L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 209

Folketinget 2020-21

Fremsat den 14. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,

lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

(Bedre ressourceforløb m.v.)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.

467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 112

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

For personer, der har mindre end 6 år til folkepen‐

sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke

iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv

ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når

det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensions‐

alderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«

§ 113

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Kommunen skal forelægge en persons sag om

ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐

sen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter

kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social servi‐

ce eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6

måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder

dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.

Stk. 3.

En person i ressourceforløb, der mener, at et be‐

skæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til

personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en

samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske

funktion og den koordinerende sagsbehandler. Gør personen

brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbe‐

gyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcen‐

teret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Har

personen en jobformidler, jf. § 113 a, kan denne deltage i

samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:

»§ 113 a.

Personer i ressourceforløb har ret til en person‐

lig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt

dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rig‐

tige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen

kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få

ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud

efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et sam‐

arbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. §

36, stk. 3.«

§ 114, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5« til: »3«.

§ 114

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede

periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige

5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder

40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til

det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at

overstige 5 år.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 114, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres

»40« til: »50«.

Efter § 115 indsættes i

kapitel 19:

»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb

§ 115 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for

rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgø‐

relsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor

kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringstea‐

BE008868

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21467

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

met, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6

måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordi‐

nator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113,

stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om

retten, personer, der skal deltage i samtalen og kommunens

anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.«

§ 195

udgår »8,«.

§ 197, nr. 1,

udgår »og 8«.

§2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov

nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og

senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »og«, og efter »lov om syge‐

dagpenge« indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der

forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 11, stk. 3,

udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1, 4. pkt.«

indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der forelægges

for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig

rådgivning til kommunen i sager om ressourceforløb, når en

person gør brug af retten til en samtale efter § 113, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241

af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 466 af 20. marts

2021 og lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 37, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »Når en åbenlyst uddannel‐

sesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet

af integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobpa‐

rat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐

gangsydelse eller kontanthjælp« til: »Når en person, som

ikke er omfattet af integrationsloven,«.

§ 68 a, stk. 2,

ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den

samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-ni‐

veau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover« til: »55

pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger

15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af

12. februar 2021, foretages følgende ændring:

§ 44

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Der kan ikke ske frakendelse af pension for tid‐

ligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsan‐

satte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression,

personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre

psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere

udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte,

forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har

været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt

medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske

statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Per‐

sonen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende

er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1.

pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2.

pkt.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om dokumentation efter stk. 4, 3. pkt.«

§5

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, som senest

ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 14, nr. 3,

ændres: »efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til: »personer, der er

omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til

korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-2 træder i kraft den 1. januar 2022.

§7

Stk. 1.

Er en person i ressourceforløb påbegyndt forløbet

forud for den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt

og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en

jobformidler efter § 113 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 2.

Er en person, der er påbegyndt et ressourceforløb

før 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel

11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller

en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen

forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis per‐

sonen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.

Stk. 3.

For personer, der er påbegyndt et ressourceforløb

af mere end 3 års varighed før den 1. januar 2022, fortsætter

forløbet, til det er afsluttet.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Stk. 4.

§ 112, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

1, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget et

ressourceforløb før lovens ikrafttræden til påbegyndelse den

1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022

har mindre end 6 år til folkepensionsalderen.

Stk. 5.

§ 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved denne lovs §

1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget

et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til påbegyndelse

den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 6.

For personer omfattet af § 6, nr. 8, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, der den 31. december 2021 eller

tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte,

hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de gældende

refusionsregler i § 195 og § 197, nr. 1, og der ikke er

hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage

refusion i 2022 eller senere.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Indsatsgaranti i ressourceforløb

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Opfølgning på indsats i ressourceforløb

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Flere i virksomhedsrettede forløb

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsamtaler mv.

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre

tidligere udsendte statsansatte med PTSD m.v.

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

2.10.1.

Gældende ret

2.10.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1.

Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer

4.1.2.

Indsatsgaranti i ressourceforløb

4.1.3.

Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning

4.1.4

Ret til personlig jobformidler

4.1.5.

Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering

4.1.6

Administrative udgifter som følge af flere i virksomhedsrettet aktivering

4.1.7

Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

4.1.8.

Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

4.1.9

Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

4.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

1. Indledning

Forligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepar‐

ti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance) bag reformen af førtidspension og

fleksjob fra 2013 har den 11. december 2020 indgået ”Af‐

tale om bedre ressourceforløb”. Aftalen skal skabe bedre

ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere.

Ressourceforløb blev indført i 2013 med henblik på i

højere grad at sætte fokus på den enkelte og dennes res‐

sourcer. Udviklingen af personens arbejdsevne skal være i

centrum i ressourceforløbet. Det skal ske via investeringen

i den enkelte via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og

målrettet den enkeltes behov.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, som hand‐

ler om at justere ressourceforløbsordningen som følge af, at

flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ressourcefor‐

løbsordningen på flere områder ikke lever op til intentionen

med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb

i dag får den nødvendige, herunder virksomhedsrettede og

tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller

uddannelse.

Aftalen har også til formål at øge motivationen blandt per‐

soner i ressourceforløb ved at sikre større fokus på, at den

enkelte opnår fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og

opnår lønnede timer samt, at der fremover etableres forløb,

hvor der ikke er unødig lang ventetid på at få igangsat en

indsats, der kan hjælpe dem videre.

Endelig ønsker forligskredsen med ”Aftale om bedre res‐

sourceforløb”, at ressourceforløbsordningen i højere grad

målrettes de personer, som vil have mest gavn af en langsig‐

tet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsga‐

ranti, som indebærer, at en sag skal drøftes i rehabiliterings‐

teamet, hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats,

social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden for de

første 6 måneder i ressourceforløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentlig‐

gøre en systematisk opgørelse, som vil synliggøre, hvilken

og hvor meget indsats de enkelte kommuner giver målgrup‐

pen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være et supplement

til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar

2020, som følge af ”Aftale om en forenklet beskæftigelses‐

indsats”. Det vil dermed være muligt for forligskredsen, Be‐

skæftigelsesministeriet og landets kommuner at følge med i

den kommunale praksis.

Dertil styrkes den virksomhedsrettede indsats ved, at det

med lovforslaget foreslås, at der indføres en ret til en per‐

sonlig jobformidler, som blandt andet skal hjælpe med at

etablere virksomhedsrettede forløb samt en lempelse af fra‐

draget for lønindkomst i ressourceforløbsydelse under res‐

sourceforløb, således at der fremover kun er fradrag for

lønindkomst på over 15.264 kr. (2021-niveau) om måne‐

den. Det vil således fremover være muligt for borgere, som

har arbejde i begrænset omfang at beholde en større andel

af ressourceforløbsydelsen og dermed få en større samlet

indtægt. Forslagene skal desuden være med til at øge mo‐

tivationen for personer i ressourceforløb til at have ordinære

løntimer.

Det skal samtidig altid være trygt for den enkelte at delta‐

ge i ressourceforløbet. Derfor foreslås det også, at der med

lovforslaget indføres en ret for personer i ressourceforløb

til en samtale med en sundhedskoordinator, som kan rådgi‐

ve kommunen i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet

tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes helbreds‐

mæssige situation.

Med forslaget vil personer med mindre end 6 år til fol‐

kepensionsalderen ikke skulle deltage i et ressourceforløb,

medmindre de selv ønsker det. Dette med henblik på at mål‐

rette ordningen mod de personer, som vil have mest gavn

af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsev‐

nen. I forlængelse heraf foreslås det, at personer mellem 40

og 50 år fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb

dog i maksimalt 5 år sammenlagt. Det afspejler, at personer

i denne aldersgruppe kan have gavn af flere forløb med

henblik på at udvikle deres arbejdsevne.

Den foreslåede målretning af ressourceforløb indebærer

ligeledes, at den maksimale varighed af et ressourceforløb

reduceres til 3 år mod 5 år i dag for alle aldersgrupper. For‐

målet er at fokusere forløbene og bidrage til at fremme en

tidlig indsats.

Endeligt foreslås det at afskaffe den statslige refusion af

kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressour‐

ceforløb. Dermed tilpasses den økonomiske styring med de

fleste øvrige ydelsesområder på beskæftigelsesområdet. For‐

målet er at forenkle den økonomiske styring og dermed un‐

derstøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter,

hvad der bedst hjælper den enkelte i job eller uddannelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐

sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐

litik en ordning for personer, der har komplekse problemer

ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en ind‐

sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og

som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination

af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige

indsatser.

Efter § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der

er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejds‐

evne. Kun når det er dokumenteret, eller det på grund af

særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressour‐

ceforløb ikke iværksættes.

Det er således en forudsætning for at iværksætte et res‐

sourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en

realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af

indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til

at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. i et fleksjob.

Det betyder, at kommunen skal vurdere, om det kan

forventes, at den enkelte person vil kunne udvikle sin ar‐

bejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forlø‐

bet. Dermed skal der visiteres til ressourceforløb, hvis der

på sigt er en mulighed for, at den enkeltes arbejdsevne kan

udvikles i en sådan grad, at vedkommende vil kunne blive i

stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære

timer eller i et fleksjob − eventuelt efter gennemførelse af en

uddannelse.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik‐

les, skal kommunen endvidere vurdere, om nedsættelsen af

arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingel‐

serne for at tilkende førtidspension er til stede.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med regler‐

ne om førtidspension og blev indført for at udvikle den en‐

keltes arbejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge

førtidspension. Det er således intentionen med reglerne, at

der kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges

på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at

vedkommende kan drage nytte af indsatsen og udvikle sin

arbejdsevne.

Gennem en langsigtet og tværfaglig sammenhængende

indsats er målet med ressourceforløb at hjælpe personen i

ressourceforløb til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller

komme i uddannelse. Forligspartierne er enige om, at per‐

soner med under 6 år til pensionsalderen ikke skal tilkendes

ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Det foreslås derfor, at personer med under 6 år til pensi‐

onsalderen ikke skal bevilliges ressourceforløb, medmindre

de selv ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere

har deltaget i et eller flere ressourceforløb.

Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folkepen‐

sionsalderen, selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid

bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb vil være

relevant for vedkommende.

Med den foreslåede ordning vil ressourceforløb blive mål‐

rettet de personer, som vil have mest gavn af en langsigtet

tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.

For nærmere om ændringen af målgruppen for ressource‐

forløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger‐

ne hertil.

2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud

efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐

sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐

lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder

efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐

løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐

tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan

stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og socia‐

le tilstand, med henblik på, at personen efterfølgende kan

deltage i tilbud efter denne lov.

Efter den gældende § 9 i lov om organisering og under‐

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunen op‐

rette et rehabiliteringsteam, som bl.a. skal afgive indstilling

i sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes res‐

sourceforløb. Det fremgår af lovens § 11, at rehabiliterings‐

teamet bl.a. skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke be‐

skæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser,

der er nødvendige for, at den enkelte opnår tilknytning til

arbejdsmarkedet, og hvordan indsatserne koordineres. Det

fremgår videre af bestemmelsen, at kommunen træffer afgø‐

relse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstil‐

ling.

Det fremgår desuden af lovens § 10, at borgeren og borge‐

rens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder,

når borgerens sag behandles.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Evalueringer af ressourceforløb og en fokusrevision på

området fra 2020 viser, at en betydelig andel personer i

ressourceforløb ikke har modtaget en indsats inden for de

første 6 måneder. Det fremgår af aftalen om bedre ressour‐

ceforløb, at der indføres en indsatsgaranti for at bidrage

til at sikre personer i ressourceforløb en tidlig og målrettet

indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt

i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsat‐

sen i ressourceforløbet igangsættes hurtigst muligt og senest

inden for 6 måneder. Udgangspunktet er, at personen i res‐

sourceforløb skal have en jobrettet indsats, evt. suppleret

med øvrige relevante indsatser.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at en

sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvis personen ef‐

ter de første 6 måneder i ressourceforløb ikke er påbegyndt

et tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12

(ansættelse med løntilskud) eller kapitel 14 (vejledning og

opkvalificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en

indsats efter lov om social service eller kommunal indsats

efter sundhedsloven. Det gælder dog ikke, når særlige grun‐

de taler herfor. Det foreslås endvidere, at rehabiliteringstea‐

met alene skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsat‐

ser der skal igangsættes.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om

indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐

ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter

for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive

fastsat med hjemmel i den gældende § 12 i lov om orga‐

nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets

indstilling i sager om ressourceforløb.

Både personen i ressourceforløb og personens koordine‐

rende sagsbehandler skal deltage i mødet i rehabiliterings‐

teamet som efter de gældende regler. Hvis der er sket

væsentlige ændringer i personens situation, skal sagen på

samme måde som i dag forelægges rehabiliteringsteamet

med henblik på en vurdering af, om personen fortsat er i

målgruppen for ressourceforløb.

Indsatsgarantien vil i forbindelse med indfasningen og‐

så omfatte igangværende ressourceforløb, hvor der ikke er

igangsat en indsats.

For nærmere om indsatsgarantien henvises i øvrigt til af‐

snit 2.3. om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

opgørelse af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på

kommunernes indsats og til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7, og

§ 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb

2.3.1. Gældende ret

Efter det gældende kapitel 3 a i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen fastsætter be‐

skæftigelsesministeren resultatmål og mål for kommunernes

beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med

kommunerne. Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte

resultatmål og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål),

underlægges et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes

under administration med faste krav til indsatsen. Dette gæl‐

der også kommunens indsats for personer i ressourceforløb.

Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indgå i

personens ”Min Plan”, således at både indsatser efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsatser efter social-

og sundhedslovgivningen bliver vist for personen i ”Min

Plan”. Kommunerne skal derfor indberette indsatserne til det

fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 39, stk. 3, i

bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og

det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Indsatsen i ressourceforløb skal have et klart mål i forhold

til arbejdsmarkedet, og formålet med ressourceforløbet er at

udvikle personens arbejdsevne. Viden fra en række beskæf‐

tigelsesprojekter peger på, at en virksomhedsrettet indsats

suppleret med relevante indsatser inden for social- og sund‐

hedsområdet er afgørende for, at personer kommer tættere

på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den politiske aftale, at forligskredsen er

enige om, at opfølgningen på kommunernes indsats for

personer i ressourceforløb fortsat tager udgangspunkt i det

skærpede tilsyn efter gældende regler i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det bety‐

der, at kommunernes indsats på ressourceforløbsområdet

fortsat monitoreres på lige fod med den øvrige del af be‐

skæftigelsesindsatsen.

Det fremgår videre af aftalen, at der med indførelsen af

indsatsgarantien, jf. punkt 2.2., indføres en særskilt opgørel‐

se af kommunernes indsats for personer i ressourceforløb,

der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.

Forslaget om en særskilt opgørelse tager afsæt i et ønske

om at forebygge indholdsløse ressourceforløb og har til hen‐

sigt at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte

kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.

Til brug for opfølgningen på indsatsen vil Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering etablere en systematisk op‐

gørelse af indsatsen, som skal synliggøre, hvilken og hvor

meget indsats de enkelte kommuner giver personer i res‐

sourceforløb i de første 6 måneder.

Den systematiske opgørelse af indsatsen vil særskilt vise

hvor stor en andel af personer, der modtager hhv. en virk‐

somhedsrettet indsats efter kapitel 11 og 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, vejledning og opkvalificering

efter samme lovs kapitel 14 og understøttende indsatser efter

social- og sundhedslovgivningen.

Opgørelsen forventes at basere sig på de eksisterende ind‐

beretninger af indsatser, som jobcenteret i dag indberetter

til det fælles it-baserede datagrundlag, og som vises i den

enkeltes ”Min Plan”.

Opgørelsen vil endvidere skulle danne grundlag for en

afrapportering til forligskredsen. Gennem afrapporteringen

til forligskredsen vil der blive fulgt op på, hvilken indsats de

enkelte kommuner giver personer i ressourceforløb. Målin‐

gen offentliggøres, så offentligheden kan følge udviklingen,

og kommunerne kan benchmarke deres indsats.

Når resultater om kommunernes indsats foreligger, vil

forligskredsen mødes og drøfte, om resultaterne giver anled‐

ning til skærpede foranstaltninger over for de kommuner,

der ikke giver personer i ressourceforløb en tilstrækkelig

indsats. Det forventes, at den første afrapportering kan præ‐

senteres for forligskredsen i andet halvår 2022.

Det foreslås derfor, at der med lovforslaget fastsættes

en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐

nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om, hvordan indsat‐

serne opgøres og hvilke indsatser, der medregnes i opgørel‐

sen. Der forventes bl.a. at blive fastsat nærmere regler om,

hvilke særlige grunde der kan tale for, at sagen ikke skal

forelægges for teamet, selvom personen ikke er påbegyndt

en indsats inden for 6 måneder.

For nærmere om bemyndigelsesbestemmelsen om res‐

sourceforløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk‐

ningerne hertil.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐

givning

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, kan et ressourceforløb bestå af tilbud

efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐

sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐

lificering), og en indsats efter anden lovgivning, herunder

lov om social service og sundhedsloven.

Efter § 54, stk. 4, i loven, skal et beskæftigelsesrettet

tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter den gældende § 15 i lov om organisering og un‐

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen

alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra

den kliniske funktion og den praktiserende læge i sagsbe‐

handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea‐

met, og i sager om ressourceforløb m.v.

Ved sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion forstås

den rådgivning om den enkeltes muligheder for arbejde

eller uddannelse, som en sundhedskoordinator fra klinisk

funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager,

der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager, hvor

borgeren er i ressourceforløb m.v., jf. § 2 i bekendtgørelse

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om res‐

sourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.

Det er kommunen, der efter behov inddrager sundheds‐

koordinatoren i sager om ressourceforløb. Efter de gælden‐

de regler har personer i ressourceforløb ikke ret til at få

inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, i de

tilfælde, hvor personen mener, at et konkret beskæftigelses‐

rettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens

helbredstilstand.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Et ressourceforløb må ikke forværre personens helbred, og

de konkrete beskæftigelsesrettede tilbud i et ressourceforløb

skal altid være tilpasset den enkeltes helbredstilstand. Den

enkelte kan dog blive bekymret for, om det vil forværre

personens helbred, hvis vedkommende deltager f.eks. i en

virksomhedspraktik.

Som led i initiativpakken om

”Bedre rammer for ressour‐

ceforløb”

blev der i 2017-2019 gennemført et forsøg med

styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator. I

forsøgsordningen fik personer i ressourceforløb ret til at

få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion

i tilrettelæggelsen af den konkrete indsats i ressourceforlø‐

bet. Hvis en person i ressourceforløb mente, at et konkret

beskæftigelsesrettet tilbud ikke tog tilstrækkelig hensyn til

personens helbredsmæssige situation, fik personen ret til en

samtale med en sundhedskoordinator og personens sagsbe‐

handler. Var der tale om virksomhedsrettede tilbud, skulle en

virksomhedskonsulent også deltage i samtalen.

Evalueringen af forsøget viste, at ordningen kun har væ‐

ret anvendt i begrænset omfang. De personer, der anvendte

ordningen, har i forbindelse med evalueringen fortalt, at de

oplevede, at samtalen hjalp dem videre i deres sag. Der er

således tale om en ordning, som kan være nyttig i forhold

til de få, men vanskelige sager, hvor en person i ressource‐

forløb føler sig presset til at skulle deltage i et beskæftigel‐

sesrettet tilbud, som efter personens opfattelse ikke tager

tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐

tuation.

Det foreslås derfor, at personer i ressourceforløb får ret til

en samtale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion

og personens koordinerende sagsbehandler, hvis personen

mener, at et konkret beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager

tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐

tuation. Retten gælder både inden personen i ressourceforløb

begynder i tilbuddet og undervejs i tilbuddet. Det foreslås

endvidere, at personen ikke skal påbegynde tilbuddet, før

jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses i

de tilfælde, hvor personen gør brug af retten inden tilbuddet

er påbegyndt.

Forslaget vil styrke retssikkerheden for personer i ressour‐

ceforløb og understøtte, at jobcentrene har særligt fokus

på, at personer i ressourceforløb er trygge ved at deltage i

beskæftigelsesrettede tilbud.

Det foreslås endeligt, at der med lovforslaget fastsættes

en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐

nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om retten til en sam‐

tale med en sundhedskoordinator og personens koordineren‐

de sagsbehandler, herunder nærmere regler om, hvornår job‐

centeret skal vejlede personen om denne ret, personer, der

skal deltage i samtalen, og hvordan kommunen skal anvende

rådgivningen fra sundhedskoordinatoren.

For nærmere om retten til en samtale med en sundheds‐

koordinator henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1,

nr. 2 og 7, og § 2, nr. 3.

2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb

2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, kan ressourceforløbet bestå af tilbud

efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐

sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐

lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder

efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐

løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐

tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan

stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og soci‐

ale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan

deltage i tilbud efter denne lov.

Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐

de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐

ger i et ressourceforløb.

Efter § 45, stk. 3, udarbejder den gennemgående og koor‐

dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, rehabiliteringspla‐

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

nens indsatsdel i samarbejde med personen, der deltager i

ressourceforløb.

Efter § 45, stk. 4, varetager den gennemgående og koordi‐

nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, den løbende opfølg‐

ning og koordinering i samarbejde med den enkelte person,

sørger for opdatering af indsatsdelen efter personens aktuel‐

le situation og behov, og bistår personen med at gennemføre

rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og ud‐

dannelsesmål.

Jobcenteret skal efter reglerne i kapitel 12 i bekendtgørel‐

se om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske

datavarehus på beskæftigelsesområdet indberette oplysnin‐

ger om personlige jobformidlere til dagpengemodtagere. For

andre målgrupper skal jobcentret indberette oplysninger

om personens gennemgående og koordinerende sagsbehand‐

ler. De indberettede oplysninger vises for personen på Job‐

net, således at det er tydeligt for personen, hvem der er

dennes eventuelle gennemgående og koordinerende sagsbe‐

handler eller personlige jobformidler.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Viden fra en række beskæftigelsesprojekter, herunder det

kontrollerede forsøg JobFirst og projekt Bedre Ressource‐

forløb, peger på, at en virksomhedsrettet indsats suppleret

med sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser er afgøren‐

de for, at udsatte personer kommer tættere på arbejdsmar‐

kedet. Udgangspunktet for, at den enkelte lykkes med at

gennemføre et virksomhedsforløb og dermed komme tættere

på arbejdsmarkedet, er, at der skabes et godt match mellem

den enkelte person og virksomheden.

Det fremgår af den politiske aftale, at der er behov for et

større fokus på at hjælpe personer ud på arbejdsmarkedet i

et ressourceforløb, og at de skal have ret til at få hjælp til at

deltage i virksomhedsrettede forløb.

Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐

efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐

formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det

lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende

dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe

den enkelte person med at skabe et godt match med en

virksomhed.

Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå i et samar‐

bejde med personens koordinerende sagsbehandler. Forsla‐

get ændrer ikke på, at det er den koordinerende sagsbehand‐

ler, der har ansvaret for at koordinere sagen på tværs af

sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder, og for at sik‐

re, at alle væsentlige aftaler mellem personen og jobformid‐

leren kommer til at fremgå af personens ”Min Plan”. Jobfor‐

midlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordi‐

nerende sagsbehandler.

Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐

ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐

pengemodtagere udvides til også at omfatte oplysninger om

jobformidlere til personer i ressourceforløb, således at disse

også vil blive vist for personen på Jobnet.

For nærmere om retten til jobformidler henvises til lovfor‐

slagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

2.6.1. Gældende ret

Efter den gældende § 114, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats skal et ressourceforløb være af mindst

1 og højst 5 års varighed. Den nedre grænse på 1 år skal

sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det

er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den

påkrævede indsats er af kortere varighed end 1 år, vil den

kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil

hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til

5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen

til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb

skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at

kommunen vil skulle tage konkret stilling til varigheden af

ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse

om bevilling af ressourceforløbet.

Efter § 114, stk. 2, kan personer tilbydes flere på hinanden

følgende ressourceforløb.

Efter § 114, stk. 3, kan personer over 40 år tilbydes mere

end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at den maksimale va‐

righed af et ressourceforløb skal reduceres til 3 år mod de

gældende 5 år.

Det foreslås derfor, at et ressourceforløb højst kan vare 3

år. Dette har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og

give personen i ressourceforløb en mere overskuelig tidsho‐

risont i ressourceforløbet.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1

år. Med forslaget er det derfor fortsat sikret, at der kun

visiteres til ressourceforløb, når det er nødvendigt med en

længerevarende indsats. Det er fortsat hensigten, at forskel‐

len i varighed af ressourceforløb – med forslaget fra 1 år

og op til 3 år – skal give fleksibilitet og mulighed for at

målrette indsatsen efter den enkeltes behov. Det betyder, at

kommunen fortsat vil skulle tage konkret stilling til varig‐

heden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens

afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Det fremgår af aftalen, at reglerne for personer i ressour‐

ceforløb i alderen mellem 40 og 50 år i højere grad skal

afspejle, at personer i denne målgruppe kan have gavn af

flere forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år,

fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en

varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede

varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, medmin‐

dre personen selv ønsker det.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Som efter de gældende regler, vil det altid bero på en

konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant

for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐

evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om

nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐

fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til

stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne

i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐

nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle

indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for

førtidspension.

Det foreslås endvidere, at personer, der fylder 40 år under

et ressourceforløb fortsætter i forløbet, til det er afsluttet,

uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5

år. Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før

det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb,

som følge af at personen fylder 40 år, uanset at personen

på dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet

periode på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at personer

mellem 40 og 50 år kan have gavn af flere forløb med hen‐

blik på at udvikle deres arbejdsevne. Når personen afslutter

ressourceforløbet, vil der ikke kunne iværksættes yderligere

forløb, såfremt den samlede varighed efter det fyldte 40. år

er 5 år eller mere, medmindre personen selv ønsker det.

Endelig foreslås det, at grænsen for at kunne blive bevil‐

get mere end ét ressourceforløb bliver rykket fra 40 år til

50 år, således at personer, der er fyldt 50 år, og som har

gennemført et ressourceforløb, efterfølgende alene vil kunne

tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det

gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før

eller efter, at personen er fyldt 50 år. Det vil altid bero på en

konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant

for personen.

For nærmere om varighed af ressourceforløb henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4-6, og bemærkningerne hertil.

2.7. Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsam‐

taler m.v.

2.7.1. Gældende ret

Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐

cialpolitik fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat

modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐

grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐

tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐

ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.

kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles

personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til

en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse

samtaler.

Af den gældende regel i § 37, stk. 1, fremgår det, at hvis

en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale,

herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde

i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcen‐

teret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage,

der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐

dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret

er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag,

hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fun‐

det sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme

dag.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i § 37, stk. 3, 1. pkt.,

ændres, således at når en person, som ikke er omfattet af

integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens

booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsam‐

tale fra jobcenteret.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at

den omfattede personkreds i bestemmelsen udvides til også

at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐

seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐

rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet.

Det betyder, at både uddannelsesparate, herunder åbenlyst

uddannelsesparate, modtagere af overgangsydelse (som ik‐

ke er omfattet af integrationsloven) eller uddannelseshjælp,

jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐

se, overgangsydelse eller kontanthjælp og aktivitetsparate

modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af in‐

tegrationsloven), uddannelseshjælp eller kontanthjælp frem‐

over vil være omfattet af pligten til at selvbooke samtaler

digitalt således, at en digital selvbooking af en jobsamtale

har samme virkning som en indkaldelse til samtale.

Det indebærer, at disse personer, som uden rimelig grund

udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som

led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller

en rådighedsvurdering i jobcenteret, som personen selv har

booket digitalt, også vil få en sanktion i form af fradrag i

hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt

til den selvbookede jobsamtale, rådighedsvurdering m.v., og

indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil også

blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen,

rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset

om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Bestemmelsen er en konsekvens af den politiske ”Aftale

om en forenklet beskæftigelsesindsats” fra august 2018, som

blev udmøntet med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og som bl.a. indebærer, at modtagere

af hjælp i kontanthjælpssystemet – med forskudt ikrafttræ‐

delse for de forskellige målgrupper – fik pligt til selv at

booke jobsamtaler digitalt, og at denne pligt blev fulgt op

af en sanktion for udeblivelser uden rimelig grund. I aftalen

var det forudsat, at pligten til selvbooking for aktivitetspa‐

rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtage‐

re uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddan‐

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet kom til at gælde fra 1. januar

2021, og at pligten ville blive fulgt op af en sanktion for

udeblivelser fra selvbookede jobsamtaler m.v. uden rimelig

grund.

Pligten for disse målgrupper blev vedtaget med lov nr. 548

af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og blev sat

i kraft fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11.

december 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐

sen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser

af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved

en fejl blev sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, hvorefter

målgrupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,

der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐

dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret

er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,

ikke konsekvensrettet til at omfatte de nye målgrupper.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen bringer således

lovbestemmelsen i overensstemmelse med den politiske af‐

tale bag det vedtagne lovforslag, jf. ovenfor, og sikrer, at

de nævnte målgrupper kan sanktioneres for udeblivelse fra

selvbookede jobsamtaler m.v. på lige fod med åbenlyst ud‐

dannelsesparate modtagere af overgangsydelse, som ikke er

omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp og job‐

parate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse eller kontanthjælp.

2.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourcefor‐

løbsydelse under ressourceforløb

2.8.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har

personer, der deltager i et ressourceforløb, mulighed for at

beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på

det ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder

for kontanthjælp.

Efter § 68 a, stk. 1, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐

delsen, hvis modtageren af ressourceforløbsydelsen har løn‐

indtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager

fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond, ved

ophør af ansættelsen.

Efter § 68 a, stk. 2, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐

delsen med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede løn‐

indtægt inkl. pension udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og

med 55 pct. af lønindtægten derudover.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Med ”Aftale om bedre ressourceforløb” ønsker forligs‐

kredsen, at øge motivationen for, at personer i ressourcefor‐

løb kommer ud på arbejdsmarkedet og får ordinære lønti‐

mer.

Det foreslås derfor, at personer, der modtager ressource‐

forløbsydelse under ressourceforløb, og som har indtægter

fra ordinær beskæftigelse, skal kunne beholde en større del

af sin arbejdsindtægt, end hvad der gælder i dag.

Det foreslås således, at grænsen for nedsættelse af res‐

sourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med

15.264 kr. fjernes helt.

Det betyder, at der fremover ikke vil ske nedsættelse af

ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb af lønindtæg‐

ter inkl. pensionsbidrag op til 15.264 kr. (2021-niveau) per

måned.

Der vil med ændringen af § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, således først ske fradrag i ressourceforløbsy‐

delsen under ressourceforløb, når indtægten inkl. pensions‐

bidrag overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned.

En modtager af ressourceforløbsydelse under ressource‐

forløb, som f.eks. tjener 8.000 kr. i en måned, vil således

kunne beholde dette beløb samt den fulde ressourceforløbs‐

ydelse under ressourceforløb.

2.9. Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspen‐

sion for tidligere udsendte soldater og andre tidligere ud‐

sendte statsansatte med PTSD m.v.

2.9.1. Gældende ret

Efter kapitel 3 i lov om social pension er det en betingelse

for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er

varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang,

at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter

den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse

i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende

ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspension tilkendes, når

det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan

forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, res‐

sourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlings‐

mæssige eller andre foranstaltninger.

Når en førtidspension er tilkendt, skal kommunen løbende

påse, om betingelserne for den tilkendte førtidspension fort‐

sat er opfyldt. Hvis der mod forventning er sket en væsentlig

forbedring af arbejdsevnen, således at førtidspensionisten

vedvarende kan forsørge sig selv ved beskæftigelse, skal

kommunen frakende førtidspensionen, jf. § 44, stk. 1, i lov

om social pension. Pensionisten kan også selv rejse sag om

frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 2, i lov om social

pension. Når pensionisten er fyldt 60 år, kan pensionen ikke

frakendes uden pensionistens samtykke, jf. § 44, stk. 3, i

lov om social pension. Det sker sjældent, at førtidspension

frakendes. Ud af knap 100.000 førtidspensionister under 60

år på ny ordning, var der i 2020 således 17 personer, der fik

frakendt førtidspensionen.

Hvis f.eks. førtidspensionisten i en periode arbejder i et om‐

fang, så vedkommende kan forsørge sig selv, kan pensionen

gøres hvilende, jf. § 43 a, i lov om social pension. At pensi‐

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

onen gøres hvilende betyder, at udbetalingen af pensionen

stoppes, mens vedkommende f.eks. prøver kræfter med ar‐

bejdsmarkedet på almindelige vilkår eller i et fleksjob. I den

periode får førtidspensionisten løn fra sin arbejdsgiver, men

pensionisten kan til enhver tid vælge at få sin pensionsudbe‐

taling genoptaget, hvis vedkommende ikke længere arbejder.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

For nogle tidligere udsendte har udsendelse i internatio‐

nal mission for Danmark ledt til alvorlige psykiske mén,

herunder posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og

stressrelaterede tilstande, angst, depression, personligheds‐

forstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske

lidelser eller komorbide lidelser. I Danmark anvendes for‐

kortelsen PTSD i daglig tale for ICD-10-diagnosen post‐

traumatisk belastningsreaktion. I det efterfølgende anvendes

denne forkortelse, og der refereres alene til de danske diag‐

nosekriterier. Øvrige lidelser, som indgår i det danske diag‐

noseregister og er omfattet af dette forslag, er belastnings-

og stressrelaterede tilstande udover PTSD, angst, depres‐

sion, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser,

andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser.

Sygdommen kan være så alvorlig, at de tidligere udsendte

må forlade arbejdsmarkedet og får tilkendt førtidspension.

Til trods for deres mén ønsker mange tidligere udsendte at

fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og de oplever at

have perioder, hvor de kan arbejde i et vist omfang.

Tidligere udsendte, der har fået tilkendt førtidspension,

oplever ifølge Forsvarsministeriet barrierer for at udnytte de

ressourcer, de i perioder har til at arbejde ved siden af før‐

tidspensionen. Konkret peger Forsvarsministeriet på en frygt

og bekymring hos nogle tidligere udsendte for at få frakendt

førtidspensionen. Dette ses bl.a. hos tidligere udsendte med

PTSD, der kan være relativt friske i perioder og potentielt

kunne arbejde fuld tid, mens de i andre perioder slet ikke vil

være i stand til at arbejde.

Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal

førtidspensionister hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtids‐

pensionistens arbejdsevne mod forventning er forbedret va‐

rigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde. Det

udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensioni‐

ster, som er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen,

og derfor afholder sig fra at arbejde.

Ved at øge incitamentet til at arbejde i de perioder, hvor

det er muligt, er det Beskæftigelsesministeriets og Forsvars‐

ministeriets vurdering, at tidligere udsendte i højere grad vil

kunne fastholde en positiv udvikling blandt andet som følge

af, at de indgår i et arbejdsfællesskab og oplever, at de bi‐

drager positivt til samfundet. Forsvarsministeriet vurderer, at

der i 2020 er ca. 500 tidligere udsendte, som modtager før‐

tidspension. Beskæftigelsesministeriet og Forsvarsministeri‐

et vurderer, at en undtagelse for tidligere udsendte vil sikre

størst mulig ro omkring de tidligere udsendte, som modtager

førtidspension, og som har været i international tjeneste for

Danmark.

Det foreslås derfor at undtage tidligere udsendte med

diagnosticeret PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidel‐

ser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyr‐

relser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser

og komorbide lidelser fra at kunne få frakendt førtidspen‐

sion. Det betyder, at der indføres en undtagelsesbestemmel‐

se for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse

af førtidspensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne.

Det skønnes, at en undtagelse for tidligere udsendte vil

være udgiftsneutralt, da der sker et begrænset antal fraken‐

delser af førtidspension årligt.

Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555

af 2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for,

at sager er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myn‐

digheden kan træffe afgørelse. Det foreslås, at ordningen

administreres således, at førtidspensionister, som er omfat‐

tet af personkredsen, som er i fare for at få frakendt før‐

tidspensionen, efter anmodning selv skal dokumentere, at

vedkommende er tidligere udsendt soldat eller statsansat

med diagnosticeret PTSD, belastnings- eller stressrelateret

lidelse udover PTSD, angst, depression, personlighedsfor‐

styrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden psykiatrisk li‐

delse eller komorbide lidelser, hvorefter kommunen skal

undlade at gå videre med frakendelsen. Det forventes, at

kommunerne allerede er i besiddelse af dokumentation for

såvel udsendelse og diagnose, f.eks. i forbindelse med, at

der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, og

at der derfor ikke vil være behov for, at førtidspensionisten

indleverer dokumentation. Det betyder, at der ikke forventes

at ville være udgifter til administration.

Konkret foreslås det, at der i § 44 i lov om social pen‐

sion indsættes et nyt stykke, hvoraf det vil fremgå, at der

ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressre‐

laterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlig‐

hedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykia‐

triske lidelser og komorbide lidelser. Det foreslås videre,

at bestemmelsen vil omfatte tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten

har været udsendt mindst en gang, eller i øvrigt i tjenstligt

medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske

statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af

førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre stats‐

ansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreakti‐

on m.v., hvis de er omfattet af ovenstående definition.

2.10. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering

og udgifter til mentorstøtte

2.10.1. Gældende ret

Efter den gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

driftsudgifter ved aktivering m.v. af personer i ressourcefor‐

løb. Refusionsberettigende driftsudgifter til aktivering m.v.

omfatter udgifter til følgende aktiviteter, tilbud og tillægs‐

ydelser efter lovens § 195:

– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐

pitel 14, der kan bestå af uddannelser, der har hjemmel

i lov, som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet

mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 90,

samt øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte

projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under

uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejled‐

nings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 91.

– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐

vens § 15 mellem en virksomhed og et jobcenter om

rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor

virksomheden inden for rammerne af aftalen kan få til‐

skud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og op‐

kvalificeringsforløb, mentor og administration.

– Undervisningsmaterialer efter lovens § 172 med henblik

på at understøtte, at personen kan få og deltage i et

tilbud.

– Merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176 ved deltagelse

i tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik),

kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vej‐

ledning og opkvalificering), hvor der efter jobcentrets

vurdering kan udbetales op til 1.000 kr. om måneden i

hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at

deltage i tilbud.

Ved tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens

kapitel 14 er der ikke refusion efter lovens § 195, men efter

§§ 196 og 196 a, hvis der er tale om tilbud efter §§ 96, 97 og

97 a.

Efter § 197, nr. 1, i loven, refunderes en kommunes ud‐

gifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb også

med 50 pct. Udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes efter

lovens kapitel 26, omfatter løn til frikøb af mentorer på en

arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, honorar til en eks‐

tern konsulent og tilskud til køb af uddannelse for mento‐

ren. Det omfatter dermed ikke udgifter forbundet med at

levere mentorydelsen, som f.eks. transportudgifter for kom‐

munalt ansatte, der er mentorer, eller løn under mentorers

sygdom.

Driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

til personer i ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien

i henhold til lov om kommunal udligning og generelle til‐

skud til kommuner. I lov om kommunal udligning og gene‐

relle tilskud til kommuner, er der fastsat regler om den kom‐

munale budgetgaranti, der indebærer, at kommunerne under

ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter

på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og

aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering

af bloktilskuddet.

Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommu‐

nal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter

den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller

mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes

reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse, driftsudgifter

ved aktivering af personer i ressourceforløb samt mentor‐

støtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til per‐

soner i ressourceforløb.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås at afskaffe statsrefusion af kommunernes

driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourcefor‐

løb. Det sker ved, at denne målgruppe udgår af §§ 195

og 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det

betyder, at det fra den 1. januar 2022 kun er personer i

jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18 år

med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmen‐

de indsats, der er omfattet af lovens § 195 om refusion af

driftsudgifter ved aktivering, og det vil kun være personer i

jobafklaringsforløb, der vil være omfattet af lovens § 197,

nr. 1, om refusion af udgifter til mentorstøtte.

Selv om refusionen bortfalder for personer i ressourcefor‐

løb, er driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentor‐

støtte omfattet af budgetgarantien i henhold til lov om kom‐

munal udligning og generelle tilskud til kommuner. Som en

konsekvens af ændringerne af reglerne om refusion i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, vil budgetgarantien fremover

fuldt ud omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til

driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Budgetgarantien

vil ligeledes fremover fuldt ud omfatte kommunernes mer-

eller mindreudgifter til mentorstøtte til personer i ressour‐

ceforløb. Der er ingen ændring med hensyn til, at kommu‐

nernes reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse samt

hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til personer i

ressourceforløb er omfattet.

Forslaget om at afskaffe refusion af kommunernes drifts‐

udgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte påvirker

ikke reglerne om aktivering og mentorstøtte for personer i

ressourceforløb, men er et spørgsmål om finansiering mel‐

lem stat og kommune. Der er således ingen ændringer i,

hvilke tilbud m.v. personer i ressourceforløb kan modtage

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For nærmere om afskaffelsen af refusion af driftsudgifter

ved aktivering og udgifter til mentorstøtte henvises til lov‐

forslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐

telsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for‐

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di‐

rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.

502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for‐

ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning

den 25. maj 2018.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt el‐

ler delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,

og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register.

De grundlæggende principper for behandling af person‐

oplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og

gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet

af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person‐

oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐

nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,

rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personop‐

lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at

personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer til‐

strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,

herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand‐

ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,

under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske

foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplys‐

ningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte,

og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at per‐

sonoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil

de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes be‐

handlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der

kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger,

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter

forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opret‐

holde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐

handling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk.

1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐

ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐

situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐

kel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel

6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk.

1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes

nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet

med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag,

eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i

stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig‐

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at med‐

lemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle be‐

tingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse

kan indføre formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i

forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en

uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter

artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt

at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,

litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐

pligtelse eller i samfundets interesse.

Oplysninger om indsatser i ressourceforløb vil i vid ud‐

strækning kunne ske i medfør af behandlingsreglerne i for‐

ordningens artikel 6, hvor jobcentrenes og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger

konkret vil skulle ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandling af følsomme personoplysninger er som ud‐

gangspunkt forbudt, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Der

gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud, jf.

stk. 2 og 3. Følsomme personoplysninger er udtømmende

opregnet i forordningens artikel 9 og omfatter oplysninger

om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filoso‐

fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold

samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsop‐

lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle

forhold eller seksuelle orientering.

Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, gælder forbuddet

mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke i tilfæl‐

de, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger

i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c,

d, e eller f, er opfyldt. Efter § 7, stk. 4, i samme lov kan be‐

handling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord‐

ningens artikel 9, stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger

er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatser for person‐

er i ressourceforløb kan det forudsætningsvis være nødven‐

digt, at jobcentrene behandler oplysninger om personers hel‐

bredsmæssige forhold for at kunne tilrettelægge et ressour‐

ceforløb, som tager højde for den enkeltes helbred. Formålet

med behandlingen er, at det skal være muligt at tilrettelægge

en hensigtsmæssig indsats under hensyntagen til den enkel‐

tes helbred.

En sådan behandling af oplysninger om helbredsforhold

vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9

om behandling af særlige kategorier af personoplysninger

(følsomme personoplysninger).

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af

helbredsoplysninger i form af for eksempelvis lægeattester

eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde op‐

lysninger om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med

tilrettelæggelsen og monitoreringen af ressourceforløb vil

kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

f eller g. Efter artikel 9, stk. 2, litra f kan der bl.a. ske

behandling af oplysninger, for at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares. Efter litra g kan behandlin‐

gen af oplysninger ske, hvis den er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten el‐

ler medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold

til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind‐

hold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og spe‐

cifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser. Beskæftigelsesmi‐

nisteriet vurderer endvidere, at behandlingen efter de anførte

bestemmelser vil kunne ske i overensstemmelse med data‐

beskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 4.

Jobcentrene vil fortsat skulle registrere indsatser i ressour‐

ceforløbet i egne fagsystemer og via disse indberette ind‐

satserne til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således, at den

enkelte kan se indsatserne i ”Min Plan” på Jobnet, og såle‐

des, at indsatserne kan indgå i den forudsatte monitorering

af kommunerenes indsats på ressourceforløb.

Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under

iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i

forhold til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordnin‐

gens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten

til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17,

retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger,

jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der hen‐

vises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettig‐

heder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejled‐

ningen fremgår på tilsynets hjemmeside.

Den digitale kommunikationen mellem myndighedernes

it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fort‐

sat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til

kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der

alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysnin‐

ger. Endvidere skal personer, der logger på selvbetjenings‐

løsninger og får adgang til læsning og registrering af oplys‐

ninger, være sikkert identificerede.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Tabel 4.1. De samlede økonomiske konsekvenser

Mio. kr., 2021 pl

2022

Stat

Kommune

- heraf administrative merudgifter

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt efter skat og tilbageløb

-336,7

347,3

66,2

10,6

-5,1

2023

-333,9

342,2

55,0

8,3

-14,2

2024

-334,8

347,2

55,6

12,4

-12,1

2025

-334,8

351,9

55,9

17,1

-9,8

Fuldt indfaset

-334,5

360,2

55,9

25,7

-4,6

Samlet set skønnes aftalen kun at have en begrænset be‐

tydning for de offentlige udgifter. Aftalen skønnes før skat

og tilbageløb at medføre merudgifter på 10,6 mio. kr. i 2022,

og fuldt indfaset medfører aftalen merudgifter på 25,7 mio.

kr. Efter skat og tilbageløb skønnes aftalen at medføre min‐

dreudgifter på 5,1 mio. kr. i 2022 og mindreudgifter på 4,6

mio. kr. fuldt indfaset. Aftalen skønnes at medføre øgede

administrative merudgifter i kommunerne på ca. 56 mio. kr.

Forslaget medfører imidlertid en betydelig forskydning af

udgifter mel-lem stat og kommuner samt forøgelse af kom‐

munale udgifter, som omfattes af budgetgarantien. De øko‐

nomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal

forhandles med KL (Kommunernes Landsforening). Forsla‐

get medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget indeholder en fortsat forenkling af reglerne

om statsrefusion, der efterfølger afskaffelse af refusion af

driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

til modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,

overgangsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt re‐

validender pr. 1. januar 2019 og 1. juli 2019, jf. lov nr. 1527

af 18. december 2018 om ændring af lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kom‐

munal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelses-indsat‐

sen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæf‐

tigelses-indsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler som supplerer EURES-forordningen).

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administra‐

tive merudgifter til etablering af flere virksomhedsrettede

tilbud, der delvis skal erstatte et forventet fald i aktivering

i form af vejledning og opkvalificering, jf. afsnit 4.1.5.,

administrative merudgifter i forbindelse med indsatsgaranti,

jf. afsnit 4.1.2. samt administrative merudgifter i forbindelse

med flere virksomhedsrettede forløb i ressourceforløb jf.

afsnit 4.1.6.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra‐

tion i regioner og staten.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

4.1.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer

Det foreslås, at personer med under 6 år til pensionsalde‐

ren ikke skal bevilges ressourceforløb, medmindre de selv

ønsker det. Forslaget betyder, at en person, der har mindre

end 6 år til folkepensionsalderen, kun vil kunne tilbydes et

ressourceforløb, hvis vedkommende selv ønsker det.

Forslaget ventes at betyde en reduktion af udgifterne til

ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre ydelser,

primært førtidspension.

Samlet skønnes forslaget at medføre merudgifter på 8,4

mio. kr. i 2022, 13,6 mio. kr. i 2023, 16,8 mio. kr. 2024, 20,9

mio. kr. i 2025 og 24,1 mio. kr. fuldt indfaset i 2027.

Tabel 4.1.1. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer

Stat

Kommune

DUT (administrativ)

I alt

2022

2,1

6,3

-0,3

8,4

2023

3,1

10,5

-0,4

13,6

2024

3,0

13,8

-0,5

16,8

2025

3,0

17,9

-0,5

20,9

4.1.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb

Forslaget medfører kommunale merudgifter til flere re‐

habiliteringsteammøder, da der forudsættes at ville blive

behandlet flere sager i rehabiliteringsteamet som følge af

forslaget. Der er ved skønnet over merudgiften i 2022 taget

udgangspunkt i, at der ud over den løbende tilgang også vil

være igangværende sager, der er omfattet af forslaget, og

som vil blive behandlet i rehabiliteringsteamet. Efterfølgen‐

de vil det kun være den løbende tilgang.

Der afsættes desuden midler til it- og dataunderstøttelse

i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2021 og

2022 i forbindelse med etableringen af opgørelsen af kom‐

munernes indsats for personer i ressourceforløb i de første 6

måneder af forløbet.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 5,8 mio. kr.

årligt fuldt indfaset. Af de 0,7 mio. kr. til it- og dataunder‐

støttelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i

2022 forventes 0,3 mio. kr. anvendt i 2021. Der overføres

derfor 0,3 mio. kr. fra § 35.11.19. Regeringsreserve til §

17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesind‐

satsen i 2021 til lovforberedende aktiviteter. Rammen for

2022 nedsættes tilsvarende til 0,4 mio. kr.

Tabel 4.1.2. Økonomiske konsekvenser af indsatsgaranti i ressourceforløb

Stat

Kommune

DUT (administrativ)

I alt

2022

0,7

17,9

18,6

2023

0,0

5,8

2024

0,0

5,8

2025

0,0

5,8

4.1.3. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐

givning

Forslaget giver personer i ressourceforløb ret til en sam‐

tale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion og

personens koordinerende sagsbehandler, hvis de ønsker. Det

vurderes, at forslaget fuldt indfaset vil medføre administrati‐

ve merudgifter på 2,9 mio.kr. årligt fuldt indfaset.

Tabel 4.1.3. Økonomiske konsekvenser af tryghed i ressourceforløb

2022

2023

Stat

0,0

Kommune

0,7

1,9

DUT (administrativ)

0,8

1,9

I alt

0,7

1,9

2024

0,0

2,6

2025

0,0

2,9

4.1.4. Ret til personlig jobformidler

Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐

efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det

lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende

dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe

den enkelte person med at skabe et godt match med en

virksomhed. Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå

i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehand‐

ler. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil

medføre merudgifter på ca. 39 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Tabel 4.1.4. Økonomiske konsekvenser af ret til personlig jobformidler

Stat

Kommune

DUT (administrativ)

I alt

2022

0,0

38,7

2023

0,0

38,7

2024

0,0

38,7

2025

0,0

38,7

4.1.5. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning

og opkvalificering

Det er forudsat, at kommunerne vil reducere aktiverings‐

omfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med

15 pct. i forhold til den hidtil forudsatte anvendelse af dette

aktiveringsredskab for målgruppen. Forslaget forventes der‐

med at medføre mindreudgifter på 75 mio. kr. årligt fuldt

indfaset til tilbud om vejledning og opkvalificering.

Tabel 4.1.5. Økonomiske konsekvenser af reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering

Stat

Kommune

Budgetgaranti

I alt

2022

-75,0

2023

-74,8

2024

-75,0

2025

-75,0

4.1.6. Administrative udgifter som følge af flere i virksom‐

hedsrettet aktivering

Det er forudsat, at kommunerne vil øge antallet af tilbud

om virksom-hedspraktik. Den forventede forøgelse af akti‐

vering i virksomhedspraktik formodes i et omfang at erstatte

aktivering i vejledning og opkvalificering.

Det vurderes, at kommunerne vil få øgede administrative

udgifter til at øge aktiveringsomfanget i tilbud om virksom‐

hedspraktik. Det forventes, at forslaget vil medføre en kom‐

munal administrativ merudgift på 5,4 mio. kr. årligt.

Tabel 4.1.6. Økonomiske konsekvenser af flere i virksomhedsrettet aktivering

Stat

Kommune

DUT (administrativ)

I alt

2022

5,4

2023

0,0

5,4

2024

0,0

5,4

2025

0,0

5,4

4.1.7. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

Det foreslås, at et ressourceforløb højst kan vare 3 år. Det‐

te har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og give

personer i ressourceforløb en mere overskuelig tidshorisont

for ressourceforløbet.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år.

Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år

fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en

varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede

varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, som i

dag, medmindre personen selv ønsker det. Forslaget skønnes

at betyde en reduktion i varigheden af ressourceforløb. Va‐

righeden forventes at blive reduceret mest for personer i

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

ressourceforløb, der er 50 år eller ældre, da de kun kan få

ét ressourceforløb, og varigheden af dette forløb reduceres

fra 5 år til 3 år. Afkortningen af varigheden af ressourcefor‐

løb ventes at betyde, at personer under 50 år, der samlet

får ressource-forløb i mere end 3 år, vil skulle have flere

møder med rehabiliterings-teamet for at igangsætte gentagne

ressourceforløb.

Forslaget ventes således at betyde en reduktion af udgif‐

terne til ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre

ydelser, primært førtidspension. De flere møder i rehabilite‐

ringsteamet ventes at medføre merudgifter til administration

i kommunerne. Samlet skønnes forslaget at medføre merud‐

gifter på 10,7 mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 13,9 mio.

kr. 2024, 14,2 mio. kr. i 2025 og 19,6 mio. kr. fuldt indfaset i

2041.

Tabel 4.1.7. Økonomiske konsekvenser af maksimal varighed af ressourceforløb på 3 år

Stat

Kommune

DUT (administrativ)

I alt

2022

2,4

7,5

3,8

9,8

2023

3,9

9,6

3,6

13,5

2024

4,0

9,9

3,6

13,9

2025

4,0

10,2

3,6

14,2

Anm. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i

tabellerne afvige fra totalen

4.1.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressource‐

forløbsydelse under ressourceforløb

Det foreslås, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐

løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med 15.264

kr. fjernes helt.

Når fradraget på de 30 pct. af lønindtægter i ressourcefor‐

løbsydelse afskaffes for personer i ressourceforløb, skønnes

det samlet at medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse

på ca. 4,2 mio. kr. årligt.

Tabel 4.1.8. Økonomiske konsekvenser af ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐

løb

2022

2023

2024

2025

Stat

0,8

Kommune

3,4

DUT (administrativ)

0,0

I alt

4,2

4.1.9. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering

og udgifter til mentorstøtte

Det foreslås, at afskaffe statsrefusion af kommunernes

driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb

og udgifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb pr.

1. januar 2022. Samtidigt med afskaffelse af refusion bliver

alle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

fuldt ud omfattet af budgetgarantien. Med forslaget er der

således beregnet en direkte virkning med en tilsvarende for‐

øgelse af budgetgaranterede udgifter. De offentlige udgifter

påvirkes ikke samlet set. De økonomiske konsekvenser tager

udgangspunkt i statens budgetterede udgifter til refusion for

2021 på forslag til finanslov for 2020.

Tabel 4.1.9. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

Mio. kr., 2021 pl

2022

2023

2024

2025

Stat

-342,4

-341,7

-342,6

Driftsudgifter ved aktivering

-250

-249,5

-250,1

Mentorstøtte

-92,4

-92,2

-92,5

Kommune

342,4

341,7

342,6

Budgetgaranti

342,4

341,7

342,6

I alt

0,0

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så

den er let at forstå for borgere og virksomheder. Beskæfti‐

gelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐

melse med dette princip, da forslaget vurderes at give enkle‐

re regler.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan

kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Be‐

skæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overens‐

stemmelse med dette princip, da der i de gældende regler er

hjemmel til at kommunikere digitalt med personer i ressour‐

ceforløb. Der er herunder bemyndigelse til at fastsætte regler

om obligatorisk digital kommunikation og om fritagelse for

obligatorisk digital kommunikation. Forslaget ændrer ikke

på disse eksisterende bemyndigelser.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at admini‐

strationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt

(automatisk sagsbehandling) og under hensyntagen til bor‐

gernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det er Beskæfti‐

gelsesministeriets vurdering, at princip 3 ikke er relevant i

forhold til lovforslaget, da indsatsen efter gældende regler

tilrettelægges blandt andet på grundlag af en tværfaglig vur‐

dering og indstilling på møde i rehabiliteringsteam.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet

for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data

fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi‐

nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber

og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe‐

der. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i

overensstemmelse med dette princip, da opsamling af data

brug for visning af indsatser i borgerens ”Min plan” på Job‐

net og til monitorering af indsatsgarantien forventes at ske

via etablerede indberetninger fra kommunerne til det fælles

it-baserede datagrundlag (DFDG) om de enkelte borgeres

indsatser i hhv. beskæftigelses-, social- og den kommunale

sundhedsforvaltning.

Jobformidlere er en ny indsats i forhold til personer i res‐

sourceforløb, så der er ikke tale om oplysninger, der findes

hos andre myndigheder. De eksisterende regler om indberet‐

ning oplysninger om jobformidlere til dagpengemodtagere

udvides til også at omfatte oplysninger om jobformidlere til

personer i ressourceforløb. Indberetningspligten vil komme

til at fremgå af bekendtgørelse om det fælles it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel‐

sesområdet.

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering,

at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Beskæf‐

tigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐

melse med dette princip, da det bl.a. gælder, at kommunika‐

tionen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG fortsat

vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelse og ved

brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysninger‐

ne i DFDG læses eller opdateres.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,

det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of‐

fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og

sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministeriet vurderer,

at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da

opsamling af data til monitorering af indsatsgarantien for‐

ventes at ske via etablerede indberetninger fra kommunerne

til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borger‐

nes login til Jobnet kan endvidere anvendes NemLog-in. Og

kommunerne anvender Digital Post ved afsendelse af afgø‐

relser m.v. til borgerne.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen

tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt

forebyggelse af snyd og fejl. Lovforslaget vedrører ikke

udbetalingen af ydelser til borgere eller tilskud til virksom‐

heder m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at princippet

ikke er relevant i forhold til lovforslaget, da der med forsla‐

get bl.a. foreslås ændrede regler om ressourceforløbs varig‐

hed og om for hvilke aldersgrupper, det er obligatorisk at

deltage i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeriet vil dog

fortsat via statistisk opfølgning på oplysninger indberettet til

DFDG, der indgår i Det Statistiske Datavarehus i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk

opfølgning på indsatsen og til brug for udstilling af målinger

på Jobindsats.dk, kunne følge, om kommunerne efterlever

de foreslåede regler.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administra‐

tive konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæftigelses‐

ministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervs‐

rettet regulering på denne baggrund ikke er relevante for

ændringerne i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven‐

ser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. For så

vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen henvi‐

ses til afsnit 3.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar

2020 til den 18. februar 2020 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Danmark,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,

Danmarks Frie Fagforening, Cabi, Danmarks Veteraner,

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske

Regioner, Danske Seniorer, Danske Soldater og Marine‐

foreningers Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsu‐

lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐

pråd, DIF Soldaterprojekt, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,

Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folk

og Sikkerhed, Fonden Danske Veteranhjem, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

FSR – danske revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik‐

ring & Pension, Frie Funktionærer, Forsvarsministeriets Per‐

sonalestyrelse, Frivilligrådet, Hovedorganisationen af Offi‐

10. Sammenfattende skema

cerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Re‐

serven i Danmark, Hærens Konstabel- og korporalforening,

Institut for Menneskerettigheder, KFUMs Soldatermission,

KL (Kommunernes Landsforening), KLAPjob, Kooperatio‐

nen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af

fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensioni‐

ster, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psy‐

kiatribrugere, Lægeforeningen, Mars og Merkur Danmark,

Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå‐

det for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation,

SIND, Sundhedskartellet, Veteran Jumpstart, Veteranallian‐

cen, Veterancentret, Veteranhaven og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif‐

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes at medføre

merudgifter for:

2022: 21,0 mio. kr.

2023: 30,9 mio. kr.

2024: 32,8 mio. kr.

2025: 33,6 mio. kr.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre

merudgifter for:

2022: 417,3 mio. kr.

2023: 448,3 mio. kr.

2024: 461,8 mio. kr.

2025: 470,2 mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat, Stat:

kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at med-føre

mindreudgifter for:

2022: 357,7 mio. kr.

2023: 364,8 mio. kr.

2024: 367,6 mio. kr.

2025: 368,4 mio. kr.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at med-føre

mindreudgifter for:

2022: 70,0 mio. kr.

2023: 106,1 mio. kr.

2024: 114,6 mio. kr.

2025: 118,3 mio. kr.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima- og miljømæssige konsekven‐

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for im‐

plementering af erhvervsrettet EU-

regulering/ Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐

sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐

litik en ordning for personer, der har komplekse problemer

ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en ind‐

sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og

som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination

af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige

indsatser.

Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det

tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås i

§ 112, stk. 3, 1. pkt.,

som noget nyt, at for

personer, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensions‐

alderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke

iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv

ønsker det.

Årsagen til ændringen er, at personer, der har mindre

end 6 år til folkepensionsalderen, har et relativt kort arbejds‐

markedsperspektiv. Disse personer vil derfor ikke skulle i

ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal

sikre, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have

mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle

arbejdsevnen.

Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år

til folkepensionsalderen, ikke vil skulle deltage i et ressour‐

ceforløb, medmindre personen selv ønsker det. Det gælder,

uanset om personen tidligere har deltaget i et eller flere res‐

sourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år

til folkepensionsalderen selv ønsker et ressourceforløb, vil

det altid bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb

vil være relevant for personen.

Forslaget betyder endvidere, at jobcenteret ikke kan træffe

afgørelse om, at personen skal påbegynde et ressourceforløb

på et tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folke‐

pensionsalderen, medmindre personen selv ønsker det.

Det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et res‐

sourceforløb, fordi personen har mindre end 6 år tilbage til

folkepensionsalderen, vil ikke medføre, at personen vil have

ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfyl‐

der betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betin‐

gelserne for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen

vurdere hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe

den pågældende i beskæftigelse. Der henvises til § 1 a i lov

om social pension, hvor folkepensionsalderen er fastlagt.

Det foreslås i § 112, stk. 3,

2. pkt.,

at en person, der i løbet

af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre

end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til

det er afsluttet.

Forslaget betyder, at en person, som deltager i et ressour‐

ceforløb, ikke vil skulle afbryde forløbet som følge af, at

personen undervejs i forløbet når det tidspunkt, hvor perso‐

nen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1

a i lov om social pension. Ressourceforløbet kan afbrydes

af andre grunde, f.eks. hvis personen får arbejde og bliver

selvforsørgende undervejs i ressourceforløbet.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan et ressourceforløb bestå af tilbud

efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden

lovgivning, herunder lov om social service og sundhedslo‐

ven.

Efter § 54, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

skal et tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., træffer

kommunen afgørelse om indsatserne i ressourceforløbet på

baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Det foreslås i

§ 113, stk. 2,

at kommunen skal forelægge

en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,

jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be‐

skæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt

et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov

om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐

loven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐

gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.

Forslaget har til hensigt at sikre, at personer i ressource‐

forløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem

videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets

indstilling. Intentionen er, at personens indsats igangsættes

hurtigst muligt og inden for 6 måneder.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle sørge for, at

personens sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, hvis

personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksom‐

hedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter

lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats

efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er

påbegyndt et ressourceforløb. Forslaget betyder endvidere,

at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet,

uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de

6 måneder er gået.

De gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del

danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringstea‐

met, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringstea‐

met behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge

af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden

for 6 måneder. Der vil alene være behov for at opdatere

den forberedende del i det omfang, der er kommet nye,

væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået

til ressourceforløb.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐

myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet på grund

af manglende påbegyndelse af indsats m.v., hvorefter der

forventes at blive fastsat nærmere regler om, hvilke særlige

grunde der kan tale for, at sagen ikke skal forelægges for

teamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden

for 6 måneder.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i § 113,

stk. 3, 1. pkt.,

at en per‐

son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet

tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐

tilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en

sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den

koordinerende sagsbehandler.

Det foreslås endvidere i

2. pkt.,

at gør personen brug af

retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal

personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget

stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Forslaget betyder, at

personen først vil skulle påbegynde tilbuddet, når jobcente‐

ret har tilpasset tilbuddet, eller når jobcenteret på baggrund

af sundhedskoordinators rådgivning har vurderet, at det ikke

er nødvendigt at tilpasse tilbuddet.

Det foreslås herudover i

3. pkt.,

at har personen en job‐

formidler, kan denne deltage i samtalen i stedet for den

koordinerende sagsbehandler.

Forslaget har til hensigt at understøtte, at personer i res‐

sourceforløb er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede

tilbud.

Forslaget betyder, at når en person får et virksomhedsret‐

tet tilbud efter kapitel 11 eller 12 eller et tilbud om vejled‐

ning og opkvalificering efter kapitel 14, som personen ikke

er tryg ved at deltage i, fordi personen mener, at tilbuddet

ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæs‐

sige situation, vil jobcenteret skulle tilbyde personen en

samtale med en sundhedskoordinator og personens koordi‐

nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. Retten vil alene

basere sig på borgerens opfattelse af tilbuddet, og er såle‐

des uafhængig af, om tilbuddet efter jobcenterets vurdering

tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige

situation.

Retten til at få en samtale med en sundhedskoordinator og

koordinerende sagsbehandler vil gælde både, inden perso‐

nen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt

tilbuddet. Benytter personen retten i forhold til et tilbud,

som personen allerede er påbegyndt, skal personen fortsætte

i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før

tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators

rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.

Forslaget ændrer ikke på, at personen kan klage over

kommunens afgørelse om et tilbud inden 4 uger efter, at

personen har modtaget afgørelsen, jf. § 204 og lov om rets‐

sikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐

myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens

vejledning om retten til at få en samtale med sundhedskoor‐

dinator og koordinerende sagsbehandler, personer, der skal

deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivnin‐

gen fra sundhedskoordinator.

Der henvises endvidere til afsnit 2.4. i de almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud

efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12

(løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering)

samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov

om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan

tillige indeholde mentorstøtte som en understøttende indsats

efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og

forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med

henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud

efter denne lov.

Ressourceforløbet skal hjælpe personer med komplekse

problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængen‐

de indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en

uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses personens

forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til

arbejdsmarkedet.

Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens

arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret

aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddan‐

nelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i

gang. Ressourceforløbet handler om at udvikle arbejdsevnen

med henblik på at finde det rette job med opgaver, der

passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt

skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål i samarbejde

med personen – også selvom job eller uddannelse ligger

langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen,

så både personen, personens netværk og kommunen har et

pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐

de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐

ger i et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler

er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde

med personen, herunder løbende følge op på indsatsen og

løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå

personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Det

skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng

i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår perso‐

nen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter § 45, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel

indgå i borgerens ”Min Plan”. Den gennemgående og koor‐

dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabili‐

teringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Den

koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølg‐

ning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for,

at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation

og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabilite‐

ringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelses‐

mål.

Endelig fremgår det af § 47, at beskæftigelsesministeren

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

fastsætter regler om indhold og udformning af ”Min Plan”

og rehabiliteringsplanen og om, hvordan rehabiliteringspla‐

nens indsatsdel indgår i personens ”Min Plan”. Bemyndigel‐

sen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om rehabiliterings‐

plan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourcefor‐

løb, fleksjob, førtidspension m.v., hvor der er fastsat nærme‐

re regler om, hvad der skal indgå i rehabiliteringsplanens

indsatsdel.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 113 a

om ret til en

personlig jobformidler for personer i ressourceforløb.

Det foreslås i § 113 a,

1. pkt.,

at personer i ressourceforløb

har ret til en personlig jobformidler. Det foreslås i § 113 a,

2. pkt.,

at jobformidleren i samarbejde og tæt dialog med

personen vil skulle understøtte, at der bliver skabt det rigtige

match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen vil

kunne ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få

ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud

efter lovens kapitel 11 eller 12.

Forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret

til en personlig jobformidler, som skal have konkret viden

om det lokale arbejdsmarked, og som skal have en tæt og

inddragende dialog med personen blandt andet om hvilke

arbejdsområder, der er relevante for at understøtte, at per‐

sonen kan nå sit jobmål. Retten til en personlig jobformid‐

ler skal gives med henblik på at hjælpe personen med at

skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren

vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en

virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og

medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse.

Der er tale om et tilbud til personen. Det vil sige, at perso‐

nen kun får en jobformidler, hvis vedkommende ønsker det.

Jobformidleren vil skulle have en særlig rolle i relation til

den virksomhedsrettede indsats, men retten til en personlig

jobformidler vil ikke være forbeholdt personer i ressource‐

forløb, der er indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Per‐

soner i ressourceforløb, der ikke er indstillet til en virksom‐

hedsrettet indsats, vil således også skulle tilbydes hjælp fra

en personlig jobformidler. Det kan f.eks. være, at personen

gerne vil have hjælp til at forberede sig på muligheden for at

komme i en virksomhedsrettet indsats på længere sigt.

Forslaget betyder endvidere, at den personlige jobformid‐

ler – ud over at have konkret viden om det lokale arbejds‐

marked – skal kunne varetage dialogen med virksomheder.

Det foreslås i § 113 a,

3. pkt.,

at jobformidleren skal indgå

i et samarbejde med personens gennemgående og koordine‐

rende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.

Forslaget betyder, at jobformidleren vil skulle supplere og

arbejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbe‐

handler. Jobformidleren vil derfor også skulle deltage i den

løbende opfølgning med personen og dennes koordinerende

sagsbehandler. Jobformidleren ville eksempelvis også kunne

deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, der

skal indgå i personens ”Min Plan”.

Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have

ansvaret for løbende at følge op på indsatsen og løbende

koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen

med at realisere sit uddannelses- eller jobmål.

Som konsekvens af, at det foreslås indført, at personer i

ressourceforløb har ret til en jobformidler, vil den koordine‐

rende sagsbehandler således skulle sikre, at alle væsentlige

aftaler mellem personen og dennes jobformidler fremgår af

”Min Plan”. Sigtet er, at såvel borger som alle fagprofessio‐

nelle har fuld indsigt i retning og prioriteringer i borgerens

forløb, samt at der kan følges systematisk op på borgerens

forløb. For at sikre dette forventes det, at der med hjemmel

i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 47 vil blive

fastsat nærmere regler om, at konkrete aftaler med jobfor‐

midler også vil skulle fremgå af ”Min Plan”.

Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens

koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil

en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rol‐

len som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler,

mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages

af den samme person i det omfang, personen har de rette

kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.

Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐

ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐

pengemodtagere og indberetningen af koordinerende sags‐

behandlere for andre målgrupper udvides til også at omfatte

oplysningerne om jobformidlere til personer i ressourcefor‐

løb, således at oplysningerne vil blive vist for personen på

Jobnet.

For så vidt angår personer, der er påbegyndt et ressource‐

forløb forud for lovens ikrafttræden, henvises til lovforsla‐

gets § 6 om overgangsbestemmelser og bemærkningerne

hertil.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst

1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til

5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen

til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb

skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at

kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐

sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om

bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐

gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐

hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐

bet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen

kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor

er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Det foreslås i

§ 114, stk. 1, 1. pkt.,

at varigheden af et

ressourceforløb ændres fra mindst 1 og højst 5 år til mindst

1 og højst 3 år.

Forslaget betyder, at et ressourceforløb kan være af mindst

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

1 og højst 3 års varighed. Den maksimale varighed af et

ressourceforløb vil således blive reduceret til 3 år mod 5 år i

dag.

Formålet med ændringen fra 5 til 3 år er at gøre ressource‐

forløbene mere fokuserede og give personen en mere over‐

skuelig tidshorisont i ressourceforløbet. Endvidere skal æn‐

dringen medvirke til at fremme en tidlig indsats i forløbene.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1

år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal

visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med

en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at

hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den

kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil

hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Muligheden for at lade ressourceforløbet vare fra 1 år og

op til 3 år vil fortsat give fleksibilitet og mulighed for at

målrette indsatsen til den enkeltes behov. Kommunen vil

således fortsat skulle tage konkret stilling til varigheden af

ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse

om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med

udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐

hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐

bet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i

ressourceforløb i unødig lang tid.

Forslaget ændrer ikke på, at et ressourceforløb ikke kan

forlænges, men kommunen vil som efter de gældende regler

i § 114, stk. 2, kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst

1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til

5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen

til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb

skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at

kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐

sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om

bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐

gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐

hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐

bet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen

kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor

er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Efter § 114, stk. 2, i loven kan personen tilbydes flere på

hinanden følgende ressourceforløb.

En person vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis

det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for,

hvor mange ressourceforløb en person kan tilbydes. Det vil

således bero på en konkret vurdering, om endnu et ressour‐

ceforløb er relevant for personen.

Efter § 114, stk. 3, 1. pkt., i loven kan en person over

40 år tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis personen

ønsker det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐

løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,

hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første

ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er

fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om

endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i

§ 114, stk. 3, 1. pkt.,

at for personer mellem

40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i

ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen

ønsker det.

Forslaget betyder, at personer mellem 40 og 50 år, som

har været i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere,

kun vil kunne tilbydes et nyt ressourceforløb, hvis de selv

ønsker det.

Forslaget betyder endvidere, at en person mellem 40 og

50 år, der har gennemført et ressourceforløb på 3 år, kan

få et nyt ressourceforløb af op til 2 års varighed. Personen

kan således kun få et nyt ressourceforløb af mere end 2 års

varighed, hvis personen selv ønsker det.

Forslaget om, at personer mellem 40 og 50 år højst kan

være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, skal ses i sammen‐

hæng med forslaget til § 114, stk. 1, 1. pkt., om, at den

maksimale varighed af et ressourceforløb vil blive reduceret

til 3 år mod 5 år i dag. Det svarer til den gældende § 114,

stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer over 40 år kan være i et

ressourceforløb af højst 5 års varighed.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en

konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant

for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐

evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om

nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐

fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til

stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne

i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐

nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle

indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for

førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne

overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourcefor‐

løb i sammenlagt 5 år eller mere, når der er dokumentation

i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold

til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i

målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller før‐

tidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontant‐

hjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i

målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen

udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et

nyt ressourceforløb.

Det foreslås i § 114, stk. 3,

2. pkt.,

at personer, der fylder

40 år under et ressourceforløb, dog fortsætter i forløbet, til

det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at

overstige 5 år.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før

det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb

som følge af, at personen fylder 40 år, uanset at personen på

dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet perio‐

de på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at der med aftalen

er fokus på, at personer mellem 40 og 50 år har et potentiale

for at udvikle deres arbejdsevne. Jobcenteret vil som i dag

skulle være løbende opmærksom på, at forløbet ikke trækker

i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i

unødig lang tid.

Når personen afslutter ressourceforløbet, vil der ikke kun‐

ne iværksættes yderligere forløb, medmindre personen øn‐

sker det, når personen efter det fyldte 40. år har været i

ressourceforløb i 5 år eller mere.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1

år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal

visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med

en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at

hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den

kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil

hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 114, stk. 3, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan kommunen, når personen er over 40

år, tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker

det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐

løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,

hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første

ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er

fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om

endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i

§ 114, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver til stk. 4, 1.

pkt., at »40« ændres til »50«. Det betyder, at personer over

50 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende

vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen øn‐

sker det.

Forslaget indebærer, at grænsen for at kunne blive bevil‐

get mere end ét ressourceforløb vil blive rykket fra 40 år til

50 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 5, hvor det foreslås, at personer mellem 40 og 50 år

højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, medmin‐

dre de ønsker yderligere ressourceforløb.

Forslaget betyder, at personer, der er fyldt 50 år, og som

har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne

tilbydes flere ressourceforløb, hvis de ønsker det, og de er i

målgruppen for ressourceforløb. Det gælder, uanset om det

første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen

er fyldt 50 år.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en

konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant

for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens ar‐

bejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere,

om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant

omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er

til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejds‐

evne i ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde,

herunder i fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af,

om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen

vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp

efter at have deltaget i ressourceforløb, når der er dokumen‐

tation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i

forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere

er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kon‐

tanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er

i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen

udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et

nyt ressourceforløb.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats findes der ikke en bemyndigelsesbestemmelse vedrø‐

rende indsatsen i ressourceforløb.

Det foreslås i

§ 115 a, stk. 1,

at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal fo‐

relægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2,

herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser

og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for

rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt

en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte

ressourceforløbet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens

§ 113, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommu‐

nen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, når en

person ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12

eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service

eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 må‐

neder efter, at personen er påbegyndt ressourceforløbet.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere

regler om, at en indsats vil skulle være påbegyndt efter,

at personen er overgået til ressourceforløbet, og at der vil

være særlige situationer, hvor sagen ikke skal forelægges

rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke er påbegyndt

en indsats inden for 6 måneder. Det kan eksempelvis være

i de tilfælde, hvor personen i en længere periode ikke har

været i stand til at deltage i en indsats på grund af personens

helbredsmæssige tilstand.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere

regler om, hvilke tilbud efter social- og sundhedslovgivnin‐

gen, der medregnes i opgørelsen af indsatsen i ressourcefor‐

løbet.

Det foreslås herudover i

§ 115 a, stk. 2,

at beskæftigel‐

sesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret

til en samtale med en sundhedskoordinator og personens

koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om

kommunens vejledning af personen om retten, personer der

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af råd‐

givningen fra sundhedskoordinator.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens

§ 113, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter en per‐

son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet

tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐

tilstand, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐

nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende

sagsbehandler.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere

regler om, at når der tale om et virksomhedsrettet tilbud

efter lovens kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, kan personens jobformidler, jf. lovforslagets §

1, nr. 3, deltage i samtalen i stedet for den koordinerende

sagsbehandler.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere

regler om, at jobcenteret på baggrund af sundhedskoordina‐

tors rådgivning skal tage stilling til, om tilbuddet skal tilpas‐

ses, eller om jobcenteret skal iværksætte et andet tilbud. En‐

delig vil der blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret

skal vejlede personen om retten til at få en samtale med

koordinerende sagsbehandler og en sundhedskoordinator se‐

nest, når jobcenteret afgiver et konkret tilbud til personen.

Der henvises til afsnit 2.3. og 2.4. i de almindelige be‐

mærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Det fremgår af gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11, 13,

når udgiften angår følgende:

1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling, jf. §§

196 og 196 a

2) Partnerskabsaftaler efter § 15

3) Undervisningsmaterialer efter § 172

4) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Den gældende bestemmelse omfatter således personer i

jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspensionister og

unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæfti‐

gelsesfremmende indsats, når udgiften angår: - Tilbud om

vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, herun‐

der deltagerbetaling, bortset fra udgifter til uddannelse under

puljerne til uddannelsesløft og den regionale uddannelses‐

pulje samt den midlertidige ordning med ret til erhvervsud‐

dannelse efter lovens § 96, 97 og 97 a, hvor kommunerne

under puljerne og den midlertidige ordning får 80 pct. af

deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 196 og 196 a,

– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐

vens § 15,

– undervisningsmaterialer efter lovens § 172 og

– merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.

Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐

pitel 14 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som

udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐

tigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser,

erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Derudo‐

ver omfatter tilbud om vejledning og opkvalificering efter

lovens kapitel 14 øvrige uddannelser og kurser samt sær‐

ligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder

praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og

korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter kurser,

uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes af be‐

skrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af pri‐

vate udbydere. Undervisningsmaterialer efter lovens § 172

omfatter udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med

henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til‐

buddet. Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler

i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin‐

ger. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter

udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med

en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af

virksomhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til af‐

holdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsfor‐

løb og mentor. Udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter §

176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed

for at give et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til

hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter

ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering

eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes

til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24

km.

Det foreslås i lovens

§ 195,

at målgruppe 8 udgår, dvs.

at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det

medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil få refu‐

sion af driftsudgifter ved aktivering af personer i ressource‐

forløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer

i jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18

år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐

ger.

Til nr. 9

Det fremgår af gældende § 197, nr. 1, i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en

kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 26

til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Den gældende be‐

stemmelse omfatter derfor personer i jobafklaringsforløb og

ressourceforløb. Mentorstøtte efter lovens kapitel 26 gives

med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktivi‐

teter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller

ordinær ansættelse.

Det foreslås i lovens

§ 197, nr. 1,

at målgruppe 8 ud‐

går, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmel‐

sen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke

vil kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til

mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Der er ingen

ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐

ger.

Til § 2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Til nr. 1

Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgiver re‐

habiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden kommu‐

nen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud

til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstil‐

lingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i

forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse

eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet

indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i sygedagpengesa‐

ger, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov

om sygedagpenge.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

at rehabiliteringsteamet

også skal afgive indstilling i sager om ressourceforløb, der

forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet som noget nyt

vil skulle behandle sager vedrørende personer, der er i res‐

sourceforløb i de tilfælde, hvor personen ikke er kommet i

gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller

vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, en indsats eller lov om social service eller

en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6

måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb.

De gældende regler i § 10, stk. 2, hvorefter borgeren

og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringstea‐

mets møde, når borgerens sag behandles, vil også skulle

finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager

om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke

er kommet i gang med en indsats senest 6 måneder efter, at

personen er påbegyndt et ressourceforløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,

stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐

ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐

met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐

gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats

efter lov om social service eller en kommunal indsats efter

sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet

er påbegyndt.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger

og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal rehabili‐

teringsteamet drøfte og afgive indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, res‐

sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er‐

hvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller

førtidspension, jf. dog stk. 3,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds‐

mæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte

borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor‐

dan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafkla‐

ringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fast‐

holde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder

hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentor‐

støtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Efter § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i

sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklarings‐

forløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3,

at stk. 1, nr. 1, endvidere ikke

finder anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelæg‐

ges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet alene vil skulle

drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser, der skal

iværksættes for borgeren fremadrettet, og hvordan opfølg‐

ningen på indsatsen skal tilrettelægges. Teamet vil skulle

afgive indstillingen på baggrund af en drøftelse af, hvorfor

der ikke er iværksat en indsats for borgeren inden for 6

måneder.

De gældende regler i § 11, stk. 2, om, at kommunen træf‐

fer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets

indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliterings‐

teamet på ny, hvis indstillingen ikke følges, inden der træf‐

fes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet

behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af

at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for

6 måneder.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om

indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐

ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde

en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter

for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive

fastsat med hjemmel i den gældende § 12, hvorefter beskæf‐

tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold

af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager

om ressourceforløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,

stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐

ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐

met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐

gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats

efter lov om social service eller en kommunal indsats efter

sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet

er påbegyndt.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger

og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Efter den gældende § 14 i lov om organisering og under‐

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal sundhedskoor‐

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

dinatoren deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr.

4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse

af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage

til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens

vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den

enkelte sag.

Det foreslås i

§ 14, stk. 2,

at sundhedskoordinatoren skal

yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om res‐

sourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale

efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at sundhedskoordinator vil skulle yde

sundhedsfaglig rådgivning til kommunen om borgerens mu‐

ligheder for at deltage i tilbuddet under hensyn til borgerens

helbredsmæssige situation, herunder borgerens behov for

eventuelle skånehensyn. Kommunen betaler for sundheds‐

koordinators rådgivning, jf. den gældende § 16.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,

stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at en person i ressourcefor‐

løb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager

tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,

stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐

nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende

sagsbehandler.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om

indholdet i sundhedskoordinators rådgivning efter den gæl‐

dende § 17, stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren efter

forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter

nærmere regler om blandt andet indholdet i den sundheds‐

faglige rådgivning, som kommunerne indhenter til brug for

sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb m.v.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger

og til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises endvidere

til § 1, nr. 7, om bemyndigelsen til at fastsætte nærmere reg‐

ler om personens ret til en samtale med sundhedskoordinator

og koordinerende sagsbehandler, og til bemærkningerne her‐

til.

Til § 3

Til nr. 1

Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐

cialpolitik, fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat

modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐

grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐

tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐

ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.

kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles

personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til

en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse

samtaler.

Af § 37, stk. 1, i loven fremgår det, at hvis en person uden

rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en job‐

samtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliterings‐

teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager

kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra perso‐

nen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen

m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der

foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå‐

dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om

personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås, at

§ 37, stk. 3, 1. pkt.,

ændres således, at

når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven,

booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en

jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcen‐

teret.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at

den omfattede personkreds af bestemmelsen udvides til også

at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐

seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐

rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet.

Det betyder, at bestemmelsen fremadrettet både vil omfat‐

te uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,

modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af inte‐

grationsloven) eller uddannelseshjælp, jobparate modtagere

af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse el‐

ler kontanthjælp og aktivitetsparate modtagere af overgangs‐

ydelse (som ikke er omfattet af integrationsloven), uddan‐

nelseshjælp eller kontanthjælp således, at en digital selvboo‐

king af en jobsamtale for disse målgrupper vil have samme

virkning som en indkaldelse til samtale.

For disse personer, som uden rimelig grund har undladt

selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som

jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, vil kommunen således foretage fradrag i

hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt

til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kon‐

takten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretage

fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvur‐

deringen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen

kontakter jobcenteret samme dag.

Pligten til digital selvbooking for aktivitetsparate over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælps‐

modtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod‐

tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti‐

onsprogrammet blev vedtaget med lov nr. 548 af 7. maj

2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og blev sat i kraft

fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11. decem‐

ber 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov om or‐

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐

onsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale

om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved en fejl blev

sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, i loven, hvorefter mål‐

grupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,

der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐

dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,

ikke konsekvensrettet for så vidt angår disse målgrupper.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37, stk. 3,

i loven bringer således bestemmelsen i overensstemmelse

med den politiske aftale bag den vedtagne lov, jf. ovenfor,

og sikrer, at målgrupperne kan sanktioneres for udeblivelse

fra digitalt selvbookede jobsamtaler mv. på lige fod med

åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse,

som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelses‐

hjælp og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjem‐

rejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be‐

mærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpo‐

litik, skal ressourceforløbsydelsen til personer, der deltager

i ressourceforløb, nedsættes med 30 pct. af lønindtægten,

indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264 kr.

(2021-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

En person, der er i ressourceforløb med ressourceforløbs‐

ydelse får således nedsat ressourceforløbsydelsen med en

andel af hele lønindtægten, dvs. med 30 pct. af lønindtægten

inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 15.264 kr. (2021-

niveau). Derefter nedsættes ressourceforløbsydelsen under

ressourceforløb med 55 pct. af lønindtægten inkl. pension,

som overstiger 15.264 kr. (2021-niveau).

Det foreslås, at

§ 68 a, stk. 2,

ændres, således at nedsættel‐

sen af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten,

indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264

kr. (2021-niveau) udgår af bestemmelsen. Herefter vil det

alene være lønindtægter inkl. pension, der overstiger 15.264

kr. (2021-niveau) per måned, der medfører nedsættelse af

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Ressourcefor‐

løbsydelsen under ressourceforløb nedsættes således med 55

pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger

15.264 kr. (2021-niveau) per måned.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets

§ 3 indebærer, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐

løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension til og

med 15.264 kr. per måned fjernes helt.

Den foreslåede ændring indebærer, at det alene er lønind‐

tægter på 15.264 kr. (2021-niveau) og derover per måned,

som vil medføre en nedsættelse af ressourceforløbsydelsen.

Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, skal

kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om frakendelse af

førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af

arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan

være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kom‐

munalbestyrelsen træffer samtidig afgørelse om, hvorvidt

pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,

fra hvilket frakendelse kan ske, jf. § 44, stk. 1, 2. pkt.

Som undtagelse hertil gælder, at efter det fyldte 60. år kan

pension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. §

44, stk. 3, i lov om social pension.

For alle andre gælder således, at der skal træffes afgørelse

om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsent‐

lig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensioni‐

sten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgi‐

vende arbejde.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 4

stk. 5,

§ 44,

i lov om social pension, hvor det af

1. pkt.

fremgår, at der ik‐

ke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsend‐

te soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diag‐

nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-

og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression,

personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre

psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Disse diagnoser

omfatter følgende underkategorier:

– belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD,

herunder reaktioner på svær belastning og tilpasningsre‐

aktioner,

– angst, herunder fobiske og andre angsttilstande,

– depression, herunder enkeltepisoder og periodiske de‐

pressioner,

– personlighedsforstyrrelser, herunder forstyrrelser og æn‐

dringer i personlighed samt andre og uspecificerede for‐

styrrelser

– misbrug, herunder problemer relateret til misbrug

– søvnforstyrrelser, der er ikke-organiske og

– andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, her‐

under organiske mentale lidelser, skizofreni, psykoser

mm. maniske og bipolare lidelser, affektive tilstande,

obsessiv-kompulsiv tilstand, dissociative, somatoforme,

andre nervøse tilstande, spiseforstyrrelser, seksuelle, bar‐

selsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsæn‐

dringer mm, patologiske vane og impulshandlinger, sek‐

suelle afvigelser, mental retardering, udviklingsforstyr‐

relser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået

i barndom og opvækst og ikke nærmere specificerede

psykiske lidelser.

Disse lidelser er de sygdomme, der fremgår af F2 i hen‐

hold til WHO’s diagnosesystem ICD-10. Lovforslaget retter

sig således mod en specifik og lægefagligt afgrænset grup‐

pe, jf. figur 1.

Figur 1. Diagnoseliste

Tilstand / reaktion

Diagnoseregisterkode

Bemærkninger / udbydende forkla‐

ring

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

PTSD

F43. 1 (PTSD)

Belastnings- og stressrelatere‐ F43. 0 og F43. 2-F43. 9 (Reaktioner på svær Herunder er F43. 1 (PTSD) ikke in‐

de tilstande (Udover PTSD) belastning og tilpasningsreaktioner)

kluderet.

Angst

Depression

Personlighedsforstyrrelser

Misbrug

Søvnforstyrrelser

F40-F41 (Fobiske og Andre Angsttilstande)

F32-F33 (Enkeltepisoder og Periodiske de‐

pressioner)

F60-F62 (Forstyrrelser og ændringer i per‐

sonlighed)

F68-F69 (Andre og uspecificerede forstyr‐

relser)

F10-F19 (Problemer relateret til misbrug).

F51 (Ikke-organiske søvnforstyrrelser)

F00-F09 (Organiske mentale lidelser.)

F20-F29 (Skizofreni, psykoser mm.)

F30-F31 (Maniske og Bipolare lidelser)

F34- F39 (Affektive tilstande)

F42 (Obsessiv-kompulsiv tilstand)

F44-F48 (Dissociative, Somatoforme og An‐

dre nervøse tilstande)

F50 Spiseforstyrrelser

Andre psykiatriske lidelser / F52-F59 (Seksuelle, barselsrelaterede for‐ Øvrige ICD-10 diagnoser er inklude‐

styrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer ret.

komorbide lidelser

mm)

F63-F66 (Patologiske vane og impulshand‐

linger, Seksuelle afvigelser)

F70-F98 (Mental retardering, Udviklingsfor‐

styrrelser, Adfærds- og følelsesmæssige for‐

styrrelser opstået i barndom og opvækst).

F99 (Ikke nærmere specificerede psykiske

lidelser)

Det foreslås i § 44, stk. 4,

2. pkt.,

at der ved tidligere

udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte

skal forstås personer, der som led i ansættelsen i staten

har været udsendt mindst én gang eller i øvrigt i tjenstligt

medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske

statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Der vil i praksis hovedsageligt være tale om personer, der

har været udsendt til eller opholdt sig i de nævnte områder

som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministe‐

riets og Udenrigsministeriets opgaveområder. Inden for For‐

svarsministeriets ressort omfatter personkredsen soldater, og

andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som sol‐

dater udsendes til eller opholder sig i de i forslagets nærme‐

re angivne opgaveområder i tjenstligt øjemed. Ansættelsen

kan være i en myndighed på Forsvarsministeriets område

eller ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret. Ansatte

på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste

udstationeres i udlandet, hvor konfliktforebyggende, freds‐

bevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede op‐

gaver foregår, er ligeledes omfattet. Ansatte på Justitsmini‐

steriets og Udenrigsministeriets område, der som led i deres

tjeneste udsendes til eller opholder sig i udlandet i områder,

hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende,

fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignen‐

de opgaver, er ligeledes omfattet. På Justitsministeriets om‐

råde vil der typisk være tale om polititjenestemænd, der er

udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af

regeringen, Folketinget (Det Udenrigspolitiske Nævn) eller

en minister. Men der kan også være tale om øvrige ansatte i

politiet, der varetager f.eks. grænsebevogtningsopgaver eller

yder bistand til sporsikring eller fastlæggelse af uidentifice‐

rede afdødes identitet, eller ansatte, der udsendes til at ud‐

gøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndig‐

heder i forbindelse med blandt andet udlændingesager. På

Udenrigsministeriets område vil det omfatte personer ansat

og udsendt af Udenrigsministeriet, f.eks. Danida-rådgivere,

udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt

Naboskabsprogrammet. Persongrupper, der ikke vil være

omfattet, er f.eks. journalister, der ikke er ansat af staten,

og personer, der er ansat til arbejde for fremmede militære

magter eller private sikkerhedsorganisationer, uden at dette

er et led i ansættelse i staten.

Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for, at sager

er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan

træffe afgørelse.

Det foreslås i § 44, stk. 4,

3. pkt.,

at det almindelige prin‐

cip fraviges således, at førtidspensionisten efter anmodning

selv skal dokumentere at vedkommende er diagnosticeret

med en af de diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., og at

vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt. De

diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., er PTSD, belastnings-

eller stressrelateret lidelse udover PTSD, angst, depression,

personlighedsforstyrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden

psykiatrisk lidelse eller komorbide lidelser. Førtidspensioni‐

sten skal derudover tillige efter anmodning dokumentere, at

vedkommende er omfattet af personkredsen, som er nævnt

i 2. pkt. Det forventes, at kommunen i de fleste tilfælde alle‐

rede har oplysninger i form af dokumentation for såvel diag‐

nose som udsendelse, f.eks. i forbindelse med, at kommunen

har truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. I disse

situationer skal kommunen ikke anmode førtidspensionisten

om dokumentation, men skal anvende allerede foreliggende

oplysninger. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen

ikke har oplysninger, og i disse situationer skal førtidspensi‐

onisten efter anmodning dokumentere, at vedkommende er

diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion m.v.

efter diagnosesystemet ICD-10 og at vedkommende er om‐

fattet af personkredsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 5,

i § 44, således

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler

om dokumentation efter den foreslåede stk. 4, 3. pkt. Det

forventes, at der fastsættes regler om, at dokumentation

for diagnosen f.eks. vil kunne bestå af journaloplysninger

fra speciallæge i psykiatri, eller andre lægelige oplysninger,

hvoraf det fremgår, at diagnosen er stillet af en psykiatrisk

speciallæge efter diagnosesystemet ICD-10. Dokumentation

for udsendelse kan f.eks. være veterankort eller anden doku‐

mentation.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af

førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre tidli‐

gere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede lidelser

udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser,

misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og ko‐

morbide lidelser, som er omfattet af persongruppen i § 44,

stk. 4, 2. pkt.

Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om

koordination af social sikring og gælder direkte i dansk

ret. Efter forordningen gælder et ligebehandlingsprincip, og

herunder gælder mere specifikt, jf. art 5, at:

”…hvis indtrædelse af visse begivenheder eller forhold

tillægges retsvirkning efter den kompetente stats lovgivning,

tager denne hensyn til tilsvarende forhold eller begivenhe‐

der, der er indtrådt på en anden medlemsstats område, som

om de var indtrådt på dens eget område. ”

Det indebærer, at hvis en EU-borger, der modtager dansk

førtidspension, af sit hjemland har været udsendt til en mis‐

sion, der kan sidestilles med en mission omfattet af forslaget

til § 44, stk. 4, så vil de foreslåede regler om manglende mu‐

lighed for frakendelse af pension skulle anvendes tilsvaren‐

de på vedkommende, hvis vedkommende har en diagnose

omfattet af forslaget.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handi‐

cappede i erhverv m.v., kan jobcenteret yde støtte til person‐

lig assistance i de tilfælde, som fremgår af bestemmelsens

nr. 1-3, medmindre den pågældende er berettiget til special‐

pædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold

til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om

specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende ud‐

dannelse.

Efter den gældende § 14, nr. 3, kan der ydes støtte til

personer, hvor der i forbindelse med personens ansættelse

uden løntilskud gives tilskud til opkvalificering efter § 15 d

og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats.

Ved ændringslov nr. 2201 af 29. december 2020 blev §

161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet pr.

1. januar 2021. Efter bestemmelsen kunne jobcenteret give

tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med an‐

sættelse af en person uden løntilskud, hvis personen var

omfattet af en af målgrupperne i bestemmelsens stk. 2, nr.

1-4. Det fremgik af § 161, stk. 2, nr. 4, at der kunne gives

tilskud til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet

af § 6, nr. 6, 10 og 11, dvs. personer, der modtager sygedag‐

penge efter lov om sygedagpenge, personer i revaliderings‐

forløb efter kapitel 21 og personer, der modtager førtidspen‐

sion efter lov om social pension eller efter lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Efter ændringsloven kan jobcenteret inden for den regio‐

nale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til

korte erhvervsrettede kurser til beskæftigede i forbindelse

med, men efter ansættelse af en person, som inden ansættel‐

sen var omfattet af målgruppen, der kan få korte erhvervs‐

rettede kurser inden puljen efter § 97, stk. 1. Dermed blev

ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse,

jf. § 161 i loven, indarbejdet under den regionale uddannel‐

sespulje i § 97 i loven. Der henvises til bemærkningerne

til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af be‐

skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket

og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvi‐

delse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendel‐

sesområde samt fritagelse for indsats og rådighed for unge,

der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 79, som fremsat,

s. 6 ff.

I forbindelse med ændringsloven blev henvisningen til §

161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 14, nr. 3, i

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke

konsekvensrettet.

Det foreslås i

§ 14, nr. 3,

i lov om kompensation til handi‐

cappede i erhverv m.v. at ændre henvisningen til § 161, stk.

2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der i

stedet henvises til personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10

og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgi‐

veren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser

efter § 97, stk. 3, i samme lov.

Forslaget betyder, at jobcenteret kan yde støtte til person‐

lig assistance til personer, der modtager sygedagpenge efter

lov om sygedagpenge, personer i revalideringsforløb og per‐

soner, der modtager førtidspension, når personen deltager

i korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med men efter

påbegyndelsen af ansættelse uden løntilskud, når jobcenteret

yder tilskud til arbejdsgiverens udgifter til kurset. Det vil

sige, at jobcenteret kan yde støtte til personlig assistance til

samme personkreds som før 1. januar 2021.

Forslaget er en konsekvens af, at § 161 i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats er ophævet, og at ordningen om

opkvalificering i forbindelse med ansættelse er indarbejdet

under den regionale uddannelsespulje i § 97 i samme lov

pr. 1 januar 2021, jf. § 1, nr. 6 og 12, i lov nr. 2201 af 29.

december 2020.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige

ændringer.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 1-2, træder i kraft den 1. januar

2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om ak‐

tiv socialpolitik, lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. og lov om social pension ikke gælder for disse

landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i

kraft for disse landsdele.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at for en person, som er i et ressour‐

ceforløb, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2022,

skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022

vejlede personen om retten til en jobformidler, jf. forslaget

i denne lovs § 1, nr. 3, om § 113 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at jobcenteret vil få en frist på 4 må‐

neder fra reglens ikrafttræden til at tilbyde personer i res‐

sourceforløb, der er påbegyndt forløbet forud for reglens

ikrafttræden, en jobformidler.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis en person, der er påbegyndt

et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke er påbegyndt

et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov

om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐

loven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabi‐

literingsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats

senest den 1. juli 2022.

Forslaget betyder, at kommunen vil få en frist på 6 måne‐

der fra reglens ikrafttræden til at sætte en indsats i gang for

personen, hvis personen, der er påbegyndt et ressourceforløb

før 1. januar 2022, ikke tidligere er påbegyndt et tilbud efter

kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om

social service eller en kommunal indsats efter sundhedslo‐

ven.

Det foreslås i

stk. 3,

at for personer, der er påbegyndt

et ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1.

januar2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Forslaget betyder, at en person, uanset den foreslåede

ændring til § 114, stk. 1, 1. pkt., vil kunne færdiggøre res‐

sourceforløbet som planlagt uden at skulle afbryde forløbet,

fordi perioden kommer til at overstige 3 år. En person, der

f.eks. er påbegyndt et 5-årigt ressourceforløb den 1. oktober

2021, fortsætter dermed som udgangspunkt i forløbet, indtil

det afsluttes den 30. september 2026. Jobcenteret skal som i

dag være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i

langdrag.

Forslaget betyder også, at for personer, der forud for den

1. januar 2022 har fået bevilget et ressourceforløb af mere

end 3 års varighed, men som først skal påbegynde forløbet

efter lovens ikrafttræden, vil kommunen skulle træffe en ny

afgørelse om varigheden, som ikke må overstige 3 år, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, om den foreslåede ændring til § 114,

stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 112, stk. 3, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der har

fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden til

påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen

den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsal‐

deren.

Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et

ressourceforløb forud for lovens ikrafttrædelse, men som

først skal påbegynde et ressourceforløb med ressourcefor‐

løbsydelse efter lovens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af

bestemmelsen, hvis de på tidspunktet for ikrafttrædelsen

har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. Det betyder

således, at personen i disse tilfælde kun skal påbegynde

ressourceforløbet, hvis personen ønsker det. Det vurderes

derfor, at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der

vil kunne opleves som bebyrdende. Omvendt vil personer,

som er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikraft‐

trædelse, skulle fortsætte forløbet, til det er afsluttet, uanset

at de har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 112, stk. 3, 2.

pkt.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret

ved denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der

har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til

påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere.

Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

ressourceforløb af mere end 3 års varighed forud for lovens

ikrafttrædelse, men som først skal påbegynde et ressource‐

forløb med ressourceforløbsydelse efter lovens ikrafttrædel‐

se, vil blive omfattet af bestemmelsen. Det betyder således,

at kommunen i disse tilfælde må ændre afgørelsen om res‐

sourceforløbets varighed. Personen vil dog altid have mulig‐

hed for et nyt ressourceforløb, hvis personen efter et endt

ressourceforløb fortsat er i målgruppen. Det vurderes derfor,

at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der vil

kunne opleves som bebyrdende.

Det foreslås i

stk. 6,

at der etableres en overgangsordning

som følge af afskaffelsen af refusion. Efter sædvanlig prak‐

sis skal en kommune anmode om refusion af driftsudgifter

ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte. Det foreslås,

at eventuelle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til

mentorstøtte, der vedrører aktivitet for personer i ressource‐

forløb før 1. januar 2022, der ikke når at blive hjemtaget re‐

fusion for før den 1. januar 2022, kan indgå i berigtigelse af

refusion efter 2021. Overgangsreglen vedrører driftsudgifter

til aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til og med den

31. december 2021. Det betyder, at selv om udgifterne måtte

komme efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion

efter de refusionsregler, der er gældende pr. 31. december

2021. Ved aktivitet, der forløber hen over den 31. december

2021, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører

aktiviteten før den 1. januar 2022, og udgifter der vedrører

efterfølgende aktivitet. Det betyder, at der alene kan berigti‐

ges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktivite‐

ten til og med den 31. december 2021.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.

467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændrin‐

ger:

§ 112

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

For personer, der har mindre end 6 år til

folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen‐

sion, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb,

medmindre personen selv ønsker det. En person,

der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt,

hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalde‐

ren, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«

§ 113.

Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter

kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lov‐

givning, herunder efter lov om social service og

sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige inde‐

holde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser,

der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,

psykiske og sociale tilstand, med henblik på at

personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter

denne lov.

Stk. 2.

Kommunen skal inden ressourceforløbets

afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser

der skal iværksættes fremadrettet.

§ 113

indsættes efter stk. 1, som nye stykker:

»Stk.

Kommunen skal forelægge en persons

sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,

jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttel‐

se af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen

ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12

eller 14, en indsats efter lov om social service

eller en kommunal indsats efter sundhedsloven se‐

nest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐

gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde

taler herfor.

Stk. 3.

En person i ressourceforløb, der mener, at

et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrække‐

ligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,

stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundheds‐

koordinator fra regionens kliniske funktion og den

koordinerende sagsbehandler. Gør personen brug

af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er på‐

begyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet,

før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet

skal tilpasses. Har personen en jobformidler, kan

denne i visse situationer deltage i samtalen i stedet

for den koordinerende sagsbehandler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:

»§

113 a.

Personer i ressourceforløb har ret til

en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

samarbejde og tæt dialog med personen understøt‐

te, at der bliver skabt det rigtige match mellem

personen og en arbejdsgiver, så personen kan an‐

sættes ordinært som lønmodtager, herunder med få

ugentlige timer, eller påbegynde et virksomheds‐

rettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformid‐

leren skal indgå i et samarbejde med personens

koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.«

§ 114.

Et ressourceforløb skal være af mindst 1

og højst 5 års varighed. Perioder med barsel med‐

regnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det

omfang der under fravær er ret til dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption efter bestemmelser‐

ne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2-3.

…

§ 114, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5« til: »3«.

§ 114

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

For personer mellem 40 og 50 år kan

den samlede periode, hvor personen er i ressource‐

forløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen

ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et

ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er

afsluttet, uanset at den samlede periode kommer

til at overstige 5 år.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 114.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Er personen over 40 år, kan kommunen

tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen

ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb

frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepen‐

sionsalderen.

§ 114, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver til stk. 4, 1.

pkt., ændres »40« til: »50«.

Efter § 115 indsættes i

kapitel 19:

»Bemyndigelsesbestemmelse

om ressourceforløb

§ 115 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om, hvornår kommunen skal forelæg‐

ge en sag for rehabiliteringsteamet jf. § 113, stk. 2,

herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede

indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal

forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selvom

at personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6

måneder efter, at personen påbegyndte ressource‐

forløbet.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐

re regler om personens ret til en samtale med en

sundhedskoordinator og personens koordinerende

sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kom‐

munens vejledning af personen om retten, person‐

er, der skal deltage i samtalen og kommunens

anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordina‐

tor.«

§ 195.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8,

11 og 13, når udgiften angår følgende:

1-5) …

§ 197.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes

udgifter til følgende:

1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfat‐

tet af § 6, nr. 7 og 8.

2-5) …

§ 195

udgår »8,«.

§ 197, nr. 1,

udgår »og 8«.

§2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise‐

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29.

december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016,

§ 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 2

i lov nr. 2201 af 29. december, foretages følgende

ændringer:

§ 9.

Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabi‐

literingsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog-

og koordineringsforum, som afgiver en indstilling

i alle sager, inden der træffes beslutning om og

tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv‐

stændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf.

dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om so‐

cial pension. Indstillingen skal indeholde rehabili‐

teringsteamets vurderinger i forhold til borgerens

muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddan‐

ne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet

indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter ka‐

pitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen

er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om syge‐

dagpenge.

Stk. 2-3.

…

§ 11.

…

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »og«, og efter

»lov om sygedagpenge« indsættes: », og i sager

om ressourceforløb, der forelægges for rehabilite‐

ringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager,

hvor en borger får ret til at overgå til et jobafkla‐

ringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9,

stk. 1, 4. pkt.

§ 11, stk. 3,

udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1,

4. pkt.« indsættes: », og i sager om ressourcefor‐

løb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter

§ 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Sundhedskoordinatoren skal yde sund‐

hedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om

ressourceforløb, når en person gør brug af retten

til en samtale efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr.

466 af 20. marts 2021 og lov nr. 467 af 20. marts

2021, foretages følgende ændringer:

§ 14....

§ 37 …

Stk. 3.

Når en åbenlyst uddannelsesparat modta‐

ger af overgangsydelse, som ikke er omfattet af

integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en

jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrej‐

seydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp boo‐

ker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens

booking af en jobsamtale med en indkaldelse til

en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra

disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendel‐

se ved jobsamtaler efter integrationsloven for job‐

parate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmod‐

tagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere,

som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjem‐

rejseprogram eller introduktionsprogram efter in‐

tegrationsloven.

§ 68 a.

…

Stk. 2.

Har modtageren af ressourceforløbsydelsen

lønindtægter, herunder beløb, som den pågælden‐

de modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodta‐

gernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, ned‐

sættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30

§ 37, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »Når en åbenlyst

uddannelsesparat modtager af overgangsydelse,

som ikke er omfattet af integrationsloven, eller ud‐

dannelseshjælp eller en jobparat modtager af selv‐

forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse

eller kontanthjælp« til: »Når en person, som ikke

er omfattet af integrationsloven,«.

§ 68 a, stk. 2,

ændres »30 pct. af lønindtægten,

indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør

13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af løn‐

indtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt

inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og

med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 3-5.

…

lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr.

(2021-niveau) per måned«.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

234 af 12. februar 2021, foretages følgende æn‐

dring:

§ 44....

§ 44

indsættes som

stk. 4

»Stk.

Der kan ikke ske frakendelse af pen‐

sion for tidligere udsendte soldater og andre tid‐

ligere udsendte statsansatte med diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-

og stressrelaterede tilstande, angst, depression,

personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyr‐

relser, andre psykiatriske lidelser og komorbide

lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre

tidligere udsendte statsansatte, forstås personer,

der som led i ansættelsen i staten har været ud‐

sendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt

medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor

danske statsansatte deltager i konfliktforebyggen‐

de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og

andre lignende opgaver. Personen skal efter an‐

modning dokumentere, at vedkommende er diag‐

nosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af

1. pkt., og at vedkommende er omfattet af person‐

kredsen i 2. pkt.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om dokumentation efter stk. 4, 3.

pkt.«

§5

I lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar

2020, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af

29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 14.

Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret

yde støtte til personlig assistance, medmindre den

pågældende er berettiget til specialpædagogisk

støtte i form af personlig assistance i henhold til

lovgivningen om den pågældende uddannelse eller

om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den

pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til

1) …

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

2) …

3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden

løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 15

d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 14, nr. 3,

ændres: »efter § 161, stk. 2, nr.

4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til:

»personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og

11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når

arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte er‐

hvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme

lov.«