L 21 - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 14/12-20 fra Espen Schmidt om opfordring til at undgå ressourcespild ifm. mellemkommunal refusion.

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 11
Offentligt

Henvendelse vedr.

”Udkast til forslag til lov o

ændring af lov om social pension og forskellige an-

dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-

orpe sio til Se iorpe sio se hede

.v.)”

(L 21)

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, december 2020

Henvendelse vedr.

”Udkast til forslag til

om ændring af lov om social pension

forskellige andre love (Overførsel

myndighedsansvar for seniorpension

Se iorpe sio se hede

.v.)”

(L 21).

lov

til

Opfordring til at remediere yderligere aspekter i

retstilstanden vedrørende mellemkommunal refusion for

seniorpension og førtidspension

Det fremgår af betænkning afgivet af Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 9. december 2020,

at der op til 2. behandling af L 21 fremsættes ændringsforslag til lovforslagets §3 og §8, som vil

medføre retablering af den hidtidige opfattelse af retsstillingen vedrørende mellemkommunal

refusion for seniorpensioner og førtidspensioner tilkendt 1.7.2014 eller senere: nemlig at der

er ret til refusion efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 1 (institutionsreglen) for disse pensioner.

Dette er en meget imødeset ændring af et forhold, som igennem længere tid har skabt forvir-

ring på området og optaget megen arbejdstid i kommunernes forvaltning. Forholdet har været

problematisk, fordi den udmelding fra Ankestyrelsen, som har affødt denne problemstilling, har

været i modstrid med den måde, hvorpå de IT-systemer, som har understøttet sagsgangen på

området (KMD Social Pension, KMD SPK og STAR Lis), har håndteret den mellemkommunale

refusion.

Ankestyrelsens nyhedsbrev af 2. december 2019, som er nævnt i betænkningen som årsag til

den problemstilling, som har medført ændringsforslaget, indeholder imidlertid også 2 andre

udtalelser, som indebærer en anden fortolkning af reglerne om mellemkommunal refusion end

den, der hidtil har været anvendt af KMD Social Pension, KMD SPK og STAR Lis ved administra-

tionen af reglerne. Formentlig er fortolkningen også anderledes end den, der er ved at blive

programmeret ind i det nye pensionssystem, der fremadrettet skal håndtere mellemkommunal

refusion på området.

Første tilbageværende problemstilling

I nyhedsbrevet er det udtalt, at når 6-årsreglen har udtømt sin virkning i de pensionssager, hvor

denne er gældende, kan der ikke på ny opstå refusion efter institutionsreglen.

Dette betyder f.eks. følgende:

Situation 1: A Kommune tilkender pension til en borger i 2005. Efter 71 måneder anbringer A

Kommune borgeren i B Kommune. I denne situation har B Kommune ret til refusion fra A Kom-

mune for udgifterne til borgerens pension, så længe borgeren er anbragt, fordi der er en igang-

værende 6-årsregel på anbringelsestidspunktet, som udskydes under anbringelsen.

Skalhuse 5, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 1 af 3

L 21 - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 14/12-20 fra Espen Schmidt om opfordring til at undgå ressourcespild ifm. mellemkommunal refusion.

Henvendelse vedr.

”Udkast til forslag til lov o

ændring af lov om social pension og forskellige an-

dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-

orpe sio til Se iorpe sio se hede

.v.)”

(L 21)

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, december 2020

Situation 2: Samme situation, dog anbringer A Kommune først borgeren i B Kommune efter 73

måneder. I denne situation er de 6 år efter tilkendelsestidspunktet udløbet (for pensioner til-

kendt før 2.2.2015 løber 6-årsreglen fra tilkendelsestidspunktet; for pensioner tilkendt derefter

løber den fra tidspunktet for fraflytning fra tilkendelseskommunen). Herefter gælder instituti-

onsreglen ikke længere, og B Kommune skal derfor selv finansiere udgifterne til borgerens før-

tidspension fra anbringelsestidspunktet.

Situation 3: A Kommune tilkender pension til en borger i 2003 og anbringer vedkommende i B

Kommune efter 73 måneder. I denne situation har B Kommune ret til refusion fra A Kommune

for udgifterne til borgerens pension, så længe borgeren er anbragt. Dette skyldes, at 6 -årsreg-

len blev indført med

l. 1168/2003

og kun gælder for pensioner tilkendt 1.1.2004 eller senere. I

denne situation er der således ikke nogen 6-årsregel, der er udløbet, hvorfor institutionsreglen

gælder.

Situation 4: A Kommune anbringer en borger i B Kommune, som tilkender pension til borgeren.

Derefter videreanbringer A Kommune borgeren i C Kommune. C Kommune har herefter ret til

refusion fra B Kommune, indtil 6-årsreglen er udløbet. Herefter skal C Kommune selv finansiere

udgiften til borgerens førtidspension, fordi A Kommune på grund af 6-årsreglens udløb fritages

for at betaler refusion efter institutionsreglen.

Situation 2 og 4 har hidtil været håndteret anderledes af de IT-systemer, der håndterer den

mellemkommunale refusion på området. Det formodes, at i hvert fald ca. halvdelen af alle de

sager, hvor både 6-årsreglen og institutionsreglen har været i spil i sager om pensioner tilkendt

mellem 1.1.2004 og 1.7.2014, vil have været håndteret forkert af IT-understøttelsen i forhold

til Ankestyrelsens udmelding.

Dette vil medføre løbende omfattende sagsbehandling i kommuner mhp. manuelt at rette op

på forskellen mellem Ankestyrelsens og IT-systemernes fortolkning af reglerne. Sagerne vil i

mange tilfælde fortsat kunne have relevans og ikke være forældet, fordi spørgsmålet om ud-

skydelse af 6-årsreglen pga. institutionsophold stadig vil være relevant i dag, ligesom problemet

fortsat vil opstå fremadrettet i sagerne.

Problemstillingen har samme bias mod institutionstunge kommuner, som den problemstilling,

der søges løst med nærværende ændringsforslag, idet disse i mange tilfælde mister retten til

refusion efter institutionsreglen, som lovgiver hidtil har forudsat, at de havde.

Anden tilbageværende problemstilling

Ankestyrelsens nyhedsbrev af 2. december 2019 indeholder også nogle udtalelser om retten til

refusion i tilfælde som omhandlet af Ankestyrelsens principafgørelse 88-13.

Denne sag omhandler det forhold, at en borger med A Kommune som betalingskommune efter

institutionsreglen tager ophold i B Kommune. Herefter tilkender B Kommune refusion til bor-

geren. I den periode, hvor borgeren opholder sig på botilbud i B Kommune med A Kommune

som betalingskommune efter institutionsreglen, har B Kommune ret til at få refunderet udgif-

terne til borgerens pension efter institutionsreglen. 6-årsreglen medfører i denne situation

ikke, at B Kommune skal afholde udgifterne til pension.

For det tilfælde, at borgeren derefter tager ophold i C Kommune fortsat med A Kommune som

betalingskommune efter institutionsreglen, siger Ankestyrelsen i nyhedsbrevet, at 6 -årsreglen

ikke har været udskudt i den periode, hvor borgeren var anbragt i B Kommune, og B Kommune

modtog refusion efter institutionsreglen.

Skalhuse 5, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 2 af 3

L 21 - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 14/12-20 fra Espen Schmidt om opfordring til at undgå ressourcespild ifm. mellemkommunal refusion.

Henvendelse vedr.

”Udkast til forslag til lov o

ændring af lov om social pension og forskellige an-

dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-

orpe sio til Se iorpe sio se hede

.v.)”

(L 21)

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, december 2020

Dette kan få betydning for længden af den periode, C Kommune kan få ret til refusion efter 6 -

årsreglen, men også efter institutionsreglen, da denne efter Ankestyrelsens udtalelse jo ophø-

rer, når 6-årsreglen er udløbet.

Denne udtalelse synes at være i strid med den hidtidige fortolkning af reglerne i IT-understøt-

telsen på området.

Endvidere indeholder Ankestyrelsens udtalelse følgende passus i relation til problemstillingen:

”Det

følger dels af, at refusionsreglerne kun regulerer den aktuelle opholdskommunes ret til

refusion…”

Usikkerheden om rækkevidden af denne udtalelse har givet anledning til usikkerhed i flere sa-

ger, om hvorvidt reglerne om samspillet mellem 6-årsreglen og institutionsreglen altid skal be-

dømmes individuelt for hver enkelt opholdskommune i en sag.

Konkret vil dette kunne medføre følgende situation:

A Kommune tilkender pension til en borger i 2008. 2 år senere anbringer A Kom mune borgeren

i B Kommune, hvor borgeren forbliver anbragt i 4 år. I disse 4 år udskydes 6 -årsreglen i forhold

til B Kommune, således at denne har ret til refusion i 4 år efter 6-årsreglen, hvis borgeren der-

efter ophører med at være anbragt, men fortsat bor i B Kommune.

Hvis derimod borgeren bliver videreanbragt i C Kommune, og reglerne skal bedømmes indivi-

duelt for denne kommune på dette tidspunkt, hvor denne bliver borgerens aktuelle opholds-

kommune, vil resultatet være, at borgeren ikke indenfor de sidste 6 år har været anbragt i C

Kommune, hvorfor 6-årsreglen i forhold til C Kommune vil være udløbet. Herefter vil C Kom-

mune ikke have ret til refusion efter 6-årsreglen, og idet udløbet af 6-årsreglen medfører bort-

fald af institutionsreglen, vil C Kommune ikke have ret til refusion efter nogen af reglerne.

En sådan fortolkning af reglerne vil afgjort være i strid med den hidtidige fortolkning, som er

programmeret ind i IT-understøttelsen på området, idet denne forudsætter, at udskydelse af

6-årsreglen i en mellemkommende kommune altid vil komme en senere kommune til gode.

Det vil medføre betydelige administrativ sagsbehandling i kommunerne manuelt at skulle rette

op på de forhold, som IT-systemerne konsekvent håndterer forkert.

Disse 2 problemstillinger vil fortsat give anledning til megen tidsspilde og tovtrækkeri i det kom-

munale system samt hos Ankestyrelsen, hvis ikke retsstillingen autoritativt fastslås

–

også i for-

hold til eventuel tilbagevirkende kraft. Det er derfor oplagt at afklare problemstillingerne via

lovgivning. Problemstillingerne påvirker forståelsen af flere tusind eksisterende sager på lands-

plan, og de vil også have stor betydning for den igangværende programmering af det kom-

mende pensionssystem. Hvis ressourcespild skal undgås, bør disse 2 problemstillinger remedi-

eres snart.

Lovgiver opfordres derfor kraftigt til også at remediere disse problemstillinger hurtigst muligt,

om end det givet tidsfristerne for behandling af L 21 måske ikke vil kunne komme til at ske i

denne ombæring.

Med venlig hilsen

Esben Schmidt

Skalhuse 5, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 3 af 3