Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr.
339 af 2. april 2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1123 af 19. november 2019, § 1 i lov nr.
1420 af 17. december 2019, § 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 7 i lov nr. 1558 af 27. december
2019, § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 17, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, kan dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at
træffe afgørelse om førtidspension.«
2.
I
§ 18 a
ændres »førtidspension« til: »seniorpension eller førtidspension«.
3.
I
§ 26 a,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
I sager om seniorpension iværksættes ikke
beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle
arbejdsevnen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4.
I
§ 26 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
En person, der modtager førtidspension efter denne lov,
kan ikke samtidig modtage seniorpension.«
5.
I
§ 26 b, 1. pkt.,
ændres »bopælskommunen« til: »Seniorpensionsenheden«.
6.
I
§ 26 b, 2. pkt.,
indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 62, stk. 3«.
7.
§ 26 c, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved behandlingen af sager om seniorpension kun benytte
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13
og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Seniorpensionsenheden indgår
aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen indgår aftale om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor kommunen er beliggende.
Seniorpensionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver
myndighed rekvirerer fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.«
8.
§ 26 c, stk. 3,
ophæves, og
stk. 4,
som bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med sundheds- og ældreministeren nærmere
regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne og mellem kommunen og regionen om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension. Beskæftigelsesministeren kan efter
1
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
forhandling med sundheds- og ældreministeren herunder fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,
prisfastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og muligheden
for, at Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig
rådgivning til Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige regioner.«
9.
I
§ 26 d, stk. 1
og
2,
ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«, og i
§ 26 d, stk. 2, 1.
pkt.,
ændres »kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.
10.
§ 26 d, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra personen videregive oplysninger til
Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension, når kommunen
bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension.
Stk. 4.
Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra personen give besked til kommunalbestyrelsen om
afgørelser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om tilkendelser af seniorpension og
afgørelser om hvilende seniorpension.«
11.
I
§ 26 e, stk. 2,
ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«.
12.
Efter § 26 e indsættes i
kapitel 3 a:
Ȥ 26 f.
Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens bopælskommune om at oplyse sager til brug for
afgørelser om seniorpension.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplysninger og tidsfrister.«
13.
I
§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
14.
I
§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
15.
I
§ 33, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »kommunen« til: »Seniorpensionsenheden«.
16.
I
§ 41, stk. 1.,
ændres »og kommunalbestyrelsen« til: », Seniorpensionsenheden og
kommunalbestyrelsen«.
17.
I
§ 56 a, stk. 4, 1.
og
3. pkt.,
ændres »Udbetaling Danmark« til: »Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden«.
18.
I
§ 62
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet,
når der ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6 måneder til, at personen opfylder
betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§2
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
2
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på sit sagsområder efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og
§ 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
2.
Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel
3 a
Sagsbehandling og udveksling af oplysninger
§ 4 a.
Ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager efter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-
5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område i elektronisk form.«
3.
Overskriften
til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Moms, optagelse af lån m.v.«
4.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 9:
Ȥ 17 a.
Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysninger, som beskæftigelsesministeren beder om,
herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område til
brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopgaver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for udlevering af oplysningerne fra
Seniorpensionsenheden efter stk. 1.
§ 17 b.
Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i
likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan optages i KommuneKredit,
pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de
to efterfølgende budgetår.
Stk. 2.
Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til
udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger
til brug for administration af seniorpensionsordningen. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig
beslutning i bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i KommuneKredit, pengeinstitutter
eller andre finansielle institutioner.
Stk. 3.
Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«
§3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august
2019, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 961 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
3
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1.
I
§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,
ændres: »tilkendelseskommunen« til: »den kommune, som var opholdskommune på
tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension«.
2.
I
§ 62
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person,
som afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark kan indbringe sagen.«
3.
Efter § 62 indsættes:
Ȥ 64.
Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om
social pension.«
§4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
982 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1420 af 17. december 2019 og senest ved § 11 i
lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 3, nr. 1,
ændres »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
§5
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i
lov nr. 1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26, stk. 2 og 3,
ændres »for opgaver, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres
af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 7«.
2.
I
§ 26, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »på sagsområder, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der
finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.
3.
I
§ 26
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i
lov om social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden, er
Seniorpensionsenheden ansvarlig for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et eventuelt tab
til Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling
Danmark skal tilbagebetale til staten.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016 og senest ved § 3 i
lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 45, stk. 1,
indsættes efter »ATP«: », Seniorpensionsenheden«.
4
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
§7
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28.
oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december
2019 og § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »og førtidspension« til: », førtidspension og seniorpension«.
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-3 og 8.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunen inden den 1.
januar 2021, jf. den hidtil gældende § 26 b i lov om social pension. For disse ansøgninger finder de hidtil
gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anvendelse. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, finder denne lov
anvendelse, og Seniorpensionsenheden skal behandle sagen i første instans, uanset om kommunen tidligere
har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3.
Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension, jf. den hidtil gældende § 26 d,
stk. 1, i lov om social pension, er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller
senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar 2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med
sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension,
som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget
efter klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal uden
personens samtykke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne på listen efter 1. pkt. til
Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. §
26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, kan på det ved afgørelsen foreliggende dokumentationsgrundlag
ekstraordinært påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen
ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandlet efter de almindelige klageregler, jf. §
50, stk. 4, i lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give klager
medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til
Ankestyrelsen.
Stk. 6.
Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær
klageadgang efter stk. 7. Personens klage efter stk. 7 skal ske skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4
uger efter, at personen har modtaget vejledning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis § 26, a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3, som
bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, skal
fortsat have gyldighed.
5
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0006.png
Stk. 8.
§ 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
6
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Overdragelse af myndighedskompetence til Seniorpensionsenheden
2.1.1. Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Sagsbehandling og retssikkerhed
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Klage
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden
2.1.5.1. Adgangen til at indhente oplysninger til brug for statistik, udviklingsinitiativer, lovforberedende
arbejde og andre ministerbetjeningsopgaver
2.1.5.1.1. Gældende ret
2.1.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5.2. Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden
2.1.5.2.1. Gældende ret
2.1.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6. Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende tab
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
7
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2.1.7. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8. Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende med en person, der alene modtager social
pension fra ét andet EU/EØS-land
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.9. Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af budgetgaranti
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Økonomiske konsekvenser af overdragelse af afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden
3.1.2. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske regler med EU-retten om udenlandske
pensioner
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forhold til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love og administreres midlertidigt af kommunerne fra den 1. januar 2020.
Forligspartierne bag ”Aftale om ret til seniorpension for nedslidte” indgået i maj 2019, indgik
i december
2019 ”Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte”, hvorved forligskredsen (Venstre, Liberal
Alliance, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og regeringen
(Socialdemokratiet), som har tiltrådt forliget) er enige om, at der skal være en ensartet tilkendelse af
8
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
seniorpension på tværs af landet, at afgørelser om seniorpension skal træffes uafhængigt af økonomiske
hensyn, og at tilkendelse af seniorpension ikke må afhænge af geografi og bopæl.
Forligspartierne er enige om, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension skal overgå til en ny
selvstændig og landsdækkende myndighed, som skal tilkende seniorpension fra 1. januar 2021.
Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden blev der etableret en ny selvstændig myndighed
”Seniorpensionsenheden”, og de organisatoriske rammer for Seniorpensionsenheden og de overordnede
rammer for administrationen blev fastlagt.
Forligspartierne er enige om, at behandling af ansøgninger om seniorpension skal ske i
Seniorpensionsenheden i samarbejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse sagerne, mens
Udbetaling Danmark fortsat skal have ansvaret for beregning, udbetaling og løbende regulering af
seniorpension samt for behandling af ansøgninger om seniorpension fra personer bosat i udlandet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Med dette lovforslag udmøntes den del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, der overdrager
kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden fra den 1.
januar 2021. Lovforslaget indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om samarbejdet
mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden og mellem Seniorpensionsenheden og regionernes kliniske
funktioner.
Lovforslaget kommer i forlængelse af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, hvormed
Seniorpensionsenheden blev etableret, og de organisatoriske rammer for Seniorpensionsenheden og de
overordnede rammer for administrationen blev fastsat. Dette lovforslag indeholder endvidere præciseringer
af de organisatoriske rammer for Seniorpensionsenheden og rammerne for administrationen af
seniorpension.
Lovforslaget indeholder desuden en justering af beregning af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for
beregning af folkepension og førtidspension, således at ægtefælle eller samlevers pension fra én anden
EU/EØS-medlemsstat ligestilles med pension fra flere medlemslande i overensstemmelse med EU-retten.
2.1. Overdragelse af myndighedskompetence til Seniorpensionsenheden
2.1.1. Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension
2.1.1.1 Gældende ret
Efter § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om seniorpension efter
betingelserne i kapitel 3 a i lov om social pension, og ansøgninger om seniorpension ingives til
bopælskommunen, jf. § 26 b i lov om social pension.
Kommunalbestyrelsen vurderer, om ansøgeren opfylder de objektive kriterier for ret til seniorpension efter
lov om social pension i forhold til alder, jf. § 26 a, stk. 1, samt statsborgerskab og bopæl efter betingelser i
kapitel 1 i lov om social pension.
Kommunalbestyrelsen vurderer, om betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Det
gør kommunen med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetalte ATP-
bidrag, oplysninger om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere,
herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.
Ansøgeren indhenter egne ATP-oplysninger fra Borger.dk og sender oplysningerne til kommunen.
9
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Kommunalbestyrelsen udarbejder en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med
henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job. Desuden sikrer kommunalbestyrelsen, at der
foreligger dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om
dokumentation i form af lægeattester, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne
beskrives.
Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i en sag om seniorpension, skal ansøgeren have tilbud om i et
møde at udtale sig over for den eller de personer, der træffer afgørelse om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i
lov om social pension.
Når personer bosat i udlandet søger om invalidepension, er det samtidig en ansøgning om helbredsbetinget
pension i Danmark efter lov om social pension. Efter gældende regler behandler Udbetaling Danmark
ansøgningen, som omfatter både førtidspension og seniorpension.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension skal være hvilende, hvis
pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har en arbejdsindkomst af en vis
størrelse, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At gøre
pensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at
sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny. Det er
kommunalbestyrelsen, der oplyser sagen og vurderer, om pensionisten i en længere periode har
arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren har efter bemyndigelse fastsat regler om, hvornår seniorpension skal gøres
hvilende. Ministeren har i bekendtgørelse om seniorpension fastsat regler om, at Udbetaling Danmark
orienterer kommunen og pensionisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registrerer indkomst ved
arbejde, der overstiger, hvad der svarer til 212.360 kr. årligt og pensionisten i perioden har arbejdet i mindst
15 timer om ugen.
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at opgaven med at træffe afgørelse om ret til
seniorpension skal placeres hos en central myndighed med Arbejdsmarkedets Tillægspension som
administrativ og teknisk leverandør fra og med den 1. januar 2021, og at kommunerne alene i en
overgangsperiode fra den 1. januar 2020 og indtil opgaven kan varetages af en ny myndighed, skal træffe
afgørelsen. Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden blev en ny myndighed
”Seniorpensionsenheden” etableret med henblik på, at den skal kunne overtage kompetencen til at træffe
afgørelser om tilkendelse af seniorpension.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at kompetencen til at træffe afgørelser i sager om ret til seniorpension
overdrages til Seniorpensionsenheden med virkning for alle ansøgninger om seniorpension, der ingives den
1. januar 2021 eller senere samt for eventuelle sager om seniorpension, der hjemvises af Ankestyrelsen i
2021.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark bevarer kompetencen til at behandle og træffe afgørelse om
seniorpension, når ansøgeren bor i udlandet, ligesom efter de gældende regler.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden får overdraget kompetencen til at vurdere og træffe afgørelse om,
hvorvidt en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til seniorpension efter lov om social pension i
forhold til alder, statsborgerskab og bopæl. Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om afslag på
seniorpension, når det er konstateret, at en ansøger ikke opfylder de objektive kriterier.
10
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstateret, at de objektive kriterier er opfyldt, vil
Seniorpensionsenheden skulle vurdere, om kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt.
Det vil Seniorpensionsenheden kunne gøre med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag på baggrund af beskæftigelse, oplysninger fra Skatteforvaltningen
om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra
udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v., på samme måde, som
kommunalbestyrelsen gør efter gældende regler.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmode kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og
indhente supplerende oplysninger til brug for vurderingen af ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når Seniorpensionsenheden har bedt kommunalbestyrelsen om at indhente supplerende oplysninger om,
hvorvidt personen opfylder betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, skal
kommunalbestyrelsen sende de supplerende oplysninger til Seniorpensionsenheden, som herefter afgør, om
betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden vil skulle træffe afgørelser om afslag på seniorpension, når
ansøgeren ikke opfylder betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstateret, at ansøgeren opfylder betingelsen om langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet, vil Seniorpensionsenheden skulle udarbejde en beskrivelse af de
arbejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job.
Seniorpensionsenheden vil desuden skulle sikre, at der foreligger dokumentation for personens ressourcer og
udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeattester, hvor personens
helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne beskrives. Det svarer til de gældende regler om beskrivelse
af arbejdsevnen.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmode kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og
indhente supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhedens vurdering af ansøgerens arbejdsevne.
Når Seniorpensionsenheden har anmodet kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og eventuelt indhente
supplerende oplysninger om arbejdsevnen, skal kommunalbestyrelsen sende oplysningerne til
Seniorpensionsenheden, som herefter afgør, om betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden vil herefter
skulle træffe afgørelser om seniorpension.
Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser om hvilende seniorpension ligeledes overdrages til
Seniorpensionsenheden med virkning fra 1. januar 2021.
Det foreslås, at ministeren benytter bemyndigelsen i § 26 e, stk. 3, i lov om social pension til at fastsætte
nærmere regler i bekendtgørelsesform om, at Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2021 skal orientere
Seniorpensionsenheden og pensionisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registrerer indkomst ved
arbejde, der overstiger, hvad der svarer til 215.373 kr. i 2020-niveau og pensionisten i perioden har arbejdet i
mindst 15 timer om ugen. Det foreslås desuden, at beløbet på 215.373 kr. i 2020-niveau reguleres en gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Første regulering sker 1. januar 2021.Ved den årlige beregning i 2021, 2022 og 2023
fradrages 0,75 procent i den beregnede procentsats. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med 12.
Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvilende, skal Seniorpensionsenheden foretage en konkret
vurdering af, om den opnåede indtægt er udtryk for, at personen ikke har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet.
11
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og kommunerne om oplysning af sager om seniorpension.
Det forventes, at Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om
Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens
arbejdsmarkedstilknytning og om personens arbejdsevne i forhold til seneste job.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte regler om, at, når Seniorpensionsenheden har
anmodet kommunalbestyrelsen om at oplyse en ansøgers tilknytning til arbejdsmarkedet, vil
kommunalbestyrelsen skulle sende oplysningerne til Seniorpensionsenheden, som herefter afgør, om
betingelsen er opfyldt.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte regler om sagsoplysningen til brug for afklaring af
ansøgerens arbejdsevne i forhold til seneste job. Der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal
sende sagsoplysningerne og den bagvedliggende dokumentation i et skema, der udarbejdes til formålet i
samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Seniorpensionsenheden/Arbejdsmarkedets
Tillægspension, KL og Danske Regioner/klinisk funktion, og om tidsfrister for kommunens sagsoplysning.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at, når Seniorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse
en sag i forhold til ansøgerens arbejdsevne i seneste job, vil kommunen skulle oplyse sagen inden 3 måneder
fra anmodningen.
Beskæftigelsesministeren forventes desuden at benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om
Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om ansøgerens arbejdsindkomst,
arbejdstid og ansættelsesforhold til brug for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpension.
Når kompetencen til at træffe afgørelser i sager om seniorpension overføres fra de 98 kommuner til én
central myndighed, begrænses muligheden for fysisk fremmøde hos myndigheden, der træffer afgørelse i
sagerne.
Det foreslås derfor, at Seniorpensionsenheden ikke vil skulle tilbyde en ansøger om seniorpension at udtale
sig på et møde over for den eller de personer, der træffer afgørelse om seniorpension, inden der træffes
afgørelse. En ansøger om seniorpension har fortsat mulighed for at deltage i behandlingen af sin sag ved
telefonisk eller skriftlig kontakt til Seniorpensionsenheden samt i forbindelse med eventuel sagsoplysning i
kommunen.
Bopælskommunen er fortsat nærmest ansøgeren og skal på Seniorpensionsenhedens anmodning oplyse
sagerne, når det er nødvendigt for, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i en sag om seniorpension.
Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse vælge at mødes med ansøgeren, hvis det er nødvendigt for
sagens oplysning, og ansøgeren har fortsat mulighed for at kontakte kommunen og få hjælp til at deltage i
behandlingen af sin sag.
Desuden bemærkes det, at der i lov om Seniorpensionsenheden er fastsat nærmere regler om arbejdsdelingen
mellem Seniorpensionsenheden og kommunerne vedrørende hjælp og vejledning i forbindelse med
ansøgning om seniorpension.
I en overgangsperiode efter udløbet af 2020 vil kommunerne skulle færdigbehandle igangværende sager om
seniorpension. Der henvises til pkt. 2.1.10. om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
2.1.2. Sagsbehandling og retssikkerhed
2.1.2.1. Gældende ret
12
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det
sociale område) skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter § 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte
frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, og
ansøgeren skal have besked, hvis fristen ikke kan overholdes.
Efter § 26 d, stk. 2, i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om seniorpension
senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet
for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige
tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den
forlængede sagsbehandlingstid og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. Den lovbestemte frist erstatter
således retssikkerhedsloven på det sociale områdes krav i § 3, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte frister for sagsbehandlingen m.v.
Efter § 4 i retssikkerhedsloven på det sociale område skal borgeren have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at
borgeren kan udnytte denne mulighed.
Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har myndigheden ansvaret for, at en sag er oplyst i
tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
Efter § 11, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan myndigheden anmode personer, der
anmoder om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre,
hvilken hjælp de er berettiget til, og at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og
behandling som led i sagsbehandlingen.
Desuden gælder der efter retssikkerhedsloven på det sociale område en række bestemmelser om
myndighedens mulighed for at indhente en række oplysninger, som er nødvendige for at behandle sagen, hos
andre myndigheder, institutioner m.v.
Efter § 11 a, stk. 1, kan der kun med borgerens samtykke indhentes oplysninger fra andre offentlige
myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger m.v. samt arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter,
arbejdsgivere m.v., mens der efter § 11 a, stk. 2, kan indhentes oplysninger om økonomiske forhold og
ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp og dennes ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer fra
andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasser uden borgerens samtykke. Desuden kan
oplysningerne, som kan indhentes efter § 11 a, stk. 2, samkøres og sammenstilles med data fra
myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når det er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt.
Efter § 11 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven på det sociale område sker adgangen til oplysninger vedrørende
ferie via en elektronisk adgang, som Feriekonto stiller til rådighed, og efter stk. 5 kan myndigheden få
terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistreret. Der findes ikke gældende regler om
terminaladgang til oplysninger om indbetalte ATP-bidrag.
Efter § 11 b i retssikkerhedsloven på det sociale område skal myndigheden behandle sagen på det
foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke medvirker eller ikke vil give samtykke til at indhente de
nødvendige oplysninger.
Endelig er der efter § 12 i retssikkerhedsloven på det sociale område krav om, at myndigheden giver
borgeren skriftlig besked om denne adgang til at indhente oplysninger og konsekvenserne, hvis borgeren
ikke medvirker.
13
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Det foreslås, at § 3, stk. 1, og § 4 i retssikkerhedsloven på det sociale område om borgerens ret til hurtig
hjælp og pligten for myndigheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren får
mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, skal gælde for Seniorpensionsenheden, ligesom de
gælder for kommunerne.
Samtidig foreslås det at videreføre den lovbestemte frist på 6 måneder for behandlingen af
seniorpensionssager i § 26 d, stk. 2, i lov om social pension, således at fristen også gælder for
Seniorpensionsenhedens sagsbehandling.
Det foreslås, at § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område skal gælde for Seniorpensionsenheden,
ligesom den gælder for kommunerne efter gældende regler. Seniorpensionsenheden vil således få ansvaret
for, at sager om ansøgning om seniorpension er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at Seniorpensionsenheden
kan træffe afgørelse. Det vil således være Seniorpensionsenheden, som har ansvaret for, at den
sagsoplysning, som Seniorpensionsenheden eventuelt anmoder bopælskommunerne om at foretage efter
forslaget til § 26 f, stk. 1, i lov om social pension, er tilstrækkelig til at træffe afgørelse om tilkendelse af
seniorpension.
Videre foreslås det, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes regler om muligheden for at bede om
borgerens medvirken og muligheden for at indhente oplysninger med eller uden borgerens samtykke skal
gælde i forbindelse med sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Det gælder også elektronisk adgang til
registret i Feriekonto og terminaladgang til indkomstregistret.
Der kan bl.a. indhentes oplysninger hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er relevante for vurdering af
personens arbejdsevne.
Derudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden får adgang til at indhente nødvendige oplysninger i
elektronisk form hos andre myndigheder, som stiller de relevante oplysningerne til rådighed for
Seniorpensionsenheden via web-service eller en anden elektronisk adgang.
Det betyder, at Seniorpensionsenheden vil kunne indhente oplysninger fra registre hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag til brug for vurderingen af, om ansøgeren opfyldet kravet om
langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Hertil kommer en
række oplysninger til brug for vurderingen af, om borger opfylder de generelle betingelse i lov om social
pension om indfødsret, bopæl, alder m.v. I forhold til betingelserne om langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet samt vurdering af seneste job kan det være nødvendige med indhentning af oplysninger,
herunder historiske oplysninger om eventuel drift af selvstændig virksomhed, samt ansættelse hos bestemt
arbejdsgiver. Disse oplysninger kan indhentes i Det Centrale Personregister, Det Centrale
Virksomhedsregister samt forskellige registre hos skattemyndighederne. I forbindelse med de generelle
betingelser i lov om social pension kan det endvidere være nødvendigt at indhente oplysninger om
flygtningestatus, som kan indhentes via Udlændinge Informationsportalen. Der henvises i det hele til de
generelle betingelser i kapitel 1 i lov om social pension.
Det vil medvirke til at sikre, at Seniorpensionsenheden får et tilstrækkeligt grundlag for at anvende
eksisterende data til oplysning af sager, og derigennem vil kunne træffe afgørelse om seniorpension hurtigst
muligt.
Samtidig foreslås det, at reglerne i § 12 i retssikkerhedsloven på det sociale område om, at myndigheden skal
give borgeren besked om muligheden for at indhente oplysninger og konsekvenserne, hvis borgeren ikke
medvirker, skal gælde for Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for kommunerne.
14
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2.
2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.1.3.1. Gældende ret
Vurderingen af arbejdsevnen efter § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, sker primært på baggrund af
oplysninger om ansøgers helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages
udgangspunkt i oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeattester. Der kan også foreligge en beskrivelse af
funktionsevnen i eget hjem. Tilsvarende kan støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til
praktiske gøremål i hjemmet også indgå i dokumentationen for personens helbredsmæssige begrænsninger.
Ved behandling af sager om seniorpension kan kommunen kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Der indgås aftale mellem kommunen og regionen herom, og
kommunen betaler for de rekvirerede ydelser.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om det
ovnnævnte samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager
om seniorpension.
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelser
om seniorpension, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne skal kunne indhente yderligere
oplysninger til sager om seniorpension, og at Seniorpensionsenheden skal kunne anmode kommunerne om at
oplyse sagerne. Det er derfor nødvendigt, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne får mulighed for
at indhente nye oplysninger i sager om seniorpension.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at Seniorpensionsenheden
–
ligesom kommunerne
–
alene skal kunne
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge,
jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås endvidere, at seniorpensionsenheden skal indgå aftale med regionerne om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering, og at kommunen skal indgå aftale med den region, hvori kommunen er beliggende,
jf. § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Seniorpensionsenheden og
kommunen skal betale for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som de hver især rekvirerer fra den
kliniske funktion i regionen og den praktiserende læge.
Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem seniorpensionsenheden og regionerne og mellem
kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.
2.1.4. Klage
2.1.4.1. Gældende ret
15
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Reglerne om klagesystemet på det sociale område og på beskæftigelsesområdet er fastsat i kapitel 9-10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale område).
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er ankeinstans i forhold til afgørelser efter den
beskæftigelsesmæssige og sociale lovgivning i det omfang, det er fastsat ved lov.
Afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension påklages til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension, som første og eneste
administrative klageinstans.
Når det er fastsat, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffer Ankestyrelsen
som udgangspunkt afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer, med mindre Ankestyrelsen
skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, eller Ankestyrelsen beslutter det, jf. § 59 a, stk. 1, 2
eller 3, i retssikkerhedsloven på det sociale område. I så fald træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
afgørelse på et møde.
Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelse, vurdere, om der er grundlag for at
give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, bliver klagen sendt videre
til klageinstansen.
Klage til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er
en særlig grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over myndighedens sagsbehandlingstid eller over personalets
optræden.
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne i lov om social pension om, at afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om
social pension kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, foreslås videreført. Som følge heraf
foreslås det, at det tilføjes i retssikkerhedsloven på det sociale område, at afgørelser, der træffes af
Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person,
som afgørelsen vedrører, idet det er fastsat ved § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Klagebestemmelserne for Seniorpensionsenhedens afgørelser om tilkendelse af seniorpension vil efter
forslaget således være de samme, som de er for kommunalbestyrelsens afgørelser om seniorpension efter
gældende regler.
Forslaget indebærer, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes bestemmelser skal gælde for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over Seniorpensionsenhedens afgørelser i
samme omfang, som for behandling af klager over kommunale afgørelser. Det gælder bl.a. reglerne om
myndighedens pligt til at genvurdere sager, klagefrister, ankeinstansernes uafhængighed m.v. Desuden
bemærkes det, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes regler om sagsoplysning m.v., herunder
mulighed for terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 11 a, stk. 5, i
retssikkerhedsloven på det sociale område gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer
afgørelse efter lov om social pension, jf. § 4 i de gældende regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Seniorpensionsenhedens afgørelser vil som andre afgørelser på det sociale område og beskæftigelsesområdet
kunne indbringes for ombudsmanden og domstolene.
16
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3.
2.1.5. Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden
2.1.5.1. Adgangen til at indhente oplysninger til brug for statistik, udviklingsinitiativer, lovforberedende
arbejde og andre ministerbetjeningsopgaver
2.1.5.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til, at Seniorpensionsenheden skal indsende statistiske
oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område til brug for
lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopgaver, hvis
beskæftigelsesministeren beder om det.
2.1.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Seniorpensionsenheden skal kunne levere statistiske oplysninger og andre oplysninger til
beskæftigelsesministeren. Herudover er der behov for, at beskæftigelsesministeren kan indhente oplysninger
til brug for det lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer m.v.
Beskæftigelsesministeren vil, som led i administrationen af sit lovområde og ressortansvar, i visse situationer
kunne have behov for en række nærmere oplysninger fra Seniorpensionsenheden, idet
Seniorpensionsenheden som tilkendende og udførende myndighed vil være i besiddelse af en række nærmere
oplysninger om seniorpension, som beskæftigelsesministeren kan have brug for som led i udførelsen af sit
embede. Det foreslås på den baggrund, at Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysninger, som
beskæftigelsesministeren anmoder om på seniorpensionsområdet, herunder statistiske oplysninger og andre
oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område, til brug for lovforberedende arbejde,
udviklingsinitiativer og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer m.v.
Herudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden skal indsende oplysninger til brug for øvrige
ministerbetjeningsopgaver. Det kan fx være til brug for besvarelse af spørgsmål til Folketingets udvalg. Det
foreslås, at Beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte en frist for modtagelsen af oplysninger fra
Seniorpensionsenheden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbestemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til
at følge udviklingen inden for eget område. Seniorpensionsenheden vil således på beskæftigelsesministerens
anmodning blive forpligtet til at behandle og foretage beregninger af oplysninger, som
Seniorpensionsenheden er i besiddelse af, med henblik på at videregive oplysningerne til
beskæftigelsesministeren. Seniorpensionsenheden vil også være forpligtet til at bidrage med oplysninger til
beskæftigelsesministeren i forbindelse med svar på spørgsmål fra Folketingets udvalg.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen alene forpligter Seniorpensionsenheden til at videregive de oplysninger,
som Seniorpensionsenheden allerede er i besiddelse af. Seniorpensionsenheden vil således ikke være
forpligtet til at skulle indhente yderligere oplysninger fra andre myndigheder.
Det lægges til grund, at beskæftigelsesministeren i det omfang, det vurderes at være nødvendigt, og i det
omfang, der vurderes at være et sagligt behov herfor, vil kunne indhente personhenførbare oplysninger.
Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at
behandle personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske formål. Det forventes således, at der kun i
særlige tilfælde kan være behov for, at der udveksles oplysninger på personniveau om tilkendelse af
seniorpension i forbindelse med betjening af ministeren og Folketinget.
17
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1.7. om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og til de specielle bemærkninger til § 17 a i
lovforslagets § 2, nr. 4.
2.1.5.2. Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden
2.1.5.2.1. Gældende ret
Seniorpensionsenheden har efter gældende regler ikke mulighed for at optage lån efter lov om
Seniorpensionsenheden.
Efter gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden betales udgifterne til driften af
Seniorpensionsenheden gennem et administrationsbidrag fra kommunerne. Administrationsbidraget meldes
ud for et år ad gangen, jf. § 14 og § 15 i lov om Seniorpensionsenheden.
Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidig
skal bestyrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at
Seniorpensionsenheden kan varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre
kreditorer. I de tilfælde, hvor administrationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at kunne dække
forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer, refusioner etc.), er det et krav, at bestyrelsen på andre måder
skal kunne varetage sine forpligtelser.
2.1.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udgangspunktet er, at det årlige administrationsbidrag skal dække Seniorpensionsenhedens årlige udgifter til
drift.
Med forslaget får Seniorpensionsenheden mulighed for at optage korte lån op til 5 mio. kr. til dækning af
udsving i likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Det foreslås, at disse lån kan optages
i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og
senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.
Forslaget giver mulighed for, at Seniorpensionsenheden via lån kan betale for udgifter, som opstår i løbet af
budgetåret som følge af eventuelle udsving i likviditeten eller uforudsete udgifter, og som derfor ikke er
indregnet i administrationsbidraget, der meldes ud for et år ad gangen.
Forslaget giver endvidere Seniorpensionsenheden mulighed for at optage lån til dækning af de udgifter, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension som teknisk og administrativ leverandør afholder for
Seniorpensionsenheden i forbindelse med udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug
for udvikling og tilkøb af it-løsninger. Det foreslås, at disse lån kun kan optages på baggrund af en
enstemmig beslutning i bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension har finansiering til at foretage den nødvendige udvikling af it-løsninger for
Seniorpensionsenheden.
Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter
for Seniorpensionsenheden som licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne m.v. Sådanne løbende
omkostninger omfattes af den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til
Seniorpensionsenheden, og finansieres gennem det løbende administrationsbidrag fra kommunerne.
18
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som bestyrelsen for Seniorpensionsenheden
optager.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 b i lovforslagets § 2, nr. 4.
2.1.6. Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende tab
2.1.6.1. Gældende ret
Efter § 56 a i lov om social pension beregner og udbetaler Udbetaling Danmark seniorpension, når kommunen
efter § 26 d har truffet afgørelse om seniorpension.
Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af
ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten via Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt
Betalingssystem (OBS), jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark, efter de procentmæssige fordelinger, der er
fastsat i de enkelte ydelseslove.
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne og
staten for udgifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension, der er tilkendt den 1. juni 2014 eller
senere. Udgifterne til seniorpensionsordningen deles mellem kommunerne og statens efter de procentsatser,
der fremgår af loven.
Efter lov om Udbetaling Danmark har Udbetaling Danmark kun krav på medfinansieringsandelen fra staten,
hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud, som Udbetaling Danmark har ansvaret for at udbetale, er
udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen.
Skyldes en fejlagtig udbetaling hos Udbetaling Danmark urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
kommune, er den pågældende kommune ansvarlig for fejludbetalingen, og skal indbetale et eventuelt tab til
Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten, fordi ydelsen
ikke er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen. Et evt. tab består af den andel af en ydelsen, der skulle
være dækket af staten. Henvisningen til, at der skal være lidt et tab, betyder, at Udbetaling Danmark eller
Gældsstyrelsen ikke kan få ydelsen opkrævet eller inddraget hos borgeren, fx pga. forældelse eller fordi
borgeren har været i god tro om at modtage den forkert udbetalte ydelse.
Tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbetaling Danmark, betales af borgerens opholdskommune
efter reglerne i kap. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. bekendtgørelse om
fordeling af administrationsbidrag og tab vedrørende ydelser og tilskud på sagsområder, som er overført fra
kommunerne til Udbetaling Danmark.
Der findes ingen gældende regler om, hvem der skal dække eventuelle tab, som Udbetaling Danmark måtte
blive påført ved udbetaling af fejludbetalinger af seniorpension i de tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes
urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til både Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden sker på
omkostningsdækket basis, og myndighederne kan således ikke opbygge en egenkapital til at finansiere
uforudsete tab.
Efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden, dækkes samtlige udgifter til drift af Seniorpensionsenheden via
administrationsbidrag fra kommunerne.
19
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter forslaget til § 1, nr. 9, skal Seniorpensionsenheden fremover tilkende seniorpension i stedet for
kommunerne. Efter forslaget vil Udbetaling Danmark efter tilkendelsen fortsat skulle udbetale seniorpensionen
til borgerne, jf. § 56 a i lov om social pension. Staten vil uændret skulle medfinansiere udgifterne til selve
ordningen efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Præmissen om, at staten alene skal medfinansiere ydelser, hvis de udbetales korrekt, det vil sige i
overensstemmelse med loven, foreslås videreført. Der skal derfor tages stilling til håndteringen af et eventuelt
tab i de tilfælde, hvor staten ikke medfinansierer en ydelse, hvis fejlen skyldes forkerte urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden. Det foreslås, at tab finansieres af
Seniorpensionsenheden, når tabet opstår i Udbetaling Danmark som følge af fejlagtig udbetaling af
seniorpension, som skyldes forkerte eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Seniorpensionsenheden får dækning til de nævnte tab ved at opkræve tabene via administrationsbidraget fra
kommunerne til Seniorpensionsenheden efter den gældende § 14 i lov om Seniorpension, og eventuelle tab vil
således indgå som en post i driftsregnskabet for Seniorpensionsenheden.
Forslaget skal alene sikre klare retningslinjer for finansieringen af konstaterede tab i Udbetaling Danmark, der
skyldes fejlagtige udbetalinger af seniorpension. Forslaget vedrører ikke i sig selv reglerne for, hvornår
borgeren har ret til ydelsen, men forholder sig til det bagvedliggende økonomiske tab, hvis fx en fejludbetaling
medfører, at ydelsen ikke kan opkræves eller inddrives fra borgeren og derfor må afskrives som et tab i
Udbetaling Danmarks ydelsesregnskab.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5.
2.1.7. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.1.7.1. Gældende ret
Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, skal ske
under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1,
og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter
bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig
sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig
behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
20
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel
6. Der kan bl.a. ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
hvorefter der bl.a. kan ske behandling af følsomme oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig, for at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 2, litra f.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, er behandling af personoplysninger lovlig bl.a.,
hvis behandlingen sker til videnskabelige eller statistiske formål i overensstemmelse med art. 89, stk. 1, på
grundlag af medlemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, hvorefter oplysninger
nævnt i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene sker med henblik på at
udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Det bemærkes, at det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at viderebehandling af oplysninger til
statistiske formål, der i øvrigt sker i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, ikke skal anses for at være
uforenelig med de oprindelige formål.
Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger, der skal bruges til brug for andet end statistik,
følger ligeledes af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, sammenholdt med
forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvorefter der kan ske behandling
af følsomme personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser
på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser. Det forudsættes
desuden, at denne behandling sker i overensstemmelse med principperne i forordningens artikel 89, hvoraf
det bl.a. følger, at der skal være truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre overholdelse
af princippet om dataminimering for eksempel via pseudonymisering.
Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af personnumre følger af databeskyttelseslovens §
11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på
entydig identifikation eller som journalnummer.
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med dette lovforslag er der i flere bestemmelser foreslået regler, der giver adgang til, at der kan ske
behandling af almindelige og følsomme personoplysninger om personer, der har søgt om eller som modtager
seniorpension.
Det kan både være almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger og fortrolige oplysninger i
form af fx oplysninger om personnumre.
Efter forslaget til § 26 f, stk. 2, i lov om social pension bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte
nærmere regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kommunerne, og det forventes, at der i
den forbindelse bl.a. vil blive fastsat regler om Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra
21
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
kommunerne om arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsevne for personer, som søger om seniorpension. Der
kan således både være tale om almindelige og følsomme personoplysninger, fx i form af
helbredsoplysninger.
Desuden forslås det, at Seniorpensionsenheden efter forslaget til § 4 a i lov om Seniorpensionsenheden gives
adgang til, at Seniorpensionsenheden vil kunne kræve oplysninger fra andre myndigheder mv. efter de
gældende regler i retssikkerhedsloven på det sociale område til brug for behandlingen af sager om
seniorpension. Oplysningerne kan efter de gældende regler i retssikkerhedsloven på det sociale område kun
indhentes med borgerens samtykke. Samtykket har til formål at sikre borgerens rettigheder og indflydelse
ved behandling af sager om seniorpension. Der er således ikke tale om en samtykke efter
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.
Det vurderes, at behandlingen af almindelige personoplysninger kan ske med hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, og at behandlingen af følsomme
personoplysninger kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, om
behandling, som er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Desuden vurderes det, at fortrolige oplysninger, fx i form af personnumre, kan behandles inden for
rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det vurderes, at behandlingen er nødvendige for at behandle de modtagne ansøgninger om seniorpension.
Efter forslaget til § 17 a i lov om Seniorpensionsenheden gives der adgang til, at der kan se behandling af
almindelige
–
og i særlige tilfælde følsomme - oplysninger til brug for statistik, herunder om udviklingen på
Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for
ministerbetjeningsopgaver, herunder til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.
Det vurderes, at behandlingen af de almindelige personoplysninger kan ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Videre vurderes det, at behandlingen af følsomme
personoplysninger til brug for statisk kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra c eller e sammenholdt med forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og databeskyttelsesloven § 10,
stk. 1, og at behandling af følsomme oplysninger til brug for ministerbetjeningsopgaver kan ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e sammenholdt med
forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.
Forslaget vil også give adgang til, at der kan ske behandling af fortrolige oplysninger, fx i form af
personnumre, inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser ligger inden for det nationale
råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede bestemmelser om behandling af personoplysninger er
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af national ret og står i rimeligt forhold
til det mål, der forfølges, og respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse. Desuden
forudsættes det, at der i forbindelse med behandlingen sikres passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4,
samt forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
22
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter forslaget til § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. gives
der adgang til behandling af personoplysninger i form af udveksling af oplysninger mellem
Seniorpensionsenheden og andre relevante offentlige myndigheder bl.a. til brug for statistik, overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet samt analyse og forskning. Oplysningerne forventes bl.a. at indgå i Det
Statistiske Datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Styrelsen har fået pålagt at
drive. Her samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt plan, jf. jf. § 38 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., og det forventes, at oplysningerne fra Seniorpensionsenheden
vil blive samkørt med de øvrige data fra Det Statistiske Datavarehus.
Det vurderes således, at behandlingen af almindelige personoplysninger kan ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandlingen af personoplysninger lovlig bl.a., hvis
behandling henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel
6, stk. 1, litra e.
Desuden vurderes det, at behandlingen af følsomme personoplysninger kan ske efter
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, hvorefter behandlingen er lovlig bl.a., hvis
behandlingen sker til videnskabelige eller statistiske formål i overensstemmelse med art. 89, stk. 1, på
grundlag af medlemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, hvorefter oplysninger
nævnt i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene sker med henblik på at
udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at det forudsættes, at behandlingen til enhver tid skal ske i
overensstemmelse med de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder at behandlingen af oplysningerne er begrænset til det, der
er tilstrækkeligt, relevant og nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles
(»dataminimering«), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
2.1.8. Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende med en person, der alene modtager social
pension fra ét andet EU/EØS-land
2.1.8.1. Gældende ret
Folkepension, seniorpension og førtidspension efter lov om social pension, førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (førtidspension efter gammel
ordning, dvs. førtidspension tilkendt eller sag herom påbegyndt før den 1. januar 2003) og personlig
tillægsprocent beregnes ud fra et indtægtsgrundlag.
Pensionstillæg for folkepension og førtidspension efter gammel ordning beregnes på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægtsgrundlag, jf. § 29, jf. § 31, stk. 2, i
lov om social pension og § 26, jf. § 29, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
For modtagere af folkepension og førtidspension efter gammel ordning fastsættes en personlig tillægsprocent
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægtsgrundlag jf. § 29, jf.
§ 31, stk. 3, i lov om social pension og § 26, jf. 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension. Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter
størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent skal være 100, før der opnås ret til
mediecheck.
23
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
For modtagere af seniorpension og førtidspension efter lov om social pension beregnes henholdsvis
seniorpensionen og førtidspensionen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægtsgrundlag, jf. § 32 a i lov om social pension.
Efter reglerne i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. skal der ved opgørelse af en pensionists og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægtsgrundlag foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Dette gælder for modtagere af folkepension, seniorpension, førtidspension efter lov om
social pension og førtidspension efter gammel ordning, jf. § 29, stk. 4, nr. 1, og § 32 a, stk. 3, nr. 1, i lov om
social pension og § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Det betyder, at, når en modtager af dansk social pension er gift eller samlevende med en person, der
modtager skattepligtig pension fra en anden EU/EØS-medlemsstat, fradrages ægtefællens eller samleverens
skattepligtige pension fra et andet EU/EØS-land kun i det tilfælde, hvor pensionen er omfattet af og beregnet
efter forordning nr. 883/04, dvs. at ægtefællen eller samleveren har optjent pension i flere EU-medlemslande.
Hvis en modtager af dansk social pension er gift eller samlevende med en person, der modtager skattepligtig
pension fra en anden EU/EØS-medlemsstat, og som alene har optjent skattepligtig pension i én medlemsstat
uden for Danmark, vil ægtefællens eller samleverens skattepligtige pension således blive medregnet
–
og
altså ikke fratrukket
–
i indtægtsgrundlaget for den danske sociale pension.
Ankestyrelsen har i overensstemmelse hermed i en tidligere principafgørelse (P-4-01) fundet, at der derfor
ikke skulle ske fradrag i en pensionists indtægtsgrundlag for en social pension udbetalt fra én anden
EU/EØS-medlemsstat til pensionistens ægtefælle.
Har en ægtefælle eller samlever derimod modtaget pension fra to eller flere forskellige EU/EØS-
medlemsstater, vil pensionen derimod være omfattet af og beregnet efter EU-forordning nr. 883/04 og vil
derfor skulle fradrages i indtægtsgrundlaget, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-2-05.
Ankestyrelsen har i afgørelse af 5. maj 2020 fundet, at nægtelse af fradrag i indtægtsgrundlaget for en
ægtefælles eller samlevers sociale pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat med henvisning til §
29, stk. 4, nr. 1, i lov om social pension ikke er i overensstemmelse med princippet om ligestilling af ydelser,
indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i forordning nr. 883/04.
Ligestillingsprincippet fulgte ligeledes af artikel 3 i forordning nr. 1408/71 (nu artikel 4 i forordning nr.
883/04), jf. EU-Domstolens dom C-507/06, Klöppel. EU-Domstolen har i de forenede sager C-398/18 og C-
428/18 udtalt, at artikel 5 i forordning nr. 883/04 er et særligt udtryk for det almindelige
ligebehandlingsprincip i forordningens artikel 4.
Ankestyrelsen fandt i afgørelsen af 5. maj 2020, at en EU/EØS-modtager af dansk social pension med en
ægtefælle, der helt eller delvist modtager pension fra ét andet EU eller EØS-land, har ret til at få fradraget
ægtefællens skattepligtige sociale pension ved beregningen af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for
beregningen af dansk social pension.
Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 ændrer dermed den praksis, der blev grundlagt med den tidligere
principafgørelse P-4-01.
Medlemsstaterne kan ikke anvende en national regel, som er i modstrid med EU-retten. Princippet er
fastslået af EU-domstolen i kendelsen Costa kontra Enel af 15. juli 1964. Forrangen er absolut og gælder
frem for alle nationale retsakter.
24
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Princippet om direkte virkning gør det muligt for privatpersoner at påberåbe sig en EU-lovregel ved en
national eller EU-retsinstans.
Artikel 5 i forordning nr. 883/04 forpligter således
–
uafhængigt af dette lovforslag
–
danske myndigheder til
at give modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en
eventuel ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen fra én anden EU/EØS-medlemsstat.
Dette gælder, uanset om fradraget for ægtefællers og samleveres pension fra et andet EU/EØS-land sker ved
beregning af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 4, nr. 1. 1. pkt., eller § 32 a i lov om social pension eller § 25 i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., som alle har enslydende
regler.
2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De danske regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folkepension, seniorpension
og førtidspension efter lov om social pension, førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og personlig tillægsprocent er ikke i overensstemmelse med
princippet om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i forordning nr. 883/04 og
artikel 3 i den tidligere forordning nr. 1408/71 (artikel 4 i forordning nr. 883/04). Dette blev fastslået af
Ankestyrelsen i afgørelse af 5. maj 2020, som ændrede den tidligere praksis grundlagt med principafgørelse
P-4-01.
Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 har gjort det nødvendigt at ændre de danske regler, så de er i
overensstemmelse med forordning nr. 883/04.
Det foreslås derfor, at lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., bringes i overensstemmelse med EU-reglerne, således at det fremgår direkte af de
danske love, at modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension har ret til fradrag i
indtægtsgrundlaget for en eventuel ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger. Dermed fjernes kravet om, at pensionen også skal være beregnet efter
forordningen.
Forslaget indebærer, at det vil fremgå direkte af de danske regler, at der i indtægtsgrundlaget for beregning af
dansk social pension kan foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt
fra ét andet EU/EØS-land. Dermed ligestilles situationer, hvor en ægtefælle eller samlever modtager pension
udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat, med situationer, hvor ægtefællen eller samleveren modtager
pension udelukkende fra Danmark eller fra to eller flere EU/EØS-medlemsstater.
2.1.9. Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af budgetgaranti
2.1.9.1. Gældende ret
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, er der fastsat regler om den kommunale
budgetgaranti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for
udviklingen i de kommunale konjunkturfølsomme udgifter på visse områder, herunder en række
forsørgelsesydelser og aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.
25
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til en række forsørgelsesydelser. Efter gældende ret er kommunernes udgifter til
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og førtidspensionister tilkendt fra 1. juli 2014 og kommunernes
nettoudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 omfattet af budgetgarantien.
Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love, og administreres midlertidigt af kommunerne fra den 1. januar 2020. Det følger af
bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2019, 1. samling, Tillæg A, under kapitel 3.1. Økonomiske
konsekvenser, at seniorpension er omfattet af budgetgarantien, og det fremgår af samme afsnit, at
kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpension på samme vis som førtidspension tilkendt fra 1.
juli 2014. Kommunerne medfinansierer seniorpension efter medfinansieringstrappen med 20 pct. i uge 0-4,
30 pct. i uge 5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens anciennitet på
medfinansieringstrappen optjenes på tværs af ydelser, jf. lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Det fremgår
således klart af lovgivningen om seniorpension, at kommunernes udgifter skal være omfattet af
budgetgarantien.
2.1.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes udgifter til medfinansiering til
seniorpension er omfattet af budgetgarantien.
Kommunernes udgifter til medfinansiering til seniorpension indgår i det foreløbige tilskud vedr. de
budgetterede udgifter til kommunerne for 2020 og 2021, og vil komme til at indgå i efterfølgende
efterregulering i forhold til kommunernes faktiske udgifter til medfinansiering.
Det foreslås derfor at rette op på den lovtekniske fejl, således at seniorpension eksplicit bliver nævnt i § 14,
stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Der vil ikke være økonomiske konsekvenser af forslaget, idet kommunernes udgifter til medfinansiering til
seniorpension allerede indgår i tilskuddet til kommunen.
Det foreslås, at korrektionen får virkning fra 1. januar 2020, hvor seniorpension blev indført og således har
virkning for regnskabet for 2020.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er blevet administreret efter de oprindelige intentioner
med lovforslaget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 1.
2.1.10. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Det foreslås, at loven træder i kraft og har virkning den 1. januar 2021.
For at sikre kontinuerlighed i igangværende sager om seniorpension på ikrafttrædelsestidspunktet foreslås, at
kommunerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021.
26
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at, hvis en person får afslag på seniorpension af
kommunen på grund af den skønsmæssige vurdering af arbejdsevnen i seneste job, skal personen kunne få
genvurderet sin sag i Seniorpensionsenheden. Genvurderingen skal sikre, at vurderingen af arbejdsevnen
sker ensartet på tværs af landet, at afgørelser om seniorpension er truffet uafhængigt af økonomiske hensyn,
og at vurderingen ikke har været afhængig af geografi og bopæl.
Efter gældende regler er Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg klageinstans for kommunens afgørelser om
seniorpension. Med lovforslaget vil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ligeledes blive klageinstans for
Seniorpensionsenhedens afgørelser om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i lov om social pension.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil således være klageinstans for alle afgørelser om seniorpension,
uanset om kommunen eller Seniorpensionsenheden har truffet afgørelsen i første instans. Det er ikke
hensigten med forslaget, at det skal være muligt at få genvurderet en sag, som allerede er afgjort af
klageinstansen. Derfor skal disse sager ikke genvurderes i Seniorpensionsenheden i 2021.
Det foreslås dog, at, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om
seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans,
uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen.
Efter gældende regler skal den myndighed, der har truffet en afgørelse, som der klages over, vurdere, om der
er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan myndigheden ikke give klageren medhold,
sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.
For at sikre, at personen kan få genvurderet kommunens skøn om arbejdsevnen i Seniorpensionsenheden, og
for at undgå unødige sagsgange og genvurderinger, foreslås at seniorpensionsenhedens genvurdering sker i
forbindelse med en ordinær klage efter § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Det foreslås, at en klage over kommunens afgørelse om seniorpension indgivet inden 1. januar 2021
genvurderes i kommunen, mens en klage indgivet 1. januar 2021 eller senere genvurderes i
Seniorpensionsenheden, inden den sendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis ikke
Seniorpensionsenheden giver medhold. Det foreslås, at det skal gælde, uanset om det er en kommune eller
Seniorpensionsenheden, der har truffet afgørelsen. Forslaget betyder, at personer, der klager over en
afgørelse om seniorpension efter de ordinære klageregler den 1. januar 2021 eller senere vil få genvurderet
deres sag i Seniorpensionsenheden.
Ved klage efter § 50, stk. 4, gælder de almindelige regler for klage i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale område). Det indebærer bl.a., at
klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen, jf. § 67 i retssikkerhedsloven på det sociale område. Ankeinstansen kan dog se bort fra, at
fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og
afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Eksempel 1:
En kommune har givet afslag på seniorpension den 20. december 2020, personen klager over afgørelsen den
3. januar 2021, som er inden for klagefristen på 4 uger. Her finder de almindelige genvurderingsregler
anvendelse, bortset fra at det er Seniorpensionsenheden og ikke kommunen, som foretager genvurderingen
efter § 66 i lov om retssikkerhed. Det betyder, at klagen sendes til kommunen, som videresender klagen og
sagen inkl. sagsoplysningerne til Seniorpensionsenheden. Seniorpensionsenheden skal genvurdere sagen,
som om de var afgørende myndighed. Det betyder bl.a., at Seniorpensionsenheden kan inddrage nova.
27
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at sager, hvor kommunen i 2020 har givet afslag
på seniorpension på grund af arbejdsevnen, og som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
skal kunne gøres til genstand for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at den ekstraordinære genvurdering, som Seniorpensionsenheden skal
kunne foretage, alene skal være en genvurdering af kommunens afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i
sagen, da kommunen traf afgørelsen.
En anmodning om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at
søge om seniorpension på ny. Det kan fx være relevant, hvis helbredstilstanden er forværret, eller der i øvrigt
er kommet nye oplysninger i sagen.
Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de almindelige regler for
klage, herunder Ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige grunde til
at dispensere herfor.
Efter gældende § 26 d, stk. 3, i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen føre journal over sager,
hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk.
2, nr. 2, om nedsat arbejdsevne. Formål med bestemmelsen er, at kommunerne nemt og hurtigt skal kunne
identificere de relevante sager for ekstraordinær genvurdering, således at borgerne kan kontaktes, og de
relevante sager kan overdrages til Seniorpensionsenheden.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen sender en liste til Seniorpensionsenheden med de sager om afslag på
seniorpension efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, truffet i kommunen i 2020, som
ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar 2021. Listen skal desuden
indeholde sager, som er påklaget efter klagefristens udløb og derfor ikke behandles af Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Kommunalbestyrelsen skal desuden uden personens samtykke sende sagerne på listen
til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden senest den 1. maj 2021 skal vejlede relevante personer om
muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden, og at personen får en frist på fire uger
til at anmode om ekstraordinær genvurdering fra det tidspunkt, hvor Seniorpensionsenheden har vejledt
personen om muligheden. Seniorpensionsenheden skal sende sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
hvis personen ikke får medhold ved den ekstraordinære genvurdering. Herefter vil Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg skulle træffe afgørelse i sagen.
Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes udgifter til medfinansiering til
seniorpension er omfattet af budgetgarantien. Det er i lovforslagets § 7 foreslået, at der rettes op på den
lovtekniske fejl.
Det foreslås, at korrektionen får virkning fra 1. januar 2020, hvor seniorpension blev indført og således har
virkning for regnskabet for 2020.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er blevet administreret efter de oprindelige intentioner
med lovforslaget.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Økonomiske konsekvenser af overdragelse af afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden
28
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0029.png
De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra
kommunerne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14.
juni 2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De økonomiske konsekvenser indgår
endvidere i regeringens forslag til finanslov for 2021. Der er derfor ikke nye økonomiske konsekvenser ved
overdragelse af myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til
Seniorpensionsenheden. Siden vedtagelsen af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, har
Arbejdsmarkedets Tillægspension dog revurderet deres skøn for etableringsomkostningerne i
Seniorpensionsenheden. Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderede ved fremsættelsen af L 184 Forslag til
lov om Seniorpensionsenheden, at der ville være etableringsomkostninger for 35,0 mio. kr. i 2020.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions nye vurdering er, at der vil være etableringsomkostninger for 23,0 mio.
kr. i 2020 og 4 mio. kr. i 2021. Med dette lovforslag justeres økonomien således at etableringsomkostninger
stemmer med Arbejdsmarkedets Tillægspensions seneste skøn. Denne justering fremgår af tabel 4.
Nedenfor følger et resume af de økonomiske konsekvenser, der allerede er behandlet og vedtaget med lov nr.
869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
I de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020,
Tillæg A, fremgik det, at der samlet set var merudgifter efter skat og tilbageløb for 35,1 mio. kr. i 2020, 76,9
mio. kr. i 2021, 65,8 mio. kr. i 2022, 70,8 mio. kr. i 2023, 78,8 mio. kr. i 2024, 85,8 mio. kr. i 2025 og 83,8
mio. kr. i 2026, jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
I alt statslige konsekvenser
Heraf etableringsomkostninger
Heraf Ankestyrelsen
Heraf ydelser
I alt kommunale konsekvenser
Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførelser
Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram
I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)
Virkning efter skat og tilbageløb
2020 2021 2022 2023 2024
35,1
35,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
35,1
35,1
-2,3
0,0
0,1
-2,4
87,8
23,2
64,6
85,5
76,9
1,9
0,0
1,1
0,8
84,8
48,5
36,3
86,7
65,8
11,4
0,0
1,1
10,3
88,5
56,9
31,6
19,9
0,0
1,1
18,8
2025
22,7
0,0
1,1
21,6
2026
21,7
0,0
1,1
20,6
94,5 104,4 101,7
63,0
31,5
73,0
31,4
70,3
31,4
99,9 114,4 127,1 123,4
70,8
78,8
85,8
83,8
Ydelseskonsekvenser
Forslaget skønnes at medføre en mertilgang til seniorpension samt en øget afgang fra en række andre ydelser.
Fuldt indfaset skønnes lovforslaget at medføre ca. 1.000 flere fuldtidspersoner på seniorpension i forhold til
det skønnede i lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension) af 27. december 2019. De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet i de
29
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0030.png
økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg
A. Der er således heller ikke nye økonomiske konsekvenser for ydelser ved overdragelse af
myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.
I de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020,
Tillæg A skønnes det, at forslaget vil medføre medudgifter til seniorpension på i alt 68,7 mio. kr. i 2021,
144,2 mio. kr. i 2022, 168,8 mio. kr. i 2023, 186,8 mio. kr. i 2024, 215,9 mio. kr. i 2025 og 206,7 mio. kr. i
2026 før skat og tilbageløb. Dette modgås af øget afgang fra kontanthjælp, ressourceforløb, jobafklaring,
sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. De samlede ydelseskonsekvenser af lovforslaget skønnes samlet
at være 20,8 mio. kr. i 2021, 49,3 mio. kr. i 2022, 67,2 mio. kr. i 2023, 81,8 mio. kr. i 2024, 94,6 mio. kr. i
2025 og 90,9 mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.
Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
I alt ydelseskonsekvenser
I alt Øvrige ydelser
Heraf stat
Heraf kommune
I alt Seniorpension
Heraf stat
Heraf kommune
2021
20,8
-47,9
-17,7
-30,2
68,7
15,3
53,4
2022
49,3
-94,9
-32,3
-62,6
144,2
33,1
111,1
2023
67,2
-101,6
-29,9
-71,7
168,8
40,2
128,6
2024
81,8
-105,0
-27,0
-78,0
186,8
45,8
141,0
2025
94,6
-121,3
-31,2
-90,1
215,9
52,8
163,1
2026
90,9
-115,8
-29,9
-85,9
206,7
50,5
156,2
Administration
Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden overtager ansvaret for at tilkende seniorpension fra 1. januar
2021. De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet i de økonomiske bemærkninger til lov nr.
869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. Der er
således heller ikke nye økonomiske konsekvenser vedrørende administration ved overdragelse af
myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Dog
justeres etableringsomkostningerne med dette lovforslag, så de stemmer overens med seneste skøn fra ATP.
Det seneste skøn for etableringsomkostninger fra ATP medfører administrative mindreudgifter for 12,0 mio.
kr. i 2020 og administrative merudgifter for 4,0 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.
For kommunerne betyder forslaget, at kommunerne fortsat skal oplyse sagerne, mens afgørelsen om
seniorpension træffes i Seniorpensionsenheden. I de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020 om Seniorpensionsenheden, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A, skønnes det, at
forslaget vil medføre kommunale mindreudgifter til administration på 2,3 mio. kr. i 2021 og 1,7 mio. kr.
årligt herefter. Som følge af færre modtagere af en række ydelser, som administreres af kommunerne,
skønnes kommunerne at have mindreudgifter til samtaler og lægeerklæringer for disse ydelsesmodtagere. I
alt skønnes udgifterne til kommunal administration reduceret med 2,4 mio. kr. i 2021, 2,2 mio. kr. i 2022, 2,4
mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i 2024 og 2,6 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3.
Tabel 3. Administrative konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
30
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0031.png
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
I alt administrative konsekvenser
Ankestyrelsen
Kommunal administration
Heraf ændring samtaler
Heraf ændring DUT adm.
Heraf ændring lægeerklæringer
Seniorpensionsenheden
Heraf etablering (statslig udgift)
Heraf driftsudgifter til sagsbehandling mv. (kommunal udgift)
2020 2021 2022 2023 2024 Fuldt indfaset
35,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
35,1
35,1
0,0
64,7
0,1
-2,4
-0,3
-2,3
0,2
67,0
0,0
67,0
37,4
1,1
-2,2
-0,6
-1,7
0,1
38,5
0,0
38,5
32,7
1,1
-2,4
-0,8
-1,7
0,1
34,0
0,0
34,0
32,6
1,1
-2,5
-0,9
-1,7
0,1
34,0
0,0
34,0
32,5
1,1
-2,6
-1,0
-1,7
0,1
34,0
0,0
34,0
I tabel 4 fremgår de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Med lovforslaget justeres de økonomiske
konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, jf. de økonomiske bemærkninger til
loven i Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. Justeringen omhandler etableringsomkostningerne
for Seniorpensionsenheden, som reguleres negativt med 12,0 mio. kr. i 2020 og positivt med 4,0 mio. kr. i
2021. Samlet bliver etableringsomkostningerne således 8,0 mio. kr. lavere end skønnet i de økonomiske
bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden.
Tabel 4. Justering af etableringsomkostninger
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
Etableringsomkostninger ved lov nr. 869 af 14. juni 2020
Justering af etableringsomkostninger
Etableringsomkostninger efter justering
2020 2021
35,0
-12,0
23,0
0,0
4,0
4,0
3.1.2. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske regler med EU-retten om udenlandske
pensioner
Det skønnes med usikkerhed, at ca. 1.300 pensionister årligt berøres af Ankestyrelsens praksisændring ved
afgørelse af 5. maj 2020, som medfører, at modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension har
ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en eventuel ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter
lovgivningen fra én anden EU/EØS-medlemsstat. Det vurderes på dette grundlag, at praksisændringen vil
indebære årlige offentlige merudgifter i størrelsesordenen 10,4 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til
5,6 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
En genopretning af sager bagud i tid skønnes herudover at medføre ydelsesmæssige merudgifter i
størrelsesordenen 16,0 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 8,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Det
forudsættes, at den almindelige 3-årige forældelsesfrist finder anvendelse på pensionisternes eventuelle krav.
Endelig skønnes det, at forslaget vil medføre konsekvenser for Udbetaling Danmark til øget sagsbehandling
mv. som følge af genopretning af sager og implementering af praksisændringen.
31
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til princippet om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske
forhold i artikel 5 i forordning nr. 883/04. Princippet om direkte virkning gør det muligt for privatpersoner at
påberåbe sig en EU-lovregel ved en national eller EU-retsinstans. Merudgifterne vil derfor påløbe som følge
af praksisændringen, uanset om de danske regler bringes i overensstemmelse med EU-retten.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Praksisændringen vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at der skal være en ensartet tilkendelse af
seniorpension på tværs af landet, og at afgørelser om seniorpension skal træffes uafhængig af økonomiske
forhold. Det følger endvidere af aftalen, at Seniorpensionsenheden skal tilkende seniorpension fra 1. januar
2021, og at oplysningen af sager om tilkendelse af seniorpension sker i samarbejde med kommunerne.
Overflytning af tilkendelseskompetencen til Seniorpensionsenheden vil medføre mere komplicerede regler i
forhold til selve sagsbehandlingen af sager om seniorpension, i og med at flere myndigheder end i dag skal
samarbejde om sagerne forud for afgørelsen. Til gengæld vil alle afgørelser om seniorpension blive truffet af
Seniorpensionsenheden i stedet for af 98 kommuner, hvilket skal bidrage til en ensartet administration af
ordningen. Lovforslaget anses således for at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare
regler.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, idet borgeren skal
ansøge om seniorpension digitalt og kommunikationen mellem Seniorpensionsenheden og borger,
kommuner, regionernes Kliniske Funktion og Udbetaling Danmark, som udgangspunkt skal ske digitalt. Der
er i lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden fastsat regler om, at borgeren kan få hjælp til
digital selvbetjening i kommunerne, og at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om
digital kommunikation efter de eksisterende principper for digital selvbetjening. Desuden er det fastsat, at det
er kommunerne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren eventuelt kan undtages fra kravet om
digital selvbetjening.
Et afslag på indgivelse af ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening vil kunne påklages af
borgeren til Ankestyrelsen. Bestemmelserne om digital selvbetjening forudsættes udmøntet i
overensstemmelse med de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, herunder gennemførelse af lovgivningen
vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som teknisk og administrativ leverandør etablere en ny it-løsning til
brug for administrationen af tilkendelse af seniorpension, som vurderes at være en it-teknisk enkel løsning at
udvikle og implementere.
Til sagsbehandlingen i Seniorpension anvendes en standard ESDH-løsning baseret på WorkZone med
integration til CPR, CVR og Digitalpost. Standardfunktionaliteten i Workzone kan understøtte de
væsentligste forretningsmæssige behov for en effektiv sagsbehandling. ATP kender og anvender allerede
WorkZone til sagsbehandling i IPOS, og der er derfor både videnspersoner og et eksisterende drift scenarie,
som Seniorpension kan drage erfaringer fra ved implementeringen af fagsystemet. Workzone anvendes som
fagsystem med data til sagsstyring, journalisering m.m. Som standard indeholder WorkZone funktionalitet til
brevgenerering og brevskabeloner, ledelses rapportering og integrationer til eksterne systemer som CVR,
CPR og digitalpost.
32
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget giver Seniorpensionsenheden elektronisk adgang, herunder terminaladgang, til en række
oplysninger i en række eksisterende registre, således at Seniorpensionsenheden kan genbruge data fra
systemerne til at vurdere, om en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til seniorpension. Det drejer
sig om adgang til oplysninger om indbetalte ATP-bidrag fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions
indbetalingsoversigt, indkomstregisteret og GUL hos skattemyndighederne og i Det Centrale
Virksomhedsregistrer om selvstændig virksomhed, oplysninger om navne og adresser i Det Centrale
Personregister om navne og adresser og oplysninger om flytningsstatus i Udlændinge Informations Portalen.
Det er er i overensstemmelse med princip 3, 4, 5 og 6 om automatisk sagsbehandling, genbrug af data, tryg
og sikker datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infrastruktur.
Efter forslaget skal Udbetaling Danmark fortsat varetage opgaven med at beregne og udbetale seniorpension.
Det vil i den forbindelse være Udbetaling Danmark, som primært vil varetage opgaven med kontrol og
forebyggelse af snyd og fejl i forbindelse med udbetaling af seniorpension, mens Seniorpensionsenheden vil
kontrollere, om betingelserne for at få tilkendt seniorpension er opfyldt. Det vurderes således, at lovforslaget
er i overensstemmelse med princip 7 (forebygge snyd og fejl).
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Efter gældende regler i lov om social pension skal ansøgning om seniorpension indgives til personens
bopælskommune. Desuden har ansøgere om seniorpension efter gældende regler ret til et møde med den eller
de relevante personer i kommunen, før der træffes afgørelse i personens sag.
Med lovforslaget vil borgere fra den 1. januar 2021 skulle ansøge om seniorpension hos
Seniorpensionsenheden. Som det er tilfældet ved andre ATP-administrerede ordninger, vil
Seniorpensionsenheden ikke blive indrettet med henblik på, at personen kan mødes med den person i
Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres. Når Seniorpensionsenheden
overtager ansvaret for tilkendelse af seniorpension, vil det fortsat være muligt for ansøgere om seniorpension
at møde i kommunen i relation til vejledning og bistand i forbindelse med ansøgning om seniorpension.
Desuden vil personen have mulighed for at møde op i kommunen og få hjælp til medvirken i personens sag i
Seniorpensionsenheden. Personen kan også mødes med kommunen i forbindelse med sagsoplysningen, når
Seniorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse sagen.
Personer, som søger om seniorpension, skal efter gældende regler selv hente sine ATP-oplysninger på
Borger.dk og sende dem til kommunen. Det er foreslået, at Seniorpensionsenheden får elektronisk adgang til
ATP-oplysningerne. Med lovforslaget vil borgeren ikke selv skulle hente og sende ATP-oplysninger til
myndigheden, da Seniorpensionsenheden får adgang til at hente dem.
Der er med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden givet hjemmel til at fastsætte regler i
bekendtgørelse om, at borgerne fra den 1. januar 2021 som udgangspunkt vil skulle søge om seniorpension
digitalt efter de eksisterende principper for digital selvbetjening. Kommunerne vil i fornødent omfang skulle
hjælpe borgere med kontakt til Seniorpensionsenheden, fx i forbindelse med indgivelse af digitale
ansøgninger og kontakten i øvrigt og i forbindelse med en eventuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan
fritages fra krav om digital kommunikation.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
33
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0034.png
7. Forhold til EU-retten
Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension fra kommuner til
Seniorpensionsenheden indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever
alene modtager pension fra én anden medlemsstat, bringer de danske regler i overensstemmelse med EU-
rettens princip om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04
for så vidt angår fradrag for ægtefællers og samlevers pension modtaget fra én anden EU/EØS-medlemsstat.
På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04
–
uafhængigt af dette
lovforslag
–
danske myndigheder til at give modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension ret
til fradrag i indtægtsgrundlaget for en ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen i én
anden EU/EØS-medlemsstat.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2020 til den 14. august 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
(ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension og UDK, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes
Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark,
Danske A-kasser, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes Revision,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lederne,
Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
De økonomiske konsekvenser ved at
overdrage myndighedsansvaret for
tilkendelse af seniorpension fra
kommunerne til Seniorpensionsenheden
De økonomiske konsekvenser ved at
overdrage myndighedsansvaret for
tilkendelse af seniorpension fra
kommunerne til Seniorpensionsenheden
34
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0035.png
stat kommuner
og regioner
er behandlet i de økonomiske
bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020, jf. Folketingstidende, samling
2019-2020, Tillæg A. De økonomiske
konsekvenser indgår endvidere i
regeringens forslag til finanslov for
2021. Der er derfor ikke nye
økonomiske konsekvenser ved
overdragelse af myndighedsansvaret for
tilkendelse af seniorpension fra
kommunerne til
Seniorpensionsenheden.
er behandlet i de økonomiske
bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020, jf. Folketingstidende, samling
2019-2020, Tillæg A. De økonomiske
konsekvenser indgår endvidere i
regeringens forslag til finanslov for
2021. Der er derfor ikke nye
økonomiske konsekvenser ved
overdragelse af myndighedsansvaret for
tilkendelse af seniorpension fra
kommunerne til
Seniorpensionsenheden.
Med lovforslaget justeres de
økonomiske konsekvenser af lov om
Seniorpensionsenheden, som vedtaget
ved lov nr. 869 af 14. juni 2020.
Justeringen omhandler
etableringsomkostningerne for
Seniorpensionsenheden.
Stat:
2020: - 12,0 mio. kr.
2021: 4,0 mio. kr.
Ændringen af dansk praksis ift.
beregning af indtægtsgrundlaget for
pensionister med en
ægtefælle/samlever, der kun modtager
pension fra ét andet EU/EØS-land,
skønnes at medføre nedenstående
ydelsesmæssige konsekvenser.
Stat:
26,4 mio. kr. i 2021, 10,4 mio. kr. i
2022, 10,4 mio. kr. i 2023, og 10,4 mio.
kr. i 2024.
Samlede statslige konsekvenser:
-12,0 mio. kr. i 2020, 30,4 mio. kr. i
2021, 10,4 mio. kr. i 2022, 10,4 mio. kr.
i 2023, og 10,4 mio. kr. i 2024.
Kommuner:
35
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0036.png
Ingen.
Regioner:
Ingen.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Seniorpensionsenheden får elektronisk
adgang til registeroplysninger, som
sikrer genbrug af data, tryg og sikker
datahåndtering og mulig anvendelse af
offentlig infrastruktur.
Mere ensartet administration, da
afgørelserne bliver samlet i
Seniorpensionsenheden i stedet for i 98
kommuner.
Kommunerne og
Seniorpensionsenheden skal samarbejde
om seniorpensionssager forud for
afgørelsen, hvilket kan komplicere
sagsbehandlingen.
Ændringen af dansk praksis ift.
beregning af indtægtsgrundlaget for
pensionister med en
ægtefælle/samlever, der kun modtager
pension fra ét andet EU/EØS-land,
vurderes at medføre administrative
konsekvenser for både stat og
kommuner til Udbetaling Danmarks
sagsbehandling mv. i forbindelse med
genopretning af sager for pensionister
bosiddende i Danmark og udlandet.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Borgeren kan fortsat møde personligt
op i kommunen for at få vejledning og
hjælp til at søge om seniorpension m.v.
Borgeren skal ikke længere hente og
sende ATP-oplysninger til
myndigheden, da
Seniorpensionsenheden får elektronisk
adgang til oplysningerne.
Lovforslaget medfører, at der skal
ansøges om seniorpension hos
Seniorpensionsenheden, som træffer
afgørelse om ret til seniorpension.
Borgerens muligheder for personligt
fremmøde for den myndighed, som
træffer afgørelsen, begrænses dermed.
36
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0037.png
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension fra
kommuner til Seniorpensionsenheden indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget for pensionister, hvis
ægtefælle eller samlever alene modtager pension fra én anden medlemsstat, bringer
de danske regler i overensstemmelse med EU-rettens princip om ligestilling af
ydelser, indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 for så
vidt angår fradrag for ægtefællers og samlevers pension modtaget fra én anden
EU/EØS-medlemsstat.
På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04
–
uafhængigt af dette lovforslag
–
danske myndigheder til at give modtagere af
folkepension, seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægtsgrundlaget
for en ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen i én anden
EU/EØS-medlemsstat.
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
/Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om social pension kan en person, som ønsker, at
kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmode herom. I sådanne
tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag
overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Sager, hvor personen således har anmodet om
stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, forelægges for kommunens
rehabiliteringsteam umiddelbart efter ansøgningen. Kommunalbestyrelsen skal behandle sagen på det
foreliggende dokumentationsgrundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen.
37
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 17, stk.
2, at personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, ikke kan anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om førtidspension.
Forslaget betyder, at en person, der er tilkendt seniorpension ikke vil få ret til at få behandlet en sag om
førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Hensigten er at forebygge unødig
sagsbehandling. Personen vil med en seniorpension være sikret en forsørgelsesydelse på niveau med
førtidspension.
Til nr. 2.
Det følger af reglerne i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, at det er en betingelse for seniorpension,
at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Idet arbejdsevnen skal være varigt nedsat, kan det få betydning for retten til seniorpension, hvis en person
afviser at tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension kan stille
krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.
Efter gældende § 18 a i lov om social pension kan en person afvise at modtage behandling foretaget af en læge
i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, der
ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, uden at det
tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension. Personen kan således afvise
lægebehandling i sager om tilkendelse af førtidspension. Retten til at afvise lægebehandling omfatter alene
lægebehandling i snæver forstand og omfatter operationer og behandling med lægeordineret medicin samt
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).
Derimod er følgende ikke omfattet: genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage til egen
helbredelse. Endvidere er samtaleforløb og behandling hos psykolog ikke omfattet, da disse
behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr.
495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 180 som fremsat,
side 12 og 13.
Det foreslås i
§ 18 a,
at ændre »førtidspension« til »seniorpension eller førtidspension«.
Forslaget betyder, at personer, der søger om seniorpension får ret til at afvise lægebehandling efter de samme
principper som gælder ved førtidspension. Som for førtidspensionister vil retten til at afvise lægebehandling
alene omfatte lægebehandling i snæver forstand og omfatter operationer og behandling med lægeordineret
medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling
(elektrochokbehandling).
Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker
at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at
få tilkendt seniorpension.
Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt angår lægebehandling i snæver forstand vil fravige
lovens almindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som led i afklaringen af personens arbejdsevne
kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.
38
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3.
Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension er det en betingelse for at få tilkendt
seniorpension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Det står i bemærkningerne til lov nr. 1559 af 27. december 2019 om indførsel af seniorpension, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 67 som fremsat,
at: ”Vurderingen
af arbejdsevnen skal foretages med
udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der
har til formål at udvikle arbejdsevnen.”
Det foreslås, i nyt
§ 26, stk. 3,
at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle
arbejdsevnen ved vurdering af arbejdsevnen.
Med forslaget kodificeres det i lovteksten, at der ved tilkendelse af seniorpension ikke skal iværksættes
beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.
Ændringen er en kodificering af gældende regler.
Til nr. 4
I dansk ret er der et grundlæggende princip om, at personer ikke kan modtage dobbeltforsørgelse, det vil sige
at samme person i samme tidsrum får to ydelser til samme formål.
Princippet om, at der ikke skal udbetales dobbeltforsørgelse, gælder også i forholdet mellem førtidspension
og seniorpension.
Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.,
kan ikke overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, heller ikke i
forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 5,
i lov om social pension, at det fastsættes direkte i loven, at en modtager af
førtidspension efter lov om social pension ikke samtidig kan modtage seniorpension.
Forslaget er således en kodificering af det gældende princip om, at der ikke kan udbetales flere ydelser til
samme person i samme tidsrum til samme formål.
Forslaget ændrer ikke på, at personer,
der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension mv., ikke kan overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension efter lov om
social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.
Til nr. 5.
Efter de gældende regler i § 26 b, 1. pkt., i lov om social pension ingives ansøgning om seniorpension til
bopælskommunen.
Det foreslås i
§ 26 b, 1. pkt.,
at »bopælskommunen« til »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kompetencen til at modtage ansøgninger om seniorpension overdrages til
Seniorpensionsenheden.
39
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Som konsekvens heraf er
det hensigtsmæssigt, at ansøgninger om seniorpension indgives til Seniorpensionsenheden i stedet for til
bopælskommunen.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om seniorpension vil skulle indgives til Seniorpensionsenheden. En
kommune, som modtager ansøgning om seniorpension efter lovens ikrafttræden vil skulle følge de
almindelige forvaltningsretlige regler og samtidig yde eventuel nødvendig vejledning og hjælp til borgeren i
forbindelse med indgivelse af ansøgning til Seniorpensionsenheden, jf. § 4 i lov om Seniorpensionsenheden.
Til nr. 6.
Efter gældende regler i § 26 b, 2. pkt., i lov om social pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst
indgives 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.
Det foreslås, at
i § 26 b, 2. pkt.,
at indsætte en henvisning til § 62, stk. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 1, nr. 18, hvor det foreslås, i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling
Danmark skal kunne behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der er
mindre end 6 måneder til personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 18.
Til nr. 7.
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 2, i lov om social pension kan kommunen ved behandling af sager om
seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den
praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsen m.v.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 2, 1. pkt.,
at det skal gælde for både kommunerne og Seniorpensionsenheden, at i
sager om seniorpension kan der alene benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske
funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelser
om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, og som konsekvens heraf er der
behov for, at Seniorpensionsenheden også kan indhente oplysninger i sager om seniorpension.
Forslaget indebærer, at der ligesom efter gældende regler kun vil kunne indhentes sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering i sager om seniorpension fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 2, 2. pkt.,
at Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering med den region, hvor kommunen er beliggende.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden vil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
den kliniske funktion, hvor den behandlende kommune er beliggende. Det vil som udgangspunkt være
borgerens bopælskommune, der er afgørende for hvilken af de 5 regioner, der vil skulle levere
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til Seniorpensionsenheden. Hermed sikres der kontinuitet og
40
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
sammenhæng i ydelserne i den enkelte sag, når både kommunen og Seniorpensionsenheden vil få
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra samme kliniske funktion. Kommunen vil som hidtil kunne
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den region, hvor kommunen er beliggende.
Herudover indebærer forslaget, dels at Seniorpensionsenheden som udgangspunkt vil skulle indgå en
samarbejdsaftale med hver region om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering vedrørende sager fra
kommuner beliggende i den enkelte region, dels at den enkelte kommune som hidtil vil skulle indgå en
samarbejdsaftale med den region, hvor kommunen er beliggende, om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering vedrørende de sager, som den enkelte kommune skal behandle.
Forslaget indebærer dog en mulighed for, at der vil kunne indgås én samlet aftale mellem
Seniorpensionsenheden og de fem regioner, hvis parterne er enige herom.
Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan
aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige
regioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 2, 3. pkt.,
at Seniorpensionsenheden og kommunen skal betaler for den
sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra den kliniske funktion i
regionen og fra den praktiserende læge.
Forslaget indebærer, at kommunen betaler for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som kommunen
rekvirerer hos den kliniske funktion og fra den praktiserende læge, og Seniorpensionsenheden betaler for den
sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som Seniorpensionsenheden rekvirerer hos den kliniske funktion
og fra den praktiserende læge.
Til nr. 8.
Efter gældende § 26 c, stk. 3, i lov om social pension skal den person, som en afgørelse vedrører, inden der
træffes afgørelse om seniorpension, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der
skal træffe afgørelsen.
Det foreslås, at
§ 26 c, stk. 3,
ophæves, således at i sager om seniorpension ophæves retten for personen, som
afgørelsen vedrører, til i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
Forslaget indebærer, at en person, som en afgørelse om seniorpension vedrører, ikke får ret til på et møde at
udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen i Seniorpensionsenheden. Personen vil i
stedet kunne deltage i behandling af sin sag hos Seniorpensionsenheden ved telefonisk eller skriftlig kontakt.
Efter gældende § 26 c, stk. 4, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til efter forhandlinger med
sundheds- og ældreministeren, at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 3, 1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne og
mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, der medfører, at kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, og som konsekvens heraf
er der behov for, at Seniorpensionsenheden kan oplyse sagen og samarbejde med kommuner og regioner om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
41
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og regionerne samt mellem kommunen og den region, som kommunen er beliggende
i, om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 3, 2. pkt.,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren herunder kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, prisfastsættelse, indholdet i
den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og muligheden for, at
Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning til
Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige regioner.
Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af
samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen og prisfastsættelse.
Herudover indebærer forslaget, at der vil blive fastsat regler, som giver mulighed for, at den sundhedsfaglige
rådgivning, som Seniorpensionsenheden skal bruge for at træffe afgørelse i sager om seniorpension, vil
kunne ydes af én region på vegne af de øvrige regioner. Det forudsættes, at dette vil skulle indgå i aftalen
mellem regionerne og Seniorpensionsenheden om de ydelser, som regionerne skal levere til
Seniorpensionsenheden, og at der vil skulle være enighed mellem parterne om ordningen.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 1 og 2, i lov om social pension, er det kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelser om seniorpension, og kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6
måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.
Det foreslås i
§ 26 d, stk. 1
og
stk. 2,
at ændre »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«, og i
§
26 d, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre »kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om at ansøgninger om seniorpension skal
indgives til Seniorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at det fremover vil blive Seniorpensionsenheden, der har kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension, og at frister i sagsbehandlingen regnes fra det tidspunkt, hvor
Seniorpensionsenheden har modtaget ansøgningen.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i lov om seniorpension skal kommunalbestyrelsen føre journal over
sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26
a, stk. 2, nr. 2.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1557 af 27. december 2019 om indførsel af seniorpension, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 67 som fremsat, vil personer, der har fået afslag på seniorpension hos
kommunerne, og hvor afgørelsen er baseret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i seneste
job, få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension
overgår til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3, har til formål at sikre, at kommunerne nemt og
hurtigt kan identificere de relevante sager, således at personerne kan kontaktes, og de relevante sager kan
overdrages til den nye myndighed.
Det foreslås at den gældende§
26 d, stk. 3,
ophæves.
42
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Forslaget betyder, at der
ikke længere vil skulle føres journal over afslagssager til brug for overdragelse til anden myndighed.
Det foreslås i ny
§ 26 d, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra personen skal videregive
oplysninger til Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension, når
kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at give besked til Seniorpensionsenheden, når
kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension. Bestemmelsen
har til formål at sikre, at kommunen giver besked til Seniorpensionsenheden, hvis en person, der modtager
seniorpension fx bliver visiteret til fleksjob af kommunen eller kommunen i øvrigt bliver bekendt med, at en
seniorpensionist arbejder i et omfang, der er uforeneligt med, at personen har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet.
Det foreslås i
§ 26 d, stk. 4,
at Seniorpensionsenheden uden samtykke fra personen skal give besked til
kommunalbestyrelsen om afgørelser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om
tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende seniorpension.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden uden personens samtykke skal give besked til kommunen, når
de har truffet afgørelse om tilkendelse af seniorpension.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden skal orientere Udbetaling Danmark, når de træffer afgørelser
om seniorpension, der kan påvirke udbetalingen af seniorpension. Det gælder både ved tilkendelse af
seniorpension og ved afgørelser om hvilende pension. Seniorpensionsenheden skal således oplyse til
Udbetaling Danmark, når de fx har tilkendt en Seniorpension, truffet afgørelse om at en seniorpensionen skal
gøres hvilende, og at udbetalingen derfor skal sættes i bero eller at en afgørelse om, at seniorpension ikke
længere skal være hvilende, og pensionsudbetalingerne derfor skal genoptages.
Til nr. 11
Efter gældende § 26 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter
§ 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har
arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At gøre
pensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at
sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny.
Det foreslås i
§ 26 e, stk. 2,
at ændre »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kompetencen til at træffe afgørelser om, at seniorpension skal være hvilende bliver
overdraget til Seniorpensionsenheden, og at det herefter vil være Seniorpensionsenheden, der vil skulle
træffe afgørelser om hvilende seniorpension. Betingelserne for hvilende pension vil være uændret.
Til nr. 12
Efter gældende træffer kommunalbestyrelsen afgørelser om seniorpension, jf. § 26 d, stk. 1. Efter § 10 i
retssikkerhedsloven har myndigheden ansvaret for, at en sag er oplyst tilstrækkeligt til, at myndigheden kan
træffe afgørelse.
Det foreslås i ny
§ 26 f, stk. 1,
i lov om social pension, at Seniorpensionsenheden kan anmode
kommunalbestyrelsen i ansøgerens bopælskommune om at oplyse en sag om seniorpension.
43
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med, den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er
foreslået, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til
Seniorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at når en ansøgning om seniorpension modtaget i Seniorpensionsenheden ikke er
tilstrækkeligt oplyst, til at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i sagen, vil Seniorpensionsenheden
kunne anmode bopælskommunen om at oplyse sagen. Det vil sige, at Seniorpensionsenheden kan bede
bopælskommunen om at indhente yderligere oplysninger, så der bliver et tilstrækkeligt grundlag at afgøre
sagen på. Seniorpensionsenheden vil desuden kunne anmode bopælskommunen om at oplyse sagen og
indhente supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhedens vurdering af, om seniorpensionen skal
gøres hvilende eller genoptages efter en periode, hvor den har været hvilende.
Det foreslås, i
§ 26 f, stk. 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for samarbejdet
mellem Seniorpensionsenheden og kommunerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er
foreslået, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til
Seniorpensionsenheden.
Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens
indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsmarkedstilknytning og om arbejdsevnen i
forhold til seneste job.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte regler om sagsoplysningen for at afklare arbejdsevnen
i forhold til seneste job. Der vil blive fastsat regler om, at kommunen skal sende sagsoplysningerne i et
skema udarbejdet til formålet i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Seniorpensionsenheden/Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og Danske Regioner/klinisk funktion og om
tidsfrister for kommunens sagsoplysning. Der vil herunder blive fastsat regler om, at, når
Seniorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse en sag i forhold til arbejdsevne i seneste job,
vil kommunen skulle oplyse sagen inden 3 måneder fra anmodningen.
Beskæftigelsesministeren vil desuden benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om
Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsindkomst,
arbejdstid og ansættelsesforhold til brug for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpension.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeriet kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem
kommuner og Seniorpensionsenheden i forbindelse med oplysning af sager om seniorpension.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i
indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister og ved fastsættelse af personlig
tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pensionsydelse og
ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension, og
for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.
44
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i
§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter
forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i
forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepension skal foretages
fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra ét andet EU-land.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.8.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i
indtægtsgrundlaget ved beregning af seniorpension og førtidspension for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er
indgået overenskomst om samordning af social pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på
Færøerne og i Grønland.
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i
§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter
forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i
forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af seniorpension og førtidspension
skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra ét andet EU-land.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.8.
Til nr. 15
Efter gældende regler i § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension skal seniorpension, der er tilkendt efter
udløbet af en fastsat frist på 6 måneder, jf. lovens § 26 d, stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om
seniorpension er modtaget i kommunen, udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-
45
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af seniorpension er
opfyldt.
Det foreslås i
§ 33, stk. 2, 3. pkt.,
at ændre ændres »kommunen« til »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslags § 1, nr. 5 og 9, hvor kompetencen til at henholdsvis
modtage og træffe afgørelser i sager om seniorpension overgår til Seniorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at fristen på de 6 måneder, regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i
Seniorpensionsenheden.
Forslaget indebærer, at seniorpension, der er tilkendt efter udløbet af den fastsatte frist på 6 måneder, i
lovens § 26 d, stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om seniorpension er modtaget i Seniorpensionsenheden,
udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i
måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.
Til nr. 16
Efter gældende regler i § 41, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten oplyse Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf.
kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det social område.
Det foreslås i
§ 41, stk. 1,
at »og kommunalbestyrelsen« ændres til », Seniorpensionsenheden og
kommunalbestyrelsen«.
Forslaget betyder, at en seniorpensionist vil skulle oplyse Seniorpensionsenheden om forhold, der kan have
betydning for seniorpensionen, herunder forhold der kan have betydning for, om seniorpensionen skal gøres
hvilende. En seniorpensionist vil således fx skulle oplyse til Seniorpensionsenheden, hvis pensionisten
begynder i et fleksjob eller begynder at arbejde mere, end hvad der svarer til 15 timer om ugen.
Til nr. 17
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen uden ansøgning fra borgren vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen,
når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse af en
procentandel af fuld pension.
Det foreslås i
§ 56, stk. 4, 1. pkt.,
at »Udbetaling Danmark« ændres til »Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om personen har ret til hjælp
fra kommunen, når enten Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på seniorpension på
grund af reglerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Det vil være
Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelser om tilkendelse eller afslag på seniorpension, mens Udbetaling
Danmark beregner pensionen og træffer afgørelser om procentandelen af fuld pension.
Forslaget betyder, at kommunens pligt til at vurdere, om en person har ret til hjælp fra kommunen, når der er
givet afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension
vil blive udvidet til også at gælde afgørelser fra Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for Udbetaling
Danmarks afgørelser.
46
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om social pension skal Udbetaling Danmark give besked
til kommunen om personer, der har fået afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse
af en procentandel af fuld pension. Bestemmelsen sikrer, at kommunen får besked om, at de skal vurdere, om
personen har ret til anden hjælp fra kommunen.
Det foreslås i
§ 56, stk. 4, 3. pkt.,
at »Udbetaling Danmark« ændres til »Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden bliver forpligtet til at give besked til kommunen, når
Seniorpensionsenheden har givet afslag på seniorpension på grund af reglerne om optjening eller tilkender en
procentandel af fuld seniorpension. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen får besked, når en personen er
omfattet af jf. § 56 stk. 4, 1. og 2. pkt., og kommunen derfor skal vurdere, om personen har ret til anden
hjælp fra kommunen.
Til nr. 18
Efter gældende regler i § 26 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan en ansøgning om seniorpension
tidligst indgives seks måneder før betingelsen om højst seks år til folkepensionsalderen er opfyldt. Personer i
udlandet er efter gældende regler også omfattet af seksmånedsfristen.
Efter § 62, stk. 1, udøver Udbetaling de beføjelser, som kommunen har efter lov om social pension, der skal
ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter forordning (EF)nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre lande. Når en person anmoder om
invalidepension i udlandet er det samtidig en anmodning om pension i Danmark. Har personen bosat i
udlandet søgt om invalidepension, og har personen ikke ret til førtidspension, behandler Udbetaling Danmark
sagen som en sag om seniorpension, forudsat, at der er mindre end seks måneder til, at personen opfylder
aldersbetingelsen for seniorpension.
Det foreslås, i nyt
§ 62, stk. 3,
at Udbetaling Danmark kan behandle en sag om seniorpension til personer
med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end 6 måneder til, personen opfylder betingelsen om højst 6 år
til folkepensionsalderen.
Forslaget er en kodificering af gældende praksis.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden, som trådte i kraft den 15. juni 2020, er der ikke
fastsat regler om sagsbehandling og udveksling af oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre
myndigheder mv.
Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal
kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til
hjælp og i så fald hvilken.
Efter § 4, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal borgeren have
mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal efter § 4, 2. pkt., tilrettelægge
behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
47
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Formålet med § 4 er at understøtte borgerens medansvar for sin egen situation og dialog med kommunen og
sagsbehandleren. Herudover skal borgeren have mulighed for at gøre sin medindflydelse gældende i
forbindelse med sagsbehandlingen efter de forskellige processuelle rettigheder i forvaltningsloven m.v., for
eksempel reglerne om parthøring, ret til at få skriftlige afgørelser, mulighed for aktindsigt m.v.
Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen
behandler og afgør sager efter lov om social pension, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område, dvs. også ved kommunens behandling sager om seniorpension efter de
gældende regler.
Det foreslås i nyt
§ 3, stk. 1,
i lov om Seniorpensionsenheden, at ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af
opgaver på sit sagsområde efter kapitel 2, finder § 3, stk. 1, og § 4 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden, ligesom kommunerne er i dag, vil blive forpligtet til at
behandle ansøgninger om seniorpension så hurtigt som muligt, når Seniorpensionsenheden fra den 1. januar
2021 skal træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension i stedet for kommunerne. Desuden forpligtes
Seniorpensionsenheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen sådan, at borgeren får mulighed for at medvirke
i forbindelse med behandlingen af seniorpensionssagerne, dette gælder også i forhold til ansøgere med
særlige behov, som ikke er i stand til at varetage egne interesser. Dette kan blandt andet ske ved telefonisk
eller digital kontakt til Seniorpensionsenheden eller ved personligt fremmøde i kommunen.
Til nr. 2
De gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale område) regulerer myndigheders
oplysning af sager på det sociale område, dvs. også kommunernes behandling af sager om seniorpension
efter lov om social pension.
Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har myndigheden ansvaret for, at sagerne er oplyst i
tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (officialprincippet).
Myndigheden kan i den forbindelse efter § 11, stk. 1, nr. 1, anmode personer, der søger om eller får hjælp,
om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendigt for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget
til.
Desuden kan myndigheden anmode personen om at lade sig undersøge hos en læge eller blive behandlet som
led i sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.
Efter § 11 a, stk. 1, kan en myndighed, der behandler sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven på det
sociale område, til brug for oplysning af sagen med borgerens forudgående samtykke indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede
sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter,
arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige. Der skal være tale om oplysninger om den
pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Kravet om samtykke gælder både, når myndigheden
indhenter oplysninger om en persons rent private forhold og andre følsomme personoplysninger, for
eksempel lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf, og visse ikke-følsomme personoplysninger,
jf. dog § 11, stk. 2.
48
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Hvis borgeren ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller giver samtykke til, at myndigheden indhenter
oplysninger efter § 11 a, stk. 1, behandler myndigheden sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, jf. §
11 b, medmindre oplysninger fx kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2, eller § 11 c. Det kan
betyde, at borgeren får afslag på den ansøgte hjælp, fordi sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt.
Efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan myndigheden til brug for behandlingen
af en sag uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der søger om
eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra
arbejdsløshedskasser.
Efter de gældende regler i § 11 a, stk. 2, kan tilsvarende oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold
indhentes uden samtykke om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles
med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er
nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Ud over at regulere, fra hvilke
myndigheder og private en social myndighed kan indhente oplysninger og under hvilke betingelser,
indeholder § 11 a en pligt for de adspurgte til at udlevere oplysningerne. De myndigheder og private, som
myndigheden kan indhente oplysninger fra, har således pligt til at udlevere oplysningerne. Desuden giver
bestemmelsen mulighed for at forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med
retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Oplysninger om ferieforhold er fx oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjente feriepenge,
tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Adgangen til disse oplysninger i
Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed, jf. § 11 a, stk. 4.
Efter § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan kommunerne uden samtykke fra
borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere
til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og
formueforhold. Efter § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan myndigheden få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister. Indkomstregistret indeholder blandt andet oplysninger om flere af de
indkomsttyper, der indgår i den personlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen, samt
oplysninger om lønperiode og løntimer.
Efter § 12, nr. 1 og 3, i retssikkerhedsloven på det sociale område skal myndigheden bl.a. give borgeren
skriftlig besked om, at myndigheden har adgang til at indhente visse oplysninger om borgeren uden
samtykke, og konsekvenserne hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b.
Det fremgår ikke eksplicit af § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale område, at oplysningerne kan
indhentes i elektronisk form. Af hensyn til Seniorpensionsenhedens muligheder for at kunne behandle og
administrere sager om seniorpension, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at give Seniorpensionsenheden
de samme muligheder og pligter i forbindelse med sagsbehandlingen, som kommunerne i dag har i
forbindelse med behandling af seniorpensionssager.
Det foreslås derfor som en ny
§ 4 a, stk. 1,
at § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i
lov om retssikkerhed på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved Seniorpensionsenhedens
behandling af sager efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.
Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden vil få samme forpligtelse til at oplyse sagerne om tilkendelse
af seniorpension i tilstrækkeligt omfang efter § 10 i lov om retssikkerhed på det sociale område, som
kommunerne har i dag.
49
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det medfører også, at Seniorpensionsenheden kan anmode borgeren om at medvirke til sagens oplysninger
efter § 11, stk. 1, i forhold til behandling af en ansøgning om seniorpension. Hvis borgeren ikke ønsker at
medvirke, kan Seniorpensionsenheden i medfør af § 11 b afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Det
betyder for eksempel, at hvis en borger ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at
Seniorpensionsenheden indhenter oplysninger i ansøgningssager efter § 11 a, stk. 1, kan det medføre, at
ansøgningen ikke kan imødekommes. Det gælder både, hvor Seniorpensionsenheden oplyser sagen og hvor
oplysningen af sagen sker helt eller delvist i kommunen efter § 26 f i lov om social pension.
Herudover betyder det, at Seniorpensionsenheden som udgangspunkt kun kan indhente en række oplysninger
fra andre myndigheder og private med borgerens forudgående samtykke.
Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med oplysningen af sager om seniorpension på vegne af
Seniorpensionsenheden, jf. § 26 f i lov om social pension, vil være omfattet af § 11 a, i retssikkerhedsloven
på det sociale område, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Efter forslaget får Seniorpensionsenheden også mulighed for uden samtykke fra borgeren at indhente og
samkøre oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold til brug for behandlingen af en ansøgning om
seniorpension. Det gælder også oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til
brug for stikprøvekontrol i seniorpensionssager. Det kan være relevant i sager, hvor seniorpensionen skal
gøres hvilende, fordi borgeren har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig
tilbage fra arbejdsmarkedet.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden får de samme beføjelser til at indhente oplysninger i
ansøgningssager fra andre myndigheder, sundhedspersoner, arbejdsgivere m.v., som kommunerne har i dag
til brug for sagsbehandling af seniorpensionssager.
Det følger af de almindelige regler om offentlige myndigheders adgang til at behandle oplysninger, at
Seniorpensionsenheden herudover vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens regler i de situationer,
hvor retssikkerhedsloven på det sociale område eller andre særregler ikke finder anvendelse.
Det foreslås som et nyt
stk. 2,
at Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov
om retssikkerhed på det sociale område i elektronisk form.
Forslaget medfører, at det fremgår eksplicit af loven, at relevante og nødvendige oplysninger efter § 11 a,
stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan indhentes i elektronisk form.
De relevante og nødvendige oplysninger vil i denne sammenhæng være oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag til brug for vurderingen af, om ansøgeren
opfyldet kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social
pension.
Derudover er det oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister, oplysninger om
selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister og oplysninger om eventuel flygtningestatus i
Udlændinge Informations Portalen.
Forslaget indebærer bl.a., at Seniorpensionsenheden i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
seniorpension via en elektronisk adgang med borgerens samtykke efter § 11 a, stk. 1, vil kunne indhente de
relevante ATP-oplysninger direkte hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. På den måde vil
Seniorpensionsenheden hurtigt kunne vurdere, om betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension er opfyldt, eller om der vil være behov for at indhente
yderligere oplysninger til brug for vurderingen af sagen.
50
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden med samtykke elektronisk kunne indhente de oplysninger hos Det
Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og Udlændinge Informations Portalen, som er
nødvendige for at behandle en ansøgning om seniorpension.
Derudover vil Seniorpensionsenheden uden samtykke kunne indhente oplysninger om økonomiske forhold
om ansøgerens årsopgørelse i Generel Udstillings Løsning hos skattemyndighederne efter § 11 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven på det sociale område.
Desuden vil § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område om terminaladgang
–
det vil sige
elektronisk adgang
–
til indkomstregistret gælde tilsvarende ved Seniorpensionsenhedens behandling af
ansøgninger om seniorpension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a.
Oplysningerne forventes primært at blive stillet til rådighed via en webservice, men giver også mulighed for
terminaladgang i øvrigt fx via on-lineopslag og system-til-system integration.
Seniorpensionsenheden skal indgå en aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om tilgængeligheden af
oplysningerne.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 9 i lov om Seniorpensionsenheden, at kapitlet vedrører
moms.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 affattes således, at det fremgår, at kapitlet vedrører moms, optagelse
af lån m.v.
Ændringen skyldes forslaget til de nye bestemmelser §§ 17 a og 17 b, som foreslås indsat i kapitel 9 i lov om
Seniorpensionsenheden.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 4
(Til § 17 a)
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden er der ikke fastsat regler om, at
beskæftigelsesministeren har adgang til at indhente oplysninger fra Seniorpensionsenheden, herunder
statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område.
Det foreslås i
§ 17 a, stk. 1,
at Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysninger, som
beskæftigelsesministeren beder om, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på
Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for
andre ministerbetjeningsopgaver.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden har pligt til at udarbejde og indsende statistiske oplysninger
m.v., samt pligt til at udarbejde og indsende uddybende oplysninger om udviklingen på
Seniorpensionsenhedens område som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindelse med
lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer, hvis
beskæftigelsesministeren anmoder om det. Det kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative
undersøgelser i Seniorpensionsenheden.
51
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for udlevering af
oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter stk. 1.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastætte en nærmere bestemt frist for, hvornår
oplysningerne skal udleveres. Det forudsættes, at fristen vil være rimelig, således at Seniorpensionsenheden
på den ene side har rimelig tid til at fremsøge og eventuelt bearbejde de relevante oplysninger, og at
Beskæftigelsesministeriet på den anden side har mulighed for at overholde eventuelle frister fastsat af
Folketinget m.v.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan anmode om en række nærmere oplysninger fra
Seniorpensionsenheden til brug for statistik, lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og andre
ministerbetjeningsopgaver.
Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at
behandle personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske formål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1.5. om ændringer til lov om
Seniorpensionsenheden og punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
(Til § 17 b)
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden har myndigheden ikke mulighed for at optage lån.
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden betales udgifterne til driften af
Seniorpensionsenheden gennem et administrationsbidrag fra kommunerne, der meldes ud for et år ad gangen,
jf. lovens §§ 14 og 15.
Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidigt
skal bestyrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at
Seniorpensionsenheden kan varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre
kreditorer. I de tilfælde, hvor administrationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at kunne dække
forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer, refusioner etc.), er det et krav, at bestyrelsen på andre måder
skal kunne varetage sine forpligtelser.
Efter gældende regler i § 1 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov om
KommuneKredit) har kreditforeningen til formål at yde lån til og finansiel leasing inden for rammerne af de
regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder
de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.
Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om KommuneKredit kan foreningen yde lån og finansiel leasing til andre
kommunale eller regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt. Det er efter stk. 2 en
betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at en eller flere
kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis
vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er
interessent eller deltager.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til maksimalt 5 mio. kr. til
dækning af udsving i likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår.
52
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Med ændringen vil Seniorpensionsenheden få mulighed for at optage korte lån. Låneadgangen vil gøre det
muligt at håndtere udsving i finansieringsbehov herunder styrke Seniorpensionsenhedens muligheder for at
tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel afregning af administrationsbidrag m.v.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan optage lån op til 5 mio. kr., der kan anvendes til
finansiering af udsving i likviditeten, underskud eller nye initiativer i løbet af budgetperioden. Baggrunden
herfor er, at administrationsbidragene efter § 14 og § 15 i lov om Seniorpensionsenheden meldes ud for et år
ad gangen. Det indebærer en risiko for, at der opstår et udækket finansieringsbehov som følge af nødvendige
beslutninger, der bliver truffet af Seniorpensionsenheden i løbet af året eller tidsmæssige forskelle på
modtagelse af indtægter og afholdelse af udgifter, fx i forbindelse med overgang til et nyt driftsår.
Ved optagelse af lån efter forslaget til § 17 a, stk. 1 og 2, vil afdragene på lånene indgå i
administrationsbidraget efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at lånet kan optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle
institutioner.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan vælge at optage korte lån i enten pengeinstitutter, andre
finansielle institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpensionsenheden selv at vælge hvilken
type lån, der bedst dækker behovet inden for de produkter, der udbydes. Det kan fx være etablering af en
kassekreditfacilitet. Det skal bemærkes, at lån i Kommunekredit ikke kan etableres som en kassekredit, jf.
lov om KommuneKredit.
Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter
bestemmelsen får mulighed for at optage korte lån i KommuneKredit, da det er kommunerne, som betaler
administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.
KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter forslaget til 2. pkt., i henhold til § 1 i lov om
KommuneKredit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af de regler, som Social- og
Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at lånet skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de to efterfølgende
budgetår.
Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden efter at have optaget lån eller efter at have
foretaget træk på en eventuel kassekredit, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., skal sikre sig, at et fremtidigt
administrationsbidrag fastsættes således, at lånemuligheden eller en eventuel kassekredit på ny kan danne en
betryggende sikkerhed for fremtidige driftsunderskud eller uforudsete udgifter, der ikke er blevet taget højde
for i budgettet. Det vil således være udgangspunktet, at der ikke skal eksistere permanente
likviditetsunderskud, og træk på kassekreditten skal afdrages hurtigst muligt ved en forhøjelse af
administrationsbidraget i løbet af 2 år. Det vil indebære, at en optagelse af et lån eller træk på en
kassekreditfacilitet ved udgangen af 2021 skal søges nedbragt ved indregning af en øget udgift i
administrationsbidraget for 2022, hvis dette kendes, eller med det faktiske træk i bidraget for 2023.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller
udvikling af it-løsninger til brug for administration af seniorpensionsordningen.
Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har finansiering til at foretage den nødvendige
udvikling af it-løsninger.
53
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det forudsættes at udnyttelse af låneadgangen kun kan ske efter grundige analyser og en konkret business
case indeholdende de forventede forbedringer, den forventede tilbagebetalingstid samt afregningsmodel.
Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter
for Seniorpensionsenheden. Låneoptagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions udgifter til it-løsningerne efter implementeringen til fx licenser, vedligeholdelse af it-
løsningerne m.v.
Sådanne omkostninger omfattes af den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til
Seniorpensionsenheden på omkostningsdækket basis, og som Seniorpensionsenheden finansierer gennem det
løbende administrationsbidrag fra kommunerne. Lånefinansierede omkostninger herunder afskrivninger på
udgifterne til udvikling af it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Seniorpensionsenhedens
årsregnskab, således at disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at lånet kun kan optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen
for Seniorpensionsenheden.
Kravet om enstemmighed skal ske af hensyn til generelle overvejelser om Seniorpensionsenhedens
økonomiske styring og digitaliseringsbehov m.v., og medfører, at bestyrelsen skal sikre sig tilslutning til, at
finansieringsbehovet er acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentionerne, før der kan godkendes
låneoptagelse efter bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at lånet kan optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle
institutioner.
Forslaget sikrer, at låneoptagelsen hviler på et klart retsgrundlag.
Med den foreslåede ændring kan Seniorpensionsenheden vælge at optage lån i enten pengeinstitutter, andre
finansielle institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpensionsenheden selv at vælge hvilken
type lån, der bedst dækker behovet inden for de produkter, der udbydes.
Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter
bestemmelsen får mulighed for at optage lån i KommuneKredit, da det er kommunerne, som betaler
administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.
KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter forslaget til 3. pkt., i henhold til § 1 i lov om
KommuneKredit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af de regler, som Social- og
Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.
Det foreslås i
stk. 3,
at kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som Seniorpensionsenheden optager efter
forslagets stk. 1 og 2.
Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal være særlig opmærksom på, at den har ansvaret for, at det årlige
administrationsbidrag fra kommunerne, jf. § 14 i lov om Seniorpensionsenheden, altid er af en sådan
størrelse, at Seniorpensionsenheden til en hver tid er i stand til at tilbagebetale de optagne lån i
overensstemmelse med de aftalte vilkår mellem den pågældende långiver og Seniorpensionsenheden,
herunder tillige de aftalte rente- og tilbagebetalingsvilkår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.5.2.
Til § 3
54
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1.
Efter § 9 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område refunderes
opholdskommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet,
i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.
Det foreslås
i § 9 c, stk. 8, 2. pkt.,
at »tilkendelseskommunen« ændres til »den kommune, som var
opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension«.
Forslaget er en konsekvens af, at det efter lovforslaget ikke længere er kommunerne, som skal tilkende
seniorpension. Det foreslås derfor, at det er den kommune, som var opholdskommune på tidspunktet for
tilkendelsen af seniorpension, der refunderer den aktuelle opholdskommunes udgifter til seniorpension i op
til 6 år, hvis pensionisten flytter.
Forslaget påvirker i øvrigt ikke reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Til nr. 2
Efter § 62 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan uenighed om Udbetaling
Danmarks kompetence indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører,
kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark.
Efter bestemmelsen kan uenigheder mellem en kommune og Udbetaling Danmark om, hvor en person har
fast bopæl - i Danmark eller i udlandet - indbringes for Ankestyrelsen. Kompetencespørgsmålet drejer sig
mere præcist om, hvem der har til opgave at behandle en sag efter lov om social pension, det vil sige at
behandle ansøgninger om tilkendelse af pension, samt varetage udbetalingen m.v. Afgørende for hvilken
myndighed, der er kompetent, er, om personen bor i Danmark eller i udlandet. Udbetaling Danmark har
myndighedsansvaret efter lov om social pension i forhold til personer, som bor i udlandet.
Efter gældende regler findes der ikke regler om klageadgang vedrørende uenighed om
Seniorpensionsenhedens kompetence.
Det foreslås som
§ 62, stk. 2, 1. pkt.,
at uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager
om seniorpension skal kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, som vil
medføre, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til
Seniorpensionsenheden. Udbetaling Danmark bevarer kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension
for personer, der bor i udlandet, som efter de gældende regler. Der vil således også kunne opstå
kompetenceuenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark om tilkendelse af
seniorpension og spørgsmål om hvilende pension.
Forslaget betyder, at uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager om seniorpension
vil kunne indbringes for Ankestyrelsen, på samme måde som kompetencespørgsmålet mellem
kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark hidtil har kunne indbringes.
Det foreslås som
§ 62, stk. 2, 2. pkt.,
at den person, som afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og
Udbetaling Danmark kan indbringe sagen.
55
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er en konsekvens af, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår til
Seniorpensionsenheden og betyder, at uenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark
om kompetencen til at træffe afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.
Til nr. 3
Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i
lov om social pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale
område).
Kapitel 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område indeholder almindelige klageregler om bl.a.
myndighedens pligt til genvurdering af afgørelsen, klagefrister og sagsbehandlingen i øvrigt. Desuden
gælder også de almindelige regler for sagsbehandling ved sagens oplysning og myndighedens
oplysningspligt, der er fastsat i lovens kapitel 3 a, herunder mulighed for terminaladgang til nødvendige
oplysninger i indkomstregistret, jf. § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område når
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse efter lov om social pension, jf. § 4 i bekendtgørelse
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udbetaling Dannmarks afgørelser kan efter lov om social pension kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i
lov om retssikkerhed på det sociale område.
Ved overdragelsen af myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunalbestyrelserne til
Seniorpensionsheden foreslås der ikke at ske ændringer i klageadgangen. De gældende regler om klage i lov
om social pension foreslås derfor videreført.
Som følge heraf foreslås det som en ny
§ 64
i retssikkerhedsloven på det sociale område, at afgørelser, der
træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den
person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om social pension.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenhedens afgørelser om tilkendelse af seniorpension ligesom
kommunalbestyrelsens afgørelser efter de gældende regler kan påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg som første og eneste klageinstans.
Desuden indebærer forslaget, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes bestemmelser skal gælde for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over Seniorpensionsenhedens afgørelser i
samme omfang, som for behandling af klager over kommunale afgørelser. Det gælder bl.a. reglerne om
myndighedens pligt til at genvurdere sager, klagefrister, sagsoplysningsregler, ankeinstansernes
uafhængighed m.v.
Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er klageberettiget. Kommunen kan således ikke klage over
afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden.
Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræden skal rettes til Seniorpensionsenhedens ledelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.4.
Til § 4
Til nr. 1
56
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, jf. § 26, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb og
pensionstillæg og ved beregning af personlig tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg,
varmetillæg og ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-
medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om
samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i
§ 25, stk. 3, nr. 1,
at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af EU-forordning nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter
forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i
forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension (gammel ordning)
skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra ét andet EU-land.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under 2.1.8.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbetaling Danmark ved
udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud kommunernes og statens andel af ydelserne og
tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i
de i § 1 nævnte love
–
det vil sige i de enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Ved udbetaling af førtidspension og seniorpension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller
senere opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Til brug
for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra kommunerne kan
Udbetaling Danmark uden borgerens samtykke samkøre oplysninger over kommunens modtagere af
kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark med henblik på at udfærdige og videregive
lister til kommunen.
Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark har Udbetaling Danmark kun krav på betaling
fra staten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommunerne, hvis de kontante ydelser eller økonomiske
tilskud er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og Udbetaling
Danmark opfylder de krav, der er fastsat i medfør af lovens stk. 6.
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark at krav på betaling fra staten efter §
26, stk. 1, for opgaver, der er overført fra kommunerne, bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales,
57
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
hvis Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for Beskæftigelsesministeriet i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 6.
Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som administreres af Udbetaling Danmark, og som
ikke er overført fra kommunerne.
Det foreslås i
§ 26, stk. 2
og
3,
at ændre ordlyden fra »for opgaver, der er overført fra kommunerne« til »for
opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.
Forslaget betyder, at det fremgår, at betalingen vedrører opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra
kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark, i stedet for at henvise til, at bestemmelsen omfatter
opgaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.
Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 26, ændres henvisningen i § 26,
stk. 2 og 3, til stk. 6 til stk. 7.
Til nr. 2
Der fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark at tab, som alene skyldes fejlagtig
administration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret til betaling fra staten efter stk. 2
eller manglende dokumentation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sagsområder, der er overført fra
kommunerne. Tab efter 1. pkt. dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydelser og
tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra staten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en del
af statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.
I bemærkningerne til § 1, nr. 24-26 i L 151, Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og
forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til
Udbetaling Danmark m.v.), som vedtaget den 3. maj 2016, blev stk. § 26, stk. 2, 3 og 5, præciseret ved, at
der som noget nyt blev indsat en henvisning til, at om der er tale om opgaver, der er overført fra
kommunerne. Formålet med ændringen var at gøre det tydeligere, at der er en kobling mellem de tab, der
omtales i stk. 2, 3 og 5, til medfinansieringen fra staten i stk. 1. Sagsområder, der er overført fra
kommunerne, identificeres ved, at det er kommunerne, der i tilknytning til administrationen betaler
administrationsbidraget, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark.
Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som administreres af Udbetaling Danmark, og som
ikke er overført fra kommunerne.
Det foreslås i
§ 26, stk. 5, 1. pkt.,
at ændre ordlyden fra
»på sagsområder, der er overført fra kommunerne« til
»for opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at § 26, stk. 5, omfatter opgaver, der finansieres af
administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark i stedet for at henvise til, at
bestemmelsen omfatter opgaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.
Med denne ændring omfatter bestemmelsen også tab for nye ordninger, der ikke tidligere har været
administreret af kommunerne, men hvor der også kan opstå tab.
Til nr. 3
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne
58
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
og staten for udgifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension. Det fremgår af loven, at staten
medfinansierer seniorpensionen efter nærmere fastsatte regler, således at udgifterne til
seniorpensionsordningen deles efter en række procentsatser af kommunerne og staten i fællesskab.
Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræves kommunernes og statens andel af ydelserne og
tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i
de love, der fremgår af § 1 i lov om Udbetaling Danmark, herunder lov om social pension.
Ved udbetaling af seniorpension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver
Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Der findes ingen regler om hvem, der skal dække eventuelle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive påført
ved fejludbetalinger af seniorpension i de tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes urigtige eller mangelfulde
oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Efter § 14, stk. 1, i lov om Seniorpensionsheden skal kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag
til Seniorpensionsenheden dække udgifterne til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver. Efter § 14,
stk. 2, 2. pkt. skal bidragene dække samtlige udgifter til administration, sagsbehandling, ledelse m.v., og
øvrige omkostninger, som Seniorpensionsenheden forventer at afholde til varetagelse af
Seniorpensionsenhedens opgaver og drift inden for et regnskabsår. Efter § 14, stk. 5, i lov om
Seniorpensionsenheden kan Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Seniorpensionsenheden fastsætte nærmere regler om fordelingen af bidrag efter stk. 1 og 3 mellem
kommunerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 6
i § 26, hvor det fremgår, at skyldes en fejlagtig udbetaling af
seniorpension til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om social pension urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig for
fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det
beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.
Forslaget medfører, at det er Seniorpensionsenheden, der skal dække et eventuelt tab, der skyldes, at staten
ikke medfinansierer den andel af seniorpensionsordningen, der er blevet udbetalt forkert
–
det vil sige i strid
med gældende regler som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at en eventuel fejludbetaling beror på en urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden og kan i den forbindelse indhente relevante oplysninger
fra Seniorpensionsenheden.
Udbetaling Danmarks tab betales således af Seniorpensionsenheden og opkræves herefter af
Seniorpensionsenheden via kommunernes betaling af administrationsbidraget til Seniorpensionsenheden, jf.
§ 14 i lov om Seniorpensionsenheden.
Der er tale om et tab, når det er dokumenteret, at et fejludbetalt beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Tabet
kan dokumenteres og konstateres, når Udbetaling Danmark ikke kan få den fejludbetalte seniorpension
tilbage via hverken lovbestemte eller ulovbestemte regler om tilbagebetaling af fordringer mod personen.
Det gælder fx i tilfælde, hvor betingelserne for tilbagebetaling efter reglerne i § 42 i lov om social pension
ikke er fyldt, eller når de ulovbestemte principper om conditio indebiti ikke finder anvendelse, og for meget
udbetalt seniorpension derfor ikke kan kræves tilbage, heller ikke via opkrævning eller inddrivelse via
skattemyndighederne.
Til § 6
59
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige
og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse,
unddragelse af frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitutioner, der er nødvendige til brug for 1)
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, 2) den koordinerede, tværfaglige og
helbredsorienterede indsats overfor borgeren, 3) opdatering af it-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, og 4) opgørelsen af forbrug af
offentlige forsørgelsesydelser.
Efter gældende regler i § 45, stk. 3, kan Beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilke offentlige
myndigheder efter stk. 1, der kan udveksle oplysninger. Det er i § 4 i bekendtgørelse nr. 830 af 9. juni 2020
om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet bl.a. fastsat
regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udveksle oplysninger med relevante
offentlige myndigheder, ministerier, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Udbetaling
Danmark m.fl.
Det foreslås, at
§ 45, stk. 1,
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres
således, at det fremgår, at der også kan udveksles oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre
relevante offentlige myndigheder m.v.
Der forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Seniorpensionsenheden
fremover kan udveksle relevante og nødvendige oplysninger om seniorpension med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
analyse og forskning. Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
mv. og data samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Datavarehus.
Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplysninger om cpr.nummer, dato for modtagelse af
ansøgning om seniorpension, sagens afgørelse og udfald i hoveddiagnose.
De udvekslede datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik
på ordningen om seniorpension, overvåge, samt lave analyser og forskning på baggrund af data.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
kompenseres kommunerne under ét for udviklingen i de kommunale udgifter på områder vedrørende
indkomstoverførsler. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen
i kommunernes reale udgifter til en række forsørgelsesydelser.
60
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De kommunale udgifter til seniorpension er efter gældende praksis omfattet af budgetgarantien, men på grund
af en lovteknisk fejl indgår de ikke i oplistningen af forsørgelsesudgifter i litra a.
Det foreslås i
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
at ændre »og førtidspension« til: », førtidspension og seniorpension«.
Forslaget betyder, at seniorpension eksplicit bliver nævnt i opremsningen af ydelser. Det vil medføre, at de
kommunale udgifter til seniorpension eksplicit bliver omfattet af den kommunale
budgetgarantiordning.Ændringen vil bringe reglerne i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved
indførsel af seniorpension og er i overensstemmelse med gældende praksis.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er blevet administreret efter de oprindelige intentioner
med lovforslaget, som om den lovtekniske fejl ikke var sket og som om seniorpension fremgik af § 14, stk. 2,
nr. 5, litra a.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 5 foreslået, at kompetencen til at tilkendelse seniorpension overgår til
Seniorpensionsenheden den 1. januar 2021, men det vil stadig være kommunen, som skal afholde udgifterne
til seniorpension.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.9.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. I stk. 2-3 er foreslået
nogle overgangsbestemmelser, og i stk. 8 er foreslået at § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om social pension, lov om
Seniorpensionsenheden, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om Udbetaling Danmark, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til
kommunerne inden den 1. januar 2021. For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved
tilkendelse af seniorpension anvendelse, jf. dog stk. 4. Forslaget betyder, at kommunerne færdigbehandler
alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021. Det foreslås dog, at når
Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar
2021 eller senere, skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans, uanset om kommunen
tidligere har truffet afgørelse i sagen. Forslaget betyder, at sager der behandles på ny i 2021 vil skulle
behandles i Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i
stk. 3,
at Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension er påklaget til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Forslaget betyder, at alle klager over afgørelser på seniorpension indgivet den 1. januar 2021 eller senere
genvurderes i Seniorpensionsenheden, inden de sendes videre til Ankestyrelsen, hvis ikke personen får
medhold.
Det foreslå i
stk. 4,
at kommunalbestyrelsen senest den 31. januar 2021 skal sende en liste til
Seniorpensionsenheden med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr.
2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar
2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrelsen. Forslaget
61
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
betyder, at kommunalbestyrelsen skal sende en liste med alle afgørelser med afslag på seniorpension på
baggrund af nedsat arbejdsevne truffet i 2020, som ikke bliver behandlet af Ankestyrelsen til
Seniorpensionsenheden. Kommunalbestyrelsen skal desuden uden personens samtykke senest 31. januar
2021 sende sagsakterne fra sagerne på listen til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret
for sagerne. Seniorpensionsenheden skal herefter vejlede personer på listen, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, 1.
pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 6, 1. pkt. nedenfor.
Det foreslås i
stk. 5,
at kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020
efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, på det ved afgørelsens foreliggende
dokumentationsgrundlag ekstraordinært skal kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021.
Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles
efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Inden klagen behandles, skal
Seniorpensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan
Seniorpensionsenheden ikke give klager medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den
ekstraordinær genvurdering videre til Ankestyrelsen.
Forslaget betyder, at den ekstraordinære genvurdering alene skal være en genvurdering af kommunens
afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf afgørelsen. En anmodning om
ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at søge om seniorpension
på ny. Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de almindelige
regler for klage, herunder Ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige
grunde til at dispensere herfor.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at Seniorpensionsenheden senest den 1. maj 2021 skal vejlede personer i
målgruppen for ekstraordinær genvurdering om muligheden. Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden
skal kontakte alle personer, der har fået afslag på seniorpension i 2020 på grund af arbejdsevnen. Det gælder
dog ikke, når personen har klaget, og derfor har fået eller får behandlet sagen i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at personer i målgruppen for ekstraordinær genvurdering af deres sag, jf. stk. 7,
skal klage skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at personen har fået vejledning efter 1. pkt.
Forslaget betyder, at personer, der har fået afslag på seniorpension på grund af arbejdsevnen efter § 26 d, jf.
§ 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, og som ikke har benyttet den almindelige klageadgang, kan bede
om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden af kommunens vurdering af sagens oplysninger
frem til fire uger efter, de har modtaget vejledning om muligheden.
Det foreslås i
stk. 7,
at ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis § 26, a, stk. 3, som bliver stk. 4 og §
62, stk. 3, som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling
Danmark, fortsat skal have gyldighed.
Forslaget betyder, at bekendtgørelserne fastsat inden bemyndigelsesbestemmelserne bliver flyttet til nye
stykker i loven ikke falder bort, og således fortsat vil være gældende.
Det foreslås i
stk. 8,
at kommunernes udgifter til seniorpension vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2,
nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med virkning fra 1. januar
2020.
Den 1. januar 2020 blev seniorpension indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019. Ifølge de økonomiske
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2019-20, A, som fremsat, var det lovgivers intention, at seniorpension
skulle være omfattet af budgetgarantien fra 1. januar 2020.
62
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0063.png
Forslaget betyder, at reglerne bliver bragt i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved indførsel af
seniorpension, og at fra den 1. januar 2020 vil de økonomiske konsekvenser af seniorpension være omfattet
af budgetgarantien som oprindelig forudsat.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983
af 23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr.
339 af 2. april 2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019,
§ 1 i lov nr. 1123 af 19. november 2019, § 1 i lov nr.
1420 af 17. december 2019, § 10 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, § 7 i lov nr. 1558 af 27. december
2019, § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 21
i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en
henvendelse om førtidspension i forhold til alle de
muligheder, der findes for at yde hjælp efter den
sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen
alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension,
kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde
forelægges sagen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag for kommunens
rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter
rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse
om, at sagen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter
1.
I
§ 17, stk. 2,
indsættes som
3. pkt:
»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a.,
kan dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at
træffe afgørelse om førtidspension.«
63
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0064.png
Gældende formulering
reglerne om førtidspension.
Stk. 3-4. Udeladt
Lovforslaget
§ 18 a.
Afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller
lægeordineret medicin eller lægebehandling af
2.
I
§ 18 a,
ændres »førtidspension« til:
tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke
»seniorpension eller førtidspension«.
tillægges betydning ved vurderingen af personens ret
til førtidspension.
§ 26 a.
Seniorpension kan tilkendes personer, som
har højst 6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at få tilkendt
seniorpension efter stk. 1, at
1) personen har haft en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25
års beskæftigelse og
2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst
15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat
arbejdsevne i forhold til seneste job.
4.
I
§ 26 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
En person, der modtager førtidspension efter
denne lov, kan ikke samtidig modtage
seniorpension.«
3.
I
§ 26 a,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »I
sager om seniorpension iværksættes ikke
beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle
arbejdsevnen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 26 b.
Ansøgning om seniorpension indgives til
5.
I
§ 26 b, stk. 1,
ændres »bopælskommunen« til:
bopælskommunen. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 »Seniorpensionsenheden«.
måneder før betingelsen om højst 6 år til
6.
I
§ 26 b, 2. pkt.,
indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog
folkepensionsalderen er opfyldt.
§ 62, stk. 3«.
64
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0065.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 26 c.
Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af
seniorpension skal bestå af følgende:
1) Dokumentation for personens langvarige
tilknytning til arbejdsmarkedet.
2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen
har udført i det seneste job.
3) Dokumentation for personens ressourcer og
udfordringer i det seneste job.
4) Den faglige forklaring på, hvorfor personens
arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15
timer om ugen i forhold til det seneste job.
Stk. 2.
Kommunen kan ved behandlingen af sager om
seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering fra regionens kliniske funktion og den
praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3.
Inden der træffes afgørelse om seniorpension,
skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud
om i et møde at udtale sig over for den eller de
personer, der skal træffe afgørelsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren
nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner
og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering i sager om seniorpension.
7.
§ 26 c, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Seniorpensionsenheden og kommunen kan
ved behandlingen af sager om seniorpension kun
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
regionens kliniske funktion og den praktiserende
læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og
kommunen indgår aftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering med den region, hvor
kommunen er beliggende. Seniorpensionsenheden og
kommunen betaler for den sundhedsfaglige
rådgivning og vurdering, som hver myndighed
rekvirerer fra regionens kliniske funktion og fra den
praktiserende læge.«
8.
§ 26 c, stk. 3,
ophæves og
stk. 4,
som bliver stk. 3
affattes således:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren
nærmere regler om samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og regionerne og mellem
kommunen og regionen om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren herunder fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen,
prisfastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og
65
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0066.png
Gældende formulering
Lovforslaget
muligheden for, at Seniorpensionsenheden og de
kliniske funktioner kan aftale, at en region yder
sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden
på vegne af de øvrige regioner.«
§ 26 d.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
seniorpension.
9.
I
§ 26 d, stk. 1
og
2,
ændres
»Kommunalbestyrelsen« til:
»Seniorpensionsenheden«, og i
§ 26 d, stk. 2, 1. pkt.,
ændres: »kommunens« til:
»Seniorpensionsenhedens«.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet
for kommunens modtagelse af ansøgning om
seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af
ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den
pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan
overholdes, skal den pågældende have en redegørelse
10.
§ 26 d, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
for, hvad der er årsag til den forlængede
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke
sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen
fra personen videregive oplysninger til
forventes afgjort.
Seniorpensionsenheden om personer, der søger om
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal føre journal over eller har fået tilkendt seniorpension, når kommunen
bliver opmærksom på forhold, der kan have
sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på
betydning for retten til seniorpension.
seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder
Stk. 4.
Seniorpensionsenheden skal uden samtykke
betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.
fra personen give besked til
kommunalbestyrelsen om afgørelser om tilkendelse
af seniorpension og
Udbetaling Danmark om tilkendelser af
seniorpension og afgørelser om hvilende
seniorpension.«
11.
I
§ 26 e, stk. 2,
ændres »Kommunalbestyrelsen«
til: »Seniorpensionsenheden«.
12.
Efter § 26 e indsættes i
kapitel 3 a:
Ȥ 26 f.
Seniorpensionsenheden kan anmode
ansøgerens bopælskommunen om at oplyse sager til
brug for afgørelser om seniorpension.
66
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0067.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelserne,
herunder om indhentelse af oplysninger og
tidsfrister.«
§ 29.
Stk. 1-3. Udeladt
Stk. 4.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages
følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og
fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale
13.
I
§ 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »omfattet af og
sikringsordninger, for pension udbetalt efter
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
beregnet efter” til: »omfattet af«.
overenskomst om samordning af pension, og for
pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne
og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler for, hvorledes fradrag for pensioner som
nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i
landet, skal fradrages.
2) - 5) Udeladt
Stk. 5-9. Udeladt
§ 32 a.
Stk. 1-2.
Udeladet
Stk. 3.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages
følgende fradrag:
14.
I
§ 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »omfattet af
og beregnet efter” til: »omfattet af«.
1) Fradrag for skattepligtig social pension og
fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, for pension udbetalt efter
67
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0068.png
Gældende formulering
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
overenskomst om samordning af pension, og for
pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne
og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler for, hvorledes fradrag for pensioner som
nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i
landet, skal fradrages.
2)
–
6) Udeladt
Lovforslaget
§ 33.
Udeladt
Stk. 2.
Førtidspension og seniorpension udbetales
månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden
efter at der er truffet afgørelse om førtidspension og
seniorpension. Træffes afgørelse om førtidspension
efter udløbet af fristen i § 21, stk. 1, udbetales
førtidspension, med virkning fra den 1. i måneden
efter at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af
15.
I
§ 33, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »kommunen« til:
førtidspensionssagen er påbegyndt. Træffes afgørelse »Seniorpensionsenheden«.
om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk.
2, udbetales seniorpension, med virkning fra den 1. i
måneden efter at der er forløbet 6 måneder fra det
tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i
kommunen. Førtidspension og seniorpension
udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at
betingelserne for tilkendelse af førtidspension og
seniorpension er opfyldt.
§ 41.
Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark
og kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold,
16.
I
§ 41, stk. 1.,
ændres »og kommunalbestyrelsen«
jf. dog stk. 2, der kan forventes at medføre ændringer til: », Seniorpensionsenheden og
af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og kommunalbestyrelsen«.
administration på det sociale område.
§ 56 a.
Stk. 1-3
Udeladt
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
skal, uden at borgeren indgiver ansøgning herom,
vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra
kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på
17.
I
§ 56 a, stk. 4, 1.
og
3. pkt.,
ændres »Udbetaling
Danmark« til: »Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden«.
68
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0069.png
Gældende formulering
pension på grund af regler om optjening eller
tilkender en procentandel af fuld pension.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal
tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område, når en førtidspensionist eller
seniorpensionist overgår til folkepension. Udbetaling
Danmark skal give meddelelse til kommunen om
personer, der er omfattet af situationerne nævnt i 1.
og 2. pkt.
Lovforslaget
§ 62.
Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som
kommunerne har efter denne lov vedrørende pension,
der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet
eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov,
efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger og efter regler i
overenskomster med andre stater.
18.
I
§ 62,
indsættes efter stk. 2 som ny stykke:
»Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan behandle en sag om
Stk. 2.
Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i
seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet,
stk. 1, finder §§ 18, 21 og 26 d ikke anvendelse på
når der ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er
personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for
mindre end 6 måneder til, at personen opfylder
afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, eller
betingelse om højst 6 år til folkepensionsalderen.«
seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af redegørelser
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses
af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om varetagelse af administration af pension for
personer, der har bopæl i udlandet.
§2
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om
Seniorpensionsenheden foretages følgende
ændringer:
§ 3.
Seniorpensionsenheden henviser borgere til
kommunen, hvis borgeren skønnes at have behov for
1.
I
§ 3
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om
69
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0070.png
Gældende formulering
retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller for personlig bistand, jf. denne lovs § 4.
Seniorpensionsenheden skal efter en konkret
vurdering formidle den indledende kontakt til
kommunen, hvis Seniorpensionsenheden skønner, at
borgeren har brug for bistand, jf. denne lovs § 4, stk.
2.
Lovforslaget
»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver
på sit sagsområder efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og
§ 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område tilsvarende anvendelse.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
2.
Efter kapitel 3 indsættes:
Kapitel 3 a
Sagsbehandling og udveksling af oplysninger
Ȥ 4 a.
Ved Seniorpensionsenhedens behandling af
sager efter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a,
stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Seniorpensionsenheden kan indhente
oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
i elektronisk form.«
3.
Overskriften
til kapitel 9 affattes således:
Kapitel 9
Moms
»Kapitel 9
Moms, optagelse af lån m.v.«
4.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 9:
Ȥ 17 a.
Seniorpensionsenheden skal indsende de
oplysninger, som beskæftigelsesministeren beder om,
herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger
om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område
til brug for lovforberedende arbejde,
udviklingsinitiativer og til brug for andre
ministerbetjeningsopgaver.
70
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0071.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist
for udlevering af oplysningerne fra
Seniorpensionsenheden efter stk. 1.
§ 17 b.
Seniorpensionsenheden kan optage korte lån
op til maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i
likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et
driftsår. Lånet kan optages i KommuneKredit,
pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Lånet skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af
de to efterfølgende budgetår.
Stk. 2.
Seniorpensionsenheden kan optage lån til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af
udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af
it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling
af it-løsninger til brug for administration af
seniorpensionsordningen. Lånet kan kun optages på
baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen
for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i
KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre
finansielle institutioner.
Stk. 3.
Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget
af Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«
§3
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16.
august 2019, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 961
af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
§ 9 c.
Stk. 1-7.
Udeladt
Stk. 8.
Opholdskommunens udgifter til førtidspension
efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension
og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
refunderes af den kommune, der var pensionistens
opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6
1.
I
§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,
ændres:
»tilkendelseskommunen« til: »den kommune, som
var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen
af seniorpension«.
71
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0072.png
Gældende formulering
år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet
tilkendelseskommunen. Refusion efter stk. 2, 3, 5 og
6 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.
Stk. 9.
-13. Udeladt
Lovforslaget
§ 62.
Uenighed om Udbetaling Danmarks
kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den
person, som afgørelsen vedrører,
kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan
indbringe sagen.
2.
I
§ 62
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uenighed om Seniorpensionsenhedens
kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den
person, som afgørelsen vedrører,
Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark kan
indbringe sagen.«
3.
Efter § 62 indsættes:
Ȥ 64.
Afgørelser, der træffes af
Seniorpensionsenheden, kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af
den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det
er fastsat i lov om social pension.«
§4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 982 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved §
2 i lov nr. 1420 af 17. december 2019 og senest ved §
11 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 25.
Stk. 1-2.
Udeladt
Stk. 3.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages
1.
I
§ 25, stk. 3, nr. 1,
ændres »omfattet af og
følgende fradrag:
beregnet efter« til: »omfattet af«.
1)
Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension udbetalt
efter lovgivningen i en anden EU/EØS-
medlemsstat og omfattet af og beregnet efter
72
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0073.png
Gældende formulering
forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, for pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med
hvilket der er indgået overenskomst om
samordning af pension, og for pension
udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i
Grønland.
2)
-7) Udeladt
Stk. 4-6.
Udeladt
Lovforslaget
§5
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse
nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20
i lov nr. 1559 af 27. december 2019 foretages
følgende ændringer:
§ 26.
Udeladt
Stk. 2.
Udbetaling Danmark har kun krav på betaling
fra staten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra
kommunerne, hvis de kontante ydelser eller
økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse
med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og
Udbetaling Danmark opfylder krav, der er fastsat i
medfør af stk. 6.
Stk. 3.
Krav på betaling fra staten efter stk. 1 for
opgaver, der er overført fra kommunerne, bortfalder,
og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis
Udbetaling Danmark ikke efter anmodning
forelægger dokumentation for
Beskæftigelsesministeriet i overensstemmelse med de
regler, der er fastsat i medfør af stk. 6.
Stk. 4.
Udeladt
Stk. 5.
Tab, som alene skyldes fejlagtig
administration i Udbetaling Danmark, herunder som
følge af manglende ret til betaling fra staten efter stk.
2 eller manglende dokumentation efter stk. 3, dækkes
af kommunerne på sagsområder, der er overført fra
kommunerne. Tab efter 1. pkt. dækkes som en del af
1.
I
§ 26, stk. 2 og 3,
ændres »for opgaver, der er
overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der
finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne
efter § 22«, og »stk. 6« til: »stk. 7«.
2.
I
§ 26, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »på sagsområder, der
er overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der
finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne
efter § 22«.
73
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0074.png
Gældende formulering
kommunernes udgifter til betalingen for ydelser og
tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra
staten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som
en del af statens udgifter til betalingen for ydelser og
tilskud.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om administration, beregning, opkrævning,
betalinger og tilbagebetalinger.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra
staten i ganske særlige tilfælde, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes modtagerens svigagtige
forhold eller skyldes en kommunes fejl.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte
nærmere regler om, hvordan dækning af tab efter stk.
5, 2. pkt., skal fordeles mellem kommunerne.
Lovforslaget
3.
I
§ 26
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Skyldes en fejlagtig udbetaling af
seniorpension til personer med fast bopæl i Danmark
efter § 26 a i lov om social pension urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden,
er Seniorpensionsenheden ansvarlig for
fejludbetalingen og skal indbetale et eventuelt tab til
Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som
Udbetaling
Danmark skal tilbagebetale til staten.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016 og
senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27. april 2020,
foretages følgende ændring:
§ 45.
Der kan udveksles oplysninger mellem
relevante offentlige myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP
1.
I
§ 45, stk. 1,
indsættes efter »ATP«: »,
Seniorpensionsenheden«.
og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om
relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse
fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse
fra frihedsberøvelse og løsladelse fra
afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
74
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0075.png
Gældende formulering
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter
lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige og
helhedsorienterede indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige
forsørgelsesydelser.
Stk. 2.
Udeladt
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan
udveksle oplysninger.
Lovforslaget
§7
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28.
oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af
27. december 2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27.
december 2019 og § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændring:
§ 14. Udeladt
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4) Udeladt
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, aktivitetstillæg,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse som led i et
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
revalidering og førtidspension
b-f) Udeladt
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »og
førtidspension« til: », førtidspension og
seniorpension«.
75
 L 21 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2257133_0076.png
Gældende formulering
Stk. 3-8.
Udeladt
Lovforslaget
76