagelse,

hvis den foreslåede beskatning skal

frafaldes eller nedsættes efter mo-

der-/datterselskabsdirektivet eller

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst.

Derudover bemærkes det, at lov-

forslaget er justeret, således at det

Side 39 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foreningers skattefritagelse af dan-

ske datterselskabsudbytter og kon-

cernselskabsudbytter bør ifølge

KPMG i stedet indsættes i sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2

(der p.t. ikke omfatter moderfor-

eninger omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6), og hvor

beskatningen i selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6, i stedet bør

udvides med udbytter omfattet af

ligningslovens §§ 16 A og 16 B, og

således ikke udbytter omfattet af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c. KPMG spørger i den for-

bindelse, om der er en særlig årsag

til, at man ikke har valgt denne

"beskatningsvej".

foreslås at udvide selskabsskattelo-

vens § 13, stk. 1, nr. 2, til også at

omfatte skattepligtige omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

Og endelig er den valgte ”beskat-

ningsvej” valgt ud fra et lovteknisk

hensyn om enkelhed, idet udbytte

omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, og 2, og ligningslovens § 16

B også er omfattet af selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra c.

VP Securities A/S

VP Securities henviser til, at der

med lovforslaget pålægges danske

værdipapircentraler en skatteind-

beretningspligt for udbyttebetalin-

ger i relation til depoter, der er op-

rettet af udenlandske kontofø-

rende institutter i en dansk værdi-

papircentral.

VP Securities bemærker, at indbe-

retningspligten for udbyttebetalin-

ger fra danske selskaber registreret

i en udenlandske CSD ikke ses

at være beskrevet, og at det derfor

er uklart, hvordan korrekt skatte-

indberetning, sker i de tilfælde,

hvor der sker udbyttebetalinger,

herunder eventuelt nettoindehol-

delse, i en udenlandsk CSD.

En udenlandsk CSD vil ikke me-

ningsfuldt kunne pålægges indbe-

retningspligt, da dansk lovgivning

ikke vil kunne udstrækkes til og

håndhæves i udlandet.

Det vil således i disse tilfælde være

udbyttemodtagerens pligt at oplyse

om udbyttet

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Side 40 af 41

L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 41 af 41