Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 210:

Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Uddannelsesfilialer).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 14.04.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for ordet. En grundsøjle i den socialdemokratiske uddannelsespolitik er at skabe balance i uddannelsesmulighederne på tværs af vores land, så uddannelserne ikke kun findes i de store byer. Det ved jeg er vigtigt for rigtig mange af os, der er til stede her i dag, og derfor har vi også diskuteret det ad flere omgange, bl.a. i marts måned, hvor sluttidspunktet omkring kl. 23.00 her i Folketingssalen meget godt viste den iver og interesse, der er for at diskutere vores emne, og det store engagement, der er i det.

Gode uddannelsesmuligheder på tværs af landet er afgørende, fordi det handler om at skabe gode muligheder for, at man kan bo, leve, arbejde, uddanne sig og skabe sig et godt liv, uanset hvor man bor i vores dejlige land. Derfor er vi i Socialdemokratiet rigtig glade for det her lovforslag, som er et lovforslag, som igennem en fleksibel udbudsordning skal bidrage til at skabe bedre muligheder for at uddanne sig uden for de store byer. Som en forsøgsordning har erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner siden 2017 haft mulighed for at etablere uddannelsesinstitutioner, som giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af en uddannelse i en anden by end der, hvor uddannelsen normalt udbydes.

Med lovforslaget lægges der op til at give alle uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at oprette uddannelsesfilialer som en ny fleksibel udbudsform. Det betyder, at muligheden skal omfatte både tidligere uddannelsesstationer og uddannelser, som ikke tidligere har været en uddannelsesstation. Uddannelsesfilialer skal være en mulighed for i praksis at undersøge, om det med opbakning fra relevante lokale aktører er muligt at etablere et bæredygtigt uddannelsesudbud. Derudover skal uddannelsesinstitutionen frit tilrettelægge, hvor meget undervisning der skal gennemføres ved uddannelsesfilialen, på en anden campus eller fleksibelt på anden vis. Derfor foreslås det at give Uddannelses- og Forskningsministeriet mulighed for at fastsætte regler for godkendelse og prækvalifikation.

Som en del af prækvalifikationsvurderingen skal samfundsøkonomiske, uddannelsepolitiske og lovgivningsmæssige aspekter naturligvis fortsat vurderes, ligesom uddannelsesfilialerne skal være omfattet af de samme krav til kvalitetssikring, som ellers gælder uddannelsesinstitutioners udbud i medfør af regler og institutionsakkreditering. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til hr. Bjørn Brandenborg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører, og det er fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Mange tak, og også tak til ministeren og regeringen for lovforslaget her, som det jo giver rigtig god mening at behandle nu, imens vi venter og venter på regeringens for længe siden annoncerede udspil om uddannelser i hele landet. Så giver det jo rigtig god mening ligesom at få nogle rammer på plads.

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi her i Folketinget igen har mulighed for at drøfte det store behov, der er for flere decentrale uddannelsespladser, altså flere uddannelsespladser uden for de store universitetsbyer. Jeg syntes faktisk også, at vi her for en måneds tid siden havde en rigtig god forespørgselsdebat om netop et Danmark i bedre uddannelsesbalance. Jeg gik faktisk ganske betrygget fra debatten her i Folketinget, som jeg jo i øvrigt selv var initiativtager til med mit parti i ryggen, og syntes, at vi havde en rigtig, rigtig god debat. Og jeg gik betrygget herfra, fordi jeg oplevede et Danmark i bedre uddannelsesbalance som en politisk dagsorden med bredde, og jeg oplevede sådan set også, at det er en dagsorden, som er kommet for at blive, altså med en stor og bred politisk interesse.

Uanset hvor i landet man bor, skal man selvfølgelig have mulighed for at tage sig en god og attraktiv uddannelse. I Venstre er vi jo kommet med et ambitiøst udspil – det gjorde vi for et par måneder siden – og vi har annonceret en klar målsætning om, at 7.000 flere unge skal tage deres videregående uddannelse uden for de store universitetsbyer, når vi når frem mod 2030. Og nu venter vi som sagt alle spændt på regeringens udspil. Foreløbig har regeringen altså fremsat lovforslaget her, der så at sige sikrer de lovgivningsmæssige rammer for det udspil, som vi sidder og venter på, tænker jeg.

Jeg ser uddannelsesfilialerne, som bliver indført med lovforslaget her, som en helt naturlig og også nødvendig opfølgning på de uddannelsesstationer, som VLAK-regeringen lavede tilbage i 2017, og som blev introduceret i 2018. Vi må desværre konstatere, at selv om vi havde de bedste intentioner og også ambitioner, er udbuddene under uddannelsesstationerne ikke blevet stærkt nok forankret. Der er simpelt hen for få studerende, som søger uddannelse på uddannelsesstationerne. Det er også en selvransagelse hos os, som danner baggrund for vores nye politiske udspil, der har fokus på at sikre de rette strukturelle betingelser for bæredygtige udbud, der så at sige vokser nedefra. Vi skal ikke sætte nåle i landkortet fra centralt hold, det kommer der ikke meget godt ud af i den sammenhæng her.

Lovforslaget her er derfor som sagt også i tråd med vores ønsker, da det er en videreførelse af initiativet omkring uddannelsesstationerne. Der lægges nemlig op til, at uddannelsesfilialerne skal være en fleksibel mulighed for i praksis at afdække, om det med opbakning fra relevante lokale aktører er muligt at etablere et bæredygtigt uddannelsesudbud, altså et uddannelsesudbud med en stærk lokal forankring. Ordningen skal være fleksibel, så uddannelsesinstitutionen frit kan tilrettelægge, hvor meget undervisning der skal gennemføres ved uddannelsesfilialen, på en anden campus eller fleksibelt på anden vis. Uddannelsesfilialerne vil selvfølgelig helt ligesom ved andre udbud være omfattet af de samme krav om intern og ekstern kvalitetssikring.

Flere høringsparter har i høringssvarene understreget, at der selvfølgelig mangler ét væsentligt element i lovforslaget her, nemlig økonomien. Men det tænker jeg at ministeren fikser. Så det har jeg sådan set tillid til, for man kan selvfølgelig ikke gennemføre det her i virkelighedens verden uden økonomien. Så det er ligesom sparket til hjørne, men det vigtige her er jo også, at rammerne kommer på plads.

Alt i alt vil jeg gerne takke regeringen for et – synes jeg – godt og visionært lovforslag, som jeg glæder mig rigtig meget til lovbehandlingen af. Der er dog ét kritisk punkt, som jeg allerede her gerne vil nævne, og som jeg vil prøve at se lidt nærmere på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, nemlig hvordan vi sikrer, at der – hvad kan man sige – ikke kommer til at ske en uhensigtsmæssig kannibalisering af forskellige institutioner. Og nu kan jeg se, at formanden ikke tillader, at jeg uddyber det her yderligere, men det får jeg forhåbentlig lejlighed til undervejs i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af, og mens ordføreren gør det, skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti ønsker vi en større geografisk spredning af alle uddannelsestyper. Det vil være godt for at modvirke en skæv udvikling af vores skønne land; det vil være godt for de unge, som får bedre muligheder for uddannelse i hele landet; det vil være godt for virksomhederne, som bedre kan placere sig i landet, hvor de vil, og stadig vil kunne få den arbejdskraft med de kvalifikationer, som den enkelte virksomhed har brug for.

For at det kan blive til noget, er vi nødt til at understøtte en udvikling, som flytter eller sikrer oprettelse af uddannelsespladser mange flere steder. Der er behov for, at vi herindefra skaber rammerne, for at det kan lade sig gøre, og for at det kan blive attraktivt for uddannelsesinstitutionerne at bidrage til det. Det kan også være, at vi er nødt til sige til uddannelsesinstitutionerne, at de skal gøre det. Jeg mener faktisk, at vi skal forlange af uddannelsesinstitutionerne, at de aktivt og systematisk afsøger potentialerne i at etablere uddannelsessteder rundt i landet. I den sammenhæng bør de indgå et samarbejde med kommuner, regioner og det private erhvervsliv.

Det bør også foregå på tværs af uddannelsesinstitutioner med henblik på eventuelt at udnytte muligheden for campusdannelser med en samling af en række uddannelser. Det er dels for at give en større studentermasse, dels for at skabe større driftsenheder. Afhængigt af hvad der viser sig et potentiale i, kan det være større eller mindre dele af en enkelt uddannelse, som kan tages lokalt. Det vil også være oplagt i lyset af al den erfaring, vi har fra coronanedlukningen, at se på, om der kan udvikles undervisningsformer, hvor der undervises mere på afstand, hvor der udnyttes virtual reality – i det hele taget finde nye rammer for undervisningen, for det er naturligvis afgørende for succesen, at kvaliteten bliver opretholdt, og at en tæt tilknytning til forskningsmiljøerne sikres specielt på universitetsuddannelserne, men også generelt.

I forhold til Dansk Folkepartis dagsorden om større geografisk spredning af alle uddannelsestyper kommer det lovforslag, som vi behandler netop nu, ind som et lille positivt element. Det skal gerne være med til at gøre det nemmere at oprette uddannelsespladser flere steder. Jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan se nærmere på, om det også er fleksibelt og ubureaukratisk nok, så det reelt kan understøtte mulighederne. Det er ikke, fordi jeg tror, det her lovforslag i sig selv gør en markant og stor forskel, men selv små skridt har også ret. I Dansk Folkeparti ser vi frem til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til DF's ordfører. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo til fru Astrid Carøe.

Tak for det. For mig og SF er uddannelsesbalance og adgang til uddannelse i hele landet helt afgørende, og jeg var også rigtig glad for den forespørgselsdebat, som vi havde for en måneds tid siden – jeg blev så glad, fordi jeg kunne mærke, at vi er så mange, der har den her fælles ambition. Jeg synes, det lover godt, og jeg håber, at vi kan rykke på noget, og at vi kan sikre, at børn og unge har gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor.

Det betyder nemlig noget, at vi kan uddanne lokalt, og sidst vi diskuterede uddannelsesbalance, var det virkelig vigtigt for mig at understrege, at det i bund og grund handler om et Danmark i balance. For det handler jo om, at der i hele Danmark skal være muligheder for uddannelse, også på de videregående uddannelser. Det handler om, at vores børn og unge skal præsenteres for forskellige muligheder, og at de muligheder ikke kun er i de store byer, men at de er der, hvor det giver mening.

For vi ved, at der er forskel på, hvilke unge der tiltrækkes af uddannelser i de store byer, og hvilke der tiltrækkes af uddannelser uden for de store byer, så hvis vi skal tilbyde alle unge uddannelsesmuligheder, skal vi altså også have uddannelsestilbud uden for de store byer. Samtidig ved vi også, at der er større chance for, at man bliver i sit lokalområde, hvis man har mulighed for at tage sin uddannelse der, og det giver jo god mening. På den måde kan vi få rekrutteret de dygtige hænder til de mindre byer, for der er jo sådan set lige så meget brug for dygtige pædagoger og sygeplejersker i f.eks. Holbæk, som der er i København, og hvis de studerende kan uddanne sig lokalt, tror jeg, at vi kan mindske det store skel mellem uddannelsesbyerne og alle de andre byer.

Derfor er jeg også rigtig glad for det her forslag, der vil udvide mulighederne for uddannelsesfilialer og samtidig skabe mere fleksible løsninger med hensyn til oprettelse af nye filialer i samarbejde med lokalområderne, så vi bakker selvfølgelig op om det i SF.

Dog synes jeg, at det er relevant at nævne, at selv om der er mange gode intentioner i forslaget, og at det helt klart vil hjælpe nogle, er det ikke tilstrækkeligt for at kunne skabe gode uddannelsesmuligheder i hele landet. For at vi skal kunne gøre det, er der nødt til at komme en større plan fra regeringen, og der er også nødt til at følge finansiering med, hvis det her er en ambition, vi skal kunne gøre til virkelighed og ikke kun have på papiret, så arbejdet slutter bestemt ikke her.

Når vi skal oprette uddannelser i hele landet, er det også vigtigt, at vi ikke begår de samme fejl igen. Vi skal ikke oprette uddannelser bare for at gøre det, hvis det ikke giver mening i lokalområdet. Vi har set, hvordan uddannelsesinstitutioner måtte lukke ned på grund af et ustabilt elevgrundlag, og det gør altså ondt at lukke en uddannelse igen. Derfor skal vi være sikre på, at der er et rekrutteringsgrundlag for studerende, og at det giver mening for lokalområdet. Så vi skal lære af tidligere fejl, vi skal have en klar plan for finansieringen, og vi skal skele til de uddannelsesinstitutioner, der faktisk har været meget succesfulde. Vi skal trække på deres erfaringer og på de lokale kræfter.

Så jeg og resten af SF glæder os meget til at arbejde videre med det her område – det arbejde er slet ikke færdigt med det her lovforslag. Vi skal have tippet vægtskålen, og vi skal have arbejdet frem mod et Danmark i bedre balance med flere uddannelser i hele landet. Og så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og Enhedslisten og sige, at de støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Astrid Carøe. Jeg ser selvfølgelig ikke nogen fra Det Radikale Venstre, som der er blevet hilst fra, men jeg ser heller ikke nogen fra Enhedslisten. (Astrid Carøe (SF): Dem skulle jeg også hilse fra). Du skulle også hilse fra Enhedslistens ordfører. Det er godt, vi får det her på falderebet.

Så skal jeg sige velkommen til Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Mona Juul.

Tak for ordet. Vores ordfører er forhindret på grund af forhandlinger, så derfor må I nøjes med mig. Men der er også allerede sagt rigtig mange gode ting fra de andre ordførere om forslag nr. L 210, som vi behandler her i dag, så jeg vil simpelt hen gøre det ultrakort.

Det er svært at være imod at sikre bedre og mere fleksible muligheder for at etablere uddannelser i hele Danmark. Det var noget, som vi også var med til at sætte gang i med en forsøgsordning i den tidligere regering med »Bedre Balance I« og »Bedre Balance II«. Og Det Konservative Folkeparti bakker også helhjertet op om dette lovforslag, der giver alle uddannelsesinstitutioner mulighed for at oprette permanente uddannelsesfilialer i hele landet. Det er vigtigt med en geografisk spredning af de videregående uddannelser, og det giver også rigtig god mening at lave en prækvalificering af de nye uddannelser.

Om kriterierne for denne prækvalifikation udelukkende skal ligge hos ministeren, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at kriterierne diskuteres mellem Folketingets partier, ser vi frem til at drøfte i udvalgsbehandlingen. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, og vores ordfører ser frem til netop det udvalgsarbejde.

Tak til den konservative ordfører. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så ser jeg umiddelbart heller ikke nogen fra Liberal Alliance eller Nye Borgerlige, så derfor skal vi sige velkommen til ministeren. Værsgo til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, og tak for alle de mange positive tilkendegivelser, og tak for endnu en runde af, hvad jeg oplever som bred politisk opmærksomhed, vilje og ambitionsniveau til, at vi faktisk har et Danmark, hvor hele Danmark er med, og hvor man, uanset hvor man bor, har uddannelsesmuligheder i sin nærhed. Vi ved, at uddannelse er en afgørende faktor, selvfølgelig både for vores unge mennesker der, hvor de bor og lever, men også for alt muligt andet i forhold til erhvervsliv og deres muligheder for at rekruttere arbejdskraft, for velfærdstilbud i området, om man kan uddanne sig til de vigtigste af velfærdsjobbene, men også for bosætning og balance i Danmark i det hele taget. Så et ønske fra regeringens side om, at unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor, og det, som jeg oplever som en meget stor politisk vilje til at diskutere netop det, vil jeg gerne sige stor tak for og kvittere for.

Som flere også har været inde på, er det her lovforslag om uddannelsesfilialer et skridt i den retning. Det er et skridt, der ikke er det fulde skridt, men dog et vigtigt skridt til netop at bane vejen for at styrke mulighederne for netop det. Lovforslaget har til formål at give alle uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at oprette filialer som en ny fleksibel udbudsform, og som Venstres ordfører og andre har været inde på, trækker vi med forslaget selvfølgelig på de tidligere erfaringer, og vi har også prøvet at lære af det, som der kan læres af, og derfor er der indbygget større fleksibilitet i forslaget, eksempelvis ved ikke at have et loft over, hvor stor en andel af undervisningen der skal foregå i den mindre by i stedet for på hovedudbuddet. Altså, hvis 90 pct. kan lade sig gøre, hvorfor så ikke tillade det, hvorfor lægge et loft på f.eks. 50 pct.? Så vi skal have større fleksibilitet hele vejen rundt og forhåbentlig dermed også en større åbenhed for faktisk at gå ned ad en vej, hvor vi får flere uddannelsesmuligheder, også i vores mindre uddannelsesbyer.

Det er selvfølgelig også en del af en større diskussion med at sætte fokus på lokal forankring, på, hvordan vi får uddannelser til at være bæredygtige, på, hvordan vi også har kvalitet, uanset om det er store eller mindre byer, på, hvordan vi rekrutterer til uddannelser i hele landet, og på, hvordan vi sikrer, at uanset hvor det er, er der en kobling til det omkringliggende samfund. Det er naturligvis en del af en større ambition fra regeringens side om at levere uddannelsesmuligheder til hele landet, som flere selvfølgelig også har antydet at de håbede var tilfældet, og det kan jeg så hermed bekræfte at det er, for det her er selvfølgelig en del ud af en større ambition fra regeringens side om netop at levere uddannelsesmuligheder til hele landet. Det kommer I til at høre mere om. Men indtil videre vil jeg i hvert fald sige tak for alle de positive bemærkninger, tak for opbakningen til det. Jeg glæder mig til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Så fik jeg bekræftet, at det her er – hvad kan man sige – en del af en større ambition, og det er jo rigtig, rigtig fint. Men det ændrer jo ikke ved, at ministeren også har en forpligtelse til at fortælle Folketinget, hvad den ambition indeholder. Kunne ministeren ikke her løfte lidt af sløret for, hvad det egentlig er for tanker, regeringen gør sig, når vi taler om et Danmark i bedre uddannelsesbalance? Vi har, som jeg var inde på i min ordførertale, lagt vores bud frem, men vi mangler stadig væk regeringens svar på, hvordan man vil leve op til den store ambition, som ministeren italesætter her. Vi venter som sagt spændt, men nu er chancen der for ministeren til at løfte sløret for, hvad det så er, man rent faktisk har tænkt sig.

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg har naturligvis læst Venstres udspil med interesse og vil godt kvittere for viljen til at gå i den her retning. Jeg har dog en kende svært ved at se, hvordan det præcis bliver til det tal, ordføreren nævner, nemlig de 7.000. Jeg tror samtidig også, at når vi ser på paletten, der er med, skal vi, hvis vi skal nå i mål med ambitionsniveauet, have endnu flere greb op af skuffen og måske også tænke i nogle retninger, som der ikke har været tænkt i før.

Vores overordnede ambition er i hvert fald, at uanset hvor i landet du bor, skal du være i nærheden af uddannelsesmuligheder, som har en høj kvalitet, og at vi sikrer, at der simpelt hen også er et rekrutteringsgrundlag og en lokal forankring, og den kabale er ikke nem at få til at gå op. Men det er vores ambition, og vi kommer selvfølgelig med et større udspil, og det vil jeg glæde mig rigtig meget til at drøfte med Folketingets partier.

Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Ministeren slipper ikke så let, for jeg har jo to chancer. Tak for, at ministeren siger tjek, tjek, tjek ved Venstres syv forslag til, hvordan vi kan få skabt et Danmark i bedre uddannelsesbalance. Men jeg forstår så også på ministeren, at det ikke er tilstrækkeligt, men hvad er det så for punkt 8, 9 og 10, vi mangler i planen? Kunne vi ikke høre lidt om det?

Værsgo, ministeren.

Jeg vil godt lige præcisere noget i forhold til det med, at det bare skulle være tjek, tjek, tjek til de syv første punkter, for jeg mener faktisk, at der er nogle af dem, jeg ikke er sikker på bidrager i den her retning. Det er f.eks., når det kommer til den ledighedsbaserede dimensionering, som også kan trække i den anden retning, hvis vi går ned ad den vej, som Venstre foreslår. Derfor tror jeg, at vi skal se det her i sin helhed og tænke os rigtig godt om. Men vi kommer naturligvis med et samlet udspil, hvor vi også har et blik på økonomien, og det vil jeg glæde mig utrolig meget til at drøfte med alle tilstedeværende.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af. Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslå, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da det her punkt på dagsordenen gik meget hurtigt, mangler vi ministeren til det næste punkt. Vi holder lige en meget kort pause på et par minutter, indtil ministeren kommer.

Mødet er udsat. (Kl. 16:22).