Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.04.2021).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Velkommen, hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Det er jo en ordentlig pakke, vi skal behandle her. Lovforslaget indeholder ændringer på en lang række forskellige områder, men jeg vil forsøge at komme rundt om det hele med nogle bemærkninger. For det første lægger lovforslaget op til to justeringer af lovgivningen, der skal sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Først og fremmest indfører lovforslaget skattepligt for danske foreninger, når de modtager danske aktieudbytter, renter eller kursgevinster på kontrolleret gæld og royalties. Det er en påkrævet ændring, da danske foreninger på det punkt har gunstigere regler end udenlandske foreninger, hvilket er i strid med EU-retten. Det kan selvfølgelig ramme dele af det danske foreningsliv, men den foreslåede skattepligt vurderes at være den eneste mulighed, hvis vi skal værne om den danske kildebeskatning af aktieudbytter til udlændinge. Lovforslaget indebærer en undtagelse for beskatningen for de foreninger, som opfylder kravene om at være udelukkende almenvelgørende eller almennyttige, og det er efter Socialdemokratiets mening en afbalanceret model, når nu vi er nødsaget til at foretage en ændring. Og jeg kan forstå, at skatteministeren er villig til at se på, at det merprovenu på omkring 20 mio. kr. årligt, som følger af ændringerne, føres tilbage til foreningslivet. Det er positivt. Den anden tilpasning af EU-retten angår indførelse af skattepligt af aktieudbytte for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, når de modtager aktieudbyttet. Ændringen er foranlediget af en dom fra EU-Domstolen, som er gået Danmark imod, og det er en nødvendig tilpasning for at sikre den danske udbytteskat.

For det andet lægger lovforslaget op til en række ændringer af gældende skatteregler, som skal tage højde for den helt særlige situation, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark, og så er vi jo ovre i en helt anden boldgade. Det er selvfølgelig en proces, som skal følges helt til dørs på retfærdig vis, og det foreslås, at alle overdragelser af minkfarme og følgeerhverv, der sker som følge af det midlertidige forbud, kan ske uden forhøjelse af afgiften efter boafgiftsloven, hvis virksomheden er erhvervet til nedsat afgift. Derudover foreslås det at give minkavlere og ejere af følgeerhvervsforretninger et ekstra år til at starte en ny virksomhed i virksomhedsordningen, uden at der sker beskatning af et eventuelt opsparet overskud. Og så foreslås omvendt betalingspligt for statslige myndigheder, når de skal betale minkavlere og virksomheder i følgeerhverv, og hensynet er at undgå, at momsen for eventuelle momspligtige leverancer fra den statslige myndighed til de berørte minkavlere og følgeerhverv anvendes til betaling af andre kreditorer som f.eks. banker, der har pant i virksomhederne, samt at minkavlere og følgeerhverv ikke efterlades med en momsgæld.

For det tredje vil lovforslaget forhøje det nuværende skattefri bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, fra 10.000 kr. til 15.200 kr. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at fradraget forhøjes til et rimeligt niveau, så fondene kan støttes i at styrke det sociale og sygdomsbekæmpende arbejde.

For det fjerde foreslås det, at danske værdipapircentraler skal indberette udbytter af aktier, selv om de ligger i et depot, som er ført af en udenlandsk bank. Det skal sikre, at skattemyndighederne kender til udbytterne, om det så er en dansk eller udenlandsk bank, der overfører den. Det ser vi i Socialdemokratiet som et positivt tiltag, som styrker mulighederne for at undgå skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Endelig, til sidst, lægger forslaget op til at fjerne forskelsbehandlingen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og boliger ved at skattefritage sidstnævnte.

Så alt i alt er det en ordentlig omgang, men Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen. Lad os tage et lille eksempel: I København bor der to mænd på samme vej, Aktievej. Den ene vælger at købe en aktie i Novo – og det er jo fint nok – og den anden vælger at købe en andel i en investeringsforening, som køber en aktie i Novo. Så går der et års tid, og så bliver de begge to glade, fordi Novo giver et udbytte på 100 kr., og så betaler den ene 27 kr., og den anden betaler 37 kr. Det sker der ikke noget ved. Men så en dag mødes de jo ved hækken og sammenligner. Synes ordføreren, det er rimeligt, at den ene betaler 27 kr., og den betaler 37 kr. i skat?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er klart, at som ordføreren stiller det op her, må man medgive, at der kan være en skævhed i det. Jeg ser det helt overordnet sådan, at den her tilpasning jo er et forhold, der handler om Danmark og EU-retten, og at vi nu foranlediget af en dom fra EU-Domstolen, som er gået Danmark imod, er nødt til at lave en tilpasning i forhold til den danske udbytteskat.

Så jeg har tillid til, at lovforslaget her har den helt rigtige hensigt og er rigtigt skåret til, omend ordføreren kan have ret i, at der kan være skævheder ude i den virkelige verden.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det. Det er jeg glad for at ordføreren for Socialdemokratiet siger. Nu er det jo sådan, at den model, som er foreslået her, ikke er den eneste model – der findes andre modeller. Jeg medgiver, at det ikke nødvendigvis er de bedste modeller i verden, men lad os lægge hovedet i blød for at se, om der ikke er en bedre model.

Jeg vil bede ordføreren om lige at komme ind på det høringssvar, som Finans Danmark har givet. De kommer jo med nogle forslag til alternative modeller.

Ordføreren.

Jeg har også med stor interesse læst høringssvarene, også det fra Finans Danmark, og som jeg sagde i mit første svar, og som var noget, der gik som en rød tråd i min ordførertale, så har jeg selvsagt tillid til, at det lovforslag, vi behandler her, er skåret rigtigt til. Men jeg vil sige til ordføreren, at vi i det fortsatte lovarbejde kan se på, om der er modeller, som kan være mere hensigtsmæssige.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Noget af det, der ifølge det her lovforslag skævvrider beskatningen, er jo, at hvis man er en investeringsforening, der investerer i nogle danske aktier, kommer der 15 pct. udbytteskat på , men hvis man havde gjort noget tilsvarende igennem Finland eller Sverige, var der kommet 0 pct. udbytteskat på. Og det er jo nok det, der sådan rent logisk gør, at beskatningen bliver skæv, og at investeringer fremadrettet kommer til at lægge sig andre steder end i Danmark.

Så vil jeg egentlig godt høre den socialdemokratiske ordfører, hvorfor man har valgt ikke at følge det svenske eksempel eller det finske eksempel, hvor man jo altså godt kan tilpasse sig EU-retten. Hvorfor har man valgt en model, hvor man putter 15 pct. skat på i stedet for at vælge en 0 pct. skat, som man har gjort det i de andre lande? For det, der giver skævhederne, er jo, at vi har valgt at gøre det modsatte af vores nabolande.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at man på den måde, sådan i forholdet 1:1, kan sammenligne skatteforholdene i forskellige lande. For Socialdemokratiet og for regeringen er det altid vigtigt, at vi har gode rammevilkår for vores virksomheder, at der bliver skabt arbejdspladser. Og det skal al lovgivning også understøtte. Derfor vil jeg igen, som jeg sagde til Venstres ordfører, sige, at jeg har fuld tillid til, at vi med det her lovforslag skærer det rigtigt til – og ikke mindst med tanke for, at det her også er en tilpasning. Altså, vi kan ikke i Danmark have et udestående med EU-retten.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo helt korrekt, at man ikke kan sammenligne landene 1:1. Altså, i Finland er selskabsskatten 20 pct., og i Danmark er den 2 pct. højere. Vi har også en højere selskabsskat end Sverige. Grunden til, at man så heller ikke kan sammenligne det fremadrettet, er, at vi nu putter 15 pct. udbytteskat på oveni, hvor de to andre lande har 0 pct. Så det giver jo næsten sig selv, at vi virkelig bliver et dårligt land at investere i, alene på grund af skattereglerne, hvilket gør det sværere for virksomhederne at skaffe kapital.

Så jeg vil spørge, om ordføreren ikke vil være med til at overveje, om man kunne gå den anden vej og gøre ligesom bl.a. Sverige og Finland. Jeg tror i øvrigt, at også Frankrig og Belgien har valgt den anden vej. Så det er fair, at vi skal rette til i forhold til EU-lovgivningen, men hvorfor har vi valgt at gøre det dårligere for os selv?

Ordføreren.

Jamen jeg har stor respekt for, at vi, som de forskellige partier vi er, jo kan kaste forskellige øjne på sådan et lovforslag her. Jeg mener, at vi i Socialdemokratiet og regeringen arbejder hundrede procent for, at vores virksomheder har gode rammevilkår. Det gør vi også med den skattelovgivning, som vi vedtager her i Folketinget. Vi har masser af eksempler på, at vi er med til at gøre det godt at være dansk virksomhed.

Det er vigtigt, at vi har nogle gode rammevilkår; det er vigtigt, at vi har arbejdspladser. Når jeg ser ud i samfundet, når jeg besøger virksomhederne – det gør vi jo alle sammen rigtig meget ud af – når jeg taler med iværksættere, taler med virksomhedsejere, synes jeg også, at vi faktisk har nogle gunstige rammevilkår, også når det gælder skat.

Den næste korte bemærkning til ordføreren er fra fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev bare lidt glædeligt overrasket før, fordi det her også er en sag, der ligger Det Konservative Folkeparti meget på sinde, og jeg hørte ordføreren sådan åbne op for, at man er åben for at se på, om der er andre modeller, i forbindelse med udvalgsarbejdet. Der vil jeg bare gerne lige høre, om ordføreren vil bekræfte, at det er Socialdemokratiet villige til. For ministeren har jo været meget entydig i, at der kun er én løsning på det her problem. Så det er positivt, hvis Socialdemokratiet vil være åbne i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jo, men jeg tror heller ikke, at ordføreren kan andet end at have lagt mærke til, at jeg siger, at jeg er helt overbevist om og jeg har fuld tiltro til, at det her lovforslag er skåret rigtigt til, for dels har vi ikke et udestående med EU-retten, dels understøtter vi vores virksomheders rammevilkår. Men vi har jo så selvfølgelig også respekt for de demokratiske processer, og vi sidder jo alle sammen i Skatteudvalget, og man skulle da være en tosse, hvis ikke også man kunne lægge op til, at der kan komme nye oplysninger, som kan påvirke en lovproces. Sådan er det. Men som det her lovforslag står her og nu, har jeg naturligvis fuldt ud tillid til, at det er det rigtige.

Fru Merete Scheelsbeck.

Jeg vil bare kvittere, for jeg synes da, det er dejligt, at ordføreren vil være med på at se på, om der er andre muligheder, i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi er i hvert fald meget optagede af, at vi får gransket alle muligheder på det her område. For det kommer til at have store konsekvenser for investerings kulturen i Danmark, hvis vi vedtager det, som det ligger her.

Ordføreren.

Jeg tror i og for sig i udgangspunktet, at alle partier her i Folketinget har den hensigt, at vi skal skabe de bedste rammebetingelser for vores virksomheder og den bedste skattelovgivning. Vejen dertil kan så være forskellig, og vi har her et lovforslag, som jeg fuldt ud har tiltro til. Det at skabe gode rammevilkår for vores virksomheder og skabe arbejdspladser og vækst, som vi kan bruge til nogle fornuftige finanslove, er selvfølgelig altid et stort mål.

Tak til hr. Troels Ravn. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og tak for at gøre klar til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Velkommen.

Tak til formanden. Dette lovforslag indeholder rigtig mange elementer; det var en pæn måde at sige, at det er en rodekasse, måske lidt for meget efter min smag. I hvert fald ligger der lidt for meget i det her lovforslag, også fordi en del af det jo er et forlig.

Men hvis man ser på det oppefra, er der også rigtig meget, som man bare kan sige ja til, og på den måde er det jo godt nok, at vi også kommer hurtigt igennem lovbehandlingen. Konkret er det jo reglerne for foreningsbeskatning ved i overensstemmelse med EU-retten at indføre en skattepligt for danske foreninger af udbytte, visse renter og royalties svarende til den eksisterende beskatning af udenlandske foreninger. Så langt, så godt, og det er vi for.

Så er det sådan, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en udbytteskat på 15 pct. af udbytter fra danske aktier. Det er en svær pille at sluge, og vi vil så i øvrigt i udvalgsbehandlingen bede om at få det opdelt, så vi tager den her del for sig. Så er der det forhold, at man ønsker at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og plejeboliger. Det er o.k., og at forhøje det skattefri bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, er også o.k. Så kommer vi til tre forslag på minkdelen, som er okay. Vi har nogle tekniske spørgsmål til det, fordi der er nogle tekniske ting, der skal forstås lidt bedre, så det kommer vi igennem i lovarbejdet, men som udgangspunkt tror vi godt, at vi kan få rettet de her ting til, så det er noget, vi i sidste ende kan stemme for.

Godt, lad os lige gå tilbage til det, som så i virkeligheden er stenen i skoen, og det var det, vi hørte fra Socialdemokratiets ordfører, og de spørgsmål, der kom til det. Det er stenen i skoen i det her lovforslag, altså det forhold, at man nu regulerer på en måde, så det fremover vil være sådan, at en person, der køber en aktie igennem en investeringsforening – lad os sige en Novoaktie, der giver 100 kr. i udbytte, og hvor man jo så skal betale en udbytteskat, som sådan typisk er 27 kr. for en almindelig lille investor – kommer til at svare mere i skat end den person, som køber aktien direkte. Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det foregår på den måde, fordi det kommer til at virke på en måde, så man skræmmer investorer væk fra det her marked, ved at man gør det så kompliceret, og i virkeligheden bliver det jo også en slags dobbeltbeskatning.

Vi er med på, at det her har været sådan siden 2018, og at det er en EU-dom – og vi skal jo indrette os efter EU-domme – men det er bare forkert at gøre det på den her måde, og det må være muligt at lave det på en måde, så vi ikke rammer de små investorer med en dobbeltbeskatning. Det må simpelt hen være muligt at indrette vores system på den måde, og der er nogle forslag fra Finans Danmark, som er meget interessante, og som jeg synes vi skal drøfte igennem, og jeg er med på, at de er generelle. Men mon ikke vi kan lægge hovederne i blød og så gøre dem lidt bedre, så vi undgår det her? For der er jo ikke nogen af os, der ønsker at have en dobbeltbeskatning, der rammer små investorer, for de er jo netop nogle af dem, der holder vores erhvervsliv i gang. Det er i virkeligheden nogle af dem, vi gerne vil hjælpe til endnu flere investeringer, bl.a. iværksættere, og en helt ny aktiekultur i Danmark.

Så det er et problem at gøre det på den måde, og jeg vil sige, at det er uacceptabelt, at det er fremstillet, som om det er den eneste løsning. Men vi vil altså bede om at få det opdelt. Vi vil i øvrigt også bede om at få en teknisk gennemgang og en høring om den her del, for der er nogle forslag derude, som man måske kan tage med ind i lovarbejdet. Venstre er for alle de andre dele, men i forbindelse med den her opdeling vil vi tillade os at være kritiske og gennemgå det hele med ændringsforslag, og vi vil i sidste ende, hvis ikke der findes andet, gøre vores stilling op, når vi har set de løsningsmuligheder, der fremkommer. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at bekræfte de to foregående ordførere i, at det her er det, man kan kalde en blandet landhandel eller en rodekasse, om man vil. Det er i hvert fald mange forskellige elementer lige fra fonde til minksagen, til plejehjem, til investeringsforeninger, til værdipapircentral osv., så det er lidt alt godt fra havet, eller hvad man nu skal bruge af betegnelse, for man kan sætte mange prædikater på. Jeg vil ikke gå ind i dem alle sammen, for nogle af dem er også meget små ting, og derfor er det måske også fair nok, at de er sat sammen i ét lovforslag, da det måske også ville være lidt voldsomt at skulle have selvstændige lovforslag for alle de her mange elementer.

Jeg vil dykke mest ned i det, der handler om beskatning af investeringsforeninger og investeringsinstitutter, som jo også er det, Venstre var mest inde på, hvor der jo rigtigt nok skal rettes til i forhold til EU-retten. Vi er jo ikke så glade for EU-retten, men hvis man nu køber den præmis, at vi skal have rettet til, så synes jeg egentlig ikke, at løsningen er specielt god, for det handler jo om, at man vil pålægge danske investeringsforeninger en udbytteskat på 15 pct. ud over den beskatning, der er i dag. Og når man så har betalt både selskabsskat og udbytteskat, skal investorerne i foreningen så efterfølgende betale deres avanceskat på 27 eller 42 pct. Det gør altså, at det bliver en ret høj skat og også en dobbeltbeskatning, og det synes vi der er. Det er en ret skidt måde at gøre det på.

Lad mig prøve at give et eksempel, for Finland og Sverige har som sagt ikke den her udbytteskat, så hvis man investerer i Finland f.eks., er der måske et overskud på 100 kr., selskabsskatten er 20 pct., og så er der 80 kr. tilbage, men der er ikke den her udbytteskat på 5 pct., så man sidder så og har 80 kr. tilbage, man kan dele ud til sine medlemmer i investeringsforeningen. I Danmark derimod har vi igen 100 kr. i overskud, en selskabsskat på 22 kr., og så er vi nede på 78 kr., men her bliver man så med det her lovforslag pålagt yderligere 15 pct., og så er man nede på, at der er 66 kr. tilbage til investorerne. Det er altså 80 kr., hvis man gør det igennem finske aktier, og det er kun 66 kr., hvis man gør det ved danske aktier. Så skal man jo ikke være politiker, matematikgeni eller skatteekspert for at finde ud af, at så kunne det godt tænkes, at folk valgte at lade være med at investere i danske aktier. Det skal trods alt være en rimelig attraktiv virksomhed, som kan retfærdiggøre forskellen i beskatning, for at man skulle synes, at det så er attraktivt at investere i Danmark, og det gør altså, at det her ikke er en god måde at gøre det på.

Så jeg anerkender, at det er fair, at vi prøver at finde nogle løsninger på, hvordan man kan rette til i forbindelse med EU-lovgivningen, men at gøre det så uattraktivt at investere igennem danske foreninger er faktisk ikke en god idé, og det understreges yderligere af, at investeringsforeninger sådan set er en fremragende mulighed, specielt for småinvestorer, der kan sprede risikoen. Hvis man nu har kæmpe summer at investere selv eller har en investeringsrådgiver på, kan man investere i en forening, hvis man så spreder pengene ud på mange forskellige aktier. Det er så det produkt, man prøver at forringe her, så jeg synes egentlig ikke, at det her er en god idé. Så vi vil egentlig prøve at gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet og se, om vi – som jeg også hørte Venstre sige – kunne finde nogle andre modeller, man kunne gøre det her med, for den model, der er lagt frem her, synes vi i hvert fald ikke er en god idé.

Så er der en række andre tiltag i lovforslaget, vi sådan set godt kan støtte. Det gælder ligestilling i beskatning mellem offentlige og selvejende plejehjem osv., som vi sådan set godt kan støtte, men vi vil på forhånd meddele, at vi nok gerne vil have delt lovforslaget op, fordi vi, i hvert fald som det ligger nu, ikke kan støtte den del med udbytteskatten på vores investeringsforeninger. Men det kan selvfølgelig være, det kan nå at blive ændret i lovgivningsarbejdet, men vi vil gerne allerede nu meddele, at en opdeling nok godt kunne komme på tale som et ønske fra vores side.

Så det skulle være Dansk Folkepartis bemærkninger til lovforslaget.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Som flere har påpeget her fra talerstolen, har det her forslag rigtig mange forskellige elementer, og i SF er vi overvejende positivt stemt over for det. Vi har dog nogle enkelte spørgsmål til indholdet.

Et af de delelementer, vi særlig er optaget af, er forslaget om at harmonisere beskatningen af danske og udenlandske foreninger. I lovforslaget begrundes det med, at den nuværende praksis er i strid med EU-retten. I SF er vi imidlertid optaget af at få klarlagt, hvordan dette kommer til at påvirke de danske foreninger. Nogle af de forhold, vi gerne vil have afklaret i det videre arbejde med lovforslaget, er derfor, hvilke foreninger der mere præcist vil blive påvirket af forslaget her, og i hvilket omfang der vil være en administrativ byrde forbundet med forslaget for de foreninger.

Et andet delelement er forslaget om at fritage selvejende plejehjem og boliger for beskatning af erhvervsmæssige indtægter, hvor de nuværende regler vanskeliggør opsparing til renovering m.v. Her er det vigtigt at sige, at vi deler regeringens holdning om, at dette skal ske under forudsætning af, at et eventuelt overskud forbliver i den selvejende institution og udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Lovforslaget indeholder en række øvrige elementer, bl.a. lægger forslaget op til at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have nogen provenukonsekvenser, men vil blot lette disse fondes arbejde, hvilket selvfølgelig er positivt.

SF kan umiddelbart godt støtte lovforslaget, men vi har, som jeg sagde før, også nogle spørgsmål, og vi ser frem til at få besvaret dem i det videre arbejde. Tak.

Tak til SF's ordfører. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag.

Tak, formand. I det her lovforslag er der en række gode og dårlige nyheder. Jeg vil starte med de gode, altså hvad vi i Radikale Venstre sådan set har det helt fint med og umiddelbart kan tilslutte os. Det gælder bl.a. skattefritagelsen af selvejende plejehjem og plejeboliger; der synes vi, det er et rigtig fint snit at lægge den skattefritagelse, således at de selvejende er med. Forhøjelsen af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde er også rigtig o.k. med os, ligesom vi også er positivt stemt over for den række af positive ændringer af skattemæssige vilkår for minkavlere som følge af det midlertidige forbud.

Så når vi jo frem til de dårlige nyheder, som de forrige ordførere også har talt om. Vi anerkender fuldstændig, at det er en EU-retlig tilpasning, som vi bliver nødt til at foretage. Og vi synes egentlig også, at regeringens forslag til, hvordan man så laver en model, der i det mindste afbøder slaget en lille smule ved at tilbageføre merprovenuet til foreningerne og ved at friholde de almennyttige foreninger, er en o.k. måde at komme om ved regeringens forslag til en model på.

Men jeg tror, at vi simpelt hen også har brug for her i udvalgsarbejdet at prøve at udtømme alternativerne. Altså, lad os lige prøve at gå lidt grundigt til værks i det politiske arbejde omkring det her lovforslag og få skåret ud i pap, om vi vitterlig ikke har nogen valgmuligheder i forhold til det her. Det er i hvert fald vigtigt for os i Radikale Venstre, at vi, før vi stemmer grønt til det her lovforslag, ved, at vi altså gør det af nød og ikke af lyst.

Hvorom alting er, vil jeg nu sige noget om det mere konkrete. Jeg er nysgerrig efter at høre – for jeg kunne ikke umiddelbart se det af bemærkningerne osv. – hvad det her lovforslag præcis betyder for vilkårene for aktiesparekontoen, altså for de mennesker, der har en aktiesparekonto. Det kunne jeg godt tænke mig at vide helt konkret; det er jo sådan et yndlingsbarn for Radikale Venstre, så det kunne vi godt tænke os at vide.

Så kunne vi også godt tænke os at tage fat i nogle af de konkrete modeller, der ligger i høringssvarene, altså i det omfang, det kan lade sig gøre. Jeg er godt klar over, at det er meget generelle forslag, der er der, men lad os prøve at se, om vi ikke kan enten hjælpe høringsparterne med at konkretisere eller prøve at koge det ned til nogle konkrete modeller og så foretage en provenuberegning. Det vil nok være rigtig, rigtig vigtigt for Radikale Venstre at vide, hvad det koster, hvis det er sådan, at vi skal gøre noget andet. For hvis vi nu f.eks. sagde, at vi i stedet for fjerner udbytteskatten for ligesom få den lagt ned – ja, så bliver De Konservative glade – så ville det jo koste 350 mio. kr., som jeg i hvert fald ikke kan se Radikale Venstre sådan lige gå ud og finde, i hvert fald ikke til det formål.

Så derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvad det koster at lave en alternativ model for det her, hvis vi skal være grundige. Og jeg tror også, at det ligesom vil være en lettelse for alle partier.

Hvad angår småinvestorerne, kunne jeg godt tænke mig for mit eget pædagogiske overbliks skyld at få en oversigt fra ministeriet over, hvilke muligheder man har som småinvestor – det kunne være en som mig selv eller skatteministeren – med nogle penge tilovers, man godt kunne tænke sig at gå ud og investere i danske aktier. Kan vi få lavet sådan et notat over, hvad man egentlig har af muligheder, og også over de skattemæssige konsekvenser? Jeg ved godt, at der med aktiesparekontoen – for igen at nævne den, som er vores forslag til, hvordan man kunne gøre det – er nogle muligheder, men hvad gør man, hvis man tjener mere eller mindre? Kan vi få sådan en pædagogisk oversigt over vilkårene og mulighederne for småsparere? Det ville også være rigtig, rigtig rart i den her sammenhæng.

Så det var tre ting: Kan vi få en oversigt? Hvad betyder det for aktiesparekontoen? Og lad os prøve at tage fat i modellerne og konkretisere dem og så provenuberegne, med hensyn til hvad det koster at lave et alternativ. Det var det.

Tak til Radikales ordfører for ordførertalen. Og tak for lige at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, som er hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Forskellige ordførere har brugt forskellige ord til at beskrive det her lovforslag, men man kan sige, at det er et meget teknisk, men også meget uhomogent lovforslag med mange forskellige elementer, som stritter i hver sin retning. Man kan i hvert fald sige, at det vil være på sin plads, at vi får en teknisk gennemgang og en diskussion af det på grund af det høje tekniske niveau i mange af delelementerne i lovforslaget.

Der har været en del debat om ændringerne af reglerne om foreningsbeskatningen. Den første del handler om, at udenlandske almengørende eller på anden måde almennyttige foreninger er skattepligtige af udbytter modtaget af danske selskaber, mens tilsvarende danske foreninger kun er skattepligtige heraf, såfremt de modtages som led i eventuel erhvervsmæssig virksomhed, og her sker der en ændring, sådan at de danske foreninger fremadrettet også bliver beskattet, også selv om det ikke kun er erhvervsmæssig virksomhed. Den ændring er positiv, og den kan vi støtte. Så langt, så godt.

Så har der været en del dialog om den anden del, der handler om, at danske foreninger m.v. beskattes med 15 pct. af udbyttet. Jeg har måske en lidt anden tilgang til det end nogle af de andre ordførere, som har været på talerstolen, nemlig at den forelagte model for mig at se også indebærer, at der opstår et hul, som er uhensigtsmæssigt. Sådan som jeg og Enhedslisten læser forslaget her – og det er noget af det, som også vil være rart at kunne kigge på i en teknisk gennemgang – så er det sådan, at hvis man sidder i et nulskatteland og ejer aktier direkte, så bliver man i dag nødsaget til at lægge de 27 pct., men hvis man kan finde en investeringsforening, kan man, hvis det her bliver vedtaget, som det foreligger, købe igennem en investeringsforening, og så falder beskatningen fra 27 til 15 pct. undtagen – går jeg ud fra – i de meget få lande, som er på EU's sortliste. Så med det, der bliver foreslået, laves der, som vi læser det, sådan set et hul i udbyttebeskatningen, og med den tilgang vil jeg fra Enhedslistens side også i dag sige, at det må være muligt at se på, om vi ikke kan finde en anden måde at gøre det på end at lave et hul i vores udbyttebeskatning i forhold til folk, der ejer danske aktier fra nulskattelande. Der må være en anden måde at leve op til EU-reglerne på.

Der er også et par andre elementer i lovforslaget, der handler om, at der med hensyn til investeringsforeninger bliver indført rentefradrag, hvis der er renteudgifter. I dag kan udenlandske aktionærer ikke få rentefradrag, men det kan man så, hvis man gør det gennem en investeringsforening, sådan som jeg og Enhedslisten læser lovforslaget. Det er også noget, vi gerne vil kigge nærmere på.

Der også en øget brug af transparens for udenlandske kontoførende investeringsforeninger. Helt generelt har vi, når vi ser på de her investeringsforeninger, et problem med transparensen i det, som jo betyder, at man efter Enhedslistens opfattelse ikke i høj nok grad sørger for at pålægge den nødvendige beskatning i Danmark. Og jo mere transparens, der bliver, hvor selve foreningen eller selskabet ikke er skattepligtigt, men hvor det er de bagvedliggende partnere eller deltagere, der bliver beskattet, jo mere opstår der en risiko for, at der ikke sker en beskatning overhovedet. Det er i hvert fald et element, som vi godt kunne tænke os få uddybet yderligere.

Der er også ting i lovforslaget, som vi umiddelbart er positive over for. Det gælder f.eks. § 20-reguleringen af det skattefri bundfradrag. Vi synes også, at de tre elementer om mink virker rimelige og fornuftige, og er positive over for det. Det giver også mening, at man ser på, at en selvejende institution, der ikke trækker et overskud ud, skal kunne overføre et mindreforbrug fra et år til et andet, som vi f.eks. ser det med kommunale institutioner, hvor man netop kan gøre det. Det rejser så en anden diskussion om budgetloven, hvor et mindreforbrug fra et år, som bliver overført til et andet år, så alligevel ikke kan bruges, fordi der er en rigid budgetlov, der gør, at man alligevel ikke kan bruge pengene året efter, selv om man sådan set har dem liggende. Det rejser en diskussion om revision af budgetloven, men fordi der er en rigid budgetlov, behøver vi vel ikke undlade at gennemføre en fornuftig ændring i forhold til selvejende institutioner på plejehjemsområdet.

Så grundlæggende set er der mange positive elementer i det her, men vi har som sagt også specielt i forhold til foreningsbeskatningen nogle ting, som vi godt kunne tænke os at få kigget lidt nærmere på i udvalgsarbejdet.

Tak til Enhedslistens ordfører, som var færdig på sekundet – mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, som kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er fru Merete Scheelsbeck.

Tak for det, formand. Man må jo sige, at det her lovforslag virkelig er en blandet landhandel af forskellige lovændringer, og jeg vil ikke bruge min dyrebare taletid på at opremse dem alle sammen, men bare konstatere, at jeg synes, at det er noget lovsjusk, og at det er meget problematisk at blande så mange vidt forskellige ting sammen i ét lovforslag. Nogle af de her ændringer, som lovforslaget lægger op til, er faktisk ret vidtgående, og jeg vil ikke engang have mulighed for at komme ind på alle vores betænkeligheder og vores spørgsmål i min ordførertale på grund af den tidsmæssige begrænsning. Det gør det også meget svært for os at stemme for lovforslaget, selv om der er elementer i det, som vi godt kunne støtte. Jeg synes heller ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt, at ministeren fedter tre lovændringer ind i et samlet kompleks som det her, som udspringer af en politisk aftale, nemlig minkaftalen, som ikke alle partier i Folketinget er en del af.

Vi vil derfor foreslå, at vi opdeler lovforslaget i en række forskellige lovforslag, og vi håber, at der er opbakning til det i forbindelse med udvalgsarbejdet. Som minimum ønsker vi i hvert fald, at den del, der omhandler justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier bliver taget ud og behandlet som et selvstændigt lovforslag. Det er et forslag, som vil have negative konsekvenser for den danske investeringskultur og for danske virksomheder, og vi ønsker en meget grundig behandling af sagen, og det tror vi bedst at vi kan opnå, hvis vi behandler det som et særskilt lovforslag.

En ny skat på 15 pct. på danske aktieudbytter i investeringsforeninger betyder, at danske investorer og investeringsforeninger med danske aktier kommer til at betale ca. 11 kr. mere i skat, end tilfældet er i dag, for hver 100 kr., som en investeringsforening får i udbytte for danske aktier. Det skyldes, at skatteministeren foreslår, at udbyttet fra danske aktier skal beskattes både ved udlodning til investeringsforeningen og ved udlodningen fra foreningen til investorerne, altså en helt urimelig dobbeltbeskatning, som rammer helt almindelige danskere, som jo ikke investerer store beløb og derfor gerne vil sprede investeringerne gennem en investeringsforening. Det betyder også, at investorerne fremadrettet kommer til at betale mere i skat, end hvis de køber den samme aktie direkte og ikke gennem en investeringsforening, og det vil have negative konsekvenser for investeringsmønstrene i Danmark. Hvis flere danskere investerer i enkeltaktier for at undgå dobbeltbeskatning, kan de blive tvunget ud i mere risikable investeringer, eller måske vælger de helt at droppe at investere. Samtidig kan det medføre, at kapitaltilførsel til oversete danske virksomheder på aktiemarkedet vil blive forringet.

Vi er derfor stærkt kritiske over for det forslag, ministeren har fremsat. Det sidste, vi har brug for, er at kvæle den spirende danske aktiekultur ved at indføre dobbeltbeskatning for almindelige danske investorer. I Det Konservative Folkeparti ser vi meget hellere en løsning, hvor man i stedet for at beskatte de danske investeringsforeninger hårdere undlader at beskatte de udenlandske investeringsforeninger med udbytteskat. Jeg har allerede stillet ministeren spørgsmål omkring det, men ministeren mener ikke, at det er muligt, og det undrer mig meget, for det er der ellers flere uafhængige økonomer der mener godt kan lade sig gøre, herunder Produktivitetskommissionen, og både Dansk Industri og Finans Danmark mener også, at der er andre mulige løsninger på problemet. Desuden kan det jo også godt lade sig gøre i andre EU-lande som f.eks. Sverige og Finland, og derfor bør vi komme helt til bunds i mulighederne for andre løsninger end den, som regeringen her lægger op til.

Vi ønsker derfor, at Skatteudvalget arrangerer en eksperthøring med eksterne interessenter, hvor vi konkret gerne vil have belyst, om det overhovedet er nødvendigt rent juridisk at give et skattesmæk til danske investorer. Mig bekendt har Danmark fået medhold i Østre Landsret om, at danske investeringsforeninger godt kan beholde deres frikort, uden at det er i strid med EU-retten, og vi vil rigtig gerne vente og se, hvad Højesteret kommer frem til, inden vi træffer en beslutning på baggrund af det. Vi vil også gerne vide, hvordan vores nordiske naboer og andre EU-lande har fundet en løsning i forhold til udfordringen, og endelig ønsker vi at få undersøgt, om man kan undtage udenlandske investeringsforeninger fra udbytteskatten, samt selvfølgelig at få undersøgt de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det vil klæde os alle sammen meget bedre på i forhold til at træffe den rigtige beslutning. I Det Konservative Folkeparti er vi i hvert fald meget optaget af, at vi værner om en sund og dynamisk investeringskultur i vores land. Det er til stor glæde for dansk erhvervsliv og dermed også for danske arbejdspladser, dansk velstand og ikke mindst dansk velfærd. Tak for ordet.

Vi siger tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, der skal have ordet, er skatteministeren, som bedes komme på talerstolen nu. Værsgo.

Tak for det, formand. Tusind tak for debatten og for modtagelsen af det her ret omfattende lovforslag; det skal jeg være den første til at indrømme. Det er et lovforslag, som også har, kan man roligt sige, mange forskelligartede elementer.

Det er som sagt et lovforslag, der spænder ganske vidt fra en række EU-retlige problemstillinger, der skal løses, til særregler i forbindelse med det midlertidige forbud mod hold af mink, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af et bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og indberetningsregler i forbindelse med udbytter af aktier.

Lovforslaget indeholder to elementer, der sikrer, at de danske regler overholder EU-retten. For det første indebærer lovforslaget, at der indføres skattepligt for danske foreninger, når de modtager danske aktieudbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. En ændring af reglerne er påkrævet, da de danske foreninger på dette punkt har haft gunstigere regler end udenlandske foreninger, og det er simpelt hen i strid med EU-retten.

Regeringen er opmærksom på, at særlig forslaget om skattepligt af danske aktieudbytter kan ramme dele af det danske foreningsliv, hvor aktiviteterne har været baseret på udbytter af aktier. Da der jo her er tale om pligtstof, ses den foreslåede skattepligt som sagt som eneste mulighed, hvis vi skal værne om den danske kildebeskatning af aktieudbytter til udlændinge og det samtidig ikke bør være muligt for udenlandske investorer at undgå den danske udbyttebeskatning ved blot at investere i en forening. I lovforslaget har vi dog efter min og ministeriets mening fundet en afbalanceret model, hvor foreninger, hvis midler udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forslag, undtages fra beskatningen. Det er den balance, vi har fundet. Det gælder jo både danske og udenlandske almenvelgørende foreninger, og det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale om en forening, der opfylder kravene til at være udelukkende almenvelgørende eller almennyttige, og at dette selvfølgelig er undergivet kontrol fra skattemyndighederne.

Som det fremgår af lovforslaget, medfører denne ændring et merprovenu på 20 mio. kr. I den forbindelse er jeg og regeringen, som den socialdemokratiske ordfører også antydede, selvfølgelig åbne over for, hvordan vi kan sikre, at de her midler kan føres tilbage til foreningslivet. Sammen med de partier, der ønsker at støtte lovforslaget, synes jeg, at vi skal tage en dialog om, hvordan det kan lade sig gøre.

For det andet er der et element, der handler om opfyldelse af EU-retten, og det er den del af lovforslaget, der som sagt omhandler indførelse af en skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, når de modtager danske aktieudbytter. En ændring af de her regler har også været påkrævet og er påkrævet, da en dom fra EU-Domstolen som sagt er gået Danmark imod. Også her havde vi gerne set, at det ikke var nødvendigt at stramme beskatningen af danske investorer, men også her er det vigtigt at sikre dansk udbytteskat. Herudover er virkeligheden den, at det også er begrænset, hvor meget danske investorer bruger investeringsinstitutterne til at investere i danske aktier.

Regeringen foreslår desuden en række ændringer af gældende skatteregler for at tage højde for helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark. Det foreslås, at alle overdragelser af minkfarme og minkafhængige følgeerhverv, som det hedder, der sker som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, kan ske uden forhøjelse af afgiften efter boafgiftsloven, når virksomheden er erhvervet til nedsat afgift.

Derudover foreslås det, at minkavlerne og de minkafhængige følgeerhverv får et ekstra år til at starte en ny virksomhed i virksomhedsordningen, uden at et eventuelt opsparet overskud kommer til beskatning.

Endelig foreslås det, at der indføres omvendt betalingspligt for moms, når en statslig myndighed som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink skal betale minkavlerne og virksomhederne i minkafhængige følgeerhverv for eventuelle momspligtige leverancer. Omvendt momspligtig vil sige, at det ikke – som jo altså normalt – vil være den virksomhed, der modtager betaling, der skal indbetale momsen til skatteforvaltningen, men den udbetalende statslige myndighed. Det kan måske synes lidt mærkeligt, at staten skal indbetale moms til sig selv, men formålet med forslaget er at undgå, at den moms, som staten skal betale af leverancen, anvendes til betaling af andre kreditorer. Det kunne f.eks. være banker, der har en pant i de virksomheder, vi her taler om. Forslaget betyder samtidig, at minkavlerne og følgeerhvervene ikke efterlades med en momsgæld, der senere kan blive svær at betale, og så undgår staten jo et eventuelt tab af momsprovenu. Der er efter regeringens opfattelse her tale om vigtige justeringer, der sikrer, at det indførte forbud mod hold af mink ikke resulterer i utilsigtede og urimelige konsekvenser for de berørte minkavlere.

Regeringen ønsker også at forhøje det nuværende skattefri bundfradrag på 10.000 kr. for ydelser til personer fra godtgjorte fonde, der støtter socialt og sygdomsbekæmpende arbejde. Forslaget vil sikre, at fradraget føres op på et niveau, som regeringen finder passende og rimeligt, og vil bidrage til at give fondene bedre muligheder for også at støtte socialt og sygdomsbekæmpende arbejde.

Herudover foreslår regeringen, at danske værdipapircentraler pålægges at indberette udbytter af aktier registreret i værdipapircentralen, selv om aktierne ligger i et depot i værdipapircentralen, som er ført af en udenlandsk bank. Forslaget sikrer, at Skattestyrelsen modtager indberetning af udbytterne, uanset om aktierne er depotført fra en dansk eller udenlandsk bank.

Endvidere foreslår regeringen en skattefritagelse for selvejende plejehjem og plejeboliger, og dermed fjernes den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og plejeboliger.

Tak for debatten i dag. Der har været ønsker om at splitte forslaget op. Det gør vi gerne. Der har også været ønsker om en teknisk gennemgang. Det deltager vi også gerne i. Vi indrømmer, at det her er en større teknisk omgang, og vi kan forhåbentlig kaste lys over de spørgsmål, der er stillet her i dag, i den videre udvalgsbehandling af forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt have lov at kvittere for ministerens slutbemærkninger om at opdele forslaget og om, at vi kan have en teknisk gennemgang. Vi lægger så også op til en høring, fordi der er ret mange høringsparter derude, som også gerne vil komme ind på ændringsforslagene, og det er jo, fordi det her lovforslag er kommet sådan lidt hurtigt igennem høringsdelen, kan man sige, ikke? Det stressede en lille smule, og derfor kan der nemt komme noget, som vi skal høre de her parter om, i forbindelse med den her lovproces. Men jeg skal høre ministeren om det, der er kommet frem i løbet af debatten i dag, nemlig at der jo kunne være andre modeller. Er ministeren lukket over for det?

Ministeren, værsgo.

Hvis der er uklarheder forbundet med den model, som regeringen mener er den rigtige, så svarer vi gerne på spørgsmål. Det her er noget, Skatteministeriet og Skatteforvaltningen har arbejdet med ganske længe. Det er jo en dom, som ligger et godt stykke tid tilbage, og derfor er det noget, der er arbejdet med ganske længe. Det er rigtigt nok, at der er indkommet flere forskellige spor, om man vil, og dem har vi afprøvet, og derfor er holdningen den, at det her er den rigtige model.

Det er rigtigt, at den foreslåede beskatning af de danske investeringsinstitutter med som sagt minimumsbeskatning altså vil betyde beskatning af både institut og investor. Hos de her investorer, og det synes jeg trods alt hører med til debatten, vil det, der bliver beskattet, altså kun være nettoudbyttet. Det, man skal være opmærksom på, når man taler om det her og de alternativer, der er, er, at man ret hurtigt risikerer at havne i en situation, hvor det, man vil fjerne, er hele udbyttebeskatningen, f.eks. hvis man følger noget af det, De Konservative har sagt, og det koster ca. 350 mio. kr. om året, hvis man gør det.

Men vi kaster gerne lys over, hvorfor vi har valgt den her model, og det kan vi jo gøre i det videre udvalgsarbejde, helt sikkert.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak. For Venstre er det meget vigtigt, at vi også lever op til det. I øvrigt er der jo en dom fra 2018; vi havde den allerede i den foregående regering, og det er noget, som ministeren har arvet som en del af porteføljen af sager. Så det anerkender vi. Vi vil godt være med til at løse det, men det vil vi jo kun kunne gøre, hvis ministeren også kan flyttes på noget af det her, altså hvis vi finder en god model. Og det er derfor, jeg spørger om det.

Tak. Værsgo.

Jamen som hr. Kim Valentin ved, indgår jeg altid gerne i gode drøftelser, som kan gøre tingene bedre. Og hvis der findes det, kigger vi selvfølgelig gerne på det. Vi mener, at det, vi har fundet, er det rigtige, og de ting, der er sat ind som høringssvar, har vi selvfølgelig været igennem. Jeg tror bare, at man, inden man vælger, hvilken vej man vil ræse ned ad, i hvert fald skal være opmærksom på, at en af de veje, man typisk ender med, altså er et opgør med udbyttebeskatningen for og af udenlandske investorer. Og det er en dyr omgang.

Det synes jeg bare lige man skal huske på, inden man starter den her diskussion. Det er der andre i høringssvarene, som ikke er så opmærksom på. Det forstår man godt. Men jeg tror bare, at man, hvis man gerne vil det, i hvert fald lige skal sørge for at have en forklaring på, hvor den regning så skal betales henne.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg vil foreslå, at lovforslaget bliver henvist til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.