Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2402187_0001.png
26. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 18. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm., om den danske stat har givet kredit til danske skatteydere for betalt udenlandsk udbytteskat i lande, hvor udbytteskatten for udenlandske investeringsforeninger er afskaffet, til skatteministeren
2402187_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, i hvilke omfang den danske stat har givet kredit til danske
skatteydere for betalt udenlandsk udbytteskat i lande, hvor udbytteskatten for udenland-
ske investeringsforeninger er afskaffet, herunder Sverige, Finland og Norge.
Svar
Det kan overordnet bemærkes, at personer, der modtager udbytte fra investeringer i
udenlandske aktier mv., er skattepligtige til Danmark af det modtagne udbytte. Selskaber,
der modtager udbytte fra investeringer i udenlandske aktier mv., er skattepligtige til Dan-
mark af det modtagne udbytte, hvis der er tale om en porteføljeinvestering. Er der inde-
holdt en udenlandsk kildeskat i det modtagne udbytte, kan personen henholdsvis selska-
bet fradrage denne kildeskat, dvs. opnå creditlempelse.
Creditlempelse gives kun i det omfang, kildeskatten kan indeholdes i den danske skat af
udbyttet. Creditlempelse gives herudover kun til den fysiske eller juridiske person, der
konkret har betalt udbytteskatten. Dvs. at en dansk investor, der har investeret via et in-
vesteringsinstitut, ikke kan opnå credit for en udbytteskat, der måtte være indeholdt i for-
hold til investeringsinstituttet.
Hvis et dansk investeringsinstitut har modtaget udbytte fra lande, som har regler om, at
der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, der betales til ikke-hjemmehørende investe-
ringsinstitutter, vil der ikke være indeholdt nogen udbytteskat. Der vil dermed ikke være
nogen udbytteskat at give credit for.
Herudover bemærkes, at de danske skatteregler er indrettet således, at danske investe-
ringsinstitutter ikke er skattepligtige af udbytter af udenlandske aktier. Dermed er der ikke
nogen dansk skat at give credit i. I disse situationer må det danske investeringsinstitut
søge om refusion af den for meget indeholdte udbytteskat i det pågældende land.
Det er ikke muligt at oplyse, hvor meget creditlempelse, der er givet til andre typer af in-
vestorer (personer og selskaber) for betalte udbytteskatter i udlandet, herunder i Sverige,
Finland og Norge. Det skyldes bl.a., at selskaber angiver betalte skatter i udlandet på ét
samlet felt på selskabernes oplysningsskema. Det indebærer, at det ikke er muligt at ud-
søge, hvor stor en andel af de betalte skatter, som specifikt vedrører udbytteskat fra de
pågældende lande.
Side 2 af 2