L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

da.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

DA er dog af den opfattelse, at der er behov for at gå mere markant til

værks, hvis det for alvor skal lykkes at skabe en større tilknytning til ar-

bejdsmarkedet for udsatte borgere gennem et ressourceforløb.

DA har følgende bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:

Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb.

Det fremgår af lovforslaget, at borgere med under 6 år til pensionsalderen

ikke længere skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker

det.

DA støtter ikke dette forslag. Det sender et forkert signal om at blot fordi,

borgeren har under 6 år til folkepensionsalderen, er den pågældende op-

givet i forhold til arbejdsmarkedet.

Indsatsgaranti i ressourceforløb.

Det fremgår af lovforslaget, at der skal indføres en indsatsgaranti, der in-

debærer, at borgere, der ikke har modtaget en aktivitet i løbet af de første

6 måneder i ressourceforløbet, får krav på, at deres sag drøftes i kommu-

nens rehabiliteringsteam, hvor der skal lægges en konkret plan for borge-

rens videre forløb.

DA bakker op om en indsatsgaranti, men mener at sanktionerne over for

de kommuner, der ikke lever op til garantien, er for svage. Set med bor-

gerens øjne består indsatsgarantien blot af endnu et møde med rehabilite-

ringsteamet. Udfordringen er, at kommunen ikke giver personen det for-

udsatte tilbud. Borgeren bør have mulighed for at vælge en anden ind-

satsudbyder, hvis kommunen ikke løfter sit ansvar. DA mener desuden,

at grænsen på 6 måneder er lang tid. Der bør højst gå 3 måneder fra bor-

geren tilkendes et ressourceforløb, til der bliver igangsat en aktivitet.

Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning.

Det fremgår af lovforslaget, at borgere i ressourceforløb får ret til en sam-

tale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, der kan rådgive

borgen ift. beskæftigelsesrettede tilbud og borgerens helbred.

DA bakker op om forslaget og mener, at sundhedskoordinatoren bør bi-

drage med en objektiv og uvildig sundhedsfaglig vurdering i forhold til

beskæftigelsesrettede tilbud og arbejdsmarkedet.

Side 2/5

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Flere i virksomhedsrettede forløb.

Det fremgår af lovforslaget, at borgere i ressourceforløb får ret til en per-

sonlig jobformidler med kendskab til det lokale arbejdsmarked, som kan

hjælpe med at skabe et godt match med en virksomhed.

DA er enig i, at langt flere borgere i ressourceforløb skal have fokuseret

hjælp til at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Det er uacceptabelt, at 80

pct. af borgere i ressourceforløb ikke får en virksomhedsrettet indsats i

løbet af det første år af deres ressourceforløb, på trods af at en virksom-

hedsrettet indsats suppleret med helbredsrettede indsatser m.v. ifølge

forskningen mest effektivt bringer borgere tættere på arbejdsmarkedet.

DA bakker derfor op om at give borgere i ressourceforløb ret til en per-

sonlig jobformidler. For at sikre implementering af forslaget i kommu-

nerne er det desuden vigtigt med tilgængelige målinger af, hvorvidt kom-

munerne stiller jobformidlere til rådighed.

Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser.

Det fremgår af lovforslaget, at den maksimale varighed af et ressourcefor-

løb afkortes fra 5 år til 3 år. Borgere under 40 år kan fortsat deltage i flere

forløb af hver maksimalt 3 års varighed. Borgere mellem 40 og 50 år kan

også deltage i flere ressourceforløb, dog sådan at den samlede varighed i

ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, med mindre borgeren ønsker det.

Borgere over 50 år kan maksimalt deltage i ét ressourceforløb af maksi-

malt 3 års varighed, med mindre borgen selv ønsker flere forløb.

DA tilslutter sig, at varigheden af et ressourceforløb afkortes til 3 år, hvil-

ket signalerer, at der hurtigere skal ske en afklaring og forbedring af den

enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af ressourceforløbet. DA

mener dog, at sondringen mellem forskellige aldersgrupper er arbitrær.

Det er væsentligt at lovgivningen ikke signalerer, at alder er en særlig fak-

tor. Den enkelte person må vurderes individuelt uafhængig af alder.

Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til

mentorstøtte.

Det fremgår af lovforslaget, at den statslige refusion af kommunernes

driftsudgifter ved aktivering af og mentorstøtte til personer i ressource-

forløb afskaffes.

DA bakker op om forslaget, der sikrer forenklede og ensartede regler på

tværs af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Side 3/5

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse un-

der ressourceforløb.

Det fremgår af lovforslaget, at fradraget på 30 pct. for indkomst under

15.264 kr. per måned (2021-pl) afskaffes. Lønindkomst over dette niveau

fradrages fortsat med 55 pct.

DA tilslutter sig forslaget, der vil styrke den enkeltes motivation til at øge

sin arbejdstid og få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opfølgning på indsats i ressourceforløb.

Det fremgår af lovforslaget, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring vil etablere en systematisk opgørelse af kommunernes indsats for

personer i ressourceforløb. Opgørelsen skal synliggøre hvilken og hvor

meget indsats, de enkelte kommuner giver målgruppen i de første 6 må-

neder. Målingen vil særskilt vise, hvor stor en andel af personer, der hen-

holdsvis modtager en virksomhedsrettet indsats, vejledning og opkvalifi-

cering samt understøttende indsatser efter social- og sundhedslovgivnin-

gen. Opgørelsen vil første gang kunne præsenteres for forligskredsen i 1.

kvartal 2022, der skal drøfte, om resultaterne giver anledning til skærpede

foranstaltninger over for visse kommuner. Målingen vil desuden blive of-

fentliggjort, så offentligheden kan følge udviklingen, og kommunerne kan

benchmarke deres indsats.

DA bakker op om at etablere en særskilt opfølgning af indsatsen i ressour-

ceforløb, herunder af hvilken form for indsats de pågældende modtager,

samt at lægge målingerne offentligt frem. Det vil øge gennemsigtigheden

og kan inspirere kommunerne til en styrket indsats. DA mener desuden,

at første afrapportering skal offentliggøres hurtigst muligt af hensyn til de

mange borgere, der sidder fast i systemet i dag, og ikke får en effektiv

indsats. Det er afgørende, at de kommuner, der ikke tilbyder en effektiv

jobrettet indsats til borgere i ressourceforløb, bliver sanktioneret, for ek-

sempel ved at give borgeren mulighed for at vælge en anden godkendt

aktør på kommunens regning.

Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsan-

satte.

Det fremgår af lovforslaget, at tidligere udsendte soldater m.v. med diag-

nosticeret PTSD eller andre psykiske lidelser m.v. ikke skal kunne få fra-

kendt førtidspension i tilfælde af, at de varigt forbedrer arbejdsevnen.

DA støtter forslaget, der kan forbedre de pågældendes motivation til at

vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Side 4/5

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 5/5

Maria Bille Høeg

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Henriette Kay,

og Joen Jelsted,

[email protected], [email protected]

Høringssvar om lovforslag om bedre ressourceforløb mv.

Ledernes Hovedorganisation har den 2. februar modtaget høring vedr.

forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov

om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb

mv.)

Lovforslaget følger af Aftalen om bedre ressourceforløb, som blev indgået

i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob den 11. de-

cember 2020.

Flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ressourceforløbsordnin-

gen på flere områder ikke lever op til intentionen med reformen, og at ikke

alle personer i ressourceforløb i dag får den nødvendige, herunder virk-

somhedsrettede og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job

eller uddannelse.

Derfor bakker Lederne grundlæggende op om lovforslaget, der bl.a. sikrer

et større jobindhold i ressourceforløbene og justerer forløbene, så der

sættes en stopper for de meget lange og indholdsløse forløb.

Vi finder dog, at lovforslaget indeholder en række punkter, som bør for-

bedres:



Indsatsgaranti i ressourceforløb: Med lovforslaget indføres en ind-

satsgaranti, som betyder, at en borgere får krav på, at deres sag

forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvis ikke borgeren er

påbegyndt en aktivitet inden for de første seks måneder i ressour-

ceforløb. Rehabiliteringsteamet skal herefter afgive en indstilling

om, hvilke indsatser, der skal igangsættes.

Lederne støtter indsatsgarantien, men ser gerne at grænsen ned-

sættes fra seks til højest tre måneder. Samtidig bør incitamentet til

at efterleve indsatsgarantien være større, og der bør som mini-

mum være krav til, hvor hurtigt en sag skal tages op i rehabilite-

ringsteamet ved brud på indsatsgarantien.

København

den 26. februar 2021

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

1/2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere



Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser: Med lovforslaget

reduceres den maksimale varighed af et ressourceforløb til tre år

mod de gældende fem år.

Samtidig foreslås det, at personer mellem 40 og 50 år fremover

kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en varighed på mak-

simalt tre år pr. forløb, men at den samlede varighed i ressource-

forløb ikke kan overstige fem år, med mindre personen selv ønsker

det.

Derimod kan personer under 40 år deltage i flere ressourceforløb,

mens personer over 50 år maksimalt må deltage i ét ressourcefor-

løb, med mindre borgeren selv ønsker det.

Lederne støtter, at den maksimale varighed af et ressourceforløb

reduceres til tre år, men finder det forkert, at der sondres mellem

alder ift. antallet af tilladte forløb. Indsatsen bør ikke afhænge af

alder, men bør i stedet tilpasses individuelt.

Med venlig hilsen

Niklas Praefke

2/2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Sagsnr. 19-3874

Vores ref. CHBO/kiak

24. februar 2021

Høringssvar til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om social pension (Bedre ressourceforløb)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afgiver hermed høringssvar til udkast til lovforslag

som følge af Aftale om bedre ressourceforløb, der blev indgået den 11. december 2020.

FH mener helt overordnet, at forslaget er et skridt i den rigtige retning. Der har længe været

et stort behov for at kvalificere ressourceforløbene. Der er dog fortsat en række områder, hvor

ordningen trænger til markante forbedringer, herunder at indsatserne igangsættes meget

tidligere og inden problemerne vokser sig større, og at borgerne i ressourceforløb får den

tværgående sammenhængende indsats, der reelt kan hjælpe dem videre.

FH bakker op om, at personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen kun skal i

ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.

FH enig i at der indføres indsatsgaranti efter 6 måneder. Det, at en borgers sag bliver fremlagt

for rehabiliteringsteamet senest efter 6 måneder, er dog ikke ensbetydende med, at der

iværksættes en indsats hurtigt derefter. FH anbefaler derfor, at borgerens ret til at modtage

en tidlig indsats præciseres.

FH bakker op om, at personer i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud

ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsstilstand, skal have ret til en samtale

med en sundhedskoordinator. Det er rigtig godt, at borgerne får mulighed for at få en

vurdering af, om et tilbud tager tilstrækkelig hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.

FH anbefaler, at dette tryghedsskabende tiltag styrkes ved at indføre en klagemulighed i den

situation, hvor der iværksættes et tilbud, selv om det er frarådet af en sundhedskoordinator.

FH mener, at det er positivt, at borgerne i ressourceforløb få ret til en personlig jobformidler,

der har konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som gennem en tæt og inddragende

dialog med personen kan skabe et godt match med en virksomhed. Det er dog vigtigt, at der

er fokus på at tilrettelægge tværfaglige sammenhængende indsatser, der tager afsæt i

individuelle helhedsorienterede vurderinger og reelt hjælper personer med sammensatte

komplekse problemer videre.

Det er positivt, at den maksimale varighed af ressourceforløb foreslås sat ned fra 5 til 3 år, og

at borgere over 50 år kun kan tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.

Til gengæld kan borgere mellem 40 og 50 år som noget nyt bevilges flere ressourceforløb dog

med en maksimal samlet varighed på 5 år, mens borgere under 40 år fortsat kan bevilges et

ubegrænset antal ressourceforløb. FH mener, at de langvarige forløb på 5 år for borgere

mellem 40 og 50 år skal være en undtagelse. Det bør i de fleste tilfælde være muligt at

afklare borgere på kortere tid. Derudover mener FH, at ressourceforløb også for de grupper

under 40 år ikke skal overstige 5 år, med mindre personen selv ønsker det.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

FH bakker op om en mere lempelig og enkel modregning for lønnet arbejde for personer i

ressourceforløb. Det bliver nemmere at administrere, lettere at forklare og det vil bedre kunne

betale sig at tage selv få timers lønnet arbejde om ugen. FH havde dog gerne set, at

problemet med, at forsikrings- og pensionsydelser bliver modregnet krone for krone i

ressourceforløbet, også var blevet løst i denne omgang. Det har store konsekvenser for mange

lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom eller en arbejdsskade og må forlade

arbejdsmarkedet i en periode.

FH er sidst men ikke mindst bekymret for forslaget om at afskaffe statsrefusionen af

kommunernes driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb. Der er et stort behov

for at øge kvaliteten i indsatserne, men en afskaffelse af refusionen kan føre til en ringere

kvalitet fx ved at anvendelse af uddannelse og opkvalificering falder.

Hvis der bliver taget højde for ovenstående bemærkninger i det videre lovarbejde, vil der blive

taget et lidt længere skridt i den rigtige retning for ressourceforløbene.

Med venlig hilsen

Næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ejner K. Holst

Side 2 af 2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

NOTAT

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sendt til

Høringssvar ang. Bedre ressourceforløb

KL har den 2. februar 2021 modtaget udkast til Lov om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social

pension (Bedre ressourceforløb m.v.) med høringsfrist torsdag den 4. marts

2021.

KL’s høringssvar er opdelt i generelle og specifikke bemærkninger til de nye

elementer i udkastet til lovforslaget.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KL ser positivt på, at der nu er taget hul på forbedringer af

ressourceforløbsordningen, som længe har været genstand for kritik. KL

kvitterer også for, at den maksimale varighed af ressourceforløbene

nedsættes fra fem til tre år som foreslået i de forslag til forbedringer af

området, som vi sendte beskæftigelsesministeren og forligskredsen i februar

sidste år.

KL mener dog, at lovforslaget trækker i en anden retning end den

nærhedsreform, som regeringen sidste år har bebudet. Med lovforslaget

lægges op til øget statslig styring og kontrol af kommunernes kontakt og

indsats, flere procesregler og tidsfrister samt flere fagpersoner tilknyttet

udsatte borgeres sag. Som uddybet nedenfor vil de nye regler om

indsatsgaranti i ressourceforløbet bevirke pres på kommuner og borgere for

at iværksætte kommunale indsatser, uanset om det giver mening for

borgeren. Det, mener KL ikke, er den rigtige vej at gå.

KL finder det uholdbart, at der så mange steder i lovforslaget gives

bemyndigelsesbestemmelser til beskæftigelsesministeren. De mange

bemyndigelsesbestemmelser gør det vanskeligt for kommunerne at forberede

sig på den nye lovgivning, og KL vil derfor opfordre til, at der hurtigst muligt

kommer en afklaring på de dele af lovændringerne, som nu er lagt ud som

bemyndigelsesbestemmelser. Særligt set i lyset af, at mange af

bemyndigelsesbestemmelserne omhandler helt centrale elementer af

indsatsen og tilrettelæggelsen heraf.

KL finder det endvidere problematisk, at ændringerne skal træde i kraft

allerede 1. juli henholdsvis 1. august i år. Dels falder ikrafttrædelse sammen

med en forventet genåbning efter corona med det omfattende arbejde, det

medfører i kommunerne. Dels stiller lovforslagets ændringer store krav til

intern organisering i kommunerne samt rekruttering af nye medarbejdere. KL

opfordrer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til, at bekendtgørelser

og vejledning til lovændringerne er klar i god tid inden ikrafttrædelse, så

kommunerne får reel tid til at forberede sig på ændringerne.

Specifikke bemærkninger til lovforslagets delelementer

Seniorer skal ikke have ressourceforløb

KL er enig i intentionen om at målrette ressourceforløbene til de borgere, som

har bedst gavn af ordningen. Men det er med de foreslåede ændringer uklart,

Dato: 4. marts 2021

Sags ID: SAG-2017-02053

Dok. ID: 3040870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3792

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

NOTAT

hvad der skal ske med de personer, som efter gældende regler vil få bevilget

et ressourceforløb, og som hverken lever op til kravene for seniorpension,

førtidspension eller fleksjob. Hvis disse personer benytter den foreslåede ret

til at sige nej til et ressourceforløb, bliver konsekvensen ofte at komme på

kontanthjælp. Derved er gruppen af seniorer samt personer over hhv. 40 og

50 år umiddelbart ikke bedre stillet med dette lovforslag end før, da

bevillingskriterierne for førtidspension og fleksjob ikke er ændret.

Indsatsgaranti i ressourceforløbene

KL er enig i, at ressourceforløb skal være målrettede og have et indhold, som

giver mening for borgeren. Men det er problematisk at opstille en fast

tidsgrænse for, hvornår kommunale indsatser specifikt skal være iværksat.

Mange borgere i målgruppen for ressourceforløb har netop alvorlige

helbredsmæssige udfordringer, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt for

kommunen at presse på for at iværksætte indsatser her og nu. En stor andel

vil følge behandling i regionalt regi, fx psykiatrisk behandling ved overgangen

til ressourceforløb. I de situationer vil det ofte ikke være muligt at iværksætte

virksomhedsrettede tilbud fra start samtidigt med, at sociale indsatser eller

kommunale sundhedstilbud ikke nødvendigvis er relevante. Indsatsgarantien

som beskrevet i lovforslaget vil betyde et pres på kommunerne for at

iværksætte indsatser ud fra en fastsat tidsramme, nærmere end ud fra en

faglig vurdering af, hvornår det giver mening for borger.

Efter KL’s opfattelse bør mentorindsatsen indgå i opgørelsen af indsatser i et

ressourceforløb. Mentorindsatsen er væsentlig for de personer, som har

komplekse barrierer i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet, og

rehabiliteringsteamet er netop forpligtet til at tage stilling til behovet for mentor

ved indstilling til ressourceforløb. Dertil virker det ulogisk, at understøttende

indsatser efter serviceloven tæller med i opgørelsen, men at understøttende

indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven ikke gør.

KL opfordrer til, at

alle

indsatser i ressourceforløbene tæller med i denne

opgørelse – også de indsatser og behandlinger, der foregår i regionalt regi.

Det vil skabe et mere retvisende billede af borgerens aktiviteter i

ressourceforløbet, som jo netop er tænkt som et koordineret og tværfagligt

forløb for personer med komplekse problemer. De regionale

sundhedsindsatser er ofte af afgørende karakter og endda forudsætning for

nogen for, at øvrige kommunale indsatser kan iværksættes. Det bør derfor

også være muligt i denne opgørelse at fritage borgere, som på grund af

behandling eller ventetid til behandling ikke vurderes at kunne profitere af en

kommunal indsats.

Af de specifikke bemærkninger til lovforslaget fremgår desuden, at der

forventes fastsat regler om, at en indsats skal påbegyndes

efter,

at personen

er overgået til ressourceforløb. Det virker ikke umiddelbart forståeligt, at en

relevant indsats, som er iværksat inden overgang til ressourceforløb og som

af rehabiliteringsteamet bliver peget på som fortsat indsats, ikke kan tælle

med.

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

KL vurderer, at det ikke er i borgers interesse, at sagen skal genforelægges

for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at

iværksætte en kommunal indsats inden for tidsfristen. Ofte vil det gøre sig

gældende for borgere, som følger behandling i regionalt regi. For de fleste

Dato: 4. marts 2021

Sags ID: SAG-2017-02053

Dok. ID: 3040870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3792

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

NOTAT

borgere er mødet med rehabiliteringsteamet en stressende oplevelse.

Udsigten til at skulle deltage i endnu et sådant møde efter blot seks måneder,

netop fordi man aktuelt er for sårbar eller syg til at deltage i indsatser fra

kommunal side, risikerer at skabe unødvendig usikkerhed om både indsats

og forsørgelsesgrundlag.

Dertil kommer, at forslaget risikerer at skabe yderligere ventetider generelt for

at få sager forelagt rehabiliteringsteamet. Det er administrativt tungt for

kommunerne at koordinere disse ekstra møder, og det vil føre til ekstra

ressourceforbrug hos alle de fagpersoner, der skal deltage i ekstra

rehabiliteringsmøder.

Jf.

ovenstående

generelle

bemærkning

til

lovforslaget

bemyndigelsesbestemmelserne, så er det afgørende for kommunernes

administration, at ministeren hurtigt fastsætter nærmere regler for hvornår,

sager

ikke

skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være situationer, hvor personen

ikke har været i stand til at deltage i indsats pga. helbredet, men det er uklart

hvordan, dette skal tolkes. Det er desuden nødvendigt med en præcisering af,

hvilke tilbud efter social- og sundhedsloven der medregnes i opgørelsen.

KL imødeser herudover en præcisering af kravene til sagsbehandlingen og

oplysningsgrundlaget for disse genforelæggelser. Betyder det fx, at det

forberedende skema skal ajourføres, at der skal indhentes ny LÆ 265, eller

skal sagen forelægges med samme dokumenter som det oprindelige møde,

seks måneder forinden?

Ret til samtale med sundhedskoordinator fra Klinisk Funktion

Kommunerne har allerede nu mulighed for at konsultere borgers egen læge

ved tvivl eller uenighed om, hvorvidt et givent tilbud risikerer at forringe

borgers helbred. Ved at binde denne konsultation op på klinisk funktion

betyder det dels, at det er en læge uden forudgående kendskab til borger,

som skal vurdere sagen, dels øgede udgifter for kommunen samt risiko for

lang ventetid. Det fremgår desuden ikke, hvilken tidsfrist sundhedskoordinator

har for sin vurdering, eller hvordan borger er stillet, hvis vedkommende er

uenig i sundhedskoordinators vurdering.

Forslaget kan få den konsekvens, at ellers gode og relevante tilbud om

virksomhedsrettet indsats falder til jorden pga. lang ventetid på

sundhedskoordinators vurdering. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt for

sundhedskoordinator at vurdere et tilbud om virksomhedsrettet indsats, før

indsatsen er igangsat. En relevant vurdering forudsætter kendskab til

arbejdspladsen, de konkrete opgaver og skånehensyn. Derfor må der som

minimum være et konkret praktiksted og dialog med arbejdsgiver at vurdere

ud fra.

KL peger desuden på risikoen for, at denne ret til sundhedsfaglig samtale vil

føre til et øget pres på klinisk funktion og dermed længere ventetider i

forbindelse med møderne i rehabiliteringsteamet.

Det bør være op til kommunerne selv at tilrettelægge hvem, der skal deltage i

samtalerne

mellem

borger

sundhedskoordinator,

jf.

bemyndigelsesbestemmelse om hvem, der skal deltage i disse samtaler.

Dato: 4. marts 2021

Sags ID: SAG-2017-02053

Dok. ID: 3040870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3792

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

NOTAT

Ret til personlig jobformidler i ressourceforløb

KL er enig i intentionen om mere fokuserede ressourceforløb og et

virksomhedsrettet sigte så vidt, det er muligt. Men det bør være kommunen

selv, der beslutter, hvordan indsatsen organiseres, herunder hvem, der

fungerer som jobformidler. Der bør ikke fastsættes regler om, at den

personlige jobformidler og den koordinerende sagsbehandler ikke kan være

samme person, hvis vedkommende besidder de nødvendige kompetencer.

Desuden finder KL det uhensigtsmæssigt og omkostningstungt at stille krav

om, at begge disse personer skal deltage i alle samtaler med borger. Det bør

være op til en konkret vurdering i den enkelte situation, hvad der giver mening.

Omlægning af finansiering af aktiveringsudgifter i ressourceforløb

KL støtter, at finansieringen af aktiveringsudgifter til borgere i ressourceforløb

omlægges således, at kommunen ikke fremover vil modtage refusion fra

staten. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien.

Af lovforslaget fremgår det, at omlægningen af refusionen i sig vil medføre en

besparelse. Det er KL ikke enig i. Tværtimod lægger lovforslaget op til at øge

indsatsen i ressourceforløb, hvilket naturligvis vil medføre stigende udgifter på

området. Herudover viser erfaringer med omlægning af refusionen på de

øvrige indsatsområder, at refusionsomlægningen ikke i sig selv medfører

betydelige mindreudgifter. KL håber at Regeringen i de kommende

forhandlinger om kommunernes økonomi vil være med til at sikre fuld

kompensation for de kommunale merudgifter.

Skærpet opfølgning på indsatser i ressourceforløb

Der findes i dag gode muligheder for overblik over indsatser og kontakt i

ressourceforløb. KL finder det også naturligt, at der følges op på de resultater,

kommunerne leverer i beskæftigelsesindsatsen. I KL hæfter vi os dog ved, at

der her lægges op til særskilt opgørelse af indsatsgarantien i ressourceforløb.

KL finder det ærgerligt, at der læggers op til benchmarking af, hvilke

kommuner der har iværksat flest indsatser frem for et fokus på, hvem der

lykkes med at hjælpe borgere i ressourceforløb videre ud på arbejdsmarkedet.

Hertil bemærker KL, at det bør fremgå klart, hvordan indsatserne opgøres og

hvilke indsatser, der medregnes. Med lovforslaget er dette lagt ud til

bemyndigelsesbestemmelse og dermed ikke tydeligt for kommunerne. Dertil

er det afgørende, at en sådan opgørelse også tager højde for de borgere, som

af helbredsmæssige ikke er i stand til at deltage i en kommunal indsats inden

for de første seks måneder af ressourceforløbet.

Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspension for veteraner

KL kvitterer for at give personer med PTSD og andre psykiske lidelser

muligheden for at afprøve deltagelse på arbejdsmarkedet uden risiko for at få

frakendt førtidspensionen. KL mener i lighed med intentionen i lovforslaget, at

det er vigtigt at få chancen for at blive en del af arbejdsfællesskabet uden at

frygte for forsørgelsesgrundlaget. Derfor er KL også positivt indstillet for

overvejelser om at gøre denne mulighed gældende for andre grupper end

veteraner og øvrige statsligt udsendte i forsvaret eller udenrigstjenesten.

Dato: 4. marts 2021

Sags ID: SAG-2017-02053

Dok. ID: 3040870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3792

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Kristina Bendixen

Mona Kræmmer Nielsen

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Henriette Kay

Joen Jelsted

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

04. februar 20212-2021-

00128521432

Høringssvar ang. udmøntningen af Aftale om bedre res-

sourceforløb mv.

Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.

Generelle bemærkninger

Generelt om ressourceforløb

Siden indførslen af ressourceforløb har vi i handicaporganisationerne oplevet for

mange eksempler på borgere i ressourceforløb, hvor forløbene ikke er gode nok, og

hvor forløbene ikke har været den hjælp til borgeren, som det var hensigten.

Den oplevelse understøttes af den nylige fokusrevision af ressourceforløbene og det

faktum, at omtrent 6 ud af 10 afsluttede ressourceforløb munder ud i en førtidspen-

sion jf. Jobindsats-data for 2019. Derfor er det tvingende nødvendigt, at ressourcefor-

løbene bliver bedre.

Ang. visitationen til ressourceforløb

Såfremt vi også fremover bibeholder en meget høj afgang til førtidspension efter res-

sourceforløb må det være relevant at spøge, om vi ikke bør se på visitationen. Visite-

rer vi borgere til ressourceforløb, som reelt ikke har udsigt til gavn af indsatsen? Det

er desværre for ofte oplevelsen.

Det er DHs vurdering, at det ville være gavnligt med mere håndfaste kriterier for,

hvornår en borger bør tildeles hhv. førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, og at

vi generelt bør gøre det lettere for borgere med meget begrænset arbejdsevne at

blive tildelt en førtidspension. Man kunne med fordel søge inspiration i reglerne for

seniorpensionen som har mere håndfast lovgivning omkring arbejdsevne.

Bemærkninger til høringen fsva. ressourceforløb

Vi har ingen specifikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale, som vi

umiddelbart vurderer implementerer aftalen. Vi har dog følgende bemærkninger til

aftalen.

Ang. kvalitet i ressourceforløb

Det er vores helt klare håb, at man med den politiske aftale om bedre ressourcefor-

løb også rent faktisk får skabt bedre ressourceforløb. Derfor ser vi også frem til at

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

følge området.

Det ærgrer os, at man ikke har taget initiativer til at modvirke det ”indsatstab” der er på tiltag

af social- og sundhedsmæssig karakter, som rehabiliteringsteamet har anbefalet. Det er en tværsektoriel

opgave at få ressourceforløbene til at fungere, og det ser vi ikke umiddelbart afspejlet i aftalen.

Ang. længden på ressourceforløb

Vi vil samtidig kommentere på den del af aftalen der handler om, at ressourceforløbene forkortes til 3 år. Vi

bifalder i høj grad, at man lægger op til, at ressourceforløbene som udgangspunkt skal være kortere. Men vi

er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler implementeres vidt forskelligt for

forskellige aldersgrupper. Det er vores klare holdning, at alle aldersgrupper burde have de samme regler

som borgere over 50. I tillæg vurderer vi det uhensigtsmæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige

regler for forskellige aldersgrupper.

Ang. indsatsgaranti

Vi bifalder, at man vil sørge for at få noget indhold i ressourceforløbene tidligt. Det er en vigtig intention.

Det skal selvfølgelig i praksis balanceres med, at der ses på lægelige anbefalinger og tages hensyn til den

konkrete borgers sundhed.

Bemærkninger fsva. Wild Card-ordningen til nogle veteraner

Vi noterer os, at man med høringen også indfører et wild card til nogle veteraner, som indebærer en ret til,

at førtidspension ikke kan frakendes, når man forsøger sig med arbejde.

Det er en ordning, vi finder meget interessant. Selvom data tydeligt viser, at førtidspensioner kun i enormt

få tilfælde frakendes, er problematikken der lægger til grund for indførslen af det her meget velkendt:

Nemlig, at folk er bekymrede for at forsøge sig med arbejdsmarkedet af frygt for at miste pensionen. Det er

vores vurdering, at frygten hos nogle er en hindring som holder dem fra at tage småjobs.

Derfor ser vi frem til at følge brugen af Wild Card-ordningen og mener man på baggrund af erfaringerne

med den bør udvide ordningen til flere grupper.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 2 af 2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Dato 4. marts 2021

HEN

Side 1 af 3

Høringssvar til lovforslag om bedre ressourceforløb

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslaget om bedre ressourceforløb.

Vi har fulgt ressourceforløbene lige fra de første streger til dem blev tegnet, og vi er

glade for, at den omfattende og relevante kritik af dem nu har båret frugt med den

første egentlige revision af ordningen. Lovforslaget rummer flere forbedringer, men

grundlæggende må vi konstatere, at det kun er

en justering,

der efterlader en del

problemer uløste. Lovforslaget bringer os på vej men ikke i mål, og vi er på flere

punkter skuffede over ambitionsniveauet.

DS finder det beklageligt, at lovforslaget ikke indtænker de erfaringer, som mange

kommuner har indhøstet i de senere år

–

senest bekræftet i

frikommuneforsøget

om Én plan

–

erfaringer, som understreger, at der skal være en forpligtende dialog

med borgeren om, hvad der skal ske; at man i høj grad skal give borgeren medejer-

skab til den indsats, der vælges; at man skal arbejde helhedsorienteret; og at der

skal være handlerum til en fleksibel og løbende tilpasning af indsatsen i dialog med

borgeren.

Vi finder det også paradoksalt, at arbejdet med lovforslaget er gennemført helt uden

reference til arbejdet med

Hovedloven,

der netop er et initiativ, der skal sikre en

helhedsindsats til stort set de samme målgrupper, som vil kunne få ressourceforløb.

DS har længe kritiseret, at borgerne i alt for lang tid har kunnet være i reelt ind-

holdsløse ressourceforløb. Derfor er det godt, at der kommer en bestemmelse om

behandling i rehabiliteringsteamet efter 6 måneders passivitet.

Men seks må-

neder er stadig lang tid i en passivitet, som skader borgerens motivation og tro på

forløbet. Ydermere giver kravet om, at det skal drøftes i rehabiliteringsteamet efter 6

måneder, ikke nogen garanti for et reelt indhold efterfølgende. Bevilling af en mentor

i få timer kan måske gøre det. Og borgeren får ingen rettigheder til selv at bede om

en indsats. Kommunernes praksis på dette område skal efter lovforslaget alene sty-

res ved at fastsætte resultatmål med mulighed for at underlægge kommunerne

skærpet tilsyn, hvis de ikke lever op til målene. Det er en meget indirekte sikring af,

at der sker noget i de enkelte forløb, og det er en ordning, der vil medføre mere bu-

reaukrati i kommunerne, fordi målstyring, benchmark og skærpet tilsyn erfarings-

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Side 2 af 3

mæssigt skaber bureaukrati og et regelorienteret regime i den enkelte kommune.

Det er stik mod tankerne i den nærhedsreform, der skulle sætte fagligheden fri og

gøre det muligt at møde borgerne på deres egne præmisser.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at

mange kontanthjælpsmodtagere venter alt for

længe,

inden de får bevilget et ressourceforløb. Det er ellers tiltrængt, fordi mange

får forværret deres situation, mens de venter. Det er særlig skadeligt, at mange unge

må vente længe på at få bevilget et ressourceforløb.

Lovforslaget rummer heller

ikke en afklaringsgaranti

for kontanthjælpsmodtagere.

Det beklager vi meget, fordi selve det at få afklaret sin situation er et stort problem

for mange borgere, og det blokerer for, at de kan komme videre.

DS har også mange gange påpeget, at sagsbehandlerne bør have

indstillingsret til

det rehabiliterende team.

Det er der ikke i dag, og det åbner lovforslaget heller

ikke for, selvom det skaber besvær i hverdagen.

Tilsvarende er der heller ikke ændret på, at

rehabiliteringsteamet kun har ind-

stillingsret

over for de øvrige forvaltninger, så vi vil stadig se, at velbegrundede

indstillinger fra teamet efterfølgende kan støde på grund, fordi de enkelte sektorfor-

valtninger trods teamets beslutning ikke bagefter bevilger indsatser, der skulle indgå

i det samlede forløb.

Generelt savner DS initiativer for at

styrke de koordinerende sagsbehandleres

rolle.

De er ofte i en meget usikker position, hvor de skal koordinere med alt for

mange sager og uden kompetence over for de enkelte forvaltninger. Det er et selv-

stændigt problem i relation til ressourceforløbene, som gør det sværere at få dem til

at fungere i praksis.

DS bakker op om, at

ressourceforløbene afkortes

til 3 år, at der kommer en max-

grænse på 5 år for borgere mellem 40 og 50 år, og at de bliver et tilvalg for borgere

over 60 år. Mange borgere har oplevet at være parkeret i årevis i flere forløb, så af-

kortningen bør få kommunerne til at levere hurtigere og mere målrettede forløb

–

kortere forløb bør jo ikke medføre, at borgerne får en mindre indsats. Afkortningen

betyder desværre også, at borgeren efterfølgende let kan ende på kontanthjælp igen,

hvis der ikke arbejdes aktivt for et flexjob, eller at reglerne om førtidspension lem-

pes. Det understreger behovet for, at korte forløb følges op af en forstærket indsats.

Lovforslaget fortsætter et stærkt fokus på

virksomhedsrettet indsats,

og DS bak-

ker op om, at der er et sådant fokus, og at borgeren får ret til at bede om en virk-

somhedsrettet indsats. Men man skal være opmærksom på, at netop borgere i res-

sourceforløb har brug for en helhedsindsats, der samlet gør noget for deres helbred,

sociale situation, ledighed og manglende uddannelse. DS frygter, at der ikke bliver

plads til helhedssynet, hvis man ensidigt prioriterer den virksomhedsrettede indsats.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Side 3 af 3

Borgerens ret til en

jobformidler

er et fremskridt. Det skal så i den konkrete ud-

møntning af ordningen sikres, at man ikke skubber den koordinerende sagsbehandler

væk eller forvirrer med flere fagfolk med uklar rollefordeling.

DS bakker helt op om, at borgerne får ret til en

sundhedsfaglig rådgivning

om,

hvorvidt et tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til deres helbredssituation. Men det bør

åbne for en vurdering og ikke kun en rådgivning.

Vi bakker også helt op om, at der kommer et mindre

fradrag for lønindtægter,

når

en borger tager et job sideløbende med et ressourceforløb.

Afslutningsvis skal det understreges, at DS finder det meget kritisabelt, at lovforsla-

get samtidig med at indføre vigtige forbedringer af ressourceforløbene

afskaffer re-

fusionen

af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i forløbene. Det er

stærkt kontraproduktivt ift. målet om en mere aktiv og helhedsorienteret indsats. De

gode elementer i aftalen bliver dermed undermineret af en besparelse, som gør, at

kommunerne skal levere mere og tidligere, men får færre penge til det. Ydermere er

der tilsyneladende et hul i de modelberegninger, det økonomiske regnestykke hviler

på. Der er ikke indregnet, at en forstærket indsats fører til, at flere kommer fri af

kontanthjælp og kommer i arbejde. De negative effekter på arbejdsudbuddet frem-

står også spekulative (et minus på 50 personer, når det er helt indfaset efter 35 år),

hvilket gør det samlede regnestykke meget usikkert.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup

Formand

Dansk Socialrådgiverforening

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Henriette Skovgaard Kay

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

4. februar 2021 12:53

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted

Sv: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.). (Sagsnr.: 2021 -

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Henriette Skovgaard Kay ([email protected]), Joen Jelsted ([email protected])

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ([email protected])

Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

Sendt:

02-02-2021 16:13

Høring

om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

STAR skal bede om evt. bemærkninger

senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.

Bemærkningerne sendes til Henriette Kay,

Joen Jelsted,

og STAR,

Med venlig hilsen

Det

sammenk æded

e billede k an

ik k e v ises. F ilen

er muligv is

blev et fly ttet,

omd øbt eller

slettet.

Kontrollér, at

link et peger på

den k orrek te fil

og placering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

STAR

Beskæftigelsesrådet

Sendt pr. e-mail til

Akademikernes høringssvar vedr. forslag til lov om æn-

dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om or-

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension

(Bedre ressourceforløb m.v.)

Akademikerne har modtaget forslag til lov om ændring af diverse love,

der udmønter Aftalen om bedre ressourceforløb, i høring. På baggrund

af en høring i medlemsorganisationerne har vi følgende bemærkninger:

Akademikerne finder det positivt, at der fremover kun skal være fradrag

i ressourceforløbsydelsen for lønindkomster på over 15.264 kr.

Vi synes dog, at man skal bruge anledningen med den nye lov til at tilfø-

je, at der ikke skal være fradrag i ressourceforløbsydelsen for pension

vedr. nedsat erhvervsevne udbetalt af forsikringsselskab/pensionskasse.

Man bør sidestille ressourceforløbsydelsen med sammenlignelige ydelser

som sygedagpenge og ledighedsydelse, hvor der ikke er modregning af

pension vedr. nedsat erhvervsevne.

I udkastet til den nye lov fastholdes det, at rehabiliteringsteamet kun

har ret til at indstille hvilke indsatser, der skal igangsættes. Akademi-

kerne foreslår, at rehabiliteringsteamet får kompetence til at beslutte

hvilke indsatser, der skal igangsættes. Det forekommer for bureaukra-

tisk og tidskrævende, at rehabiliteringsteamet kun kan indstille, og at

afgørelsen så træffes af andre i Jobcentret.

I lovudkastet foreslås det på side 20

”at undtage tidligere udsendte med

diagnosticeret PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover

PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnfor-

styrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser fra at kunne

få frakendt førtidspension. Det betyder, at der indføres en undtagelses-

bestemmelse for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse

af førtidspensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne”.

Den 3. marts 2021

Sagsnr. S-2021-235

Dok.nr. D-2021-20056

ks/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

www.ac.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Denne undtagelse begrundes på side 20 bl.a. med

”at

der kan være

nogle førtidspensionister, som er bekymrede for at få frakendt førtids-

pensionen, og derfor afholder sig fra at arbejde.”

Den beskrevne bekymring gælder ikke kun for tidligere udsendte men er

en generel bekymring for alle personer på førtidspension. Hvis der skal

være undtagelser i lovgivningen, så foreslår Akademikerne, at de skal

gælde for alle personer med de beskrevne diagnoser og ikke kun for

tidligere udsendte.

Med venlig hilsen

Karen Skytte

D: 22495865

E: [email protected]

Side 2 af 2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring om udkast til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Social- og Ældreministeriet har bedt om Ankestyrelsens bemærkninger til

ovennævnte udkast til lovforslag.

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:

25. februar 2021

J.nr. 21-5633

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Til lovforslagets § 1, nr. 2, nyt § 113, stk. 1:

Det fremgår af lovbemærkningerne i LFS 53/2012, at der ikke kan klages

over kommunens beslutning om forelæggelse eller ikke forelæggelse for

rehabiliteringsteamet. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne til dette

lovforslag, om dette fortsat gør sig gældende, hvis kommunen ikke

forelægger sagen for teamet senest 6 måneder efter ressourceforløbet er

påbegyndt.

Til lovforslagets § 1, nr. 2, nyt § 113, stk. 3:

Det fremgår af § 113, stk. 3, at personen ikke skal påbegynde tilbuddet,

før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses, i de

tilfælde, hvor personen gør brug af retten, inden tilbuddet er påbegyndt.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken betydning det har i forhold til en

eventuel klage over kommunens afgørelse om tilbud. Betyder borgerens

ønske om en samtale med sundhedskoordinator, at kommunen skal

genoptage sagen og herefter træffe en ny afgørelse, når samtalen med

sundhedskoordinatoren er afholdt? Eller skal kommunen fastholde sin

oprindelige afgørelse og indsende sagen til Ankestyrelsen, hvis borgeren

ønsker at klage over afgørelsen om tilbud? Det bør afklares fra hvilket

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

tidspunkt klagefristen løber. Mange borgere må forventes at tro, at de kan

vente med at klage over afgørelsen om tilbud til efter samtalen med

sundhedskoordinatoren er overstået.

Hvis kommunen ikke skal genoptagen sagen og træffe en ny afgørelse

efter samtalen med sundhedskoordinator, kan det betyde, at Ankestyrelsen

er nødsaget til at afvente samtalen med sundhedskoordinatoren. Det kan

føre til forsinkelse af sagsbehandlingen af sagen og øget

sagsbehandlingstid, da Ankestyrelsen som klageinstans er forpligtet til at

inddrage nye faktiske oplysninger

–

både om nye faktiske forhold før

underinstansens afgørelse og nye faktiske forhold, der er indtrådt efter

underinstansens afgørelse (princippet om nova).

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

CVR. NR: 30860004

v/Tina Huniche, Katrinevej 40, 4200 Slagelse. Mobil: 61 43 75 75 E-mail:

Slagelse d. 09-02-2021

Høringssvar til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social

pension

Vi i Arbejdsskadeforeningen har følgende kommentarer til høringen:

§1

2. I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker: »Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag

om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14,

en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6

måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at

et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,

stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og

den koordinerende sagsbehandler. Personen skal ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har

taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses i de tilfælde, hvor personen gør brug af retten, inden

tilbuddet er påbegyndt.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Herunder kunne et krav inden opstart af praktik være en funktionsbeskrivelse, hvis der ikke allerede

foreligger en. Ofte ser vi at der er mangler i forhold til borgerens skånehensyn i en nyopstartet

praktik.

5. I § 114 efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den

samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen

ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er

afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.«

Vi er enige i at personer over 40 år, skal have lov til at sige nej, men hvis der takkes nej, hvad er så

alternativet? Kontanthjælp, hvis man stadig ikke kan varetage et fuldtidsjob?

Her oplever vi ofte at selvom personerne ikke kan opfylde kriterierne, så vurderer kommunerne, at

pgl. ikke er tilstrækkelig udredt til at være i målgruppe for hverken fleksjob eller pension. Og

dermed føler personen sig ”tvunget” til at sige ja til endnu et ressourceforløb.

§2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

som ændret ved bl.a. § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov

nr. 551 af 7. maj UDKAST

AVS yder hjælp til selvhjælp. Vi rådgiver arbejdsskadede og andre med nedsat erhvervsevne

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter »lov om sygedagpenge« indsættes: », og i sager om

ressourceforløb, der forelægges for rehabiliterings-teamet som følge af, at borgeren ikke er påbegyndt

en indsats inden 6 måneder, jf. § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

I § 11, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1, nr. 1, finder endvidere ikke anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelægges for

rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren ikke er påbegyndt en indsats inden 6 måneder, jf. § 113,

stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning til jobcenteret i sager om

ressourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale med en sundhedskoordinator og

personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Kommunerne skal pålægges at vægte lægefaglige vurderinger væsentlig højere end det gøres i dag.

Det skal samtidig være de lægefaglige vurderinger der skal indeholde udtalelser om funktionsniveau

samt erhvervsevneniveau. Der er hele tiden konflikter mellem de lægefaglige vurderinger og de

kommunale vurderinger som er til skade og forvirring for den syge. De lægefaglige vurdering siger

et og kommunen siger noget helt andet. Almindelige mennesker er fuldstændig ligeglade med

hvilken lovgivning der er gældende og forstår ikke hvorfor der er forskellige udlægninger af de

samme undersøgelser.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 59 af 19. januar 2021, foretages følgende ændring:

I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør

13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede

lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.

Hvis der med den samlede lønindtægt medregnes lønindtægt fra samlever og eller ægtefælle skal

denne fjernes. I dagens Danmark hvor kvinder og mænd er ligeværdige må det anses for

diskriminerende og i konflikt med retten til selvbestemmelse samt selvforvaltning af egen

økonomiske situation, hvis samlever og eller ægtefælles lønindtægt fradrages i pensionistens

pension. Dette uanset hvilken pensionsform henvises til. Derimod kan det accepteres hvis det er

pensionistens egen lønindtægt ved fx skånejob o.lign. der fradrages i pensionistens egen pension.

§4

1. I § 44 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-

og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug,

søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte, 4 jf. 1. pkt., forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været

udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor

danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

andre lignende opgaver. Personen skal dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af

de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt.

Hvorfor gælder dette kun for soldater og andre statsansatte? Hvad med alle andre der har fået

diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst,

depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og

komorbide lidelser? Vi oplever mange personer der får disse diagnoser efter deres arbejde med

mennesker på bosteder eller røveri i banker m.m.

Alle med en diagnosticeret PTSD skal behandles ens uanset ansættelsesforhold.

Med venlig hilsen

Tina Huniche

Formand

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4. marts 2021

Høringssvar

- Udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organi-

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om soci-

al pension. (Bedre ressourceforløb m.v.)

Generelle bemærkninger:

Aftalen understreger, at der i langt højere grad skal ske en virksomhedsrettet indsats med et klart

jobmål, og at kommunerne bliver pålagt at sætte gang i indsatsen over for borgeren inden for et

halvt år. Det adresserer netop den kritik, der har været om, at ressourceforløbene mangler mål og

retning, hvilket Cabi ser positivt på.

Det, som Cabi dog bemærker til lovforslaget som hele er, at for at nå ambitionerne i forhold til

indsatserne og progressionen i forløbene, kræver det et fokus på, at medarbejderne skal have end-

nu stærkere faglige forudsætninger, end de har allerede har for at kunne levere resultater i over-

ensstemmelse med intentionerne i lovforslaget. Lovforslaget bør derfor understøttes af en tilsva-

rende ambition om at professionalisere beskæftigelses- og socialfagligheden i endnu højere grad,

end det er tilfældet i dag.

Tekstnære bemærkninger:

Paragraf/ tekst

Bemærkning til nyt stk. 2 til § 113

I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:

»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for

rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter

kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommu-

nal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet

er påbegyndt.

Kommentar:

Lovændringen bør flankeres af indholdskrav til mere kvalitative ledelsestilsyn

både før og efter de seks måneder. Medarbejderen bør have en struktureret

ledelsesmæssig støtte og sparring i de sager, hvor progressionen har vanske-

lige kår.

Udvikling af kvalitative indholdskrav til ledelsestilsynet.

Forslag til

ændring:

Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Paragraf/ tekst:

I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønind-

tægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønind-

tægten derudover« til: »55 pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der

overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.

En lempelse af fradragsregler forventes også hos Cabi at have en positiv ef-

fekt på brugen af lønnede timer på vejen mod mest mulig selvforsørgelse.

Dog bør der her være et fokus på samspillet mellem arbejdsgivernes forskelli-

ge indberetning af løn og ydelsescentrernes beregning af borgeres udbetaling

af ydelser. Det bevirker ofte, at borger oplever en økonomisk turbulent opstart

på lønnede timer. En turbulens, som for mange borgere har store konsekven-

ser. Kommunens eget administrative arbejde med at administrere udbetaling

af ydelse samtidigt med ordinær løn bør ikke være til gene for borgeren.

Kommentar:

Forslag til

ændring:

Der bør indhentes viden hos de kommuner, som har etableret et fleksibelt

samarbejde mellem ydelse, jobcenter, borger og arbejdsgiver. Samtidig bør

der sikres en overlevering af denne viden til Ydelseskommissionen.

Paragraf/ tekst:

PKT: 2.9.2. I de generelle bemærkninger fremgår at:

Tidligere udsendte, der har fået tilkendt førtidspension, oplever ifølge For-

svarsministeriet barrierer for at udnytte de ressourcer, de i perioder har til at

arbejde ved siden af førtidspensionen. Konkret peger Forsvarsministeriet på

en frygt og bekymring hos nogle tidligere udsendte for at få frakendt førtids-

pensionen. Dette ses bl.a. hos tidligere udsendte med PTSD, der kan være

relativt friske i perioder og potentielt kunne arbejde fuld tid, mens de i andre

perioder slet ikke vil være i stand til at arbejde.

Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal førtidspensionister

hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtidspensionistens arbejdsevne mod for-

ventning er forbedret varigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved ar-

bejde. Det udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensionister, som

er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen, og derfor afholder sig fra at

arbejde.

Kommentar:

Det er positivt, at der i lovforslaget tages højde for problematikken i forhold

til periodisk at turde udnytte en svingende arbejdsevne. Den mistro som bl.a.

veteranerne har i forhold til jobcentrene og frakendelse af førtidspension, hvis

de forsøger at bidrage med det de kan, er en velkendt problematik hos nogle

udsatte. Der kan være manglende tiltro til, at jobcentrene varetager deres

interesser, med baggrund i mange uhensigtsmæssige oplevelser i mødet med

jobcentrene. Der kan være en generel utryghed for at påtage sig arbejde som

Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

førtidspensionist, som kan være en barriere for en mulig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Forslag til

ændring:

Paragraf/ tekst:

I de generelle bemærkninger til forslaget fremgår at:

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsgaranti, som indebæ-

rer, at en sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke er iværksat en

beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden

for de første 6 måneder i ressourceforløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentliggøre en systematisk

opgørelse, som vil synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte

kommuner giver målgruppen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være et

supplement til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar 2020, som

følge af ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”. Det vil dermed være

muligt for forligskredsen, Beskæftigelsesministeriet og landets kommuner at

følge med i den kommunale praksis.

Kommentar:

I Cabi støtter vi op om, at der skal være fokus på tidlig indsats, men vi er også

bekymrede for kommunernes incitament til fremover at visitere borgere til

ressourceforløb idet:

Kravet om, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet efter seks

mdr., hvis der ikke er indsats, idet det er omkostningstungt at afvikle

rehabiliteringsmøder

Kommunerne vil blive fulgt tæt, og det vil være en del af skærpet til-

syn.

I Cabi er vi bekymrede for, at dette kan medføre, at kommunerne dels afhol-

der sig fra at visitere borgere til ressourceforløb, da der er skærpede krav til

indsats og måling. Refusionen forsvinder på området, og der vil således kunne

afgives samme tilbud på andre ydelser og samtidig sparrer kommunerne ud-

gifterne til rehabiliteringsteams.

Borgere vil blive visiteret senere til ressourceforløb, idet kommunerne vil

være opmærksomme på, at borgerne først visiteres, når det er muligt at

iværksætte og opstarte relevante tilbud. I praksis kan der være lange venteli-

ster på fx behandlingstilbud i regionen. Det kan betyde, at kommunerne ikke

vil visitere borgere til ressourceforløb, uagtet at borgeren er målgruppen her-

for.

Det kan endvidere få den betydning, at ressourceforløbet ikke bliver anvendt

til den målgruppe, som var intentionen. Dette i og med, at der er risiko for, at

Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

kommunerne kun vil visitere de stærkeste borgere i målgruppen for at sikre,

at borgeren er i stand til at indgå aktivitet inden seks måneder. Intentionen

med at iværksætte ressourceforløb er netop, når borgeren er i risiko for at

ende på førtidspension.

Vi er i Cabi bekymrede for, at borgere vil blive igangsat med tilbud alene for

at undgå, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet - og ikke fordi, det

er det rette tilbud.

Forslag til

ændring:

Styrke incitamentet til at tilkende ressourceforløb, ved eksempelvis at bevare

hidtidige refusionsbestemmelser.

Paragraf/ tekst:

Kommentar:

I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.

Cabi ser positivt på, at ressourceforløbene gøres mere målrettede og dermed

også, at man indfrier potentialet gennem kortere ressourceforløb, end der

bevilges aktuelt.

Der ses en tendens til, at ressourceforløb med fem års varighed dels kommer

sent i gang og dels opleves som ørkenvandring for de borgere, der efter hen-

sigten skulle udvikle deres arbejdsevne.

Det anerkendes, at der særligt i psykiatrien er lange ventelister og derudover

lange behandlingsforløb, men dette burde kunne indeholdes i forløb på tre år.

Forslag til

ændring:

Med venlig hilsen

Cabi

Souschef Ea Nielsen

Mobil: 4128 4126

E-mail:

[email protected], [email protected]

Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Danmarks Veteraner

Landsforeningen

Protektor H.K.H. Prins Joachim

01 MAR 2021

bkh/bb/-

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Emne:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organise-

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og

lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Foreningen kvitterer hermed for Styrelsens skr. af 02 FEB 2021 vedr. høring om forslag til lov

om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension, jf. j.nr.

20/21467

Danmarks Veteraner bifalder intentionen med lovforslaget med hensyn til at understøtte, at

flere personer i ressourceforløb dermed vil få mulighed for en personlig jobformidler, som kan

hjælpe dem videre mod job eller uddannelse i overensstemmelse med intentionen med refor-

men og indførelsen af ressourceforløb i 2013.

M.h.t. lovforslagets § 1 vedr. ny § 113 a. i lov om aktiv beskæftigelsesindsats peger forenin-

gen dog på det ønskelige i, at det præciseres/konkretiseres, hvem den i § 113.a nævnte ”per-

sonlig jobformidler”

udgøres af m.v.

Adgangen til en sådan person er anført som en rettighed, men det er ikke oplyst, hvorvidt der

er tale om en person, som kommunen udpeger/aflønner - eller hvorvidt, der er tale om en

person, som borgeren selv kan antage, samt hvorledes finansiering i givet fald sker.

M.h.t. lovforslagets § 4 vedr. ny stk. 4 (og stk. 5) i § 44 i lov om social pension noterer

Danmarks Veteraner sig med tilfredshed den påtænkte undtagelse fra reglerne om fraken-

delse af førtidspension særligt for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med

PTSD eller PTSD-lignende lidelser.

Danmarks Veteraner finder, at en sådan forbedring af forholdene for PTSD-ramte, herunder

særligt veteraner, er et tidssvarende tiltag, som anerkender de svære vilkår, som lidelsen

uvægerlig og beviselig medfører.

Herudover tilslutter Foreningen sig, at det officielle Danmark samtidig synes at tilkendegive

ikke at lægge en indskrænkende forståelse til grund for, hvem der kan

opfattes som ”Vete-

ran”.

Landsformand: Niels Hartvig Andersen, Heksehøjen 19, 4700 Næstved.

Mobil: 61 31 10 98 · [email protected] · www.danmarksveteraner.dk

Medlem af World Veterans Federation.

CVR.nr. 39913938

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Danmarks Veteraner peger samtidig på, at bestemmelsen formentlig vil kunne afstedkomme

en række afklarende spørgsmål af både retlig og praktisk karakter.

Foreningen tilbyder gerne at være behjælpelig med afklaringen heraf i lyset af foreningens nu

mangeårige virke på området sammen med Veterancentret, Forsvarsministeriet i øvrigt, kom-

munerne m.fl.

…

Afslutningsvis anmodes om, at Danmarks Veteraner

–

som opført i høringslisten af 02 FEB

2021, der fulgte med fremsendelsen af lovforslagene i høring

–

også nævnes i lovforslagets

almindelige bemærkninger, punkt

8. ”Hørte

myndigheder og organisationer m.v.”

Med venlig hilsen

Niels Hartvig Andersen

Landsformand

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

E-mail:

Høringssvar vedr. udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om

social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte lovforslag. Overordnet set er der tale om forbedringer i

forhold til ressourceforløb, da der lægges op til, at forløbene

igangsættes og afsluttes hurtigere fremover. Vi mener dog ikke, at der

er tale om tilstrækkelige forbedringer af vilkårene for de mennesker, der

befinder sig i et ressourceforløb.

Danske Patienter finder det positivt, at man med lovforslaget lægger op

til at lempe fradragsreglerne for lønindkomst for personer, der modtager

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det er en forbedring i

forhold til de nuværende regler, at der fremadrettet kun vil ske fradrag,

når lønindkomsten overstiger 15.264 kr. om måneden. Forslaget skal

være med til at øge motivationen for, at personer i ressourceforløb også

har ordinære løntimer. Vi mener dog, at der også bør lempes på

fradragsreglerne for øvrige indtægter end løn. I dag bliver andre

indtægter trukket fra ressourceforløbsydelsen krone for krone. Det

gælder for eksempel forsikrings- eller pensionsydelser, som borgere har

modtaget sideløbende med sygedagpenge, inden de startede i

ressourceforløb. Der er tale om en betydelig indtægtsnedgang, hvis en

borger overgår fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, og den

økonomiske utryghed kan stille borgere i en svær og presset situation.

Der bliver med lovforslaget lagt op til, at den maksimale varighed af et

ressourceforløb fremover skal forkortes fra 5 til 3 år, med henblik på at

skabe mere fokuserede forløb og give personer i ressourceforløb en

mere overskuelig tidshorisont i forløbet. Danske Patienter vurderer, at

man med fordel kan forkorte varigheden yderligere, så et

ressourceforløb maksimalt må vare ét år. For nogle patientgrupper, for

eksempel kræftpatienter, gælder det, at mange patienter ofte har deres

sygedagpengeforløb og helbredssituation godt beskrevet i forvejen.

Derfor burde en hurtig afklaring gennem et velplanlagt forløb være

mulig, og en forkortet varighed kan derved hjælpe personer i

ressourceforløb hurtigt videre.

Afslutningsvis vil vi fremhæve en række ændringsforslag, som vi bakker

op om, da vi vurderer dem som relevante forbedringer af

ressourceforløbene: Det er positivt, at indsatsen i ressourceforløbet skal

igangsættes hurtigst muligt og senest inden for seks måneder; at

personer, hvor der er under seks år til pensionsalderen, ikke bliver

tilkendt ressourceforløb automatisk, men kun hvis de selv ønsker det; at

Dato:

4. marts 2021

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 21 medlemsforeninger, der repræsenterer 102

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-

Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen

mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen,

Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

personer i ressourceforløb får ret til en samtale med en

sundhedskoordinator fra klinisk funktion, med det formål at der bliver

taget tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæssige situation; og

at personer i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Morten Freil

Direktør

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Att.:

Henriette Kay, [email protected] og

Joen Jelsted, [email protected]

03-03-2021

EMN-2021-00259

1426185

Jane Brodthagen

Svar på høring om lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.fl. (Bedre ressourceforløb m.v.).

Overordnet set finder Danske Regioner, at der er tale om lovændringer, der vil

styrke målsætning, fokus og tilrettelæggelse i ressourceforløbene, herunder

særligt ved:



at nye tids- og aldersbegrænsninger for ressourceforløbene vil under-

støtte fokus på at lave målrettede indstillinger og indsatsplaner for re-

habiliteringen af borgeren

at der med step-up indsatsen og forelæggelse af passive sager for re-

habiliteringsteamet, sikres aktive forløb for borgeren i ressourceforlø-

bet

at der ved disse møder i rehabiliteringsteamet sikres relevant sund-

hedsfaglig rådgivning i sager, hvor der ikke er progression

at det er positivt at den tidligere forsøgsordning, med ret til samtale

med sundhedskoordinator ifm. tilbud om indsatser i ressourceforløb,

gøres permanent

at vejledningsforpligtelsen vedr. disse samtaler indskærpes

at der kan forventes nye regler om rehabiliteringsteamets indstillinger,

så mål og tidsplan for indsatserne konkretiseres, og

at der indføres ret til jobformidler, og at der på den måde sikres en

mere fokuseret beskæftigelsesrettet indsats for borgeren.



Andre tekstnære bemærkninger:

Angående forslaget om tryghed om forsørgelsesgrundlaget, for soldater og of-

fentligt ansatte der er tilkendt førtidspension efter udstationering og grundet

specifikke psykiske lidelser kan det foreslås, at

a æ drer kategorie ”Per-

so lighedsforst rrelser F 60. ” til ” Perso lighedsæ dri ger F 62. ”.

Person-

lighedsforst rrelser ” a ifesterer sig sædvanligvis

i barndommen eller adole-

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected], [email protected]

REGIONER.DK

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

s e se ” ifølge diag osekriterier e. Me da a har taget alle ps kiatriske di-

ag oser ed ”a dre ps kiatriske lidelser og ko or ide”,

så betyder det nok

ikke så meget. Man kunne formulere det samlet enklere, som:

”ps kiske

lidel-

ser, hvor symptomdebut eller forværring i tilstanden kan relateres til udsen-

delsen”.

Der henvises til en forkert § i Bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 2.3.1., 2.

afsnit, hvor der henvises til LAB § 54 stk. 4. Der menes formentlig LAB § 53 stk.

I en eventuel kommende bekendtgørelse eller vejledning kan det anbefales, at

i forhold til §113 stk.2, at der indgår anbefalinger om, at der på rehabilite-

ringsteammødet tages stilling til, hvorfor en indsats ikke er kommet i gang, og

beskrivelse af hvordan eventuelle barrierer fjernes hvis muligt.

Hertil bør der ligeledes tages stilling til, om der er sket væsentlige ændringer i

personens situation, så rehabiliteringsteamet tager fornyet stilling til, hvorvidt

personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb.

Det bør fremgå, at muligheden for forelæggelse for rehabiliteringsteamet ikke

bør medføre eventuelle forsinkelser i borgens indsats pga. yderligere indsam-

ling af dokumentation.

Tilsvarende gælder for §113 Stk. 3 hvor tilbuddet om samtale med sundheds-

koordinatorer ikke bør medføre medfører udskydelse af relevante beskæfti-

gelsesrettede tiltag.

DUT-forhandling

I det omfang lovændringerne giver anledning til nye/udvidede opgaver for re-

gionernes kliniske funktioner, forventes regionerne kompenseret for disse.

Lovforslaget bedes komme med på Lov-og Cirkulæreprogrammet med henblik

på DUT.

Venlig hilsen

Jane Brodthagen

seniorkonsulent, cand.jur.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Sendt til:

25. februar 2021

J.nr. 2021-11-0567

Dok.nr. 316730

Sagsbehandler

Rasmus Martens

Høring om udkast til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om

social pension

Ved brev af 2. februar 2021 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet Da-

tatilsynet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovændring.

Efter en gennemgang af det tilsendte materiale finder Datatilsynet anledning til at frem-

komme med en enkelt bemærkning til det fremsendte.

Følgende fremgår af udkastets afsnit 2.10,

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven:

”

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af helbredsoplysninger i form af for ek-

sempelvis lægeattester eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde oplysninger

om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med tilrettelæggelsen og monitoreringen af res-

sourceforløb vil kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra a, f eller g. Efter arti-

kel 9, stk. 2, litra a, kan der behandles oplysninger ved den registreredes udtrykkelige

samtykke.

”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet henviser i forbindelse hermed til tilsynets vejledning om samtykke af september

2019, afsnit 2.3.1,

Ulige forhold mellem parterne,

hvoraf følgende fremgår:

”

Den dataansvarlige bør i relation til kravet om frivillighed også være opmærksom på, om der

foreligger et ulige forhold mellem den dataansvarlige og den registrerede. Et samtykke anses

normalt ikke for at være afgivet frivilligt, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede

og den dataansvarlige.

Offentlige myndigheder

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og den regi-

strerede ansøger om en offentlig ydelse hos myndigheden. Den registrerede vil i dette til-

fælde oftest ikke have andre alternativer end at give samtykke til behandlingen, hvis borge-

ren vil have ydelsen. En offentlig myndighed vil derfor ofte ikke kunne behandle personoplys-

ninger på baggrund af et samtykke. Offentlige myndigheder bør af denne grund nøje over-

veje anvendelsen af samtykke som behandlingsgrundlag. Offentlige myndigheder er i flere

tilfælde underlagt bestemmelser, som stiller krav om ”samtykke” fra borgeren. I disse tilfælde

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

skal myndigheden imidlertid være opmærksom på, at selvom det kan følge af lovgivningen,

at der kræves ”samtykke”, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om et

samtykke i databeskyttelsesforordningens forstand. Et sådant ”samtykke” vil ofte udgøre en

garantiforskrift for borgerne, men ikke grundlaget for selve behandlingen af personoplysnin-

ger. Behandlingsgrundlaget vil i disse tilfælde ofte være myndighedsudøvelse efter forordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e. Hvis den offentlige myndighed har brug for oplysningen, dvs. at

myndigheden som følge af indretningen af lovgivningen ikke kan indhente de relevante op-

lysninger på anden måde, kan myndigheden dog anvende samtykke som behandlingsgrund-

lag. I visse situationer, hvor den registreredes afvisning af at give samtykke er uden betyd-

ning for myndighedens sagsbehandling af en ydelse eller tilladelse til den registrerede, vil be-

handling imidlertid kunne ske på grundlag af samtykke. Det kan eksempelvis gælde, hvis en

borger ønsker at acceptere kommunens tilbud om at modtage oplysninger på e-mail eller

SMS om afhentning af storskrald eller oplysning om forsinkede anlægsarbejder i lokalområ-

det.

”

Side 2 af 2

Datatilsynet bemærker på baggrund heraf, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

skal genoverveje, om databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, kan og bør ud-

gøre behandlingsgrundlaget, når jobcentre har behov for at inddrage helbredsoplysninger for

at kunne tilrettelægge et ressourceforløb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rek-

ruttering velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 85 eller e-mail

ram@da-

tatilsynet.dk.

Alternativt kan Datatilsynet kontaktes på telefon 33 19 32 00 eller e-mail

dt@data-

tilsynet.dk.

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 23 05

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Att.

Henriette Kay

Joen Jelsted

E-mail

Dato: 04. marts 2021

J.nr. 20/21467

Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik

og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på

handicapområdet.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 2. marts 2021

Ref.: mf

Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social

pension (Bedre ressourceforløb mv.)

Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere lovforslaget.

Lovforslaget følger af

Aftalen om bedre ressourceforløb,

som blev indgået i for-

ligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob den 11. december 2020.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere personer i ressourceforløb vil få den

rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse, så-

ledes som det var intentionen med reformen og indførelsen af ressourceforløb i

2013. Den intention støtter vi i Ergoterapeutforeningen op om. Der er behov for

bedre ressourceforløb.

Vi havde imidlertid gerne set, at lovforslaget i højere grad for alvor tog fat i proble-

met med at få det tværfaglige samarbejde til at fungere bedre i ressourceforlø-

bene. Der er stadig store uforløste potentialer i, at kommunerne i ressourceforlø-

bene - og indenfor andre beskæftigelsesrettede indsatser - for alvor får knækket

koden til, hvordan det tværfaglige samarbejde mellem social-, sundheds- og be-

skæftigelsesområdet skal fungere.

Udviklingen i kommunerne har betydet, at der i dag er flere ergoterapeuter der

bruger deres kompetencer til at hjælpe ledige, med problemer udover ledighed,

tættere på beskæftigelse. Dette høringssvar tager afsæt i ergoterapeuternes

møde med denne gruppe af borgere, og vil berøre udvalgte dele af lovforslaget,

hvor ergoterapeuterne har særlig faglig indsigt i, hvad der skal til at hjælpe denne

gruppe af borgere.

Positivt at forløb afkortes fra maksimalt 5 år til 3 år, og at indsatsgaranti

indføres

Vi ved med vores faglige indsigt, at det ikke giver mening, at borgerne er i lang-

strakte forløb, hvor deres fremtid er usikker. Derfor er det glædeligt, at man nu ta-

ger konsekvensen, og afkorter ressourceforløbene fra maksimalt 5 til 3 år. Samti-

dig er det positivt, at der indføres en indsatsgaranti efter 6 måneder, så borgerne

ikke kommer til at gå at vente på, at der bliver igangsat initiativer, der skal afklare

deres situation og hjælpe dem tættere på uddannelse eller beskæftigelse.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Brug for sundhedsfaglige matchmakere

Med aftalen får borgerne nu også ret til at få en jobformidler, der skal finde eg-

nede jobs til deltagerne i ressourceforløb. Men det er vigtigt, at der også er sund-

hedsfaglige matchmakere, der har øje for, hvilke skånehensyn, der fx er behov

for i et job

–

både de synlige fysiske handicaps og de mere usynlige som fx kog-

nitive udfordringer og udtrætning

–

og kan tilpasse omgivelserne herefter. Her vil

ergoterapeuter være oplagte.

Der er med lovforslaget også lagt op til, at der skal være en ret for personer i res-

sourceforløb til en samtale med en sundhedskoordinator. Det er rigtigt positivt,

men vi ser ofte, at der kan være et behov for, at det er en lokalt tilknyttet sund-

hedsperson, der kan yde direkte sparring i det enkelte forløb, og sikre sammen-

hæng imellem sundhedsindsatser og jobafklaring.

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-

svar.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

2/2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Henriette Kay,

Joen Jelsted,

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourcefor-

løb m.v.)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen. FA har følgende bemærk-

ninger til høringen.

FA mener helt overordnet, at det er vigtigt, at der løbende er fokus at evaluere effekten af

den aktive beskæftigelsesindsat, således det sikres, at indsatserne er målrettet og skaber mest

mulig værdi for samfundet.

Det danske velfærdssamfund forudsætter en høj beskæftigelse og det er derfor vigtigt, at den

aktive beskæftigelsesindsat understøtter dette på en ordentlig og effektiv måde, idet arbejds-

fællesskabet også har stor værdi for danskernes sociale relationer.

FA er derfor positive overfor, at med lovforslaget, vil flere personer i ressourceforløb få den

rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse, således som

det var intentionen med reformen og indførelsen af ressourceforløb i 2013.

Ressourceforløbet var et centralt element i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012,

der ifølge Finansministeriet forventes at øge beskæftigelsen med samlet set 7.000 personer i

2025. FA mener derfor, at det er vigtigt, at lovgivningen understøtter dette på den bedst mu-

lige måde, således bidraget fra reformen til de offentlige finanser og velstanden fortsat er i

tråd med intentionen.

Med venlig hilsen

Mads Borregaard

Cheføkonom

3. marts 2021

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Henriette Skovgaard Kay

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>

5. februar 2021 10:14

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted

SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Kære Henriette og Joen

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

Andrea Damsboe Petersen

Bachelor fuldmægtig

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 29 64 83 25 / Fax: +45 33 55 82 00

www.finanstilsynet.dk

Fra:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Sendt:

2. februar 2021 16:13

Cc:

Henriette Skovgaard Kay <[email protected]>; Joen Jelsted <[email protected]>

Emne:

Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

Høring

om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

STAR skal bede om evt. bemærkninger

senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.

Bemærkningerne sendes til Henriette Kay,

Joen Jelsted,

og STAR,

Med venlig hilsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 |

www.star.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 |

www.star.dk

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.:

Henriette Kay

og Joen Jelsted

Høringssvar - bedre ressourceforløb

Forsikring & Pension takker for muligheden for at komme med bemærkninger til

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

De danske forsikrings- og pensionsselskaber gør en stor indsats for at få syg-

domsramte medlemmer og kunder tilbage i arbejde, som ellers risikerer at havne

i permanent offentlig forsørgelse ofte suppleret af løbende udbetalinger fra en

invalidepension eller tab-af-erhvervsevneforsikring (TAE-forsikringer) fra forsik-

rings- eller pensionsselskabet. Derfor oplever de den kommunale beskæftigelses-

indsats på nært hold. I forhold til den kommunale indsats rettet mod personer i

ressourceforløb, er den generelle oplevelse, at indsatsen ofte kommer for sent og

har for ringe kvalitet. Det har stor betydning for den enkeltes livskvalitet, og for

deres chance for igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har også stor øko-

nomisk betydning for prisen på TAE-forsikringer og dermed i sidste ende for pen-

sionsopsparingen, som forsikringen er en del af, når en fejlslagen indsats betyder,

at flere end nødvendigt, helt eller delvist skal forsørges via invalidepensioner og

forsikringer mod tab af erhvervsevne.

Forsikring & Pension hilser derfor

Aftale om bedre ressourceforløb

velkommen.

Med aftalen tages der et stort skridt i retning af en tidligere, mere målrettet og

virksomhedsrettet indsats. Kvaliteten i ressourceforløb skal være høj og ressour-

ceforløb må aldrig blive en parkeringsplads for personer med nedsat arbejdsevne.

Forsikring & Pension er også glade for, at der med

Aftale om bedre ressourceforløb

er blevet iværksat en analyse af problemet med 100 pct. modregning af invalide-

pension i ressourceforløbsydelsen. Reglen har alvorlige økonomiske konsekvenser

for personer med væsentligt nedsat arbejdsevne. I praksis får mange konfiskeret

deres supplerende invalidepension og tvinges til at leve af indkomst på kontant-

hjælpsniveau, fordi de er for svækkede til at supplere indkomsten via deltidsar-

bejde. Det haster at få løst dette problem.

04.03.2021

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

www.forsikringogpension.dk

Johnni Bendt Nielsen

Chefkonsulent

Dir.

41919088

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00344

420560

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Overordnede bemærkninger til lovforslagets tiltag

Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

Ingen bemærkninger.

Indsatsgaranti i ressourceforløb

Forsikring & Pension bakker op om, at sager, hvor der endnu ikke er iværksat en

indsats efter 6 måneder, automatisk kommer til behandling i rehabiliteringstea-

met. Selvom det er ambitionen, at indsatsen skal komme så tidligt som muligt,

opfordrer vi til, at grænsen nedsættes yderligere til fx 3 måneder.

Tryghed i ressourceforløb

–

ret til sundhedsfaglig rådgivning

Forsikring & Pension bakker op om retten til sundhedsfaglig rådgivning. Det er

vigtigt, at der på sundhedsfagligt grundlag kan nedlægges en form for veto. Det

er desværre vores oplevelse, at visse sygdomsramte borgere bliver mere syge af

de forløb, de kommer igennem. Det er dog også vigtigt, at retten til sundhedsfag-

lig rådgivning ikke forlænger planen unødigt, og det kan derfor overvejes at sætte

en tidsfrist, så borgeren har ret til at tale med en sundhedsfaglig rådgiver inden

for f.eks. 1 måned.

Flere i virksomhedsrettede forløb

Forsikring & Pension bakker op om retten til en personlig jobformidler, der kan

hjælpe flere i virksomhedsrettede forløb. Evidensen peger klart på, at en tidlig

virksomhedsrettet indsats er noget af det, der fungerer bedst i forhold til at få

sygdomsramte tilbage i beskæftigelse.

Forsikring & Pension hilser generelt alle tiltag velkomne, hvor der igangsættes

tværgående og koordinerende roller i de offentlige sygdomsforløb, som ofte kan

virke uoverskuelige og komplicerede for den enkelte. Vi anbefaler således også,

at ordningen med både den sundhedsfaglige rådgivning og den personlige jobfor-

midler evalueres og justeres, hvis nødvendigt.

Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

Forsikring & Pension bakker op om forslagene til afkortning af ressourceforløbenes

længde, hvorefter personer over 40 år nu maksimalt kan kræve at være i res-

sourceforløb i 5 år, mens personer over 50 år nu maksimalt kan kræves at være

i ressourceforløb i 3 år

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er to vidt forskellige grupper med for-

skellige problemer og behov, der i dag kommer i ressourceforløb. På den ene side

er der gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere, og på den anden side

gruppen af lønmodtagere, som er blevet ramt af sygdom, ulykke eller nedslidning.

Vores opgørelser viser, at ca. 30 pct. af de borgere, der kom i ressourceforløb i

2018, kom fra sygedagpengesystemet, mens knap 60 pct. kom fra kontanthjælps-

systemet.

I den mest udbredte model for tilkendelse af invalidepension foretager pensions-

eller forsikringsselskabet sin egen selvstændige vurdering af den sygdomsramtes

erhvervsevnetab. Her er det den generelle oplevelse, at erhvervsevnetabet typisk

har stabiliseret sig et par år efter sygdoms- eller ulykkestidspunktet. Samtidig

viser vores opgørelser, at de personer, der tidligere har været lønmodtagere, og

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00344

420560

Side 2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

har en arbejdsmarkedspension, som kommer i ressourceforløb på grund af syg-

dom, ulykke eller nedslidning, typisk først kommer i ressourceforløb efter en år-

række på forskellige offentlige ydelser. Dermed vil erhvervsevnetabet for de fle-

stes vedkommende være stabiliseret, inden de påbegynder ressourceforløbet,

som har til formål at udvikle erhvervsevnen. Det kan tale for en yderligere afkort-

ning af ressourceforløbenes længde end der med

Aftale om bedre ressourceforløb

foreslås. I hvert fald for gruppen af borgere, der kommer med lang arbejdsmar-

kedshistorik. Gruppen af tidligere lønmodtagere, og gruppen af langvarige kon-

tanthjælpsmodtagere har forskellige problemer og derfor behov for forskellige løs-

ninger.

Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

Ingen bemærkninger.

Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressour-

ceforløb

Ingen bemærkninger.

Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indsatsen i res-

sourceforløb og opfølgning på kommunernes indsats

Ingen bemærkninger.

Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte

Ingen bemærkninger.

Forsikring & Pension har ikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmel-

ser.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00344

420560

Med venlig hilsen

Johnni Bendt Nielsen

Side 3

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]; [email protected]

sendt til:

Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social

pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt udkast til Lov om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.) til i høring til blandt andet

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD).

Foreningen har med interesse læst lovforslaget og udgangspunktet for vores høringssvar er en

grundlæggende tilfredshed med at perspektiverne og intentionerne i Forenklingsreformen kan genfindes i

Lovforslagets kommentarer, samt at der bygges på de positive erfaringer fra Frikommuneforsøg med

målgruppen for ressourceforløb.

Der er ligeledes tilfredshed med at erfaringer med projekter som Flere Skal Med og PUFII er indtænkt.

Begge sigter på at sikre større tilknytning til arbejdsmarkedet gennem indsatsmodellen fra JobFirst med

parallelle indsatser og Jobformidler-rollen som en grundsten i forløbet.

Endelig bygger høringssvaret også på en anerkendelse af, at strukturelle forandringer, som afkortelse af

frister for sagsvarigheder, også har vist sig at slå positivt og målbart igennem i borgeres forløbsvarighed.

Der er dog grund til at pege på følgende udfordringer i lovforslaget:

Relationsskift og rollefordelinger i borgeres forløb: Er kasketter vigtigere end hjælpen mod

arbejdsmarkedet?

Hvad er den bedste vej til effektive forløb?

Forholdet mellem problem og løsning: Ønsker vi bedre kvalitet i forløbene, den nuværende kvalitet

hurtigere eller bedre dokumenterede forløb?

Disse udfordringer og spørgsmål udfoldes herunder.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Relationsskift og rollefordelinger i borgeres forløb: Er kasketter vigtigere end hjælpen mod

arbejdsmarkedet?

I beskæftigelsesindsatsen har der i forhold til samarbejdet med borgere, der har andre problemer end

ledighed, gennem de senere været fokus på at borger skal opleve færrest muligt relationsskift og et fokus

på jobformidler-rollen.

Lovforslaget kan læses som et ryk væk fra relations-fokus og jobformidler-rollen. Det er problematisk, da

begge dele har vist solide resultater, både målt på borgerens oplevelse af en værdig behandling og målt på

jobeffekter.

Mest konkret ses det i kravet om at borger

både

har en koordinerende sagsbehandler og en personlig

jobformidler. Opdelingen af kontakten til borgeren mellem en koordinerende og

virksomhedsvendt/formidlende roller er i sig selv at tilføje en relation på forhånd, som ikke altid er

nødvendig, set ud fra borgerens samlede situation.

Samtidig kunne man ønske sig, at rollerne er langt tydeligere beskrevet, med udgangspunkt i den forskel,

som rollen skal gøre i et jobrettet borgerforløb. Eksempler er disse bud på skærpede roller, til inspiration:

Rehabiliteringsteamet og alle dets medlemmer skal give input til den kortest mulige vej til

beskæftigelse. Det inkluderer altså at tænke i parallelle forløb i en kombination af udviklende

indsatser og meningsfulde, virksomhedsrettede aktiviteter

Sundhedskoordinator skal sætte fokus på at indarbejde borgerens aktuelle skånebehov i den

kortest mulige plan for at borgeren kommer i lønnede timer, støttet beskæftigelse eller

virksomhedsrettede tilbud

Egen læge, primær behandler m.v. sætter fokus på at mindske eller helt afhjælpe de aktuelle

skånebehov på sigt i et parallelt forløb der supplerer beskæftigelsessigte med passende udviklings-

og behandlingsindsatser

Mentor skal være virksomhedsmentor, frem for bare mentor

Hvad er den bedste vej til effektive forløb?

Det har i en årrække været et mantra, at virkeligheden virker. Derfor skal borgere hjælpes ud i

virkeligheden, i form af virksomhedsrettede tilbud eller lønnede timer.

Der ser ud til at lovforslaget risikerer at flytte den borgernære beskæftigelsesindsats tilbage på rådhuset, i

og med der lægges op til flere møder i rehabiliteringsteamet med henblik på mere og bedre koordination.

Kommunerne vil i stedet anbefale at rykke indsatsen ud på virksomheden og bringe de sociale og

sundhedsmæssige fagligheder i spil derude. Dér kan vi arbejde ud fra en situeret sygdomsforståelse og

parallelt hjælpe borger med relevant støtte og virksomheden med sparring.

I dette arbejde ville det ofte give mening også at involvere borgerens egen læge, primære behandler og

sundhedskoordinator i arbejdet, sammen med borgeren ude på arbejdsmarkedet.

På den måde kan den helt obligatoriske back-stage koordinering reduceres, og give mulighed for at vurdere

den enkelte sag ud fra den logik at jobformidleren skal være koordinerende myndighed, indsats,

virksomhedskonsulent og mentor i en og samme person ude på virksomheden.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Det kan rumme mulighederne for en ændring, justeringer i indsatserne, i forsøget på at for forløbet til at

understøtte borgeren bedre i sin udvikling og ikke mindst afklaring af hvordan borgers fremtid ser ud.

Forholdet mellem problem og løsning: Ønsker vi bedre kvalitet i forløb, den nuværende kvalitet hurtigere

eller bedre forløbsdokumentation?

Spændet i kommuners tilgang til ressourceforløb er stort, måske også for stort. Det slår igennem i både

borgeres vidt varierende oplevelse af deres forløb og i de resultater, som vi kan se i og af ressourceforløb.

Men dette spænd bør ikke lede til en reaktion, hvor nybruddet fra Forenklingsreformen pakkes væk igen,

alt for hurtigt.

Lovforslaget kan læses som et forsøg på at løse indholdsmæssige udfordringer med struktur- eller

procesændringer. Den type ændringer kan meget vel skabe kortere og hurtigere forløb, men de skaber

hverken mere værdige forløb eller øget selvforsørgelse for de deltagende borgere.

De manglende resultater for borgere, der har unikke kombinationer af komplekse problemer, løses ikke

gennem stædig insisteren på lineære forløb, hvor borgere stemples som en fiasko, hvis han/hun ikke kan

deltage i en indsats.

Resultaterne kommer, som tidligere påpeget heller ikke ved at pålægge borgeren at deltage i flere

rehabiliteringsmøder, og dermed også i pålægge kommuner at prioritere væsentlige ressourcer på at

forberede mødematerialer og sagsdokumentation hver 6. måned.

Bedre resultater kan skabes ved at holde fast i et fokus på borgerens behov og fremdrift i et forløb som

giver mening for borgeren, og som der sikres løbende opfølgning, ændring og justering af i et tværfagligt

samarbejde sammen med borger.

Med venlig hilsen

Jacob Bigum Lundberg

Formand for FSD

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

03. marts 2021

Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik

og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Som en generel betragtning på tværs af hele lovgivningen, kunne man ønske sig, at dette

var gældende for alle veteraner og ikke kun dem der er skadet. Alle har på en unik måde

været med til at kæmpe, arbejde eller gjort en indsats for Danmark i udenrigs

–

eller

sikkerhedspolitisk henseende.

I forhold til pkt. 3, §113a samt §115a er det ønskværdigt, i de kommuner hvor der er en

designeret veterankoordinator eller rådgiver med veteranområdet som speciale, at disse

bliver anvendt i samarbejde med jobformidleren.

Side 3-4. I forhold til §44 den nye indsættelse som pkt. 4 og jf. pkt. 1

–

der skal lyde en

stor tak for at betragte veteranområdet som dækkende alle der for Danmark har været

udsendt i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

lignende opgaver.

Man kunne ønske at denne inklusion og definition var dækkende for alle love samt

bekendtgørelser vedrørende veteranområderne.

Side 9, 2.2.2 - I forhold til indsatsen

–

så er det for alle skadede veteraners vedkommende

ekstremt vigtigt, at der følges op fra dag 1 imellem de forskellige indsatser. Der er tydelige

fakta, at disse forløb er vanskelige at genstarte samt at veteranerne typisk må starte helt

forfra når der er svigt i forløbende. Derfor anser vi ikke en intention om, at indsatsen i

ressource-forløbet igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder er god nok.

I disse specifikke tilfælde skal myndigheder og institutioner være langt tættere på

hinanden og i kontinuerlig dialog for at sikre, der ikke opstår gab eller svigt i denne nogen-

gange længere proces.

I forhold til de to første afsnit, side 11, er det fint der skal tages særligt hensyn til den

fysiske formåen og tilstand, men det må inddrages at forløb også skal tage hensyn til

kompetencer, kvalifikation og mentale evner

–

således at den målrettede indsats både

giver indhold, mening og er tilpasset en almindelig progression og ”tilpas” mental

udfordring.

Side 12, 2.4.1

”Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en

understøttende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre

personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende

kan deltage i tilbud efter denne lov.”

Det har over mange forløb og igennem viden ved vores frivillige veteranorganisationer

vist sig, at mentorordninger har absolut størst effekt, når mentorerne selv er tidligere

veteraner

–

og gerne veteraner der er komme styrket hjem. Derfor opfordres der til i denne

sammenhæng at etablere samarbejde med de frivillige veteranorganisationer at anvende

deres trænede og uddannede mentorer. Når der alligevel er afsat midler til disse

mentorordninger, kunne man måske endda skabe en pulje af specifikt udpegede mentorer

der kunne beskæftige sig med dette på tværs af landet, således, at alle kommuner kunne

trække på dette.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Side 21, 2.9 Punktet støttes mere end 100 %. Det har været en stor kilde til frygt, at man

i perioder kan være velfungerende og så få tilbagefald, men der allerede har fået frataget

en tidligere tilkendt pension. Igen skal lyde en tak for at definitionen omhandler alle der

har været udsendt for Danmark.

Konkret foreslås det, at der i § 44 i lov om social pension indsættes et nyt stykke, hvoraf

det vil fremgå, at der ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression,

personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvn-forstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og

komrobide lidelser.

Det foreslås videre, at bestemmelsen vil omfatte tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en

gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske

statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende,

humanitære og andre lignende opgaver.

Med venlig hilsen

Lars H. Madsen

kaptajn af reserven

Bestyrelsesmedlem / Formand for HPRD Veteranudvalg

HPRD

Generalstok

Kastellet 82

2100 København Ø

Tlf: +45 3314 1601

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

E-mail:

i kopi:

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL +4 5 91 32 57 01

EMTH@HU MA NRIGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00424 -2

3. MARTS 202 1

HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL LOV OM ÆNDR ING

AF LOV OM EN AKTIV B ESKÆFTIGELSESINDSATS

M.V.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 7.

februar 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelses-indsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Justering af

ressourceforløb mv.).

Instituttet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises til styrelsens journalnummer 20/21467.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK R ÅDGIV ER

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Henriette Skovgaard Kay

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Per Dyrholm <[email protected]>

4. marts 2021 13:53

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted

SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Kristelig fagforening skal hermed fremsætte vore bemærkninger til lovforslaget:

Forslag til ændringer og forbedringer til høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Lovforslaget har til hensigt at forbedre ressourceforløb, således at personer ikke kommer i unødigt lange

forløb samt at skærpe indsatsen for den enkelte, så de får den nødvendige og tidlige indsats som kan hjælpe

dem videre mod job og uddannelse.

Overordnet er vi enige i mange af de tiltag og ændringer der foreslås.

Men vi ser også at nogle tiltag er unødigt kompliceret uden reelt indhold eller alternativ.

Frivillighedsprincippet

Vi ser ikke, at personer har en reel mulighed for at sige nej til et ressourceforløb, fordi der ikke er et

alternativ. Det frivillighedsprincip der ligges ind i lovforslaget mener vi dermed ikke repræsenterer et reelt

indhold.

Som det er i dag ligger afslag på fleksjob og afslag på førtidspension implicit i bevilling af ressourceforløb.

I praksis betyder det, at hvis personen ønsker at klage over et implicit afslag på fleksjob eller førtidspension,

tages der alene stilling til retten til ressourceforløb og frivillighedsprincippet.

Dette ses rent retssikkerhedsmæssigt yderst problematisk, da det indskrænker personens klageadgang.

Man bør derved samtidig kigge på adgangen til fleksjob og førtidspension, da adgangen er den samme som

hidtil. Derfor er fleksjob og førtidspension ikke en reel mulighed for dem, der ikke kan deltage i

ressourceforløb, hvis de fortsat ikke opfylder de strikse krav.

Det er positivt, at ressourceforløbets længde nedsættes fra 5 til 3 år, for at sikre, at personer ikke ender i

indholdsløse ressourceforløb igennem en meget lang årrække.

Der er stort fokus på indsatser og øget opfølgning i rehabiliteringsteam, såfremt der ikke er igangsat indsats.

Det er positivt at indsatser bliver en retssikkerhedsgaranti.

Til dette er det også relevant, at målgruppen indirekte præciseres en smule til personer der rent faktisk er

klar til indsatser.

Vi kan være bekymrede for, at de jobrettede indsatser i ressourceforløbet dominerer mere end de

socialfaglige og helbredsmæssige indsatser, som de også har brug for – de har brug for et tværfaglig forløb.

Vi oplever at fokus på de socialfaglige og helbredsmæssige indsatser nedprioriteres.

Vi kunne ønske mere fokus på hvordan den koordinerende rolle udøves, så vurderingen af den relevante

indsats samt samarbejdet med borgeren optimeres. Vi ønsker et større fokus på at personen får et større

ejerskab af de indsatser der iværksættes.

Vi mangler at der tages stilling til konkrete ressourcer i indsatsdelen med øget fokus på muligheden for en

individuel og relevant indsats for den enkelte person. Det betyder også at vi er bekymrede for de indsatser

der skulle forberede personen til at blive klar til de mere beskæftigelsesrettede indsatser.

Det er godt at den tidligere forsøgsordning med ret til samtale med sundhedskoordinator bliver en ret igen.

Personlig jobformidler

Vi mener, at det er positivt at personen får ret til en personlig jobformidler, der ikke er den koordinerede

sagsbehandler og en som har kendskab til arbejdsmarkedet.

Det økonomiske incitament til at arbejde kan have positive økonomiske virkninger for nogle, hvilket er

godt.

Længden af ressourceforløb

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Dog er vi ikke enige i den tankegang, at bare der er økonomisk incitament, så vil flere tage arbejde. Der er

mange der ikke er i stand til at arbejde ordinære timer af helbredsmæssige årsager. Disse personer presses

yderligere af dårlig økonomi og at de faktisk ikke har råd til at betale for relevante behandlinger. Denne

problemstilling bør medtages i overvejelserne om indsatser og økonomi for personer i ressourceforløb.

Fradrag for indtægt

Det fremgår af lovforslaget at der fremover kun skal ske fradrag for lønindtægt på over 15.264 kr. Dette

tilslutter vi os, men mener det også bør omfatte andre indtægter som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, løbende

udbetalinger fra private forsikringer, pensionsordninger for tab af erhvervsevne, invalidepension m.m.

Venlig hilsen

Per Dyrholm

arbejdsmarkedskonsulent

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

Få værktøjer til at højne arbejdslysten på din arbejdsplads. Læs mere

her.

Fra:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Sendt:

2. februar 2021 16:15

Cc:

Henriette Skovgaard Kay <[email protected]>; Joen Jelsted <[email protected]>

Emne:

Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

Høring

om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

STAR skal bede om evt. bemærkninger

senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.

Bemærkningerne sendes til Henriette Kay,

Joen Jelsted,

og STAR,

Med venlig hilsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 |

www.star.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 |

www.star.dk

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

levere høringssvar.

Høringssvar

ang. aftale om

bedre ressourceforløb mv.

ørst og fremmest skal jeg takke for muligheden for at

Siden indførslen af ressourceforløb har vi i Landsforeningen Autisme oplevet for mange eksempler på

ressourceforløb, der ikke har været tilpasset den autistiske borgers handicap.

Vi har set autister med uddannelser indenfor håndværksfag, salg og akademisk formidling blive sendt i

ressourceforløb som pædagogmedhjælpere. En stressende og larmende hverdag med forventning om

social kontakt på et professionelt niveau giver sjældent et retvisende billede af arbejdsevnen hos et

autistisk menneske, der grundet sit handicap har sensoriske udfordringer (reagerer voldsomt på lyd og

berøring) og/eller sociale og kommunikative udfordringer.

Jeg ser således positivt på både delene om sundhedskoordinator og jobformidler.

Det er mit klare håb, at disse indsatser I sin implementering kan bidrage til færre fejlvurderinger ift

ressourceforløb.

Her ønsker jeg mig dog, at man I disse funktioner indtænker handicap-specifik viden, for sidder en

sundhedskoordinator uden viden om autisme som handicap, kommer vi lige vidt.

Endvidere vil jeg blot gentage Landsforeningen Autismes ønske om at give VISO mulighed for at tilbyde

deres fagviden om autisme I beskæftigelsesindsatsen.

Bemærkninger til høringen fsva. ressourceforløb

Jeg har ingen specifikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale, som jeg umiddelbart

vurderer implementerer aftalen.

Men det er vores helt klare håb, at man med den politiske aftale om bedre ressourceforløb også får skabt

bedre ressourceforløb. Derfor ser jeg også frem til at følge området.

Jeg vil samtidig kommentere på den del af aftalen der handler om, at ressourceforløbene forkortes til 3 år.

Det er et skridt i den rigtige retning som vi som forening kun kan bifalde.

Det ændrer ikke på, at 3 år er lang tid - særligt for den yngre del af målgruppen.

En udfordring vi ofte ser er, at unge autister på erhvervsuddannelserne, der kæmper sig til svendestykket

under almene forhold (selvom de burde få hjælp og støtte) ikke kan blive afklaret til flexjob gennem deres

praktik, selvom de er på nedsat tid. En ung autist med svendebrevet i hånden, må herefter bruge 3 år i

ressourceforløb før murerskeen faktisk kan komme i hånden.

Det giver både kompetencetab og gør vejen til arbejdsmarkedet unødvendig lang.

Det er vores håb som forening, at man fremadrettet vil evaluere effekterne af de kortere forløb, og

overveje om ikke man kunne nedjustere forløbenes længde yderligere. Her er en væsentlig betragtning at

sundhedskoordinator-funktionen fx vil kunne nedbringe antallet af ressourceforløb, der ikke er kompatible

med det autistiske handicap.

Vi er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler implementeres vidt forskelligt for

forskellige aldersgrupper. Det er vores klare holdning, at alle aldersgrupper burde have de samme regler

som borgere over 50. I tillæg vurderer vi det uhensigtsmæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige

regler for forskellige aldersgrupper.

Med Venlig Hilsen Kathe Johansen, formand Landsforeningen Autisme

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4. marts 2021

Vedr. Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og

lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt

udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.) i

ekstern høring.

Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar og har

følgende bemærkninger til udkastet:

Vi støtter op om den foreslåede indsatsgaranti, da vi ved, at hurtig afklaring

kan være afgørende for personers psykiske helbred og livskvalitet. Vi noterer

dog, at rehabiliteringsteamet med lovforslaget ikke tilkendes nogen

beslutningskompetence ift. forløbet

–

det er kommunen, der træffer afgørelse i

sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. For at sikre at

personer bevilget et ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, foreslår

vi, at rehabiliteringsteamets indstilling er forpligtende overfor kommunen, så

personer ikke fastholdes i indholdsløse ressourceforløb.

Vi støtter op om retten til sundhedsfaglig rådgivning - trivsel og psykisk og

fysisk helbred skal altid prioriteres og indgå som et aktivt mål for indsatsen. Vi

mener derfor også, at den sundhedsfaglige koordinator skal have

beslutningskompetence. Der skal være sikkerhed for, at lægeudtalelser og

andre specialistvurderinger af personens situation, der indhentes i forbindelse

med sagsbehandlingen, bliver respekteret og er forpligtende for kommunen.

Vi mener, at det er væsentligt, at ressourceløb tilrettelægges ud fra et

helhedssyn, hvilket forudsætter en individualiseret indsats. Vi støtter derfor op

om, at personer i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler. Vi

bemærker dog, at der helt overordnet er et øget fokus på den

virksomhedsrettede indsats, og at der forudsættes en reduktion i

aktiveringsomfanget med 15 pct. for tilbud om vejledning og opkvalificering i

kommunerne. Vi mener, at personer i ressourceforløb skal sikres krav på, at

indholdet i de aktiviteter, der sættes i gang, er væsentlige for den videre

afklaring af deres situation. Der skal derfor ikke kun tages højde for deres

ledighed, men også for deres helbred - både psykisk og fysisk, deres sociale

situation og deres manglende uddannelse.

Psykiatrifonden

Hejrevej 43

2400 København NV

3929 3909

CVR. 1917 4883

Bank. 3001

7950741613

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Vi noterer os, at det kun er personer mellem 40 og 50 år, hvis samlede

varighed i ressourceforløb ikke kan overstige fem år. Vi mener, at alle

–

uanset

alder - der bevilges et ressourceforløb, maksimalt må have en samlet periode

på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare personen inden for fem år,

skal personen have et retskrav til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob,

ressourceforløb eller førtidspension. Med lovforslaget kan personer under 40

år stadig risikere at ende i årelange ressourceforløb, hvor den manglende

afklaring kan få store konsekvenser for deres mentale helbred og livskvalitet.

Det er helt afgørende, at

alle

personer bevilget et ressourceforløb får den

rigtige og nødvendige støtte og aktivering under forløbet. Vi er derfor

bekymret for refusionsomlægningens incitamentsstruktur, da erfaringer, fra

tidligere refusionsomlægninger på beskæftigelsesområdet, viser, at

omlægningen kan have en negativ effekt for de mindst ressourcestærke med

komplekse problemer, der har behov for en langvarig indsats.

Endelig foreslås det, at der ikke vil kunne ske frakendelse af pension for

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion mv. Vi støtter op om denne

forslagsændring og så den desuden gerne udvidet, særligt for personer med

psykisk sygdom. Vi ved, at afklaring og vished i forhold til privatøkonomi kan

have en væsentlig betydning for det mentale helbred og personers recovery-

proces. Manglende klarhed eller bekymring kan udgøre en psykosocial

belastning, som kan forværre psykisk sygdom og føre til ringere livskvalitet.

I er velkomne til at kontakte os for uddybning af høringssvar.

Med venlig hilsen,

Psykiatrifonden

psykiatrifonden.dk

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Henriette Skovgaard Kay

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

11. februar 2021 15:09

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted

SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt udkast til lov om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om social pension i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Sendt:

2. februar 2021 16:13

Cc:

Henriette Skovgaard Kay <[email protected]>; Joen Jelsted <[email protected]>

Emne:

Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

Høring

om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb m.v.).

STAR skal bede om evt. bemærkninger

senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.

Bemærkningerne sendes til Henriette Kay,

Joen Jelsted,

og STAR,

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Med venlig hilsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

STAR

[email protected], [email protected], [email protected]

9. marts 2021

Høringssvar om bedre ressourceforløb

Rådet takker for høringen. Rådet er generelt positiv over for lovforslaget, der på flere områder

betyder forbedringer af ressourceforløbsordningen og borgernes rettigheder. Generelt er

Rådet optaget, af at de mange socialt udsatte, der er i beskæftigelsessystemet får den

nødvendige hjælp til at klare deres problemer, og at beskæftigelsessystemet ikke bidrager med

yderligere pres på en i forvejen udsat og presset gruppe. Langt de fleste vil gerne arbejde, hvis

de kan. Derfor mener Rådet generelt, at den bedste beskæftigelsesindsats baserer sig på

borgernes egne ønsker for deres liv

–

det gælder ikke mindst ift. ressourceforløb.

Rådet har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:

2. 1 Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

Det er positivt, at ressourceforløb bliver gjort frivillige for seniorer. Frivillighed er generelt en

god ting, hvis man vil opnå fremskridt, og Rådet vil derfor opfordre til at ressourceforløb i det

hele taget ændres, så det er et frivilligt tilbud og en ret, frem for noget man er tvunget til at

deltage i.

2.2 Indsatsgaranti i ressourceforløb

Rådet bakker op om en indsatsgaranti. Det er vigtigt, at personer med sociale problemer ikke

bare overlades til sig selv, men faktisk får den hjælp, det er vurderet, de har brug for. Selvom

hovedformål med ressourceforløb er job, og jobrettede tilbud derfor er i fokus, vil Rådet gerne

understrege, at for mange mennesker kan den rette sociale eller sundhedsmæssige hjælp være

en helt nødvendig forudsætning for at komme i arbejde, og at for dem, der er gået ud af skolen

uden elementærer færdigheder, kan det også være en afgørende forudsætning at sikre en

uddannelsesmæssig indsats.

2.3 Tryghed i ressourceforløb

–

ret til sundhedsfaglig rådgivning

Rådet støtter ændringen, hvor det især også er vigtigt, at aktivering bliver sat i bero, mens det

afklares om det kan skade borgerens helbred.

2.4 Flere i virksomhedsrettede forløb

Rådet har ingen bemærkninger.

2.5 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

Alt for mange har haft en fornemmelse af at blive kastet rundt i uendelige ressourceforløb.

Derfor bakker Rådet op om at korte ressourceforløbene ned, så de bliver mere overskuelige og

forhåbentligt også målrettede.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Der er dog en risiko for, at pointen med at forkorte ressourceforløbene går tabt, når det stadig

er muligt at tvinge modtagere i flere på hinanden følgende ressourceforløb. Derfor kan Rådet

ikke anbefale, at man sætter aldersgrænsen for, hvornår man kan sige nej til flere

ressourceforløb op. Tværtimod bør det gøres frivilligt at deltage i mere end et ressourceforløb

for alle.

2.6 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte

Rådet har ingen bemærkninger.

2.7 Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

Rådet mener, det er fornuftigt, at personer på ressourceforløb får mulighed for at arbejde flere

ordinære timer uden modregning i ressourceforløbsydelsen. Det er målet, at modtagerne af

ressourceforløbsydelse skal i job, derfor er det uheldigt, hvis modregningen er så stor, at det

fratager modtagerne incitamentet til ordinære timer, hvor få det end måtte være. Der bør

naturligvis også være opmærksomhed på, at det fortsat skal være attraktivt for en

ressourceforløbsmodtager at få et fleksjob også med få timer.

2.8 Opfølgning på indsats i ressourceforløb

Rådet har ingen bemærkninger.

2.9. Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte.

Rådet bakker op om forslaget. Det lyder logisk og fornuftigt at frygt for frakendelse af

førtidspension kan afholde tidligere soldater med PTSD fra at arbejde i de perioder, hvor de

har det godt, og at det ville være godt for både beskæftigelsen og gruppens generelle trivsel,

hvis de i højere grad udnyttede gode perioder til at arbejde. Det er meget nærliggende at tro

at samme gør sig gældende for andre førtidspensionister med PTSD eller andre sygdomme, der

gør at deres helbred og muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet er svingende. Derfor vil

Rådet opfordre til at man giver samme tryghed til andre førtidspensionister. Jf. ministeriets

egne opgørelser er der ikke noget, der tyder på, at det vil betyde et tab. Til- og frakendelse af

førtidspension bør principielt basere sig på helbredssituation og forudsætninger ift.

arbejdsmarkedet

–

uanset årsagerne til disse.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Henriette Kay

Joen Jelsted

København 4. marts 2021

Høringssvar fra SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, vedr.

forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelse, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov

om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre

ressourceforløb).

Indledningsvist skal vi bemærke at det er SANDs helt grundlæggende

holdning, at ingen skal leve på gaden i Danmark. For at kunne komme et skridt

nærmere den målsætning må man konkludere, at hele beskæftigelsesområdet

er en vigtig brik, for at kunne lykkedes.

Hjemløse/udsatte føler ofte, at de ikke bliver hørt og at det er kommunernes

forestilling om et ”godt” liv der kommer til udtryk i jobplaner mv.

De er af den overbevisning at ressourceforløb bare er endnu en måde

kommunen forhaler sagen på og i mange tilfælde kan vi desværre konkludere,

at vi ser tilfælde, hvor sagerne gang på gang forlænges, fordi der ikke kan

konkluderes noget ud fra den indsats der har været bevilget/ikke bevilget.

Når man spørger en hjemløs/udsat hvad de tænker om ressourceforløb, er det

for det meste håbløshed og afmagt man mødes med. Mange oplever at de ikke

kan leve op til de indsatser der igangsættes, når de ikke har en bolig eller en

eller form for stabilitet i hverdagen. Dette lovforslag hjælper ikke på den

følelse.

Kommentarer til I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1051 af 30. juni 2020,

§ 1 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 1 i

lov nr. 2201 af 29. december 2020 og senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29.

december 2020:

§ 112 (nyt stk. 3.) om at borgere der har mindre end 6 år til folkepension, ikke

skal påbegynde et ressourceforløb medmindre vedkommende selv ønsker det.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Som udgangspunkt lyder det positivt at den ældre generation ikke presses ud i

disse forløb som kan synes formålsløse.

§ 113 (nyt stk. 2.) om forelæggelse af en persons sag om ressourceforløb for

rehabiliteringsteamet.

Det er altid positivt når der tages initiativ til at sagerne skal behandles lidt

hurtigere, men det kan være svært at se hvad det skal gavne, til forskel for nu?

Jo, borgerens sag kommer hurtigere til vurdering hos andre end

sagsbehandleren, men hvilke tiltag er det reelt muligt for rehabiliteringsteamet

at pege på, som er anderledes end nu? Vil det her betyde at borgerens sag

hurtigere afsluttes?

Det er stadig den samme borgergruppe der rammes, nemlig de

hjemløse/udsatte, som får forlænget forløbene igen og igen fordi de ikke

formår at indgå i samarbejde om de indsatser der iværksættes.

Reelt er der intet forandret for gruppen fra 18-40 år, da deres forløb stadig kan

foregå over mange mange år uden udsigt til forbedring.

§ 113 (nyt stk. 3.) om retten til en samtale med en sundhedskoordinator og den

koordinerende sagsbehandler hvis man mener at det beskæftigelsesrettede

tilbud ikke tager hensyn til helbredet.

Det er altid godt med en uvildig vurdering af sundheds- og arbejdsforholdene

på en eventuel arbejdsplads, men for en borger som er hjemløs/udsat er det

endnu en person, at skulle forholde sig til. Hvis ordningen koordineres

ordentligt, kan det dog være et tiltag som kan gavne den enkelte borger, som

vil have mulighed for at få tilgodeset skånebehov eller

hjælpemiddelproblematikker hurtigt.

§ 113 (ny paragraf a) om retten til en jobformidler, når man er i

ressourceforløb.

Endnu en gang er reaktionen fra borgerne, at det virker som noget der er

prøvet før fx i jobafklaringsforløbene og at det blot er endnu en person i

forløbet at skulle forholde sig til, frem for en person, der reelt kan gøre en

positiv forskel. Der er ikke stor tiltro til at denne model virker.

§ 114 (nyt stk. 3.) om at et ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, når man er

mellem 40 og 50 år.

Det er en god i de at tidsbegrænse noget, hvis det giver mening. Her giver det

delvis mening da det er gruppe borgere som er nærmere

folkepensionsalderen, men selve udmøntningen af bestemmelsen i praksis kan

være svær at se. Hvad skal der ske med borgeren efter de 5 år er gået, hvis

vedkommende står samme sted som for 5 år siden?

§ 115 (ny paragraf a stk. 1 og 2.) om at Beskæftigelsesministeren fastlægger

nærmere regler om hvornår kommunen skal forelægge en sag for

rehabiliteringsteamet samt om at Beskæftigelsesministeren fastlægger

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

nærmere regler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordinator

og personens koordinerende sagsbehandler:

Som udgangspunkt kan det være en god ide med konkrete retningslinjer for

kommunerne som de kan følge. Det kan give kommunen retningslinjer for hvor

langt sagen kan strækkes og det giver åbenhed omkring vurderingsgrundlaget

for afgørelsen.

Det giver også borgeren mulighed for bedre at agere ift. reglerne, når der er

nogen konkrete rammer.

Ressourceforløbenes varighed:

Om et ressourceforløb varer 3 år eller 5 år er ikke skelsættende, da personen

ved at de bare kan få bevilget et nyt forløb, som de skal følge. Som det ses i

lovforslaget, er der forudsat en besparelse på disse forløb ved at nedsætte

antallet af forløb, hvilket kan være farligt, da problematikkerne omkring dem

der er i ressourceforløb og gang på gang forlænges, kan være fortsat uafklaret

ved slutningen af forløbet.

SAND er skeptisk overfor de virkemidler kommunerne har som værktøj til at

kunne forbedre effekten af disse ressourceforløb. Kommunen er nødt til at

tænke mere helhedsorienteret og anerkende at et vellykket forløb i

beskæftigelsesregi understøttes af en solid socialindsats.

Med venlig hilsen

Sara Thormar,

juridisk specialkonsulent i

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4. marts 2021 • ASD

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

mv. (bedre ressourceforløb mv.)

Ældre Sagen kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende bedre

ressourceforløb, som udmønter Aftalen om bedre ressourceforløb, der blev indgået 11.

december 2020.

Der var gode intentioner bag reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft i

2013. Flest muligt med nedsat arbejdsevne skulle have mulighed for at få tilknytning til

arbejdsmarkedet i stedet for at parkeres på varig og passiv offentlig forsørgelse. Til stor

værdi for både det enkelte menneske og samfundet. Det har imidlertid vist sig, at alt for

mange borgere med komplekse udfordringer oplever opslidende og uværdige forløb i

beskæftigelsessystemet i forgæves forsøg på at udvikle deres arbejdsevne. Der er et stort

behov for væsentlige ændringer af reformen, for at mennesker på den yderste kant af

arbejdsmarkedet kan få værdige forløb og afslutninger på arbejdslivet.

Ældre Sagen finder det derfor positivt, at der er politisk ønske om at gøre

ressourceforløbene bedre. For at det skal lykkes, er det nødvendigt, at ændringerne ikke

bare bliver til ord, men også skaber en reel forandring for det enkelte menneske i

ressourceforløb. Der bør derfor fortsat evalueres og følges op på ressourceforløbene og

reformen som helhed.

Seniorer med seks år til folkepensionsalderen skal ikke i ressourceforløb

Det fremgår af den politiske aftale og lovforslaget, at personer med seks år eller mindre til

folkepensionsalderen ikke skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Det svarer til aldersgrænsen ved ansøgning om seniorpension.

Mange af personerne, der nu bliver undtaget ressourceforløb, vil formentlig kunne få fx

seniorpension eller kunne komme på tidlig pension. Men der vil også være nogle, som ikke

kan opfylde betingelserne herfor. Ældre Sagen savner, at det bliver fremlagt, hvad der skal

ske med borgere med seks år eller mindre til folkepensionsalderen, som ikke opfylder

betingelserne for bl.a. seniorpension eller tidlig pension. Skal de være på kontanthjælp eller

selvforsørgende, hvis de ikke kan få kontanthjælp, i op til seks år, før de kan gå på

folkepension? Det vil efter Ældre Sagens vurdering

ikke

være en værdig afslutning på

arbejdslivet.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Varighed af ressourceforløb forkortes og ændrede aldersgrænser

Lovforslaget indebærer, at det enkelte ressourceforløb forkortes fra en varighed på op til

fem år til tre år. Derudover indføres det, at man maksimalt kan være i ressourceforløb i fem

år sammenlagt, fra man er fyldt 40 år til 50 år. Hvis man er over 50 år, kan man maksimalt

tilkendes ét ressourceforløb. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe man kan være i

ressourceforløb, hvis man er under 40 år.

Ældre Sagen ser det som en klar forbedring, at den maksimale varighed af et enkelt

ressourceforløb sættes ned fra fem år til tre år. Ældre Sagen så imidlertid helst, at man

uanset alder maksimalt kan være i ressourceforløb i sammenlagt tre år. En sammenlagt

periode på tre år bør være mere end rigelig tid til at afklare en borgers situation. Det

skyldes, at borgerne i målgruppe for ressourceforløb ofte har befundet sig mangeårigt i det

offentlige system. Når de først når til ressourceforløbet, har de oftest allerede været gennem

jobafklaringsforløb og diverse aktiveringsforløb uden succes. Dertil kommer, at det er hårdt

for den enkelte ikke at vide, hvor længe man skal være i usikre forløb og ikke mindst ikke at

kende sit fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Indsatsgaranti

Ressourceforløb skal ikke være en parkeringsplads for mennesker med svære og komplekse

problemer i livet. Hvis de skal have en reel chance for at få foden indenfor på

arbejdsmarkedet, skal de have en indsats langt tidligere, end det hidtil har været tilfældet.

Ældre Sagen finder det derfor positivt, at der kommer en indsatsgaranti, så indsatsen skal

være sat i gang senest inden for seks måneder. Ældre Sagen savner imidlertid en uddybning

af, hvordan denne garanti skal håndhæves. At forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og

rehabiliteringsteamets indstilling er ikke garanti for, at en borger får en hurtigere indsats.

Jobformidler og fokus på virksomhedsrettede indsatser

Borgere i ressourceforløb får med lovforslaget ret til en personlig jobformidler. Det sker på

grund af ønsket om, at flere skal have en virksomhedsrettet indsats. Ældre Sagen finder det

positivt, at borgere i ressourceforløb får denne ret

–

også borgere der ikke er indstillet til en

virksomhedsrettet indsats. For Ældre Sagen er det vigtigt, at jobformidleren ikke afslutter

sit arbejde, når der er fundet et match. Jobformidleren bør have løbende kontakt til

borgeren og arbejdspladsen, så eventuelle vanskeligheder kan håndteres, inden et forløb

evt. går galt. Det er samtidig vigtigt, at jobformidleren og den koordinerende sagsbehandler

er i tæt dialog og går i samme retning, så der ikke opstår

”kompetencekonflikter”,

der

risikerer at gå ud over borgeren.

Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at der er fokus på virksomhedsrettede

indsatser. For borgere med komplekse problemstillinger, som fx psykiske og sociale

udfordringer, er det dog ikke altid den rette indsats. Her kan der være behov for anden

hjælp. Det må derfor ikke nå dertil, at der kommer et enøjet fokus på de virksomheds-

rettede indsatser. Det enkelte menneske skal have den indsats, som er bedst for den

enkelte.

Retten til samtale med sundhedskoordinator

Ældre Sagen ser retten til samtale med en sundhedskoordinator som en forbedring af

borgerens rettigheder, eftersom retten bindes op på borgerens egen opfattelse af tilbuddet.

Det er vigtigt for Ældre Sagen, at borgeren får let og hurtig adgang til sundheds-

koordinatoren, så der hurtigt kan tages hånd om og handles på en borgers bekymringer.

Side 2 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at ligesom sundhedskoordinatoren skal yde

sundhedsfaglig rådgivning til jobcenteret, skal der følge rådgivning med til den

arbejdsplads hhv. det tilbud, borgeren er i. Og det skal sikres, at rådgivningen bliver

implementeret begge steder. Dette er der ingen garanti for i dag, eftersom det er

sagsbehandleren i den enkelte sag, der træffer den endelige afgørelse

–

også når fx

sundhedskoordinator og sagsbehandler ikke er enige om, hvad der skal ske i en borgers

forløb. For Ældre Sagen er det afgørende, at der bliver truffet de bedste beslutninger for

den enkelte borger.

Lempet modregning i ressourceforløbsydelsen

Det fremgår af lovforslaget, at modregningen i ressourceforløbsydelsen for indtægter fra

ordinær beskæftigelse lempes, så modregningen først begynder, når indtægten inkl.

pensionsbidrag overstiger 15.264 kr. (2021-niveau). Dette er en lempelse, som Ældre Sagen

bakker op om, omend den må formodes at have begrænset effekt på arbejdsudbuddet. Tal

fra Jobindsats viser, at 3,9 pct. af personerne i ressourceforløb i 2019 havde ordinære

løntimer. Det er Ældre Sagens vurdering, at den forholdsvis lave andel skyldes, at det er

borgere med flere forskelligartede udfordringer og ikke manglende lyst til at arbejde.

Det ville efter Ældre Sagens vurdering være mere hensigtsmæssigt at forhøje

ressourceforløbsydelsen til sygedagpengeniveau samt lempe modregningen for indtægter

fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensioner, som fx har til formål at erstatte et

erhvervsevnetab. Det skyldes, at en indkomstnedgang fra først almindelig lønindkomst til

sygedagpenge og herefter ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau lægger et stort

økonomisk og dermed også psykisk pres i de hjem, hvor et familiemedlem ender med at

skulle i et ressourceforløb. Det er ikke foreneligt med den centrale målsætning om at sikre

syge, ulykkesramte og nedslidte en rimelig økonomisk tryghed, mens de forsøger at finde

vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Det videre reformarbejde

I forbindelse med det videre arbejde med at gennemgå og forbedre reformen af

førtidspension og fleksjob vil Ældre Sagen blandt andet opfordre til, at ledighedsydelsens

størrelse gøres uafhængig af borgerens alder.

Når man i dag har nået fleksydelsesalderen, bliver ledighedsydelsen reduceret til 60 pct. af

højeste dagpengesats, når man har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder.

Det vil den være frem til folkepensionsalderen, eller til man går på fleksydelse. Det er

uafhængigt af, om man overhovedet er med i fleksydelsesordningen

–

hvilket færre må

formodes at være bl.a. som følge af de muligheder for skattefri udbetaling af efterløns- og

fleksydelsesbidrag, der har været. Det hænger heller ikke sammen med det forhold, at

betingelserne for at være berettiget til ledighedsydelse er uafhængig af alder.

Ældre Sagen opfordrer derudover til, at der skal ske en opfølgning på minifleksjob senest

inden for et år for påbegyndelsen af fleksjobbet. Hvis der ikke er sket en længerevarende

forøgelse af antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet, bør borgerens sag forelægges for

rehabiliteringsteamet igen med henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob

eller ressourceforløb

–

afhængigt af borgerens eget ønske til det videre forløb. Hvis det

tidligere end inden for et år viser sig, at progression er umuligt, bør sagen ligeledes komme

for rehabiliteringsteamet.

Side 3 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Det skal være med til at sikre, at mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne kun kommer i

minifleksjob, hvis der er en reel chance for at udvikle arbejdsevnen inden for en rimelig og

afgrænset periode

–

eller borgeren har et ønske herom. Det vil samtidig medvirke til, at

mennesker med stærkt reduceret arbejdsevne får vished om, hvor længe det er rimeligt at

forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et minifleksjob.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 4 af 4

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

#BREVFLET#

Click here to enter text.

Dokument: Neutral titel

Aalborg Kommune,

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Sønderbro 12, 9000 Aalborg

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Att.

Maria Schack Vindum

Direktøren

Familie- og Beskæftigelsesfor-

valtningen

Sønderbro 12

9000 Aalborg

9931 3131

Sagsnr.:

2020-086964

01-03-2021

Spørgsmål til lovudkast ifm. den politiske aftale om ”Bedre ressourceforløb”

Kære

Maria

Vi har med interesse læst lovforslaget om bedre ressourceforløb m.v. Vi er i den forbindelse forundret

over, at mentorindsatsen ikke medregnes som en beskæftigelsesrettet indsats i forbindelse medden

indsatsgaranti, som skal indføres i ressourceforløbets første 6 måneder.

Vi anerkender, at der er behov for at få set på indholdet i ressourceforløbene, men ser samtidig med

bekymring på at lovforslaget indeholder en udtømmende bestemmelse over hvilke beskæftigelsesret-

tede indsatser, der kan medtælles i indsatsgarantien.

I lovforslaget fremgår det, at mentorindsatsen ikke tælles med i opgørelse af indsatsen i de første 6 må-

neder af ressourceforløbet. Hvis mentorindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 26 ikke

tilføjes i lovforslagets § 113 stk. 2, vil der efter vores vurdering være tale en unødig skærpelse af den

politiske aftaletekst. I aftalen fremgår det, at borgeren skal have sin sag drøftet på et rehabiliterings-

møde efter 6 måneder,

”hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommu-

nal sundhedsindsats”.

Det fremsatte lovforslag indskrænker beskæftigelsesindsatsen til alene at omhandle tilbud efter kapitel

11,12 eller 14 (praktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering). Mentorstøtte, er i lovforslaget der-

med ikke omfattet, hvilket vi finder problematisk og også ulogisk.

Den politiske aftale indeholder en intention om en hurtig jobrettet indsats. Her er mentorstøtten, efter

vores vurdering, afgørende for at understøtte den enkelte borgers indsatsmål. Mentor vurderes at være

en væsentlig indsats for de mennesker, som ellers er i risiko for at ende på førtidspension. Vores erfa-

ring er, at mentorindsatsen virker uanset at det kan tage lang tid, og ofte er en forudsætning for en vel-

lykket virksomhedsrettet indsats. Her anvendes ofte en kombination af en virksomhedskonsulent og

mentor i en og samme funktion. Derudover bemærkes det, at rehabiliteringsteamet i dag også er for-

pligtet til særskilt at tage stilling til behovet for mentor ved indstilling til ressourceforløb.

Vi undrer os endvidere over, at understøttende indsatser efter beskæftigelsesloven ikke kan medtages

som en aktiv indsats ifm indsatsgarantien, men til gengæld kan understøttende indsatser efter Service-

loven (f.eks. bostøtte) godt medtages.

Vi anmoder jer om at genoverveje lovforslagets tekst således, at mentorstøtte kan indgå i indsatsgaran-

tien, og således at der bliver overensstemmelse mellem aftaletekste og lovforslaget.

Venlig hilsen

Arne Lund Kristensen

Direktør

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

2/2

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

NOTAT

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Orientering

18. februar 2021

Side 1 af 3

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)

Aarhus Kommune sender hermed deres uopfordrede bemærkninger til det

fremsatte udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourcefor-

løb m.v.), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har sendt i høring

d. 02. februar 2021.

Aarhus Kommune finder overordnet forslaget om Bedre ressourceforløb posi-

tivt, men vurderer at de foreslåede regler omkring, at sagen skal forelægges

for rehabiliteringsteamet efter 6 måneder, hvis der ikke er påbegyndt indsats

skal præciseres yderligere i lovforslaget, så det ikke bliver tids, administrativt-

og ressourcekrævende for kommunerne og dermed ikke forhaler borgerens

sag. Desuden opfordrer Aarhus Kommune til, at implementeringens tidspunk-

tet justeres set i lyset af covid-19 krisen.

Indsatsgaranti i ressourceforløb

Det fremgår af lovforslaget §1, at en sag skal forelægges rehabiliteringstea-

met, hvis borgeren efter de første 6 måneder i ressourceforløb ikke er påbe-

gyndt et tilbud efter kapitlerne 11, 12 eller kapitel 14 i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller kommunal indsats

efter sundhedsloven.

Aarhus Kommune foreslår, at en planlagt indsats også indgår i, hvorvidt en

sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Her kan der med fordel

tages højde for en indsats, der er planlagt indenfor de 9 måneder. Baggrunden

herfor er, at der i rehabiliteringsteamets indstilling anbefales indsatser, hvor

Jobcenteret ikke har bevillingskompetence. Tidsperspektivet vil dermed af-

hænge af hvilke indsatser, der bevilges og ventetiden på opstart og effekt af

disse. Et eksempel kan være bostøtte eller kommunal indsats efter sundheds-

loven.

Aarhus Kommune opfordrer til, at det nøje bør overvejes hvilket dokumentati-

onsgrundlag, der skal forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis sagen skal

forelægges rehabiliteringsteamet i henhold til lovforslagets §1. Det kan blive

tids, administrativt- og ressourcekrævende, hvis rehabiliteringsplanen skal ud-

arbejdes på ny.

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

Faglig Service og Implemente-

ring

Jægergården, Værkmestergade

15 B

8000 Aarhus C

Direkte telefon: 61 92 34 82

Direkte e-mail: