L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af

lov om social pension og forskellige andre

love (Overførsel af myndighedsansvar for se-

niorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)

J.nr. 20/09483

SYD

CHO

1. Indledning

Lovforslaget har været i høring i perioden 25. juni 2020 til den 14. august 2020 kl.

12. Lovforslaget forventes fremsat oktober I.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-

hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbeta-

ling Danmark (ATP og UDK), Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes

Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesrådets Ydelsesud-

valg, Business Danmark, Danske A-kasser, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk

Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-

forening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribru-

gere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikker-

hedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet

for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Æl-

dre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Akademikerne, ATP og UDK, Dansk Arbejdsgiverforening, Dan-

ske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Dansk Magi-

sterforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliserings-

styrelsen, Foreningen af kommunale social- sundheds og arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsvarsministeriet, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Lederne, Lægeforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet

De modtagne høringssvar vedlægges

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Forhandlingsfællesskabet,

Forsvarsministeriet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarke-

det.

2. Generelle bemærkninger

Akademikerne, Danske Seniorer og Dansk Magisterforening giver udtryk for, at de

er positivt indstillede over for indførelsen af seniorpension.

Lederne og DS støtter etableringen af Seniorpensionsenheden.

Dansk Arbejdsgiverforening støtter, at opgaven med tilkendelse af seniorpension

bliver overdraget fra kommunerne til Seniorpensionsenheden fra den 1. januar

2021.

KL mener, at beslutningen om at placere ansvaret for tildeling af seniorpension

uden for kommunerne hviler på et usagligt grundlag, vil medføre betydelige mer-

omkostninger for samfundet og vil betyde en forringet service for de nedslidte bor-

gere, som ordningen er tiltænkt at skulle hjælpe. KL opfordrer derfor Folketinget til

igen at overveje, om man ønsker at bruge de over 100 mio. kr. ekstra, som det

alene for de første 5 år vil koste at oprette og drive den nye administrative enhed,

som tilmed er langt fra borgerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med den indgåede poliske aftale om

seniorpension, hvoraf det fremgår, at der skal være en ensartet tilkendelse af seni-

orpension på tværs af landet, og at afgørelser om seniorpension skal træffes uaf-

hængig af økonomiske hensyn. Tilkendelse af seniorpension må ikke afhænge af

geografi og bopæl. Forligskredsen er også enige om, at den nye offentlige myndig-

hed forankres i regi af ATP. ATP leverer administrativ og teknisk bistand på om-

kostningsdækket basis til myndigheden og får ansvaret for den daglige drift og le-

delse.

Ankestyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har tekstnære forslag til lovforslaget,

bl.a. i forhold til præciseringer, herunder at det er Ankestyrelsens Beskæftigelses-

udvalg, der er klageinstans for seniorpension.

Lægeforeningen bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at Seniorpensionsenhe-

den og kommunen skal betale for de ydelser, som de hver især rekvirerer fra den

kliniske funktion i regionen. Lægeforeningen opfordrer til, at det tilsvarende bliver

præciseret, hvem der skal betale for de ydelser, der rekvireres fra den praktiserende

læge.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ankestyrelsens, Digitaliseringsstyrelsens og Lægeforeningens forslag til præcise-

ringer tages til følge.

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DS mener, at forligskredsens politikere bør sikre, at det ikke kun er de borgere,

som har ret til en seniorpension, men også de mennesker som evt. har ret til en før-

tidspension, et fleksjob eller en revalidering, som får foretaget en ens og økono-

misk uafhængig vurdering af arbejdsevnen. DS foreslår, at forligskredsen med den

kommende revision af førtidspension- og fleksjobreformen skal undersøge, hvor-

dan en ensartet vurdering af arbejdsevnen, uafhængig af økonomiske hensyn, kan

sikres helt generelt og ikke kun i forhold til de mennesker som søger om seniorpen-

sion.

DS finder det utilfredsstillende, at den planlagte analyse af relevante myndigheders

kompetence og kapacitet til at varetage administrationen af ordningen ikke blev ud-

arbejdet. DS mener fortsat, at analysen er relevant at foretage i forhold til en fore-

stående revision af Førtidspension- og fleksjobreformen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Analysen af relevante myndigheders kompetence og kapacitet til at varetage admi-

nistrationen af ordningen var alene planlagt som en del af etableringen af senior-

pensionsordningen. Da forligskredsen aftalte, at opgaven skulle varetages af en

central statslig myndighed under ATP, var det ikke relevant at gennemføre analy-

sen.

DS’ bemærkninger

til reformen af førtidspension og fleksjob er noteret.

3. Evaluering og opfølgning på implementering af seniorpension

Danske Seniorer og Lederne opfordrer til, at statistiske oplysninger bliver gjort til-

gængelige for alle. Tal for tildelinger og antal afslag bør offentliggøres meget hyp-

pigt.

Dansk Magisterforening og Akademikerne opfordrer til, at de statistiske oplysnin-

ger også vil gøre det muligt at få belyst årsagerne til afslag på ansøgning om seni-

orpension, samt oplysninger om forsørgelsesgrundlag for de personer, der får af-

slag.

Dansk Magisterforening og Akademikerne opfordrer til, at samarbejdet mellem Se-

niorpensionsenheden og kommunerne evalueres, og at der holdes øje med sagsbe-

handlingstiderne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af ”Aftale

om ret til seniorpension til nedslidte”,

at ”Forligspartierne

er enige om at følge seniorpensionsordningen tæt med henblik på at følge op på,

om ordningen udvikler sig i overensstemmelse med aftalens intentioner. Forligs-

partierne vil årligt følge op på ordningen. Hvis aftalen medfører et væsentligt

større forbrug end det, der er forudsat i aftalen, forpligter forligspartierne

sig til at finde yderligere finansiering. Forligspartierne vil i 2023 vurdere brugen

af ordningen, når den har været i kraft i tre år, og derefter vil forligspartierne tage

stilling til, om en evaluering giver anledning til nye politiske initiativer.”

Forligskredsen har således fokus på, at ordningen skal virke efter hensigten.

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I 3. kvartal 2020 vil det være muligt for interesserede at følge løbende med i udvik-

lingen af afgørelser i sager om seniorpension på Jobindsats.dk. Styrelsen For Ar-

bejdsmarked og Rekruttering planlægger således fra 3. kvartal 2020 at offentlig-

gøre en måling, der viser antallet af afgjorte sager fordelt på tilkendelser og af-

slag. Afslag vil desuden blive opgjort efter årsagen til afslag. Det vil herudover

være muligt at opdele de afgjorte sager på kommuner, alder, køn og herkomst. Må-

lingen vil blive opdateret kvartalsvist. Det vil på sigt også være muligt at følge op

på sagsbehandlingstiden.

4. Ansøgning om seniorpension

Ankestyrelsens bemærker, at ansøgningsdatoen er vigtig, fordi den er afgørende for

seneste tidspunkt for udbetaling af tilkendt seniorpension. Ankestyrelsen anbefaler

derfor, at det overvejes at indføje overvejelser om, hvad konsekvensen vil være af, at

en borger fejlagtigt indgiver ansøgning til kommunen efter den 1. januar 2020.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ankestyrelsens anbefaling tages til følge, og det præciseres i bemærkningerne til

lovforslaget, at kommunen skal følge de almindelige forvaltningsretlige regler og

samtidig yde eventuel nødvendig vejledning og hjælp til borgeren i forbindelse med

indgivelse af ansøgning om seniorpension, jf. § 4 i lov om Seniorpensionsenheden.

5. Sagsoplysning af sager om seniorpension

DS og FSD anfører, at det bør være tydeligt, hvor meget af det forudgående arbejde

omkring den enkelte ansøger, der fortsat varetages af de enkelte kommuner. Det

anføres, at det bør være mere klart, hvem der skal indhente hvilke oplysninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at det er Seniorpensionsenheden, der træffer afgørel-

ser i sager om seniorpension, og at kommunerne oplyser sagerne, i det omfang der

er behov for oplysninger, der ikke fremgår af ansøgningen. Det er således fortsat

kommunerne, der foretager en væsentlig del af sagsoplysningen, herunder en væ-

sentlig del af kontakten til ansøgeren.

KL og Akademikerne finder det bekymrende, at borgerne ikke har mulighed for en

direkte kontakt med den myndighed, der træffer afgørelsen. KL opfordrer derfor til,

at borgerne får ret til som minimum at mødes digitalt med Seniorpensionsenheden.

DS mener, at det er relevant, at der fastsættes konkrete retningslinjer for, hvorledes

og hvornår en borger orienteres om muligheden for direkte kontakt, så de medind-

drages i egen sag. Det er relevant, at afgørelse om seniorpension er baseret på en

helhedsvurdering, som indbefatter at inddrage og høre ansøgeren, og ikke blot ba-

seres på objektive forhold.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at ansøgeren har mulighed for telefonisk og skriftlig

kontakt med Seniorpensionsenheden. Lovforslaget er således ikke til hinder for, at

Seniorpensionsenheden kan vælge at tilbyde ansøgere digitale møder, hvis det vi-

ser sig hensigtsmæssigt.

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelserne i lov om retssikkerhed og admini-

strations på det sociale område (retssikkerhedsloven) om borgerens ret til hurtig

hjælp og pligten for myndigheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan

måde, at borgeren får mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, skal

gælde for Seniorpensionsenheden, ligesom de gælder for kommunerne.

DS mener, at det i bemærkningerne bør præciseres, at det i flere tilfælde ikke vil

være nok med lægeattester for at kunne vurdere arbejdsevnen. Det vil i hvert enkelt

tilfælde være nødvendigt med en faglig vurdering af, hvad der skal til for at oplyse

sagen og foretage den konkrete vurdering af arbejdsevnen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at det af den politiske aftale fremgår, at for at sikre, at ordningen

kommer de nedslidte til gavn, foretages en individuel konkret vurdering primært på

grundlag af helbredsmæssige oplysninger. Af vejledningen om seniorpension frem-

går det imidlertid også, at også andre oplysninger af betydning for personens ar-

bejdsevne, fx sociale forhold, kan indgå i vurderingen af arbejdsevnen.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der i lovforslaget ikke er taget sær-

skilt hensyn til ansøgere, der ikke på egen hånd er i stand til at medvirke ved sags-

behandlingen og derfor har behov for fx tolkebistand eller partsrepræsentation.

Konkret foreslår Institut for Menneskerettigheder, at det præciseres i de specielle

bemærkninger, at ansøger skal kunne lade sig repræsentere ved repræsentant eller

bisidder, og at sagsoplysningen skal tage højde for personer med særlige behov.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det bemærkes, at § 4 i lov om Seniorpensionsenheden beskriver, hvorledes kommu-

nen skal hjælpe borgere med særlige behov til at medvirke ved behandlingen af

dennes sag hos Seniorpensionsenheden. Det er derfor ikke beskrevet nærmere i

dette lovforslag.

DS vil gerne involveres i arbejdet med udarbejdelse af oplysningsskema.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

DS vil blive involveret i arbejdet med udarbejdelse af oplysningsskemaet.

6. Indhentelse af oplysninger

ATP og UDK ønsker, at hjemlen i lov om Seniorpensionsenheden til at Seniorpen-

sionsenheden med borgerens samtykke kan indhente relevante og nødvendige op-

lysninger i elektronisk form i en række registre, herunder i Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions lønmodtagerregister om indbetalte ATP-bidrag, udformes som en ge-

nerel hjemmel til, at Seniorpensionsenheden med borgers samtykke elektronisk kan

indhente nødvendige oplysninger jf. lov om social pension, fra offentlige myndig-

heder, herunder ATP. ATP anfører, at bestemmelsen bør udfærdiges mere fleksi-

belt og i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning ved-

rørende ordninger, der administreres i ATP. Herudover ønsker ATP navnet på regi-

stret ændret til

”Arbejdsmarkedets

Tillægspensions indbetalingsoversigt over ind-

betalte ATP-bidrag”.

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Seniorpensionsenheden bliver efter forslaget omfattet af de generelle hjemler til at

oplyse sager i retssikkerhedsloven, hvorefter der kan indhentes oplysninger fra an-

dre myndigheder mv., som har pligt til at udlevere oplysningerne. Beskæftigelses-

ministeriet har tilrettet lovforslaget, således at det fremgår som noget nyt, at Seni-

orpensionsenheden kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3 i retssikkerheds-

loven i elektronisk form. På den måde sikres det, lovforslaget er fleksibelt i forhold

til eventuelle ændringer i de relevante registre mv. Som følge af tilretningen frem-

går det nu af bemærkningerne til lovforslaget - i stedet for direkte af lovteksten -

hvilke oplysninger og registre som på nuværende tidspunkt vil være relevante at

indhente oplysninger fra i forhold til Seniorpensionsenhedens oplysning af sager.

Beskæftigelsesministeriet har som ønsket ændret

”Arbejdsmarkedets

Tillægspensi-

ons lønmodtagerregister om indbetalte ATP-bidrag”

til ”Arbejdsmarkedets

Til-

lægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag” i lovforslagets be-

mærkninger.

7. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

ATP og UDK tilkendegiver at være enig i, at klinisk funktion kan levere sundheds-

faglig rådgivning og sparing i form af kontakt til sundhedskoordinator. ATP ser

dog ikke en saglig begrundelse for, at den sundhedsfaglige rådgivningen skal ske

hos den region, hvor borger har bopæl, i de tilfælde hvor borgeren ikke er direkte

inddraget og dermed ikke skal møde til undersøgelse. ATP undrer sig over, at der

fortsat stilles krav om decentral rådgivning sammenholdt med ønsket om at centra-

lisere sagsbehandlingen i en central landsdækkende myndighed. Krav om et decen-

tralt samarbejde vil betyde en mere kompleks administration af Seniorpensionsen-

heden.

ATP vil efter forslaget skulle indgå aftaler med alle fem regioner om muligheden

for sparring, ved at sager eller uddrag af sager sendes til klinisk funktion, der gen-

nemlæser sagerne og kommer med en sundhedsfaglig skriftlig udtalelse i relation

til arbejdsevnen, samt svar på eventuelle spørgsmål fra Seniorpensionsenheden.

ATP forventer, at det vil være muligt at indgå enslydende aftaler med de fem regio-

ner af hensyn til at minimere administrative omkostninger, samt hensynet til sy-

stemmæssige tilpasninger og forretningsgange for sagsbehandlerne i Seniorpensi-

onsenheden. I forbindelse med mundtlig sparring forventer ATP, at det bliver mu-

ligt at oprette en form for sundhedskoordinatorfunktion med fysisk fremmøde i Se-

niorpensionsenheden i et nærmere aftalt antal dage årligt, som kan yde mundtlig

sparring til kunderådgiverne i Seniorpensionsenheden i alle sager, uanset borgers

bopæl. ATP forventer, at det vil være muligt at indgå en fælles aftale med regio-

nerne om udpegning af en fast sundhedskoordinator for en længere periode, der

kan dække sager fra hele landet. Det ses ikke at være administrativt hensigtsmæs-

sigt, hvis der skal være fysisk fremmøde af en sundhedskoordinator fra alle fem re-

gioner. For at imødekomme Seniorpensionsenhedens mulighed for at tilrettelægge

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

en fleksibel og enkel administration anbefales det, at formuleringerne i lovforslaget

justeres i overensstemmelse hermed.

ATP har herudover tilkendegivet, at det forventes, at bemyndigelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte ydelser og de overordnede rammer for samarbejdet mellem re-

gionernes kliniske funktion og Seniorpensionsenheden, herunder, som foreslået

ovenfor, rammer for udpegning af en central sundhedskoordinator med mulighed

for fremmøde i Seniorpensionsenheden. De konkrete aftaler vil herefter kunne ud-

dybes i konkrete samarbejdsaftaler indgået mellem Seniorpensionsenheden og de

enkelte regioner.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslaget om, at Seniorpensionsenheden alene kan benytte sundhedsfaglig rådgiv-

ning og vurdering fra den kliniske funktion, hvor den behandlende kommune er be-

liggende, følger de regler, der er gældende for sundhedsfaglig rådgivning og vur-

dering på beskæftigelsesområdet. Hermed sikres der kontinuitet og sammenhæng i

ydelserne i den enkelte sag, når både kommune og Seniorpensionsenhed får sund-

hedsfaglig rådgivning og vurdering fra samme kliniske funktion.

ATP og UDKs bemærkninger er i lovforslaget imødekommet således, at der skabes

mulighed for at etablere en central rådgivning, der kan være fysisk til stede i Seni-

orpensionsenheden. Lovforslaget ændres, så der kan fastsættes nærmere regler om,

at regionerne og Seniorpensionsenheden kan aftale, at sundhedsfaglig rådgivning

til Seniorpensionsenheden kan ydes af én region på vegne af de øvrige regioner.

Forudsætningen for at etablere en central rådgivning er, at der er enighed mellem

regionerne og Seniorpensionsenheden om ordningen, og at den indgår i samar-

bejdsaftalen mellem regionerne og Seniorpensionsenheden om de ydelser, som re-

gionerne skal levere til Seniorpensionsenheden.

Danske Regioner forudsætter, at forslaget om, at Seniorpensionsenheden skal indgå

en samarbejdsaftale med hver region om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

vedrørende sager fra kommuner beliggende i den enkelte region, også omfatter mu-

ligheden for, at der laves én samlet aftale mellem Seniorpensionsenheden og de

fem regioner.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om, at Seniorpen-

sionsenheden skal indgå en samarbejdsaftale med hver region, indebærer mulighe-

den for, at der indgås én samlet aftale mellem Seniorpensionsenheden og de fem

regioner, hvis parterne er enige herom.

8. Økonomi

Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyser i deres høringssvar, at de samlede om-

kostninger til implementering og forberedelse af Seniorpensionsenheden er nedju-

steret og forventes at udgøre ca. 27 mio. kr. Omkostningerne forventes at fordele

sig med ca. 23 mio. kr. i 2020 og op til 4 mio. kr. i 2021.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Økonomien i lovforslaget er justeret i henhold til den oplyste nedjustering.

9. Statistik

ATP og UDK anfører, at ATP er betænkelige ved bestemmelsen om, at Seniorpen-

sionsenheden skal indsende oplysninger, som beskæftigelsesministeren beder om,

herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Senior-

pensionsenhedens område til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiati-

ver og andre ministerbetjeningsopgaver.

Bestemmelsen udgør efter ATPs vurdering en dobbelthjemmel, da ministeren alle-

rede har en ulovbestemt ret til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for mini-

sterområdet administreres. Dertil kommer, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn

med Seniorpensionsenheden efter § 9 i lov om Seniorpensionsenheden, og både

forordningen og databeskyttelsesloven giver en ret bred mulighed for videregivelse

af oplysninger til brug for statistik.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at beskæftigelsesministeren både har en ulovbestemt ret til at følge

med i, hvordan lovgivningen inden for eget ministerområde administreres og en

lovbestemt pligt til at føre tilsyn med Seniorpensionsenheden. Ministeren vil i for-

bindelse med det lovbestemte tilsyn modtage en række oplysninger, som fremgår af

lov om Seniorpensionsenheden.

Der er ikke tale om en dobbelthjemmel i forhold til det databeskyttelsesretlige be-

handlingsgrundlag, idet det primære formål med bestemmelsen er at sikre en pligt

for Seniorpensionsenheden til at udlevere de oplysninger, som beskæftigelsesmini-

steren beder om, fx i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget eller

i forbindelse med lovforberedende arbejde eller andre udviklingsinitiativer, som

ministeren af egen drift vælger at iværksætte på området.

10. Ægtefællepension fra udlandet

Udbetaling Danmark bemærker, at de ved fortolkning af lovændringen vil lægge til

grund, at det er uden betydning for retten til fradrag i indtægtsgrundlaget, om ægte-

fællens/samleverens pension er ”beregnet” efter forordning nr.

883/04, at det afgø-

rende er, om pensionen er ”omfattet” af forordning nr.

883/04, og at det er uden be-

tydning, om ægtefællen/samleveren får udbetalt alders-, invalide- eller efterladte-

pension. Udbetaling Danmark vil desuden lægge til grund, at det er uden betydning

for fradragsret, hvilket statsborgerskab, pensionisten eller ægtefællen/samleveren

har. Udbetaling Danmark anmoder om præcisering af lovforslaget, såfremt de på-

gældende fortolkninger ikke er korrekte. Endelig bemærker Udbetaling Danmark,

at lovforslaget udelukkende vedrører pension, der hidrører et andet EU/EØS-land,

og at lovforslaget derfor ikke ændrer på gældende praksis i forhold til pension ud-

betalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om

samordning af pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at det afgørende for fradragsret er, om en ægtefælles/samlevers

pension fra et andet EU/EØS-land

er ”omfattet” af forordning nr.

883/04, og at

L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det ikke længere vil være en betingelse for fradragsret, at pensionen er ”beregnet”

efter forordningen. Dette fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Social pension er bygget forskelligt op i de forskellige EU/EØS-lande. Der vil der-

for skulle foretages en konkret vurdering af, om en given ydelse modtaget efter lov-

givningen i et andet EU/EØS-land er omfattet af forordningen og dermed giver ret

til fradrag i indtægtsgrundlaget. Afgrænsningen af fradragsberettigede typer ydel-

ser ændres ikke med lovforslaget, og det ligger derfor uden for rammerne af lov-

forslaget at præcisere afgrænsningen nærmere.

Statsborgerskabets betydning for fradrag i indtægtsgrundlaget, og praksis i forhold

til pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overens-

komst om samordning af pension, ændres ikke med lovforslaget. Det ligger derfor

uden for rammerne af lovforslaget at præcisere disse forhold nærmere.

11. Mellemkommunal refusion

Dataproces opfordrer til at remediere retstilstanden vedrørende mellemkommunal

refusion efter institutionsreglen for seniorpension (og førtidspension).

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at der er opstået tvivl om reglerne for

mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension foranlediget af re-

gelændringerne ved lov nr. 994 af 2015 (finansieringsloven) og en ændret praksis

fra Ankestyrelsen. Der er indledt et arbejde med at afklare retsstillingen, som dog

ikke vil blive præciseret i dette lovforslag.