L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 Bilag 1, L 211 A Bilag 1, L 211 B Bilag 1
Offentligt

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til

[email protected]

Cc:

[email protected]

11. november 2020

J.nr. 2020-11-0486

Dok.nr. 279786

Sagsbehandler

Nikolaj Niss Rohde

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

forskellige andre love

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Ved e-mail af 9. oktober 2020 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets bemærkninger

til ovenstående forslag.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelseslo-

ven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi-

get af forslaget.

Forslaget giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Nikolaj Niss Rohde

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

SUHB

DI-2020-22509

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om EU-retlig tilpasning af forenings-

beskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning

af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for

ydelser fra sociale fonde mv.

Skatteministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lov-

forslag, jf. ministeriets j.nr. 2018-2626.

DI er bekendt med at, at der pågår dialog om behandlingen af foreninger og investerings-

institutter med Skatteministeriet og medtager derfor ikke særlige bemærkninger herom i

høringssvaret.

DI opfordrer regeringen til at gennemføre den analyse, som blev anbefalet af Produktivi-

tetskommissionen af perspektiverne i at afskaffe kildeskatten af udenlandske institutio-

nelle porteføljeinvestorer, jf.

rapport

om Skat og produktivitet:

”Der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal udrede, hvordan der kan skabes et mere

neutralt og symmetrisk regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast,

så kapitalen ledes derhen, hvor det samfundsøkonomiske investeringsafkast er størst.

Udvalget kan bl.a. vurdere

[…]

•

Om der kan være behov for at mindske eller fjerne kildebeskatningen af udenland-

ske institutionelle porteføljeinvestorer.”

Skattefritagelse af selvejende plejehjem og -boliger

Med lovforslaget foreslås selvejende plejehjem og -boliger fritaget for beskatning på bag-

grund af et ønske om at fjerne forskelsbehandlingen mellem offentlige og selvejende le-

verandører.

DI mener, at offentlige og ikke-offentlige (selvejende og private) leverandører af skattefi-

nansierede velfærdsydelser skal ligestilles, så de på fair og lige vilkår kan konkurrere om

at levere den bedste kvalitet til borgerne.

*SAG*

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med lovforslaget ligestilles de offentlige og de selvejende leverandører, ved at den selv-

ejende del af de ikke-offentlige leverandører både får en skattemæssig og administrativ

lempelse. Dermed får den private del af de ikke-offentlige leverandører relativt forringet

deres muligheder for at konkurrere med at levere den bedst mulige kvalitet.

En fair og lige konkurrence mellem offentlige, selvejende og private leverandører vil

skabe grobund for udvikling og innovation med henblik på at sikre borgerne den højst

mulige kvalitet. DI anbefaler derfor, at vilkårene for leverandører inden for velfærdsom-

råderne, herunder plejehjem og -boliger,

fastsættes i overensstemmelse med OECD’s

principper om konkurrenceneutralitet, så leverandører ikke forskelsbehandles på bag-

grund af deres ejer- eller organiseringsform.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR TIL

SKATTEMINISTERIET

JOURNAL NR.: 2018-2626

13. NOVEMBER 2020

HØRINGSSVAR FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF)

TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN

Danmarks Idrætsforbund (DIF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love,

med

særligt fokus på ændringerne af reglerne for foreningsbeskatning.

DIF har to primære kommentarer til forslaget:

1) At DIF støtter forslagets intention med, at danske og udenlandske

almenvelgørende og almennyttige foreninger gøres skattefri af udbytte.

2) At der forsat mangler en implementering af den udvidede skattefrihed for

visse selvejende institutioner og foreninger vedtaget med Finansloven for

2019.

Ad 1) Almene foreningers skattefrihed af udbytte

Det er en nødvendig fordel for det danske almennyttige foreningsliv at blive

friholdt for beskatning af udbytte. Ligesom det er en fordel for sektoren, at

lovgivningen er i overensstemmelse med EU-retten. DIF vil derfor gerne kvittere for

forslagets intention om, at danske og udenlandske almenvelgørende og

almennyttige foreninger gøres skattefri af udbytte.

Ad 2) Manglende implementering af udvidet skattefrihed for

selvejende institutioner og foreninger

Der er forsat behov for en løsning på problemstillingen hvor almennyttige

foreninger eller selvejende institutioner (som fx idrætshaller), som har indtægter

fra fx salg af juletræer eller billetter til arrangementer, og hvor indtægterne

udelukkende går til foreningens almennyttige formål, lovgivningsmæssigt fortsat

betragtes som værende erhvervsmæssig virksomhed med deraf følgende

skattepligt.

Den forhenværende regering lagde med Finansloven 2019 op til at lukke dette

uheldige hul i skattereglerne for almennyttige foreninger. Problemet er, at

løsningen ikke sidenhen

–

som aftalt

–

er blevet implementeret i lovgivningen.

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Af aftaleteksten fra Finansloven 2019 fremgår det således:

”Selvejende

institutioner og foreninger er som udgangspunkt skattepligtige af

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. En række selvejende institutioner med

konkrete formål er dog helt undtaget fra beskatning. Det gælder fx hospitaler og skoler

samt selvejende teatre og daginstitutioner. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige

om at skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt

almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet. Det vil forbedre

vilkårene og mindske den administrative belastning for institutionerne. Det vil være et

krav, at et eventuelt overskud forbliver i institutionen og udelukkende kan anvendes til

institutionens formål. Den nærmere afgrænsning fastlægges i forbindelse med det

lovforberedende arbejde, herunder under hensyntagen til, at konkurrenceretten

overholdes i de situationer, hvor der kan være private aktører. Initiativet vurderes ikke

at være forbundet med et mindreprovenu.”

Konkret betyder den nuværende lovgivning, at almennyttige foreninger og

selvejende institutioner, som eksempelvis en selvejende idrætshal eller en

almindelig idrætsforening, reelt skal beskattes af erhvervsmæssig indtægt, hvis de

fx sælgerjuletræer eller billetter til bingoaftener, hvor indtægterne alene går til

foreningens almennyttige formål.

DIF opfordrer Skatteministeriet til at implementere den udvidede skattefrihed for

visse selvejende institutioner og foreninger, som vedtaget med Finansloven 2019, i

forbindelse med det aktuelle forslag til

Lov om ændring af selskabsskatteloven.

DIF står til rådighed ift. spørgsmål og rådgivning herom.

SIDE 2 AF 2

Med venlig hilsen

DIF

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆTTENS HUS BRØNDBY STADION 20

2605 BRØNDBY

KONTAKT

Lasse Quvang Rasmussen, Konsulent

E-mail:

[email protected]

Telefon: 50599162

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Fuldmægtig Anne Christine Brønnum

Skatteministeriet

Selskab, Aktionærer og Erhverv

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

12. november 2020

KAP/krnio

J.nr. 2020 - 2719

Kære Anne Christine Brønnum

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-

ringsinstitutters beskatning af udbytter fra danske aktier og kontoførende investe-

ringsforeningers undtagelse fra selskabsskattepligt samt forhøjelse af det skattefrie

bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v. i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker Skatteministeriets vurdering af, at lovforslaget medfører

udgifter for Skatteforvaltningen på godt 80 mio. kr. i perioden fra 2022-27. Udgif-

terne vedrører hovedsageligt behovet for sagsbehandling til forhåndsgodkendelse

af udenlandske foreninger og genoptagelsessager vedrørende refusion af indeholdt

udbytteskat for udenlandske foreninger.

Sekretariatet finder, at Skatteministeriet kan overveje nærmere at redegøre for

grundlaget for og evt. usikkerhed forbundet med vurderingen af de anslåede ud-

gifter til sagsbehandling, herunder om der måtte være særlige forhold af betydning

for evt. kompleksitet i opgaven. Dette kan fx omfatte behov for organisatorisk til-

pasning eller behov for tilvejebringelse af it-understøttelse.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 3

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Sekretariatet bemærker, at Skatteministeriet ikke har anført en vurdering af, om

lovforslaget efterlever de syv principper, som det er anført i den politiske aftale

om digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet finder, at Skatteministeriet bør forholde sig til lovforslagets principef-

terlevelse.

Sekretariatet bemærker, at lovforslagets elementer om ligestilling af danske og

udenlandske foreninger i flere tilfælde indebærer regelforenkling i overensstem-

melse med princip #1 om enkle og klare regler.

Sekretariatet bemærker, at det af lovforslaget følger, at et nyoprettet investerings-

selskab kan

”indsende

meddelelse” til told- og skatteforvaltningen om at ville op-

pebære status som aktiebaseret investeringsselskab (jf. den foreslåede tilføjelse af

et pkt. 2 til selskabsskattelovens § 19 B, stk. 4).

Sekretariatet anbefaler i forlængelse heraf, at Skatteministeriet overvejer i lov-

forslagets almindelige bemærkninger nærmere at beskrive, om det påtænkes at

give virksomhederne mulighed for at anvende digital kommunikation til indsen-

delse af denne meddelelse

–

eksempelvis i form af en digital selvbetjeningsløsning.

Sekretariatet finder ydermere, at Skatteministeriet kan overveje nærmere at rede-

gøre for, om det har været overvejet, at det forventede behov for sagsbehandling

kan gennemføres administrativt smidigt ved hel eller delvis automatisering på

grundlag af objektivt udformede regler og genbrug af eksisterende data i offentlige

registre. Dette vil være i overensstemmelse med princip #3 om automatisk sags-

behandling og princip #4 om sammenhæng på tværs.

Endelig anbefaler sekretariatet, at Skatteministeriet redegør for, i hvilket omfang

der vil blive anvendt digital og datadrevet understøttelse af kontrollen med ansøg-

ninger om genoptagelse af for meget betalt udbytteskat. Dette vil være i overens-

stemmelse med princip #7 om at undgå snyd og fejl

Sekretariatet skal benytte lejligheden til at gøre opmærksom på muligheden for at

gøre brug af

det valgfri skema

til vurdering og beskrivelse af lovforslagets princip-

efterlevelse og implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristoffer Nilaus Olsen

Chefkonsulent

T 4178 6034

E [email protected]

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

13. november 2020

2020 - 4361

meshed

Høringssvar til lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskat-

ningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af

udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag

for ydelser fra sociale fonde mv.

Finanstilsynets bemærkninger:

Finanstilsynet forstår, at den foreslåede indførelse af skattepligt for alle

UCITS m.fl. (investeringsinstitutter) på udbytter fra danske aktier (der ind-

føres en udbyttebeskatning på 15%) er en konsekvens af EU-domstolens

dom i Fidelity Funds-sagen. Finanstilsynet vil i den forbindelse gøre op-

mærksom på, at lovforslaget vil kunne betyde, at det bliver mindre attrak-

tivt for danske investorer at investere i danske aktier via en investerings-

forening med minimumsbeskatning med den konsekvens, at det kan blive

vanskeligere for branchen at tiltrække investorer og dette kan få eventuelle

følger for branchen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til Skatteministeriets høring

over lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering

af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske ak-

tier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde

mv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet

uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgives

udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bemærkninger til lovforslagets §

2, nr. 9, og punkt 2.4. vedrørende skattefritagelse af selvejende private ple-

jehjem og plejeboliger.

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2/3

Hvad angår forslaget om at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5,

forstår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den nuværende beskatnings-

ordning således, at alle private plejehjem og -boliger (herefter plejehjem

etc.) som udgangspunkt er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, in fine. Det vil sige, at private pleje-

hjem etc., organiseret f.eks. i aktieselskabsform, såvel som private pleje-

hjem etc., der er organiseret som selvejende institutioner, er skattepligtige

af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. hhv. selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 6. Dette omfatter eksempelvis betaling fra beboere

såvel som fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der er

–

eller tidligere har været

–

tilknyttet den erhvervs-

mæssige virksomhed.

Offentligt drevne plejehjem er omvendt ikke skattepligtige af sådanne ind-

tægter.

Skatteministeriet foreslår med ændringen af selskabsskattelovens § 3, stk.

1, nr. 5, at ligestille private plejehjem etc. organiseret som selvejende insti-

tutioner med offentligt drevne plejehjem etc. i skattemæssig forstand, såle-

des at det er muligt at overføre overskud til kommende års drift, uden at der

udløses beskatning af overskuddet.

Ministeriet anfører, at formålet med lovforslaget er at ligestille selvejende

plejehjem etc. med offentligt drevne plejehjem ved, at førstnævnte ikke

længere skal svare skat, hvis de er organiseret således,

at ”[…] et eventuelt

overskud skal forblive i den enkelte institution eller forretning og udeluk-

kende kan anvendes til plejehjemmets eller plejeboligens formål.”

Det anføres ligeledes, at ”Ved en skattefritagelse får de selvejende pleje-

hjem og plejeboliger mulighed for at overføre overskud til kommende års

drift, uden at der udløses beskatning af overskuddet.”

Skatteministeriet anfører i forlængelse heraf, at ”[r]eglerne for beskatning

af plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selskaber, eller som er

personligt ejede, foreslås ikke ændret. De vil fortsat blive beskattet efter

skattelovgivningens almindelige regler.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forstår dette således, at der fremover

påtænkes at være en skattemæssig forskel på private plejehjem etc., således

at plejehjem etc. organiseret som selvejende institutioner beskattes mere

lempeligt end plejehjem etc. organiseret som selskaber eller som er person-

ligt ejede.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at dette potentielt kan være

konkurrenceforvridende i det omfang private plejehjem etc. organiseret

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3/3

som selvejende institutioner er i konkurrence med øvrige private plejehjem,

da de underkastes to forskellige skattemæssige regimer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen øvrige bemærkninger til

lovforslaget.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lov-

forslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR skal gøre opmærksom på, at Skatteministeriet skal udarbejde en vur-

dering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering

frem mod fremsættelsen af nærværende lovforslag. Skatteministeriet bedes

fremsende vurderingen til OBR inden lovforslagets fremsættelse mhp.

OBR’s screening af vurderingen.

Fremover bør Skatteministeriet medsende en vurdering af efterlevelsen af

principperne for agil erhvervsrettet regulering til OBR i forbindelse præhø-

ringen forud for den offentlige høring.

OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende

udkast til erhvervsrettet regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks

uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de administrative

konsekvenser for erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervsøkono-

miske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering af ef-

terlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Sabrina Nybo

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 81

E-post:

[email protected]

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Andreas Bo Larsen ([email protected])

Jakob Solmunde ([email protected]), Sara Marie Høgh ([email protected]), Sabrina Richa Simmelkær Nybo

([email protected]), Aslak Alexander Schou Nalepa ([email protected]), Jens Grønkjær Kaustrup Pedersen

([email protected]), Nicolai Hoffmann ([email protected]), Simon August Søndergaard ([email protected])

Aslak Alexander Schou Nalepa ([email protected])

Fra:

Titel:

OBR præhøringssvar - Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af

foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

m.v.)

Sendt:

09-12-2020 16:00

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere

det.

Kære Andreas Bo Larsen

Hermed OBR's præhøringssvar vedr. nedenstående præhøring. I er meget velkomne til at kontakte OBR, hvis I

har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Aslak Alexander Schou Nalepa

Præhøringssvar vedrørende lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning

af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske

aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser

fra sociale fonde og indberetning af alle udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral m.v.)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i præhøring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering. Ændres forslaget, kan nedenstående

vurdering og bemærkninger ikke bruges i forbindelse med den offentlige høring.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

OBR minder om, at vurderingen af de administrative konsekvenser skal fremgå af den samlede

konsekvensvurdering af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med den offentlige høring af

lovforslaget. Konsekvenserne anføres i afsnittet

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes

at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Skatteministeriet har i forbindelse med tidligere høring af lovforslaget som del af et større lovforslag vurderet, at

principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har

under antagelse af, at vurderingen består, ingen bemærkninger hertil. OBR minder herudover om, at

Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering skal fremgå ved den offentlige høring

og ved lovforslagets fremsættelse. Vurderingen skal fremgå af de almindelige bemærkninger i afsnittet

Økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

For yderligere information se Vejledning om principper for agil

erhvervsrettet regulering, der kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Med venlig hilsen

Aslak Alexander Schou Nalepa

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291420

E-post

[email protected]

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Alene fremsendt pr. e-mail: [email protected]

Skatteministeriet

EJENDOM

DANMARK

13. november 2020

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Juridisk konsulent

Mette Haagensen

+45 31 55 69 01

[email protected]

J.nr. 2018-2626 - Lov om ændring af selskabsskatteloven

og forskellige andre love

Skatteministeriet har sendt ovennævnte udkast i høring med frist for bemærk-

ninger den 13. november 2020.

EjendomDanmark har følgende bemærkninger til lovforslag om EU-retlig tilpas-

ning af foreningsbeskatningen i selskabsskatteloven.

Andelsboligforeninger

Skatteministeriet arifører, at formålet med ændringen af selskabsskatteloven er

at bringe re«;)lerrie i overensstemmelse med EU-retten.

EjendomDanmark qør i den forbindelse opmærksom på, at når der i EU-retten

henvises til "foreriin«;)er", så er andelsboligforeninger ikke omfattet af denne Iov-

givning.

Skatteministeriets ændring af selskabsskatteloven 'å 1, stk. 1, nr. 6, går således

videre i forhold til andelsboligforeninger, end hvad der er nødvendigt for at

bringe reqlerrie i overensstemmelse med EU-retten.

For at undgå overimplementering foreslår EjendomDanmark, at andelsboligfor-

eningerne undtages for den forøqeae skattepligt.

Udbytte

Skatteministeriet foreslår, at det fremover skal være uden betydning, hvorvidt

foreningernes indtægter i form af udbytte, reriter af kontrolleret gæld og royalty

vedrører en erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Skatteministeriet bedes i den forbindelse præcisere i bemærkningerne, hvorvidt

Iikvidationsprovenu ved likvidation af en andelsboligforening skal betragtes som

skattepligtigt udbytte i henhold til selskabsskatteloven 'å 1, stk. 1, nr. 6.

EjendomDanmark a Vester Farigmagsgade 41 - 1606 København K - +45 33 12 03 30 a www.ejd.dk a CVR-nr. 10 39 02 14

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2/2

Såfremt høringssvaret måtte give anledning til spørgsmål eller bemærkninger,

står EjendomDanmark naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

.. ..-

Mette Haagey

Juridisk koJ/lent, advokat

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Høringssvar på lov om ændring af sel-

skabsskatteloven og forskellige andre

love (EU-retlig tilpasning af foreningsbe-

skatningen, justering af reglerne for inve-

steringsinstitutters beskatning af udbytte

fra danske aktier mv.) – j.nr. 2018-2626

Høringssvar

13. november 2020

Dok: FIDA-1324763860-688903-v1

Kontakt Lene Schønebeck

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget

om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. Forslaget indehol-

der en EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen og justering af reglerne for in-

vesteringsinstitutters beskatning af udbytte. Fjernelsen af frikortet har i særdeles-

hed meget stor betydning for investeringsfondsbranchen.

Finans Danmarks høringssvar er opdelt i en opsummering, et afsnit med generelle

bemærkninger og et afsnit med øvrige bemærkninger.

Opsummering af høringssvar

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning får i dag et frikort, så de kan

modtage udbytter fra danske aktier uden udbytteskat. Skatten betales i stedet af

investor i forbindelse med udlodningen af udbyttet fra instituttet.

Finans Danmark er stærkt bekymret for fjernelsen af frikortet til investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning (realisationsbeskattede foreninger) af flere årsager



Investorernes afkast efter skat bliver forringet ved investering i danske ak-

tier.

Investorerne bliver stillet overfor et umuligt valg mellem risikospredning og

færre transaktionsomkostninger og et lavere afkast efter skat i forhold til

direkte investering i den samme aktie.



Forringelse af investorernes afkast kan i yderste fald medføre vanske-

ligheder med at tiltrække kapital til danske virksomheder. Det er på in-

gen måde den rigtige medicin i disse tider, hvor der åbenlyst er et stort

behov for at tiltrække kapital til de danske virksomheder.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren



Transparensprincippet, som skal sikre neutralitet mellem direkte investe-

ring og investering via investeringsforeninger bliver sat yderligere under

pres.

Det er Finans Danmarks opfattelse, at der skal arbejdes på en ordning, som frem-

adrettet gør op med overbeskatningen af udbytter ved investering via investe-

ringsforeninger, alternativt indføres en lempelse/kompensation som kan sikre, at

merprovenuet kanaliseres retur til investorerne.

Kontoførende investeringsforeninger har også frikort i dag, og dette frikort bliver

med lovforslaget også fjernet. Overbeskatning af danske aktieudbytter bliver

derved på samme vis en udfordring for de kontoførende foreninger fremadrettet.

Også her peger Finans Danmark på, at der skal findes en løsning, så den almin-

delige pensionsopsparers afkast ikke forringes.

13. november 2020

Høringssvar

Generelle kommentarer

Finans Danmark anerkender indledningsvis behovet for justering af reglerne om

frikort af hensyn til EU-retten. Når det er sagt, er Finans Danmark stærkt bekymret

over udsigten til, at de danske investorers afkast efter skat ved investering i dan-

ske aktier via en investeringsforening bliver mindre fremadrettet som følge af, at

foreningerne mister frikortet. Vi finder det også meget uheldigt, at man forringer

almindelige danskeres mulighed for at investere i en bred portefølje af danske

aktier. Et af hovedformålene med at investere via en investeringsforening er

netop at sikre investor en billig og effektiv risikospredning. Og det forringer derved

mulighederne for at skaffe kapital til de danske virksomheder. Især i disse tider er

det et væsentligt hensyn, og en forringelse af investorernes afkast efter skat synes

derfor ikke at være den rigtige medicin. Realisationsbeskattede investeringsfor-

eninger har i dag investeret i omegnen af 44 mia. kr. i danske virksomheder

. Det

dækker over investeringer både via rene danske aktieafdelinger og globale ak-

tieafdelinger. Investeringer som er i risiko for at falde bort, hvis investering via inve-

steringsforeninger forringes.

Skatteministeriet angiver i bemærkningernes afsnit 3.1.2, at den effektive beskat-

ning af personlige aktionærers udbytte fra danske aktier forøges med 11 hen-

holdsvis 9 procentpoint afhængig af, om personen betaler 27 procent eller 42

procent i skat af aktieindkomst i forhold til, hvordan beskatningen ser ud i dag.

Der er også tale om en overbeskatning af udbyttet i forhold til, hvis investor selv

køber danske aktier direkte. En overbeskatning, som allerede i dag eksisterer i for-

hold til afdelinger med udenlandske aktier, og nu ser vi desværre en udvidelse af

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Baseret på regnskabstal fra foreningernes årsrapporter for 2019.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

dette problem, så det også gælder danske aktier. Overbeskatningen består i, at

udbyttet først beskattes med 15 procent i foreningen og herefter med 27 eller 42

procent hos den personlige investor afhængig af den enkelte investors aktieind-

komst.

Det er Finans Danmarks opfattelse, at fjernelsen af frikortet stiller den almindelige

danske investor overfor et umuligt valg mellem risikospredning og færre admini-

strationsomkostninger og accept af en overbeskatning af afkastet. Skal en inve-

stor selv udvælge en relevant portefølje, vil det kræve en investerbar formue af

en vis størrelse og være forbundet med ekstra omkostninger til kurtage mv. For-

slaget vil derfor først og fremmest ramme den mindre investor, hvis investerbare

formue ikke er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en relevant risikospredning, og

dermed være et skridt i den forkerte retning i forhold til at fremme investorkultu-

ren.

Derudover finder Finans Danmark, at det er meget uheldigt, at der nu sker endnu

et skridt væk fra det tilnærmede transparensprincip, som netop kendetegner for-

målet med de minimumsbeskattede investeringsinstitutter, da det skaber forvrid-

ning i forhold til direkte investering. En problemstilling, vi som tidligere nævnt alle-

rede ser i dag i forhold til afdelinger, der investerer i udenlandske aktier. Det er Fi-

nans Danmarks opfattelse, at der helt generelt er behov for at se på en mere op-

timal beskatning af afkast fra investeringsforeninger, så udfordringen med over-

beskatning kan blive løst én gang for alle. Finans Danmark indgår gerne i et så-

dant arbejde.

Provenu

Skatteministeriet angiver om de økonomiske konsekvenser, at man forventer et

merprovenu efter adfærd og tilbageløb på 35 mio. kr. Det angives ikke nær-

mere, hvordan beløbet fremkommer, men ud fra Finans Danmarks egen opgø-

relse over indgående udbytter fra danske aktier i minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter i 2019

svarer det til, at Skatteministeriet vurderer, at fjernelsen af fri-

kortet ikke vil få nogen konsekvenser for globale aktieafdelingers investering i

danske aktier. Finans Danmark er enig i, at afdelinger med globale aktier sand-

synligvis fortsat vil opretholde en minimal investering i danske aktier af hensyn til

risikospredning, og overbeskatningen vil her også kun have en marginal betyd-

ning for det samlede provenu. I forhold til afdelinger, som udelukkende eller i

overvejende grad investerer i danske aktier, må det være forventningen, at ud-

buddet af denne type afdelinger vil falde, men det er samtidig vores klare vurde-

ring, at den typiske investor i investeringsforeninger fortsat vil efterspørge de rene

danske aktieafdelinger, da man ønsker risikospredning og samtidig ikke ønsker

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Høringssvar

Baseret på regnskabstal fra foreningernes årsrapporter for 2019

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

selv at skulle håndtere mindre køb i mange forskellige selskaber med deraf føl-

gende større omkostninger, administration og tidsforbrug. Det er derfor Finans

Danmarks samlede vurdering at uagtet, at produktet bliver forringet, hvis forenin-

gen ikke længere kan opnå frikort, vil der fortsat være en efterspørgsel på afde-

linger, som udelukkende eller i overvejende grad investerer i danske aktier. Der

må derfor forventes et provenu i en størrelsesorden, som er over 35 mio. kr., men

under 105 mio. kr., som er angivet som den umiddelbare virkning.

Kompensation

Der er således tale om et provenu, som fratages de danske investorer. Det er Fi-

nans Danmarks opfattelse, at dette provenu alt andet lige bør kanaliseres tilbage

til investorerne.

Optimalt set bør provenuet tilbageføres 1:1 til den investor, som har oplevet over-

beskatningen. En kompensation til danske investorer for den betalte udbytteskat i

foreningen, vil være derfor være den mest rigtige løsning, f.eks. i form af en lem-

pelse. Finans Danmark er bevidst om, at det umiddelbart er en teknisk vanskelig

øvelse i kombination med EU-retten, i særdeleshed, hvis der ønskes en løsning

som fra dag 1 er provenuneutral.

Hvis Skatteministeriet vurderer, at det ikke er teknisk muligt at sammensætte en

lempelsesordning, er det Finans Danmarks opfattelse, at der nødvendigvis må fin-

des andre løsninger, som i et eller andet omfang kan kanalisere provenuet til-

bage til investorer i minimumsbeskattede aktieafdelinger.

Der kunne f.eks. overvejes følgende:



En bagatelgrænse for medregning af udbytter fra minimumsbeskattede

aktiebaserede investeringsinstitutter således, at kun udbytter over et vist

beløb skal medregnes. Evt. kun for medregning i aktieindkomsten. Det vil

gavne småsparerne, der investerer for frie midler.



Fjernelse af kildeartsbegrænset tab på aktiebaserede investeringsfor-

eninger. Dette forslag vil sidestille alle aktiebaserede investeringsbeviser i

relation til håndtering af tab, og det vil samtidig være målrettet investo-

rer, som investerer i aktier via investeringsforeninger.



Reduktion af medregningsprocenten på selvangivelsen for udbytter fra

udloddende aktieafdelinger således, at der i stedet for medregning af

100 procent af udbyttet medregnes en lavere procentandel.

Vi er opmærksomme på, at ingen af de nævnte forslag vil sikre 1:1, at den lem-

pelse, som gives, kommer præcis den investor til gode, som har oplevet overbe-

skatningen af udbyttet. Men det er vores vurdering, at ovennævnte forslag på

en rimelig simpel måde vil sikre, at kompensationen for fjernelsen af frikortet vil

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

komme investorerne i minimumsbeskattede aktiebaserede investeringsinstitutter

til gode.

Der kan selvfølgelig også være andre forslag, og Finans Danmark deltager me-

get gerne i en dialog om løsningsmuligheder.

Øvrige kommentarer

Diverse bestemmelser - Ændring fra indkomstår til kalenderår

Skatteministeriet ændrer i diverse bestemmelser fra indkomstår til kalenderår af

hensyn til et mere neutralt sprogbrug, som også kan rumme udenlandske institut-

ter. Finans Danmark har ingen bemærkninger til denne ændring.

Høringssvar

Lovforslagets § 1, nr. 4 - Beskatning af danske aktieudbytter i kontoførende inve-

steringsforeninger

Skatteministeriet indfører med § 1, nr. 4 skattepligt på udbytter, som nævnt i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Kontoførende investeringsforeninger er omfat-

tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lov om beskatning af medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger § 2. Indførelsen af skattepligt på udbytter i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 har derfor den afledte konsekvens, at konto-

førende investeringsforeninger bliver selvstændigt skattepligtige af udbytte fra

danske selskaber.

Skatteministeriet bedes bekræfte denne konsekvens.

Også for de kontoførende investeringsforeninger vil indførelse af skattepligt på

udbytter således medføre en overbeskatning af danske aktieudbytter. Kontofø-

rende investeringsforeninger anvendes som alt overvejende hovedregel af større

institutionelle investorer, herunder pensionskasser. Overbeskatningen vil således i

sidste ende medføre en forringelse af den enkelte pensionsopsparers afkast.

Kontoførende investeringsforeninger anvendes af de store institutionelle investo-

rer af flere årsager:



Ønske om at samle investeringer og opnå stordriftsfordele.

Ønske om at indgå i en transparent og skatteeffektiv struktur under de

regulatoriske rammer som gælder for kapitalforeninger, som typisk an-

vendes til kontoførende investeringsforeninger.



Ønske om at udlicitere forvaltning og administration af investering, her-

under assistance til at tilbagesøge udenlandske udbytteskatter.

Det er Finans Danmarks klare anbefaling, at der skal findes en løsning, så overbe-

skatning kan undgås. En løsning skal håndtere både overbeskatningen for sel-

skabsskattepligtige, pensionsafkastskattepligtige og skattefritagne medlemmer

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

af den kontoførende forening. Finans Danmark indgår gerne i dialog snarest mu-

ligt om udformning af konkrete løsningsforslag.

Lovforslagets § 1, nr. 4 – beskatning af udbytter i foreninger omfattet af selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6

Skatteministeriet indfører med § 1, nr. 4 skattepligt på udbytter, som nævnt i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der fremgår følgende af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c:

”

oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2.

1. pkt.

omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og

udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,

der efter lig-

ningslovens § 16C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som

modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,

jf. § 1,

stk. 1, nr. 5 c.”(markeret

med rødt udgår efter lovforslagets § 1, nr. 5).

Skatteministeriet bedes i forlængelse af ovenstående bekræfte, at:



den foreslåede skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ikke

omfatter udbytter fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 19 og udbytter fra investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, jf.

undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt.



den foreslåede skattepligt af udbytter efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6 alene omfatter udbytter selskaber hjemmehørende i Danmark.

der, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 3, ikke skal tilbageholdes kildeskat ved

udlodning af udbytter fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 19 og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, til foreninger, som er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Hvis Skatteministeriet ikke kan be-

kræfte dette, skal Finans Danmark anbefale, at der i kildeskattelovens §

65, stk. 7 og stk. 9 tilføjes en undtagelse for tilbageholdelse af kildeskat

ved udlodninger til foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6

Henvisningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 til ”udbytte som nævnt i § 2,

stk. 1, litra c” skaber noget uklarhed i forhold til hvilken skattesats, som udbytterne

fremadrettet skal beskattes med. Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 17:

”Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 3, stk.

7, nævnte selskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af

Høringssvar

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

den skattepligtige indkomst og udgør 24,5 pct. for indkomståret 2014,

23,5 pct. for indkomståret 2015 og

22 pct. for indkomståret 2016 og efter-

følgende indkomstår.”

Samtidig fremgår det af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, at:

”Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og f, omfatter alene indtægter

fra de dér nævnte indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra

c, udgør 22 pct. af de samlede udbytter.

Indkomstskatten udgør dog 15

pct. af udbytter, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland

eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal ud-

veksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller kon-

vention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.”

Det kan således konkluderes, at udenlandske foreninger i langt de fleste tilfælde

skal betale 15 procent i skat af udbytter fra selskaber hjemmehørende i Danmark.

Skatteministeriet bedes i forlængelse heraf bekræfte, at skattesatsen på udbytter

for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 også er 15 procent

således, at der ikke opstår en urimelig merbeskatning af udbytter for danske for-

eninger ctr. udenlandske foreninger.

Lovforslagets § 2, nr. 1 – nyoprettet investeringsselskab

Skatteministeriet giver her mulighed for, at nyoprettede investeringsselskaber kan

vælge status som aktiebaseret fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er

oprettet. Meddelelse skal indgives til skattemyndighederne senest 2 måneder er

oprettelsen.

Finans Danmark takker for, at denne mulighed nu foreslås, da det har givet udfor-

dringer, at det tidligere kun var mulighed for at vælge status som aktiebaseret fra

og med det efterfølgende kalenderår.

Skatteministeriet bedes dog bekræfte, hvordan ”oprettelsen” skal forstås således,

at der er klarhed over fra hvilket tidspunkt, at 2 måneders fristen skal regnes. Er

det på tidspunktet for bestyrelsesbeslutningen, ved Finanstilsynets godkendelse

eller på et helt tredje tidspunkt.

Finans Danmark konstaterer samtidig, at branchen fortsat er efterladt med to

måneder, hvor der ikke kan stiftes nye afdelinger. I forlængelse af vores bemærk-

ninger til lovforslagets § 4, nr. 10 vil Finans Danmark også her vil anbefale, at Skat-

teministeriet genovervejer fristen 1. november.

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet angiver i bemærkningerne til dette punkt, at man vil vurdere,

om der er behov for en justering af bestemmelsen i § 9 i bekendtgørelse nr. 1011

af 4. oktober 2019 om indsendelse af meddelelse og oplysninger. Finans Dan-

mark anbefaler, at der bliver fastsat en hyppigere frekvens for offentliggørelse af

listen over aktiebaserede investeringsselskaber med henblik på at sikre bedst mu-

lig transparens for investorerne.

Lovforslagets § 4, nr. 6 og 7 - Opgørelse af minimumsindkomst – fradrag for rente-

udgifter

Finans Danmark sætter stor pris på denne ændring og takker for, at den er kom-

met med i lovforslaget.

Høringssvar

Lovforslagets § 4, nr. 10 – ændring af anmeldelsestidspunkt

Skatteministeriet ændrer her anmeldelsestidspunktet, når et investeringsinstitut

ønsker at vælge status som minimumsbeskattet. Hidtil har institutterne valgt status

som investeringsinstitut med minimumsbeskatning inden det indkomstår, som val-

get skulle gælde for.

Skatteministeriet foreslår nu at indføre en frist, som betyder, at investeringsinstitut-

ter skal anmelde et ønske om status som minimumsbeskattet senest den 1. no-

vember i året før det kalenderår, som det skal have virkning for. Det vil de facto

betyde, at branchen er efterladt med to måneder på året, hvor det ikke er mu-

ligt at stifte nye afdelinger med status som minimumsbeskattet. Stiftelse af en ny

afdeling i november vil betyde, at investorer, som køber beviserne i novem-

ber/december, vil stå med nogle beviser, som vil være omfattet af aktieavance-

beskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskattet i det første ejerår, og herefter

vil beviserne overgå til at være omfattet af ligningslovens § 16C og dermed

være realisationsbeskattet. Det vil give en meget stor kommunikationsmæssig

udfordring at forklare dette til investorerne.

Forslaget om en frist, der hedder 1. november, er derfor på ingen måde hensigts-

mæssigt og synes ikke at have andet formål end at ensrette fristen for anmel-

delse om status som minimumsbeskattet med den frist, som allerede gælder for

investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der er ikke

angivet i lovforslaget, at der skal offentliggøres en liste over investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning. Der synes derfor ikke at være et behov for at have en

fremrykket frist på samme måde, som det tidligere har været angivet ved inve-

steringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Finans Danmark skal derfor henstille til, at den nuværende formulering af lignings-

lovens § 16C, stk. 10 fastholdes, dog med den ændring at ”indkomstår” ændres

til ”kalenderår”, og eventuelt en tilføjelse af, at der skal gives meddelelse til told-

og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen. Som anført under af-

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

snittet ”Lovforslagets § 2, nr. 1 – nyoprettet investeringsselskab” bedes Skattemini-

steriet også i forhold til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning angive,

hvad der forstås ved ”oprettelsen”, hvis Skatteministeriet ønsker at indføre en 2

måneders frist.

Kildeskattelovens §2, stk. 1, nr. 6 og Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c – uden-

landske investorers skattepligt og indeholdelse af kildeskat

Udenlandske investorer er allerede i dag skattefrie af:



udbytter fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 19.,

udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter lig-

ningslovens § 16C, stk. 1, 2. pkt. har valgt beskatning af udbytter fra sel-

skaber hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5c, samt



udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 1, stk.1, nr. 5c, der udelukkende investerer i fordringer om-

fattet af kursgevinstloven mv. (rene obligationsbaserede afdelinger).

Fra og med 1. januar 2022 bliver udenlandske investorer også skattefrie af udbyt-

ter fra alle typer af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det vil alt an-

det lige skabe bedre muligheder for at udbyde danske investeringsbeviser til

udenlandske investorer.

Det er dog fortsat kun udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der udelukkende investerer i fordrin-

ger omfattet af kursgevinstloven mv. (rene obligationsbaserede afdelinger), som

kan udlodde til udenlandske investorer uden kildeskat, jf. kildeskattelovens § 65,

stk. 8, 1. pkt.

Finans Danmark kan konstatere, at lovforslaget om nettoindeholdelsesmodellen

er taget af lovprogrammet for 2020/21. Der synes derfor at være meget lange

udsigter til, at udenlandske investorer kan undgå kildeskat og den efterfølgende

administrative byrde forbundet med tilbagesøgning.

Finans Danmark vil derfor gerne i dialog med Skatteministeriet og/eller Skattesty-

relsen i forhold til at finde en model, som kan sikre en smidig løsning for de uden-

landske investorer.

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lene Schønebeck

Direkte: + 45 5131 8717

Mail: [email protected]

Høringssvar

13. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1324763860-688903-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolais Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Bemærkninger til lovforslagsudkast om ændring af selskabs-

skatteloven mfl. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatnin-

gen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskat-

ning af udbytte fra danske aktier mv.)

Forsikring & Pension har modtaget ovennævnte lovforslagsudkast i høring.

Med lovforslagets § 1, nr. 4 indføres for foreninger mv. omfattet af selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 6 skattepligt af blandt andet udbytter som nævnt i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1. litra c.

Danske PAL-pligtige investorer som tværgående pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber anvender kontoførende investeringsforeninger, som beskattes ef-

ter denne bestemmelse, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13.

Forslaget vil indføre et ekstra lag af beskatning i disse investeringsforeninger, og

dermed forøge beskatningen af afkast af pensionsopsparing ganske væsentligt i

pensionskasser og livsforsikringsselskaber, og desuden af selskabsbeskatningen i

de selskabsbeskattede livsforsikringsselskaber. Hertil kommer, at indførelse af

den foreslåede skattepligt på foreningsniveau også rejser spørgsmålet om, hvor-

vidt disse foreninger kan bevare deres

–

tilsigtede - transparens i forhold til inve-

steringer i udenlandske aktier.

Ovenstående væsentlige stramning af beskatningen omtales ikke i lovforslagets

bemærkninger og må formodes at være overset/utilsigtet.

Forsikring & Pension har forståelse for, at den foreslåede lovændring er afledt af

et behov for EU-retlig tilpasning, og at denne tilpasning skal ske inden for ram-

merne af skattelovgivning, der i forvejen er meget kompliceret.

Men givet forslagets konsekvenser for pensionsopsparingen er det nødvendigt, at

der findes en løsning ganske hurtigt, og Forsikring & Pension stiller sig derfor til

rådighed for drøftelser om en løsning

13.11.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Torsten Schiøler

Chefkonsulent, cand. polit.

Dir.

41 91 90 94

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2009-00202

413260

Vi henviser desuden til Finans Danmarks og FSRs høringssvar for yderligere om

forslagets konsekvenser.

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi skal desuden pege på, at den forøgede beskatning af afkastet af pensionsop-

sparing, der følger af lovforslaget, forstærker den negative effekt af særskatten,

som pensions- og forsikringsselskaber er pålagt for at finansiere aftalen om ny ret

til tidlig pension. Det rammer forsørgelsesgrundlaget i alderdommen for brede

lønmodtagergrupper.

Hvad angår virkningen af lovforslagets § 1, nr. 4. i øvrigt, herunder for fx gensi-

dige forsikringsselskaber, samt foreninger der ejer forsikringsselskaber mfl. har

vi taget forslaget ad notam, og har ikke bemærkninger.

Vi har ikke bemærkninger til lovforslagsudkastets indhold i øvrigt.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2009-00202

413260

Med venlig hilsen

Torsten Schiøler

Side 2

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

12. november 2020

Udkast til forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-

retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af

reglerne for investeringsinstitutters beskatning af

udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri

bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.)

Skatteministeriet har den 12. oktober 2020 fremsendt ovennævnte udkast til

lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået forslaget og vil i det følgende anføre vores bemærkninger

hertil.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Generelle bemærkninger

I de almindelige bemærkninger fremgår det, at de danske regler har været i strid

med EU-retten i en periode. Det konstateres derefter, at det vil være muligt at

ansøge Skatteforvaltningen om refusion af indeholdt kildeskat efter de

almindelige genoptagelsesregler.

Forventer skatteministeren, at Skattestyrelsen udsender et styresignal om den

genoptagelsesadgang?

Kommentarer til lovforslaget enkelte bestemmelser

Lovforslaget § 1, nr. 1 - Investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning (IMB)

I henhold til forslagets § 1, nr. 1, vil alle IMBer fremover være skattepligtige med

15 pct. af udbytte fra danske selskaber.

Lovforslaget indeholder ikke en adgang til, at investorerne i et IMB kan opnå

nogen form for lempelse for den udbytteskat, som er betalt i IMBet.

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 9,

kan en investor i en kontoførende investeringsforening i sin danske skat fradrage

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

skat betalt af foreningen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst

fra den kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er skattepligtig for

foreningen.

Skatteministeren bedes redegøre for, hvorfor en tilsvarende regel ikke kan

indføres for investorerne i IMBer, både for så vidt angår udbytte fra danske

selskaber og udbytte fra udenlandske selskaber?

Skatteministeriet bedes bekræfte, at ved opgørelse af minimumsindkomsten skal

indtjente udbytter fra danske aktier alene indgå med nettoudbyttet, dvs.

fratrukket indeholdt udbytteskat, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 3.

Lovforslaget § 1, nr. 4

Skatteministeren bedes angive, hvilken skattesats foreninger mv. omfattet af

selskabsskatteloven §1, stk. 1, nr. 6, der bliver skattepligtige af udbytte fra

danske selskaber, skal beskattes med?

Skatteministeren bedes oplyse, om lovforslaget vil betyde, at de såkaldte

overenskomstfonde, jf. Skatterådets afgørelse i SKM2019.166, også vil blive

skattepligtige af udbytter fra danske porteføljeaktier?

Kontoførende investeringsforeninger

Kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk.

1, nr. 6, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger § 2.

Lovforslagets § 1, nr. 4 synes ikke at harmonere med lovforslagets § 3, nr. 12,

hvortil det i bemærkningerne til lovforslaget synes forudsat, at kontoførende

investeringsforeninger fortsat kan få frikort.

Kan skatteministeren bekræfte, at kontoførende investeringsforeninger efter

ikrafttrædelsen af loven kan få et frikort. Kan skatteministeren i så fald også

bekræfte, at det vil være under de samme betingelser et frikort fremadrettet kan

udstedes?

Hvis kontoførende investeringsforeninger fremover bliver skattepligtige af

udbytter fra danske selskaber, vil skatteministeren da indføre hjemmel til, at

investorerne i en kontoførende investeringsforening i deres danske skat også vil

kunne fradrage dansk skat betalt af den kontoførende investeringsforening?

Herved vil der ske en ligestilling af danske udbytter med udenlandske udbytter.

Side 2

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er anført i juridisk vejledning 2020-2, afsnit C.D.1.1.10.6, at kontoførende

investeringsforeninger ikke kan betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark i den forstand, som udtrykket anvendes i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, medmindre alle investorer i den

kontoførende investeringsforening er pensionskasser, der selv opfylder

betingelserne for at være skattemæssigt hjemmehørende. Dette betyder, at told-

og skatteforvaltningen pt. alene udsteder hjemstedserklæring til kontoførende

investeringsforeninger, når alle investorerne er pensionskasser.

Skatteministeren bedes angive, om indførelsen af beskatning af kontoførende

investeringsforeninger indebærer, at danske kontoførende investeringsforeninger

fremover vil kunne få en hjemstedserklæring uanset, hvem der investerer i den

kontoførende investeringsforening?

Lovforslaget § 3, nr. 7 og nr. 10

Efter gældende regler er udenlandske personer og selskaber ikke skattepligtige

af udbytte fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1,

nr. 19, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, og kildeskatteloven § 2, stk. 1,

nr. 6, 2. pkt.

Det foreslås i § 1, nr. 5, at udenlandske selskaber fremover ikke er skattepligtige

af udbytter fra IMBer. Tilsvarende foreslås det i § 3, nr. 2, at udenlandske

personer ikke er skattepligtige af udbytter fra IMBer.

I lovforslagets § 3, nr. 7 og § 3, nr. 10, foreslås, at der i kildeskatteloven § 65

indsættes henvisning til kildeskatteloven § 65, stk. 3.

I henhold til kildeskatteloven § 65, stk. 3, kan Skatteministeren

”fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter,

der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomst. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om

offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er

berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. § 65 C,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af

udbytteskat.”

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 10, at

”Forslaget betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil

kunne udbetale udbytte uden indeholdt udbytteskat til modtagere, som er

berettigede til at modtage udbytte uden indeholdt udbytteskat, og dermed

at modtagerne vil kunne undgå besværet med at skulle søge om

Side 3

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

tilbagebetaling. Samtidig foreslås en mindre omskrivning, således at det vil

blive tydeligere, at der er tale om fastsættelse af regler.”

Ministeren har udnyttet sin bemyndigelse i henhold til kildeskatteloven § 65, stk.

3, ved bekendtgørelse 2015-03-27 nr. 499 om kildeskat.

Skatteministeren bedes bekræfte, at der efter vedtagelsen af ændringerne til

dette lovforslag efterfølgende udstedes en ny bekendtgørelse, som giver adgang

til, at investeringsselskaber omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19 og

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan udlodde udbytte uden

indeholdelse af kildeskat til udenlandske investorer.

Lovforslaget § 4, nr. 5

Det foreslås, at det - på linje med reglerne for udbytteskatter- fremover alene vil

være optjente nettorenter (renter efter fradrag af en eventuel kildeskat), som

skal medregnes ved opgørelsen af minimumsindkomsten. Vi foreslår, at det

angives i bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om en præcisering af

reglerne.

Lovforslaget § 4, nr. 10

Det foreslås, at hvis et nyoprettet investeringsinstitut skal være et IMB med

virkning fra det kalenderår, hvor det er oprettet, skal investeringsinstituttet give

meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i

stiftelsesåret.

Dette kan medføre, at der ikke vil blive oprettet IMBer efter den 1. november i et

givent kalenderår. Dette synes ikke hensigtsmæssigt, hvorfor det foreslås, at

nyoprettede investeringsinstitutter skal give meddelelse senest to måneder efter

oprettelsen, dog senest den 31. december i kalenderåret, hvor de er oprettet.

Side 4

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

Til Skatteministeriet

Spørgsmål og bemærkninger til EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, jf. "Forslag til Lov om

ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love" J.nr. 2018-2626

STATSLIGE ENHEDER

Det foreslås, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., ikke skal beskat-

tes af udbytte. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger

m.v. foreslås at forblive skattefrie af udbytte, mens udenlandske almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige foreninger m.v. fremover ikke længere vil være begrænset skattepligtige af ud-

bytte af danske aktier. Endvidere foreslås det, at vurderingen af, om en udenlandsk forening m.v. skal

betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, skal ske på baggrund af de samme

objektive regler, der gælder for danske foreninger.

Skattestyrelsen har i en række sager givet afslag på udbyttefrikort til udenlandske statslige enheder

med den begrundelse, at de efter Skattestyrelsens opfattelse må anses for at være organiseret som

selvstændige enheder, der ikke som sådan er en del af staten, og dermed ikke kan få udstedt frikort

med hjemmel i SEL § 3. Skattestyrelsen sidestiller derimod disse enheder med selvstændige skatte-

subjekter omfattet af opsamlingsbestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og fastslår, at de dermed er be-

grænset skattepligtige af udbytte af danske aktier efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Disse enheder har typisk til formål udelukkende at udrede pensionsydelser og/eller offentlige ydelser

i tilfælde af sygdom, invaliditet mv. Enhedens formue er tilført af staten og formuen vil i tilfælde af

enhedens opløsning falde tilbage til staten. Formålet og afgrænsningen i anvendelse af enhedens for-

mue, vil være beskrevet enten i vedtægter eller i offentligretlig regulering.

Der er således tale om, at enhedens midler kommer en breds kreds til gode, og at midlerne uddeles

efter objektive retningslinjer. Desuden er det offentligretlige formål som sikring af folks alderspen-

sion eller økonomiske vilkår ved sygdom, invaliditet mv. efter vores opfattelse at anse, som 'nyttigt'

efter 'almindeligt fremherskende opfattelse', som der efter praksis omkring SEL § 3, stk. 2 lægges

vægt på ved afgrænsningen af begrebet. Herunder fastslår praksis, at sociale formål kan omfattes af

begrebet.

Det anmodes derfor bekræftet, at sådanne enheder oprettet af udenlandske stater kan anses for at

have et 'almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål', således at disse efter lovforsla-

get må anses for skattefri af danske udbytter og således har adgang til frikort/forhåndsgodkendelse

af skattefritagelse hos skatteforvaltningen.

Til yderligere belysning af retstilstanden ønskes oplyst, hvorledes en udenlandsk selvejende institu-

tion svarende til eksempelvis Statens Kunstfond

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/458

vil

skulle behandles efter lovforslaget, dvs. om den vil blive sidestillet med en almennyttig eller almen-

velgørende forening, der kan modtage udbytter skattefrit?

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

Endvidere ønskes oplyst, hvorledes en udenlandsk selvejende institution svarende til eksempelvis

ATP

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/612

vil skulle behandles efter lovforslaget, dvs. om

den vil blive sidestillet med en almennyttig eller almenvelgørende forening, der kan modtage udbyt-

ter skattefrit?

ALMENVELGØRENDE ELLER PÅ ANDEN MÅDE ALMENNYTTIGE FORMÅL

Skattepligten af udbytter skal ikke gælde foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udeluk-

kende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at foreningen ikke må have erhvervsmæssige interes-

ser.

Er denne afgrænsning for snæver i forhold til foreninger, der efter sine vedtægter kan anvende midler

til udøvelse af en erhvervsmæssig aktivitet, som alene skal gøre det muligt at sikre en indtjening, der

understøtter foreningens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål?

Kan det således bekræftes, at det forhold, at en forening anvender midler til udøvelse af en erhvervs-

mæssig aktivitet herunder i et datterselskab ikke i sig selv udelukker, at foreningen kan modtage skat-

tefrie udbytter, når anvendelsen af midlerne alene sker som led i at sikre en indtjening, der understøt-

ter foreningens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål?

UDBYTTER AF DATTERSELSKABSAKTIER OG KONCERNSELSKABSAKTIER

Det anmodes bekræftet, at en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 fortsat vil

være skattefri af udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 4 A og 4 B, uanset foreningen ikke har et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

RENTER AF KONTROLLERET GÆLD

Det foreslås at gøre danske foreninger m.v. skattepligtige af renter af kontrolleret gæld på samme

vis, som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag, jf. lovbemærkningerne, og hvor formålet

er at sikre, at reglerne for beskatning af danske og udenlandske foreninger m.v. er ens og i overens-

stemmelse med EU-retten.

Kan det bekræftes, at Danmark sædvanligvis ikke kan beskatte udenlandske selvejende institutioner

af renter på kontrolleret gæld til lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst?

Kan det hertil bekræftes, at Danmark eksempelvis ikke kan beskatte renter på kontrolleret gæld til en

moderforening, der skal anses for at have skattemæssigt hjemsted (skattemæssigt hjemmehørende)

i Sverige, Norge eller Finland efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst?

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

Kan det samtidigt bekræftes, at for de lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med bortset fra p.t. Frankrig og Spanien, vil Danmark fortsat kunne beskatte renter på kontrol-

leret gæld uden at ændre beskatningen for danske foreninger? Det er således EU-rettens bestemmel-

ser om den frie etableringsret (indenfor EU/EØS) og ikke kapitalens frie bevægelighed (også udenfor

EU/EØS), der finder anvendelse for kontrolleret gæld?

Bliver der således reelt tale om en unødvendig diskrimination af danske foreninger ved at udvide be-

skatningen af danske foreninger med renter af kontrolleret gæld?

Og hvis ministeriet mener, at der er behov herfor, hvorfor omfatter beskatningen så ikke kursgevin-

ster på kontrolleret gæld som nærmere fastsat i SEL § 2, stk. 1, litra h?

GENOPTAGELSE

Det foreslås, at ændringerne skal træde i kraft og have virkning fra den 1. juli 2021. Da de danske reg-

ler har været i strid med EU-retten i en periode, vil det være muligt at ansøge skatteforvaltningen om

refusion af indeholdt kildeskat på udbytter efter de almindelige genoptagelsesregler, jf. lovbemærk-

ningerne.

Ministeriet anmodes om at redegøre nærmere for genoptagelsesreglerne i forhold til, hvornår der

indtræder forældelse for tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat herunder i sagerne om statslige en-

heder jf. pkt. 1 ovenfor, hvor der har været ansøgt om tilbagebetaling af udbytteskat, men hvor Skat-

testyrelsen har truffet afgørelse om afslag. Gælder der for disse sager en udvidet genoptagelsesfrist?

Kan eller bør genoptagelsesfristen som minimum regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har

givet afslag?

Kan det bekræftes, at udenlandske pensionskasser organiserede som selvejende institutioner også

kan anmode om tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat?

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

https://denstoredanske.lex.dk/selvejende_institution

Også offentlige institutioner kan være organiseret som selvejende instituti-

oner, idet de nærmere betingelser da vil være fastsat ved eller i henhold til

lov. Sådanne institutioner kan være oprettet med henblik på uddeling af of-

fentlige midler til bestemte formål, som fx Statens Grundforskningsfond og

Statens Kunstfond. Konstruktionen kan imidlertid også anvendes til rent

organisatoriske formål, således at institutionen oprettes uden uddelingsfor-

mål, men alene med sigte på varetagelse af (offentlig) driftsvirksomhed.

Således er først (i 1996) en række videregående uddannelsesinstitutioner,

de såkaldte CVUer, og siden (i 2003) samtlige universiteter blevet omorga-

niseret til selvejende institutioner. Førstnævnte lov, selvejeloven, bemyndi-

ger endvidere undervisningsministeren til at godkende, at også andre lig-

nende statsinstitutioner kan overgå til selveje. Senest er det ved strukturre-

formen af 2005 besluttet, at de amtskommunale gymnasier skal overgå til

selveje i statsligt regi. For sådanne offentlige institutioner, der typisk er fi-

nansieret ved offentlige tilskud, fx taxameterbevillinger, vil det normalt i

loven være bestemt, at den oprettende myndighed fører intensivt tilsyn

med institutionen, at visse beslutninger kræver godkendelse, og at instituti-

onens formue i tilfælde af opløsning tilfalder statskassen eller et andet lov-

hjemlet formål.

Selvejende institutioner falder i retlig forstand som udgangspunkt uden for

den offentlige forvaltning. Offentlige selvejende institutioner, der er opret-

tet ved lov, er dog normalt undergivet den forvaltningsretlige lovgivning

(forvaltningslov, offentlighedslov mv.), medmindre hjemmelsloven be-

stemmer andet. Også private, selvejende institutioner kan være undergivet

denne lovgivning, fx hvis deres virksomhed er offentligt finansieret, og

hvis de herudover i væsentligt omfang er undergivet offentligt tilsyn og

kontrol.

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Margrete Kiil ([email protected]), Anne Christine Brønnum ([email protected])

Lovgivning og økonomi ([email protected])

VS: Tillægsspørgsmål og bemærkninger til EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, j.nr. 2018 – 2626

16-11-2020 12:45

Fra:

Rose Bjare, Peter <[email protected]>

Sendt:

16. november 2020 12:43

Til:

Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Cc:

Sune Fomsgaard <[email protected]>

Emne:

Tillægsspørgsmål og bemærkninger til EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, j.nr. 2018 – 2626

Tillægsspørgsmål til vores høringsbrev af 13/11 2020 vedrørende beskatning af danske foreningers udbytter, hvor

foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6:

Den foreslåede beskatning af danske foreningers udbytter sker med en direkte reference til udbytter som nævnt i SEL

§ 2, stk. 1, litra c, der vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af danske udbytter.

Danske selskaber er imidlertid kun skattepligtige af 70% af udbyttebeløb på skattefrie porteføljeaktier.

Umiddelbart ses denne nedsatte beskatning derfor ikke at komme til at gælde for danske foreninger omfattet af SEL

1, stk. 1, nr. 6 eller for tilsvarende sammenlignelige udenlandske foreninger.

Er det korrekt forstået, og er det en tiltænkt merbeskatning af foreninger i forhold til danske selskaber?

I forhold til danske datterselskabsudbytter og koncernselskabsudbytter er der efter SEL § 2, stk. 1, litra c kun

skattefritagelse, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Dette fritagelseskrav giver vel ingen mening for en dansk moderforening, og som vel i øvrigt heller ikke er omfattet af

moder-/datterselskabsdirektivet, når foreningen beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6?

Foreningers skattefritagelse af danske datterselskabsudbytter og koncernselskabsudbytter bør vel i stedet indsættes

i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 (der p.t. ikke omfatter moderforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6), og hvor beskatningen

i SEL 1, stk. 1, nr. 6 i stedet bør udvides med udbytter omfattet af LL §§ 16 A og 16 B, og således ikke udbytter

omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c? Er der en særlig årsag til, at man ikke har valgt denne "beskatningsvej"?

Med venlig hilsen / Kind regards

Peter Rose Bjare

Partner

Mob: +45 5374 7025

www.kpmgacor.dk

Shaping the future of tax consultancy – Annual Report 2019

2019 was a year of accelerated growth for KPMG Acor Tax. Looking ahead, we stay committed to shaping the future of tax consultancy together

with our clients and our people – supported by technology. Read more and download our 2019 Annual Report here.

Privacy

In circumstances where KPMG Acor Tax is Data Controller, we will use collected Personal Data in the manner and for the purpose set out in our

privacy notice available at

https://home.kpmg.com/dk/en/home/misc/privacy.html.

Clients of KPMG must bring this to the attention of its staff.

From:

Rose Bjare, Peter

Sent:

13. november 2020 08:02

To:

'[email protected]' <[email protected]>

Subject:

Spørgsmål og bemærkninger til EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, j.nr. 2018 – 2626

Vedlagt vores høringssvar til EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen j.nr. 2018 – 2626

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen / Kind regards

Peter Rose Bjare

Partner

Corporate Tax, Financial Services

KPMG ACOR TAX

Tuborg Havnevej 18

DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel: +45 3945 1700

Mob: +45 5374 7025

[email protected]

www.kpmgacor.dk

Stay updated on tax matters

Sign up for our news and receive relevant hot topics, news, invitations and international perspectives across different areas of tax directly to your

inbox.

Privacy

In circumstances where KPMG Acor Tax is Data Controller, we will use collected Personal Data in the manner and for the purpose set out in our

privacy notice available at

https://home.kpmg.com/dk/en/home/misc/privacy.html.

Clients of KPMG must bring this to the attention of its staff.

***********************************************************************

The information in this e-mail is confidential and may be legally privileged. It is intended solely for the addressee.

Access to this e-mail by anyone else is unauthorized. If you have received this communication in error, please address

with the subject heading "Received in error," send to the original sender , then delete the e-mail and destroy any

copies of it. If you are not the intended recipient, any disclosure, copying, distribution or any action taken or omitted

to be taken in reliance on it, is prohibited and may be unlawful. Any opinions or advice contained in this e-mail are

subject to the terms and conditions expressed in the governing KPMG client engagement letter. Opinions,

conclusions and other information in this e-mail and any attachments that do not relate to the official business of the

firm are neither given nor endorsed by it.

KPMG cannot guarantee that e-mail communications are secure or error-free, as information could be intercepted,

corrupted, amended, lost, destroyed, arrive late or incomplete, or contain viruses.

This email is being sent out by KPMG International on behalf of the local KPMG member firm providing services to

you. KPMG International Cooperative ("KPMG International") is a Swiss entity that serves as a coordinating entity for

a network of independent firms operating under the KPMG name. KPMG International provides no services to clients.

Each member firm of KPMG International is a legally distinct and separate entity and each describes itself as such.

Information about the structure and jurisdiction of your local KPMG member firm can be obtained from your KPMG

representative.

This footnote also confirms that this e-mail message has been swept by AntiVirus software.

***********************************************************************

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

VPSECURITIES

A EURONEXT C M

O PAIM

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds

Gade 28

1402 København K

Att.: Andreas Bo Larsen

Sendt pr. mail

[email protected].

[email protected]

(J.nr. 2017-5930)

København,28.august 2020

Høringssvar fra VP Securities

A/S vedr. Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v.

registreret i en værdipapircentral)

Skatteministeriet har den 3. juli 2020 sendt et udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af udbytteskat

for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral i høring. Lovforslaget har til formål at imødegå svindel

med beskatning af udbytter for aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, ved at etablere en

ny nettoindeholdelsesmodel for beskatning af udenlandske udbyttemodtagere. Endvidere introducerer

lovforslaget som noget nyt en indberetningspligt for danske værdipapircentraler for udbytter af aktier

m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, når papirerne er registreret på et depot tilhørende et

udenlandsk kontoførende institut.

VP Securities A/S (VP) har tilladelse som værdipapircentral (CSD) i medfør af Forordningen (EU) nr.

909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler

(CSDR). I forlængelse af tilladelsen som værdipapircentral har VP tilladelse til at yde tjenesteydelser i

forbindelse med skat.

VP støtter formålet med forslaget og den nye nettoindeholdelsesmodel.

Nettoindeholdelse a f udbytteskat i praksis

Pligten til at administrere den nye model for nettoindeholdelse af udbytteskat placeres i medfør af

lovforslagets § 1 hos de kontoførende institutter, ligesom pligten at indeholde udbytteskat i forbindelse

med udbetaling af udbytte ligger hos det udstedende selskab. VP som CSD er således ikke forpligtet i

henhold til lovforslagets § 1.

VP har både indenlandske og udenlandske deltagere i værdipapirafviklingssystemet og varetager som

sådan en central rolle i at sikre et effektivt og grænseoverskridende kapitalmarked.

VP finder det afgørende, at den endelige proces for den nye model for nettoindeholdelse, som efter

lovforslaget skal fastlægges af parterne i den finansielle sektor, er anvendelig for både danske og

udenlandske finansielle institutter, herunder også tilgodeser eventuelle særlige forhold hos udenlandske

finansielle institutter, så det sikres, at processen ikke har en utilsigtet effekt på udenlandske finansielle

institutters direkte adgang til afvikling af værdipapirtransaktioner i det danske kapitalmarked.

VPSECURITIES A/S

Weidekampsgade 14 | 2300 Copenhagen S | Denmark

P +45 4358 8888 [ [email protected] | www.vp.dk

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

VPSECURITIES

A EURONEXT COMPANY

Hertil bemærkes, at

den i forslaget nævnte løsning med rate pools ikke er mulig ved links1 mellem CSDer,

der begge afvikler via den fælles europæiske platform T2S. Det skyldes, at CSDen, der ønsker at oprette

et link til en anden CSD via T2S, rent teknisk kun kan oprette ét depot. I VP afvikles transaktioner i såvel

Euro som Danske kroner via T2S. En løsning, der ikke understøtter afvikling via CSD links i T2S vil stride

mod CSDRs såvel som CMUs formål om at fremme grænseoverskridende investeringer og skabe en

europæiske kapitalmarkedsunion.

I lyset heraf har VP foreslået en såkaldt "log model", hvor investoroplysninger i et givet omnibusdepot

registreres særskilt i VP til brug for skattebehandling. Forudsætningen for at udvikle en sådan service fra

VP's side er imidlertid, at der opnås konsensus parterne imellem, da der vil være tale om en betydelig IT-

udviklingsomkostning, som vil skulle afholdes af de relevante parter - herunder udstedere.

Udenlandske aktører

Det fremgår flere steder i bemærkningerne til lovforsalget, at nettoindeholdelsesmodellen også gælder

udenlandske kontoførende institutter, herunder i de tilfælde hvor et dansk selskab har valgt at lade sig

registrere i en udenlandske CSD.

Det bemærkes, at konceptet "kontoførende institut" ikke følger af CSDR og derfor ikke er et fælles

europæisk begreb. En række udenlandske CSDer opererer således ikke med kontoførende institutter.

Med lovforslaget pålægges danske værdipapircentraler en skatteindberetningspligt for udbyttebetalinger

i relation til depoter, der er oprettet af udenlandske kontoførende institutter i en dansk værdipapircentral.

Indberetningspligten for udbyttebetalinger fra danske selskaber registreret i en udenlandske CSD ses ikke

at være beskrevet, og det er derfor uklart, hvordan korrekt skatteindberetning sker i de tilfælde, hvor der

sker udbyttebetalinger, herunder eventuelt nettoindeholdelse, i en udenlandsk CSD.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står VP til rådighed. Henvendelse kan ske til Senior

Product Manager Rasmus Hansen, e-mail: RHN(5)vp.dk eller tlf. 43 58 89 22.

Venlig hilsen

V P SECURITJES

Morten Sprange Thomsen

Head of Post Trade Products

1 Et CSD link dækker over, at en CSD (kaldet investor-CSD) opretter er et depot hos en anden CSD (kaldet udsteder-CSD) med

henblik på at give kunderne i investor-CSDen mulighed for at opbevare værdipapirer, der er udstedt i udsteder-CSD, på deres

depot i investor-CSDen. Investor-CSDen bliver deltager i udsteder-CSDen på lige vilkår med andre deltagere.

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Anne Christine Brønnum ([email protected])

Lovgivning og økonomi ([email protected])

VS: Høringssvar - Ældre Sagen- lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af

reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri

bundfradrag for ydelser fra sociale fonde

Sendt:

11-11-2020 14:02

Fra:

Samfundsanalyse <[email protected]>

Sendt:

11. november 2020 13:48

Til:

Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Emne:

Høringssvar - Ældre Sagen- lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne

for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for

ydelser fra sociale fonde mv.

Til Skatteministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2018-2626.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Anne Christine Brønnum <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2020 14:45

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Retssikkerhed

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; Jesper Kiholm Andersen

<[email protected]>; AeldreSagen <[email protected]>

Cc:

Sune Fomsgaard <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for

investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser

fra sociale fonde mv.

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning

af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og

forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.)

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest

fredag den 13. november 2020.

Med venlig hilsen

Anne Christine Brønnum

Fuldmægtig

Selskab, Aktionær og Erhverv

Tel.

Mail

+45 72 37 36 22

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til

[email protected]

Cc:

[email protected]

11. november 2020

J.nr. 2020-11-0486

Dok.nr. 279786

Sagsbehandler

Nikolaj Niss Rohde

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

forskellige andre love

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Ved e-mail af 9. oktober 2020 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets bemærkninger

til ovenstående forslag.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelseslo-

ven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi-

get af forslaget.

Forslaget giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Nikolaj Niss Rohde

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 211 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

13. november 2020

SUHB

DI-2020-22509

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar

vedr. udkast til lovforslag om EU-retlig tilpasning af forenings-