Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 Bilag 1, L 211 A Bilag 1, L 211 B Bilag 1
Offentligt
2373081_0001.png
14. april 2021
J.nr. 2018-2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-ret-
lig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters
beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og pleje-
boliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberet-
ning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en
udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af
mink m.v.).
Det bemærkes, at der vil blive oversendt et supplerende høringsskema samt modtagne
supplerende høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med høringen af lovforslagets
elementer om ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Ændrin-
gerne som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink er således blevet sendt i hø-
ring senere end de øvrige elementer i lovforslaget, hvorfor det ikke har været muligt at
indarbejde disse høringssvar i nærværende høringsskema.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
EU-retlig tilpasning af foreningsbeskat-
ningen
Advokatsamfundet foreslår en æn-
dret formulering af lovforslagets §
1, nr. 4, da den kan give anledning
til en fejlagtig opfattelse af, at der
kun er skattepligt for begrænset
skattepligtige.
Det bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse er justeret til også at
omfatte kursgevinster på kontrol-
leret gæld.
Formuleringen fastholdes dog, da
det er opfattelsen, at der med den
valgte formulering henvises til af-
grænsningen af udbytte, renter af
og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalty, og dermed at
henvisningen ikke vedrører skatte-
pligten for de begrænset skatteplig-
tige.
Advokatsamfundet bemærker, at
lovforslagets afsnit 2.1 vedrørende
genoptagelsesregler også bør inklu-
dere renter og royalty.
De almindelige bemærkninger er
tilrettet, så det fremgår, at adgan-
gen til refusion også inkluderer
renter af og kursgevinster på kon-
trolleret gæld samt royalty.
Det bemærkes dog, at lovforslaget
er justeret yderligere, således at der
kun vil kunne ansøges om refusion
på baggrund af de almindelige for-
ældelsesregler
det vil sige tre år
tilbage fra den 1. juli 2021.
Investeringsinstitutter
Advokatsamfundet anfører, at det
bør fremgå af lovforslaget, hvorfor
udenlandske investeringsinstitutter
ikke gives mulighed for at ansøge
Skatteforvaltningen om refusion af
den EU-stridige indeholdte kilde-
skat på udbytter fra danske aktier.
EU-Domstolens dom af 21. juni
2018 i sag C-480/16, Fidelity
funds m.fl. mod Skatteministeriet
blev afsagt på baggrund af en præ-
judiciel forelæggelse fra Østre
Landsret. Østre landsret afsagde
dom i den danske retssag den 2.
april 2019. Af landsretsdommen
fremgår, at landsretten fortolker
dommen fra EU-Domstolen såle-
Side 2 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
des, at der ikke er tale om en gene-
rel underkendelse af de danske
regler for investeringsinstitutter.
Landsretsdommen fastslår således,
at de udenlandske investeringsin-
stitutter kun har ret til fritagelse
for kildeskatter under de betingel-
ser, der er gældende for danske in-
vesteringsinstitutter. Det vil sige, at
det udenlandske investeringsinsti-
tut skal opfylde betingelserne for
at kunne kvalificeres som et inve-
steringsinstitut med minimumsbe-
skatning, som defineret i lignings-
lovens § 16 C, for at instituttet vil
kunne være berettiget til en frita-
gelse for danske udbyttekildeskat-
ter. For at få status som investe-
ringsinstitut med minimumsbe-
skatning skal der træffes et aktivt
valg og indsendes en meddelelse
herom til Skatteforvaltningen.
Det kan desuden oplyses, at Østre
Landsrets dom er anket til Høje-
steret, hvor sagen verserer. På bag-
grund heraf er det ikke fundet rele-
vant at indsætte et afsnit om gen-
optagelse i lovforslagets bemærk-
ninger. At emnet ikke er omtalt i
lovforslagets bemærkninger, er
dog ikke ensbetydende med, at in-
vesteringsinstitutter, som måtte
anse sig for berettiget til en tilbage-
betaling, skulle være afskåret fra at
indsende en ansøgning herom ef-
ter reglerne i skatteforvaltningslo-
vens § 27.
Advokatsamfundet beder om at få
oplyst, hvor mange investeringsin-
Der er
opgjort pr. den 25. no-
vember 2020
registreret 857 dan-
ske enheder, der har anmeldt sig
som minimumsbeskattede, og 7
Side 3 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stitutter med minimumsbeskat-
ning, der er danske, og hvor
mange der er udenlandske.
udenlandske enheder, der har an-
meldt sig som minimumsbeskat-
tede.
Datatilsynet
Datatilsynet forudsætter, at reg-
lerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med
eventuel behandling af personop-
lysninger foranlediget af forslaget.
Forslaget giver i øvrigt ikke umid-
delbar anledning til yderligere be-
mærkninger.
DI
Generelt
kildeskat
DI opfordrer regeringen til at følge
Produktivitetskommissionens an-
befaling om at analysere perspekti-
verne i at afskaffe udbyttekildebe-
skatningen af udenlandske institu-
tionelle porteføljeinvestorer.
Den skattemæssige behandling af
udbytter, der udbetales til uden-
landske institutionelle porteføljein-
vestorer, ligger uden for formålet
med nærværende lovforslag.
Det skal derudover bemærkes, at
det er opfattelsen, at der ikke er
grundlag for at afskaffe udbyttekil-
deskatten for udenlandske institu-
tionelle investorer, og dermed at
det er opfattelsen, at der ikke er
behov for at igangsætte en analyse
af problemstillingen.
Selvejende plejehjem og -boliger
DI mener, at offentlige og ikke-of-
fentlige (selvejende og private) le-
verandører skal ligestilles, så de på
fair og lige vilkår kan konkurrere
om at levere den bedste kvalitet til
borgerne.
Med lovforslaget ligestilles de of-
fentlige og selvejende leverandører
Baggrunden for skattefritagelsen af
en række selvejende institutioner i
den gældende bestemmelse er et
ønske om at ligestille de i bestem-
melsen nævnte selvejende instituti-
oner skattemæssigt med tilsva-
rende statslige og kommunale in-
stitutioner. Kendetegnende for
disse selvejende institutioner er, at
Side 4 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ved, at den selvejende del af de
ikke-offentlige leverandører både
får en skattemæssig og administra-
tiv lempelse. Dermed får den pri-
vate del af de ikke-offentlige leve-
randører relativt forringet deres
muligheder for at konkurrere med
at levere den bedst mulige kvalitet.
En fair og lige konkurrence mel-
lem offentlige, selvejende og pri-
vate leverandører vil skabe gro-
bund for udvikling og innovation
med henblik på at sikre borgerne
den højst mulige kvalitet. DI anbe-
faler derfor, at vilkårene for leve-
randører inden for velfærdsområ-
det, herunder plejehjem og -boli-
ger, fastsættes i overensstemmelse
med OECD´s principper om kon-
kurrenceneutralitet, så leverandø-
rer ikke forskelsbehandles på bag-
grund af deres ejer- eller organisa-
tionsform.
de ikke forfølger et privatøkono-
misk formål, idet overskuddet ude-
lukkende kan anvendes til opfyl-
delse af institutionens formål.
Med den foreslåede udvidelse med
selvejende plejehjem og -boliger
udvides skattefritagelsen alene
med en række selvejende instituti-
oner, der varetager tilsvarende for-
mål som de institutioner, der alle-
rede er fritaget for beskatning.
Hvis skattefritagelsen også skulle
omfatte private plejehjem og -boli-
ger, der forfølger et privatøkono-
misk formål, ville det være et brud
på de hidtidige principper for skat-
tefritagelse af visse institutioner
m.v., der ønskes ligestillet med til-
svarende statslige og kommunale
institutioner. Hvis private pleje-
hjem og -boliger, der forfølger et
privatøkonomisk formål, skattefri-
tages, ville det også skabe ulighed
skattemæssigt mellem disse er-
hvervsvirksomheder og andre er-
hvervsvirksomheder.
Den foreslåede skattefritagelse
omfatter derfor fortsat alene selv-
ejende plejehjem og -boliger, der
ikke forfølger et privatøkonomisk
formål.
DIF
Almenvelgørende foreningers skattefrihed
af udbytte
DIF støtter forslagets intention
med, at danske og udenlandske al-
menvelgørende og almennyttige
foreninger gøres skattefri af ud-
bytte.
Side 5 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er en nødvendig fordel for det
danske almennyttige foreningsliv
at blive friholdt for beskatning af
udbytte. Ligesom det er en fordel
for sektoren, at lovgivningen er i
overensstemmelse med EU-retten.
DIF vil derfor gerne kvittere for
forslagets intention om, at danske
og udenlandske almenvelgørende
og almennyttige foreninger gøres
skattefri af udbytte.
Skattefritagelse for selvejende institutio-
ner og foreninger
DIF finder, at der fortsat er behov
for en løsning på den problemstil-
ling, at almennyttige foreningers
og selvejende institutioners ind-
tægter fra fx salg af juletræer eller
billetter til arrangementer, hvor
indtægterne udelukkende går til
foreningens almennyttige formål,
betragtes som skattepligtig er-
hvervsmæssig virksomhed.
DIF henviser til at den tidligere re-
gering med finanslovsaftalen for
2019 lagde op til at undtage disse
indtægter for beskatning. Denne
aftale er dog endnu ikke blevet
gennemført.
Det falder uden for lovforslagets
formål at behandle spørgsmålet
om en generel skattefritagelse af de
selvejende institutioner og forenin-
ger, som anført af DIF.
Det skal dog bemærkes, at der som
opfølgning på den afgivne beret-
ning om B 139 - Forslag til folke-
tingsbeslutning om at styrke for-
eningslivet og frivilligsektoren i
Danmark (Folketinget 2020-21),
vil blive foretaget en undersøgelse
af fordele og ulemper ved at skat-
tefritage alment velgørende for-
eninger godkendt efter LL § 8 A.
DIF opfordrer til at gennemføre
den udvidede skattefrihed for visse
selvejende institutioner og forenin-
ger som led i det aktuelle lov-
forslag
Side 6 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Digitaliseringsstyrelsen
Sekretariatet for digitaliseringsklar
lovgivning oplyser, at gennemgan-
gen af lovforslaget på det forelig-
gende grundlag giver anledning til
følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementerings-
konsekvenser
Et lovforslags implementerings-
konsekvenser skal være velbelyste
med henblik på at understøtte, at
lovgivningen efter vedtagelse kan
administreres hensigtsmæssigt og
understøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker Skattemini-
steriets vurdering af, at lovforsla-
get medfører udgifter for Skatte-
forvaltningen på godt 80 mio. kr. i
perioden fra 2022-27. Udgifterne
vedrører hovedsageligt behovet
for sagsbehandling til forhånds-
godkendelse af udenlandske for-
eninger og genoptagelsessager ved-
rørende refusion af indeholdt ud-
bytteskat for udenlandske forenin-
ger.
Sekretariatet finder, at Skattemini-
steriet kan overveje nærmere at re-
degøre for grundlaget for og evt.
usikkerhed forbundet med vurde-
ringen af de anslåede udgifter til
sagsbehandling, herunder om der
måtte være særlige forhold af be-
tydning for evt. kompleksitet i op-
gaven. Dette kan fx omfatte behov
for organisatorisk tilpasning eller
behov for tilvejebringelse af it-un-
derstøttelse.
I forhold til de i lovforslaget an-
førte udgifter forbundet med for-
håndsgodkendelser og genoptagel-
sessager bemærkes det, at udgif-
terne er forbundet med usikker-
hed, idet disse afhænger af omfan-
get af anmodninger fra udenland-
ske foreninger.
Set i lyset af denne usikkerhed er
det vurderingen, at en øget auto-
matisering af sagsbehandlingen
ikke er hensigtsmæssig, da udgif-
terne hertil kan overstige evt. om-
kostninger til manuel sagsbehand-
ling.
Side 7 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning
Lovforslagets efterlevelse af de syv
principper for digitaliseringsklar
lovgivning skal beskrives i be-
mærkningerne til et lovforslag, og
en eventuel fravigelse af princip-
perne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at Skatte-
ministeriet ikke har anført en vur-
dering af, om lovforslaget efterle-
ver de syv principper, som det er
anført i den politiske aftale om di-
gitaliseringsklar lovgivning.
Sekretariatet finder, at Skattemini-
steriet bør forholde sig til lov-
forslagets principefterlevelse.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget
er principperne for digitaliserings-
klar lovgivning fulgt.
Dette er tilføjet i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger om im-
plementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Sekretariatet bemærker, at lov-
forslagets elementer om ligestilling
af danske og udenlandske forenin-
ger i flere tilfælde indebærer regel-
forenkling i overensstemmelse
med princip #1 om enkle og klare
regler.
Sekretariatet bemærker, at det af
lovforslaget følger, at et nyoprettet
investeringsselskab kan ”indsende
meddelelse” til told-
og skattefor-
valtningen om at ville oppebære
status som aktiebaseret investe-
ringsselskab (jf. den foreslåede til-
føjelse af et pkt. 2 til selskabsskat-
telovens § 19 B, stk. 4).
Sekretariatet anbefaler i forlæn-
gelse heraf, at Skatteministeriet
Selskaber og foreninger m.v. skal
som udgangspunkt give oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen digitalt
Side 8 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overvejer i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger nærmere at be-
skrive, om det påtænkes at give
virksomhederne mulighed for at
anvende digital kommunikation til
indsendelse af denne meddelelse
eksempelvis i form af en digital
selvbetjeningsløsning.
ved brug af de digitale kanaler,
som Skatteforvaltningen anviser. I
forbindelse med indsendelse via de
digitale kanaler sker en direkte
overførsel til sagsbehandlingssyste-
met, som smidiggør sagsoprettelse
og reducerer risiko for fejljournali-
sering. Som følge af denne faste
praksis, præciseres dette ikke i lov-
bemærkningerne.
I øvrigt bemærkes det, at det føl-
ger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1011
af 4. oktober 2019 om indsendelse
af meddelelse og oplysninger i
henhold til aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 B, stk. 4 og 6, at
disse skal indsendes elektronisk ef-
ter Skatteforvaltningens nærmere
anvisning.
Sekretariatet finder ydermere, at
Skatteministeriet kan overveje nær-
mere at redegøre for, om det har
været overvejet, at det forventede
behov for sagsbehandling kan gen-
nemføres administrativt smidigt
ved hel eller delvis automatisering
på grundlag af objektivt udfor-
mede regler og genbrug af eksiste-
rende data i offentlige
registre. Dette vil være i overens-
stemmelse med princip #3 om au-
tomatisk sagsbehandling og prin-
cip #4 om sammenhæng på tværs.
Der er usikkerheder forbundet
med omfanget af anmodninger fra
udenlandske foreninger. Set i lyset
af denne usikkerhed er det vurde-
ringen at en øget automatisering af
sagsbehandlingen ikke er hensigts-
mæssig, da udgifterne hertil kan
overstige evt. omkostninger til ma-
nuel sagsbehandling.
Endelig anbefaler sekretariatet, at
Skatteministeriet redegør for, i
hvilket omfang der vil blive an-
vendt digital og datadrevet under-
støttelse af kontrollen med ansøg-
Det er for nærværende ikke til-
tænkt, at der vil blive udviklet
yderligere digital- og datadrevet
understøttelse af kontrollen, da der
er usikkerhed om omfanget af an-
modninger, hvorfor udvikling af it-
Side 9 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ninger om genoptagelse af for me-
get betalt udbytteskat. Dette vil
være i overensstemmelse med
princip #7 om at undgå snyd og
fejl
understøttelse herfor kan overstige
omkostninger ved manuel kontrol.
Sekretariatet skal benytte lejlighe-
den til at gøre opmærksom på mu-
ligheden for at gøre brug af det
valgfri skema til vurdering og be-
skrivelse af lovforslagets principef-
terlevelse og implementeringskon-
sekvenser for offentlige myndighe-
der.
Erhvervsstyrelsen Om-
råde for bedre Regulering
(OBR)
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
EjendomDanmark
Andelsboligforeninger
Skatteministeriet anfører, at for-
målet med ændringen af selskabs-
skatteloven er at bringe reglerne i
overensstemmelse med EU-retten.
EjendomDanmark gør i den for-
bindelse opmærksom på, at når der
i EU-retten
henvises til ”forenin-
ger”, så er andelsboligforeninger
ikke omfattet af denne lovgivning.
Skatteministeriets ændring af sel-
skabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6,
går således videre i forhold til an-
delsboligforeninger, end hvad der
er nødvendigt for at bringe reg-
lerne i overensstemmelse med EU-
retten.
Formålet med lovforslaget er at
bringe de danske regler i overens-
stemmelse med EU-retten, da de
danske regler for beskatning af
foreninger m.v. har vist sig at inde-
holde en forskelsbehandling mel-
lem danske og udenlandske for-
eninger m.v. En sådan forskelsbe-
handling er i strid med EU-retten.
Selskabsskattelovens regler son-
drer ikke mellem andelsboligfor-
eninger og andre foreninger, idet
alle danske foreninger m.v. omfat-
tet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, er undtaget for skattepligt
Side 10 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
For at undgå overimplementering
foreslår EjendomDanmark, at an-
delsboligforeningerne undtages for
den forøgede skattepligt.
af udbytte, renter af og kursgevin-
ster på kontrolleret gæld samt roy-
alty, mens alle udenlandske for-
eninger m.v. er begrænset skatte-
pligtig af udbytte, renter af og
kursgevinster på kontrolleret gæld
samt royalty.
En undtagelse af danske andelsbo-
ligforeninger fra lovforslaget, vil
ikke være forenelig med EU-ret-
ten, hvis den ikke også omfatter
tilsvarende udenlandske andelsbo-
ligforeninger.
Endvidere er det vurderingen, at
udenlandske investorer kunne an-
vende en foreningsstruktur til at
undgå danske kildeskatter, hvis
den begrænsede skattepligt på bl.a.
udbytter blev fjernet for ikke at
indføre en skattepligt heraf på dan-
ske foreninger. Når Danmark der-
for har valgt at have bl.a. kildeskat
på udbytter af udenlandske inve-
steringer i Danmark, er det vigtigt,
at reglerne herom er robuste. Skat-
tefrihed til bestemte typer af uden-
landske foreninger m.v., hvor det
kan være vanskeligt at kontrollere,
om der faktisk er tale om en for-
ening m.v., der er skattefritaget, vil
kunne svække robustheden i disse
regler.
Udbytte
EjendomDanmark beder skattemi-
nisteren præcisere i bemærknin-
gerne, hvorvidt likvidationspro-
venu ved likvidation af en andels-
boligforening skal betragtes som
skattepligtigt udbytte i henhold til
Der foreslås ikke et nyt udbyttebe-
greb.
Der foreslås alene en udvidelse af
skattepligten for foreninger m.v.
omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte
Side 11 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6.
udbytter svarende til den begræn-
sede skattepligt på udbytte
altså
udbytte fra danske selskaber.
Finans Danmark
Investeringsinstitutter
Investeringsinstitutter
generelt
Finans Danmark finder det stærkt
bekymrende, at investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning
får fjernet deres frikort i forhold til
danske aktieudbytter.
Dette fordi investorernes afkast ef-
ter skat bliver forringet, og fordi
investorerne bliver stillet over for
et umuligt valg mellem på den ene
side risikospredning og færre
transaktionsomkostninger og på
den anden side en lavere skat ved
en direkte investering i danske ak-
tier.
Hertil kommer, at forringelsen af
investorernes afkast i yderste fald
kan medføre vanskeligheder med
at tiltrække kapital til danske virk-
somheder, og at transparensprin-
cippet med den foreslåede skatte-
pligt bliver sat yderligere under
pres.
Finans Danmark er af den opfat-
telse, at der skal arbejdes på en
ordning, som fremadrettet gør op
med overbeskatningen af udbytter
ved investering via investeringsin-
stitutter, alternativt at der indføres
en lempelse/kompensation som
EU-Domstolens dom i sag C-
480/16, Fidelity Funds m.fl. mod
Skatteministeriet indebærer, at de
danske skatteregler vedrørende in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning ikke kan opret-
holdes i deres nuværende udform-
ning. En justering er nødvendig,
for at regelsættet kan anses for at
være foreneligt med EU-retten.
Der har siden dommen blev afsagt
i juni 2018 pågået overvejelser om,
hvorledes regelsættet vil kunne til-
rettes, således at det bliver så lidt
indgribende som muligt, men sam-
tidig under overholdelse af EU-
retten. Det har tillige indgået med
en betydelig vægt, at skatteprove-
nuet fra udbyttekildeskatten fra
udenlandske investorer skal sikres,
og dermed at der ikke må blive åb-
net op for, at udenlandske investo-
rer vil kunne undgå at betale dansk
udbytteskat blot ved at lade inve-
steringer i danske aktier gå via dan-
ske investeringsinstitutter.
Det anerkendes, at den foreslåede
generelle skattepligt for investe-
ringsinstitutter med minimumsbe-
skatning af udbytter fra danske ak-
tier vil kunne føre til de af Finans
Danmark påpegede negative kon-
sekvenser.
Side 12 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan sikre, at merprovenuet føres til
bage til investorerne.
Den samlede vurdering, når alle
hensyn er vægtet over for hinan-
den, er imidlertid, at en skattepligt
af udbytter fra danske aktier reelt
udgør den eneste realistiske model
for en justering af skattereglerne,
således at disse kan blive bragt i
overensstemmelse med EU-retten.
Investeringsinstitutter
kompensation
Finans Danmark foreslår, at der
indføres en lempelsesmodel, såle-
des at danske investorer kan få
lempelse for den udbytteskat, som
investeringsinstituttet har betalt.
Skattereglerne bygger på det
grundlæggende princip, at skatte-
pligtige alene kan få lempelse (cre-
dit) for skatter, som den skatteplig-
tige selv har betalt. Investeringsin-
stitutter med minimumsbeskatning
er selvstændige skattesubjekter.
Det vil således indebære en klar til-
sidesættelse af et helt grundlæg-
gende princip, hvis deltagere i in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning gives mulighed
for at opnå credit for instituttets
skatter. Hertil kommer, at hvis der
åbnes op for en sådan adgang til
lempelse på tværs, så vil det givet
føre til et pres i forhold til også at
tillade dette i andre situationer
med en deraf følgende risiko for
negative provenumæssige konse-
kvenser.
Side 13 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Alternativt foreslår Finans Dan-
mark, at der kan indføres en baga-
telgrænse for medregning af ud-
bytter fra aktiebaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbe-
skatning, således at kun udbytter
over et vist beløb skal medregnes
Forslaget er så bredt, at det ikke
nødvendigvis vil være den inve-
stor, som har fået reduceret sit af-
kast, som får kompensationen.
Dette vil være situationen, hvis der
har været et salg af beviser i insti-
tuttet mellem det tidspunkt, hvor
udbyttet er modtaget af instituttet,
og beskatningstidspunktet for den
opgjorte minimumsindkomst.
Forslaget kan ikke begrænses til
danske investorers investering i
danske investeringsinstitutter. Der
vil i givet fald også skulle gives
samme kompensation, hvor der er
investeret i udenlandske institutter.
Det vil sige, at kompensationen re-
elt vil skulle udstrækkes til også at
dække de situationer, hvor der er
tale om investering i investerings-
selskaber omfattet af aktieavance-
beskatningslovens § 19. Da inve-
steringer i disse investeringsselska-
ber er undergivet en lagerbeskat-
ning, dvs. en beskatning af årets
værdiændring, vil det imidlertid
ikke være muligt at udskille den del
af beskatningsgrundlaget, som
vedrører udbytter.
Endelig vil en sådan bagatelgrænse
komplicere opgørelsen af mini-
mumsindkomsten, idet der med en
sådan bagatelgrænse ikke længere
vil kunne udarbejdes én samlet
nettoopgørelse.
Det er således samlet set vurderin-
gen, at forslaget ikke er farbart.
Side 14 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Som en tredje mulighed foreslår
Finans Danmark en ophævelse af
reglen om kildeartsbegrænset tabs-
fradrag ved salg af beviser i aktie-
baserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning.
Gevinst og tab på beviser i aktie-
baserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning skal
medregnes ved opgørelse af aktie-
indkomsten. Beviserne anses for
notererede. Kildeartsbegrænsnin-
gen har sin baggrund i, at det uden
en højere beskatning i form af en
kapitalindkomst vil være muligt at
komme uden om kildeartsbe-
grænsningen på tab på almindelige
noterede aktier ved at investere i
disse aktier via et aktiebaseret inve-
steringsinstitut med minimumsbe-
skatning.
Hertil kommer, at forslaget ikke
nødvendigvis vil føre til en kom-
pensation af de investorer, som
har båret udbytteskatten i investe-
ringsinstituttet, idet det alene vil
gavne de personinvestorer, som
samtidig kan fradrage tab i anden
indkomst.
Det er således samlet set vurderin-
gen, at forslaget ikke er farbart.
Endelig peger Finans Danmark på
den mulighed, at en kompensation
kan gives ved en reduktion af
medregningsprocenten på årsop-
gørelsen for udbytter fra aktiebase-
rede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, således at
udbytte medregnes med en lavere
procent end 100.
Også dette forslag er så bredt, at
det ikke nødvendigvis vil være den
investor, som har fået reduceret sit
afkast, som får kompensationen.
Dette vil være situationen, hvis der
har været et salg af beviser i insti-
tuttet mellem det tidspunkt, hvor
udbyttet er modtaget af instituttet,
og beskatningstidspunktet for den
opgjorte minimumsindkomst.
Hertil kommer, at der af hensyn til
de provenumæssige konsekvenser
for statskassen næppe vil kunne
Side 15 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
blive tale om en særlig stor nedsæt-
telse af medregningsprocenten, da
denne efter forslaget vil skulle om-
fatte hele udbyttet (den opgjorte
minimumsindkomst) og ikke kun
den del af minimumsindkomsten,
som kan henføres til aktieudbytter.
Endelig vil forslaget ikke kunne
begrænses til danske investorers
investering i danske investeringsin-
stitutter. Der vil i givet fald skulle
gives samme kompensation, hvor
der er investeret i udenlandske in-
stitutter. Det vil sige, at kompensa-
tionen reelt vil skulle udstrækkes til
også at dække de situationer, hvor
der er tale om investering i investe-
ringsselskaber omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19.
Det er således samlet set vurderin-
gen, at forslaget ikke er farbart.
Investeringsinstitutter
provenu
Det er Finans Danmarks samlede
vurdering, at selv om investering i
danske aktier via investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning
forringes som følge af den foreslå-
ede skattepligt af danske aktieud-
bytter, så vil der fortsat være en ef-
terspørgsel efter afdelinger, der
udelukkende eller i overvejende
grad investerer i danske aktier. Det
er derfor Finans Danmarks opfat-
telse, at det angivne merprovenu
på 35 mio. kr. er sat for lavt, og at
der snarere må forventes et pro-
venu i en størrelsesorden, som
overstiger 35 mio. kr., men udgør
mindre end 105 mio. kr.
Det umiddelbare merprovenu på
105 mio. kr. angiver den skønnede
virkning af denne del af lovforsla-
get, hvis kundernes adfærd forbli-
ver uændret. Beregningerne er ba-
seret på regnskabsmæssige oplys-
ninger for 2018 og 2019. Tilbage-
løbet udgør 23 pct. heraf efter
Skatteministeriets sædvanlige reg-
neprincipper, således at merprove-
nuet efter tilbageløb udgør ca. 80
mio. kr.
Hertil kommer, at adfærdsvirknin-
ger forventes at reducere merpro-
venuet yderligere. Skatteministeriet
er enig med Finans Danmark i, at
det må formodes, at kunderne i
Side 16 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nogen grad vil omlægge deres in-
vesteringer i danske aktier væk fra
de berørte institutter. Det skal ses i
lyset af, at kunderne fremover kan
opnå en lavere beskatning ved at
investere direkte i danske aktier, li-
gesom de berørte institutter mister
en konkurrencefordel ift. andre in-
stitutter, som heller ikke har ad-
gang til frikort efter gældende reg-
ler (udenlandske institutter og
ETF’er m.v.).
Der foreligger imidlertid ingen
kendte holdepunkter, som kan in-
dikere, i hvor høj grad kunderne
vil fravælge de berørte institutter. I
provenuvirkningen er forudsat en
moderat omlægning af porteføljen,
hvor halvdelen af personers inve-
steringer i danske aktier via de be-
rørte institutter vil bortfalde som
følge af den øgede beskatning af
investeringsinstitutter set i forhold
til direkte investeringer i aktier.
Herudover indregnes øvrige ad-
færdsvirkninger i form af et redu-
ceret arbejdsudbud m.v. i henhold
til gængse regneprincipper ved æn-
dringer i beskatningen af aktieind-
komst. Samlet set indebærer dette,
at provenuvirkningen skønnes at
udgøre ca. 35 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd. Høringssvarene gi-
ver ikke anledning til at ændre
dette skøn.
Det bemærkes desuden, at der
principielt intet er til hinder for, at
provenuet kan blive lavere end 35
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Hvis kunderne fx helt fravælger at
investere i danske aktier via mini-
Side 17 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mumsbeskattede investeringsinsti-
tutter, vil provenuvirkningen helt
udeblive.
Investeringsselskaber
nyoprettelse
Finans Danmark takker for den
foreslåede mulighed for, at nyop-
rettede investeringsselskaber kan
vælge status som aktiebaseret alle-
rede fra oprettelsesåret.
Samtidig beder Finans Danmark
om en afklaring af, hvad der skal
forstås ved ”oprettelsen” –
om det
er tidspunktet for bestyrelsesbe-
slutningen, ved Finanstilsynets
godkendelse eller et helt tredje
tidspunkt.
Ved oprettelsen skal forstås stiftel-
sestidspunktet.
Finans Danmark anbefaler derud-
over en genovervejelse af fristen 1.
november, idet fristen efter Finans
Danmarks opfattelse bør sættes til
den 31. december.
Fristen den 1. november har sin
baggrund i, at samme frist gælder,
hvor et eksisterende investerings-
selskab ønsker at skifte status til
aktiebasereret investeringsselskab.
Hertil kommer, at der med en frist
helt frem til den 31. december vil
kunne opstå en risiko for, at der
kommer til at ske offentliggørelse
af en liste over aktiebaserede inve-
steringsselskaber, som ikke er kor-
rekt.
Investeringsinstitutter
renteudgifter
Finans Danmark takker for forsla-
get om, at renteudgifter kan fragå
ved opgørelsen af minimumsind-
komsten.
Side 18 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Investeringsinstitutter
anmeldelsestids-
punkt
Finans Danmark henstiller til, at
den nuværende frist (inden ind-
komstårets udløb) for anmeldelse
af status som investeringsinstitut
med minimumsbeskatning, således
at denne status kan få virkning fra
oprettelsesåret, opretholdes uæn-
dret og således ikke ændres til den
1. november.
Fristen er ændret til den 31. de-
cember.
Samtidig beder Finans Danmark
om en afklaring af, hvad der skal
forstås ved ”oprettelsen”.
Ved oprettelsen skal forstås stiftel-
sestidspunktet.
Investeringsinstitutter
kildeskat
Finans Danmark anmoder om, at
der etableres en dialog med Skatte-
ministeriet og/eller Skattestyrelsen
i forhold til at finde en model, som
kan sikre en smidig løsning for de
udenlandske investorer, som er i
den situation, at de er skattefri af
udbytte fra danske investeringsin-
stitutter, men får indeholdt udbyt-
tekildeskat, som skal tilbagesøges.
Hvis Finans Danmark vurderer, at
det vil kunne være nyttigt med en
nærmere drøftelse af procedurer
m.v. i forhold til de udenlandske
deltageres tilbagesøgning af for
meget indeholdt udbytteskat, del-
tager man gerne i en sådan drøf-
telse.
Foreningsbeskatning
Side 19 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Foreningsbeskatning
Kontoførende in-
vesteringsforeninger
Finans Danmark bemærker, at der
med § 1, nr. 4, indføres skattepligt
på udbytter, som nævnt i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Kontoførende investeringsforenin-
ger er omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lov om
beskatning af medlemmer af kon-
toførende investeringsforeninger §
2. Indførelsen af skattepligt på ud-
bytter i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, har derfor den afledte
konsekvens, at kontoførende inve-
steringsforeninger bliver selvstæn-
digt skattepligtige af udbytte fra
danske selskaber.
Skatteministeriet bedes bekræfte
denne konsekvens.
Det kan bekræftes.
Finans Danmark anfører endvi-
dere, at for de kontoførende inve-
steringsforeninger vil indførelse af
skattepligt på udbytter medføre en
overbeskatning af danske aktieud-
bytter.
Kontoførende investeringsforenin-
ger anvendes som alt overvejende
hovedregel af større institutionelle
investorer, herunder pensionskas-
ser. Overbeskatningen vil således i
sidste ende medføre en forringelse
af den enkelte pensionsopsparers
afkast.
Kontoførende investeringsforenin-
ger anvendes af de store institutio-
nelle investorer af flere årsager:
Den foreslåede ændring af for-
eningsbeskatningen, der også om-
fatter de kontoførende investe-
ringsforeninger, er nødvendig af
hensyn til EU-retten.
Det er ikke intentionen med lov-
forslaget at indføre en unødvendig
overbeskatning af de kontoførende
investeringsforeninger.
Lovforslaget er derfor justeret. Det
foreslås at fastholde det eksiste-
rende beskatningssystem for dan-
ske kontoførende investeringsfor-
eninger, således at de i praksis reelt
er skattefrie af aktieudbytter, såle-
des at beskatningen heraf sker på
medlemsniveau.
Side 20 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
-
-
Ønske om at samle investerin-
ger og opnå stordriftsfordele.
Ønske om at indgå i en trans-
parent og skatteeffektiv struk-
tur under de regulatoriske
rammer som gælder for kapi-
talforeninger, som typisk an-
vendes til kontoførende inve-
steringsforeninger.
Ønske om at udlicitere forvalt-
ning og administration af inve-
stering, herunder assistance til
at tilbagesøge udenlandske ud-
bytteskatter.
Derudover foreslås det at indføre
en bestemmelse, hvorefter uden-
landske foreninger, der kan anses
for at være omfattet af begrebet
kontoførende investeringsforening
efter de danske regler, kan godken-
des som transparent, således at
medlemmerne bliver begrænset
skattepligtig af indtægterne i den
udenlandske (”kontoførende”) for-
ening.
Det er Finans Danmarks klare an-
befaling, at der skal findes en løs-
ning, så overbeskatning kan und-
gås. En løsning skal håndtere både
overbeskatningen for selskabsskat-
tepligtige, pensionsafkastskatte-
pligtige og skattefritagne medlem-
mer af den kontoførende forening.
Finans Danmark indgår gerne i di-
alog snarest muligt om udform-
ning af konkrete løsningsforslag.
Foreningsbeskatning
skattefritagne
udbytter
Finans Danmark bemærker, at der
ved lovforslaget foreslås indført
skattepligt for foreninger m.v. om-
fattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, på udbytter, som
nævnt i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c.
Finans Danmark anmoder om at
få bekræftet, at den foreslåede
skattepligt efter selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke omfatter
udbytter fra investeringsselskaber
Det kan bekræftes.
Side 21 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfattet af selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 19, og udbytter fra in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
c, jf. undtagelsen i selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt.
Finans Danmark anmoder endvi-
dere om at få bekræftet, at den fo-
reslåede skattepligt af udbytter ef-
ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, alene omfatter udbytter fra
selskaber hjemmehørende i Dan-
mark.
Det kan bekræftes.
Og endelig anmoder Finans Dan-
mark om at få bekræftet, at der, jf.
kildeskattelovens § 65, stk. 3, ikke
skal tilbageholdes kildeskat ved
udlodning af udbytter fra investe-
ringsselskaber, jf. selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 19 og fra inve-
steringsinstitutter med minimums-
beskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 c, til foreninger,
som er omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Hvis Skatteministeriet ikke kan be-
kræfte dette, skal Finans Danmark
anbefale, at der i kildeskattelovens
§ 65, stk. 7 og stk. 9, tilføjes en
undtagelse for tilbageholdelse af
kildeskat ved udlodninger til for-
eninger omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Det kan bekræftes.
Kildeskattebekendtgørelsen vil
blive ændret i overensstemmelse
hermed.
Foreningsbeskatning
skattesats
Henvisningen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6,
til ”udbytte
Det kan bekræftes.
Side 22 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som nævnt i § 2,
stk. 1, litra c” ska-
ber uklarhed i forhold til hvilken
skattesats, udbytterne fremadrettet
skal beskattes med. Følgende
fremgår af selskabsskattelovens §
17:
”Indkomstskatten
for de i § 1, stk.
1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og §
3, stk. 7, nævnte selskaber og for-
eninger m.v. (selskabsskatten) be-
regnes af den skattepligtige ind-
komst og udgør 24,5 pct. for ind-
komståret 2014, 23,5 pct. for ind-
komståret 2015 og 22 pct. for ind-
komståret 2016 og efterfølgende
indkomstår.”
Samtidig fremgår det
af selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
at:
”Skattepligten i medfør af stk.
1, litra b og f, omfatter alene ind-
tægter fra de dér nævnte indkomst-
kilder. Indkomstskatten i medfør
af stk. 1, litra c, udgør 22 pct. af de
samlede udbytter. Indkomstskat-
ten udgør dog 15 pct. af udbytter,
hvis den kompetente myndighed i
den stat, i Grønland eller på Færø-
erne, hvor selskabet m.v. er hjem-
mehørende, skal udveksle oplys-
ninger med de danske myndighe-
der efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, en anden internati-
onal overenskomst eller konven-
tion eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager.”
Det kan således konkluderes, at
udenlandske foreninger i langt de
fleste tilfælde skal betale 15 pct. i
skat af udbytter fra selskaber hjem-
mehørende i Danmark.
Finans Danmark beder i forlæn-
gelse heraf om at få bekræftet, at
Lovforslaget er endvidere justeret,
således at det fremgår klart, hvor-
ledes foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, skal beskattes af udbytter, renter
af og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalty.
Side 23 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattesatsen på udbytter for for-
eninger omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6, også er 15
pct., således at der ikke opstår en
urimelig merbeskatning af udbytter
for danske foreninger ctr. uden-
landske foreninger.
Finanstilsynet
Investeringsinstitutter
udbytte
Finanstilsynet anfører, at forslaget
om, at indføre en skattepligt for
investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning af udbytter fra
danske aktier, vil kunne betyde, at
det bliver mindre attraktivt for
danske investorer at investere i
danske aktier via et sådant investe-
ringsinstitut med den konsekvens,
at det kan blive vanskeligere for
branchen at tiltrække investorer.
Dette kan få eventuelle følger for
branchen.
Det har indgået som et element i
de samlede overvejelser vedrø-
rende den rette opfølgning på EU-
Domstolens dom i sag C-480/16,
Fidelity Funds m.fl. mod Skattemi-
nisteriet, at en generel skattepligt
for danske investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning af dan-
ske aktieudbytter vil kunne gøre
det mindre attraktivt at investere i
danske aktier via et investeringsin-
stitut med minimumsbeskatning.
Det har imidlertid samlet set været
vurderingen, at indførelse af en ge-
nerel skattepligt for danske inve-
steringsinstitutter med minimums-
beskatning af danske aktieudbytter,
reelt repræsenterer den eneste rea-
listiske model for en justering af
skattereglerne, således at disse kan
blive bragt i overensstemmelse
med EU-retten, samtidig med at
det fortsat sikres, at de danske reg-
ler for beskatning af udbytter er
robuste.
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension bemærker, at
forslaget om skattepligt for for-
eninger omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6, af bl.a.
danske aktieudbytter i forhold til
Det er vurderingen, at udenland-
ske investorer vil kunne anvende
en foreningsstruktur til at undgå
danske kildeskatter, hvis den be-
grænsede skattepligt på bl.a. udbyt-
ter blev fjernet for ikke at indføre
Side 24 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de kontoførende investeringsfor-
eninger vil betyde, at der indføres
et ekstra lag af beskatning. Forsla-
get vil dermed forøge beskatnin-
gen af afkast af pensionsopsparing
i pensionskasser og livsforsikrings-
selskaber ganske væsentligt.
en skattepligt heraf for danske for-
eninger. Når Danmark har valgt at
have bl.a. kildeskat på udbytter af
udenlandske investeringer, er det
vigtigt, at reglerne herom er robu-
ste. Skattefrihed til bestemte typer
af udenlandske foreninger m.v.,
hvor det kan være vanskeligt at
kontrollere, om der faktisk er tale
om en forening m.v., der er skatte-
fritaget, vil kunne svække robust-
heden i disse regler.
Det skal dog bemærkes, at lov-
forslaget er justeret i forhold til de
kontoførende investeringsforenin-
ger, således at det eksisterende be-
skatningssystem fastholdes for
danske kontoførende investerings-
foreninger, således at de i praksis
reelt er skattefrie af aktieudbytter,
således at beskatningen heraf sker
på medlemsniveau.
Derudover foreslås det at indføre
en bestemmelse, hvorefter uden-
landske foreninger, der kan anses
for at være omfattet af begrebet
kontoførende investeringsforening
efter de danske regler, kan godken-
des som transparent, således at
medlemmerne bliver begrænset
skattepligtig af indtægterne i den
udenlandske (”kontoførende”) for-
ening.
Forsikring & Pension anfører end-
videre, at indførelsen af en skatte-
pligt på foreningsniveau rejser
spørgsmålet om, hvorvidt de kon-
toførende investeringsforeninger
Lovforslaget er ændret, således at
det eksisterende beskatningssystem
fastholdes for danske kontofø-
rende investeringsforeninger.
Derved har lovforslaget ingen be-
Side 25 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan bevare deres tilsigtede transpa-
rens i forhold til investeringer i
udenlandske aktier.
tydning for de kontoførende inve-
steringsforeningers transparens i
forhold til investeringer i uden-
landske aktier.
Forsikring & Pension peger yderli-
gere på, at den forøgede beskat-
ning af afkastet af pensionsopspa-
ring, der følger af lovforslaget, for-
stærker den negative effekt af sær-
skatten, som pensions-og forsik-
ringsselskaber er pålagt for at fi-
nansiere aftalen om ny ret til tidlig
pension. Det rammer forsørgelses-
grundlaget i alderdommen for
brede lønmodtagergrupper.
Lovforslaget er ændret, således at
det eksisterende beskatningssystem
fastholdes for danske kontofø-
rende investeringsforeninger.
Derved er det opfattelsen, at der
ikke sker en forøgede beskatning
af afkastet af pensionsopsparing.
FSR
Danske Reviso-
rer
Foreningsbeskatning
genoptagelse
Af de almindelige bemærkninger
fremgår det, at de danske regler
har været i strid med EU-retten i
en periode. Det konstateres deref-
ter, at det vil være muligt at ansøge
Skatteforvaltningen om refusion af
indeholdt kildeskat efter de almin-
delige genoptagelsesregler.
Forventer skatteministeren, at
Skattestyrelsen udsender et styre-
signal om den genoptagelsesad-
gang?
Der vil ikke blive udsendt et styre-
signal om muligheden for anmod-
ning af refusion, da det er vurde-
ringen, at det ikke er nødvendigt.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til Advokatsamfundet.
Foreningsbeskatning
skattesats
Side 26 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder om, at det angives, hvil-
ken skattesats foreninger m.v., der
bliver skattepligtige af udbytter
som følge af de foreslåede ændrin-
ger i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, skal beskattes med.
Der henvises til kommentaren til
Finans Danmark.
Foreningsbeskatning
overenskomst-
fonde
FSR beder om, at det oplyses, om
lovforslaget vil betyde, at de så-
kaldte overenskomstfonde, jf.
Skatterådets afgørelse i
SKM2019.166, også vil blive skat-
tepligtige af udbytter fra danske
porteføljeaktier?
I det omfang en overenskomst-
fond er skattepligtig efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil
overenskomstfonden blive beskat-
tet efter de foreslåede regler.
Foreningsbeskatning
kontoførende in-
vesteringsforeninger
FSR anfører, at forslaget om skat-
tepligt af foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, ikke harmonerer med forslaget
til ændring af kildeskattelovens §
65, stk. 11, om kontoførende inve-
steringsforeninger, idet den derved
foreslåede ændring synes at forud-
sætte, at kontoførende investe-
ringsforeninger fortsat kan få fri-
kort.
FSR beder på den baggrund om at
få bekræftet, at kontoførende inve-
steringsforeninger også efter lo-
vens ikrafttræden kan få et frikort.
Det ønskes i forlængelse heraf be-
kræftet, at det vil være under de
samme betingelser et frikort frem-
adrettet kan udstedes.
Det er korrekt, at den foreslåede
nyaffattelse af kildeskattelovens §
65, stk. 11, 1. pkt., som indgik i
høringsudgaven af lovforslaget,
bygger på den præmis, at kontofø-
rende investeringsforeninger ikke
er skattepligtige af danske aktieud-
bytter og dermed kan få udstedt et
frikort.
Denne præmis var i forhold til hø-
ringsudgaven af lovforslaget ikke
korrekt. Imidlertid er lovforslaget
ændret, idet det foreslås at fast-
holde det eksisterende beskat-
ningssystem for danske kontofø-
rende investeringsforeninger, såle-
des at de fortsat i praksis reelt er
skattefrie af aktieudbytter. På den
baggrund foreslås det at opret-
holde den nyaffattelse af kildeskat-
telovens § 65, stk. 11, 1. pkt., som
Side 27 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indgik i høringsudgaven af lov-
forslaget.
Det kan således bekræftes, at kon-
toførende investeringsforeninger
fremadrettet vil kunne få udstedt
et frikort.
FSR ønsker oplyst, om der, hvis
kontoførende investeringsforenin-
ger bliver skattepligtig af danske
aktieudbytter, vil blive indført
hjemmel til, at investorerne i deres
danske skat vil kunne fradrag den
danske udbytteskat betalt af den
kontoførende investeringsfor-
ening.
Lovforslaget er ændret, således at
det eksisterende beskatningssystem
fastholdes for danske kontofø-
rende investeringsforeninger.
FSR ønsker oplyst, om den fore-
slåede indførelse af skattepligt af
danske aktieudbytter for kontofø-
rende investeringsforeninger inde-
bærer, at danske kontoførende in-
vesteringsforeninger fremover vil
kunne få en hjemstedserklæring,
uanset hvem der er medlem af for-
eningen. Der henvises til, at konto-
førende investeringsforeninger ef-
ter gældende praksis ikke kan be-
tragtes som skattemæssigt hjem-
mehørende i Danmark i henhold
til de af Danmark indgåede dob-
beltbeskatningsoverenskomster,
medmindre alle deltagere er pensi-
onskasser, der selv opfylder betin-
gelserne for at være skattemæssigt
hjemmehørende, med den konse-
kvens at alene denne kategori af
kontoførende investeringsforenin-
ger kan få udstedt en hjemstedser-
klæring.
Lovforslaget er ændret, således at
det eksisterende beskatningssystem
fastholdes for danske kontofø-
rende investeringsforeninger.
Der vil derfor ikke ske ændringer
af praksis for, hvornår danske kon-
toførende investeringsforeninger
kan få hjemstedserklæring.
Side 28 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Investeringsinstitutter
udbytte
FSR beder om en redegørelse for,
hvorfor lovforslaget ikke indehol-
der en regel om, at investorer i in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning kan opnå lem-
pelse for den udbytteskat, som in-
stituttet har betalt
svarende til
bestemmelsen i § 9 i lov om be-
skatning af medlemmer af konto-
førende investeringsforeninger,
hvorefter investor har fradrag for
betalt udenlandsk udbytteskat.
Reglerne om lempelse for betalte
udbyttekildeskatter bygger på det
grundlæggende princip, at der kun
gives lempelse for en skat, man
selv har betalt. Et investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning er et
selvstændigt skattesubjekt forskel-
ligt fra investorerne. Dette er be-
grundelsen for, at der ikke indgår
et forslag om, at investorerne skal
kunne få lempelse for den skat
som instituttet har betalt.
Når det er anderledes i forhold til
kontoførende investeringsforenin-
ger, så er begrundelsen, at beskat-
ningen af investorerne i disse inve-
steringsforeninger i modsætning til
investorerne i investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning er
undergivet en egentlig transparens-
beskatning.
FSR beder om at få bekræftet, at
det ved opgørelse af minimums-
indkomsten alene er nettoudbyttet,
det vil sige udbyttet fratrukket den
betalte udbytteskat, der skal indgå.
Det kan bekræftes.
Investeringsinstitutter
kildeskat
FSR beder om at få bekræftet, at
der efter lovforslagets vedtagelse
vil blive udstedt en bekendtgø-
relse, hvorefter der gives adgang
til, at investeringsselskaber og in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning kan udlodde ud-
bytte til udenlandske investorer
uden indeholdelse af udbytteskat.
Det kan ikke bekræftes.
Det er under overvejelse at om-
lægge håndteringen af udbyttebe-
skatning af udenlandske aktionæ-
rer fra en refusionsordning til en
ordning med nettoindeholdelse.
Foretages en sådan omlægning vil
håndteringen af udbytteudlodnin-
Side 29 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ger fra investeringsselskaber og in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning til udenlandske
investorer eventuelt kunne indgå
som en del af en nettoindeholdel-
sesmodel.
FSR foreslår, at det i bemærknin-
gerne til forslaget om, at det alene
vil være nettorenter (renter efter
fradrag af eventuel kildeskat), som
skal indgå ved opgørelse af mini-
mumsindkomsten, angives, at der
er tale om en præcisering.
Der er ikke tale om en præcisering,
men om en indholdsmæssig æn-
dring.
Investeringsinstitutter
oprettelse
FSR foreslår, at fristen for, hvor-
når et nyoprettet investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning skal
give meddelelse til Skatteforvalt-
ningen, for at oprettelsen kan få
virkning fra samme kalenderår,
ændres fra den foreslåede dato 1.
november til den 31. december.
Fristen er ændret til den 31. de-
cember.
Konkurrence og Forbru-
gerstyrelsen
Selvejende plejehjem og -bolig
KFS forstår forslaget således, at
der fremover skal være forskel på
beskatningen af private plejehjem
etc. Således at plejehjem organise-
ret som selvejende institutioner
beskattes mere lempeligt end pri-
vate plejehjem organiseret som sel-
skaber eller personligt ejede.
KFS finder, at dette potentielt kan
være konkurrenceforvridende, i
det omfang private plejehjem orga-
niseret som selvejende institutio-
ner er i konkurrence med øvrige
Der henvises til kommentaren til
DI.
Side 30 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
private plejehjem, da de underka-
stes to forskellige skattemæssige
regimer.
KPMG Acor Tax
Statslige enheder
KPMG henviser til, at det foreslås,
at almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige foreninger m.v.
ikke skal beskattes af udbytte. Det
vil sige, at danske almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige
foreninger m.v. foreslås at forblive
skattefrie af udbytte, mens uden-
landske almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige forenin-
ger m.v. fremover ikke længere vil
være begrænset skattepligtige af
udbytte af danske aktier. Der hen-
vises endvidere til, at det foreslås,
at vurderingen af, om en uden-
landsk forening m.v. skal betragtes
som almenvelgørende eller på an-
den måde almennyttig, skal ske på
baggrund af de samme objektive
regler, der gælder for danske for-
eninger.
KPMG anfører i den forbindelse,
at Skattestyrelsen i en række sager
har givet afslag på udbyttefrikort
til udenlandske statslige enheder
med den begrundelse, at de efter
Skattestyrelsens opfattelse må an-
ses for at være organiseret som
selvstændige enheder, der ikke
som sådan er en del af staten, og
dermed ikke kan få udstedt frikort
med hjemmel i selskabsskattelo-
vens § 3. KPMG anfører, at Skat-
testyrelsen derimod sidestiller disse
enheder med selvstændige skatte-
subjekter omfattet af opsamlings-
Det vil afhænge af en konkret vur-
dering, hvorvidt en forening m.v.,
hvis formål udelukkende er at ud-
rede pensionsydelser og/eller of-
fentlige ydelser i tilfælde af syg-
dom, invaliditet m.v., og som er
oprettet af en udenlandsk stat, kan
anses for at have et almenvelgø-
rende eller på anden måde almen-
nyttigt formål.
Spørgsmålet kan derfor hverken
be- eller afkræftes, men der skal i
stedet henvises til, at der kan rettes
henvendelse til Skattestyrelsen i
form af fx en anmodning om et
bindende svar med henblik på at få
en afklaring af spørgsmålet.
Side 31 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6, og at man
derved fastslår, at de dermed er
begrænset skattepligtige af udbytte
af danske aktier efter selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra c.
Ifølge KPMG har disse enheder
typisk til formål udelukkende at
udrede pensionsydelser og/eller
offentlige ydelser i tilfælde af syg-
dom, invaliditet m.v. Enhedens
formue er tilført af staten og for-
muen vil i tilfælde af enhedens op-
løsning falde tilbage til staten. For-
målet og afgrænsningen i anven-
delse af enhedens formue, vil være
beskrevet enten i vedtægter eller i
offentligretlig regulering. Der er
således tale om, at enhedens mid-
ler kommer en breds kreds til
gode, og at midlerne uddeles efter
objektive retningslinjer. Desuden
er det offentligretlige formål som
sikring af folks alderspension eller
økonomiske vilkår ved sygdom, in-
validitet m.v. efter KPMGs opfat-
telse at anse, som 'nyttigt' efter 'al-
mindeligt fremherskende opfat-
telse', som der efter praksis om-
kring selskabsskattelovens § 3, stk.
2, lægges vægt på ved afgrænsnin-
gen af begrebet. Herunder fastslår
praksis, at sociale formål kan om-
fattes af begrebet.
KPMG anmoder derfor om, at det
bekræftes, at sådanne enheder op-
rettet af udenlandske stater kan an-
ses for at have et 'almenvelgørende
eller på anden måde almennyttigt
formål', således at disse efter lov-
forslaget må anses for skattefri af
Side 32 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danske udbytter og således har ad-
gang til frikort/forhåndsgodken-
delse af skattefritagelse hos Skatte-
forvaltningen.
Til yderligere belysning af retstil-
standen ønsker KPMG oplyst,
hvorledes en udenlandsk selv-
ejende institution svarende til ek-
sempelvis Statens Kunstfond vil
skulle behandles efter lovforslaget.
Det vil sige, om den vil blive side-
stillet med en almennyttig eller al-
menvelgørende forening, der kan
modtage udbytter skattefrit.
Det vil afhænge af en konkret vur-
dering, hvorvidt en udenlandsk
selvejende institution svarende til
Statens Kunstfond, kan anses for
at have et almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt formål.
Spørgsmålet kan derfor hverken
be- eller afkræftes, men der skal i
stedet henvises til, at der kan rettes
henvendelse til Skattestyrelsen i
form af fx en anmodning om bin-
dende svar med henblik på at få
spørgsmålet afklaret.
Endvidere ønsker KPMG oplyst,
hvorledes en udenlandsk selv-
ejende institution svarende til ek-
sempelvis ATP vil skulle behand-
les efter lovforslaget. Det vil sige,
om den vil blive sidestillet med en
almennyttig eller almenvelgørende
forening, der kan modtage udbyt-
ter skattefrit.
I forhold til vurderingen af en
konkret udenlandsk selvejende in-
stitution kan der igen henvises til,
at der kan rettes henvendelse til
Skattestyrelsen i form af fx en an-
modning om bindende svar med
henblik på at få spørgsmålet afkla-
ret.
Almenvelgørende eller på anden måde al-
mennyttige formål
KPMG henviser til, at skatteplig-
ten af udbytter ikke skal gælde for-
eninger m.v., hvis midler ifølge
vedtægter el.lign. udelukkende kan
anvendes til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige for-
mål.
Det er opfattelsen, at en bredere
afgrænsning, som omfatter for-
eninger m.v., hvis midler kan an-
vendes til andre formål, herunder
erhvervsmæssige aktiviteter, end
almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, vil
medføre en risiko for omgåelse af
den danske kildeskat på udbytte.
Side 33 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det fremgår endvidere af lovbe-
mærkningerne, at foreningen ikke
må have erhvervsmæssige interes-
ser.
KPMG spørger til, hvorvidt denne
afgrænsning er for snæver i for-
hold til foreninger, der efter sine
vedtægter kan anvende midler til
udøvelse af en erhvervsmæssig ak-
tivitet, som alene skal gøre det mu-
ligt at sikre en indtjening, der un-
derstøtter foreningens almenvelgø-
rende eller på anden måde almen-
nyttige formål.
I sådanne tilfælde vil der kunne fo-
retages erhvervsmæssige investe-
ringer ind i Danmark via forenin-
ger m.v. med skattefrihed for ud-
bytter, hvis blot disse foreninger
indeholder en vedtægtsbestem-
melse med mulighed for at udlod-
ning af midler til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige
formål.
KPMG spørger dernæst, om det
således kan bekræftes, at det for-
hold, at en forening anvender mid-
ler til udøvelse af en erhvervsmæs-
sig aktivitet, herunder i et datter-
selskab, ikke i sig selv udelukker, at
foreningen kan modtage skattefrie
udbytter, når anvendelsen af mid-
lerne alene sker som led i at sikre
en indtjening, der understøtter for-
eningens almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål.
En forening m.v., der kan anvende
midler til udøvelse af en erhvervs-
mæssig aktivitet, kan ikke anses for
udelukkende at kunne anvende
dets midler til almenvelgørende el-
ler på anden måde almennyttige
formål. Herved kan foreningen
ikke fritages for kildeskat på ud-
bytter fra danske aktier.
Det kan dog bekræftes, at en for-
ening m.v. vil være skattefri af ud-
bytter af datter- eller koncernsel-
skabsaktier, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 4 A og 4 B, selvom
foreningen m.v. ifølge dens ved-
tægter kan anvende dens midler til
andet end almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige for-
mål.
Udbytter af datter- og koncernselskabs-
aktier
KPMG vil gerne have bekræftet, at
en forening omfattet af selskabs-
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 34 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fort-
sat vil være skattefri af udbytter af
datterselskabsaktier og koncernsel-
skabsaktier, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 4 A og 4 B, uanset
foreningen ikke har et almenvelgø-
rende eller almennyttigt formål.
Renter af kontrolleret gæld
Det foreslås at gøre danske for-
eninger m.v. skattepligtige af ren-
ter af kontrolleret gæld på samme
vis, som udenlandske foreninger
m.v. allerede er det i dag, jf. lovbe-
mærkningerne, og hvor formålet er
at sikre, at reglerne for beskatning
af danske og udenlandske forenin-
ger m.v. er ens og i overensstem-
melse med EU-retten.
KPMG vil gerne have bekræftet, at
Danmark sædvanligvis ikke kan
beskatte udenlandske selvejende
institutioner af renter på kontrolle-
ret gæld til lande, hvormed Dan-
mark har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
Det kan bekræftes.
I forlængelse heraf spørger
KPMG, om det kan bekræftes, at
Danmark eksempelvis ikke kan be-
skatte renter på kontrolleret gæld
til en moderforening, der skal an-
ses for at have skattemæssigt
hjemsted (skattemæssigt hjemme-
hørende) i Sverige, Norge eller
Finland efter den nordiske dob-
beltbeskatningsoverenskomst.
Det kan bekræftes.
KPMG vil samtidigt gerne have
bekræftet, at for de lande, som
Det kan bekræftes.
Side 35 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmark ikke har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med bort-
set fra p.t. Frankrig og Spanien, vil
Danmark fortsat kunne beskatte
renter på kontrolleret gæld uden at
ændre beskatningen for danske
foreninger.
Det er således EU-rettens bestem-
melser om den frie etableringsret
(indenfor EU/EØS) og ikke kapi-
talens frie bevægelighed (også
udenfor EU/EØS), der finder an-
vendelse for kontrolleret gæld.
KPMG spørger til, om der reelt
ikke bliver tale om en unødvendig
diskrimination af danske forenin-
ger ved at udvide beskatningen af
danske foreninger med renter af
kontrolleret gæld.
Det er korrekt, at reglerne om be-
skatning af kontrolleret gæld hører
under EU-rettens bestemmelser
om den frie etableringsret.
Det bemærkes dog, at det er opfat-
telsen, at det ikke er muligt at op-
retholde de nuværende danske
skatteregler for danske foreninger
m.v., hvor der ikke sker beskatning
af renter på kontrolleret gæld, un-
der forudsætning af, at der i for-
hold til udenlandske foreninger
m.v. i et andet EU-land altid fore-
ligger en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, hvor Danmark har afgi-
vet beskatningsretten, eller at be-
tingelserne for at frafalde beskat-
ningen efter direktiv 2003/49/EF
om en fælles ordning for beskat-
ning af renter og royalties er op-
fyldt.
KPMG spørger dernæst til, at hvis
Skatteministeriet mener, at der er
behov herfor, hvorfor omfatter
beskatningen så ikke kursgevinster
på kontrolleret gæld som nærmere
fastsat i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra h.
Lovforslaget er ændret, således at
det foreslås, at danske foreninger
m.v., der er skattepligtige efter sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
også skal være skattepligtige af
kursgevinster på kontrolleret gæld,
som der i dag allerede er begrænset
skattepligt på, jf. selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra h.
Side 36 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Genoptagelse
Det foreslås, at ændringerne skal
træde i kraft og have virkning fra
den 1. juli 2021. Da de danske reg-
ler har været i strid med EU-retten
i en periode, vil det være muligt at
ansøge Skatteforvaltningen om re-
fusion af indeholdt kildeskat på
udbytter efter de almindelige gen-
optagelsesregler jf. lovbemærknin-
gerne.
KPMG anmoder om, at der rede-
gøres nærmere for genoptagelses-
reglerne i forhold til, hvornår der
indtræder forældelse for tilbage-
søgning af indeholdt udbytteskat
herunder i sagerne om statslige en-
heder jf. ovenfor, hvor der har væ-
ret ansøgt om tilbagebetaling af
udbytteskat, men hvos Skattesty-
relsen har truffet afgørelse om af-
slag. Gælder for disse sager en ud-
videt genoptagelsesfrist.
De danske regler for beskatning af
foreninger m.v. har vist sig at inde-
holde en forskelsbehandling mel-
lem danske og udenlandske for-
eninger m.v., der er i strid med
EU-traktatens bestemmelser om
de frie bevægeligheder.
Da de danske regler i en periode
har været i strid med EU-retten, vil
det være muligt at ansøge Skatte-
forvaltningen om refusion af inde-
holdt kildeskat på udbytter, royalty
samt renter af og kursgevinster på
kontrolleret gæld. Det er de almin-
delige forældelsesregler, der finder
anvendelse, hvilket skyldes, at de
udenlandske foreninger som følge
af den begrænsede skattepligt til
Danmark ikke indleverer et oplys-
ningsskema, og derfor heller ikke
har en dansk skatteansættelse, der
vil kunne genoptages.
Det bemærkes, at lovforslaget er
justeret, således at den almindelige
forældelsesfrist skal regnes fra den
1. juli 2021.
Forældelse
Side 37 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvor Skattestyrelsen tidligere har
givet afslag på refusion, vil en
eventuel forældelse skulle vurderes
efter forældelseslovens bestemmel-
ser, herunder om forældelseslo-
vens bestemmelser om foreløbig
afbrydelse af forældelsesfristen,
finder anvendelse. Dette vil bero
på en konkret vurdering af den en-
kelte sag.
KPMG spørger til, om genoptagel-
sesfristen som minimum kan eller
bør regnes fra det tidspunkt, hvor
Skattestyrelsen har givet afslag.
Efter de almindelige forældelses-
regler forældes kravet på refusion
som udgangspunkt efter tre år reg-
net fra tidspunktet, hvor kildeskat-
ten er indeholdt.
KPMG vil gerne have
bekræftet,
at udenlandske pensionskasser or-
ganiserede som selvejende institu-
tioner også kan anmode om tilba-
gesøgning af indeholdt udbytte-
skat.
Udenlandske pensionskasser orga-
niseret som selvejende institutio-
ner er principielt omfattet af mu-
ligheden for refusion, såfremt de
kan anses for at være en forening
m.v. som nævnt i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6. Hvorvidt der
rent faktisk kan ske refusion, vil
således bero på en konkret vurde-
ring.
KPMG henviser til, at den foreslå-
ede beskatning af danske forenin-
gers udbytter sker med en direkte
reference til udbytter som nævnt i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, der vedrører udenlandske
selskabers begrænsede skattepligt
af danske udbytter.
Danske selskaber er imidlertid kun
skattepligtige af 70 pct.af udbytte-
beløb på skattefrie porteføljeaktier.
Det bemærkes, at foreninger m.v.
omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 6, allerede i dag er
omfattet af selskabsskattelovens §
13, stk. 2, hvorefter danske selska-
ber ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst kun skal med-
regne 70 pct. af udbyttebeløb fra
skattefrie porteføljeaktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 C, som følge af henvis-
Side 38 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Umiddelbart ses denne nedsatte
beskatning derfor ikke at komme
til at gælde for danske foreninger
omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 6, eller for tilsvarende
sammenlignelige udenlandske for-
eninger.
KPMG spørger om, det er korrekt
forstået, og er det en tiltænkt mer-
beskatning af foreninger i forhold
til danske selskaber.
ningen til, at bestemmelsen omfat-
ter modtagne selskaber omfattet af
bl.a. selskabsskattelovens § 1.
Det bemærkes endvidere, at sel-
skabsskattelovens § 13, stk. 2, blev
indført med det formål at sikre, at
beskatningen af danske investorer
(stort set) svarer til den danske kil-
debeskatning på udenlandske inve-
storers udbytter fra danske unote-
rede porteføljeaktier.
Det er derfor opfattelsen, at der
ikke vil ske en merbeskatning af
danske foreninger m.v., hverken i
forhold til danske selskaber eller
udenlandske foreninger m.v.
Derudover er lovforslaget ændret i
forhold til at sikre klarhed over,
hvilke skattesatser, der finder an-
vendelse.
I forhold til danske datterselskabs-
udbytter og koncernselskabsudbyt-
ter er der efter selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c, kun skatte-
fritagelse, hvis beskatningen skal
frafaldes eller nedsættes efter mo-
der-/datterselskabsdirektivet eller
en dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Dette fritagelseskrav giver efter
KPMG´s opfattelse ingen mening
for en dansk moderforening, som i
øvrigt heller ikke ses omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivet,
når foreningen beskattes efter sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Lovforslaget er bl.a. justeret for at
sikre større klarhed omkring den
foreslåede skattepligt på udbytter
for foreninger m.v. svarende til
den begrænsede skattepligt på ud-
bytter.
I lovforslaget er der derfor ikke
længere en indirekte henvisning til,
at der foreligger skattefritagelse,
hvis den foreslåede beskatning skal
frafaldes eller nedsættes efter mo-
der-/datterselskabsdirektivet eller
en dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Derudover bemærkes det, at lov-
forslaget er justeret, således at det
Side 39 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Foreningers skattefritagelse af dan-
ske datterselskabsudbytter og kon-
cernselskabsudbytter bør ifølge
KPMG i stedet indsættes i sel-
skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2
(der p.t. ikke omfatter moderfor-
eninger omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6), og hvor
beskatningen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6, i stedet bør
udvides med udbytter omfattet af
ligningslovens §§ 16 A og 16 B, og
således ikke udbytter omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c. KPMG spørger i den for-
bindelse, om der er en særlig årsag
til, at man ikke har valgt denne
"beskatningsvej".
foreslås at udvide selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2, til også at
omfatte skattepligtige omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6.
Og endelig er den valgte ”beskat-
ningsvej” valgt ud fra et lovteknisk
hensyn om enkelhed, idet udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1, og 2, og ligningslovens § 16
B også er omfattet af selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra c.
VP Securities A/S
VP Securities henviser til, at der
med lovforslaget pålægges danske
værdipapircentraler en skatteind-
beretningspligt for udbyttebetalin-
ger i relation til depoter, der er op-
rettet af udenlandske kontofø-
rende institutter i en dansk værdi-
papircentral.
VP Securities bemærker, at indbe-
retningspligten for udbyttebetalin-
ger fra danske selskaber registreret
i en udenlandske CSD ikke ses
at være beskrevet, og at det derfor
er uklart, hvordan korrekt skatte-
indberetning, sker i de tilfælde,
hvor der sker udbyttebetalinger,
herunder eventuelt nettoindehol-
delse, i en udenlandsk CSD.
En udenlandsk CSD vil ikke me-
ningsfuldt kunne pålægges indbe-
retningspligt, da dansk lovgivning
ikke vil kunne udstrækkes til og
håndhæves i udlandet.
Det vil således i disse tilfælde være
udbyttemodtagerens pligt at oplyse
om udbyttet
Ældre Sagen
Ældre Sagen har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Side 40 af 41
L 211b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2373081_0041.png
Side 41 af 41