Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2394347_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2018 -2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 7. maj 2021.
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til Dansk Aktionærforening's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren
2394347_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Dansk Aktionærforening's oplæg anvendt under ekspert-
møde den 6. maj 2021, jf. L 211 - bilag 10.
Svar
Dansk Aktionærforening bemærker overordnet, at signalværdien af den foreslåede skatte-
pligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af danske aktieudbytter
kan skabe flugt fra fonde. Det vil føre til mindre risikospredning og gå imod et ønske om
at fremme ”fornuftige” investeringer. De bemærker, at selv mindre skattestigninger kan
skabe unødig uro, når Danmark i forvejen har et af verdens højeste skattetryk på aktiein-
vesteringer. Forslaget vil endvidere reducere tilskyndelsen til at investere i danske fonde
og føre til et mindre varieret udbud af danske fonde. I sidste ende kan det betyde mindre
kapital til danske virksomheder og en forringet konkurrencekraft i forhold til vores nabo-
lande.
Dansk Aktionærforening opfordrer til, at der findes en alternativ løsning på den EU-rets-
lige problemstilling. Dertil anbefaler de, at loftet for aktiesparekontoen forhøjes til
200.000 kr., som det oprindeligt var planlagt. Det vil fremme de private investeringer og
kompensere de personer, der flytter midler over i netop denne ordning.
Kommentar
Efter regeringens opfattelse er der ikke attraktive alternative løsninger til den foreslåede
beskatning af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det skyldes, at en skatte-
fritagelse af de udenlandske institutter potentielt medfører et betydeligt mindreprovenu i
milliardklassen, og at det ikke har været muligt at finde et alternativt forslag, som målret-
tet kan kompensere de danske investorer for den foreslåede beskatning af investeringsin-
stituttet. Det er nærmere beskrevet i svarene på spørgsmål 25 og 27 (SAU L 211).
En forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen vil heller ikke medføre en mål-
rettet kompensation af investorerne i institutterne, da hovedparten af de berørte investe-
ringsbeviser ikke ligger på aktiesparekonti. Desuden vil det ikke medføre en lempelse for
de personer, som ikke har tilstrækkelige midler til at udnytte en eventuel forhøjelse af lof-
tet for indskud. Hertil kommer, at en forhøjelse af loftet til 200.000 kr. vil medføre et
skønnet mindreprovenu for det offentlige på ca. 85 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
svarende til den finansiering, som fastholdelsen af loftet bidrog med til finansieringen af
Aftale om en ny ret til tidlig pension.
Endeligt bemærkes det, at lovforslaget fører til en ensartet beskatning af udbytter på tværs
af danske og udenlandske investeringsinstitutter. Forslaget skaber således mere ensartede
forhold for beskatningen på tværs af forskellige typer af institutter. Det kan potentielt set
øge konkurrencen på det danske marked for kapitalforvaltning, og dermed lægge pres på
de eksisterende udbydere og være til gavn for investorerne
både i form af bedre og billi-
gere produkter. Det er positivt ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.
Side 2 af 2