LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension og lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. (Bedre ressourcefor-
løb m.v.)
Marts 2021
J.nr. 20/21467
APOC1/YPOC/VOA
ABLI
Baggrund
Lovforslaget udmønter
Aftale om bedre ressourceforløb,
der blev indgået af for-
ligskredsen (S, V, RV, SF, K og LA) den 11. december 2020 samt udspil om wild-
card til veteraner.
Formål
Lovforslaget justerer ressourceforløbsordningen for at skabe bedre ressourceforløb
til gavn for landets udsatte borgere, således at flere personer i ressourceforløb får
den rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse.
Lovforslaget indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, dels
hvornår en sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, såfremt borgeren ikke har
modtaget en indsats inden for de første 6 måneder og opgørelsen af indsatser, dels
om retten til samtale med en sundhedskoordinator, vejledningen herom m.v.
Lovforslaget indeholder desuden en justering af reglerne om social pension, hvor-
efter tidligere udsendte, der er diagnosticeret med PTSD, belastnings- og stressrela-
terede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, mis-
brug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser undtages
fra at kunne få frakendt førtidspension. Det betyder, at der indføres en undtagelses-
bestemmelse for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse af førtids-
pensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler ressourcefor-
løbsordningen er modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf.§
80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler en justering af
reglerne om social pension (wildcard til veteraner), er tidligere udsendte, der er di-
agnosticeret med PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD,