Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 Bilag 13, L 211 A Bilag 13, L 211 B Bilag 13
Offentligt
2395243_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2018-2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre
love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investerings-
institutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem
og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.,
indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og konto-
ført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod
hold af mink m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for inve-
steringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af
selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag
for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. regi-
streret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofø-
rer og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)
(L 211)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
”Forslag
til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investerings-
institutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger,
forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberet-
ning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført
af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.)” omfattende § 1, nr. 3-8, 12-15 og 19-24, §§ 2-4, § 5, nr.
5, 7 og 13, §§ 6 og 7, § 8, nr. 1 og 3-14, §§ 9-11, og § 12, stk. 1-3 og 5-8.
B.
”Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven,
kildeskatteloven og lig-
ningsloven (Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte
fra danske aktier)”
omfattende § 1, nr. 1, 2, 9-11
og 16-18, § 5, nr. 1-4, 6, 8-12 og
14, § 8, nr. 2, og § 12, stk. 1, 2 og 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 5
Side 2 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0003.png
2)
Nr. 5
affattes således:
”5.
I
§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”er
fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6
eller 13 eller 14”
til:
”følger
af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er
fastsat i medfør af stk. 3”.”
[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788 af 4. maj 2021]
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
”01.
I
§ 65, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
”Skatteministeren
kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger
m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.””
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om nødvendig dokumentation]
Til § 9
4)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 46 c
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Den statslige myndighed, der i henhold til stk. 1 er betalingspligtig for af-
gift, skal særskilt registreres herfor hos told- og skatteforvaltningen med henblik
på angivelse og betaling af afgiften. Den statslige myndighed skal opbevare speci-
fikationer for betalinger foretaget i henhold til stk. 1 og opbevare den bagvedlig-
gende dokumentation for disse betalinger, herunder registreringsnummeret (cvr-
/SE-nummer) på den virksomhed, der modtager betaling ekskl. afgift fra den stats-
lige myndighed.”
[Indsættelse af regler for registrering og opbevaring af dokumentation]
5)
Efter § 11 indsættes som ny paragraf:
Ӥ 01
I lov nr. 2226 af 29. december 2020
ændring af emballageafgiftsloven, lov om
afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindfø-
relse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål
Side 3 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0004.png
og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksom-
heds- og kapitalafkastordningerne)
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9, stk. 2,
ændres ”§
5 og § 8, nr. 1, 2, 4 og 9-11”
til: ”§ 5 og § 8, nr. 1, 2, 5 og
10-12”.
[Ændring af virkningstidspunktet for regler om ny rentekorrektion]
Til § 12
6)
Stk. 1
affattes således:
”Stk.
1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 01.”
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
7)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
”Stk.
01.
Lovens § 5, nr. 5, træder i kraft den 2. juli 2021.”
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
8)
Stk. 2
affattes således:
”Stk. 2.
§ 2, nr. 2-4, og § 8, nr. 3-14, har
virkning fra og med den 1. januar 2022.”
[Ændret virkningstidspunkt for § 5, nr. 5, og konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
9)
Stk. 3
affattes således:
”Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-7, 12, 14, 16, 18-20, 22 og 23, har virkning fra og med ind-
komståret 2023.”
[Ændring af virkningstidspunkt for den EU-retlige tilpasning af foreningsbeskat-
ningen]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Side 4 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0005.png
Til § 1
10)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt.,
udgår
”med 15 pct.,”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
11)
I den under
nr. 16
foreslåede ændring af
§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.,
udgår
”2.
pkt.,
udgår »med 15 pct«,
og i”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
12)
I den under
nr. 18
foreslåede ændring af
§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.,
udgår
”6.
pkt.,
der bliver 4. pkt., udgår »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats« og i”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
Til § 12
13)
Stk. 1
affattes således:
”Stk.
1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 01.”
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
14)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
”Stk.
01.
Lovens § 5, nr. 14, træder i kraft den 2. juli 2021.”
[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788 af 4. maj 2021]
15)
Stk. 2
affattes således:
”Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 5, nr. 1, 4, 6, 8, 10-12 og 14, og § 8, nr. 2, har
virkning fra og med den 1. januar 2022.”
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Side 5 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0006.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås at dele lovforslaget i to separate lovforslag. Det
ene lovforslag (A) vedrører EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skatte-
fritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bund-
fradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v.
registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører
og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v. Det an-
det lovforslag (B) vedrører justering af reglerne for investeringsinstitutters beskat-
ning af udbytte fra danske aktier.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v., der
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, inde-
holde udbytteskat med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbeta-
ling eller godskrivning af udbytte.
Der gælder dog en række undtagelser hertil, der indebærer, at et udbytteudlod-
dende selskab enten slet ikke skal indeholde udbytteskat eller skal indeholde ud-
bytteskat med en lavere sats end 27 pct. Der henvises i § 65, stk. 1, 1. pkt., til disse
undtagelser, der enten er fastsat i medfør af § 65, stk. 3, eller følger af § 65, stk. 4-
6.
En af undtagelserne består i, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som
et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjem-
mehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skatteplig-
ten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Denne undtagelse fremgår af kil-
deskattelovens § 65, stk. 4, og vil f.eks. gælde i tilfælde, hvor der udloddes udbytte
af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til et selskab, der er skattemæs-
sigt hjemmehørende i en EU-medlemsstat.
En anden undtagelse består i, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der
enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse
med en sats, der er lavere end 27 pct., hvis Danmark og den stat, hvor udbyttemod-
tageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at ud-
byttebetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan
beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 27 pct. Denne undta-
gelse fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 3, der gør bestemmelsen i § 65 C, stk.
2, anvendelig på indeholdelse af udbytteskat.
Side 6 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0007.png
Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er § 65, stk. 1, 1. pkt., ændret som følge af, at der
ved loven er indsat nye bestemmelser som § 65, stk. 12 og 13, der indebærer en ny
undtagelse til udgangspunktet om, at et udbyttegivende selskab skal indeholde 27
pct. i udbytteskat.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring af kildeskattelovens §
65, stk. 1, 1. pkt., der følger af lov nr. 788 af 4. maj 2021.
Til nr. 3
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er
fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til
Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse til-
fælde en begrænset skattepligt til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som
udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier.
Det følger således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at foreninger m.v.
som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skatte-
pligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere følger
det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte
fra flere forskellige nærmere opregnede kilder.
Det foreslås med lovforslaget, at den begrænsede skattepligt på udbytter efter sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke omfatter udbytte, som oppebæres af for-
eninger m.v., som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i
udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til al-
menvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. lovforslagets § 1, nr.
12.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et 4. pkt. i kildeskattelovens §
65, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumen-
tation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indehol-
delse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., som fore-
slået ved lovforslagets § 1, nr. 12.
Med den ved ændringsforslaget foreslåede ændring bemyndiges skatteministeren
til at kunne fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at midler tilhørende
udenlandske foreninger m.v. ifølge vedtægter el.lign. kun kan anvendes til almen-
velgørende eller almennyttige formål. Den nødvendige dokumentation, som uden-
landske foreninger m.v. kan afkræves efter den foreslåede bestemmelse, vil være
vedtægter el.lign. og regnskaber, men kan også omfatte anden dokumentation, som
vurderes nødvendig for en vurdering af, at midler kun anvendes til almenvelgø-
rende eller almennyttige formål.
Side 7 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0008.png
Til nr. 4
Efter normale momsregler er det den virksomhed, der leverer en momspligtig vare
eller ydelse, der skal opkræve momsen hos køber og indbetale den til Skattefor-
valtningen. I lovforslagets § 9 foreslås indsat en ny § 46 c i momsloven, som ind-
fører omvendt betalingspligt. Det vil sige, at der indføres betalingspligt for den
statslige myndighed i de tilfælde, hvor en sådan myndighed modtager momsplig-
tige leveringer fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv
som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og be-
stemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Beta-
lingspligten vil dog ikke gælde for betaling for ydelser i forbindelse med aflivning,
bortskaffelse og destruktion af mink og rengøring og desinfektion af bedriften.
Når en levering er omfattet af § 46 c, vil det således blive den statslige myndighed,
der har pligt til at indbetale momsen til Skatteforvaltningen, og den leverende virk-
somhed vil derfor kun modtage et beløb ekskl. moms.
For at sikre, at de statslige myndigheder, der skal indbetale moms efter den nye re-
gel, registreres på en enkel måde, der samtidig sikrer, at disse indbetalinger holdes
adskilt fra myndighedens eventuelle momspligtige virksomhed, foreslås det, at der
sker særlige registreringer til brug for indbetalingerne med omvendt betalingspligt.
Der foreslås derfor ved ændringsforslaget indsat et stk. 2 i § 46 c, hvor det i 1. pkt.
fastsættes, at hvis den statslige myndighed, der skal afregne momsen, i forvejen er
momsregistreret, skal den anmode om delregistrering for moms på et selvstændigt
SE-nummer. Hvis myndigheden ikke i forvejen er momsregistreret, skal den an-
mode om momsregistrering på et selvstændigt SE-nummer. Skatteforvaltningen
har oplyst, at der i begge situationer skal anmodes om registrering ved at udfylde
blanket 40.001 på virk.dk, hvorpå det skal anføres, at registreringsanmodningen
sker med henvisning til momslovens § 46 c.
Det selvstændige SE-nummer vil kun skulle bruges til indbetalingen af moms efter
momslovens § 46 c og ikke til afregning af anden moms eller andre skatter og af-
gifter.
For at sikre, at der efterfølgende kan udføres kontrol med momsbetalingerne, fore-
slås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at den statslige myndighed skal opbevare specifika-
tioner for indbetalingerne og opbevare den bagvedliggende dokumentation for
disse, herunder registreringsnummeret (cvr-/SE-nummer) på den virksomhed, der
modtager betaling ekskl. moms fra den statslige myndighed. Dokumentationen
skal opbevares i 5 år, jf. momsbekendtgørelsen § 91, stk. 1.
Side 8 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0009.png
Til nr. 5
Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 blev der indført regler i virksomhedsskat-
teloven vedrørende afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og
kapitalafkastordningen.
Af § 8, stk. 2, i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29. december 2020 var det foreslået,
at reglerne skulle have virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. januar
2021 eller senere. Under folketingsbehandlingen blev der imidlertid vedtaget et
ændringsforslag til lovforslaget om de foreslåede ændringer af virksomhedsskatte-
loven, hvor der blev indsat et ekstra nummer. Ved en fejl blev der ikke stillet et
ændringsforslag til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet for de fore-
slåede regler, som tog højde for indsættelsen af dette ekstra nummer.
Som konsekvens heraf har reglerne om beregning af rentekorrektion ved forældre-
køb i virksomhedsskatteloven (virksomhedsskattelovens § 11 a), og at fast ejen-
dom i form af et forældrekøb ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlaget ved anven-
delse af kapitalafkastordningen, virkning fra og med den 1. januar 2021. Dette
medfører, at skattepligtige med forskudt indkomstår, som allerede havde påbe-
gyndt indkomståret 2021 den 31. december 2020, skal anvende de vedtagne regler
for en del af dette igangværende indkomstår. Dette er forbundet med en admini-
strativ byrde, som det ikke har været intentionen at pålægge denne gruppe af skat-
tepligtige. Hensigten har således været, at disse skattepligtige først ville skulle
have anvendt reglerne fra og med indkomståret 2022, hvis der var blevet stillet æn-
dringsforslag til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre § 9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29.
december 2020, således at de indførte regler i virksomhedsskatteloven med hen-
blik på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkast-
ordningen får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller se-
nere.
Med ændringsforslaget rettes der således op på det manglende ændringsforslag un-
der folketingsbehandlingen af lov nr. 2226 af 29. december 2020.
Omvendt betyder den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29. de-
cember 2020, at nogle tekniske justeringer i virksomhedsskatteloven får virkning
fra og med 1. januar 2021 i stedet for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2021 eller senere. Ændringen af virkningstidspunktet for disse tekniske justeringer
er dog uden indholdsmæssig betydning, idet der er tale om en justering, hvorved
det klart fremgår, hvad der forstås ved kapitalafkastgrundlaget i forskellige sam-
menhænge.
Provenumæssige konsekvenser
Side 9 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0010.png
Den med ændringsforslaget foreslåede ændring af virkningstidspunktet for de ved
lov nr. 2226 af 29. december 2020 indførte regler i virksomhedsskatteloven med
henblik på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalaf-
kastordningen er forbundet med et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Det bemær-
kes, at de provenumæssige konsekvenser ved lov nr. 2226 af 29. december 2020
ved ændringsforslaget bliver som forudsat i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29. de-
cember 2020.
Til nr. 6 og 7
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, der har sammen-
hæng med den ændring, der ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er foretaget i kildeskat-
telovens § 65, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunktet for lovens § 5, nr. 5,
ændres, idet det var en fejl, at denne bestemmelse var medtaget i det fremsatte lov-
forslags § 12, stk. 2. Derudover er ændringsforslaget en konsekvens af ændrings-
forslag nr. 1.
Til nr. 9
Det er foreslået i lovforslagets § 12, stk. 3, at den foreslåede skattepligt på udbyt-
ter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af
foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har virk-
ning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.
Det følger endvidere af lovforslagets § 12, stk. 1, at den foreslåede ændring af sel-
skabsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskat-
teloven omhandlende skattesatser for investeringsforeninger med minimumsbe-
skatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 19, foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2021. For så vidt investe-
ringsforeninger med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er de fore-
slåede justeringer alene af lovteknisk karakter.
Uanset at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede
indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven foreslås at skulle træde i kraft den
1. juli 2021 for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
har de reelt ikke nogen effekt, før den foreslåede skattepligt på udbytter, renter af
Side 10 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0011.png
og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af sådanne for-
eninger m.v., træder i kraft på det foreslåede tidspunkt. Det vil sige indkomstår,
der på begyndes den 1. januar 2023 eller senere.
Det foreslås med ændringsforslaget at affatte lovforslagets § 12, stk. 3 på ny med
henblik på at justere virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skat-
tepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties,
der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, således at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt får virkning fra og med
indkomståret 2023. Det foreslås endvidere med samme ændringsforslag om at af-
fatte lovforslagets § 12, stk. 3 på ny at justere virkningstidspunktet for den ved
lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede
indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for inve-
steringsforeninger med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investerings-
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, således at skattesatserne får
virkning fra og med indkomståret 2023.
Det foreslåede ændringsforslag indebærer, at den ved lovforslaget foreslåede skat-
tepligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties,
der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede ind-
sættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for sådanne
foreninger m.v. får samme virkningstidspunkt. De ved lovforslaget foreslåede æn-
dringer får således virkning fra og med indkomståret 2023 og ikke blot ind-
komstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.
For foreninger m.v., hvis indkomstår følger kalenderåret, vil ændringsforslaget
ikke have nogen betydning, da indkomståret 2023 for disse foreninger m.v. begyn-
der den 1. januar 2023. Derimod vil foreninger m.v. med et bagudforskudt ind-
komstår allerede kunne påbegynde indkomståret 2023 så tidligt som den 2. april
2022, hvorfor de foreslåede regler for disse foreninger først vil have virkning fra
indkomståret 2024. Med ændringsforslaget om ændring af virkningstidspunktet for
den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster
på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., ændring af
selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven om-
handlende skattesatser for sådanne foreninger m.v. vil disse foreslåede ændringer
allerede have virkning for indkomståret 2023 for sådanne foreninger m.v.
Baggrunden for den foreslåede harmonisering af virkningstidspunktet for den ved
lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kon-
trolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den ved lovforslaget foreslåede ændring af
Side 11 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0012.png
selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven om-
handlende skattesatser for sådanne foreninger m.v. er implementeringsmæssige
hensyn for det offentlige, således at der ikke skal være forskellige oplysningsske-
maer for indkomståret 2023 for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6.
I øvrigt skal det bemærkes, at der med ændringsforslaget ikke ændres på de under
lovforslagets § 12, stk. 3, angivne bemærkninger omkring virkningstidspunktet i
forhold til udenlandske foreningers indkomstår og tidspunktet for, hvornår ud-
bytte, royalty, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenlandske foreninger kan anses
for transparente, skal det derfor bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet
er foreningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når foreningen er trans-
parent, der er afgørende. Det er de danske regler om indkomstår, der er afgørende
for vurderingen.
Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår udbytte og royalty skal med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Retserhvervelsesprincippet
er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstop-
gørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.
Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen.
Det er uden betydning, at udbyttet først udbetales senere. Det vil sige, at forenin-
gerne m.v. skal medregnes udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis generalforsamlingens endelige beslutning om udlodning af udbytte ligger i
indkomståret 2023. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
udbytter kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af,
hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet afhænge af den kontrakt,
der er indgået mellem de pågældende parter, og som fastlægger de kontraktlige
forpligtelser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal betales af et lø-
bende salg, da vil royalty som udgangspunkt senest kunne anses for at være er-
hvervet på det tidspunkt, hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge
f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige, at sker salg af musik på
en dag omfattet af foreningens indkomstår 2023, da vil den royalty, som skal beta-
les, være omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først på et senere
tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og betaling, har ikke betydning for er-
hvervserhvervelsen. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
royalties kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af,
hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Side 12 af 13
L 211 - 2020-21 - Bilag 13: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2395243_0013.png
Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor ren-
ten forfalder til betaling
det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om
renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at renteind-
tægter af kontrolleret gæld, der forfalder til betaling på en dag omfattet af ind-
komståret 2023 for den enkelte forening, da vil renteindtægten skulle medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at den ved lovforslaget
foreslåede skattepligt på renter af kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den
2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den
enkelte forening m.v.
Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5,
stk. 4, hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og
udgifter over
den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger m.v., der skal perio-
disere renteindtægter, alene medregne renteindtægter af kontrolleret gæld til den
skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses
for erhvervet i indkomståret 2023, hvilket i praksis kan være så tidligt som den 2.
april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den
enkelte forening m.v.
Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for indfrielse af den underlig-
gende gæld. Det vil sige, at såfremt indfrielsen på en dag omfattet af indkomståret
2023 for den enkelte forening, da vil kursgevinsten skulle medregnes ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede
skattepligt på kursgevinster på kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2.
april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den
enkelte forening m.v.
Til nr. 10-12
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Til nr. 13 og 14
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er
indsat nye bestemmelser som § 65, stk. 13 og 14, i kildeskatteloven.
Til nr. 15
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Side 13 af 13