Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2394381_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 4. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om andre løsningsmodeller, der justerer investeringsinstitutters beskatning af aktieudbytte, til skatteministeren
2394381_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren så vidt muligt foretage provenuberegninger af de alternative løsningsmo-
deller til justering af investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, der
foreslås af høringsparterne?
Svar
De centrale forslag fra høringsparterne er fremført af Finans Danmark, som opridset ne-
denfor:
1. Frikort til både danske og udenlandske investeringsinstitutter, således at der vil være
skattefrihed for danske udbytter udbetalt til både danske og udenlandske investerings-
institutter.
2. En lempelsesmodel, således at investorerne får lempelse for den skat, som investe-
ringsinstituttet har betalt.
3. En lavere medregningsprocent, således at udlodninger fra aktiebaserede investerings-
institutter med minimumsbeskatning medregnes på selvangivelsen med en lavere pro-
cent end 100.
4. En bagatelgrænse for medregning af udbytter fra aktiebaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning.
Forslaget angivet i punkt 1 indebærer reelt en opgivelse af kildeskatten på udbytter til
udenlandske investorer, hvilket kan have negative provenumæssige konsekvenser for det
offentlige i milliardklassen. I forhold til punkt 1 bemærkes det, at Dansk Industri ligeledes
har fremført opbakning til et forslag om at fritage udenlandske investeringsinstitutter for
kildeskat på danske aktieudbytter. Der henvises til svarene på SAU L 211 spørgsmål 2 og
25, som uddyber de provenumæssige konsekvenser ved forslaget.
De foreslåede lempelser angivet i punkt 2-4 vil have provenumæssige konsekvenser for
det offentlige. Størrelsen vil afhænge af niveauet for lempelsen, og af hvordan den kon-
kret udformes. Det vil principielt være muligt at tilpasse lempelserne på en sådan måde, at
man opnår en provenuvirkning svarende til den foreslåede beskatning af investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning ved indførelse af kildeskat på udbytter. Når regeringen
ikke har valgt at foreslå sådanne modgående lempelser, skyldes det først og fremmest, at
lempelserne ikke kan målrettes de personer, som rent faktisk får en højere beskatning
som følge af lovforslaget. Der henvises til svaret på SAU L 211 spørgsmål 27 for en nær-
mere redegørelse herfor.
Dansk Aktionærforening anbefalede på ekspertmødet i Folketinget den 6. maj 2021, at
man hævede loftet på aktiesparekontoen til 200.000 kr., som det oprindeligt var planlagt.
Formålet skulle være, at man herved kunne kompensere de personer, som vælger at be-
nytte det forhøjede loft. Hvis forslaget gennemføres, skønnes et mindreprovenu for det
offentlige på 85 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd. En sådan lempelse vil ikke
medføre en målrettet lempelse for de personer, som får en højere beskatning som følge af
lovforslaget. Der henvises til svaret på SAU L 211 spørgsmål 26 for en uddybning heraf,
Side 2 af 3
L 211 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om andre løsningsmodeller, der justerer investeringsinstitutters beskatning af aktieudbytte, til skatteministeren
2394381_0003.png
samt hvorfor det ikke er regeringens politik at forhøje loftet for indskud på aktiespare-
kontoen.
Side 3 af 3