L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt

Notat

Strukturelt provenu fra aktieindkomstskat

Det strukturelle provenu fra aktieindkomstskat er blevet genberegnet i forbindelse

med

Konvergensprogram 2019,

hvilket har givet anledning til en metodeændring og

en opjustering af det strukturelle provenu.

Genberegningen af det strukturelle provenu skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i de

faktiske indtægter fra aktieindkomstskat. Siden 2015 har de faktiske indtægter lig-

get markant over det hidtidige strukturelle niveau,

jf. figur 1.

Hidtil er de struktu-

relle indtægter fra beskatningen af aktieindkomst beregnet via et syv-års centreret

gennemsnit. Det betyder, at midlertidige forhold såsom udsving i aktiekurser, eks-

traordinære udbyttebetalinger og forskydninger i refusionsbetalinger vedr. uden-

landske investorers udbyttekildeskat slår relativt kraftigt igennem på det struktu-

relle provenu. Metoden til at opgøre det strukturelle provenu er derfor revideret,

således at metoden bedre afspejler udviklingen i de aktiver og indkomster, der

danner grundlag for aktieindkomstbeskatningen samtidig med, at midlertidige ud-

sving slår mindre igennem på det strukturelle provenuskøn,

jf. figur 1.

Figur 1

Provenu fra aktieindkomstskat inkl. udbytteskat fra udenlandske investorer

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

9. april 2019

Regnskabsført provenu

Strukturelt provenu

Tidligere strukturelt provenu

Anm.: Det regnskabsførte provenu er baseret på

Økonomisk redegørelse, december 2018.

Konjunkturårene 2018-20 er

baseret på skøn. Se desuden anmærkning til figur 4 og 5 vedr. beregningstekniske forudsætninger.

Kilde: Danmarkst statistik, Skatteministeriet, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Genberegningen og metodeændringen indebærer, at det langsigtede strukturelle

provenu fra aktieindkomstskatten inkl. udbytteskat fra udenlandske investorer op-

justeres fra 0,82 pct. af BNP til 0,99 pct. af BNP,

jf. figur 1.

I 2020 er det bereg-

nede strukturelle provenu dog omtrent uændret. Beregningsmetoden og -forud-

sætningerne er uddybet nedenfor.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 2 af 12

De samlede indtægter fra aktieindkomstbeskatningen består af to dele: Dels de

danske husholdningers aktieindkomstskat, dels den kildeskat, der betales i Dan-

mark af udenlandske aktionærers aktieudbytte fra danske selskaber,

jf. boks 1,

der

kort beskriver skattereglerne.

Boks 1

Regler for aktieindkomstbeskatning for danske og udenlandske aktionærer

De samlede indtægter fra aktieindkomstbeskatningen består dels af skatten af de danske husholdningers

realiserede afkast af aktier mv, der beskattes som aktieindkomst, og dels den kildeskat, der betales i Danmark af

udenlandske aktionærers aktieudbytte fra danske selskaber (ofte omtalt som ”udbytteskat”).

Aktieindkomst omfatter personers afkast fra aktier og visse aktiebaserede investeringsbeviser, som er erhvervet for

frie midler, og indkomsten beskattes som et særskilt skattegrundlag. Aktier i pensionsdepoter PAL-beskattes, mens

de såkaldte frie aktier aktieindkomstbeskattes. Aktieindkomsten omfatter udbytteudlodninger fra et selskab eller

investeringsinstitut samt realiserede aktieavancer. Der er som udgangspunkt ikke nogen forskel i den

skattemæssige behandling, alt efter om en person har udbytte eller avancer fra et dansk eller et udenlandsk

selskab, idet Danmark dog lemper for evt. kildeskat på udbytter fra udlandet.

For en fuldt skattepligtig person beskattes aktieindkomst med 27 pct. (proportional skat) op til en

progressionsgrænse på 54.000 kr. (2019-niveau), mens aktieindkomst herudover beskattes med 42 pct. (progressiv

skat). Eventuel negativ aktieindkomst – dvs. realiserede tab på aktier – modregnes i øvrig aktieindkomst. Hvis

realiserede tab på noterede aktier ikke modsvares fuldt ud af realiserede kursgevinster og udbytter i indeværende

år, videreføres fradraget til modregning i senere års aktieindkomst (kildeartsbegrænsning). Skatteværdien af tab på

unoterede aktier kan modregnes i øvrige indkomstskatter.

Udenlandske porteføljeinvestorer (personer, institutionelle investorer og selskaber bortset fra datterselskabsaktier),

er begrænset skattepligtige af udbytte modtaget fra danske selskaber. Udenlandske investorer er derimod ikke skat-

tepligtige af avancer. Der indeholdes 27 pct. i udbyttekildeskat (uanset ejerens indkomstforhold mv.). Den endelige

skat nedsættes dog typisk til 15 pct. (i en række tilfælde til nul), hvis den fremmede stat efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst eller anden aftale skal udveksle oplysninger med Danmark.

Provenuet fra aktieindkomstskatten inkl. udbytteskat fra udenlandske investorer

afhænger derfor af bl.a. danske husholdningers frie aktieformue (aktieformue fra

ejersiden), aktiekapital i danske selskaber (aktieformue fra udstedersiden), virk-

somhedernes udlodning af udbytte og danske aktionærers realisationsadfærd for-

uden naturligvis kursstigninger og -tab på aktiemarkederne og i sidste ende selska-

bernes overskud. Særligt de følgende forhold udgør en kilde til usikkerhed i skøn

for det fremtidige aktieindkomstskatteprovenu:

•

Opgørelse af aktieformue til aktieindkomstbeskatning,

Kursudvikling på aktiemarkedet,

Udbyttebetalinger til aktionærerne,

Aktionærernes realiseringstidspunkt for gevinster og eventuelle tab.

Afsnit 1

beskriver den historiske udvikling i aktieindkomstskatten inkl. udbytteskat

fra udenlandske investorer, herunder udviklingen i skatteydernes aktiebeholdning.

afsnit 2

behandles aktieindkomstskat af noterede aktier, mens

afsnit 3

behandler

aktieindkomstskat af unoterede aktier, herunder særligt udbytter til hovedaktionæ-

rer. I

afsnit 4

belyses størrelsen af udbyttekildeskatten betalt af udenlandske ejere

af dansk udstedte aktier. Herefter beregnes det overordnede strukturelle niveau

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 3 af 12

for aktieindkomstskat inkl. udbytteskat fra udenlandske investorer i

afsnit 5

på bag-

grund af elementerne i de foregående afsnit. Endelig redegøres der i

Afsnit 6

for

diskretionære politikændringer med fremadrettet virkning for aktieindkomstskatte-

provenuet.

1. Historisk udvikling for aktieindkomstskat og -formue

Siden 1996 har der været en stigende tendens i provenuet som andel af BNP,

jf. fi-

gur 2.

Provenuet som andel af BNP har haft store udsving fra år til år. Det sti-

gende provenu skal ses i sammenhæng med, at danske husholdninger i samme pe-

riode har opbygget en væsentligt større formue af aktier i fri formue,

jf. figur 3.

Figur 2

Provenu fra aktieindkomstskat inkl.

udbytteskat fra udenlandske investorer

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

Figur 3

Danske husholdninger frie aktieformue

Regnskabsført provenu

Refusionskorrigeret provenu

Anm.: Skatteministeriet vurderer, at det faktiske aktieindkomstskatteprovenu i årene 2016 og 2017 er påvirket posi-

tivt med hhv. 3,3 og 3,7 mia. kr. som følge af, at en række udenlandske banker har tilbageholdt en betydelig

mængde refusionsanmodninger i forlængelse af skærpede dokumentationskrav efter udbytteskatteskandalen i

2015. De faktiske indtægter vil isoleret set blive trukket ned i efterfølgende år i takt med, at refusionerne

kommer til udbetaling. ”Refusionskorrigeret provenu” er derfor korrigeret for ikke-modtagne

refusionsanmodninger i årene 2016-17. Skatteministeriets skøn for ikke-modtagne refusionsanmodninger er

beregningsteknisk opgjort som forskellen mellem de faktiske refusioner i årene og de forventede refusions-

anmodninger baseret på de faktiske udbytteskatter og en beregnet historisk refusionsprocent.

Det regnskabsførte provenu er i perioden 2012-15 korrigeret for økonomisk kriminalitet. I nationalregnska-

bet er udbyttesvindlen konteret som en kapitaloverførsel til udlandet.

De beregningstekniske forudsætninger for opgørelsen af den frie aktieformue i figur 3 fremgår af anmærk-

ninger til figur 5.

De stiplede linjer angiver lineære tendenslinjer for 1996-2017.

Kilde: Danmarks statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Fra 1996-17 er provenuet som andel af BNP ca. firedoblet, mens danske hushold-

ningers formue er godt fordoblet i samme periode. Provenuet fra aktiebeskatnin-

gen er således steget væsentligt mere end stigningen i aktieformuen,

jf. figur 1 og 2.

Det skyldes bl.a., at figur 2 indeholder skatteindtægter for både danske personer

og udenlandske investorer, mens figur 3 alene indeholder danske husholdningers

aktieformue. Udenlandsk ejerskab af danske aktier er ca. firedoblet siden 2004 og

er nu overordnet på niveau med husholdningernes frie aktieformue, jf. senere.

Derudover kan en række øvrige forhold have bidraget til, at stigningen i skattepro-

venuet har været større end stigningen i aktieformuen:

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 4 af 12

•

Hovedaktionær-aktier erhvervet før 1993 og aktier erhvervet før 2006 kan

være underlagt en særlig lempelig beskatning eller fuld skattefrihed på

avancer, når aktierne afstås. Det indebærer, at en større andel af de sam-

lede aktieavancer gradvist bliver fuldt skattepligtige i takt med, at aktiefor-

muen bliver omlagt fra personer, som er omfattet af den lempelige avan-

cebeskatning til personer, som beskattes efter gældende regler.

Større grad af regelefterlevelse og lukning af huller gennem bl.a. bedre

tredjepartsinformation kan øge skatteprovenuet, uden at aktieformuen for-

øges.

Ændret udbyttepolitik i retning af at større andel af overskud udbetales

som udbytte vil tendere mod at fremrykke aktieindkomsten og dermed

skatteprovenuet.

Det bemærkes, at data for en del af husholdningernes aktieformue til aktieind-

komstbeskatning er særdeles usikker. Det gælder særligt data vedr. markedsvær-

dien af unoterede aktier, samt husholdningernes ejerskab af udenlandske aktier og

investeringsbeviser, der beskattes som aktieindkomst.

Unoterede aktier udgør med godt 60 pct. af husholdningernes frie aktieformue ul-

timo 2017 en væsentlig del af formuen,

jf. figur 4,

der opdeler aktieformuen fra fi-

gur 3 efter aktivklasser.

Danske husholdninger foretager i stigende grad indirekte investeringer i aktier

gennem investeringsforeninger,

jf. figur 4.

En del af afkastet fra den frie formue

placeret i investeringsbeviser beskattes som aktieindkomst, og en del beskattes

som personlig nettokapitalindkomst. Personlige danske investorer, der investerer

for frie midler, har hidtil fortrinsvis anvendt de såkaldt minimumsbeskattede inve-

steringsinstitutter.

I opdelingen i figur 5 fremtræder beskatningen af minimums-

indkomsten som skat på udbytte af noterede aktier.

Fra 2019 er reglerne blevet ændret, så afkastet fra aktiebaserede investeringsinsti-

tutter som udgangspunkt altid beskattes som aktieindkomst, herunder når dan-

skere investerer via udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter (fx aktiebase-

rede ETF’er.)

”3-års-reglen” indebærer fortsat, at avancer på aktier erhvervet før 1. januar 2006 er skattefri. Hovedaktio-

nærnedslaget kan udgøre op til 25 pct. af avancer, som realiseres på baggrund af hovedaktionæraktier, som er

erhvervet før den 19. maj 1993.

Når der er tale om et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, dvs. at mere end halvdelen af in-

stituttets portefølje er aktier, beskattes afkastet fra investeringsbeviset (i form af minimumsindkomst og reali-

serede avancer ved salg af investeringsbeviser) som aktieindkomst med et års udskydelse sammenlignet med

direkte investering i de underliggende værdipapirer. Minimumsindkomsten er instituttets realiserede avancer

og udbytter på de underliggende værdipapirer. Minimumsindkomsten opgøres samlet for både aktie- og obli-

gationsafkast.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 5 af 12

Figur 4

Danske husholdningers frie aktieformue

Figur 5

Skønsmæssig opsplitning af aktieindkomst-

skat inkl. udbytteskat fra udenlandske

investorer

Pct. af BNP

1,6

1,4

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Udbytteskat udenlandske investorer

Udbytteskat: Noterede ejet af DK husholdning

Avanceskat: Noterede, ejet af DK husholdning

Avanceskat: Unoterede, ejet af DK husholdning

Udbytteskat: Unoterede ejet af DK husholdning

Unoterede aktier

Noterede aktier

Aktiebaserede investeringsforeninger

Anm.: Danmarks Statistik opgør husholdningernes formue (NASF) placeret i aktier mv. opdelt på noterede aktier,

unoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, men en del af denne formue beskattes ikke som

aktieindkomst. Det skyldes bl.a., at en del af aktier mv.i NASF indgår i selvadministrerede

pensionsordninger, hvor afkastet PAL-beskattes, samt at afkastet af en del af ejerandelsene i

investeringsforeninger beskattes som personlig kapitalindkomst. Til opgørelsen af danske husholdningers

formue til aktieindkomstbeskatning benyttes for noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger

udtræk fra Skattestyrelsen for 2010-17. For årene før 2010, hvor der ikke foreligger tal fra Skattestyrelsen,

anvendes ca. 2/3 af de noterede aktier og ca. 1/5 af investeringsforeninger fra NASF, idet der korrigeres for,

at kun en andel af denne formue aktieindkomstbeskattes. For husholdningernes formue i unoterede aktier

anvendes NASF for hele perioden, idet det forudsættes, at kun en begrænet del af afkastet af ejerandele i

unoterede aktier PAL-beskattes. Avanceskat i figur 5 kan i nogle år være negative, hvis årets realiserede tab

overstiger årets realiserede afkast (og de realiserede tab på kan modregnes i øvrig aktieindkomst).

Udbytteskat fra udenlandske investorer kan i nogle år være negative, hvis refusionerne overstiger den betalte

udbyttekildeskat. Det er muligt, da der kan ansøges om refusioner i op til tre år efter den betalte udbyttekil-

deskat.

Kilde: Danmarks Statistik (NASF), lovmodel, Skatteministeriets regnskabstal og egne beregninger.

På baggrund af lovmodelberegninger kan aktieindkomstskatten fra danske

husholdninger skønsmæssigt opdeles efter, hvorvidt den hidrører fra noterede

eller unoterede aktier, samt om indkomsten består af udbytter eller avancer,

jf. figur

Hertil kommer skatten på udbytter fra danske selskaber, som udloddes til

udenlandske investorer (udbyttekildeskat opgjort efter refusion).

Særligt skat på udbytte – både for danske og udenlandske aktionærer – vurderes at

have udgjort en større andel af BNP i 2016 end 2006,

jf. figur 5.

I de følgende afsnit gennemgås de enkelte elementer i aktiebeskatningen.

2. Afkast af noterede aktier til beskatning

Avanceskat og udbytteskat af danske husholdningers noterede aktier udgjorde i

gennemsnit hhv. 0,12 og 0,13 pct. af BNP fra 2006-16,

jf. figur 5.

Det skal dog ses i

lyset af, at både avanceskat og udbytteskat har haft store udsving over perioden

som følge af konjunkturbestemte udsving på aktiemarkedet.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 6 af 12

De realiserede avancer på noterede aktier har dog været relativt små fra 2006-16

sammenholdt med de forholdsvis høje afkast på aktiemarkedet over samme peri-

ode. Den relative kursgevinst til beskatning har således udgjort ca. 2,0 pct. af ak-

tiebeholdningen pr. år i gennemsnit over perioden 2006-16, mens det gennemsnit-

lige afkast på OMXC-indekset (Københavns fondsbørs totalindeks) i samme peri-

ode har udgjort 9,8 pct.,

jf. figur 6.

Det peger i retning af, at kursgevinster på (det

danske) aktiemarked kun i beskeden grad har haft indvirkning på beskatnings-

grundlaget for aktieindkomstskatten.

Figur 6

Husholdningernes avancer på noterede

danske aktier

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-40

-50

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Årligt kursafkast på OMXC-indekset

Kursgevinst til beskatning (andel af beholdning)

Husholdningernes beholdning (h. akse)

Pct. af BNP

Figur 7

Udbytter af noterede aktier til beskatning

Pct. af BNP

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Pct. af BNP

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Udbytter fra DK noterede aktier til husholdningssektoren

Udbytter af noterede aktier til beskatning

Anm.: Kursgevinst til beskatning er beregnet på baggrund af den realiserede aktieindkomst af nettoavancer fra

noterede aktier (fra lovmodel) som andel af husholdningernes beholdning af noterede danske aktier.

Husholdningernes beholdning af noterede danske aktier i figur 6 svarer til beholdningen angivet i figur 4.

Udbytterne var i 2015 særligt høje som følge af A.P. Møller – Mærsk salg af Danske Bank, der medførte

ekstraordnære udbyttebetalinger for 36,7 mia. kr., hvoraf en andel blev udbetalt til husholdningerne.

Det høje niveau for udbytter af noterede aktier til beskatning i 2016 kan bl.a. henføres til

investeringsforeningers udlodninger baseret på høje afkast i 2015 (avancer såvel som udbytter).

Kilde: Nationalbanken, lovmodelberegninger, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ikke overraskende ses der derimod en mere nær sammenhæng mellem udbytter

fra danske noterede aktier udbetalt til husholdninger og den del af aktieindkom-

sten, der kan henføres hertil,

jf. figur 7.

I afsnit 5 beregnes et samlet strukturelt provenu for aktieindkomstskatten, hvor

afkastet af noterede aktier til beskatning indgår som et delelement.

3. Afkast af unoterede aktier til beskatning

Aktieindkomstskat af unoterede aktier udgør knap to tredjedele af det samlede ak-

tieindkomstskatteprovenu. Avanceskat og udbytteskat af unoterede aktier ud-

gjorde i gennemsnit hhv. 0,07 og 0,46 pct. af BNP fra 2006-16,

jf. figur 5.

Aktieindkomstskat af unoterede aktier adskiller sig fra det øvrige aktieindkomsts-

katteprovenu ved at være forholdsvis stabilt med begrænsede år til år udsving. Det

skal ses i sammenhæng med, at langt størstedelen af aktieindkomsten vedr. unote-

rede aktier er udbytter til hovedaktionærer,

jf. figur 8.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 7 af 12

Udbytter til hovedaktionærer kan i nogen grad afspejle afkast af arbejdsindsats

snarere end et formueafkast. Hovedaktionærer kan frit vælge at udbetale en del af

deres indkomst som udbytter og derved (i nogle tilfælde) opnå lavere skattebeta-

linger. Indtil 2010 var dette relativt fordelagtigt, idet den gennemsnitlige højeste

marginalskat for personlig indkomst dengang oversteg den højeste sammensatte

marginalskat på selskabsoverskud og udbytte,

jf. figur 9.

Siden 2016 har det igen

været fordelagtigt at udbetale indkomst som udbytte for en hovedaktionær, der

betaler den gennemsnitlige kommuneskattesats

. Sammenholdes udviklingen i ho-

vedaktionærernes udbyttebetalinger (figur 8) og den sammensatte marginalskatte-

sats (figur 9) fremgår det dog, at der kun i nogen grad er en sammenhæng.

Figur 8

Aktieindkomst fra unoterede aktier opdelt på

hovedaktionærer (HA) og ikke-

hovedaktionærer (ikke-HA)

Pct. af BNP

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Figur 9

Sammensatte marginalskattesatser for

lønindkomst hhv. selskabsoverskud og

udbytte for hovedaktionærer

Pct.

-4

-6

-2

Pct. point

Ikke HA, avance

HA, udbytte

HA, avance

Ikke HA, udbytte

Lønindkomst

Selskabsskat og aktieindkomstskat

Forskel (h. akse)

Anm.: Aktieindkomst fra unoterede aktier er beregnet og opdelt på baggrund af lovmodelberegninger.

Kilde: Lovmodellen og egne beregnigner.

Den del af aktieindkomstskatten, der kan henføres til hovedaktionærers udbytter

fra unoterede aktier, har udviklet sig mere stabilt (om end støt voksende) end det

øvrige aktieindkomstskatteprovenu fra 2006-16,

jf. figur 10.

I 2016 udgjorde dette

provenu ca. 0,37 pct. af BNP.

Antallet af hovedaktionærer er vokset med ca. 50 pct. fra 2006-16,

jf. figur 11,

hvil-

ket kan bidrage til at forklare, at udbytteskat fra hovedaktionærernes unoterede

aktier er vokset som andel af BNP fra 2006-16. De gradvise forhøjelser af topskat-

tegrænsen trækker dog i modsat retning, da det tilskynder hovedaktionærerne til at

udbetale en større andel af deres indkomst som løn fremfor som udbytte.

Den højeste marginalskat på arbejdsindkomst udgør 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat). For hovedaktionærers udbe-

taling af udbytte betales først selskabsskat på 22 pct. og dernæst aktieindkomstskat, hvor den højeste sats ud-

gør 42 pct., hvilket svarer til en marginalskat på 54,8 pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*42 pct.).

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 8 af 12

Samlet set lægges det til grund, at det strukturelle niveau for aktieindkomstskat af

hovedaktionærers udbytter af unoterede aktier i de historiske år svarer til tendens-

linjen i figur 10 og fremadrettet udgør 0,39 pct. af BNP, svarende til en flad frem-

skrivning fra sidste datadækkede år.

Figur 10

Hovedaktionærers udbytteskat af unoterede

aktier

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1.000 personer

180

160

140

120

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

1.000 personer

180

160

140

120

100

Figur 11

Udvikling i antallet af hovedaktionærer

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

HA aktieindkomstskat af unoterede aktier

Strukturelt HA aktieindkomst

Øvrig aktieindkomstskat

Anm.: Øvrig aktieindkomstskat omfatter aktieindkomstskat, der ikke kan henføres til hovedaktionærers udbytter.

Kilde: Danmarks Statistik, lovmodelberegninger og egne beregninger.

4. Udlandets udbyttekildeskat

En del af aktieindkomstskatten betales af udenlandske investorer, der ejer aktier

udstedt af danske selskaber.

Udenlandske investorer er som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Dan-

mark af udbytter (kildeskat). Danmark tilbageholder som udgangspunkt 27 pct. i

udbyttekildeskat. Avancer på danske aktier er altid skattefri i Danmark for uden-

landske investorer. En del af udbyttekildeskatten kan tilbagesøges ved refusion.

Beskatningen afhænger af den specifikke dobbeltbeskatningsaftale, Danmark har

indgået med det pågældende land, samt hvilken type investor ejeren er. Typisk

nedsættes satsen til 15 pct., men for institutionelle investorer i nogle tilfælde helt

ned til nul.

Udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i et EU-land eller et land hvormed

Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som ejer såkaldte

datterselskabsaktier (ejerandelen overstiger 10 pct.), er ligeledes skattefrie af ud-

bytterne.

Udlandets beholdning af dansk udstedte noterede aktier har generelt været sti-

gende over en lang periode som følge af dels en stigende udenlandsk ejerandel og

dels kursudviklingen på aktiemarkedet. Ultimo 2018 udgjorde udlandets behold-

ning af danske noterede aktier ca. 52,9 pct. af BNP,

jf. figur 12.

I 2018 modtog ud-

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 9 af 12

landet knap 32 mia. kr. (knap 1,5 pct. af BNP) i udbyttebetalinger fra danske note-

rede aktier,

jf. figur 12.

Hertil kommer udbytter fra danske unoterede aktier, som

der ikke umiddelbart foreligger data for.

Den gennemsnitlige udbytteprocent for udlandets aktieformue var i perioden

2004-18 ca. 2,0 pct.

jf. figur 13.

På baggrund af udlandets større beholdning af

dansk udstedte noterede aktier og en høj udbytteprocent i de senere år, er udbytte-

kildeskat fra udenlandske ejere også vokset fra ca. 0,05 pct. af BNP i 2004 til at

udgøre 0,17 pct. af BNP i 2018,

jf. figur 13.

Med udgangspunkt i de faktiske udbyt-

ter og den regnskabsførte udbyttekildeskat fra udlandet skønnes en beregningstek-

nisk gennemsnitlig skattesats på udbytter til udlandet på ca. 12 pct. i årene 2004-

2018

Figur 12

Udlandets danske aktieformue og udbytter

Figur 13

Udlandets udbyttekildeskat og

udbytteprocent

Pct. af BNP

0,20

0,16

0,12

0,08

0,04

0,00

-0,04

-0,08

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Udbytteskat fra udlandet

Udbytteprocent (h. akse)

Gennemsnitlig udbytteprocent (2004-18)

Pct.

2,8

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

Pct. af BNP

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Danske noterede aktier, udenlandsk ejet

Udbytter til udlandet (h. akse)

0,0

Anm.: På baggrund af de de opgjorte tal i figur 12, viser figur 13 den gennemsnitlige årlige udbytteprocent.

Kilde: Nationalbanken (særudtræk).

Forudsættes det, at udlandets beholdning af dansk udstedte noterede aktier frem-

adrettet fortsat udgør ca. 52,9 pct. af BNP, at udbytteprocenten udgør 2,0 pct. og

at den gennemsnitlige skattesats er ca. 12 pct., kan det fremadrettede strukturelle

niveau for udlandets udbytteskat opgøres til 0,13 pct. af BNP.

I de historiske år beregnes det strukturelle provenu ud fra tilsvarende forudsætnin-

ger, idet dog udviklingen i aktieformuen udglattes via et syv-års centreret glidende

gennemsnit for at udglatte midlertidige udsving i formuegrundlaget.

Denne beregnede skattesats afspejler bl.a., at en del af udbytterne fra noterede aktier vedrører skattefrie

koncern- og datterselskabsaktier samt at udbytter af unoterede aktier til udenlandske investorer indgår i de

regnskabsførte skatteindtægter men ikke i udbytterne. Såfremt sammensætningen af udlandets beholdning af

danske aktier på dels datterselskabsaktier hhv. porteføljeaktier og dels på unoterede aktier hhv. noterede ak-

tier er rimelig konstant, og såfremt der ikke er systematiske forskelle i udbytteprocenter, vil denne beregnings-

tekniske tilnærmelse dog give et retvisende skøn.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 10 af 12

5. Strukturelt niveau for aktieindkomstskatten inkl. udbytteskat fra uden-

landske investorer

På baggrund af gennemgangen af de enkelte dele af provenuet fra aktieindkomst-

skatten i de ovenstående afsnit kan der skønnes et strukturelt niveau for aktieind-

komstskatten. Der gøres hertil følgende forudsætninger:

•

Den gennemsnitlige skattesats for aktieindkomst udgør fremadrettet 39 pct.

•

Det strukturelle provenu fra aktieindkomstskat af hovedaktionærers unoterede

aktier antages at stige fra 0,31 pct. af BNP i 2006 til 0,39 pct. af BNP i 2016,

og derefter ligge fladt på dette niveau fra seneste datadækkede år.

•

Fremadrettet udgør udbytteprocenten af udlandets aktieformue 2,0 pct. og den

gennemsnitlige skattesats heraf udgør 12 pct.

•

Fremadrettet forudsættes både aktieformuen hos danske husholdninger, samt

udenlandske investorers beholdning af danske aktier at svare til seneste år,

hvor der foreligger data (dvs. hhv. ultimo 2017 og ultimo 2018).

På baggrund af disse forudsætninger, herunder tilbage i tid, er det muligt at udlede

et skøn for det gennemsnitlige realiserede afkast af husholdningernes aktieformue

i øvrigt, som består af udbytter og avancer på noterede aktier samt avancer på

unoterede aktier. Dette gennemsnitlige realiserede afkast ekskl. udbytte af hoved-

aktionærers unoterede aktier af danske husholdningernes aktieformue fra 2006 til

2017 beregnes til 2,7 pct. af husholdningernes aktiebeholdning pr. år. Tallet er en

beregningsteknisk konstruktion, som sikrer, at den beregnede aktieindkomstskat

inkl. udbytteskat fra hovedaktionærer og udenlandske investorer i gennemsnit sva-

rer til de faktiske indtægter over perioden

For at minimere virkningen af enkelte års udsving i formuen opgøres det struktu-

relle provenu på baggrund af et 7-års centreret glidende gennemsnit af både aktie-

formuen hos danske husholdninger, samt udenlandske investorers aktieformue.

Fra 2021 ligger det 7-års centreret glidende gennemsnit af aktieformuerne som an-

del af BNP fast (svarende til 45,6 pct. af BNP for danske husholdningers aktiefor-

mue ultimo 2017 og 52,9 pct. af BNP for udenlandske investorers beholdning af

danskudstedte aktier ultimo 2018). Dvs. at pejlemærket for det strukturelle aktie-

indkomstprovenu fra 2021 fx kan beregnes som:

Afkastet er beregnet ved først at opgøre

øvrig aktieindkomstskat

som refusionskorrigerede aktieindkomstskat

(figur 2) fratrukket både udbytteskat af hovedaktionærers unoterede aktier (figur 10) og udlandets udbyttekil-

deskat (figur 13). Det realiserede afkast beregnes da ved at sætte øvrig aktieindkomstskat i forhold årets aktie-

formue (figur 3) samt årets gennemsnitlige aktieindkomstskat. Det bemærkes, at de dele af aktieindkomsten,

der indgår i tælleren således ikke fuldstændigt svarer til de dele af aktieformuen, der indgår i nævneren. Ni-

veau for det beregnede afkast kan derfor ikke i sig selv tillægges væsentlig betydning.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 11 af 12

Strukturelt provenu SSYA = gns. skattesats udland ∗ udbytteprocent ∗

+ gns. skattesats DK ∗ realiseret afkast ∗

∗ ,

∗

, + ,

∗ ,

∗

, + ,

= ,

+ ,

DK aktieformue HA udbytteskat

BNP

udland aktieformue

BNP

pct. af BNP

Fra 2021 og frem følger provenuet således ovenstående beregninger, mens der i

de foregående år er en tilpasning herimod som følge af ændringer i 7-års centreret

glidende gennemsnit af aktieformuerne samt profilen for hovedaktionærers udbyt-

teskat af unoterede aktier,

jf. figur 14 og 15.

Figur 14

Faktisk og strukturelt provenu for

aktieindkomstskat inkl. udbytteskat fra

udenlandske investorer

Figur 15

Strukturelt provenu opdelt på

aktieindkomstskat fra hovedaktionærer,

øvrige atkionærer og udbytteskat fra

udenlandske investorer

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Refusionskorrigeret provenu

Strukturelt provenu

Regnskabsført provenu

Tidligere strukturelt provenu

Strukturelt HA provenu

Strukturelt udenlandsk provenu

Øvrig strukturelt provenu

Anm.: Det refusionsskorrigerede aktieindkomstskatteprovenu er korrigeret for ikke-modtagne refusioner i årene

2015-18.

Regnskabsført og refusionskorrigeret provenu er baseret på

Økonomisk redegørelse, december 2018.

Konjunkturårene 2018-20 er baseret på skøn.

Kilde: Danmarks Statistik, lovmodelberegninger og egne beregninger.

6. Korrektion for politik

I ovenstående strukturelle niveau er der ikke indregnet diskretionære politikæn-

dringer. De faktiske fremadrettede skøn for provenuet fra aktieindkomstskatten

skal dog også indeholde de skønnede virkninger af diskretionære tiltag.

I de senere år er der gennemført lovgivningsinitiativer med virkning for aktieind-

komstskatten bl.a. i forbindelse med

Aftale om finansloven for 2016

Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer

fra november 2017. Samlet set skønnes aktieind-

komstskatteprovenuet at blive øget med ca. 0,01 pct. af BNP i 2025 som følge

heraf,

jf. tabel 1.

L 211a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at det strukturelle niveau for udbytteskatter vedrørende udenlandske investorer skønnes til 0,13 pct. af bnp, til skatteministeren

Side 12 af 12

Tabel 1

Diskretionære justeringer af strukturel aktieindkomstskat i årene 2019-25

2019

Mio. kr. (årets niveau)

Succession til erhvervsdrivende fonde (FL16)

Succession til erhvervsdrivende fonde (Energiaftale)

Medarbejderaktier (FL16)

Medarbejderaktier (E&I)

Kapital til danske investeringsinstitutter (E&I)

Aktiesparekonto (E&I)

Diskretionære justeringer

Diskretionære justeringer (pct. af BNP)

-250

125

210

280

215

-160

415

0,018

-260

130

215

290

225

-250

350

0,015

-265

135

220

295

225

-330

280

0,012

-275

135

225

305

235

-395

235

0,009

-285

140

235

315

245

-405

245

0,009

-295

145

240

325

250

-420

255

0,009

-300

150

250

335

250

-430

260

0,009

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.