L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 8
Offentligt

Lovforslag nr.

L 21

Folketinget 2020-21

Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af

23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2.

april 2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr.

1123 af 19. november 2019, § 1 i lov nr. 1420 af 17.

december 2019, § 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, §

7 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1559 af

27. december 2019 og § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, kan

dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgø-

relse om førtidspension.«

§ 18 a

ændres »førtidspension« til: »seniorpension eller

førtidspension«.

§ 26 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

I sager om seniorpension iværksættes ikke be-

skæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 26 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

En person, der modtager førtidspension efter den-

ne lov, kan ikke samtidig modtage seniorpension.«

§ 26 b, 1. pkt.,

ændres »bopælskommunen« til: »Senior-

pensionsenheden«.

§ 26 b, 2. pkt.,

indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 62,

stk. 3«.

§ 26 c, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved

behandlingen af sager om seniorpension kun benytte sund-

hedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske

funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen

indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpen-

sionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige

rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra

regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.«

§ 26 c, stk. 3,

ophæves, og

stk. 4,

som bliver stk. 3, affat-

tes således:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-

ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om

samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne

og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig råd-

givning og vurdering i sager om seniorpension. Der kan her-

under fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, pris-

fastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og

vurdering fra klinisk funktion, og om muligheden for at Se-

niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at

en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-

onsenheden på vegne af de øvrige regioner.«

§ 26 d, stk. 1

ændres »Kommunalbestyrelsen« til:

»Seniorpensionsenheden«, og i

§ 26 d, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.

10.

§ 26 d, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra

personen videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden

om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpen-

sion, når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan

have betydning for retten til seniorpension.

Stk. 4.

Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra

personen give besked til kommunalbestyrelsen om afgørel-

ser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark

BE008577

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/09483

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

om tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende

seniorpension.«

11.

§ 26 e, stk. 2,

ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Se-

niorpensionsenheden«.

12.

Efter § 26 e indsættes i

kapitel 3 a:

»§ 26 f.

Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens

bopælskommune om at oplyse sager til brug for afgørelser

om seniorpension.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og

kommunalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplys-

ninger og tidsfrister.«

13.

§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »omfattet af og bereg-

net efter« til: »omfattet af«.

14.

§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »omfattet af og be-

regnet efter« til: »omfattet af«.

15.

§ 33, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »kommunen« til: »Senior-

pensionsenheden«.

16.

§ 41, stk. 1,

ændres »og kommunalbestyrelsen« til: »,

Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen«.

17.

§ 56 a, stk. 4, 1.

3. pkt.,

ændres »Udbetaling Dan-

mark« til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenhe-

den«.

18.

§ 62

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan behandle en sag om se-

niorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der

ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6

måneder til, at personen opfylder betingelsen om højst 6 år

til folkepensionsalderen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§2

I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på

sit sagsområde efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og § 4, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område

tilsvarende anvendelse.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Sagsbehandling og udveksling af oplysninger

§ 4 a.

Ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager

efter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11

b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger

efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område i elektronisk form.«

Overskriften

til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Moms, optagelse af lån m.v.«

Efter § 17 indsættes i

kapitel 9:

»§ 17 a.

Seniorpensionsenheden skal indsende de oplys-

ninger, som beskæftigelsesministeren beder om, herunder

statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen

på Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforbered-

ende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre mi-

nisterbetjeningsopgaver.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for

udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden ef-

ter stk. 1.

§ 17 b.

Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til

maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i likviditeten el-

ler uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan

optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre fi-

nansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og

senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejds-

markedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbej-

delse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug

for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for admi-

nistration af seniorpensionsordningen. Lånet kan kun opta-

ges på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen

for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i Kommune-

Kredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Stk. 3.

Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af

Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 961 af 26. juni 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,

ændres: »tilkendelseskommunen«

til: »den kommune, som var opholdskommune på tidspunk-

tet for tilkendelsen af seniorpension«.

§ 62

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompeten-

ce kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgø-

relsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Dan-

mark kan indbringe sagen.«

Efter § 62 indsættes:

»§ 64.

Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden,

kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.

§ 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang

det er fastsat i lov om social pension.«

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

§4

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982

af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.

1420 af 17. december 2019 og senest ved § 11 i lov nr. 1583

af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 25, stk. 3, nr. 1,

ændres »omfattet af og beregnet efter«

til: »omfattet af«.

§5

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.

49 af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i lov nr.

1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 2

ændres »for opgaver, der er overført fra

kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af admini-

strationsbidrag fra kommunerne efter § 22«, og »stk. 6« æn-

dres til: »stk. 7«.

§ 26, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »på sagsområder, der er

overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres

af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.

§ 26

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension

til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om

social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-

niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig

for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et

eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb,

som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§6

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov

nr. 456 af 25. maj 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27.

april 2020, foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ATP«: », Seniorpensionsen-

heden«.

§7

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober

2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december

2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov

nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,

ændres »og førtidspension« til:

», førtidspension og seniorpension«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.

2-3 og 8.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om

seniorpension indgivet til kommunen inden den 1. januar

2021, jf. den hidtil gældende § 26 b i lov om social pension.

For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved

tilkendelse af seniorpension anvendelse. Når Ankestyrelsen

eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag

om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, finder

denne lov anvendelse, og Seniorpensionsenheden skal be-

handle sagen i første instans, uanset om kommunen tidligere

har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 3.

Seniorpensionsenheden foretager genvurdering ef-

ter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om se-

niorpension, jf. den hidtil gældende § 26 d, stk. 1, i lov om

social pension, er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i

lov om social pension.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar

2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med sager om

afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a,

stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar

2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og der-

for ikke behandlet af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

skal uden personens samtykke senest den 31. januar 2021

sende sagsakterne fra sagerne på listen efter 1. pkt. til Se-

niorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret

for sagerne.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om af-

slag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a,

stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, kan på det ved afgørel-

sen foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraordinært

påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021.

Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Anke-

styrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandlet efter de al-

mindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pen-

sion. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden

vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller

delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give kla-

ger medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørel-

sen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankesty-

relsen.

Stk. 6.

Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj

2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klage-

adgang efter stk. 7. Personens klage efter stk. 7 skal ske

skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at

personen har modtaget vejledning efter 1. pkt.

Stk. 7.

Ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis §

26, a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3, som bliver stk.

4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i

lov om Udbetaling Danmark, skal fortsat have gyldighed.

Stk. 8.

§ 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Overdragelse af myndighedskompetence til Seniorpensionsenheden

2.1.1.

Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension

2.1.1.1.

Gældende ret

2.1.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.

Sagsbehandling og retssikkerhed

2.1.2.1.

Gældende ret

2.1.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

2.1.3.1.

Gældende ret

2.1.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4.

Klage

2.1.4.1.

Gældende ret

2.1.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5.

Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden

2.1.5.1.

Adgang til at indhente oplysninger til brug for statestik, udviklingsinitiativer, lovforberedende arbejde og

andre ministerbetjeningsopgaver

2.1.5.1.1.

Gældende ret

2.1.5.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5.2.

Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden

2.1.5.2.1.

Gældende ret

2.1.5.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.6.

Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende tab

2.1.6.1.

Gældende ret

2.1.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.7.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.1.7.1.

Gældende ret

2.1.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.8.

Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende med en person, der alene modtager social pension

fra ét andet EU/EØS-land

2.1.8.1.

Gældende ret

2.1.8.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.9.

Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af budgetgaranti

2.1.9.1.

Gældende ret

2.1.9.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.10.

Ikrafttrædelse- og overgangsregler

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1.

Økonomiske konsekvenser af overdragelse af afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden

3.1.2.

Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske regler med EU-retten om udenlandske pensioner

3.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De administrative konsekvenser for borgerne

De miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. decem-

ber 2019 om ændring af lov om social pension og forskelli-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

ge andre love og administreres midlertidigt af kommunerne

fra den 1. januar 2020.

Forligspartierne bag »Aftale om ret til seniorpension for

nedslidte« indgået i maj 2019, indgik i december 2019 »Til-

lægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«,

hvorved forligskredsen (Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre,

og regeringen (Socialdemokratiet), som har tiltrådt forliget)

er enige om, at der skal være en ensartet tilkendelse af se-

niorpension på tværs af landet, at afgørelser om seniorpensi-

on skal træffes uafhængigt af økonomiske hensyn, og at til-

kendelse af seniorpension ikke må afhænge af geografi og

bopæl.

Forligspartierne er enige om, at kompetencen til at træffe

afgørelser om seniorpension skal overgå til en ny selvstæn-

dig og landsdækkende myndighed, som skal tilkende senior-

pension fra den 1. januar 2021.

Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-

den blev der etableret en ny selvstændig myndighed »Se-

niorpensionsenheden«, og de organisatoriske rammer for

Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for ad-

ministrationen blev fastlagt.

Forligspartierne er enige om, at behandling af ansøgninger

om seniorpension skal ske i Seniorpensionsenheden i samar-

bejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse

sagerne, mens Udbetaling Danmark fortsat skal have ansva-

ret for beregning, udbetaling og løbende regulering af se-

niorpension samt for behandling af ansøgninger om senior-

pension fra personer bosat i udlandet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Med dette lovforslag udmøntes den del af Aftale om ret til

seniorpension for nedslidte, der overdrager kompetencen til

at træffe afgørelse om seniorpension fra kommunerne til Se-

niorpensionsenheden fra den 1. januar 2021. Lovforslaget

indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om samarbejdet mellem kommunerne og Seniorpensionsen-

heden og mellem Seniorpensionsenheden og regionernes

kliniske funktioner.

Lovforslaget kommer i forlængelse af lov nr. 869 af 14.

juni 2020 om Seniorpensionsenheden, hvormed Seniorpen-

sionsenheden blev etableret, og de organisatoriske rammer

for Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for

administrationen blev fastsat. Dette lovforslag indeholder

endvidere præciseringer af de organisatoriske rammer for

Seniorpensionsenheden og rammerne for administrationen

af seniorpension.

Lovforslaget indeholder desuden en justering af beregning

af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for beregning af

folkepension og førtidspension, således at ægtefælle eller

samlevers pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat lige-

stilles med pension fra flere medlemslande i overensstem-

melse med EU-retten.

2.1. Overdragelse af myndighedskompetence til

Seniorpensionsenheden

2.1.1. Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension

2.1.1.1 Gældende ret

Efter § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbe-

styrelsen afgørelse om seniorpension efter betingelserne i

kapitel 3 a i lov om social pension, og ansøgninger om se-

niorpension ingives til bopælskommunen, jf. § 26 b i lov om

social pension.

Kommunalbestyrelsen vurderer, om ansøgeren opfylder

de objektive kriterier for ret til seniorpension efter lov om

social pension i forhold til alder, jf. § 26 a, stk. 1, samt stats-

borgerskab og bopæl efter betingelser i kapitel 1 i lov om

social pension.

Kommunalbestyrelsen vurderer, om betingelsen om lang-

varig tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Det gør

kommunen med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejds-

markedets Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag, oplys-

ninger om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuvæ-

rende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra

udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens eg-

ne oplysninger m.v. Ansøgeren indhenter egne ATP-oplys-

ninger fra Borger.dk og sender oplysningerne til kommunen.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en beskrivelse af de ar-

bejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at

vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job. Desuden sik-

rer kommunalbestyrelsen, at der foreligger dokumentation

for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der

vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeatte-

ster, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funk-

tionsevne beskrives.

Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i en sag om

seniorpension, skal ansøgeren have tilbud om i et møde at

udtale sig over for den eller de personer, der træffer afgørel-

se om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i lov om social pen-

sion.

Når personer bosat i udlandet søger om invalidepension,

er det samtidig en ansøgning om helbredsbetinget pension i

Danmark efter lov om social pension. Efter gældende regler

behandler Udbetaling Danmark ansøgningen, som omfatter

både førtidspension og seniorpension.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten

til seniorpension skal være hvilende, hvis pensionisten an-

moder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode

har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for,

at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarke-

det. At gøre pensionen hvilende betyder, at udbetalingen

sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for

at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således

ikke ansøges om og tilkendes pension på ny. Det er kommu-

nalbestyrelsen, der oplyser sagen og vurderer, om pensioni-

sten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er ud-

tryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra ar-

bejdsmarkedet.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har efter bemyndigelse fastsat

regler om, hvornår seniorpension skal gøres hvilende. Mini-

steren har i bekendtgørelse om seniorpension fastsat regler

om, at Udbetaling Danmark orienterer kommunen og pensi-

onisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registre-

rer indkomst ved arbejde, der overstiger, hvad der svarer til

212.360 kr. årligt og pensionisten i perioden har arbejdet i

mindst 15 timer om ugen.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at opgaven med at træffe afgørelse om ret til seniorpension

skal placeres hos en central myndighed med Arbejdsmarke-

dets Tillægspension som administrativ og teknisk leverandør

fra og med den 1. januar 2021, og at kommunerne alene i en

overgangsperiode fra den 1. januar 2020 og indtil opgaven

kan varetages af en ny myndighed, skal træffe afgørelsen.

Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

blev en ny myndighed »Seniorpensionsenheden« etableret

med henblik på, at den skal kunne overtage kompetencen til

at træffe afgørelser om tilkendelse af seniorpension.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at kompetencen til at

træffe afgørelser i sager om ret til seniorpension overdrages

til Seniorpensionsenheden med virkning for alle ansøgnin-

ger om seniorpension, der ingives den 1. januar 2021 eller

senere samt for eventuelle sager om seniorpension, der

hjemvises af Ankestyrelsen i 2021.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark bevarer kompeten-

cen til at behandle og træffe afgørelse om seniorpension, når

ansøgeren bor i udlandet, ligesom efter de gældende regler.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden får overdraget

kompetencen til at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt

en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til senior-

pension efter lov om social pension i forhold til alder, stats-

borgerskab og bopæl. Seniorpensionsenheden skal træffe af-

gørelse om afslag på seniorpension, når det er konstateret, at

en ansøger ikke opfylder de objektive kriterier.

Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstate-

ret, at de objektive kriterier er opfyldt, vil Seniorpensionsen-

heden skulle vurdere, om kravet om langvarig tilknytning til

arbejdsmarkedet er opfyldt. Det vil Seniorpensionsenheden

kunne gøre med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejds-

markedets Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag på

baggrund af beskæftigelse, oplysninger fra Skatteforvaltnin-

gen om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværen-

de og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra uden-

landske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne op-

lysninger m.v., på samme måde, som kommunalbestyrelsen

gør efter gældende regler.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-

de kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og indhente

supplerende oplysninger til brug for vurderingen af ansøge-

rens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når Seniorpensionsenheden har bedt kommunalbestyrel-

sen om at indhente supplerende oplysninger om, hvorvidt

personen opfylder betingelsen om langvarig tilknytning til

arbejdsmarkedet, skal kommunalbestyrelsen sende de sup-

plerende oplysninger til Seniorpensionsenheden, som heref-

ter afgør, om betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden

vil skulle træffe afgørelser om afslag på seniorpension, når

ansøgeren ikke opfylder betingelsen om langvarig tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstate-

ret, at ansøgeren opfylder betingelsen om langvarig tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, vil Seniorpensionsenheden skulle

udarbejde en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som perso-

nen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i

forhold til seneste job. Seniorpensionsenheden vil desuden

skulle sikre, at der foreligger dokumentation for personens

ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være

tale om dokumentation i form af lægeattester, hvor perso-

nens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne be-

skrives. Det svarer til de gældende regler om beskrivelse af

arbejdsevnen.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-

de kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og indhente

supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhe-

dens vurdering af ansøgerens arbejdsevne.

Når Seniorpensionsenheden har anmodet kommunalbesty-

relsen om at oplyse sagen og eventuelt indhente supplerende

oplysninger om arbejdsevnen, skal kommunalbestyrelsen

sende oplysningerne til Seniorpensionsenheden, som heref-

ter afgør, om betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden

vil herefter skulle træffe afgørelse om seniorpension.

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser om

hvilende seniorpension ligeledes overdrages til Seniorpensi-

onsenheden med virkning fra den 1. januar 2021.

Det foreslås, at ministeren benytter bemyndigelsen i § 26

e, stk. 3, i lov om social pension til at fastsætte nærmere reg-

ler i bekendtgørelsesform om, at Udbetaling Danmark fra

den 1. januar 2021 skal orientere Seniorpensionsenheden og

pensionisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk re-

gistrerer indkomst ved arbejde, der overstiger, hvad der sva-

rer til 215.373 kr. i 2020-niveau og pensionisten i perioden

har arbejdet i mindst 15 timer om ugen. Det foreslås desu-

den, at beløbet på 215.373 kr. i 2020-niveau reguleres en

gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-

centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent. Første regulering sker den 1. januar 2021. Ved

den årlige beregning i 2021, 2022 og 2023 fradrages 0,75

procent i den beregnede procentsats. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvile-

nde, skal Seniorpensionsenheden foretage en konkret vurde-

ring af, om den opnåede indtægt er udtryk for, at personen

ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Seniorpen-

sionsenheden og kommunerne om oplysning af sager om se-

niorpension.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Det forventes, at Beskæftigelsesministeren vil benytte be-

myndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhe-

dens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om perso-

nens arbejdsmarkedstilknytning og om personens arbejdsev-

ne i forhold til seneste job.

Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte

regler om, at, når Seniorpensionsenheden har anmodet kom-

munalbestyrelsen om at oplyse en ansøgers tilknytning til

arbejdsmarkedet, vil kommunalbestyrelsen skulle sende op-

lysningerne til Seniorpensionsenheden, som herefter afgør,

om betingelsen er opfyldt.

Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte reg-

ler om sagsoplysningen til brug for afklaring af ansøgerens

arbejdsevne i forhold til seneste job. Der vil blive fastsat

regler om, at kommunalbestyrelsen skal sende sagsoplysnin-

gerne og den bagvedliggende dokumentation i et skema, der

udarbejdes til formålet i samarbejde mellem Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, Seniorpensionsenheden/

Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og Danske Regioner/

klinisk funktion, og om tidsfrister for kommunens sagsop-

lysning. Der vil herunder blive fastsat regler om, at, når Se-

niorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse

en sag i forhold til ansøgerens arbejdsevne i seneste job, vil

kommunen skulle oplyse sagen inden 3 måneder fra anmod-

ningen.

Beskæftigelsesministeren forventes desuden at benytte be-

myndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhe-

dens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om an-

søgerens arbejdsindkomst, arbejdstid og ansættelsesforhold

til brug for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpen-

sion.

Når kompetencen til at træffe afgørelser i sager om senior-

pension overføres fra de 98 kommuner til én central myn-

dighed, begrænses muligheden for fysisk fremmøde hos

myndigheden, der træffer afgørelse i sagerne.

Det foreslås derfor, at Seniorpensionsenheden ikke vil

skulle tilbyde en ansøger om seniorpension at udtale sig på

et møde over for den eller de personer, der træffer afgørelse

om seniorpension, inden der træffes afgørelse. En ansøger

om seniorpension har fortsat mulighed for at deltage i be-

handlingen af sin sag ved telefonisk eller skriftlig kontakt til

Seniorpensionsenheden samt i forbindelse med eventuel

sagsoplysning i kommunen.

Bopælskommunen er fortsat nærmest ansøgeren og skal

på Seniorpensionsenhedens anmodning oplyse sagerne, når

det er nødvendigt for, at Seniorpensionsenheden kan træffe

afgørelse i en sag om seniorpension. Kommunalbestyrelsen

kan i den forbindelse vælge at mødes med ansøgeren, hvis

det er nødvendigt for sagens oplysning, og ansøgeren har

fortsat mulighed for at kontakte kommunen og få hjælp til at

deltage i behandlingen af sin sag.

Desuden bemærkes det, at der i lov om Seniorpensionsen-

heden er fastsat nærmere regler om arbejdsdelingen mellem

Seniorpensionsenheden og kommunerne vedrørende hjælp

og vejledning i forbindelse med ansøgning om seniorpensi-

on.

I en overgangsperiode efter udløbet af 2020 vil kommu-

nerne skulle færdigbehandle igangværende sager om senior-

pension.

Der henvises til pkt. 2.1.10. om ikrafttrædelses- og over-

gangsbestemmelser.

2.1.2. Sagsbehandling og retssikkerhed

2.1.2.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale

område) skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om

hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om

der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter § 3, stk. 2, skal

kommunalbestyrelsen fastsætte frister for, hvor lang tid der

må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal

være truffet, og ansøgeren skal have besked, hvis fristen ik-

ke kan overholdes.

Efter § 26 d, stk. 2, i lov om social pension skal kommu-

nalbestyrelsen træffe afgørelse om seniorpension senest 6

måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af an-

søgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af

ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågæl-

dende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes,

skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er år-

sag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om,

hvornår sagen forventes afgjort. Den lovbestemte frist er-

statter således retssikkerhedsloven på det sociale områdes

krav i § 3, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte

frister for sagsbehandlingen m.v.

Efter § 4 i retssikkerhedsloven på det sociale område skal

borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen

af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlin-

gen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte

denne mulighed.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har

myndigheden ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt

omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Efter § 11, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale om-

råde kan myndigheden anmode personer, der anmoder om

eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem,

som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er beretti-

get til, og at lade sig undersøge hos en læge eller blive ind-

lagt til observation og behandling som led i sagsbehandlin-

gen.

Desuden gælder der efter retssikkerhedsloven på det soci-

ale område en række bestemmelser om myndighedens mu-

lighed for at indhente en række oplysninger, som er nødven-

dige for at behandle sagen, hos andre myndigheder, instituti-

oner m.v.

Efter § 11 a, stk. 1, kan der kun med borgerens samtykke

indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder, ud-

dannelsesinstitutioner, sygehuse, læger m.v. samt arbejds-

løshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere m.v., mens der

efter § 11 a, stk. 2, kan indhentes oplysninger om økonomi-

ske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får

hjælp og dennes ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskas-

ser uden borgerens samtykke. Desuden kan oplysningerne,

som kan indhentes efter § 11 a, stk. 2, samkøres og sammen-

stilles med data fra myndighedens egne, andre myndighe-

ders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når det er nød-

vendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp

er opfyldt.

Efter § 11 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven på det sociale

område sker adgangen til oplysninger vedrørende ferie via

en elektronisk adgang, som Feriekonto stiller til rådighed,

og efter stk. 5 kan myndigheden få terminaladgang til nød-

vendige oplysninger i indkomstregistreret. Der findes ikke

gældende regler om terminaladgang til oplysninger om ind-

betalte ATP-bidrag.

Efter § 11 b i retssikkerhedsloven på det sociale område

skal myndigheden behandle sagen på det foreliggende

grundlag, hvis borgeren ikke medvirker eller ikke vil give

samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger.

Endelig er der efter § 12 i retssikkerhedsloven på det soci-

ale område krav om, at myndigheden giver borgeren skrift-

lig besked om denne adgang til at indhente oplysninger og

konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker.

2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at § 3, stk. 1, og § 4 i retssikkerhedsloven på

det sociale område om borgerens ret til hurtig hjælp og plig-

ten for myndigheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen på

en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke

ved behandlingen af sin sag, skal gælde for Seniorpensions-

enheden, ligesom de gælder for kommunerne.

Samtidig foreslås det at videreføre den lovbestemte frist

på 6 måneder for behandlingen af seniorpensionssager i § 26

d, stk. 2, i lov om social pension, således at fristen også gæl-

der for Seniorpensionsenhedens sagsbehandling.

Det foreslås, at § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale

område skal gælde for Seniorpensionsenheden, ligesom den

gælder for kommunerne efter gældende regler. Seniorpensi-

onsenheden vil således få ansvaret for, at sager om ansøg-

ning om seniorpension er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,

at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse. Det vil såle-

des være Seniorpensionsenheden, som har ansvaret for, at

den sagsoplysning, som Seniorpensionsenheden eventuelt

anmoder bopælskommunerne om at foretage efter forslaget

til § 26 f, stk. 1, i lov om social pension, er tilstrækkelig til

at træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Videre foreslås det, at retssikkerhedsloven på det sociale

områdes regler om muligheden for at bede om borgerens

medvirken og muligheden for at indhente oplysninger med

eller uden borgerens samtykke skal gælde i forbindelse med

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Det gælder også

elektronisk adgang til registret i Feriekonto og terminalad-

gang til indkomstregistret.

Der kan bl.a. indhentes oplysninger hos Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, der er relevante for vurdering af personens

arbejdsevne.

Derudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden får ad-

gang til at indhente nødvendige oplysninger i elektronisk

form hos andre myndigheder, som stiller de relevante oplys-

ningerne til rådighed for Seniorpensionsenheden via web-

service eller en anden elektronisk adgang.

Det betyder, at Seniorpensionsenheden vil kunne indhente

oplysninger fra registre hos Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion om indbetalte ATP-bidrag til brug for vurderingen af,

om ansøgeren opfyldet kravet om langvarig tilknytning til

arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social

pension. Hertil kommer en række oplysninger til brug for

vurderingen af, om borgeren opfylder de generelle betingel-

se i lov om social pension om indfødsret, bopæl, alder m.v. I

forhold til betingelserne om langvarig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet samt vurdering af seneste job kan det være

nødvendigt med indhentning af oplysninger, herunder histo-

riske oplysninger om eventuel drift af selvstændig virksom-

hed, samt ansættelse hos bestemt arbejdsgiver. Disse oplys-

ninger kan indhentes i Det Centrale Personregister, Det Cen-

trale Virksomhedsregister samt forskellige registre hos skat-

temyndighederne. I forbindelse med de generelle betingelser

i lov om social pension kan det endvidere være nødvendigt

at indhente oplysninger om flygtningestatus, som kan ind-

hentes via Udlændinge Informationsportalen. Der henvises i

det hele til de generelle betingelser i kapitel 1 i lov om so-

cial pension.

Det vil medvirke til at sikre, at Seniorpensionsenheden får

et tilstrækkeligt grundlag for at anvende eksisterende data til

oplysning af sager, og derigennem vil kunne træffe afgørel-

se om seniorpension hurtigst muligt.

Samtidig foreslås det, at reglerne i § 12 i retssikkerhedslo-

ven på det sociale område om, at myndigheden skal give

borgeren besked om muligheden for at indhente oplysninger

og konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, skal gæl-

de for Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for kom-

munerne.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og

2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

2.1.3.1. Gældende ret

Vurderingen af arbejdsevnen efter § 26 a, stk. 2, nr. 2, i

lov om social pension, sker primært på baggrund af oplys-

ninger om ansøgers helbred og helbredets betydning for ar-

bejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i

oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeattester. Der kan

også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem.

Tilsvarende kan støtteforanstaltninger i form af hjælpemid-

ler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet også indgå i

dokumentationen for personens helbredsmæssige begræns-

ninger.

Ved behandling af sager om seniorpension kan kommu-

nen kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra

regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§

13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v. Der indgås aftale mellem kommunen

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

og regionen herom, og kommunen betaler for de rekvirerede

ydelser.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sund-

heds- og ældreministeren fastsætte regler om det ovnnævnte

samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfag-

lig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelser om senior-

pension, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne

skal kunne indhente yderligere oplysninger til sager om se-

niorpension, og at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-

de kommunerne om at oplyse sagerne. Det er derfor nødven-

digt, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne får

mulighed for at indhente nye oplysninger i sager om senior-

pension.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at Seniorpensionsen-

heden – ligesom kommunerne – alene skal kunne benytte

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens klini-

ske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-

sen m.v.

Det foreslås endvidere, at Seniorpensionsenheden skal

indgå aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering, og at kommunen skal indgå aftale med den re-

gion, hvori kommunen er beliggende. Seniorpensionsenhe-

den og kommunen skal betale for den sundhedsfaglige råd-

givning og vurdering, som de hver især rekvirerer fra den

kliniske funktion i regionen og den praktiserende læge.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter

nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsen-

heden og regionerne og mellem kommuner og regioner om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om senior-

pension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.

2.1.4. Klage

2.1.4.1. Gældende ret

Reglerne om klagesystemet på det sociale område og på

beskæftigelsesområdet er fastsat i kapitel 9-10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område (retssik-

kerhedsloven på det sociale område). Ankestyrelsen og An-

kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er ankeinstans i forhold

til afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige og sociale

lovgivning i det omfang, det er fastsat ved lov.

Afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3

a i lov om social pension påklages til Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension,

som første og eneste administrative klageinstans.

Når det er fastsat, at sagerne kan påklages til Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalg, træffer Ankestyrelsen som ud-

gangspunkt afgørelse uden medvirken af beskikkede med-

lemmer, med mindre Ankestyrelsen skønner, at en sag har

principiel eller generel betydning, eller Ankestyrelsen be-

slutter det, jf. § 59 a, stk. 1, 2 eller 3, i retssikkerhedsloven

på det sociale område. I så fald træffer Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har

truffet afgørelse, vurdere, om der er grundlag for at give kla-

geren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fasthol-

der afgørelsen, bliver klagen sendt videre til klageinstansen.

Klage til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort

fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig grund

til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser

om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over myndighe-

dens sagsbehandlingstid eller over personalets optræden.

2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Reglerne i lov om social pension om, at afgørelser om til-

kendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social

pension kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg, foreslås videreført. Som følge heraf foreslås det, at det

tilføjes i retssikkerhedsloven på det sociale område, at afgø-

relser, der træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den

person, som afgørelsen vedrører, idet det er fastsat ved § 50,

stk. 4, i lov om social pension.

Klagebestemmelserne for Seniorpensionsenhedens afgø-

relser om tilkendelse af seniorpension vil efter forslaget så-

ledes være de samme, som de er for kommunalbestyrelsens

afgørelser om seniorpension efter gældende regler.

Forslaget indebærer, at retssikkerhedsloven på det sociale

områdes bestemmelser skal gælde for Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalgs behandling af klager over Seniorpensi-

onsenhedens afgørelser i samme omfang, som for behand-

ling af klager over kommunale afgørelser. Det gælder bl.a.

reglerne om myndighedens pligt til at genvurdere sager, kla-

gefrister, ankeinstansernes uafhængighed m.v. Desuden be-

mærkes det, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes

regler om sagsoplysning m.v., herunder mulighed for termi-

naladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf.

§ 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område

gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer af-

gørelse efter lov om social pension, jf. § 4 i de gældende

regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Seniorpensionsenhedens afgørelser vil som andre afgørel-

ser på det sociale område og beskæftigelsesområdet kunne

indbringes for ombudsmanden og domstolene.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

2.1.5. Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden

2.1.5.1. Adgangen til at indhente oplysninger til brug for

statistik, udviklingsinitiativer, lovforberedende arbejde og

andre ministerbetjeningsopgaver

2.1.5.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til, at Se-

niorpensionsenheden skal indsende statistiske oplysninger

og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsen-

hedens område til brug for lovforberedende arbejde, udvik-

lingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopga-

ver, hvis beskæftigelsesministeren beder om det.

2.1.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Seniorpensionsenheden skal kunne levere statistiske op-

lysninger og andre oplysninger til beskæftigelsesministeren.

Herudover er der behov for, at beskæftigelsesministeren kan

indhente oplysninger til brug for det lovforberedende arbej-

de, udviklingsinitiativer m.v.

Beskæftigelsesministeren vil, som led i administrationen

af sit lovområde og ressortansvar, i visse situationer kunne

have behov for en række nærmere oplysninger fra Senior-

pensionsenheden, idet Seniorpensionsenheden som tilken-

dende og udførende myndighed vil være i besiddelse af en

række nærmere oplysninger om seniorpension, som beskæf-

tigelsesministeren kan have brug for som led i udførelsen af

sit embede. Det foreslås på den baggrund, at Seniorpensi-

onsenheden skal indsende de oplysninger, som beskæftigel-

sesministeren anmoder om på seniorpensionsområdet, her-

under statistiske oplysninger og andre oplysninger om ud-

viklingen på Seniorpensionsenhedens område, til brug for

lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og som led i

opfølgningen på gennemførte lovændringer m.v.

Herudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden skal

indsende oplysninger til brug for øvrige ministerbetjenings-

opgaver. Det kan fx være til brug for besvarelse af spørgs-

mål til Folketingets udvalg. Det foreslås, at beskæftigelses-

ministeren skal kunne fastsætte en frist for modtagelsen af

oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbe-

stemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at føl-

ge udviklingen inden for eget område. Seniorpensionsenhe-

den vil således på beskæftigelsesministerens anmodning bli-

ve forpligtet til at behandle og foretage beregninger af op-

lysninger, som Seniorpensionsenheden er i besiddelse af,

med henblik på at videregive oplysningerne til beskæftigel-

sesministeren. Seniorpensionsenheden vil også være forplig-

tet til at bidrage med oplysninger til beskæftigelsesministe-

ren i forbindelse med svar på spørgsmål fra Folketingets ud-

valg.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen alene forpligter Se-

niorpensionsenheden til at videregive de oplysninger, som

Seniorpensionsenheden allerede er i besiddelse af. Senior-

pensionsenheden vil således ikke være forpligtet til at skulle

indhente yderligere oplysninger fra andre myndigheder.

Det lægges til grund, at beskæftigelsesministeren i det

omfang, det vurderes at være nødvendigt, og i det omfang,

der vurderes at være et sagligt behov herfor, vil kunne ind-

hente personhenførbare oplysninger.

Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i

yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at behandle

personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske for-

mål. Det forventes således, at der kun i særlige tilfælde kan

være behov for, at der udveksles oplysninger på personni-

veau om tilkendelse af seniorpension i forbindelse med be-

tjening af ministeren og Folketinget.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under

punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven og til de specielle bemærkninger

til § 17 a i lovforslagets § 2, nr. 4.

2.1.5.2. Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden

2.1.5.2.1. Gældende ret

Seniorpensionsenheden har efter gældende regler ikke

mulighed for at optage lån efter lov om Seniorpensionsenhe-

den.

Efter gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden be-

tales udgifterne til driften af Seniorpensionsenheden gennem

et administrationsbidrag fra kommunerne. Administrations-

bidraget meldes ud for et år ad gangen, jf. § 14 og § 15 i lov

om Seniorpensionsenheden.

Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede

omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidig skal be-

styrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver

tid er tilstrækkelige midler til, at Seniorpensionsenheden kan

varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor admini-

strationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at

kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer,

refusioner m.v.), er det et krav, at bestyrelsen på andre må-

der skal kunne varetage sine forpligtelser.

2.1.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Udgangspunktet er, at det årlige administrationsbidrag

skal dække Seniorpensionsenhedens årlige udgifter til drift.

Med forslaget får Seniorpensionsenheden mulighed for at

optage korte lån op til 5 mio. kr. til dækning af udsving i li-

kviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår.

Det foreslås, at disse lån kan optages i KommuneKredit,

pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Lånet

skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de to efter-

følgende budgetår.

Forslaget giver mulighed for, at Seniorpensionsenheden

via lån kan betale for udgifter, som opstår i løbet af budget-

året som følge af eventuelle udsving i likviditeten eller ufor-

udsete udgifter, og som derfor ikke er indregnet i admini-

strationsbidraget, der meldes ud for et år ad gangen.

Forslaget giver endvidere Seniorpensionsenheden mulig-

hed for at optage lån til dækning af de udgifter, som Ar-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

bejdsmarkedets Tillægspension som teknisk og administra-

tiv leverandør afholder for Seniorpensionsenheden i forbin-

delse med udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kon-

trakter samt til brug for udvikling og tilkøb af it-løsninger.

Det foreslås, at disse lån kun kan optages på baggrund af en

enstemmig beslutning i bestyrelsen for Seniorpensionsenhe-

den. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion har finansiering til at foretage den nødvendige udvik-

ling af it-løsninger for Seniorpensionsenheden.

Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på

anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Senior-

pensionsenheden som licenser, vedligeholdelse af it-løsnin-

gerne m.v. Sådanne løbende omkostninger omfattes af den

administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leve-

rer til Seniorpensionsenheden, og finansieres gennem det lø-

bende administrationsbidrag fra kommunerne.

Det foreslås, at kommunerne hæfter solidarisk for de lån,

som bestyrelsen for Seniorpensionsenheden optager.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 b i lov-

forslagets § 2, nr. 4.

2.1.6. Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende

tab

2.1.6.1. Gældende ret

Efter § 56 a i lov om social pension beregner og udbetaler

Udbetaling Danmark seniorpension, når kommunen efter §

26 d har truffet afgørelse om seniorpension.

Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbe-

taling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne

og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten via Statens

Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem

(OBS), jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark, efter de pro-

centmæssige fordelinger, der er fastsat i de enkelte ydelses-

love.

Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af

finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for ud-

gifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension,

der er tilkendt den 1. juni 2014 eller senere. Udgifterne til

seniorpensionsordningen deles mellem kommunerne og sta-

ten efter de procentsatser, der fremgår af loven.

Efter lov om Udbetaling Danmark har Udbetaling Dan-

mark kun krav på medfinansieringsandelen fra staten, hvis

de kontante ydelser eller økonomiske tilskud, som Udbeta-

ling Danmark har ansvaret for at udbetale, er udbetalt i over-

ensstemmelse med lovgivningen.

Skyldes en fejlagtig udbetaling hos Udbetaling Danmark

urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, er

den pågældende kommune ansvarlig for fejludbetalingen, og

skal indbetale et eventuelt tab til Udbetaling Danmark, her-

under det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale

til staten, fordi ydelsen ikke er udbetalt i overensstemmelse

med lovgivningen. Et evt. tab består af den andel af ydelsen,

der skulle være dækket af staten. Henvisningen til, at der

skal være lidt et tab, betyder, at Udbetaling Danmark eller

Gældsstyrelsen ikke kan få ydelsen opkrævet eller inddraget

hos borgeren, fx pga. forældelse eller fordi borgeren har væ-

ret i god tro om at modtage den forkert udbetalte ydelse.

Tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbeta-

ling Danmark, betales af borgerens opholdskommune efter

reglerne i kap. 3 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, jf. bekendtgørelse om fordeling af admi-

nistrationsbidrag og tab vedrørende ydelser og tilskud på

sagsområder, som er overført fra kommunerne til Udbeta-

ling Danmark.

Der findes ingen gældende regler om, hvem der skal dæk-

ke eventuelle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive på-

ført ved udbetaling af fejludbetalinger af seniorpension i de

tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes urigtige eller mangel-

fulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til både Udbe-

taling Danmark og Seniorpensionsenheden sker på omkost-

ningsdækket basis, og myndighederne kan således ikke op-

bygge en egenkapital til at finansiere uforudsete tab.

Efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden, dækkes samt-

lige udgifter til drift af Seniorpensionsenheden via admini-

strationsbidrag fra kommunerne.

2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Efter forslaget til § 1, nr. 9, skal Seniorpensionsenheden

fremover tilkende seniorpension i stedet for kommunerne.

Efter forslaget vil Udbetaling Danmark efter tilkendelsen

fortsat skulle udbetale seniorpensionen til borgeren, jf. § 56

a i lov om social pension. Staten vil uændret skulle medfi-

nansiere udgifterne til selve ordningen efter lov om kommu-

nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-

serne.

Præmissen om, at staten alene skal medfinansiere ydelser,

hvis de udbetales korrekt, det vil sige i overensstemmelse

med loven, foreslås videreført. Der skal derfor tages stilling

til håndteringen af et eventuelt tab i de tilfælde, hvor staten

ikke medfinansierer en ydelse, hvis fejlen skyldes forkerte,

urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensions-

enheden. Det foreslås, at tab finansieres af Seniorpensions-

enheden, når tabet opstår i Udbetaling Danmark som følge

af fejlagtig udbetaling af seniorpension, som skyldes forker-

te eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Seniorpensionsenheden får dækning til de nævnte tab ved

at opkræve tabene via administrationsbidraget fra kommu-

nerne til Seniorpensionsenheden efter den gældende § 14 i

lov om Seniorpension, og eventuelle tab vil således indgå

som en post i driftsregnskabet for Seniorpensionsenheden.

Forslaget skal alene sikre klare retningslinjer for finansie-

ringen af konstaterede tab i Udbetaling Danmark, der skyl-

des fejlagtige udbetalinger af seniorpension. Forslaget ve-

drører ikke i sig selv reglerne for, hvornår borgeren har ret

til ydelsen, men forholder sig til det bagvedliggende økono-

miske tab, hvis fx en fejludbetaling medfører, at ydelsen ik-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

ke kan opkræves eller inddrives fra borgeren, og derfor må

afskrives som et tab i Udbetaling Danmarks ydelsesregn-

skab.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5.

2.1.7. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

2.1.7.1. Gældende ret

Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis

foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og anden

ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er el-

ler vil blive indeholdt i et register, skal ske under iagttagelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-

forordningen) og lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

De grundlæggende principper for behandling af persono-

plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl-

der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af

forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys-

ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig-

tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig-

hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind-

samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke

må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger

behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for

de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse

mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt

tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af

passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger

(»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan

bl.a. ske behandling af almindelige oplysninger, hvis be-

handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-

telse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-

handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,

ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling

og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be-

handling.

Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, hvorefter

der bl.a. kan ske behandling af følsomme oplysninger, hvis

behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 2, litra f.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j,

er behandling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behand-

lingen sker til videnskabelige eller statistiske formål i over-

ensstemmelse med art. 89, stk. 1, på grundlag af medlems-

staternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk.

1, hvorefter oplysninger nævnt i databeskyttelsesforordnin-

gens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene sker med

henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersø-

gelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Det bemærkes, at det fremgår af forordningens artikel 5,

stk. 1, litra b, at viderebehandling af oplysninger til statisti-

ske formål, der i øvrigt sker i overensstemmelse med artikel

89, stk. 1, ikke skal anses for at være uforenelig med de op-

rindelige formål.

Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger,

der skal bruges til brug for andet end statistik, følger ligele-

des af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c

eller e, sammenholdt med forordningens artikel 9, stk. 2, li-

tra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvorefter der kan

ske behandling af følsomme personoplysninger, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfunds-

interesser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forføl-

ges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databe-

skyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettighe-

der og interesser. Det forudsættes desuden, at denne behand-

ling sker i overensstemmelse med principperne i forordnin-

gens artikel 89, hvoraf det bl.a. følger, at der skal være truf-

fet tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre

overholdelse af princippet om dataminimering for eksempel

via pseudonymisering.

Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af

personnumre følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1,

hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger

om et personnummer med henblik på entydig identifikation

eller som journalnummer.

2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med dette lovforslag er der i flere bestemmelser foreslået

regler, der giver adgang til, at der kan ske behandling af al-

mindelige og følsomme personoplysninger om personer, der

har søgt om, eller som modtager seniorpension.

Det kan både være almindelige personoplysninger, føl-

somme personoplysninger og fortrolige oplysninger i form

af fx oplysninger om personnumre.

Efter forslaget til § 26 f, stk. 2, i lov om social pension be-

myndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere

regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og

kommunerne, og det forventes, at der i den forbindelse bl.a.

vil blive fastsat regler om Seniorpensionsenhedens indhen-

telse af oplysninger fra kommunerne om arbejdsmarkeds-

tilknytning og arbejdsevne for personer, som søger om se-

niorpension. Der kan således både være tale om almindelige

og følsomme personoplysninger, fx i form af helbredsoplys-

ninger.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Desuden forslås det, at Seniorpensionsenheden efter for-

slaget til § 4 a i lov om Seniorpensionsenheden gives ad-

gang til, at Seniorpensionsenheden vil kunne kræve oplys-

ninger fra andre myndigheder m.v. efter de gældende regler

i retssikkerhedsloven på det sociale område til brug for be-

handlingen af sager om seniorpension. Oplysningerne kan

efter de gældende regler i retssikkerhedsloven på det sociale

område kun indhentes med borgerens samtykke. Samtykket

har til formål at sikre borgerens rettigheder og indflydelse

ved behandling af sager om seniorpension. Der er således

ikke tale om et samtykke efter databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.

Det vurderes, at behandlingen af almindelige personoplys-

ninger kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, og at behandlingen af følsomme persono-

plysninger kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra f, om behandling, som er nød-

vendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende el-

ler forsvares.

Desuden vurderes det, at fortrolige oplysninger, fx i form

af personnumre, kan behandles inden for rammerne af data-

beskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om et personnummer med henblik

på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det vurderes, at behandlingen er nødvendig for at behand-

le de modtagne ansøgninger om seniorpension.

Efter forslaget til § 17 a i lov om Seniorpensionsenheden

gives der adgang til, at der kan ske behandling af almindeli-

ge - og i særlige tilfælde følsomme - oplysninger til brug for

statistik, herunder om udviklingen på Seniorpensionsenhe-

dens område til brug for lovforberedende arbejde, udvik-

lingsinitiativer og til brug for ministerbetjeningsopgaver,

herunder til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.

Det vurderes, at behandlingen af de almindelige persono-

plysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Videre vurde-

res det, at behandlingen af følsomme personoplysninger til

brug for statistik kan ske i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, sam-

menholdt med forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og data-

beskyttelsesloven § 10, stk. 1, og at behandling af følsomme

oplysninger til brug for ministerbetjeningsopgaver kan ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra c eller e, sammenholdt med forordningens

artikel 9, stk. 2, litra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.

Forslaget vil også give adgang til, at der kan ske behand-

ling af fortrolige oplysninger, fx i form af personnumre, in-

den for rammerne af databeskyttelseslovens § 11.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-

ede bestemmelser ligger inden for det nationale råderum for

at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave

i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og ar-

tikel 6, stk. 1, litra e.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede be-

stemmelser om behandling af personoplysninger er nødven-

dige af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grund-

lag af national ret og står i rimeligt forhold til det mål, der

forfølges, og respekterer det væsentligste indhold af retten

til databeskyttelse. Desuden forudsættes det, at der i forbin-

delse med behandlingen sikres passende og specifikke for-

anstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæg-

gende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelseslovens §

7, stk. 4, samt forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Efter forslaget til § 45, stk. 1, i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. gives der ad-

gang til behandling af personoplysninger i form af udveks-

ling af oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre

relevante offentlige myndigheder bl.a. til brug for statistik,

overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt analy-

se og forskning. Oplysningerne forventes bl.a. at indgå i Det

Statistiske Datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, som Styrelsen har fået pålagt at drive. Her

samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning

samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på

nationalt, regionalt og kommunalt plan, jf. § 38 i lov om or-

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

og det forventes, at oplysningerne fra Seniorpensionsenhe-

den vil blive samkørt med de øvrige data fra Det Statistiske

Datavarehus.

Det vurderes således, at behandlingen af almindelige per-

sonoplysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandlingen

af personoplysninger er lovlig, bl.a. hvis behandlingen hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Desuden vurderes det, at behandlingen af følsomme per-

sonoplysninger kan ske efter databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra j, hvorefter behandlingen er lovlig, bl.a.

hvis behandlingen sker til videnskabelige eller statistiske

formål i overensstemmelse med art. 89, stk. 1, på grundlag

af medlemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 1, hvorefter oplysninger nævnt i databeskyttelses-

forordningens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene

sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabeli-

ge undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at det

forudsættes, at behandlingen til enhver tid skal ske i over-

ensstemmelse med de generelle principper for behandling af

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel

5, herunder at behandlingen af oplysningerne er begrænset

til det, der er tilstrækkeligt, relevant og nødvendigt i forhold

til de formål, hvortil oplysningerne behandles (»datamini-

mering«), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

2.1.8. Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende

med en person, der alene modtager social pension fra ét

andet EU/EØS-land

2.1.8.1. Gældende ret

Folkepension, seniorpension og førtidspension efter lov

om social pension, førtidspension efter lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. (førtidspension efter gammel ordning, dvs. førtidspen-

sion tilkendt eller sag herom påbegyndt før den 1. januar

2003) og personlig tillægsprocent beregnes ud fra et ind-

tægtsgrundlag.

Pensionstillæg for folkepension og førtidspension efter

gammel ordning beregnes på grundlag af pensionistens og

en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægts-

grundlag, jf. § 29, jf. § 31, stk. 2, i lov om social pension og

§ 26, jf. § 29, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

For modtagere af folkepension og førtidspension efter

gammel ordning fastsættes en personlig tillægsprocent på

grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller

samlevers samlede indtægtsgrundlag, jf. § 29, jf. § 31, stk.

3, i lov om social pension og § 26, jf. § 29, stk. 3, i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. Den supplerende pensionsydelse, helbreds-

tillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den per-

sonlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent skal

være 100, før der opnås ret til mediecheck.

For modtagere af seniorpension og førtidspension efter

lov om social pension beregnes henholdsvis seniorpensionen

og førtidspensionen på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægtsgrund-

lag, jf. § 32 a i lov om social pension.

Efter reglerne i lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. skal der ved opgørelse af en pensionists og en eventuel

ægtefælles eller samlevers samlede indtægtsgrundlag foreta-

ges fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgiv-

ningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og

beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de

sociale sikringsordninger. Dette gælder for modtagere af fol-

kepension, seniorpension, førtidspension efter lov om social

pension og førtidspension efter gammel ordning, jf. § 29,

stk. 4, nr. 1, og § 32 a, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension

og § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det betyder, at, når en modtager af dansk social pension er

gift eller samlevende med en person, der modtager skatte-

pligtig pension fra en anden EU/EØS-medlemsstat, fradra-

ges ægtefællens eller samleverens skattepligtige pension fra

et andet EU/EØS-land kun i det tilfælde, hvor pensionen er

omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04, dvs. at

ægtefællen eller samleveren har optjent pension i flere EU/

EØS-medlemsstater.

Hvis en modtager af dansk social pension er gift eller

samlevende med en person, der modtager skattepligtig pen-

sion fra en anden EU/EØS-medlemsstat, og som alene har

optjent skattepligtig pension i én medlemsstat uden for Dan-

mark, vil ægtefællens eller samleverens skattepligtige pen-

sion således blive medregnet – og altså ikke fratrukket – i

indtægtsgrundlaget for den danske sociale pension.

Ankestyrelsen har i overensstemmelse hermed i en tidlige-

re principafgørelse (P-4-01) fundet, at der derfor ikke skulle

ske fradrag i en pensionists indtægtsgrundlag for en social

pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat til pen-

sionistens ægtefælle.

Har en ægtefælle eller samlever derimod modtaget pen-

sion fra to eller flere forskellige EU/EØS-medlemsstater, vil

pensionen derimod være omfattet af og beregnet efter EU-

forordning nr. 883/04 og vil derfor skulle fradrages i ind-

tægtsgrundlaget, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-2-05.

Ankestyrelsen har i afgørelse af 5. maj 2020 fundet, at

nægtelse af fradrag i indtægtsgrundlaget for en ægtefælles

eller samlevers sociale pension udbetalt fra én anden EU/

EØS-medlemsstat med henvisning til § 29, stk. 4, nr. 1, i lov

om social pension ikke er i overensstemmelse med princip-

pet om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i

artikel 5 i forordning nr. 883/04.

Ligestillingsprincippet fulgte ligeledes af artikel 3 i for-

ordning nr. 1408/71 (nu artikel 4 i forordning nr. 883/04), jf.

EU-Domstolens dom C-507/06, Klöppel. EU-Domstolen har

i de forenede sager C-398/18 og C-428/18 udtalt, at artikel 5

i forordning nr. 883/04 er et særligt udtryk for det almindeli-

ge ligebehandlingsprincip i forordningens artikel 4.

Ankestyrelsen fandt i afgørelsen af 5. maj 2020, at en

modtager af dansk social pension med en ægtefælle, der helt

eller delvist modtager pension fra én anden EU/EØS-med-

lemsstat, har ret til at få fradraget ægtefællens skattepligtige

sociale pension ved beregningen af indtægtsgrundlaget, der

ligger til grund for beregningen af dansk social pension.

Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 ændrer dermed

den praksis, der blev grundlagt med den tidligere principaf-

gørelse P-4-01.

Medlemsstaterne kan ikke anvende en national regel, som

er i modstrid med EU-retten. Princippet er fastslået af EU-

domstolen i kendelsen Costa kontra Enel af 15. juli 1964.

Forrangen er absolut og gælder frem for alle nationale rets-

akter.

Princippet om direkte virkning gør det muligt for privat-

personer at påberåbe sig en EU-lovregel ved en national el-

ler EU-retsinstans.

Artikel 5 i forordning nr. 883/04 forpligter således – uaf-

hængigt af dette lovforslag – danske myndigheder til at give

modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension

ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en eventuel ægtefæl-

les eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen fra

én anden EU/EØS-medlemsstat.

Dette gælder, uanset om fradraget for ægtefællers og sam-

leveres pension fra et andet EU/EØS-land sker ved bereg-

ning af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 4, nr. 1., 1. pkt., el-

ler § 32 a i lov om social pension eller § 25 i lov om højeste,

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., som alle har enslydende regler.

2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De danske regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget til

brug for beregning af folkepension, seniorpension og før-

tidspension efter lov om social pension, førtidspension efter

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v. og personlig tillægsprocent er ikke i

overensstemmelse med princippet om ligestilling af ydelser,

indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i forordning nr.

883/04 og artikel 3 i den tidligere forordning nr. 1408/71

(artikel 4 i forordning nr. 883/04). Dette blev fastslået af

Ankestyrelsen i afgørelse af 5. maj 2020, som ændrede den

tidligere praksis grundlagt med principafgørelse P-4-01.

Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 har gjort det nød-

vendigt at ændre de danske regler, så de er i overensstem-

melse med forordning nr. 883/04.

Det foreslås derfor, at lov om social pension og lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v., bringes i overensstemmelse med EU-reg-

lerne, således at det fremgår direkte af de danske love, at

modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension

har ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en eventuel ægte-

fælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt efter

lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet

af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger. Dermed fjernes kravet om, at pensionen og-

så skal være beregnet efter forordningen.

Forslaget indebærer, at det vil fremgå direkte af de danske

regler, at der i indtægtsgrundlaget for beregning af dansk so-

cial pension kan foretages fradrag for en ægtefælles eller

samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/

EØS-medlemsstat. Dermed ligestilles situationer, hvor en

ægtefælle eller samlever modtager pension udbetalt fra én

anden EU/EØS-medlemsstat, med situationer, hvor ægtefæl-

len eller samleveren modtager pension udelukkende fra

Danmark eller fra to eller flere EU/EØS-medlemsstater.

2.1.9. Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af

budgetgaranti

2.1.9.1. Gældende ret

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner, er der fastsat regler om den kommunale budget-

garanti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kom-

munerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommu-

nale konjunkturfølsomme udgifter på visse områder, herun-

der en række forsørgelsesydelser og aktiveringsudgifter.

Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udlig-

ning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kom-

munale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller min-

dreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale

udgifter til en række forsørgelsesydelser. Efter gældende ret

er kommunernes udgifter til medfinansiering af arbejdsløs-

hedsdagpenge og førtidspension tilkendt fra 1. juli 2014 og

kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp, uddannelses-

hjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse

som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revali-

dering og førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 omfattet af

budgetgarantien.

Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. decem-

ber 2019 om ændring af lov om social pension og forskelli-

ge andre love, og administreres midlertidigt af kommunerne

fra den 1. januar 2020. Det følger af bemærkningerne til lo-

ven, jf. Folketingstidende 2019, 1. samling, Tillæg A, under

kapitel 3.1. Økonomiske konsekvenser, at seniorpension er

omfattet af budgetgarantien, og det fremgår af samme afsnit,

at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpen-

sion på samme vis som førtidspension tilkendt fra 1. juli

2014. Kommunerne medfinansierer seniorpension efter

medfinansieringstrappen med 20 pct. i uge 0-4, 30 pct. i uge

5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens

anciennitet på medfinansieringstrappen optjenes på tværs af

ydelser, jf. lov om kommunernes finansiering af visse of-

fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-

mark og arbejdsløshedskasserne. Det fremgår således klart

af lovgivningen om seniorpension, at kommunernes udgifter

skal være omfattet af budgetgarantien.

2.1.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes

udgifter til medfinansiering til seniorpension er omfattet af

budgetgarantien.

Kommunernes udgifter til medfinansiering til seniorpensi-

on indgår i det foreløbige tilskud vedr. de budgetterede ud-

gifter til kommunerne for 2020 og 2021, og vil komme til at

indgå i efterfølgende efterregulering i forhold til kommuner-

nes faktiske udgifter til medfinansiering.

Det foreslås derfor at rette op på den lovtekniske fejl, såle-

des at seniorpension eksplicit bliver nævnt i § 14, stk. 2, nr.

5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner.

Der vil ikke være økonomiske konsekvenser af forslaget,

idet kommunernes udgifter til medfinansiering til seniorpen-

sion allerede indgår i tilskuddet til kommunen.

Det foreslås, at korrektionen får virkning fra den 1. januar

2020, hvor seniorpension blev indført og således har virk-

ning for regnskabet for 2020.

Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-

vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-

forslaget.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 1.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

2.1.10. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven træder i kraft og har virkning den 1.

januar 2021.

For at sikre kontinuerlighed i igangværende sager om se-

niorpension på ikrafttrædelsestidspunktet foreslås, at kom-

munerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpensi-

on, der er indgivet før den 1. januar 2021.

Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at, hvis en person får afslag på seniorpension af kommunen

på grund af den skønsmæssige vurdering af arbejdsevnen i

seneste job, skal personen kunne få genvurderet sin sag i Se-

niorpensionsenheden. Genvurderingen skal sikre, at vurde-

ringen af arbejdsevnen sker ensartet på tværs af landet, at af-

gørelser om seniorpension er truffet uafhængigt af økonomi-

ske hensyn, og at vurderingen ikke har været afhængig af

geografi og bopæl.

Efter gældende regler er Ankestyrelsens Beskæftigelses-

udvalg klageinstans for kommunens afgørelser om senior-

pension. Med lovforslaget vil Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg ligeledes blive klageinstans for Seniorpensionsen-

hedens afgørelser om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i lov

om social pension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil

således være klageinstans for alle afgørelser om seniorpensi-

on, uanset om kommunen eller Seniorpensionsenheden har

truffet afgørelsen i første instans. Det er ikke hensigten med

forslaget, at det skal være muligt at få genvurderet en sag,

som allerede er afgjort af klageinstansen. Derfor skal disse

sager ikke genvurderes i Seniorpensionsenheden i 2021.

Det foreslås dog, at, når Ankestyrelsen eller Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpensi-

on den 1. januar 2021 eller senere, skal Seniorpensionsenhe-

den behandle sagen i første instans, uanset om kommunen

tidligere har truffet afgørelse i sagen.

Efter gældende regler skal den myndighed, der har truffet

en afgørelse, som der klages over, vurdere, om der er grund-

lag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan myn-

digheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med

begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til kla-

geinstansen.

For at sikre, at personen kan få genvurderet kommunens

skøn om arbejdsevnen i Seniorpensionsenheden, og for at

undgå unødige sagsgange og genvurderinger, foreslås at se-

niorpensionsenhedens genvurdering sker i forbindelse med

en ordinær klage efter § 50, stk. 4, i lov om social pension.

Det foreslås, at en klage over kommunens afgørelse om

seniorpension indgivet inden den 1. januar 2021 genvurde-

res i kommunen, mens en klage indgivet den 1. januar 2021

eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden, inden

den sendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis ik-

ke Seniorpensionsenheden giver medhold. Det foreslås, at

det skal gælde, uanset om det er en kommune eller Senior-

pensionsenheden, der har truffet afgørelsen. Forslaget bety-

der, at personer, der klager over en afgørelse om seniorpen-

sion efter de ordinære klageregler den 1. januar 2021 eller

senere vil få genvurderet deres sag i Seniorpensionsenheden.

Ved klage efter § 50, stk. 4, gælder de almindelige regler

for klage i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område (retssikkerhedsloven på det socia-

le område). Det indebærer bl.a., at klage til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klage-

ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67 i retssikker-

hedsloven på det sociale område. Ankeinstansen kan dog se

bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig

grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og af-

gørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Eksempel 1:

En kommune har givet afslag på seniorpension den 20. de-

cember 2020, personen klager over afgørelsen den 3. januar

2021, som er inden for klagefristen på 4 uger. Her finder de

almindelige genvurderingsregler anvendelse, bortset fra at

det er Seniorpensionsenheden og ikke kommunen, som fore-

tager genvurderingen efter § 66 i retssikkerhedsloven på det

sociale område. Det betyder, at klagen sendes til kommu-

nen, som videresender klagen og sagen inkl. sagsoplysnin-

gerne til Seniorpensionsenheden. Seniorpensionsenheden

skal genvurdere sagen, som om de var afgørende myndig-

hed. Det betyder bl.a., at Seniorpensionsenheden kan ind-

drage nova.

Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at sager, hvor kommunen i 2020 har givet afslag på senior-

pension på grund af arbejdsevnen, og som ikke er påklaget

til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, skal kunne gøres

til genstand for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensi-

onsenheden.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at den ekstraordinæ-

re genvurdering, som Seniorpensionsenheden skal kunne fo-

retage, alene skal være en genvurdering af kommunens af-

gørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommu-

nen traf afgørelsen.

En anmodning om ekstraordinær genvurdering i Senior-

pensionsenheden vil ikke afskære personen fra at søge om

seniorpension på ny. Det kan fx være relevant, hvis hel-

bredstilstanden er forværret, eller der i øvrigt er kommet nye

oplysninger i sagen.

Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensi-

onsenheden påvirker ikke de almindelige regler for klage,

herunder Ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordi-

nære klagefrist, når der er særlige grunde til at dispensere

herfor.

Efter gældende § 26 d, stk. 3, i lov om social pension skal

kommunalbestyrelsen føre journal over sager, hvori der

træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren

ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2, om nedsat

arbejdsevne. Formålet med bestemmelsen er, at kommuner-

ne nemt og hurtigt skal kunne identificere de relevante sager

for ekstraordinær genvurdering, således at borgerne kan

kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til Senior-

pensionsenheden.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen sender en liste til

Seniorpensionsenheden med de sager om afslag på senior-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

pension efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social

pension, truffet i kommunen i 2020, som ikke er påklaget til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar

2021. Listen skal desuden indeholde sager, som er påklaget

efter klagefristens udløb og derfor ikke behandles af Anke-

styrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunalbestyrelsen skal

desuden uden personens samtykke sende sagerne på listen til

Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret

for sagerne.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden senest den 1. maj

2021 skal vejlede relevante personer om muligheden for ek-

straordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden, og at

personen får en frist på fire uger til at anmode om ekstraor-

dinær genvurdering fra det tidspunkt, hvor Seniorpensions-

enheden har vejledt personen om muligheden. Seniorpensi-

onsenheden skal sende sagen til Ankestyrelsens Beskæfti-

gelsesudvalg, hvis personen ikke får medhold ved den eks-

traordinære genvurdering. Herefter vil Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg skulle træffe afgørelse i sagen.

Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes

udgifter til medfinansiering til seniorpension er omfattet af

budgetgarantien. Det er i lovforslagets § 7 foreslået, at der

rettes op på den lovtekniske fejl.

Det foreslås, at korrektionen får virkning fra den 1. januar

2020, hvor seniorpension blev indført og således har virk-

ning for regnskabet for 2020.

Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-

vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-

forslaget.

3. De økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Økonomiske konsekvenser af overdragelse af

afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden

De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-

hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommuner-

ne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økonomiske

bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf. Folketings-

tidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De økonomiske kon-

sekvenser indgår endvidere i regeringens forslag til finans-

lov for 2021. Der er derfor ikke nye økonomiske konsekven-

ser ved overdragelse af myndighedsansvaret for tilkendelse

af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenhe-

den. Siden vedtagelsen af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om

Seniorpensionsenheden, har Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion dog revurderet deres skøn for etableringsomkostninger-

ne i Seniorpensionsenheden. Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion vurderede ved fremsættelsen af L 184 Forslag til lov

om Seniorpensionsenheden, at der ville være etableringsom-

kostninger for 35,0 mio. kr. i 2020. Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions nye vurdering er, at der vil være etablerings-

omkostninger for 23,0 mio. kr. i 2020 og 4 mio. kr. i 2021.

Med dette lovforslag justeres økonomien således at etable-

ringsomkostningerne stemmer med Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions seneste skøn. Denne justering fremgår af tabel

Nedenfor følger et resume af de økonomiske konsekven-

ser, der allerede er behandlet og vedtaget med lov nr. 869 af

14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni

2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,

fremgik det, at der samlet set var merudgifter efter skat og

tilbageløb for 35,1 mio. kr. i 2020, 76,9 mio. kr. i 2021, 65,8

mio. kr. i 2022, 70,8 mio. kr. i 2023, 78,8 mio. kr. i 2024,

85,8 mio. kr. i 2025 og 83,8 mio. kr. i 2026, jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt statslige konsekvenser

Heraf etableringsomkostninger

Heraf Ankestyrelsen

Heraf ydelser

I alt kommunale konsekvenser

Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomst-

overførelser

Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

35,1

-2,3

1,9

11,4

19,9

22,7

21,7

35,1

0,0

0,1

1,1

0,0

-2,4

0,8

10,3

18,8

21,6

20,6

0,0

35,1

87,8

23,2

64,6

85,5

76,9

84,8

48,5

36,3

86,7

65,8

88,5

56,9

31,6

99,9

70,8

94,5

63,0

31,5

114,4

78,8

104,4

73,0

31,4

127,1

85,8

101,7

70,3

31,4

123,4

83,8

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskonsekvenser

Forslaget skønnes at medføre en mertilgang til seniorpen-

sion samt en øget afgang fra en række andre ydelser. Fuldt

indfaset skønnes lovforslaget at medføre ca. 1.000 flere

fuldtidspersoner på seniorpension i forhold til det skønnede i

lov om ændring af lov om social pension og forskellige an-

dre love (Indførelse af seniorpension) af 27. december 2019.

De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet

i de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni

2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A.

Der er således heller ikke nye økonomiske konsekvenser for

ydelser ved overdragelse af myndighedsansvaret for tilken-

delse af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensions-

enheden.

I de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni

2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,

skønnes det, at forslaget vil medføre merudgifter til senior-

pension på i alt 68,7 mio. kr. i 2021, 144,2 mio. kr. i 2022,

168,8 mio. kr. i 2023, 186,8 mio. kr. i 2024, 215,9 mio. kr. i

2025 og 206,7 mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb. Dette

modgås af øget afgang fra kontanthjælp, ressourceforløb,

jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. De

samlede ydelseskonsekvenser af lovforslaget skønnes samlet

at være 20,8 mio. kr. i 2021, 49,3 mio. kr. i 2022, 67,2 mio.

kr. i 2023, 81,8 mio. kr. i 2024, 94,6 mio. kr. i 2025 og 90,9

mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.

Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

I alt ydelseskonsekvenser

20,8

49,3

67,2

81,8

94,6

90,9

I alt Øvrige ydelser

-47,9

-94,9 -101,6 -105,0 -121,3 -115,8

Heraf stat

-17,7

-32,3

-29,9

-27,0

-31,2

-29,9

Heraf kommune

-30,2

-62,6

-71,7

-78,0

-90,1

-85,9

I alt Seniorpension

Heraf stat

Heraf kommune

68,7

15,3

53,4

144,2

33,1

111,1

168,8

40,2

128,6

186,8

45,8

141,0

215,9

52,8

163,1

206,7

50,5

156,2

Administration

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden overtager

ansvaret for at tilkende seniorpension fra den 1. januar 2021.

De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet

i de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni

2020 om Seniorpensionsenheden, jf. Folketingstidende,

samling 2019-2020, Tillæg A. Der er således heller ikke nye

økonomiske konsekvenser vedrørende administration ved

overdragelse af myndighedsansvaret for tilkendelse af se-

niorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Dog justeres etableringsomkostningerne med dette lovfor-

slag, så de stemmer overens med seneste skøn fra Arbejds-

markeds Tillægspension. Det seneste skøn for etablerings-

omkostninger fra Arbejdsmarkeds Tillægspension medfører

administrative mindreudgifter for 12,0 mio. kr. i 2020 og ad-

ministrative merudgifter for 4,0 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.

For kommunerne betyder forslaget, at kommunerne fortsat

skal oplyse sagerne, mens afgørelsen om seniorpension træf-

fes i Seniorpensionsenheden. I de økonomiske bemærknin-

ger til lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-

den, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,

skønnes det, at forslaget vil medføre kommunale mindreud-

gifter til administration på 2,3 mio. kr. i 2021 og 1,7 mio. kr.

årligt herefter. Som følge af færre modtagere af en række

ydelser, som administreres af kommunerne, skønnes kom-

munerne at have mindreudgifter til samtaler og lægeerklæ-

ringer for disse ydelsesmodtagere. I alt skønnes udgifterne

til kommunal administration reduceret med 2,4 mio. kr. i

2021, 2,2 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i

2024 og 2,6 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3.

Tabel 3. Administrative konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

2020 2021

2022 2023

2024Fuldt indfaset

I alt administrative konsekvenser

35,1

64,7

37,4

32,7

32,6

32,5

Ankestyrelsen

0,0

0,1

1,1

Kommunal administration

0,0

-2,4

-2,2

-2,4

-2,5

-2,6

Heraf ændring samtaler

0,0

-0,3

-0,6

-0,8

-0,9

-1,0

Heraf ændring DUT adm.

0,0

-2,3

-1,7

Heraf ændring lægeerklæringer

0,0

0,2

0,1

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Seniorpensionsenheden

Heraf etablering (statslig udgift)

Heraf driftsudgifter til sagsbehandling m.v. (kommunal

udgift)

I tabel 4 fremgår de økonomiske konsekvenser af lovfor-

slaget. Med lovforslaget justeres de økonomiske konsekven-

ser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-

den, jf. de økonomiske bemærkninger til loven i Folketings-

tidende, samling 2019-2020, Tillæg A. Justeringen omhand-

ler etableringsomkostningerne for Seniorpensionsenheden,

Tabel 4. Justering af etableringsomkostninger

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

Etableringsomkostninger ved lov nr. 869 af 14. juni 2020

Justering af etableringsomkostninger

Etableringsomkostninger efter justering

35,1

0,0

67,0

0,0

67,0

38,5

0,0

38,5

34,0

0,0

34,0

0,0

34,0

0,0

34,0

som reguleres negativt med 12,0 mio. kr. i 2020 og positivt

med 4,0 mio. kr. i 2021. Samlet bliver etableringsomkost-

ningerne således 8,0 mio. kr. lavere end skønnet i de økono-

miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Se-

niorpensionsenheden.

2020

35,0

-12,0

23,0

2021

0,0

4,0

3.1.2. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske

regler med EU-retten om udenlandske pensioner

Det skønnes med usikkerhed, at ca. 1.300 pensionister år-

ligt berøres af Ankestyrelsens praksisændring ved afgørelse

af 5. maj 2020, som medfører, at modtagere af folkepension,

seniorpension og førtidspension har ret til fradrag i indtægts-

grundlaget for en eventuel ægtefælles eller samlevers pen-

sion udbetalt efter lovgivningen fra én anden EU/EØS-med-

lemsstat. Det vurderes på dette grundlag, at praksisændrin-

gen vil indebære årlige offentlige merudgifter i størrelses-

ordenen 10,4 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 5,6

mio. kr. efter skat og tilbageløb.

En genopretning af sager bagud i tid skønnes herudover at

medføre ydelsesmæssige merudgifter i størrelsesordenen

16,0 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 8,0 mio. kr.

efter skat og tilbageløb. Det forudsættes, at den almindelige

3-årige forældelsesfrist finder anvendelse på pensionisternes

eventuelle krav.

Endelig skønnes det, at forslaget vil medføre konsekven-

ser for Udbetaling Danmark til øget sagsbehandling m.v.

som følge af genopretning af sager og implementering af

praksisændringen.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til princippet

om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i ar-

tikel 5 i forordning nr. 883/04. Princippet om direkte virk-

ning gør det muligt for privatpersoner at påberåbe sig en

EU-lovregel ved en national eller EU-retsinstans. Merudgif-

terne vil derfor påløbe som følge af praksisændringen, uan-

set om de danske regler bringes i overensstemmelse med

EU-retten.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Praksisændringen vurderes ikke at have konsekvenser for

regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at der skal være en ensartet tilkendelse af seniorpension på

tværs af landet, og at afgørelser om seniorpension skal træf-

fes uafhængig af økonomiske forhold. Det følger endvidere

af aftalen, at Seniorpensionsenheden skal tilkende senior-

pension fra den 1. januar 2021, og at oplysningen af sager

om tilkendelse af seniorpension sker i samarbejde med kom-

munerne.

Overflytning af tilkendelseskompetencen til Seniorpensi-

onsenheden vil medføre mere komplicerede regler i forhold

til selve sagsbehandlingen af sager om seniorpension, i og

med at flere myndigheder end i dag skal samarbejde om sag-

erne forud for afgørelsen. Til gengæld vil alle afgørelser om

seniorpension blive truffet af Seniorpensionsenheden i ste-

det for af 98 kommuner, hvilket skal bidrage til en ensartet

administration af ordningen. Lovforslaget anses således for

at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare

regler.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at

kommunikation skal ske digitalt, idet borgeren skal ansøge

om seniorpension digitalt og kommunikationen mellem Se-

niorpensionsenheden og borger, kommuner, regionernes

Kliniske Funktion og Udbetaling Danmark, som udgangs-

punkt skal ske digitalt. Der er i lov nr. 869 af 14. juni 2020

om Seniorpensionsenheden fastsat regler om, at borgeren

kan få hjælp til digital selvbetjening i kommunerne, og at

visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet

om digital kommunikation efter de eksisterende principper

for digital selvbetjening. Desuden er det fastsat, at det er

kommunerne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt borge-

ren eventuelt kan undtages fra kravet om digital selvbetje-

ning.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Et afslag på indgivelse af ansøgning på anden måde end

ved digital selvbetjening vil kunne påklages af borgeren til

Ankestyrelsen. Bestemmelserne om digital selvbetjening

forudsættes udmøntet i overensstemmelse med de fællesof-

fentlige digitaliseringsinitiativer, herunder gennemførelse af

lovgivningen vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som teknisk og ad-

ministrativ leverandør etablere en ny it-løsning til brug for

administrationen af tilkendelse af seniorpension, som vurde-

res at være en it-teknisk enkel løsning at udvikle og imple-

mentere.

Til sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden anvendes

en standard ESDH-løsning baseret på WorkZone med inte-

gration til CPR, CVR og Digitalpost. Standardfunktionalite-

ten i WorkZone kan understøtte de væsentligste forretnings-

mæssige behov for en effektiv sagsbehandling. Arbejdsmar-

keds Tillægspension kender og anvender allerede WorkZone

til sagsbehandling i IPOS, og der er derfor både vidensper-

soner og et eksisterende drift scenarie, som Seniorpensions-

enheden kan drage erfaringer fra ved implementeringen af

fagsystemet. WorkZone anvendes som fagsystem med data

til sagsstyring, journalisering m.m. Som standard indeholder

WorkZone funktionalitet til brevgenerering og brevskabelo-

ner, ledelsesrapportering og integrationer til eksterne syste-

mer som CVR, CPR og Digitalpost.

Lovforslaget giver Seniorpensionsenheden elektronisk ad-

gang, herunder terminaladgang, til en række oplysninger i

en række eksisterende registre, således at Seniorpensionsen-

heden kan genbruge data fra systemerne til at vurdere, om

en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til senior-

pension. Det drejer sig om adgang til oplysninger om indbe-

talte ATP-bidrag fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions ind-

betalingsoversigt, indkomstregisteret og GUL hos skatte-

myndighederne og i Det Centrale Virksomhedsregistrer om

selvstændig virksomhed, oplysninger om navne og adresser

i Det Centrale Personregister om navne og adresser og op-

lysninger om flygtningsstatus i Udlændinge Informations

Portalen. Det er i overensstemmelse med princip 3, 4, 5 og 6

om automatisk sagsbehandling, genbrug af data, tryg og sik-

ker datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infra-

struktur.

Efter forslaget skal Udbetaling Danmark fortsat varetage

opgaven med at beregne og udbetale seniorpension. Det vil i

den forbindelse være Udbetaling Danmark, som primært vil

varetage opgaven med kontrol og forebyggelse af snyd og

fejl i forbindelse med udbetaling af seniorpension, mens Se-

niorpensionsenheden vil kontrollere, om betingelserne for at

få tilkendt seniorpension er opfyldt. Det vurderes således, at

lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 (forebyg-

ge snyd og fejl).

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Efter gældende regler i lov om social pension skal ansøg-

ning om seniorpension indgives til personens bopælskom-

mune. Desuden har ansøgere om seniorpension efter gæl-

dende regler ret til et møde med den eller de relevante per-

soner i kommunen, før der træffes afgørelse i personens sag.

Med lovforslaget vil borgere fra den 1. januar 2021 skulle

ansøge om seniorpension hos Seniorpensionsenheden. Som

det er tilfældet ved andre ATP-administrerede ordninger, vil

Seniorpensionsenheden ikke blive indrettet med henblik på,

at personen kan mødes med den person i Seniorpensionsen-

heden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres. Når

Seniorpensionsenheden overtager ansvaret for tilkendelse af

seniorpension, vil det fortsat være muligt for ansøgere om

seniorpension at møde i kommunen i relation til vejledning

og bistand i forbindelse med ansøgning om seniorpension.

Desuden vil personen have mulighed for at møde op i

kommunen og få hjælp til medvirken i personens sag i Se-

niorpensionsenheden. Personen kan også mødes med kom-

munen i forbindelse med sagsoplysningen, når Seniorpensi-

onsenheden har anmodet kommunen om at oplyse sagen.

Personer, som søger om seniorpension, skal efter gælden-

de regler selv hente sine ATP-oplysninger på Borger.dk og

sende dem til kommunen. Det er foreslået, at Seniorpensi-

onsenheden får elektronisk adgang til ATP-oplysningerne.

Med lovforslaget vil borgeren ikke selv skulle hente og sen-

de ATP-oplysninger til myndigheden, da Seniorpensionsen-

heden får adgang til at hente dem.

Der er med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensi-

onsenheden givet hjemmel til at fastsætte regler i bekendt-

gørelse om, at borgerne fra den 1. januar 2021 som udgangs-

punkt vil skulle søge om seniorpension digitalt efter de eksi-

sterende principper for digital selvbetjening. Kommunerne

vil i fornødent omfang skulle hjælpe borgere med kontakt til

Seniorpensionsenheden, fx i forbindelse med indgivelse af

digitale ansøgninger og kontakten i øvrigt og i forbindelse

med en eventuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan frita-

ges fra krav om digital kommunikation.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forhold til EU-retten

Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om

seniorpension fra kommuner til Seniorpensionsenheden in-

deholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget

for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever alene modta-

ger pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat, bringer de

danske regler i overensstemmelse med EU-rettens princip

om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i ar-

tikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 for så vidt angår fradrag

for ægtefællers og samleveres pension modtaget fra én an-

den EU/EØS-medlemsstat.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-

forordning nr. 883/04 – uafhængigt af dette lovforslag –

danske myndigheder til at give modtagere af folkepension,

seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægts-

grundlaget for en ægtefælles eller samlevers pension udbe-

talt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni

2020 til den 14. august 2020 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Anke-

styrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),

Arbejdsmarkedets Tillægspension og UDK, Arbejdsskade-

foreningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psy-

kiatri, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesrådets Ydelses-

udvalg, Business Danmark, Danske A-kasser, Danske Ad-

vokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fag-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handica-

porganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk

9. Sammenfattende skema

Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer,

Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handica-

pområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstil-

synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivil-

ligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-

forening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykia-

tribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark,

Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-

det for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for So-

cialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling

Danmark og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv om- Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/

fang/Hvis nej, anfør

Hvis nej, anfør

»Ingen«)

De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-

hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommu-

nerne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økono-

miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf.

Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De øko-

nomiske konsekvenser indgår endvidere i regeringens for-

slag til finanslov for 2021. Der er derfor ikke nye økonomi-

ske konsekvenser ved overdragelse af myndighedsansvaret

for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til Senior-

pensionsenheden.

Med lovforslaget justeres de økonomiske konsekvenser af

lov om Seniorpensionsenheden, som vedtaget ved lov nr.

869 af 14. juni 2020. Justeringen omhandler etablerings-

omkostningerne for Seniorpensionsenheden.

Stat:

2020: - 12,0 mio. kr.

2021: 4,0 mio. kr.

Ændringen af dansk praksis ift. beregning af indtægts-

grundlaget for pensionister med en ægtefælle/samlever, der

kun modtager pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat,

skønnes at medføre nedenstående ydelsesmæssige konse-

kvenser.

Stat:

26,4 mio. kr. i 2021, 10,4 mio. kr. i 2022, 10,4 mio. kr. i

2023, og 10,4 mio. kr. i 2024.

Samlede statslige konsekvenser:

-12,0 mio. kr. i 2020, 30,4 mio. kr. i 2021, 10,4 mio. kr. i

2022, 10,4 mio. kr. i 2023, og 10,4 mio. kr. i 2024.

Kommuner:

Ingen.

Regioner:

Ingen.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio- Seniorpensionsenheden får elektronisk adgang til register- Kommunerne og Seniorpensionsenheden skal samarbejde

ner

oplysninger, som sikrer genbrug af data, tryg og sikker

om seniorpensionssager forud for afgørelsen, hvilket kan

datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infra-

komplicere sagsbehandlingen.

struktur.

Ændringen af dansk praksis ift. beregning af indtægts-

Mere ensartet administration, da afgørelserne bliver sam- grundlaget for pensionister med en ægtefælle/samlever, der

let i Seniorpensionsenheden i stedet for i 98 kommuner. kun modtager pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat,

vurderes at medføre administrative konsekvenser for både

stat og kommuner til Udbetaling Danmarks sagsbehandling

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-

hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommu-

nerne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økono-

miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf.

Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De øko-

nomiske konsekvenser indgår endvidere i regeringens for-

slag til finanslov for 2021. Der er derfor ikke nye økono-

miske konsekvenser ved overdragelse af myndighedsan-

svaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til

Seniorpensionsenheden.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

m.v. i forbindelse med genopretning af sager for pensioni-

ster bosiddende i Danmark og udlandet.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Borgeren kan fortsat møde personligt op i kommunen for Lovforslaget medfører, at der skal ansøges om seniorpensi-

on hos Seniorpensionsenheden, som træffer afgørelse om

at få vejledning og hjælp til at søge om seniorpension

m.v.

ret til seniorpension. Borgerens muligheder for personligt

Borgeren skal ikke længere hente og sende ATP-oplysnin- fremmøde for den myndighed, som træffer afgørelsen, be-

ger til myndigheden, da Seniorpensionsenheden får elek- grænses dermed.

tronisk adgang til oplysningerne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension fra kommuner til Seniorpensionsenheden inde-

holder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever alene modta-

ger pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat, bringer de danske regler i overensstemmelse med EU-rettens princip

om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 for så vidt angår fradrag

for ægtefællers og samleveres pension modtaget fra én anden EU/EØS-medlemsstat.

På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 – uafhængigt af dette lovforslag – dan-

ske myndigheder til at give modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægtsgrund-

laget for en ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat.

Er i strid med de fem principper for implementering af er-

NEJ

hvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om social pen-

sion kan en person, som ønsker, at kommunalbestyrelsen

alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmo-

de herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-

grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtids-

pension. Sager, hvor personen således har anmodet om stil-

lingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentati-

onsgrundlag, forelægges for kommunens rehabiliterings-

team umiddelbart efter ansøgningen. Kommunalbestyrelsen

skal behandle sagen på det foreliggende dokumentations-

grundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling

i sagen.

Det foreslås i

§ 17, stk. 2,

at personer, der er tilkendt se-

niorpension efter § 26 a, ikke kan anmode kommunalbesty-

relsen om at træffe afgørelse om førtidspension.

Forslaget betyder, at en person, der er tilkendt seniorpen-

sion ikke vil få ret til at få behandlet en sag om førtidspen-

sion på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Hensig-

ten er at forebygge unødig sagsbehandling. Personen vil

med en seniorpension være sikret en forsørgelsesydelse på

niveau med førtidspension.

Til nr. 2

Det følger af reglerne i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social

pension, at det er en betingelse for seniorpension, at perso-

nens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen

i forhold til seneste job.

Idet arbejdsevnen skal være varigt nedsat, kan det få be-

tydning for retten til seniorpension, hvis en person afviser at

tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger,

herunder lægeligt anbefalet behandling. Det indebærer, at

kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om til-

kendelse af seniorpension kan stille krav om, at den pågæl-

dende deltager i nødvendig lægebehandling.

Efter gældende § 18 a i lov om social pension kan en per-

son afvise at modtage behandling foretaget af en læge i form

af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehand-

ling af tilsvarende indgribende karakter, der ud fra en sund-

hedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den på-

gældendes arbejdsevne, uden at det tillægges betydning ved

vurderingen af personens ret til førtidspension. Personen kan

således afvise lægebehandling i sager om tilkendelse af før-

tidspension. Retten til at afvise lægebehandling omfatter ale-

ne lægebehandling i snæver forstand og omfatter operatio-

ner og behandling med lægeordineret medicin samt lægebe-

handling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis

ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Derimod er følgende ikke omfattet: genoptræning efter

operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at

det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet personen

som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere er

samtaleforløb og behandling hos psykolog ikke omfattet, da

disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i

snæver forstand, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 495 af

1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og for-

skellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden

ydelsesmæssige konsekvenser), jf. Folketingstidende

2018-19, A, L 180 som fremsat, side 12 og 13.

Det foreslås i

§ 18 a,

at ændre »førtidspension« til »se-

niorpension eller førtidspension«.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder, at personer, der søger om seniorpension

får ret til at afvise lægebehandling efter de samme princip-

per som gælder ved førtidspension. Som for førtidspensioni-

ster vil retten til at afvise lægebehandling alene omfatte læ-

gebehandling i snæver forstand og omfatte operationer og

behandling med lægeordineret medicin samt lægebehand-

ling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-

behandling (elektrochokbehandling).

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ-

gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at

deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be-

handlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt se-

niorpension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an-

går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al-

mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som

led i afklaringen af personens arbejdsevne kan stille krav

om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehand-

ling.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om

social pension er det en betingelse for at få tilkendt senior-

pension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst

15 timer om ugen i forhold til seneste job. Det står i be-

mærkningerne til lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ind-

førsel af seniorpension, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L

67 som fremsat, at: »Vurderingen af arbejdsevnen skal fore-

tages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsev-

ne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser,

der har til formål at udvikle arbejdsevnen.«

Det foreslås, i nyt

§ 26, stk. 3,

at der ikke skal iværksættes

beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen ved

vurdering af arbejdsevnen.

Med forslaget kodificeres det i lovteksten, at der ved til-

kendelse af seniorpension ikke skal iværksættes beskæftigel-

sesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Ændringen er en kodificering af gældende regler.

Til nr. 4

I dansk ret er der et grundlæggende princip om, at perso-

ner ikke kan modtage dobbeltforsørgelse, det vil sige at

samme person i samme tidsrum får to ydelser til samme for-

mål.

Princippet om, at der ikke skal udbetales dobbeltforsørgel-

se, gælder også i forholdet mellem førtidspension og senior-

pension.

Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan

ikke overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension

efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med

ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspen-

sion.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 5,

i lov om social pension, at det

fastsættes direkte i loven, at en modtager af førtidspension

efter lov om social pension ikke samtidig kan modtage se-

niorpension.

Forslaget er således en kodificering af det gældende prin-

cip om, at der ikke kan udbetales flere ydelser til samme

person i samme tidsrum til samme formål.

Forslaget ændrer ikke på, at personer, der er omfattet af

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v., ikke kan overgå til at modtage før-

tidspension eller seniorpension efter lov om social pension,

heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en

tidligere tilkendt førtidspension.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 26 b, 1. pkt., i lov om social

pension ingives ansøgning om seniorpension til bopælskom-

munen.

Det foreslås i

§ 26 b, 1. pkt.,

at »bopælskommunen« æn-

dres til: »Seniorpensionsenheden«.

Forslaget betyder, at kompetencen til at modtage ansøg-

ninger om seniorpension overdrages til Seniorpensionsenhe-

den.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørel-

ser om seniorpension overgår fra kommunerne til Senior-

pensionsenheden. Som konsekvens heraf er det hensigts-

mæssigt, at ansøgninger om seniorpension indgives til Se-

niorpensionsenheden i stedet for til bopælskommunen.

Forslaget indebærer, at ansøgninger om seniorpension vil

skulle indgives til Seniorpensionsenheden. En kommune,

som modtager ansøgning om seniorpension efter lovens

ikrafttræden vil skulle følge de almindelige forvaltningsretli-

ge regler og samtidig yde eventuel nødvendig vejledning og

hjælp til borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgning

til Seniorpensionsenheden, jf. § 4 i lov om Seniorpensions-

enheden.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 26 b, 2. pkt., i lov om social pen-

sion kan en ansøgning om seniorpension tidligst indgives 6

måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalde-

ren er opfyldt.

Det foreslås i

§ 26 b, 2. pkt.,

at indsætte en henvisning til

§ 62, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 1, nr.

18, hvor det foreslås, i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Dan-

mark skal kunne behandle en sag om seniorpension til per-

soner med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end 6

måneder til personen opfylder betingelsen om højst 6 år til

folkepensionsalderen.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 18.

Til nr. 7

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 2, i lov om social pen-

sion kan kommunen ved behandling af sager om seniorpen-

sion kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra

regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§

13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 2, 1. pkt.,

at det skal gælde for

både kommunerne og Seniorpensionsenheden, at i sager om

seniorpension kan der alene benyttes sundhedsfaglig rådgiv-

ning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den

praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelser om se-

niorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsen-

heden, og som konsekvens heraf er der behov for, at Senior-

pensionsenheden også kan indhente oplysninger i sager om

seniorpension.

Forslaget indebærer, at der ligesom efter gældende regler

kun vil kunne indhentes sundhedsfaglig rådgivning og vur-

dering i sager om seniorpension fra regionens kliniske funk-

tion og den praktiserende læge.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 2, 2. pkt.,

at Seniorpensionsenhe-

den indgår aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgiv-

ning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sund-

hedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor

kommunen er beliggende.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden vil kunne

benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kli-

niske funktion, hvor den behandlende kommune er belig-

gende. Det vil som udgangspunkt være personens bopæls-

kommune, der er afgørende for hvilken af de 5 regioner, der

vil skulle levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til

Seniorpensionsenheden. Hermed sikres der kontinuitet og

sammenhæng i ydelserne i den enkelte sag, når både kom-

munen og Seniorpensionsenheden vil få sundhedsfaglig råd-

givning og vurdering fra samme kliniske funktion. Kommu-

nen vil som hidtil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering fra den region, hvor kommunen er beliggende.

Herudover indebærer forslaget, dels at Seniorpensionsen-

heden som udgangspunkt vil skulle indgå en samarbejdsaf-

tale med hver region om sundhedsfaglig rådgivning og vur-

dering vedrørende sager fra kommuner beliggende i den en-

kelte region, dels at den enkelte kommune som hidtil vil

skulle indgå en samarbejdsaftale med den region, hvor kom-

munen er beliggende, om sundhedsfaglig rådgivning og vur-

dering vedrørende de sager, som den enkelte kommune skal

behandle.

Forslaget indebærer dog en mulighed for, at der vil kunne

indgås én samlet aftale mellem Seniorpensionsenheden og

de fem regioner, hvis parterne er enige herom.

Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at Se-

niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at

en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-

onsenheden på vegne af de øvrige regioner, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 8.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 2, 3. pkt.,

at Seniorpensionsenhe-

den og kommunen skal betale for den sundhedsfaglige råd-

givning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra

den kliniske funktion i regionen og fra den praktiserende læ-

ge.

Forslaget indebærer, at kommunen vil skulle betale for

den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som kommu-

nen rekvirerer hos den kliniske funktion og fra den praktise-

rende læge, og Seniorpensionsenheden vil skulle betale for

den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som Senior-

pensionsenheden rekvirerer hos den kliniske funktion og fra

den praktiserende læge.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om social pen-

sion skal den person, som en afgørelse vedrører, inden der

træffes afgørelse om seniorpension, have tilbud om i et mø-

de at udtale sig over for den eller de personer, der skal træf-

fe afgørelsen.

Det foreslås, at

§ 26 c, stk. 3,

ophæves, således at i sager

om seniorpension ophæves retten for personen, som afgørel-

sen vedrører, til i et møde at udtale sig over for den eller de

personer, der skal træffe afgørelsen.

Forslaget indebærer, at en person, som en afgørelse om

seniorpension vedrører, ikke får ret til på et møde at udtale

sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen

i Seniorpensionsenheden. Personen vil i stedet kunne delta-

ge i behandling af sin sag hos Seniorpensionsenheden ved

telefonisk eller skriftlig kontakt.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 4, har beskæftigelses-

ministeren bemyndigelse til efter forhandling med sund-

heds- og ældreministeren at fastsætte nærmere regler om

samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundheds-

faglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 3, 1. pkt.,

at beskæftigelsesmini-

steren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren

fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem Senior-

pensionsenheden og regionerne og mellem kommunen og

regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager

om seniorpension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9, der medfører, at kompetencen til at træffe afgørelser

om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensi-

onsenheden, og som konsekvens heraf er der behov for, at

Seniorpensionsenheden kan oplyse sagen og samarbejde

med kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering i sager om seniorpension.

Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere

regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og

regionerne samt mellem kommunen og den region, som

kommunen er beliggende i, om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 3, 2. pkt.,

at der herunder kan

fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, prisfastsæt-

telse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og vurde-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

ring fra klinisk funktion og muligheden for, at Seniorpensi-

onsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en regi-

on yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenhe-

den på vegne af de øvrige regioner.

Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere

regler om indhold og tilrettelæggelse af samarbejdet, herun-

der samarbejdsaftalen og prisfastsættelse.

Herudover indebærer forslaget, at der vil blive fastsat reg-

ler, som giver mulighed for, at den sundhedsfaglige rådgiv-

ning, som Seniorpensionsenheden skal bruge for at træffe

afgørelse i sager om seniorpension, vil kunne ydes af én re-

gion på vegne af de øvrige regioner. Det forudsættes, at det-

te vil skulle indgå i aftalen mellem regionerne og Seniorpen-

sionsenheden om de ydelser, som regionerne skal levere til

Seniorpensionsenheden, og at der vil skulle være enighed

mellem parterne om ordningen.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 1 og 2, i lov om social

pension, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser

om seniorpension, og kommunalbestyrelsen skal træffe af-

gørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet

for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.

Det foreslås i

§ 26 d, stk. 1

stk. 2,

at ændre »Kommu-

nalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«, og i

§ 26 d,

stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »kommunens« til: »Seniorpensions-

enhedens«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 5, om at ansøgninger om seniorpension skal indgives til

Seniorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at det fremover vil blive Seniorpensi-

onsenheden, der har kompetencen til at træffe afgørelser om

seniorpension, og at frister i sagsbehandlingen regnes fra det

tidspunkt, hvor Seniorpensionsenheden har modtaget ansøg-

ningen.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i lov om seniorpen-

sion skal kommunalbestyrelsen føre journal over sager,

hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når

ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1557 af 27. december

2019 om indførsel af seniorpension, jf. Folketingstidende

2019-20, A, som fremsat, vil personer, der har fået afslag på

seniorpension hos kommunerne, og hvor afgørelsen er base-

ret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i

seneste job, få mulighed for at få genoptaget deres sag, når

kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension over-

går til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3,

har til formål at sikre, at kommunerne nemt og hurtigt kan

identificere de relevante sager, således at personerne kan

kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til den nye

myndighed.

Det foreslås at den gældende

§ 26 d, stk. 3,

ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørel-

ser om seniorpension overgår fra kommunerne til Senior-

pensionsenheden. Forslaget betyder, at der ikke længere vil

skulle føres journal over afslagssager til brug for overdragel-

se til anden myndighed.

Det foreslås i ny

§ 26 d, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen

uden samtykke fra personen skal videregive oplysninger til

Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har

fået tilkendt seniorpension, når kommunen bliver opmærk-

som på forhold, der kan have betydning for retten til senior-

pension.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen bliver forplig-

tet til at give besked til Seniorpensionsenheden, når kommu-

nen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning

for retten til seniorpension. Bestemmelsen har til formål at

sikre, at kommunen giver besked til Seniorpensionsenheden,

hvis en person, der modtager seniorpension fx bliver visite-

ret til fleksjob af kommunen eller kommunen i øvrigt bliver

bekendt med, at en seniorpensionist arbejder i et omfang,

der er uforeneligt med, at personen har trukket sig tilbage

fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås i

§ 26 d, stk. 4,

at Seniorpensionsenheden

uden samtykke fra personen skal give besked til kommunal-

bestyrelsen om afgørelser om tilkendelse af seniorpension

og Udbetaling Danmark om tilkendelser af seniorpension og

afgørelser om hvilende seniorpension.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden uden perso-

nens samtykke skal give besked til kommunen, når de har

truffet afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden skal orien-

tere Udbetaling Danmark, når de træffer afgørelser om se-

niorpension, der kan påvirke udbetalingen af seniorpension.

Det gælder både ved tilkendelse af seniorpension og ved af-

gørelser om hvilende pension. Seniorpensionsenheden skal

således oplyse til Udbetaling Danmark, når de fx har til-

kendt en Seniorpension, truffet afgørelse om at en senior-

pensionen skal gøres hvilende, og at udbetalingen derfor

skal sættes i bero eller at en afgørelse om, at seniorpension

ikke længere skal være hvilende, og pensionsudbetalingerne

derfor skal genoptages.

Til nr. 11

Efter gældende § 26 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a

skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller

hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst,

som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilba-

ge fra arbejdsmarkedet. At gøre pensionen hvilende betyder,

at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages,

når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilste-

de. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension

på ny.

Det foreslås i

§ 26 e, stk. 2,

at ændre »Kommunalbestyrel-

sen« til: »Seniorpensionsenheden«.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder, at kompetencen til at træffe afgørelser

om, at seniorpension skal være hvilende bliver overdraget til

Seniorpensionsenheden, og at det herefter vil være Senior-

pensionsenheden, der vil skulle træffe afgørelser om hvile-

nde seniorpension. Betingelserne for hvilende pension vil

være uændret.

Til nr. 12

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgø-

relser om seniorpension, jf. § 26 d, stk. 1. Efter § 10 i rets-

sikkerhedsloven har myndigheden ansvaret for, at en sag er

oplyst tilstrækkeligt til, at myndigheden kan træffe afgørel-

se.

Det foreslås i ny

§ 26 f, stk. 1,

i lov om social pension, at

Seniorpensionsenheden kan anmode kommunalbestyrelsen i

ansøgerens bopælskommune om at oplyse en sag om senior-

pension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-

stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at

kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-

går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at når en ansøgning om seniorpension

modtaget i Seniorpensionsenheden ikke er tilstrækkeligt op-

lyst, til at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i sag-

en, vil Seniorpensionsenheden kunne anmode bopælskom-

munen om at oplyse sagen. Det vil sige, at Seniorpensions-

enheden kan bede bopælskommunen om at indhente yderli-

gere oplysninger, så der bliver et tilstrækkeligt grundlag at

afgøre sagen på. Seniorpensionsenheden vil desuden kunne

anmode bopælskommunen om at oplyse sagen og indhente

supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhe-

dens vurdering af, om seniorpensionen skal gøres hvilende

eller genoptages efter en periode, hvor den har været hvile-

nde.

Det foreslås i

§ 26 f, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte regler for samarbejdet mellem

Seniorpensionsenheden og kommunerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-

stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at

kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-

går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at

fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens indhentelse af

oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsmarkeds-

tilknytning og om arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte reg-

ler om sagsoplysningen for at afklare arbejdsevnen i forhold

til seneste job. Der vil blive fastsat regler om, at kommunen

skal sende sagsoplysningerne i et skema udarbejdet til for-

målet i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, Seniorpensionsenheden/Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, KL og Danske Regioner/klinisk funktion og

om tidsfrister for kommunens sagsoplysning. Der vil herun-

der blive fastsat regler om, at, når Seniorpensionsenheden

har anmodet kommunen om at oplyse en sag i forhold til ar-

bejdsevne i seneste job, vil kommunen skulle oplyse sagen

inden 3 måneder fra anmodningen.

Beskæftigelsesministeren vil desuden benytte bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens

indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens

arbejdsindkomst, arbejdstid og ansættelsesforhold til brug

for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpension.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler for samarbejdet mellem kommuner og

Seniorpensionsenheden i forbindelse med oplysning af sager

om seniorpension.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov

om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget

ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister og ved

fastsættelse af personlig tillægsprocent, som anvendes ved

udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pen-

sionsydelse og ret til mediecheck, for skattepligtig pension

udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat

og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbe-

talt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået

overenskomst om samordning af pension, og for pension ud-

betalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-

les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-

net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i

indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med

ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i

§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

at ændre »omfattet

af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen

i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være

beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i

overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning

nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning

af folkepension skal foretages fradrag for en ægtefælles eller

samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/

EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under pkt. 2.1.8.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., i lov

om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget

ved beregning af seniorpension og førtidspension for skatte-

pligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/

EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forord-

ning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

hvilket der er indgået overenskomst om samordning af so-

cial pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på

Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-

les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-

net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i

indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med

ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i

§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,

at ændre »omfat-

tet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen

i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være

beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i

overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning

nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning

af seniorpension og førtidspension skal foretages fradrag for

en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt

fra én anden EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under pkt. 2.1.8.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social

pension skal seniorpension, der er tilkendt efter udløbet af

en fastsat frist på 6 måneder, jf. lovens § 26 d, stk. 2, fra an-

søgningen efter reglerne om seniorpension er modtaget i

kommunen, udbetales med virkning fra den 1. i måneden ef-

ter udløbet af 6-månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i må-

neden efter, at betingelserne for tilkendelse af seniorpension

er opfyldt.

Det foreslås i

§ 33, stk. 2, 3. pkt.,

at ændre ændres »kom-

munen« til: »Seniorpensionsenheden«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 5 og 9, hvor kompetencen til at henholdsvis modtage og

træffe afgørelser i sager om seniorpension overgår til Se-

niorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at fristen på de 6 måneder, regnes fra

det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Seniorpensi-

onsenheden.

Forslaget indebærer, at seniorpension, der er tilkendt efter

udløbet af den fastsatte frist på 6 måneder, i lovens § 26 d,

stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om seniorpension er

modtaget i Seniorpensionsenheden, udbetales med virkning

fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-månedersfristen, dog

tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for til-

kendelse af førtidspension er opfyldt.

Til nr. 16

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, i lov om social pen-

sion skal pensionisten oplyse Udbetaling Danmark og kom-

munalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forven-

tes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov

om retssikkerhed og administration på det social område.

Det foreslås i

§ 41, stk. 1,

at »og kommunalbestyrelsen«

ændres til: », Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrel-

sen«.

Forslaget betyder, at en seniorpensionist vil skulle oplyse

Seniorpensionsenheden om forhold, der kan have betydning

for seniorpensionen, herunder forhold der kan have betyd-

ning for, om seniorpensionen skal gøres hvilende. En senior-

pensionist vil således fx skulle oplyse til Seniorpensionsen-

heden, hvis pensionisten begynder i et fleksjob eller begyn-

der at arbejde mere, end hvad der svarer til 15 timer om

ugen.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om so-

cial pension skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen

uden ansøgning fra borgeren vurdere, om personen har ret til

anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver

afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller til-

kendelse af en procentandel af fuld pension.

Det foreslås i

§ 56, stk. 4, 1. pkt.,

at »Udbetaling Dan-

mark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensi-

onsenheden«.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskom-

munen skal vurdere, om personen har ret til hjælp fra kom-

munen, når enten Udbetaling Danmark eller Seniorpensions-

enheden giver afslag på seniorpension på grund af reglerne

om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension.

Det vil være Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelser

om tilkendelse eller afslag på seniorpension, mens Udbeta-

ling Danmark beregner pensionen og træffer afgørelser om

procentandelen af fuld pension.

Forslaget betyder, at kommunens pligt til at vurdere, om

en person har ret til hjælp fra kommunen, når der er givet af-

slag på pension på grund af regler om optjening eller tilken-

delse af en procentandel af fuld pension vil blive udvidet til

også at gælde afgørelser fra Seniorpensionsenheden, lige-

som det gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser.

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om so-

cial pension skal Udbetaling Danmark give besked til kom-

munen om personer, der har fået afslag på pension på grund

af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel

af fuld pension. Bestemmelsen sikrer, at kommunen får be-

sked om, at de skal vurdere, om personen har ret til anden

hjælp fra kommunen.

Det foreslås i

§ 56, stk. 4, 3. pkt.,

at »Udbetaling Dan-

mark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensi-

onsenheden«.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden bliver for-

pligtet til at give besked til kommunen, når Seniorpensions-

enheden har givet afslag på seniorpension på grund af reg-

lerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld se-

niorpension. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen får be-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

sked, når en personen er omfattet af § 56, stk. 4, 1. og 2.

pkt., og kommunen derfor skal vurdere, om personen har ret

til anden hjælp fra kommunen.

Til nr. 18

Efter gældende regler i § 26 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om so-

cial pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst ind-

gives seks måneder før betingelsen om højst seks år til fol-

kepensionsalderen er opfyldt. Personer i udlandet er efter

gældende regler også omfattet af seksmånedsfristen.

Efter § 62, stk. 1, udøver Udbetaling Danmark de beføjel-

ser, som kommunen har efter lov om social pension, der skal

ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter forordning

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger

og efter regler i overenskomster med andre lande. Når en

person anmoder om invalidepension i udlandet er det

samtidig en anmodning om pension i Danmark. Har perso-

nen bosat i udlandet søgt om invalidepension, og har perso-

nen ikke ret til førtidspension, behandler Udbetaling Dan-

mark sagen som en sag om seniorpension, forudsat, at der er

mindre end seks måneder til, at personen opfylder aldersbe-

tingelsen for seniorpension.

Det foreslås i nyt

§ 62, stk. 3,

at Udbetaling Danmark kan

behandle en sag om seniorpension til personer med fast bo-

pæl i udlandet, når der er mindre end seks måneder til, at

personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensi-

onsalderen.

Forslaget er en kodificering af gældende praksis.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden,

som trådte i kraft den 15. juni 2020, er der ikke fastsat regler

om sagsbehandling og udveksling af oplysninger mellem

Seniorpensionsenheden og andre myndigheder m.v.

Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område skal kommunen

behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med

henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvil-

ken.

Efter § 4, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område skal borgeren have mulighed for at

medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal efter

§ 4, 2. pkt., tilrettelægge behandlingen af sagerne på en så-

dan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Formålet med § 4 er at understøtte borgerens medansvar

for sin egen situation og dialog med kommunen og sagsbe-

handleren. Herudover skal borgeren have mulighed for at

gøre sin medindflydelse gældende i forbindelse med sagsbe-

handlingen efter de forskellige processuelle rettigheder i for-

valtningsloven m.v., for eksempel reglerne om parthøring,

ret til at få skriftlige afgørelser og mulighed for aktindsigt.

Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen behandler

og afgør sager efter lov om social pension, jf. § 1, nr. 1, i

bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det

sociale område, dvs. også ved kommunens behandling af

sager om seniorpension efter de gældende regler.

Det foreslås i nyt

§ 3, stk. 1,

i lov om Seniorpensionsenhe-

den, at ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver

på sit sagsområde efter kapitel 2, finder § 3, stk. 1, og § 4 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden, ligesom

kommunerne er i dag, vil blive forpligtet til at behandle an-

søgninger om seniorpension så hurtigt som muligt, når Se-

niorpensionsenheden fra den 1. januar 2021 skal træffe af-

gørelse om tilkendelse af seniorpension i stedet for kommu-

nerne. Desuden forpligtes Seniorpensionsenheden til at til-

rettelægge sagsbehandlingen sådan, at borgeren får mulig-

hed for at medvirke i forbindelse med behandlingen af se-

niorpensionssagerne, dette gælder også i forhold til ansøgere

med særlige behov, som ikke er i stand til at varetage egne

interesser. Dette kan blandt andet ske ved telefonisk eller di-

gital kontakt til Seniorpensionsenheden eller ved personligt

fremmøde i kommunen.

Til nr. 2

De gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, §

11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det

sociale område) regulerer myndigheders oplysning af sager

på det sociale område, dvs. også kommunernes behandling

af sager om seniorpension efter lov om social pension.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har

myndigheden ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrække-

ligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (offi-

cialprincippet).

Myndigheden kan i den forbindelse efter § 11, stk. 1, nr.

1, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at

medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendigt for

at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.

Desuden kan myndigheden anmode personen om at lade

sig undersøge hos en læge eller blive behandlet som led i

sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

Efter § 11 a, stk. 1, kan en myndighed, der behandler sag-

er, der er omfattet af retssikkerhedsloven på det sociale om-

råde, til brug for oplysning af sagen med borgerens forudgå-

ende samtykke indhente oplysninger fra andre offentlige

myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,

psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og per-

soner, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,

pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opga-

ver for det offentlige. Der skal være tale om oplysninger om

den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Kravet om samtykke gælder både, når myndigheden indhen-

ter oplysninger om en persons rent private forhold og andre

følsomme personoplysninger, for eksempel lægejournaler,

sygehusjournaler eller udskrifter heraf og visse ikke-følsom-

me personoplysninger, jf. dog § 11, stk. 2.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Hvis borgeren ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2,

eller giver samtykke til, at myndigheden indhenter oplysnin-

ger efter § 11 a, stk. 1, behandler myndigheden sagen om

hjælp på det foreliggende grundlag, jf. § 11 b, medmindre

oplysninger fx kan indhentes uden samtykke efter § 11 a,

stk. 2, eller § 11 c. Det kan betyde, at borgeren får afslag på

den ansøgte hjælp, fordi sagen ikke kan oplyses tilstrække-

ligt.

Efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven på det sociale

område kan myndigheden til brug for behandlingen af en

sag uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske for-

hold og ferieforhold om den, der søger om eller får hjælp,

og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige

myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Efter de gældende regler i § 11 a, stk. 2, kan tilsvarende

oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold indhen-

tes uden samtykke om andre husstandsmedlemmer. Oplys-

ningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myn-

dighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskas-

sers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,

om betingelserne for hjælp er opfyldt. Ud over at regulere,

fra hvilke myndigheder og private en social myndighed kan

indhente oplysninger og under hvilke betingelser, indehol-

der § 11 a en pligt for de adspurgte til at udlevere oplysnin-

gerne. De myndigheder og private, som myndigheden kan

indhente oplysninger fra, har således pligt til at udlevere op-

lysningerne. Desuden giver bestemmelsen mulighed for at

forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse

med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videre-

gives.

Oplysninger om ferieforhold er fx oplysninger fra Ferie-

Konto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunk-

tet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Adgangen til disse oplysninger i FerieKonto, skal ske via

den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed,

jf. § 11 a, stk. 4.

Efter § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven på det sociale

område kan kommunerne uden samtykke fra borgeren for-

lange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold

fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøve-

kontrol i sager efter lov om social pension og lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens ind-

komst- og formueforhold. Efter § 11 a, stk. 5, i retssikker-

hedsloven på det sociale område kan myndigheden få termi-

naladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11

a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et ind-

komstregister. Indkomstregistret indeholder blandt andet op-

lysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den per-

sonlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen,

samt oplysninger om lønperiode og løntimer.

Efter § 12, nr. 1 og 3, i retssikkerhedsloven på det sociale

område skal myndigheden bl.a. give borgeren skriftlig be-

sked om, at myndigheden har adgang til at indhente visse

oplysninger om borgeren uden samtykke, og konsekvenser-

ne hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b.

Det fremgår ikke eksplicit af § 11 a, stk. 1, i retssikker-

hedsloven på det sociale område, at oplysningerne kan ind-

hentes i elektronisk form. Af hensyn til Seniorpensionsenhe-

dens muligheder for at kunne behandle og administrere sag-

er om seniorpension, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt

at give Seniorpensionsenheden de samme muligheder og

pligter i forbindelse med sagsbehandlingen, som kommuner-

ne i dag har i forbindelse med behandling af seniorpensions-

sager.

Det foreslås derfor som en ny

§ 4 a, stk. 1,

at § 10, § 11,

stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om

retssikkerhed på det sociale område finder tilsvarende an-

vendelse ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager

efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden vil få

samme forpligtelse til at oplyse sagerne om tilkendelse af

seniorpension i tilstrækkeligt omfang efter § 10 i lov om

retssikkerhed på det sociale område, som kommunerne har i

dag.

Det medfører også, at Seniorpensionsenheden kan anmode

borgeren om at medvirke til sagens oplysninger efter § 11,

stk. 1, i forhold til behandling af en ansøgning om senior-

pension. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke, kan Senior-

pensionsenheden i medfør af § 11 b afgøre sagen på det

foreliggende grundlag. Det betyder for eksempel, at hvis en

borger ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at

Seniorpensionsenheden indhenter oplysninger i ansøgnings-

sager efter § 11 a, stk. 1, kan det medføre, at ansøgningen

ikke kan imødekommes. Det gælder både, hvor Seniorpensi-

onsenheden oplyser sagen og hvor oplysningen af sagen

sker helt eller delvist i kommunen efter § 26 f i lov om so-

cial pension.

Herudover betyder det, at Seniorpensionsenheden som ud-

gangspunkt kun kan indhente en række oplysninger fra an-

dre myndigheder og private med borgerens forudgående

samtykke.

Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med oplys-

ningen af sager om seniorpension på vegne af Seniorpensi-

onsenheden, jf. § 26 f i lov om social pension, vil være om-

fattet af § 11 a, i retssikkerhedsloven på det sociale område,

jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område.

Efter forslaget får Seniorpensionsenheden også mulighed

for uden samtykke fra borgeren at indhente og samkøre op-

lysninger om økonomiske forhold og ferieforhold til brug

for behandlingen af en ansøgning om seniorpension. Det

gælder også oplysninger om økonomiske forhold fra penge-

institutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i se-

niorpensionssager. Det kan være relevant i sager, hvor se-

niorpensionen skal gøres hvilende, fordi borgeren har ar-

bejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har

trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden får de

samme beføjelser til at indhente oplysninger i ansøgningssa-

ger fra andre myndigheder, sundhedspersoner, arbejdsgivere

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

m.v., som kommunerne har i dag til brug for sagsbehandling

af seniorpensionssager.

Det følger af de almindelige regler om offentlige myndig-

heders adgang til at behandle oplysninger, at Seniorpensi-

onsenheden herudover vil være omfattet af databeskyttelses-

forordningens regler i de situationer, hvor retssikkerhedslo-

ven på det sociale område eller andre særregler ikke finder

anvendelse.

Det foreslås som et nyt

stk. 2,

at Seniorpensionsenheden

kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om rets-

sikkerhed på det sociale område i elektronisk form.

Forslaget medfører, at det fremgår eksplicit af loven, at re-

levante og nødvendige oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i rets-

sikkerhedsloven på det sociale område kan indhentes i elek-

tronisk form.

De relevante og nødvendige oplysninger vil i denne sam-

menhæng være oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag til

brug for vurderingen af, om ansøgeren opfylder kravet om

langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2,

nr. 1, i lov om social pension.

Derudover er det oplysninger om navne og adresser i Det

Centrale Personregister, oplysninger om selvstændig virk-

somhed i Det Centrale Virksomhedsregister og oplysninger

om eventuel flygtningestatus i Udlændinge Informations

Portalen.

Forslaget indebærer bl.a., at Seniorpensionsenheden i for-

bindelse med behandlingen af en ansøgning om seniorpensi-

on via en elektronisk adgang med borgerens samtykke efter

§ 11 a, stk. 1, vil kunne indhente de relevante ATP-oplys-

ninger direkte hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. På den

måde vil Seniorpensionsenheden hurtigt kunne vurdere, om

betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet ef-

ter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension er opfyldt,

eller om der vil være behov for at indhente yderligere oplys-

ninger til brug for vurderingen af sagen.

Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden med samtykke

elektronisk kunne indhente de oplysninger hos Det Centrale

Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og Ud-

lændinge Informations Portalen, som er nødvendige for at

behandle en ansøgning om seniorpension.

Derudover vil Seniorpensionsenheden uden samtykke

kunne indhente oplysninger om økonomiske forhold om an-

søgerens årsopgørelse i Generel Udstillings Løsning hos

skattemyndighederne efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedslo-

ven på det sociale område.

Desuden vil § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det so-

ciale område om terminaladgang – det vil sige elektronisk

adgang – til indkomstregistret gælde tilsvarende ved Senior-

pensionsenhedens behandling af ansøgninger om seniorpen-

sion, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a.

Oplysningerne forventes primært at blive stillet til rådig-

hed via en webservice, men giver også mulighed for termi-

naladgang i øvrigt fx via onlineopslag og system-til-system

integration.

Seniorpensionsenheden skal indgå en aftale med Arbejds-

markedets Tillægspension om tilgængeligheden af oplysnin-

gerne.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 9 i lov

om Seniorpensionsenheden, at kapitlet vedrører moms.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 affattes således, at

det fremgår, at kapitlet vedrører moms, optagelse af lån m.v.

Ændringen skyldes forslaget til de nye bestemmelser §§

17 a og 17 b, som foreslås indsat i kapitel 9 i lov om Senior-

pensionsenheden.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

(Til § 17 a)

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden

er der ikke fastsat regler om, at beskæftigelsesministeren har

adgang til at indhente oplysninger fra Seniorpensionsenhe-

den, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger

om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område.

Det foreslås i

§ 17 a, stk. 1,

at Seniorpensionsenheden skal

indsende de oplysninger, som beskæftigelsesministeren be-

der om, herunder statistiske oplysninger og andre oplysnin-

ger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område til

brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til

brug for andre ministerbetjeningsopgaver.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden har pligt

til at udarbejde og indsende statistiske oplysninger m.v.,

samt pligt til at udarbejde og indsende uddybende oplysnin-

ger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område som

ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i for-

bindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølg-

ningen på gennemførte lovændringer, hvis beskæftigelses-

ministeren anmoder om det. Det kan ske i form af såvel

kvantitative som kvalitative undersøgelser i Seniorpensions-

enheden.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte en frist for udlevering af oplysningerne fra Se-

niorpensionsenheden efter stk. 1.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fa-

stætte en nærmere bestemt frist for, hvornår oplysningerne

skal udleveres. Det forudsættes, at fristen vil være rimelig,

således at Seniorpensionsenheden på den ene side har rime-

lig tid til at fremsøge og eventuelt bearbejde de relevante

oplysninger, og at Beskæftigelsesministeriet på den anden

side har mulighed for at overholde eventuelle frister fastsat

af Folketinget m.v.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan anmo-

de om en række nærmere oplysninger fra Seniorpensionsen-

heden til brug for statistik, lovforberedende arbejde, udvik-

lingsinitiativer og andre ministerbetjeningsopgaver.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i

yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at behandle

personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske for-

mål.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under

punkt 2.1.5. om ændringer til lov om Seniorpensionsenhe-

den og punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven.

(Til § 17 b)

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden

har myndigheden ikke mulighed for at optage lån.

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden

betales udgifterne til driften af Seniorpensionsenheden gen-

nem et administrationsbidrag fra kommunerne, der meldes

ud for et år ad gangen, jf. lovens §§ 14 og 15.

Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede

omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidigt skal be-

styrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver

tid er tilstrækkelige midler til, at Seniorpensionsenheden kan

varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor admini-

strationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at

kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer,

refusioner m.v.), er det et krav, at bestyrelsen på andre må-

der skal kunne varetage sine forpligtelser.

Efter gældende regler i § 1 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark (lov om KommuneKre-

dit) har kreditforeningen til formål at yde lån til og finansiel

leasing inden for rammerne af de regler, som Social- og In-

denrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regioner-

nes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydel-

ser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om KommuneKredit kan for-

eningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale el-

ler regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er

opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og fi-

nansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at

en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for låne-

beløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis ved-

tægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og

hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent

eller deltager.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Seniorpensionsenheden kan

optage korte lån op til maksimalt 5 mio. kr. til dækning af

udsving i likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af

et driftsår.

Med ændringen vil Seniorpensionsenheden få mulighed

for at optage korte lån. Låneadgangen vil gøre det muligt at

håndtere udsving i finansieringsbehov herunder styrke Se-

niorpensionsenhedens muligheder for at tilrettelægge en

hensigtsmæssig og fleksibel afregning af administrationsbi-

drag m.v.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan optage

lån op til 5 mio. kr., der kan anvendes til finansiering af ud-

sving i likviditeten, underskud eller nye initiativer i løbet af

budgetperioden. Baggrunden herfor er, at administrationsbi-

dragene efter § 14 og § 15 i lov om Seniorpensionsenheden

meldes ud for et år ad gangen. Det indebærer en risiko for,

at der opstår et udækket finansieringsbehov som følge af

nødvendige beslutninger, der bliver truffet af Seniorpensi-

onsenheden i løbet af året eller tidsmæssige forskelle på

modtagelse af indtægter og afholdelse af udgifter, fx i for-

bindelse med overgang til et nyt driftsår.

Ved optagelse af lån efter forslaget til § 17 a, stk. 1 og 2,

vil afdragene på lånene indgå i administrationsbidraget efter

§ 14 i lov om Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at lånet kan optages i Kommu-

neKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutio-

ner.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan vælge

at optage korte lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle

institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpen-

sionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dæk-

ker behovet inden for de produkter, der udbydes. Det kan fx

være etablering af en kassekreditfacilitet. Det skal bemær-

kes, at lån i KommuneKredit ikke kan etableres som en kas-

sekredit, jf. lov om KommuneKredit.

Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om

KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestem-

melsen får mulighed for at optage korte lån i KommuneKre-

dit, da det er kommunerne, som betaler administrationsud-

gifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov

om Seniorpensionsenheden.

KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter

forslaget til 2. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKre-

dit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af

de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om

kommunernes og regionernes låntagning.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at lånet skal afvikles hurtigst

muligt og senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.

Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Seniorpensionsen-

heden efter at have optaget lån eller efter at have foretaget

træk på en eventuel kassekredit, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., skal

sikre sig, at et fremtidigt administrationsbidrag fastsættes så-

ledes, at lånemuligheden eller en eventuel kassekredit på ny

kan danne en betryggende sikkerhed for fremtidige driftsun-

derskud eller uforudsete udgifter, der ikke er blevet taget

højde for i budgettet. Det vil således være udgangspunktet,

at der ikke skal eksistere permanente likviditetsunderskud,

og træk på kassekreditten skal afdrages hurtigst muligt ved

en forhøjelse af administrationsbidraget i løbet af 2 år. Det

vil indebære, at en optagelse af et lån eller træk på en kasse-

kreditfacilitet ved udgangen af 2021 skal søges nedbragt ved

indregning af en øget udgift i administrationsbidraget for

2022, hvis dette kendes, eller med det faktiske træk i bidra-

get for 2023.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at Seniorpensionsenheden kan

optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af

udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kon-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

trakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsnin-

ger til brug for administration af seniorpensionsordningen.

Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion har finansiering til at foretage den nødvendige udvik-

ling af it-løsninger.

Det forudsættes at udnyttelse af låneadgangen kun kan ske

efter grundige analyser og en konkret business case indehol-

dende de forventede forbedringer, den forventede tilbagebe-

talingstid samt afregningsmodel. Lånet kan ikke finansiere

driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de

løbende driftsudgifter for Seniorpensionsenheden. Låneop-

tagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions udgifter til it-løsningerne efter imple-

menteringen til licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne

m.v.

Sådanne omkostninger omfattes af den administration,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til Seniorpen-

sionsenheden på omkostningsdækket basis, og som Senior-

pensionsenheden finansierer gennem det løbende admini-

strationsbidrag fra kommunerne. Lånefinansierede omkost-

ninger herunder afskrivninger på udgifterne til udvikling af

it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Se-

niorpensionsenhedens årsregnskab, således at disse udgifter

tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at lånet kun kan optages på

baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Se-

niorpensionsenheden.

Kravet om enstemmighed skal ske af hensyn til generelle

overvejelser om Seniorpensionsenhedens økonomiske sty-

ring og digitaliseringsbehov m.v., og medfører, at bestyrel-

sen skal sikre sig tilslutning til, at finansieringsbehovet er

acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentioner-

ne, før der kan godkendes låneoptagelse efter bestemmelsen.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at lånet kan optages i Kommu-

neKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutio-

ner.

Forslaget sikrer, at låneoptagelsen hviler på et klart rets-

grundlag.

Med den foreslåede ændring kan Seniorpensionsenheden

vælge at optage lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle

institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpen-

sionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dæk-

ker behovet inden for de produkter, der udbydes.

Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om

KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestem-

melsen får mulighed for at optage lån i KommuneKredit, da

det er kommunerne, som betaler administrationsudgifterne

til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Se-

niorpensionsenheden.

KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter

forslaget til 3. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKre-

dit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af

de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om

kommunernes og regionernes låntagning.

Det foreslås i

stk. 3,

at kommunerne hæfter solidarisk for

de lån, som Seniorpensionsenheden optager efter forslagets

stk. 1 og 2.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal være særlig

opmærksom på, at den har ansvaret for, at det årlige admini-

strationsbidrag fra kommunerne, jf. § 14 i lov om Senior-

pensionsenheden, altid er af en sådan størrelse, at Senior-

pensionsenheden til en hver tid er i stand til at tilbagebetale

de optagne lån i overensstemmelse med de aftalte vilkår

mellem den pågældende långiver og Seniorpensionsenhe-

den, herunder tillige de aftalte rente- og tilbagebetalingsvil-

kår.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under afsnit 2.1.5.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 9 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område refunderes opholdskommu-

nens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om so-

cial pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af

visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne af den kommune, der

var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunk-

tet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fra-

flyttet tilkendelseskommunen.

Det foreslås i

§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,

at »tilkendelseskommu-

nen« ændres til: »den kommune, som var opholdskommune

på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension«.

Forslaget er en konsekvens af, at det efter lovforslaget ik-

ke længere er kommunerne, som skal tilkende seniorpensi-

on. Det foreslås derfor, at det er den kommune, som var op-

holdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpen-

sion, der refunderer den aktuelle opholdskommunes udgifter

til seniorpension i op til 6 år, hvis pensionisten flytter.

Forslaget påvirker i øvrigt ikke reglerne om mellemkom-

munal refusion i § 9 c, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område.

Til nr. 2

Efter § 62 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område kan uenighed om Udbetaling Danmarks

kompetence indbringes for Ankestyrelsen af den person,

som afgørelsen vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbeta-

ling Danmark.

Efter bestemmelsen kan uenigheder mellem en kommune

og Udbetaling Danmark om, hvor en person har fast bopæl -

i Danmark eller i udlandet - indbringes for Ankestyrelsen.

Kompetencespørgsmålet drejer sig mere præcist om, hvem

der har til opgave at behandle en sag efter lov om social

pension, det vil sige at behandle ansøgninger om tilkendelse

af pension, samt varetage udbetalingen m.v. Afgørende for

hvilken myndighed, der er kompetent, er, om personen bor i

Danmark eller i udlandet. Udbetaling Danmark har myndig-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

hedsansvaret efter lov om social pension i forhold til perso-

ner, som bor i udlandet.

Efter gældende regler findes der ikke regler om klagead-

gang vedrørende uenighed om Seniorpensionsenhedens

kompetence.

Det foreslås som

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

at uenighed om Se-

niorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager om se-

niorpension skal kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-

stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, som vil medføre, at

kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-

går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Udbetaling

Danmark bevarer kompetencen til at træffe afgørelse om se-

niorpension for personer, der bor i udlandet, som efter de

gældende regler. Der vil således også kunne opstå kompe-

tenceuenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbeta-

ling Danmark om tilkendelse af seniorpension og spørgsmål

om hvilende pension.

Forslaget betyder, at uenighed om Seniorpensionsenhe-

dens kompetence vedrørende sager om seniorpension vil

kunne indbringes for Ankestyrelsen, på samme måde som

kompetencespørgsmålet mellem kommunalbestyrelsen og

Udbetaling Danmark hidtil har kunne indbringes.

Det foreslås som

§ 62, stk. 2, 2. pkt.,

at den person, som

afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling

Danmark kan indbringe sagen.

Forslaget er en konsekvens af, at kompetencen til at træffe

afgørelser om seniorpension overgår til Seniorpensionsenhe-

den og betyder, at uenigheder mellem Seniorpensionsenhe-

den og Udbetaling Danmark om kompetencen til at træffe

afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.

Til nr. 3

Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan afgørelser

om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om so-

cial pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg og behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område (retssik-

kerhedsloven på det sociale område).

Kapitel 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område in-

deholder almindelige klageregler om bl.a. myndighedens

pligt til genvurdering af afgørelsen, klagefrister og sagsbe-

handlingen i øvrigt. Desuden gælder også de almindelige

regler for sagsbehandling ved sagens oplysning og myndig-

hedens oplysningspligt, der er fastsat i lovens kapitel 3 a,

herunder mulighed for terminaladgang til nødvendige oplys-

ninger i indkomstregistret, jf. § 11 a, stk. 5, i retssikkerheds-

loven på det sociale område når Ankestyrelsens Beskæfti-

gelsesudvalg træffer afgørelse efter lov om social pension,

jf. § 4 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Udbetaling Dannmarks afgørelser efter lov om social pen-

sion kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om rets-

sikkerhed på det sociale område.

Ved overdragelsen af myndighedsansvaret for tilkendelse

af seniorpension fra kommunalbestyrelserne til Seniorpensi-

onsheden foreslås der ikke at ske ændringer i klageadgan-

gen. De gældende regler om klage i lov om social pension

foreslås derfor videreført.

Som følge heraf foreslås det som en ny

§ 64

i retssikker-

hedsloven på det sociale område, at afgørelser, der træffes af

Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørel-

sen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om social pen-

sion.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenhedens afgørel-

ser om tilkendelse af seniorpension ligesom kommunalbe-

styrelsens afgørelser efter de gældende regler kan påklages

til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og ene-

ste klageinstans.

Desuden indebærer forslaget, at retssikkerhedsloven på

det sociale områdes bestemmelser skal gælde for Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over Se-

niorpensionsenhedens afgørelser i samme omfang, som for

behandling af klager over kommunale afgørelser. Det gæl-

der reglerne om myndighedens pligt til at genvurdere sager,

klagefrister, sagsoplysningsregler, ankeinstansernes uafhæn-

gighed m.v.

Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er kla-

geberettiget. Kommunen kan således ikke klage over afgø-

relser, der træffes af Seniorpensionsenheden.

Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræ-

den skal rettes til Seniorpensionsenhedens ledelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under afsnit 2.1.4.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, jf. § 26 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. foretages der fradrag i indtægtsgrundla-

get ved beregning af grundbeløb og pensionstillæg og ved

beregning af personlig tillægsprocent, som anvendes ved ud-

betaling af helbredstillæg, varmetillæg og ret til medie-

check, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i

én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet

efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et

land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samord-

ning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på

Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-

les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-

net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i

indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med

ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i

§ 25, stk. 3, nr. 1,

at ændre »omfattet af og

beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være

beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i

overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning

nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning

af førtidspension (gammel ordning) skal foretages fradrag

for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension ud-

betalt fra ét andet EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under 2.1.8.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling

Danmark opkræver Udbetaling Danmark ved udbetaling af

kontante ydelser og økonomiske tilskud kommunernes og

statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kom-

munerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige forde-

linger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love – det vil sige i de

enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling

Danmark.

Ved udbetaling af førtidspension og seniorpension til-

kendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller sene-

re opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf.

§ 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne. Til brug for kommunens interne

kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra

kommunerne kan Udbetaling Danmark uden borgerens sam-

tykke samkøre oplysninger over kommunens modtagere af

kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Dan-

mark med henblik på at udfærdige og videregive lister til

kommunen.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om Udbetaling Dan-

mark har Udbetaling Danmark kun krav på betaling fra sta-

ten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommunerne,

hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er udbetalt

i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført

korrekt og Udbetaling Danmark opfylder de krav, der er

fastsat i medfør af lovens stk. 6.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om Udbe-

taling Danmark at krav på betaling fra staten efter § 26, stk.

1, for opgaver, der er overført fra kommunerne, bortfalder,

og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Dan-

mark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for

Beskæftigelsesministeriet i overensstemmelse med de reg-

ler, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 6.

Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som

administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er over-

ført fra kommunerne.

Det foreslås i

§ 26, stk. 2

at ændre ordlyden fra »for

opgaver, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver,

der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne ef-

ter § 22«.

Forslaget betyder, at det fremgår, at betalingen vedrører

opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kom-

munerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark, i stedet

for at henvise til, at bestemmelsen omfatter opgaver eller

sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvor der foreslås

indsat et nyt stk. 6 i § 26, ændres henvisningen i § 26, stk. 2

og 3, til stk. 6 og stk. 7.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om Udbe-

taling Danmark at tab, som alene skyldes fejlagtig admini-

stration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af man-

glende ret til betaling fra staten efter stk. 2 eller manglende

dokumentation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sags-

områder, der er overført fra kommunerne. Tab efter 1. pkt.

dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen

for ydelser og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført

fra staten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en

del af statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.

I bemærkningerne til § 1, nr. 24-26 i Lov nr. 628 af 8. juni

2016 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og for-

skellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Admi-

nistrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark

m.v.), jf. Folketingetstidende 2015-16, A, som fremsat, blev

stk. § 26, stk. 2, 3 og 5, præciseret ved, at der som noget nyt

blev indsat en henvisning til, at der er tale om opgaver, der

er overført fra kommunerne. Formålet med ændringen var at

gøre det tydeligere, at der er en kobling mellem de tab, der

omtales i stk. 2, 3 og 5, til medfinansieringen fra staten i stk.

1. Sagsområder, der er overført fra kommunerne, identifice-

res ved, at det er kommunerne, der i tilknytning til admini-

strationen betaler administrationsbidraget, jf. § 22 i lov om

Udbetaling Danmark.

Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som

administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er over-

ført fra kommunerne.

Det foreslås i

§ 26, stk. 5, 1. pkt.,

at ændre ordlyden fra

»på sagsområder, der er overført fra kommunerne« til: »for

opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kom-

munerne efter § 22«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at § 26,

stk. 5, omfatter opgaver, der finansieres af administrations-

bidrag fra kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Dan-

mark i stedet for at henvise til, at bestemmelsen omfatter op-

gaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Med denne ændring omfatter bestemmelsen også tab for

nye ordninger, der ikke tidligere har været administreret af

kommunerne, men hvor der også kan opstå tab.

Til nr. 3

Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for ud-

gifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension.

Det fremgår af loven, at staten medfinansierer seniorpensio-

nen efter nærmere fastsatte regler, således at udgifterne til

seniorpensionsordningen deles efter en række procentsatser

af kommunerne og staten i fællesskab.

Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræves kom-

munernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene di-

rekte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procent-

mæssige fordelinger, der er fastsat i de love, der fremgår af

§ 1 i lov om Udbetaling Danmark, herunder lov om social

pension.

Ved udbetaling af seniorpension tilkendt efter lov om so-

cial pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbeta-

ling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kom-

munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-

serne.

Der findes ingen regler om hvem, der skal dække eventu-

elle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive påført ved

fejludbetalinger af seniorpension i de tilfælde, hvor fejlud-

betalingen skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger

fra Seniorpensionsenheden.

Efter § 14, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden skal

kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag til

Seniorpensionsenheden dække udgifterne til varetagelse af

Seniorpensionsenhedens opgaver. Efter § 14, stk. 2, 2. pkt.,

skal bidragene dække samtlige udgifter til administration,

sagsbehandling, ledelse m.v., og øvrige omkostninger, som

Seniorpensionsenheden forventer at afholde til varetagelse

af Seniorpensionsenhedens opgaver og drift inden for et

regnskabsår. Efter § 14, stk. 5, i lov om Seniorpensionsen-

heden kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be-

styrelsen for Seniorpensionsenheden fastsætte nærmere reg-

ler om fordelingen af bidrag efter stk. 1 og 3 mellem kom-

munerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 6

i § 26, hvor det

fremgår, at skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension

til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om

social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-

niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig

for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et

eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb,

som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.

Forslaget medfører, at det er Seniorpensionsenheden, der

skal dække et eventuelt tab, der skyldes, at staten ikke med-

finansierer den andel af seniorpensionsordningen, der er ble-

vet udbetalt forkert – det vil sige i strid med gældende regler

som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-

niorpensionsenheden.

Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at en even-

tuel fejludbetaling beror på urigtige eller mangelfulde oplys-

ninger fra Seniorpensionsenheden og kan i den forbindelse

indhente relevante oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Udbetaling Danmarks tab betales således af Seniorpensi-

onsenheden og opkræves herefter af Seniorpensionsenheden

via kommunernes betaling af administrationsbidraget til Se-

niorpensionsenheden, jf. § 14 i lov om Seniorpensionsenhe-

den.

Der er tale om et tab, når det er dokumenteret, at et fejlud-

betalt beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Tabet kan doku-

menteres og konstateres, når Udbetaling Danmark ikke kan

få den fejludbetalte seniorpension tilbage via hverken lovbe-

stemte eller ulovbestemte regler om tilbagebetaling af for-

dringer mod personen. Det gælder fx i tilfælde, hvor betin-

gelserne for tilbagebetaling efter reglerne i § 42 i lov om so-

cial pension ikke er opfyldt, eller når de ulovbestemte prin-

cipper om conditio indebiti ikke finder anvendelse, og for

meget udbetalt seniorpension derfor ikke kan kræves tilba-

ge, heller ikke via opkrævning eller inddrivelse via skatte-

myndighederne.

Til § 6

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 45, stk. 1, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan der

udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndig-

heder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP

og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante

uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktivite-

ter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsbe-

røvelse, unddragelse af frihedsberøvelse og løsladelse fra af-

soningsinstitutioner, der er nødvendige til brug for 1) vareta-

gelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, 2) den

koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats

overfor borgeren, 3) opdatering af it-systemer, som anven-

des i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den

landsdækkende formidling, og 4) opgørelsen af forbrug af

offentlige forsørgelsesydelser.

Efter gældende regler i § 45, stk. 3, kan beskæftigelsesmi-

nisteren fastsætte regler om, hvilke offentlige myndigheder

efter stk. 1, der kan udveksle oplysninger. Der er i § 4 i be-

kendtgørelse nr. 830 af 9. juni 2020 om det fælles it-basere-

de datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti-

gelsesområdet bl.a. fastsat regler om, at Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering kan udveksle oplysninger med

relevante offentlige myndigheder, ministerier, uddannelses-

institutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Udbetaling Dan-

mark m.fl.

Det foreslås, at

§ 45, stk. 1,

i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres således,

at det fremgår, at der også kan udveksles oplysninger mel-

lem Seniorpensionsenheden og andre relevante offentlige

myndigheder m.v.

Der forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelse om

det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datava-

rehus på beskæftigelsesområdet om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Seniorpensionsenheden fremover kan ud-

veksle relevante og nødvendige oplysninger om seniorpensi-

on med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til

brug for statistik, overvågning af udviklingen på arbejds-

markedet samt analyse og forskning. Oplysningerne regi-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

streres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 38 i lov om organi-

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og

data samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Data-

varehus.

Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplys-

ninger om personnummer, dato for modtagelse af ansøgning

om seniorpension, sagens afgørelse og udfald i hoveddiag-

nose.

De udvekslede datatyper vil indeholde relevante og nød-

vendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ord-

ningen om seniorpension, overvåge, samt lave analyser og

forskning på baggrund af data.

Til § 7

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kom-

munal udligning og generelle tilskud til kommuner kompen-

seres kommunerne under ét for udviklingen i de kommunale

udgifter på områder vedrørende indkomstoverførsler. Kom-

pensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommu-

nal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter

den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller

mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re-

ale udgifter til en række forsørgelsesydelser.

De kommunale udgifter til seniorpension er efter gælden-

de praksis omfattet af budgetgarantien, men på grund af en

lovteknisk fejl indgår de ikke i oplistningen af forsørgelses-

udgifter i litra a.

Det foreslås i

§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,

at ændre »og før-

tidspension« til: », førtidspension og seniorpension«.

Forslaget betyder, at seniorpension eksplicit bliver nævnt i

opremsningen af ydelser. Det vil medføre, at de kommunale

udgifter til seniorpension eksplicit bliver omfattet af den

kommunale budgetgarantiordning. Ændringen vil bringe

reglerne i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved

indførsel af seniorpension og er i overensstemmelse med

gældende praksis.

Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-

vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-

forslaget, som om den lovtekniske fejl ikke var sket og som

om seniorpension fremgik af § 14, stk. 2, nr. 5, litra a.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslået, at kompeten-

cen til at tilkende seniorpension overgår til Seniorpensions-

enheden den 1. januar 2021, men det vil stadig være kom-

munen, som skal afholde udgifterne til seniorpension.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 2.1.9.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. I stk. 2-3 er foreslået nogle over-

gangsbestemmelser, og i stk. 8 er foreslået at § 7 finder an-

vendelse fra den 1. januar 2020.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet

lov om social pension, lov om Seniorpensionsenheden, Lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v., lov om Udbetaling Danmark, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færø-

erne og Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse for

ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunerne in-

den den 1. januar 2021. For disse ansøgninger finder de hid-

til gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anven-

delse, jf. dog stk. 3. Forslaget betyder, at kommunerne fær-

digbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er ind-

givet før den 1. januar 2021. Det foreslås dog, at når Anke-

styrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemvi-

ser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere,

skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans,

uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen.

Forslaget betyder, at sager der behandles på ny i 2021 vil

skulle behandles i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 3,

at Seniorpensionsenheden foretager

genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens

afgørelse om seniorpension er påklaget til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. §

50, stk. 4, i lov om social pension. Forslaget betyder, at alle

klager over afgørelser på seniorpension indgivet den 1. janu-

ar 2021 eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden,

inden de sendes videre til Ankestyrelsen, hvis ikke personen

får medhold.

Det foreslås i

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen senest den

31. januar 2021 skal sende en liste til Seniorpensionsenhe-

den med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 ef-

ter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension,

som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget efter

klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrel-

sen. Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen skal sende

en liste med alle afgørelser med afslag på seniorpension på

baggrund af nedsat arbejdsevne truffet i 2020, som ikke bli-

ver behandlet af Ankestyrelsen til Seniorpensionsenheden.

Kommunalbestyrelsen skal desuden uden personens samtyk-

ke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne

på listen til Seniorpensionsenheden, som overtager myndig-

hedsansvaret for sagerne. Seniorpensionsenheden skal heref-

ter vejlede personer på listen, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, 1.

pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 6, 1.

pkt. nedenfor.

Det foreslås i

stk. 5,

at kommunalbestyrelsens afgørelser i

sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d,

jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, på det ved

afgørelsens foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraor-

dinært skal kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigel-

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

sesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er

påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og be-

handles efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i

lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Senior-

pensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give

klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsen-

heden ikke give klager medhold, sendes klagen med begrun-

delsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering

videre til Ankestyrelsen.

Forslaget betyder, at den ekstraordinære genvurdering ale-

ne skal være en genvurdering af kommunens afgørelse ud

fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf af-

gørelsen. En anmodning om ekstraordinær genvurdering i

Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at sø-

ge om seniorpension på ny. Muligheden for ekstraordinær

genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de al-

mindelige regler for klage, herunder Ankeinstansens adgang

til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige

grunde til at dispensere herfor.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at Seniorpensionsenheden se-

nest den 1. maj 2021 skal vejlede personer i målgruppen for

ekstraordinær genvurdering om muligheden. Forslaget bety-

der, at Seniorpensionsenheden skal kontakte alle personer,

der har fået afslag på seniorpension i 2020 på grund af ar-

bejdsevnen. Det gælder dog ikke, når personen har klaget,

og derfor har fået eller får behandlet sagen i Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at personer i målgruppen for

ekstraordinær genvurdering af deres sag, jf. stk. 5, skal kla-

ge skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at

personen har fået vejledning efter 1. pkt. Forslaget betyder,

at personer, der har fået afslag på seniorpension på grund af

arbejdsevnen efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om

social pension, og som ikke har benyttet den almindelige

klageadgang, kan bede om ekstraordinær genvurdering i Se-

niorpensionsenheden af kommunens vurdering af sagens op-

lysninger frem til fire uger efter, de har modtaget vejledning

om muligheden.

Det foreslås i

stk. 7,

at ældre bekendtgørelser fastsat efter

henholdsvis § 26 a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3,

som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6,

som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, fortsat skal

have gyldighed.

Forslaget betyder, at bekendtgørelserne fastsat inden be-

myndigelsesbestemmelserne bliver flyttet til nye stykker i

loven ikke falder bort, og således fortsat vil være gældende.

Det foreslås i

stk. 8,

at kommunernes udgifter til senior-

pension vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5,

litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner med virkning fra den 1. januar 2020.

Den 1. januar 2020 blev seniorpension indført ved lov nr.

1559 af 27. december 2019. Ifølge de økonomiske bemærk-

ninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, som fremsat, var

det lovgivers intention, at seniorpension skulle være omfat-

tet af budgetgarantien fra den 1. januar 2020.

Forslaget betyder, at reglerne bliver bragt i overensstem-

melse med lovgivers intentioner ved indførsel af seniorpen-

sion, og at fra den 1. januar 2020 vil de økonomiske konse-

kvenser af seniorpension være omfattet af budgetgarantien

som oprindelig forudsat.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23.

september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2. april

2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1123 af

19. november 2019, § 1 i lov nr. 1420 af 17. december 2019,

§ 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 7 i lov nr. 1558

af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1559 af 27. december

2019 og § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgen-

de ændringer:

§ 17.

Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse

om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes

for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen ale-

ne tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog

anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det

foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens reha-

biliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer

umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen

afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-

grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtids-

pension.

Stk. 3-4. Udeladt

§ 18 a.

Afviser en person at modtage behandling foretaget af

en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det

ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til

førtidspension.

§ 26 a.

Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst

6 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension

efter stk. 1, at

1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmar-

kedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og

2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer

om ugen i forhold til seneste job.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vur-

deringen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til

arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold

til seneste job.

§ 26 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

En person, der modtager førtidspension efter denne

lov, kan ikke samtidig modtage seniorpension.«

§ 17, stk. 2,

indsættes som

3. pkt:

»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a., kan

dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgø-

relse om førtidspension.«

§ 18 a,

ændres »førtidspension« til: »seniorpension eller

førtidspension«.

§ 26 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »I sager om

seniorpension iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud

for at udvikle arbejdsevnen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

§ 26 b.

Ansøgning om seniorpension indgives til bopæls-

kommunen. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før

betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

§ 26 b, stk. 1,

ændres »bopælskommunen« til: »Senior-

pensionsenheden«.

§ 26 b, 2. pkt.,

indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 62,

stk. 3«.

§ 26 c.

Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af senior-

pension skal bestå af følgende:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til

arbejdsmarkedet.

2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i

det seneste job.

3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer

i det seneste job.

4) Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne

anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til

det seneste job.

Stk. 2.

Kommunen kan ved behandlingen af sager om se-

niorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vur-

dering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende

læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal

den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et

møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal

træffe afgørelsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-

ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om

samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundheds-

faglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

§ 26 c, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved be-

handlingen af sager om seniorpension kun benytte sund-

hedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske

funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen

indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpen-

sionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige

rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra

regionens kliniske funktion og fra den praktiserende læge.«

§ 26 c, stk. 3,

ophæves og

stk. 4,

som bliver stk. 3 affattes

således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-

ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om

samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne

og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig råd-

givning og vurdering i sager om seniorpension. Der kan her-

under fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, pris-

fastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og

vurdering fra klinisk funktion, og om muligheden for at Se-

niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at

en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-

onsenheden på vegne af de øvrige regioner.«

26 d.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om seniorpen-

sion.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om se-

niorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommu-

nens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunk-

§ 26 d, stk. 1

ændres »Kommunalbestyrelsen« til:

»Seniorpensionsenheden«, og i

§ 26 d, stk. 2, 1. pkt.,

æn-

dres: »kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

tet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og

meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ik-

ke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse

for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid,

og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager,

hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når

ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

10.

§ 26 d, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra per-

sonen videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden om

personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension,

når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have

betydning for retten til seniorpension.

Stk. 4.

Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra per-

sonen give besked til kommunalbestyrelsen om afgørelser

om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om

tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende se-

niorpension.«

11.

§ 26 e, stk. 2,

ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Se-

niorpensionsenheden«.

12.

Efter § 26 e indsættes i

kapitel 3 a:

»§ 26 f.

Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens bo-

pælskommunen om at oplyse sager til brug for afgørelser

om seniorpension.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kom-

munalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplysninger

og tidsfrister.«

§ 29.

Stk. 1-3. Udeladt

Stk. 4.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages føl-

gende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden

EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-

ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et

land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-

ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen

på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fast-

sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt

i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradra-

ges.

2)-5) Udeladt

Stk. 5-9. Udeladt

§ 32 a.

Stk. 1-2.

Udeladet

13.

§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »omfattet af og bereg-

net efter” til: »omfattet af«.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-

gende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden

EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-

ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et

land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-

ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen

på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fast-

sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt

i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradra-

ges.

2)–6) Udeladt

§ 33.

Udeladt

Stk. 2.

Førtidspension og seniorpension udbetales månedsvis

bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truf-

fet afgørelse om førtidspension og seniorpension. Træffes

afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21,

stk. 1, udbetales førtidspension, med virkning fra den 1. i

måneden efter at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen

af førtidspensionssagen er påbegyndt. Træffes afgørelse om

seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbeta-

les seniorpension, med virkning fra den 1. i måneden efter at

der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgnin-

gen er modtaget i kommunen. Førtidspension og seniorpen-

sion udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at betingel-

serne for tilkendelse af førtidspension og seniorpension er

opfyldt.

§ 41.

Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kom-

munalbestyrelsen om forandringer i forhold, jf. dog stk. 2,

der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. ka-

pitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område.

§ 56 a.

Stk. 1-3

Udeladt

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal,

uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om

borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbeta-

ling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om

optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at

give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område, når en førtidspensionist eller

seniorpensionist overgår til folkepension. Udbetaling Dan-

mark skal give meddelelse til kommunen om personer, der

er omfattet af situationerne nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 62.

Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kom-

munerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal

ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøer-

14.

§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »omfattet af og be-

regnet efter” til: »omfattet af«.

15.

§ 33, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »kommunen« til: »Senior-

pensionsenheden«.

16.

§ 41, stk. 1.,

ændres »og kommunalbestyrelsen« til: »,

Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen«.

17.

§ 56 a, stk. 4, 1.

3. pkt.,

ændres »Udbetaling Dan-

mark« til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenhe-

den«.

18.

§ 62,

indsættes efter stk. 2 som ny stykke:

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

ne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr.

883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og

efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2.

Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk.

1, finder §§ 18, 21 og 26 d ikke anvendelse på personer med

bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspen-

sion, jf. § 19, eller seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af re-

degørelser for de forhold og omstændigheder, som kan op-

lyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om varetagelse af administration af pension for personer, der

har bopæl i udlandet.

»Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan behandle en sag om se-

niorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der

ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6

måneder til, at personen opfylder betingelse om højst 6 år til

folkepensionsalderen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4

§2

I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden

foretages følgende ændringer:

§ 3.

Seniorpensionsenheden henviser borgere til kommunen,

hvis borgeren skønnes at have behov for helhedsorienteret

vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, eller for personlig bistand, jf. denne

lovs § 4. Seniorpensionsenheden skal efter en konkret vur-

dering formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis

Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har brug for bi-

stand, jf. denne lovs § 4, stk. 2.

§ 3

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på sit

sagsområde efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og § 4, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område tilsva-

rende anvendelse.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

Efter kapitel 3 indsættes:

Kapitel 3 a

Sagsbehandling og udveksling af oplysninger

»§ 4 a.

Ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager ef-

ter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b

og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger

efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område i elektronisk form.«

Overskriften

til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Moms, optagelse af lån m.v.«

Efter § 17 indsættes i

kapitel 9:

»§ 17 a.

Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysnin-

ger, som beskæftigelsesministeren beder om, herunder stati-

stiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på

Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforbereden-

de arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre mini-

sterbetjeningsopgaver.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for

udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter

stk. 1.

Kapitel 9

Moms

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

§ 17 b.

Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til

maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i likviditeten el-

ler uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan

optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre fi-

nansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og

senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejds-

markedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbej-

delse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug

for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for admi-

nistration af seniorpensionsordningen. Lånet kan kun opta-

ges på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen

for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i Kommune-

Kredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Stk. 3.

Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af

Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 961 af 26. juni 2020, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 9 c.

Stk. 1-7.

Udeladt

Stk. 8.

Opholdskommunens udgifter til førtidspension ef-

ter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i

lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser

udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-

løshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensi-

onistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op

til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet til-

kendelseskommunen. Refusion efter stk. 2, 3, 5 og 6 udsky-

der retten til refusion efter 1. pkt.

Stk. 9.-13.

Udeladt

§ 62.

Uenighed om Udbetaling Danmarks kompetence kan

indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen

vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan

indbringe sagen.

§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,

ændres: »tilkendelseskommunen«

til: »den kommune, som var opholdskommune på tidspunk-

tet for tilkendelsen af seniorpension«.

§ 62

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence

kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørel-

sen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Dan-

mark kan indbringe sagen.«

Efter § 62 indsættes:

»§ 64.

Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden,

kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.

§ 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang

det er fastsat i lov om social pension.«

§4

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23.

september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1420 af

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

17. december 2019 og senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27.

december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 25.

Stk. 1-2.

Udeladt

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-

gende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden

EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-

ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et

land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-

ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen

på Færøerne og i Grønland.

2)-7) Udeladt

Stk. 4-6.

Udeladt

§5

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49

af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i lov nr.

1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:

§ 26.

Udeladt

Stk. 2.

Udbetaling Danmark har kun krav på betaling fra

staten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommuner-

ne, hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er ud-

betalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er

bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder krav, der

er fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 3.

Krav på betaling fra staten efter stk. 1 for opgaver,

der er overført fra kommunerne, bortfalder, og udbetalte be-

løb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter

anmodning forelægger dokumentation for Beskæftigelsesmi-

nisteriet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

medfør af stk. 6.

Stk. 4.

Udeladt

Stk. 5.

Tab, som alene skyldes fejlagtig administration i

Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret

til betaling fra staten efter stk. 2 eller manglende dokumen-

tation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sagsområder,

der er overført fra kommunerne. Tab efter 1. pkt. dækkes

som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydel-

ser og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra sta-

ten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en del af

statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om administration, beregning, opkrævning, betalinger og til-

bagebetalinger. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-

ler om, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra

staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalingen ik-

ke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en

kommunes fejl. Beskæftigelsesministeren kan efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte nær-

mere regler om, hvordan dækning af tab efter stk. 5, 2. pkt.,

skal fordeles mellem kommunerne.

§ 25, stk. 3, nr. 1,

ændres »omfattet af og beregnet efter«

til: »omfattet af«.

§ 26, stk. 2

ændres »for opgaver, der er overført fra

kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af admini-

strationsbidrag fra kommunerne efter § 22«, og »stk. 6« til:

»stk. 7«.

§ 26, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »på sagsområder, der er

overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres

af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.

§ 26

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension

til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om

social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-

niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig

for fejludbetalingen og skal indbetale et eventuelt tab til Ud-

betaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Dan-

mark skal tilbagebetale til staten.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

§6

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov

nr. 456 af 25. maj 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27.

april 2020, foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ATP«: », Seniorpensionsen-

heden«.

§ 45.

Der kan udveksles oplysninger mellem relevante of-

fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløs-

hedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplys-

ninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og

sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra

sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-

berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-

vendige til brug for

1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,

2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede ind-

sats over for borgeren,

3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigel-

sesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende for-

midling, og

4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Stk. 2.

Udeladt

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvil-

ke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle op-

lysninger.

§7

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-

muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, §

16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1052

af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 14. Udeladt

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes som summen af

1-4) Udeladt

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udvik-

lingen i kommunernes reale udgifter til

a) arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,

aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-

gangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som

led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalide-

ring og førtidspension

b-f) Udeladt

Stk. 3-8.

Udeladt

§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,

ændres »og førtidspension« til:

», førtidspension og seniorpension«.

L 21 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren