Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2393316_0001.png
12. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 6. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om personer i nulskattelande i stedet for de nuværende 27 pct. beskatning fremover via en investeringsforening kan få en beskatning på 15 pct., til skatteministeren
2393316_0002.png
Spørgsmål
Der bedes redegjort for, i hvilket omfang det med lovforslaget vil være muligt for perso-
ner i nulskattelande i stedet for de nuværende 27 pct. beskatning fremover via en investe-
ringsforening nu at få denne beskatning til at falde til 15 pct. Ministeren bedes i den sam-
menhæng redegøre for, i hvilket omfang eksisterende regler også indeholder muligheden
for en lavere beskatning end 27 pct. for personer i nulskattelande, herunder i hvilket om-
fang lovforslaget potentielt kan øge muligheden for at kunne betale en lavere skat end 27
pct.
Svar
Efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er kriteriet for, om en fysisk person, der
ikke er hjemmehørende i Danmark, skal betale en udbytteskat på 27 pct. eller 15 pct. af
udbytte af danske aktier, hvorvidt personen er hjemmehørende i en stat, der udveksler
oplysninger med Danmark eller ej. Beskatningsniveauet i personens hjemland, herunder
om skattesatsen måtte være 0 pct., indgår således ikke som et kriterium. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at der findes nulskattelande, som er medlem af EU. Det gælder fx
Cypern og Malta.
Udbytte af danske aktier, som tilfalder fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i
Danmark, er undergivet en begrænset skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1.
pkt. Som udgangspunkt beskattes udbytte med 27 pct., idet udbytte dog som nævnt be-
skattes med 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i en stat, som udveksler oplysnin-
ger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoveroverenskomst eller en
anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale
om bistand i skattesager, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 11. Det betyder bl.a., at en person,
der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en TIEA-aftale med, beskattes
med 15 pct.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter den begrænsede skattepligt ikke
udbytte, som modtages fra investeringsselskaber og udbytte, som modtages fra investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt at betale en skat på 15 pct. af ud-
bytter af danske aktier. Personer fra andre lande er således ikke undergivet dansk kildebe-
skatning af sådanne udbytter. Begrundelsen for undtagelsen er, at investeringsselskaber og
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt den pågældende beskat-
ning, er skattepligtige af udbytter af danske aktier, Den pågældende regel blev indført ved
lov nr. 84 af 30. januar 2019 med ikrafttræden den 1. marts 2019.
Undtagelsen fra dansk kildebeskatning af udbytter fra investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning gælder ikke, hvor der er investeret i et investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, der har frikort. Udbytte fra sådanne investeringsinstitutter, dvs. den
udenlandske investors andel af den af instituttet opgjort minimumsindkomst, er således
omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark og dermed undergivet en dansk ud-
byttekildebeskatning. Satsen er 27 pct. for personer, jf. ovenfor.
Side 2 af 3
L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om personer i nulskattelande i stedet for de nuværende 27 pct. beskatning fremover via en investeringsforening kan få en beskatning på 15 pct., til skatteministeren
2393316_0003.png
I stedet for at afvente udlodning af den opgjorte minimumsindkomst, kan den udenland-
ske investor vælge at sælge sine beviser i investeringsinstituttet tilbage til instituttet. Et så-
dant tilbagesalg behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. Der
er ingen begrænset skattepligt af aktieavancer. Et sådant tilbagesalg vil dermed ikke udløse
nogen dansk beskatning.
Lovforslaget indebærer ikke nogen nye muligheder for at opnå en lavere beskatning end
27 pct. Tværtimod sikrer lovforslaget i forlængelse af de ændringer, der blev indført ved
lov nr. 84 af 30. januar 2019, at der altid vil ske en dansk beskatning af danske aktieudbyt-
ter, når personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, investerer i danske aktier via et
dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Dette i og med at lovforslaget vil
betyde, at alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning fremover vil blive under-
givet en beskatning på 15 pct. af danske aktieudbytter.
Side 3 af 3